Omslag F&H 58.8,8 05/04/05 13:07 Side 5 MODELDAMBRUG ØSTERSOPDRÆT QIM HJÆLP TIL TORSK MODELDAMBRUG ØSTERSOPDRÆT QIM HJÆLP TIL TORSK FORSKEL PÅ SILD GYDEKLAR TORSK GRØNLANDS REJER Danmarks Fiskeriundersøgelser Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Jægersborgvej 64-66 2800 Lyngby Telefon 3396 3300 FISK & HAV er et populærvidenskabeligt tidsskrift som indeholder artikler om ferskvands- og havundersøgelser, om det erhvervsmæssige og rekreative fiskeris udnyttelse af ressourcerne, om miljøet samt om forarbejdning og forædling af fisk og skaldyr. FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt. Bladet koster 50 kr. 4 Helge A. Thomsen, Per Bovbjerg Pedersen og Lars-Flemming Pedersen Dansk dambrug ved en skillevej 18 Svend Steenfeldt Danmark har enestående muligheder for at producere østers 30 Henrik H. Nielsen, Durita Nielsen og Lotte Worsøe Clausen Er sild bare sild når de skal forarbejdes? 42 Grethe Hyldig og Ditte M.B. Green-Petersen Kvalitetsindeksmetoden et objektivt mål for hvor frisk fisken er 48 Jonna Tomkiewicz Hvornår er en fisk moden og gydeklar? 62 Josianne Støttrup, Jonna Tomkiewicz, Helge Paulsen, Per Bovbjerg Pedersen, Julia L. Overton, Christian Möllmann, Peter Lauesen En hjælpende hånd til torsk i Østersøen 72 Søren Anker Pedersen De grønlandske rejer forskning og fremtid FISK & HAV 2005 NR. 58 FORSKEL PÅ SILD GYDEKLAR TORSK GRØNLANDS REJER 2005 nr. 58 fisk &hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
Omslag F&H 58.8,8 05/04/05 13:07 Side 7 MODELDAMBRUG ØSTERSOPDRÆT QIM HJÆLP TIL TORSK fisk & hav 2005 nr. 58 Danmarks Fiskeriundersøgelser Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Jægersborgvej 64-66 2800 Lyngby Telefon 3396 3300 Danmarks Fiskeriundersøgelser er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som gennemfører forskning, rådgivning og formidling om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i havet og de ferske vande. Institutionen rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. Danmarks Fiskeriundersøgelser Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Jægersborgvej 64-66 2800 Lyngby Telefon 3396 3300 info@dfu.min.dk www.dfu.min.dk/fisk&hav.htm info@dfu.min.dk www.dfu.min.dk/fisk&hav.htm Redaktion: FORSKEL PÅ SILD GYDEKLAR TORSK GRØNLANDS REJER Jens Astrup, Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Gorm Rasmussen, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Erling Larsen, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Per Johan Sparre, Afdeling for Havfiskeri Thomas Kiørboe, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt Danmarks Fiskeriundersøgelser 2005 Forside: Sild med blotlagte ovarier. Gennem vævsanalyser af ovarier har DFU forbedret bestemmelsen af udviklingsgraden hos fisk. Dette giver en mere præcis vurdering af mængden af fisk der vil gyde og dermed ægproduktionen, som igen fortæller om størrelsen på den kommende årgang af fisk. Læs side 48. Foto: Cordula Schmitz Grafisk tilrettelægning: Punktum Design MDD Trykkeri: Peter Gylden FISK & HAV eller dele heraf må ikke kopieres uden forudgående aftale med DFU ISSN 0105-9211
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 3 fisk & hav 2005 nr. 58 4 Helge A. Thomsen, Per Bovbjerg Pedersen og Lars-Flemming Pedersen Dansk dambrug ved en skillevej 18 Svend Steenfeldt Danmark har enestående muligheder for at producere østers 30 Henrik H. Nielsen, Durita Nielsen og Lotte Worsøe Clausen Er sild bare sild når de skal forarbejdes? 42 Grethe Hyldig og Ditte M.B. Green-Petersen Kvalitetsindeksmetoden et objektivt mål for hvor frisk fisken er 48 Jonna Tomkiewicz Hvornår er en fisk moden og gydeklar? 62 Josianne Støttrup, Jonna Tomkiewicz, Helge Paulsen, Per Bovbjerg Pedersen, Julia L. Overton, Christian Möllmann og Peter Lauesen En hjælpende hånd til torsk i Østersøen 72 Søren Anker Pedersen De grønlandske rejer forskning og fremtid
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 4 Dansk dambrug ved en skillevej MODELDAMBRUG Helge A. Thomsen (hat@dfu.min.dk) Per Bovbjerg Pedersen (pbp@dfu.min.dk) Lars-Flemming Pedersen (lfp@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Det danske dambrugserhverv har pga. streng regulering været stagnerende siden begyndelsen af 1990 erne, og nye og strengere miljøkrav træder i kraft i 2005. Skal erhvervet udvikle sig, kræver det altså renere teknologi. DFU har været med til at udvikle et koncept for såkaldte modeldambrug, der renser og recirkulerer vandet i hidtil uset målestok. En forsøgsordning afprøver i disse år om modeldambrugene lever op til forventningerne. Gør de det, kan erhvervet både udvide produktionen samt overholde miljøkravene ved at investere i den renere teknologi. Det giver dansk opdræt en chance for at komme i takt med udlandet, hvor tendensen er klar: den samlede mængde af opdrættede fisk er stadigt stigende.... Udviklingen i erhvervet Verdens samlede fiskefangster har været stagnerende igennem det seneste tiår, og det mest sandsynlige fremtidsscenarium er et gradvist fald i de samlede fangster. I den samme periode er der sket en nærmest eksplosiv vækst i fiskeopdræt mest markant i SØ Asien og med Kina som den helt store topscorer (Fig. 1). Værdimæssigt er der i dag en omtrentlig balance mellem vildfiskeriet og fiskeopdrættet. I et 20-årigt perspektiv forudser eksperter fra FAO imidlertid at der vil ske en så markant forskydning i balancen at opdrættet både værdi- og volumenmæssigt vil være af større betydning end vildfiskeriet. Figur 1 VERDENSPRODUK- TIONEN AF FISK FN s fødevareorganisation forudser at værdi og volumen af opdrætsfisk om cirka 20 år overhaler fiskeriet efter vildfisk. Kilde: FAO, The State of World Fisheries and Aquaculture 2002 Mio. tons 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 Opdræt Fiskeri Konsumbehov 4
