DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY



Relaterede dokumenter
DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Undervisningsplan for engelsk

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Årsplan for 4.klasse i dansk

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for dansk i 2. klasse

Læseplan faget engelsk klassetrin

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Fælles Mål Tysk. Faghæfte 17

Formål for faget tysk

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Det handler bl.a. om:

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Spansk A hhx, juni 2013

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

B-prøven - En lærerhåndbog

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Årsplan for dansk i 6. kl

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Italiensk A stx, juni 2010

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Fagplan for faget Engelsk

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk klasse

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Årsplan for 3.klasse i dansk

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Årsplan for dansk i 6.klasse

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for dansk i 4.klasse

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Transkript:

DANSK SOM ANDETSPROG PÅ US10 - TÅRNBY Formål med faget dansk som andetsprog s. 1 Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin s. 1 Læseplan for faget dansk som andetsprog s. 3 Dansk som andetsprog på US10 Tårnby (2011-2012 og 2012-2013) s. 7 Dansk som andetsprogsvejlederen på s. 8 Dansk som andetsprogskoordinatoren på s. 8 Dansk som andetsprogslærerne på s. 9 Karakterrapport vedr. tosprogede elever på US10 d. 12/1 2012 s. 10

Formål for faget dansk som andetsprog Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans afkode og tilpasse stemme og kropssprog som udtryks middel i forhold til situationen samt reflektere over og diskutere disse valg udtrykke sig klart og flydende i et sammenhængende sprog afpasset genre og situation, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer forstå og diskutere indholdet af lyd- og billedmedier og være opmærksom på forskellige regionale og sociale varianter fremlægge og redegøre for et fagligt stof samt for viden og informationer fra forskellige teksttyper deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner. Kommunikative færdigheder det skrevne sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer og fagområder, idet læseform og læsehastighed afpasses efter tekst og formål arbejde med fortolkning, diskussion og perspektivering af tekster inden for forskellige genrer og fag forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse samt bevidst anvende forskellige læseforståelsesstrategier uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseforståelsesstrategier DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 1

skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig klart, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over og diskutere egne sprogvalg anvende et relativt præcist og nuanceret ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og reflektere over brugen af disse i forhold til aktuel genre forstå og gøre rede for teksters opbygning og sammenbinding i gængse teksttyper reflektere over og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog være bevidst om og forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder. Viden om sprogtilegnelse og egen læring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og diskutere, hvad man kan gøre for at blive en bedre sprogbruger anvende kommunikationsstrategier bevidst og hensigtsmæssigt i forskellige situationer vælge lyttestrategi i forhold til en given situation anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, opslagsbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler. Sprog, kultur og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryksformer med udspring i forskellige kulturelle baggrunde forstå væsentlige træk af demokratiske og identitetsmæssige processer på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 2

Læseplan for faget dansk som andet sprog Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression over fem forløb samt et selvstændigt forløb for basisundervisningen, dvs. den undervisning, der omfatter elever, der ved optagelse i skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog skal dog betragtes som et samlet hele fra 1. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene. Med den reviderede udgave af Fælles Mål for dansk som andetsprog er der lagt vægt på fagets status som sprogfag. Dansk som andetsprog i skolens fag er blevet tydeliggjort. Der er fokus på læsning i alle forløbene. Endelig er målene for fagene generelt blevet styrket. Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb. Undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund. Undervisningen kan foregå både som selvstændig undervisning, almindeligvis uden for elevernes undervisningstid, som undervisning integreret i fagene, hvor der samarbejdes mellem faglærer og dansk som andetsprogslærer og endelig som en integreret del af den øvrige undervisning i elevernes klasser gennem hele skoleforløbet. Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. De sproglige og faglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk musiske arbejds og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. 10. klasse Sproget som kommunikationsmiddel og tekstlæsning, herunder brug af billedmedier, som redskab for oplevelse og indlevelse har en central plads i dette forløb. Der stilles forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Tekster, emner, aktiviteter og arbejdsformer bør tilgodese og udfordre en større modenhed i elevgruppen og samtidig lægge op til, at eleverne arbejder med en højere grad af selvstændighed, fordybelse, medansvar og medbestemmelse. Kommunikative færdigheder Det talte sprog Der arbejdes målrettet med samtalen som undervisningens redskab og genstand og med elevernes evne til at forstå talt dansk såvel i naturlig tale som via elektroniske medier. Eleverne bliver gennem undervisningen bevidste om regler for turtagning i en samtale. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 3

