Billund Lufthavn A/S

C Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE 2006-2007 Billund August 2008

Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 3 2 Ledelsens beretning 7 3 Beskrivelse af Billund Lufthavn 9 3.1 Lufthavnens anlæg og aktiviteter 9 3.2 Beskrivelse af lokaliteten 10 4 Organisering af miljøarbejdet på Billund Lufthavn 11 4.1 Opbygning af miljøorganisationen 11 4.2 Medarbejderinddragelse 11 5 Miljøpolitik 13 6 Miljøkortlægning 14 6.1 Udvalgte miljødata og nøgletal 2003-2007 15 6.2 Trafik 16 6.3 Kemikalier anvendt på lufthavnen 19 6.3.1 Midler til afisning af fly og bane 20 6.3.2 Desinfektionsmidler 23 6.3.3 Rengøring i bygninger og fly samt tøjvask 24 6.3.4 Rengøring af inventar og service i café & Restaurant 25 6.3.5 Rengøring af køretøjer og materiel 26 6. 3. 6 R e n g ø r i n g o g d e s i n f e k t i o n a f u d s t y r i Brand og Redning 27 6.3.7 Skumvæske til Brandberedskabet 27 6.4 Kemikaliestyring 28 6.4.1 Miljøvurdering af kemikalier 28 6.4.2 Forholdet til REACH 29 6.5 Leverandørkrav 29 6.6 Energi 31 6.6.1 Energibesparelser på Billund Lufthavn 31 6.6.2 El 32 6.6.3 Brændstof 33 6.6.4 Varme 36 2

Indholdsfortegnelse 6.7 VanD 39 6.8 Transport 41 6.9 Luftemission 43 6.10 Lugt 46 6.11 Spildevand 46 6.11.1 Sanitært spildevand og processpildevand 46 6.11.2 Udledning og nedsivning af afisningsmidler 47 6.12 Affald og genanvendelse 47 6.12.1 Affaldshåndtering på Billund lufthavn 47 6.12.2 Affaldsproduktion i perioden 2002-2007 48 6.13 StØJ 50 6.13.1 Flystøj 51 6.13.2 Støj fra flyvning om natten 54 6.13.3 Støj fra skoleflyvning/ Særlige flyveaktiviteter 54 6.13.4 Motorafprøvninger 55 6.13.5 Støj fra øvrige terminalaktiviteter 56 6.13.6 Helikopteroperationer 56 6.14 Beskyttelse af grund- og overfladevand SAMt jord 57 6.14.1 Olieudskillere 57 6.14.2 Tankoplag 57 6.14.3 Tankning af fly 59 6.14.4 Afisning af fly samt bane 59 6.14.5 Opbevaring af olie- og kemikalieaffald 60 6.14.6 Brandøvelser 60 6.15 Driftsforstyrrelser og uheld 61 6.15.1 Driftsforstyrrelser 61 6.15.2 Miljøuheld 61 3

Indholdsfortegnelse 6.16 Udledninger til jord 63 6.17 Risiko 65 6.18 Naturpleje på Billund Lufthavn 65 7 Overholdelse af miljølovgivningen 67 8 Samspillet mellem Billund Lufthavn A/S og øvrige virksomheder på lufthavnen 72 9 Kommende udfordringer og fokusområder 73 10 Opfølgning på mål og handlingsplan for perioden 2006-2007 74 11 Vurdering og prioritering 78 11.1 Vurdering af miljøpåvirkninger 78 11.2 Prioritering af fokusområder 78 12 Mål og handlingsplan 2008-2009 82 13 Gennemførelse og forankring 84 BILAG (i særskilt hefte) 4