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 5 fisk & hav 2005 nr. 58 Produktion, tons Produktion, tons 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I Figur 2 er vist udviklingen i europæisk akvakultur. Lakseopdrættet er her volumenmæssigt mere betydende end den samlede øvrige produktion og har også haft en markant kraftigere vækst. Regnbueørred er imidlertid den helt dominerende art i dansk fiskeopdræt. Der er i øjeblikket ca. 375 dambrug alle placeret i Jylland og med den største koncentration i Ringkøbing Amt. Tendensen 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Karper Ål Fladfisk Havbars Guldbrasen Ørred Laks i erhvervet er at der bliver stadig færre produktionsenheder, og at disse koncentrerer sig på et mindre antal aktører. Produktionen har været nogenlunde stabil (fastlåst) over det seneste tiår på ca. 33.000 tons (Fig. 3). Langt den overvejende del eksporteres, fortrinsvis til det tyske marked. Der skønnes at være ca. 700 fuldtidsbeskæftigede i det danske dambrugserhverv og ca. det dobbelte i følgeindustrien. Regnbueørred (fersk) Regnbueørred (salt) Ål Figur 2 FISKEOPDRÆT I EUROPA Opdræt af laks dominerer på verdensplan. Kilde: Federation of European Aquaculture Producers, 2003 Figur 3 PRODUKTION AF ÅL OG REGNBUEØR- REDER I DANMARK Regnbueørred er den altdominerende art i dansk opdræt. Kilde: Federation of European Aquaculture Producers, 2002. 5
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 6 MODELDAMBRUG Figur 4 OPDRÆTSFISK HAR HØJ VÆRDI ANDEL AF VÆRDISKABELSE Fiskeopdrættets andel af værdiskabelsen i det samlede fiskeri i 1999. Mængden af opdrætsfisk i Danmark svarer kun til 7% af mængden i konsumfiskeriet, men værdien udgør 25%. Kilde: EU Fiskeristatistik. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Spanien Danmark UK Frankrig Grækenland Finland EU Fiskeri Akvakultur 6 Uanset at dambrugsproduktionen volumenmæssigt er af et begrænset omfang og kun svarer til ca. 7 % af det danske konsumfiskeri, så er det væsentligt at fremhæve at værdien af det samlede danske fiskeopdræt udgør ca. 25 % af den samlede værdiskabelse i dansk fiskeri (Figur 4). Opdrætsfisk har altså en høj værdi. Dambrugserhvervet har siden 1989 været underlagt en stram miljømæssig regulering, nærmere betegnet i henhold til Miljøministeriets dambrugsbekendtgørelse. Erhvervet er aktuelt reguleret via foderkvoter, med deraf beregnede udledninger. Dette indebærer at der administrativt er fastlagt et maksimalt foderforbrug og dermed en maksimal produktion. Erhvervet er med andre ord ikke som andre erhverv reguleret på sin udledning. Dette medfører også at der i erhvervet ikke har været et tydeligt incitament til f.eks. i væsentligt omfang at indføre ny rensningsteknologi. I en periode præget af stagnation for erhvervet har det været positivt at der er sket en markant udvikling af foder, fodringsteknik og management. Resultatet er en væsentlig forbedring i mængden af produceret fisk per kilo foder samt en betydningsfuld reduktion i udledninger til det omgivende miljø (Figur 5). Dambrugsudvalget udstikker kursen For at skabe en større klarhed om dambrugserhvervets fremtidige produktionsvilkår blev der i Fødevareministeriets regi nedsat et dambrugsudvalg med repræsentanter fra erhvervet, interesseorganisationer og relevante myndigheder. Målet med udvalgets arbejde var at udvikle og optimere dansk dambrug som producent af sunde fødevarer. Udvalget afsluttede sit arbejde i marts 2002 og konkluderede at der var mulighed for i langt højere grad at udnytte den teknologiske og forskningsmæssige viden inden for området. Det blev vurderet at det skulle være muligt at forøge produktionen samtidig med at der skete en netto-reduktion af miljøbelastningen.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 7 fisk & hav 2005 nr. 58 Målsætning opfyldt,% Total P og N, tons per år Tons per år 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 2500 2000 1500 1000 500 0 70 60 50 40 30 20 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 1 0,95 0,9 6500 6000 5500 5000 4500 4000 3500 3000 2500 Produktion Foderforbrug Foderkvotient... B BI5, tons per år Foderkvotient total P total N BI5... 80 C A Figur 5 FORBEDRINGER I TRADITIONELLE DAMBRUG Renere teknologi er påkrævet fremover, men de traditionelle dambrug er blevet renere og mere effektive gennem årene. Udviklingen i foderforbrug (A), dambrugsudledninger (B) og målopfyldelse opog nedstrøms dambrug (C) i perioden 1989-2002. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. 10 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Opstrøms Nedstrøms 7
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 8 MODELDAMBRUG Efterfølgende blev der nedsat et havbrugsudvalg og et muslingeudvalg, som på tilsvarende vis gennemanalyserede fremtidige produktionsvilkår i Danmark. Havbrugsudvalget afrapporterede sit arbejde i 2003 og Muslingeudvalget i 2004. Med dette analyse- og idégenererings-arbejde færdiggjort har man et godt grundlag for at udforme en politik der udvikler de involverede erhverv frem mod en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion som både volumen- og værdimæssigt vil kunne gøre Danmark til en væsentligere aktør på området. Dette vil sikre at Danmark er parat til at agere konstruktivt i forhold til den stadig vigtigere rolle som opdræt spiller på verdensplan. Modeldambrug giver mulighed for øget produktion De væsentligste miljømæssige spørgsmål for dambrugserhvervet i dag er vandindtaget (faunapassage), udledning af næringssalte og organisk stof til det omgivende miljø samt brugen af medicin og hjælpestoffer. Dambrugsudvalgets omfattende analysearbejde har derfor primært været rettet mod disse problemstillinger. Udvalgets vigtigste konklusion har været at formulere et koncept med grundtyper af modeldambrug som har et stærkt reduceret behov for vandindtag og en forøget intern omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer, så de ikke når det omgivende miljø. Det er så tanken at modeldambrug fremover vil skulle overholde de krav som er defineret for den pågældende type (se Tabel 1). Tabel 1 TYPER AF MODELDAMBRUG Modeldambrug som er omfattet af den nye bekendtgørelse ( Modeldambrugsbekendtgørelsen ), skal drives og indrettes med renseanlæg. Angivelserne for vandindtag og maksimal daglig udfodring er i forhold til et foderforbrug på 100 tons pr. år på modeldambrug. Recirkuleringsgrad beregnes som vandindtagets andel af vandgennemstrømningen der hvor dambruget ligger. 