Gennem par- og gruppediskussioner, rollespil og improvisation udvikles elevernes evne til at reflektere, diskutere, argumentere, stille spørgsmål og give udtryk for egne meninger. Der arbejdes med fremlæggelser af fagligt stof og med at modtage og gøre brug af konstruktive tilbagemeldinger fra læreren og andre elever. Eleverne skal arbejde med at lytte til dansk talt i forskellige varianter og situationer, herunder i lyd- og billedmedier afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forskellige situationer og diskutere betydningen af sproglige og ikke-sproglige virkemidler sætte fokus på samtalens særlige struktur fremlægge fagligt stof samt modtage og anvende respons samtale, debattere og fremlægge stof udsprunget af tanker og viden. Det skrevne sprog Elevernes selvstændige læsning har en central plads i undervisningen, og der fokuseres på tekstanalyse og kritisk informationssøgning. Desuden arbejdes der med en bevidst og målrettet anvendelse af læseforståelsesstrategier, læseoplevelse og læsemåde. Gennem diskussion af både fælles læste tekster og tekster efter eget valg lægger undervisningen op til, at eleverne problematiserer og reflekterer over indholdet. Valg af tekster er centralt for elevernes læselyst, og eleverne skal kunne bruge baggrundsviden, fx fra fagundervisningen, og egne oplevelser og erfaringer i deres arbejde med læseforståelsen. Eleverne skal gennem undervisningen blive bevidste om, hvordan en sådan baggrundsviden kan støtte deres læsning. I forbindelse med litterære tekster har tekstanalysen og fortolkningen en stor plads i undervisningen, og der kan arbejdes med at genskabe, medskabe og omskabe tekster. I det skriftlige arbejde er der fokus på elevernes selvstændige tilrettelæggelse af skriveprocessen fra idé til færdigt produkt, og der arbejdes specielt med elevernes modtager- og genrebevidsthed. Der anvendes logbog i forbindelse med gruppe- og projektarbejde i forhold til den løbende evaluering. Eleverne skal arbejde med at afpasse læsemåde og læsehastighed efter tekst og læseformål afprøve og anvende varierede læseforståelsesstrategier læse tekster inden for forskellige genrer og fag med henblik på refleksion, diskussion perspektivering af indholdet anvende og uddrage informationer af forskelligartede informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og forståelsesstrategier forholde sig kritisk og analytisk til egen læseforståelse skrive klare detaljerede tekster, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål, og hvor der sigtes mod den størst mulige grad af sproglig variation og præcision indsamle stof og disponere indholdet. Sprog og sprogbrug Der er fokus på sprogets anvendelse og grammatik, og gennem tekstarbejde og diskussion skærpes elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige teksttyper. Eleverne arbejder fortsat med at opbygge et præcist og varieret ordforråd. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 4

Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i både tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Teksternes opbygning gøres til genstand for analyse, og opmærksomheden rettes bl.a. mod tekstforbinderes funktion. Der arbejdes med udvikling af variation i elevernes egne tekster. Der stilles krav til et klart og forståeligt skriftsprog, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i og bevidsthed om sprogbrugsnormer og grammatiske regler. Gennem samtaler og analyser diskuteres ligheder og forskelle i sprogbrug på elevernes forskellige sprog og dansk. Der sættes ligeledes fokus på elevernes kodeskift, så de bliver bevidste om, hvorfor og i hvilke situationer, de skifter sprog, og hensigtsmæssigheden heraf. Elevernes situation som brugere af to eller flere sprog har en vigtig plads i undervisningen med henblik på at undersøge tosprogethedens betydning og muligheder. Undervisningen i 5. forløb omfatter især forskelle på tale- og skriftsprog skrevne teksters opbygning, sammenhæng og disponering karakteristiske træk ved forskellige teksttyper, som eleven kender fra fagundervisnigen, bl.a. informerende, berettende, beskrivende og argumenterende tekster præcisering af ordforråd inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger grammatik og sproglig korrekthed sproglige registre inden for forskellige fag forskelle og evt. ligheder mellem sprogbrug i eget modersmål og dansk og mellem modersmålet og andre sprog formel og uformel sprogbrug fokus på sproglig udvikling, herunder forholdet mellem flertalssprog og mindretalssprog. Viden om sprogtilegnelse og egen læring Elevernes bevidsthed om, hvordan de bedst tilegner sig dansk og andre sprog er stadig i fokus. Elevernes tosprogethed gøres gennem samtaler om sprogtilegnelse, sprogbrug og sprogvalg til genstand for refleksion i undervisningen. Der arbejdes med bevidst brug af kommunikationsstrategier. Egne og andres strategier gøres til genstand for undervisningen. Elevernes lytte- og læseforståelse er central. Her er der fokus på udvikling af forståelsesstrategier, især hensigtsmæssige gættestrategier, og fokus på egne færdigheder. Gennem arbejdet med processkrivning fra idé til færdig tekst samtales der om, hvordan der kan arbejdes hensigtsmæssigt med de forskellige delprocesser, og elevernes erfaringer med skrivning gøres til genstand for undervisningen. Elevernes evne til selv at vælge og begrunde arbejdsform er i fokus. Der arbejdes, når det er relevant, med systematisk og kritisk brug af diverse hjælpemidler. Eleverne skal arbejde med at anvende og reflektere over brug af kommunikationsstrategier vælge lyttemåde i forhold til en given situation og blive bevidst om egne lyttefærdigheder vurdere en samtales karakter på baggrund af dens sproglige og ikkesproglige virkemidler gætte kvalificeret i forhold til både det talte og skrevne sprog vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation anvende og udnytte viden om skriveprocessens forskellige faser benytte fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler til informationssøgning. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 5

Sprog, kultur og samfundsforhold Med udgangspunkt i egne erfaringer og iagttagelser og arbejdet med tekster i bred forstand giver undervisningen mulighed for, at eleverne bliver optaget af diskussioner, der omhandler kultur- og samfundsforhold. Elevernes evne til at se og belyse en sag fra flere sider er i fokus. Gennem arbejdet med fx avislæsning, faglige og litterære tekster og andre udtryksformer får eleverne både viden om og holdninger til forhold i Danmark og andre lande. Denne viden perspektiveres ved hjælp af elevernes egne erfaringer og holdninger. Elevernes interesse for og forståelse af de demokratiske processer i Danmark styrkes bl.a. ved, at de præsenteres for generelle samfundsmæssige problemstillinger gennem arbejdet med litteratur og medier. Gennem undervisningen sættes der fokus på elevernes uddannelse og deres deltagelse i samfundslivet i Danmark. Undervisningen i 5. forløb omfatter især emner inden for moral, etik, tro og værdier, herunder ligestilling tekster, fx romaner, noveller, eventyr, digte, myter og sagn, sange og salmer, avisartikler, fagblade, der kan danne baggrund for kulturel perspektivering tekster, lyd- og billedmedier, som kan give eleverne indsigt i de demokratiske processer i Danmark. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 6