8 Typer af modeldambrug: Model I Model I a Model II Model III og IIIa Damtype: Jord eller Jord eller Jord eller beton beton beton Beton Driftsforhold: Recirkuleringsgrad (%) - minimum 70 85 85 95 Opholdstid i produktionsanlæg (timer) minimum 8,9 11,9 12,3 18,5 Fisketæthed (kg/m3) maksimalt 50 50 50 50 Vandindtag (l/sek.) maksimalt 125 62,5 60 15 Maksimal daglig udfodring (kg) 800 800 800 800 Renseforanstaltninger Decentrale bundfældningszoner Ja Ja Ja Ja Anlæg til partikelfjernelse Ja Ja Ja Ja Biofilter Nej Nej Ja Ja Plantelagune Ja Ja Nej Ja* *(type IIIa har halv lagunestørrelse)
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 9 fisk & hav 2005 nr. 58 I konceptet indgår et forventeligt skifte fra at regulere produktionen gennem foderkvoter til at regulere den gennem kontrol med udledningen. Dette vil med tiden indebære at dambrugsproduktion, på linie med andre produktioner i Danmark, vil blive bedømt og reguleret på sin konkrete udledning i stedet for på sin produktion. Det forventes endvidere at der fremover vil kunne ske en hurtigere og enklere miljøgodkendelse af anlæg som konstrueres i henhold til en af de definerede typer af modeldambrug. Ved at investere i de renseforanstaltninger som er anført i Tabel 1 og navnlig med et mindre eller måske helt ophørt vandindtag fra vandløbet, vil der kunne opnås en lang række miljømæssige fordele. Et reduceret, stabilt vandindtag har fordele for miljøet og både fordele og ulemper for driften af dambruget som vist i Tabel 2. VANDLØBET Fordele: - Død å -strækning fjernes - Øget vandføring i dambrugenes omløb - Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres eller fjernes helt - Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene - Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres - Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere - Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres - Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes - Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: - Ingen DAMBRUGET Fordele: - Stabile produktionsforhold - Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres - Øget effekt af renseforanstaltninger - Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren - Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet - Reduceret risiko for smitte udefra - Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning - Bedre arbejdsmiljø Ulemper: - Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk - Øget udledning af CO2 - Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer - Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene - Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. Tabel 2 fordele og ulemper Et reduceret stabilt vandindtag har fordele for miljøet og både fordele og ulemper for driften af dambruget. 9
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 10 I november 2002 blev bekendtgørelsen om modeldambrug underskrevet af miljøministeren (revideret 15. marts 2004). I denne bekendtgørelse er vilkårene fastlagt for ansøgningsprocedurer, forudsætninger for godkendelse, egenkontrol, administrative forhold m.m. Dambrug som indretter sig i overensstemmelse med de beskrevne modeldambrug, vil som følge af de tilhørende renseforanstaltninger umiddelbart kunne få udvidet det maksimale årlige foderforbrug som vist i Tabel 3. MODELDAMBRUG Tabel 3 ØGET FODERFORBRUG Ved at overgå til modeldambrug vil ejeren umiddelbart kunne få udvidet det maksimale årlige foderforbrug. Fodertildeling nu, eks. Efter indretning som modeldambrug Modeldambrug type I 100 t/år 158 t/år Modeldambrug type Ia 100 t/år 129 t/år Modeldambrug type II 100 t/år 110 t/år Modeldambrug type III 100 t/år 125 t/år Modeldambrug type IIIa 100 t/år 140 t/år 10 Forsøgsordning skaber dokumentation Som det fremgår af Tabel 3, vil den største foderopskrivning (øgning af fodermængde) således umiddelbart kunne ske på modeldambrug af type I. Denne type er er alt andet lige den simpleste, idet den har det højeste vandskifte og ikke foreskriver biofiltre. Dette skyldes at der er en veldokumenteret renseeffekt over for kvælstof i de tilhørende plantelaguner. Modeldambrug type II og til dels type III forlader sig derimod på kvælstofomsætning primært i biofiltre. At der rent faktisk fjernes kvælstof i disse filtre er ikke så veldokumenteret, og udvalget har derfor måttet være forsigtige i deres bedømmelse af biofiltre. Der er dog i bekendtgørelsen mulighed for en yderligere foderopskrivning for modeldambrug type II og III under en forsøgsordning. Det skyldes to faktorer: 1) at der, uanset manglende dokumentation, må forventes at ske en N-fjernelse i biofiltrene, og 2) at modeldambrugstyperne II og III samlet set medfører flest miljøforbedringer og kræver mindst areal. I en to-årige dokumentationsperiode (forsøgsperiode) opskrives den tilladelige fodermængde (Tabel 4), således at fosforudledning og ikke kvælstofudledning bliver den begrænsende parameter. For et antal modeldambrug bliver der således gennemført en udvidet egenkontrol som skal tilvejebringe den nødvendige dokumentation for den samlede effekt af rensningsforanstaltningerne på disse modeldambrug. Når forsøgsperioden er udløbet, vil der på baggrund af den indhentede dokumentation blive fastlagt endelige fodertildelinger til dambrugene, som afspejler den reelt målte udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5).