Dansk som andetsprog på Formålet: Formålet med undervisningen i Dansk som andetsprog er først og fremmest at hjælpe skolens tosprogede elever til en større forståelse af og indsigt i det danske sprog, hvorved de vil få et større udbytte af den daglige undervisning. Endvidere er det vores hensigt at eleverne skal støttes og hjælpes i deres skriftlige arbejde, så de udvikler løsningsstrategier samt opøver deres skriftlige kompetencer. Form: Undervisningen er frivillig. Alle skolens tosprogede elever får ved skoleårets start tilbud om at deltage i undervisningen, men de skal selv (i samarbejde med kontaktlærer og forældre) vurdere om de har brug for tilbuddet. Tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges efter ønskerne fra de fremmødte elever. Tid og sted koordineres af læreren ud fra elevønsker og egne skematekniske muligheder. Vi søger at imødekomme elevernes individuelle behov ved at være lydhøre og åbne for forslag i forhold til planlægning og gennemførsel af undervisningen. Vi arbejder bl.a. med: Læsning og forståelse af tekster i matematik (primært eksamensopgaver) Snak om begreber, samt mundtliggørelse af matematikken Læsning og forståelse af tekster i dansk (primært ældre tekster, samt nyere digte) Læsning, forståelse og løsning af sprog og sprogbrugs opgaver (primært eksamensopgaver) Grammatik, herunder kendeord (en/et), bøjning af verber, endelser (nutids-r), kommatering. Snak om og brug af talemåder, ordsprog etc. gennem spil og lege. I skoleåret 2011-2012 havde vi delt undervisningen i en matematiklektion (mandag kl. 9.00-9.45) og en dansklektion (fredag kl. 11.45-12.30) efter elevernes ønsker. Dette skyldes primært, at eleverne finder de skriftlige formuleringer i fs10-prøven i matematik svære at tyde og til tider uforståelige. Endvidere har eleverne svært ved at forstå, hvad ord som; bestem, beregn, vurder, beskriv og sammenlign betyder, indeholder og kræver af dem. I skoleåret 2012-2013 mødes vi hver mandag kl. 9.00-9.45 (dansk) og hver torsdag kl. 9.00-9.45 (matematik). Eftersom de skriftlige prøver i både dansk og matematik, er meget forskellige fra afgangsprøverne i 9. klasse, bruger vi en stor del af vores tid på gennemgang og løsning af sådanne opgaver. Endvidere arbejder vi med elevvalgte emner, som er relevante i/for elevernes daglige undervisning. Efter de skriftlige prøver (som finder sted først i maj) fokuserer vi udelukkende på de mundtlige prøver, dvs. udregning, forklaring og mundtliggørelse af matematik, samt synopseskrivning, analyse, tolkning og fremlæggelse af prøveoplæg. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 7

Dansk som andetsprogsvejlederen på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Vejlederen har derudover et kompetencegivende kursus i at vejlede i dansk som andetsprog som dimension i al undervisning. Dansk som andetsprogsvejlederens arbejdsområder: Planlægge og afholde møde med skolens lærergruppe to gange om året (ved skoleårets opstart og igen, når synopseskrivningen nærmer sig), samt med skolens fagteams (dansk, matematik og engelsk) en gang årligt, hvor følgende drøftes: Hvorfor skal dsa være en dimension i alle fag? Hvordan underviser faglæreren i dsa? Hvordan optimerer man undervisningen for alle elever? Hvilke undervisningsmaterialer kan støtte undervisningen i dsa? Observere og vejlede den/de enkelte faglærer/e ud fra et på forhånd aftalt fokuspunkt (f.eks. inddragelse af dsa i undervisningen eller den/de tosprogede elevers udbytte af undervisningen). Dansk som andetsprogskoordinatoren på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Dansk som andetsprogskoordinatorens arbejdsområder: Rådgive i forhold til ledelsen, således at undervisningen i dsa bliver medtænkt i skoleårets planlægning og skemalægning. Gennemlæse sprogscreeninger (fra folkeskolen) af kommende tosprogede elever for at vejlede kontaktlærere om elevens behov for dsa. Koordinere undervisningen i dsa herunder registrering af elever og skemalægning. Deltage i skolens koordinerende arbejde med ledelsen. Samarbejde med danskkoordinatoren og dansklærerne om skolens læseindsats med fokus på læsning på andetsproget dansk. Indhente nye materialeønsker, videreformidler dette, samt opbygger og vedligeholder materialesamlingen. Samarbejde med dsa-koordinatorerne fra de øvrige skoler om overlevering af tosprogede elever og tilhørende sprogscreeningsresultater. Samarbejde på netværksmøder med dsa-konsulenten og dsa-koordinatorerne fra de øvrige skoler om at videreudvikle indsatsen for, at de tosprogede elever opnår uddannelsesmæssige muligheder på lige fod med de elever, som har dansk som modersmål. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 8