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 11 fisk & hav 2005 nr. 58 Det er erhvervets og de deltagende dambrugeres forhåbning at renseeffekten på modeldambrugene vil vise sig bedre end Dambrugsudvalgets forsigtige forventninger. I så fald vil der uden forøgede udledninger kunne ske yderligere produktionsforøgelse på type II- og III-dambrug. Som minimum forventes fodertildelingen under forsøgsordningen efterfølgende at kunne fastholdes. Da der er tale om ganske betydelige investeringer i renseteknologi, er det selvsagt af vital betydning for de deltagende dambrug at renseeffekten er som forventet. Det er jo den forøgede produktion som på sigt skal finansiere investeringen. Fodertildeling Efter indretning som Under nu, eks. modeldambrug forsøgsordningen Modeldambrug type II 100 t/år 110 t/år 145 t/år Modeldambrug type III 100 t/år 125 t/år 230 t/år Modeldambrug type IIIa 100 t/år 140 t/år 230 t/år Forsøgsordningen godt fra start En række dambrug udtrykte interesse for at deltage i forsøgsordningen, og derfor udpegede Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), i samarbejde med de relevante amter og Dansk Dambrugerforening, 13 dambrug som mulige deltagere under forsøgsordningen. Blandt de generelle kriterier for udvælgelse har været: - optimalt ønskes målsætningopfyldelse i vandløbet såvel opstrøms som nedstrøms dambruget, i benægtende fald ønskes som minimum at vandløbet opstrøms dambruget har målsætningsopfyldelse - såfremt det er muligt, ønskes deltagelse med mindst ét dambrug fra alle dambrugsamter - den af amtet forventede fodertildeling under forsøgsordningen skal umiddelbart være acceptabel for projektet - ønsket om at få repræsenteret forskellige modeldambrugstyper og dambrug med både højt og lavt foderforbrug - der er endvidere skelet til den forventede investering pr. ton ekstra foder til dambruget Dambrug Hjemamt Modeltype Nørå Dambrug Ribe Type III Kongeåens Dambrug Ribe Type III Tvilho Dambrug Ribe Type III Abildstrup Dambrug Ringkøbing Type III Tingkærvad Dambrug Vejle Type III Ejstrupholm Dambrug Vejle Type III Rens Fiskeri Sønderjylland Type III Løjstrup Dambrug Århus Type III Tabel 4 FODERFORBRUG UNDER FORSØGS- ORDNINGEN Biofiltrene i modeldambrugene af type II og II0049 forventes at fjerne kvælstof. I en toårig forsøgsperiode er fosforudledning og ikke kvælstofudledning derfor den begrænsende parameter. Dette medfører et øget tilladt foderforbrug i perioden. Tabel 5 DAMBRUG I FOR- SØGSORDNINGEN 11
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 12 MODELDAMBRUG 12 Grundet den store investering og usikkerheden om den fremtidige produktion har fem af de udpegede dambrug efter senere, grundige overvejelser meddelt, at de alligevel p.t. ikke ønsker deltagelse i forsøgsordningen. De deltagende dambrug er vist i Tabel 5. Som det fremgår, ønsker alle dambrug at ombygge til type III. Der vil således ikke blive moniteret/dokumenteret på type II, og det kan måske forudses at denne modeltype ikke vil finde den store udbredelse fremover. Flere dambrug har ansøgt om omlægning til modeldambrug type I. Denne type er ikke omfattet af forsøgsordningen og berøres derfor ikke nærmere her. En omlægning til type III-modeldambrug kræver ganske betydelige investeringer. Den samlede investering på de otte deltagende dambrug forventes at blive i størrelsesordenen 50-60 mio. kr., hvortil der kan søges 30 % tilskud fra FIUF (Finansielle Instrumenter til Udvikling af Fiskeriet en strukturstøtteordning under EU). Da der hertil kommer udgifterne til det to-årige overvågningsprogram, som DMU og DFU gennemfører, er det klart at der er tale om et stort projekt af afgørende betydning for dambrugserhvervet. Da bekendtgørelsen og godkendelsesarbejdet forventer kvantificering af ikke bare ind-ud-massebalancer for kvælstof, fosfor og organisk stof, men også interne målinger og balancer hen over de enkelte dele i rensningssystemet (rensekomponenter), forestår et stort analyse- og moniterings-arbejde på de deltagende dambrug (se DFU-rapport 132-04). Der skal typisk på et dambrug opstilles 6-10 målestationer, hvor der på hver station udtages midlede døgnprøver/ugeprøver til kemisk analyse 26 gange pr. år. Analyserne vil omfatte SS (partikler i vandet), BI5 og COD (organisk stof i forskellige former), total-fosfor, orthofosfat ( opløst fosfor) total-kvælstof, NH4-N og NO2-3-N. Sideløbende med de kemiske analyser vil der ske en løbende registrering af parametre som vandindtag, vandføring internt (flow), slamfraktion, filterskyllevand, returvand m.v., ligesom driftsparametre som ilt, temperatur og ph (surhedsgrad) kontinuert registreres via opstillet soft- og hardware. Hertil kommer indsamlede data for fiskebestand, udfodring og øvrig drift. Efter et års drift på hvert af de deltagende dambrug vil der for det enkelte dambrug blive udarbejdet en kort 1-års rapport, mens der efter to års drift vil blive lavet en endelig rapport for dambruget. Når alle deltagende dambrug har været i drift og er moniteret i to år, vil de store mængder data blive grundlaget for den endelige afrapportering af projektet. Dette forventes at ske ultimo 2007. Herefter kan den indhøstede dokumentation bruges til at udarbejde en revideret bekendtgørelse for modeldambrug. Medicin- og hjælpestoffer Der har gennem længere tid været fokus på forbruget af medicin og hjælpestoffer på danske dambrug. Der er ingen tvivl om at praktisk realiserbare tiltag der imødekommer en generel reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, vil blive positivt modtaget af såvel dambrugere og myndigheder, såvel som forbrugere.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 13 fisk & hav 2005 nr. 58 I henhold til dyreværnsloven skal syge dyr behandles, og på linie med anden fødevareproduktion opstår der af og til behov for brug af medicin til behandling og brug af hjælpestoffer til at opretholde tilfredsstillende produktionsbetingelser. Set ud fra dambrugerens synspunkt er vanddesinfektion og behandlinger af fisk en tidskrævende og bekostelig affære, som for langt de flestes vedkommende imidlertid kan være uundgåelig. Myndighedernes opgave er at sikre at behandlingspraksis med medicin og hjælpestoffer ikke skader det omgivende miljø når restkoncentrationerne udledes til vandløbet, og at forbrugernes krav om en høj grad af fødevaresikkerhed tilgodeses. Medicin og hjælpestoffer er ikke synonyme betegnelser, som det undertiden anføres. Medicin dækker i denne sammenhæng dyrlæge-ordinerede registrerede lægemidler (antibiotika), mens hjælpestoffer er en fællesbetegnelse for produkter der kan købes uden recept. Blandt hjælpestofferne findes eksempelvis ilt, havsalt, kalk, brintoverilteprodukter, kobbersulfat, formalin og kloramin-t. Hjælpestofferne har forskellig virkning og effektkoncentration, og medvirker til at opretholde gode produktionsbetingelser, enten i form af fældning af okker (kalk), nødvendig opiltning (ren ilt eller brintoverilteprodukter), bekæmpelse af skimmel (salt, formalin), gælleinfektion (kloramin-t, blåsten), bekæmpelse af parasitter (formalin, kloramin-t, salt) eller desinfektion af udstyr, støvler og opdrætsenheder (Virkon, Iobac og formalin m.m.). Undersøgelser af stofomsætning og resistens På baggrund af en omfattende gennemgang af tidligere undersøgelser (DFUrapport 79-00) blev der i 2001 taget initiativ til en indgående undersøgelse af fire udvalgte hjælpestoffer. Undersøgelsen blev udført af DFU og DMU s ferskvandsafdeling i Silkeborg i samarbejde med Dansk Dambrugerforening. Undersøgelserne blev afsluttet og resultaterne publiceret i 2004 (DFU-rapport 135-04). Undersøgelsens formål var blandt andet at belyse i hvor høj grad formalin, kobbersulfat, kloramin-t og brintoverilte i normale doser tilbageholdes og omsættes internt på dambruget inden udledning til vandløbet. Disse stofgrupper er udvalgt fordi de bruges i betydelige mængder (8-150 tons/år) og muligvis er skadelige for vandmiljøet ved høje koncentrationer. I undersøgelsen blev omsætningen af de fire hjælpestoffer undersøgt, dels i vand-sedimentfasen og dels i forskellige rensningskomponenter ved forsøg under kontrollerede forsøgsbetingelser. Undersøgelsen giver ny information om hvor hurtigt mængden af de enkelte hjælpestoffer omsættes, og hvilke betydende faktorer der indvirker. Dette har gjort det muligt at udarbejde en dambrugsmodel der kan forudsige udledningsmængde og udledningsvarighed ved faktiske behandlingssituationer. Forsøgene ved DFU s akvakulturfaciliteter i Hirtshals har dokumenteret at såvel formaldehyd, som kloramin-t og hydrogenperoxid kan nedbrydes fuldstændigt i et biologisk filter. Disse omsætningsrater 13
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 14 MODELDAMBRUG 14 afhænger i forskellig grad af temperatur, mængden af organisk stof, doseringsmængde og tilgængelig biologisk overflade. Det er f.eks. for formaldehyds vedkommende blevet påvist at omsætningshastigheden afhænger nøje af den tilgængelige biofilteroverflade. Formalin-omsætningen er kontrolleret af den mikrobielle aktivitet. Det betyder at man ud fra de nye resultater kan dimensionere et biofilter der kan omsætte en given formalinmængde inden for et givent tidsrum eller beregne den opholdstid og grad af recirkulering der er nødvendig for at nedbryde en given mængde. De fundne reduktionsrater blev i undersøgelsen efterfølgende anvendt i en dambrugsmodel. Denne dambrugsmodel kan forudsige udledningsmønstret ud fra hydrauliske data, og kan yderligere modificeres til at inddrage omsætningsrater. Modellens egnethed blev afprøvet på fire hjælpestoffer ved at udføre praktiske forsøg på et dambrug, og sammenligne målte værdier med modellerede værdier. Her blev der fundet en generel god overensstemmelse, hvilket gav yderligere dokumentation for den omsætning der sker inde på dambruget, fra dosering af et stof til dette ledes ud i vandløbet. Udledningsniveauet kan nedbringes Når man skal vurdere stoffers virkning på miljøet, er baggrundsniveauet ved længerevarende udledninger af betydning. Ud over vandkvalitetskriterier (udlederkrav) til kronisk eksponering, er akutte pulsudledninger af særlig betydning for dambrugserhvervet. Den eksisterende behandlingspraksis og produktionsindretning, medfører at vanddesinfektion foregår kortvarigt med en resulterende pulsudledning. Kigger man isoleret på den maksimale udledningskoncentration, hvilket er den størrelse der er kritisk, er der flere håndtag at dreje på såfremt niveauet skal nedreguleres: 1) Ændret behandlingspraksis: En ændret behandlingspraksis, hvor mængden af hjælpestof enten reduceres eller tilsættes over en længere periode, vil selvsagt resultere i en lavere pulsudledning. Dette kan enten ske ved at behandle flere damme tidsforskudt, eller ved at reducere doseringsmængden, men til gengæld behandle i længere tid (øget opholdstid og eksponering); se pkt. 2. 2) Øget recirkulering: Ved at genbruge, og derved tilbageføre dele af produktionsvandet, reduceres pulsudledningen. Idet der foregår en nedbrydning af hjælpestoffer inde på dambruget (egenomsætning), vil den samlede udledningsmængde reduceres. Hvor meget den maksimale udledningskoncentration reduceres, afhænger af opholdstiden og graden af genanvendelse af vandet samt hvilke renseenheder vandet passerer. 3) Rensningsforanstaltninger: Det ligger i umiddelbar forlængelse af resultaterne fra de igangværende undersøgelser at der kan etableres forskellige former for rensningsforanstaltninger der vil være medvirkende til en hel eller delvis nedbrydning af hjælpestoffer. Nedbrydningen af hjælpestoffer i rensekomponenterne vil dermed yderligere reducere eller helt fjerne pulsudledningen til vandløbet.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 15 fisk & hav 2005 nr. 58 A Figur 6 FØR OG EFTER Modeldambrug (A) recirkulerer vandet i højere grad end traditionelle dambrug (B). Det påvirker deres udseende, som mange nok vil finde mindre charmerende. Til gengæld får vandløbene det bedre. B FOTO: PER BOVBJERG PEDERSEN 15
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 16 MODELDAMBRUG Figur 7 Dokumentation Grundig dokumentation er afgørende for modeldambrugsprojektet og de efterfølgende godkendelser af kommende modeldambrug. På hvert dambrug opstilles typisk 6-10 målestationer som bl.a. måler ilt, temperatur, ph, vand-flow og -tryk, ligesom der udtages prøver for måling af organisk stof, fosfor og kvælstof i forskellige former. DFU og DMU forstår disse målinger på dambrugene. På billederne er elektroniktekniker Tommy Nielsen i færd med at opstille måleudstyr på et modeldambrug. foto: dfu 16 Nye krav på vej Forslag til fremtidige vandkvalitetskriterier for dambrugsrelevante stoffer har været udsendt i høring i sommeren 2004, og er p.t. under revision i Miljøministeriet. Det er forventeligt at den nuværende behandlingspraksis ikke umiddelbart vil kunne efterleve de kommende vandkvalitetskrav, og derfor må dambrugerne ændre behandlingspraksis. Disse skærpelser vil, sammen med vandindvindingstilladelser i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelser til 1. april 2005, stille nye krav til en række danske dambrugere. En alternativ måde til at nedbringe niveauet af hjælpestoffer kan være at omlægge driften til økologisk opdræt. Dette kan indebære at produktionsplanlægningen sker i retning af en mere ekstensiv drift med sikring af optimale vækstbetingelser,