Dansk som andetsprogslærerne på er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) eller har lang erfaring i undervisning af tosprogede elever og dermed i fagområdet. Dansk som andetsprogslærerens arbejdsområder: Planlægge og varetage den supplerende undervisning i dsa for tosprogede elever på skolen. Samarbejde med den tosprogede elevs øvrige lærere (kontaktlærerteamet/fagteamet) om undervisningsforløb med fokus på dsa. Samarbejde med hjemmet om undervisningen i dsa, såfremt dette findes nødvendigt. Lave udtalelser til uddannelsesparathedsvurderingen (upv) på de elever, der modtager dsaundervisning, såfremt dette findes nødvendigt. Samarbejde med de øvrige dsa-lærere. DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 9

Karakterrapportmøde vedr. tosprogede elever på US10 (d. 12/1-12) Deltagere: Gitte, Peter, Charlotte og Noomi US10 har nu 12% tosprogede elever Karakterrapporten 2011: Der var 12 elever til prøve og karaktererne er spredt i området 00-12, og det er meget forskelligt fra elev til elev. Generelt er resultatet lidt bedre end i 2010. Elever fra København og Dragør tæller ikke med i denne rapport. Mulige årsager: Eleverne kommer med meget forskellig baggrund både mht. årsag til ankomst til DK, tidspunkt for ankomst, familieopbakning og skoleerfaringer både her og i hjemlandet. Handleplan for læsning mhp. tosprogede: Der blev spurgt ind til lærernes bevidsthed om at skulle inddrage dsa som dimension i undervisningen, om lærerne har bevidsthed om at eleverne læser på andetsproget og om samarbejdet mellem dsa-læreren og faglærene. På US10 arbejdes der i tolærerordning i basisfagene. Det betyder, at det er her lærerne i deres forberedelse og i deres samarbejde tilgodeser de tosprogede elever. Gitte der er skolens dsa-lærer gør de øvrige lærere opmærksom på problematikkerne, men det kan gøres mere struktureret og målrettet. Der blev også spurgt ind til lektiehjælp til de tosprogede. Det er der generelt for alle på US10. Der er også opfølgende tilbud i Ungdomsskoleregi. Derudover er der en løbende diskussion om lektier samt om lektiernes karakter for at være givende lærerne imellem. Opfølgning på sidste års møde: Den pædagogiske dag i Tosprogs-Taskforce regi var ok, men der savnedes mere konkrete værktøjer bl.a. om forforståelse og faglig læsning. Det er ærgerligt at ingen fra ledelsen er kommet på lederdiplommodul i Tosprogs-Taskforceregi, men der kommer endnu en chance. Det virker rigtig godt med den elektroniske protokol. Udmeldingen om obligatorisk introforløb har betydet stort set 100% deltagelse for de tosprogede og langt færre problemer. De ekstra forældresamtaler med de tosprogede er værdifulde, men det er vigtigt at der bliver husket på at spørge og oplyse forældrene om skolens dsa-undervisning, Kontaktlærerordningen er rigtig god. Tolærerordningen frem for støtteundervisning betyder mere ligeværdighed blandt lærerne, det udvikler rigtig meget, og det giver eleverne også udtryk for. Andet: dsa-arbejsopgavebeskrivelserne: De passer ikke helt til US10, så de skal tilpasses særskilt, det skal der ses på. Der skal også ses på, hvordan Gittes dsa-vejlederkompetencer kan bruges bedst muligt f.eks. ved at hun går direkte ind i fagteamenes arbejde mhp. at få dsa inddraget mere i undervisningen. Noomi vil gerne hjælpe til med dette og med sparring i øvrigt. Organisering af sprogstøtten er under overvejelse mht. kommende skoleår bl.a. fordi der forventes mange nye tosprogede elever. De nuværende elever anbefaler at støtten gives på frivillig basis og uden for skoletid (det sker også i indeværende skoleår). Det er vigtig med en god overleveringsprocedure. Gitte og Noomi arbejder på det i forhold til de tosprogede i det kommunale tosprogskoordinatornetværk. Charlotte arbejder på det i en gruppe med bl.a. UU, så proceduren bliver bundet op på overgangen til ungdomsuddannelserne generelt. Referent: Noomi DSA koordinator og vejleder: Gitte Bjerno 10