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 17 fisk & hav 2005 nr. 58 hvorved risikoen for sygdomsudbrud minimeres. Ved økologisk godkendt fiskeopdræt er man underlagt et mere restriktivt regelsæt. Her er det blandt andet ikke tilladt at bruge hjælpestoffer som formalin, kloramin-t og blåsten. Ligeledes må økologisk opdrættede fisk kun behandles med antibiotika en gang; hvis behandlingen gentages, mister fisken sin status som økologisk opdrættet. Såfremt det skal være et reelt alternativ for dambrugere at omlægge til økologisk produktion, kræver det for det første gunstige produktionsvilkår (f.eks. vandløbets beskaffenhed), og for det andet at forbrugerne er villige til at betale en merpris der opvejer de ekstraomkostninger som en driftsomlægning og et eventuelt mindre intensivt opdræt medfører. Spændende perspektiver I årene fremover vil det blive interessant at følge dambrugserhvervets udvikling. Det overordnede mål er en miljøforsvarlig udvikling af erhvervet. Modeldambrugene er et væsentligt initiativ der åbner op for kontrollerbare produktionsudvidelser. Man kan for opdrætserhvervet forestille sig en udvikling der følger den øvrige husdyrproduktion, hvor små- og mellemstore producenter satser på hver deres koncept. Nogle producenter vil investere/ satse på renere teknologi og større bestande, mens andre vil ekstensivere produktionen og skabe kvalitetsmærkede/forædlede nicheprodukter. DFU vil indgå aktivt i denne proces og bidrage til en alsidig videreudvikling af en bæredygtig produktion af opdrættede fisk i Danmark, samt en øget eksport af dansk know-how og opdrætsteknologi. LITTERATUR Pedersen, P.B., O. Grønborg & L.M. Svendsen, 2003. Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Arbejdsrapport fra DMU nr. 183 Pedersen, L.-F., O. Sortkjær, M.S. Bruun, I. Dalsgaard & P. B. Pedersen, 2004. Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. DFU-Rapport nr. 135-04 Sortkjær, O., P.B. Pedersen, Steenfeldt, S.J., M.S. Bruun, I. Dalsgaard, P. Nielsen & P. Aarup, 2000. Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug, samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger. DFU rapport nr. 79-00 Svendsen, L.M. & P.B. Pedersen, 2004. En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug. Teknisk rapport. DFU-rapport nr. 132-04 DFU-rapporterne kan downloades fra www.dfu.min.dk/dfu-rapporter.htm 17
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere østers De danske fjorde har vand i verdensklasse til skaldyr. Østers og blåmuslinger lever af de store mængder alger som gør vandet usigtbart om sommeren, og vores strikse lovgivning på miljøområdet har reduceret niveauet af tungmetaller og giftstoffer til et minimum. Med fangster på omkring 100.000 tons blåmuslinger og i de senere år op til 9 millioner stk. østers om året er dansk skaldyrfiskeri allerede enestående i nordisk sammenhæng. Men der er et stort potentiale for at øge disse mængder gennem opdræt. Et projekt ved Dansk Skaldyrcenter forventes at klare de uløste problemer der er med østersopdræt i Danmark.... Østers er en eftertragtet spise (Figur 1). Førende danske restauranter ønsker østers på menukortet, og i mange sydeuropæiske lande er østers en integreret del af madkulturen. Vores hjemlige østers tilhører arten europæisk østers (Ostrea edulis). Andre navne for denne art er fladøsters eller Limfjordsøsters. Kultur af europæisk østers er på grund af sygdom opgivet i størstedelen af Europa (se FISK&HAV nr. 52 s. 28-35), men Skandinavien er stadig sygdomsfri og står derfor med en unik mulighed for at producere til et stort og hungrende marked. Set i lyset af de stramme danske miljøkrav har skaldyrproduktion den store fordel at der ikke skal tilføres foder udefra. Skaldyrene lukrerer på den primærproduktion, dvs. algevækst, der findes i vandmasserne, og når man høster skaldyrene, fjerner man derfor næringsstoffer (som algerne har optaget) fra vandmiljøet. Problemet med østers på vore breddegrader er at den her nærmer sig sin nordlige grænse. Østers skal helst opleve temperaturer på omkring 20 C for at gyde, og det sker ikke nødvendigvis hver sommer i vore farvande. Derudover er der om sommeren så megen blåmuslingeyngel i vandet at det ikke er muligt at rekruttere østers til substrater der er lagt eller hængt ud i vandet. Det er derfor nødvendigt at producere østers-yngel i kulturer placeret på land. Herefter kan de små østers overføres til fjordbaserede produktions-systemer til videre dyrkning frem til markedsstørrelsen. Et historisk blik på Limfjordens østers De talrige køkkenmøddinger langs Limfjordens bredder vidner om et østersfiskeri som stammer helt tilbage til stenalderen. Dengang var vore vande varmere, og området hvor Limfjorden ligger i dag, var snarere et område med talrige øer beliggende mellem lavvandede områder. Ved lavvande var det muligt at vade ud og samle østers. Den højere vandtemperatur og saltholdighed gav østersen bedre vækstbetingelser dengang end den har i fjorden i dag.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 19 fisk & hav 2005 nr. 58 Med tiden hævede landet sig, og i vikingetiden lukkedes den vestlige passage til. Den manglende indstrømning af salt havvand resulterede i at fjordens vand blev næsten ferskt. Dette bevirkede at østersen ikke kunne overleve i fjorden. Først 700 år senere, da havet atter i 1825 brød igennem ved Agger Tange, blev det igen muligt for østersen at etablere sig i fjorden. Østers er efterfølgende talrige gange bragt ind i Limfjorden af mennesker, og det er sandsynligt at den nuværende bestand stammer fra sådanne udsætninger. Allerede i 1830 erne udsatte amtmand Faye østers i Nissum Bredning. I 1850 erne blev der fundet talrige forekomster af østers i den vestlige Limfjord. Kongehuset var interesseret i disse østers, og i 1851 udstedte Kong Frederik II for- Figur 1 EFTERTRAGTET SPISE foto: fjords tivoli Den europæiske østers har længe været en eftertragtet spise. I 1851 udstedte Kong Frederik II ligefrem forbud mod privat østersfiskeri. Østers tilhørte kronen! Efterspørgslen er siden ikke blevet mindre af at parasitten Bonamia har ramt kultur af østers på sydligere breddegrader. Det danske klima er for hårdt for parasitten, men også lidt hårdt for østers, som derfor godt kan bruge hjælp. Gennem opdræt og udlægning af yngel vil man kunne øge mængden af østers i danske fjorde og samtidig bidrage til at rense vandet. 19
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 20 ØSTERSOPDRÆT bud mod privat østersfiskeri. Østers tilhørte dermed kronen! Landingerne har varieret gennem tiderne. Fra fiskeriets begyndelse i 1850 steg udbyttet fra ca. 30.000 østers årligt til et absolut maksimum på 7,5 million stk. i 1872-74. Herefter faldt udbyttet til omkring 1 million stk., og østersen blev så fredet i fire år. Fredningen hjalp bestanden op igen, og der kunne i en kort periode fiskes 3-5 millioner østers årligt. Men en ny nedgang førte til en 12-års fredningsperiode begyndende i 1924. I denne periode blev nye metoder taget i brug. Østersyngel købt i Holland og Frankrig blev udlagt på banker i fjorden efterfulgt af et systematisk fiskeri. På denne måde kunne en produktion på 3-4 millioner østers høstes hvert år fra bankerne. Der var med andre ord tale om kultur af østers. Der blev efter en årrække knaphed på yngel sydfra, og driftsformen gled efter fredningens slutning i 1937 gradvis over i et fiskeri på vilde østers uden for kulturbankerne. Under krigen gik fiskeriet helt i stå, og det har efterfølgende aldrig nået samme volumen som i de første 100 år. muslingefiskere der har licens til et sådant fiskeri. Der har de senere år været en betydelig stigning i fiskeriet som toppede i 2003 med 872 tons landede østers svarende til omkring 9 millioner stk. International udnyttelse af europæisk østers FAO opgiver at opdræt af bløddyr (muslinger, snegle og blæksprutter) i 1996 udgjorde 45 % af den samlede europæiske akvakulturproduktion. Langt hovedparten af denne produktion består af østers og blåmuslinger. Disse udgør altså en betydelig ressource på europæisk plan. Den europæiske østers er dog ikke dominerende i denne industri. Dyrkningen af europæisk østers har helt været domineret af Frankrig, som i 1970 producerede 19.100 tons af de samlede europæiske 21.600 tons. Den franske og dermed den europæiske produktion faldt dog drastisk op gennem 1970 erne. I dag udgør Spaniens 2.500 tons omtrent halvdelen af den europæiske produktion af europæisk østers. Til gengæld produceres der omkring 150.000 tons stillehavsøsters i Europa, og denne art dominerer helt markedet i dag. Den har dog væsentlig lavere markedsværdi end den europæiske østers. 20 I nyere tid landes der stadig østers fra Limfjorden. I perioden fra 1970 og til 2000 er der årligt landet mellem 200.000 og 500.000 østers. Fiskeri efter østers blev drevet af Limfjordskompagniet, men svigtende landinger førte til at Limfjordskompagniet i 1983 afgav koncessionen. Fiskeriet foregår i dag ved hjælp af muslingeskrabere og er en bi-indtægt for de Fiskeriet på europæisk østers har i de sidste 30 år årligt udgjort 2.000-3.000 tons i Europa. Der var et maksimum omkring 1990, hvor Grækenland og Tyrkiet øgede deres fiskeri, og de samlede landinger nåede op omkring 9.000 tons. Et minimum blev nået i år 2000, hvor det samlede fiskeri var på kun 880 tons. Danmark er repræsenteret i statistikken fra år 1986 med landinger fra et halvt ton til altså 872 tons i 2003.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 21 fisk & hav 2005 nr. 58 Metoder til produktion af europæisk østers Størsteparten af produktionen af europæisk østers foregår langs den franske Atlanterhavskyst. Det er en traditionel produktionsform som lukrerer på det kraftige tidevand i regionen. Ved at placere produktionen på sandbanker, hvor østersen ved lavvande vil være tørlagt, er det muligt at dyrke østers uden at anvende skibe. Man kan simpelthen gå tørskoet ud og røgte sine kulturer. En anden fordel ved denne driftsform er at østersen udvikler en stærk lukkemuskel for at kunne holde skallerne lukkede under tørlægningen. Parasitter og andre påvækst-organismer har ligeledes svært ved at overleve den periodiske tørlægning. Metoden er enkel: Teglsten kalkes og placeres på stativer af træ lige før østersen gyder naturligt. Larverne slår sig ned på teglstenene og kan vokse til yngel på disse. De små yngel kan nu fjernes manuelt fra teglen og overføres til poser, som bindes fast til trækonstruktioner placeret på bunden. Heri vokser østersen til markeds-størrelse. Produktionen kræver ikke store investeringer og er i al sin enkelthed robust. Parasitten Bonamia Den primære årsag til at den europæiske produktion af fladøsters i dag er meget begrænset er at østersbestandene i 1979 blev inficeret med en parasit. Parasitten Bonamia ostrea er en protozo, dvs. et encellet dyr, som angriber østersen, og forårsager dens død. Parasitten stammer fra den amerikanske vestkyst, hvor den fandtes på andre arter fladøsters. Den blev i 1970 erne overført til den amerikanske østkyst og i 1979 fragtet over Atlanten til Frankrig. Her tog den i løbet af en kort årrække livet af den allerede haltende franske fladøstersindustri. En af årsagerne til at den fik så stor indvirkning på industrien, er at unge individer kan være bærere af smitte uden selv at være påvirkede. Herved blev inficeret østersyngel transporteret rundt mellem de centrale dyrknings-områder, og først et par år senere slog sygdommen ud over hele Frankrig. Bonamia er i dag udbredt i hele middelhavsregionen langs Portugal, Spanien og Frankrigs atlanterhavskyster helt op til og med Holland. Sydengland og det sydlige Irland er ligeledes ramt, mens Skotland og de skandinaviske lande ikke er ramt. Der er indført inficerede østers til Danmark, og der har været konstateret Bonamia i vilde østers i Nissum Bredning i Limfjorden, men sygdommen slog ikke for alvor an. Man mener at dette kan skyldes at parasitten ikke kan overleve de isvintre som vi ind i mellem oplever på disse breddegrader. I dag er der ikke Bonamia i danske farvande. Læs mere om dette i FISK&HAV nr. 52, s. 28-35. Danmark er således et af de eneste lande hvor man stadig kan producere den europæiske flade østers. Dansk Skaldyrcenter I 1999 påbegyndtes et skaldyrsprojekt med en 3-årig finansiering af FIUF-midler. Projektet havde to delprojekter, nemlig henholdsvis opdræt af blåmuslinger (se FISK&HAV nr. 54 s. 42-56) og opdræt 21
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 22 ØSTERSOPDRÆT af østers, og blev administreret af Foreningen Muslingeerhvervet. I 2001 blev Dansk Skaldyrcenter (DSC Figur 2) etableret og de to projekter søgt forlænget med DSC som projektholder. Det faglige ansvar placeredes hos DFU. En faglig følgegruppe er tilknyttet projektet med repræsentanter fra henholdsvis Dansk Skaldyrcenter, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiver-forening, Centralforeningen for Limfjorden, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. Produktion af østers ved DSC Som nævnt i begyndelsen af artiklen, så er det i Danmark nødvendigt at producere østersyngel i kulturer på land for så efterfølgende at overføre små østers til fjordbaserede produktions-systemer. Produktionsforløbet i Nykøbing kan opdeles i en række faser. Moderøsters bringes fra fjorden eller fra de udendørs faciliteter ind i moderøstersanlægget. Her hæves temperaturen gradvis til 22 C. Under gydningen samles larverne op i afløbsvandet og overføres til larveanlægget. De fritsvømmende larver fodres dagligt med mikroalger. Efter ca. 2 uger nedsænkes bundslåningsplader i karrene. Larverne fæster sig på pladerne og overgår til det bundlevende stadium (Figur 3). De små østers overføres herefter til et såkaldt spat-anlæg. Her holdes de i en måned og fodres med mikroalger til de når en skalstørrelse (dvs. længde) på 2 cm. Herefter overføres yngelen til et indendørs overdækket opstrømsanlæg, hvor den hen over sommeren fodres med naturligt planteplankton fra Lim-fjordsvand. Yngelen kan om efteråret eller det kommende forår overføres til moduler i fjorden. I løbet af to vækstsæsoner vil yngelen vokse til markedsstørrelse. Gydning kræver gode betingelser Den europæiske østers lever i Danmark nær sin nordlige grænse. Vandtemperaturen er afgørende for østersens mod- Figur 2 DANSK SKALDYR- CENTER Dansk Skaldyrcenters bygninger i Nykøbing Mors. Til højre for administrationsbygningen (med den buede facade) ses hallen til opdræt af spat (småøsters). 22 foto: dsc
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 23 fisk & hav 2005 nr. 58 Befrugtet æg Trochophor larve Veliger larve Bundslået individ Figur 3 LIVSCYKLUS HOS ØSTERS Man skelner mellem seks stadier i livscyklus hos østers. Østerslarverne kræver sommerlige temperaturer, og den fysiske forandring fra fritsvømmende larve til lille bundlevende østers er også særdeles kritisk og kræver optimale forhold. Voksent individ Spat grafik: dsc ningsproces. Modningen er gradvis og kræver høje vandtemperaturer gennem en længere periode. Efter gydning kræver østerslarverne (Figur 3) ligeledes høje vandtemperaturer i deres 2 til 3 ugers fritsvømmende stadium. Når de herefter har slået sig ned på bunden, skal de gennem den fysiske forandring fra fritsvømmende larve til lille bundlevende østers. Denne fase er særdeles kritisk og kræver optimale forhold. Gydningen må finde sted så tidligt at både det fritsvømmende stadie samt den første kritiske fase af den bundlevende fase kan gennemføres før temperaturerne falder og efteråret sætter ind. I Limfjorden opfyldes disse krav ikke hvert år, men østersens høje mulige levealder (over 20 år) bevirker at bestanden kan overleve selvom rekrutteringen nogle år slår fejl. Den årlige temperaturcyklus i de indre danske farvande er karakteriseret ved højeste temperaturer i sommeren og sensommeren (juli og august) og laveste temperaturer i den sene vinter (februar og marts). Den naturlige gydning skal ske inden for en kort periode i sommermånederne for at rekrutteringen kan lykkes. Kunstig opvarmning forlænger gydesæsonen I de faciliteter som projektet til opdræt af østers har på Mors, er det muligt at opvarme vandet til den ønskede temperatur året rundt. Det er med andre ord muligt at forlænge gydesæsonen væsentligt. Østers kræver imidlertid en kuldeperiode efter gydning for at indstille uret før næste sommerperiode. Det er derfor kun i begrænset omfang muligt at forlænge 23
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 24 ØSTERSOPDRÆT Figur 4 TYVSTART PÅ GYDESÆSON Med kunstig vandopvarmning kan gydesæsonen for østers startes tidligere end i naturen og forlænges til over otte måneder. Yngel produceret i årets første måneder kan så sættes ud i fjorden samme år, og dermed udnyttes sommersæsonen bedst muligt. FOTO: ESBEN HEDEGAARD 24 efterårssæsonen ved at holde østers inde på anlægget ved konstant høj temperatur. Det er derimod muligt ved kunstig vandopvarmning at starte gydesæsonen særdeles tidligt (Figur 4). Faktisk er det muligt at forlænge gydesæsonen til over otte måneder. En tidlig start har desuden den fordel at det er muligt at drage fuld nytte af sommersæsonen i fjorden, idet yngel produceret i årets første måneder, vil kunne sættes ud i fjorden samme år. Dermed spares et produktionsår. Mad til østerslarverne Østerslarver vil i naturen blive transporteret med strømmen uden mulighed for at bestemme retning eller bestemmelsessted. Larverne lever af det planteplankton som de er i stand til at filtrere fra vandet mens de transporteres. Grundet naturens rige og til stadighed varierende udbud af plankton er det dog vanskeligt at beskrive fødens sammensætning, endsige efterligne den nøjagtigt. Men man er nødt til at prøve. I en intensiv produktion af østerslarver er det således nødvendigt at prøve at efterligne naturens fødesammensætning. Det er muligt at dyrke mikroalger i monokulturer (Figur 5) og tilbyde dem til østerslarverne. Fordelen ved denne intensive produktion af føde er at den er standardiseret og derved kan gennemføres året rundt. Ulempen er at der endnu ikke er beskrevet en sammensætning der til fulde opfylder de krav til ernæring som østers har. Østers har en relativt lav overlevelse i intensivt opdræt, og det er ikke tilstrækkelig forstået hvorvidt det er fødemængden, fødesammensætningen eller helt andre årsager der er skyld i dette.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 25 fisk & hav 2005 nr. 58 foto: dsc foto: dsc foto: svend steenfeldt Figur 5 MAD TIL ØSTERSLARVER En forudsætning for en produktion af østers i intensive kulturer er tilgængelighed af mikroalger som føde. I 2- liters kolber holdes stamkulturer (A og forgrund i B) af alger, som hurtigt kan opformeres i store 60-liters poser, enten ved kunstig (baggrund i B) eller naturlig belysning (C). 25