1 Indledende oplysninger I dette afsnit gives en kort præsentation af virksomheden Billund Airport A/S. Virksomhedens navn og adresse Billund Airport A/S passagerterminalen 10 7190 Billund Telefon og fax 76 50 50 50-76 50 50 76 E-mail info@bll.dk Webadresse www.bll.dk CVR-nr, 23 34 31 18 P-nr. 1001559588 Branchekode og -betegnelse 522300 Serviceydelser i forbindelse med luftfart Hovedaktivitet hovedaktiviteter er lufthavnsdrift, herunder leverandør af serviceydelser til passagerer og flyselskaber samt drift af cargo Center Billund¹ Listepunkt² h 101 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Tilsynsmyndighed Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted (indtil 31.12.2006 var Ribe Amt tilsynsmyndighed) Antal ansatte 659 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i 2007 (års-gennemsnit) Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Lufthavnschef, adm. direktør Jørgen Krab Jørgensen Ansvarlig for miljøområdet, projekt- & udviklingschef Anders Nielsen Miljøkontakt projektmedarbejder Jette Gelsbjerg Sidste miljøredegørelse August 2006 Næste miljøredegørelse August 2010 ¹ Billund Lufthavns aktiviteter er kort beskrevet i bilag 1 ² Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12/2006 med senere ændringer om godkendelse af listevirksomhed 5

Oplysninger om miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Lufthavnen fik i 1999 en samlet miljøgodkendelse. Dele af denne er siden revurderet, senest i 2007, hvor hele støjdelen blev revurderet. Ændringer i virksomhedens drift medfører løbende ændringer og tilføjelser til rækken af tilladelser og godkendelser. Lufthavnen fik i 2007 en samlet spildevandstilladelse. De væsentligste parametre i reguleringen af lufthavnens miljøforhold omfatter i korte træk: Støj fra fly i forbindelse med starter og landinger, skoleflyvning, støj fra motorafprøvninger samt fra øvrige terminalaktiviteter. De-icing af fly samt bane. Direkte udledning til recipient samt nedsivning af overfladevand fra lufthavnens arealer (pga. vandmængder og/eller indhold af deicer). Tankning af fly samt køretøjer. Afledning af processpildevand og sanitært spildevand til det offentlige spildevandssystem. Intern håndtering og opbevaring samt bortskaffelse af affald. Indvinding af grundvand til henholdsvis køling og vanding samt brandslukning. Der henvises til bilag 2 for en oversigt over godkendelser og tilladelser meddelt lufthavnen gennem tiden. Risikobekendtgørelsen³ Billund Lufthavn er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Miljøstyring Billund Lufthavn har ikke et certificeret miljøstyringssystem. Miljøstyringen på lufthavnen er bygget op omkring en webbaseret miljøportal, hvor der er adgang for såvel ansatte som eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. Miljøportalen udgør således platformen for styringen af lufthavnens miljøforhold. Kvalitativ beskrivelse af de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold Lufthavnens største ressourcetræk sker i form af forbrug af energi (primært el, fjernvarme og brændstof) og vand. Desuden anvendes en ikke ubetydelig mængde hjælpestoffer (afisningsmidler til fly og bane samt rengørings-, sæbe- og opvaske - produkter). Lufthavnen har især fokus på støj, overflade- og grundvand samt energi. ³ Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 med senere ændringer om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen). 6

2 Ledelsens beretning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder de krav og vilkår, som myndighederne har givet os. Disse vilkår, som er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen, har bl.a. til formål at sikre, at lufthavnen kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Lufthavnen stræber imidlertid efter at være på forkant på miljøområdet og søger til stadighed at opnå forbedringer. Forbedringer som ligger ud over, hvad der kræves rent lovgivningsmæssigt. Gennem samarbejdet med Miljønetværk Syd (tidligere Miljønetværk Ribe Amt) arbejder lufthavnen for en bæredygtig og ansvarlig udvikling. Billund Lufthavn afleverer nu sin femte redegørelse. Redegørelsen er ret omfattende, men det er et bevidst valg, idet vi anser dokumentet for udover at skulle opfylde miljønetværkets krav for godkendelse af redegørelse også at have til formål at: - Ikke blot præsentere data, men så vidt muligt favne alle områder, som er miljømæssigt interessante, søge forklaringer og årsagssammenhænge (som forudsætning for handling). - Redegøre for natur- og miljømæssige forhold i området samt vore interessenter på det miljømæssige område. - Hvad er i sigte? Hvor ligger de kommende udfordringer? Hvordan er vores belastning af miljøet og hvordan kan den mindskes? Redegørelsen er derfor overordnet tænkt som et dokument, der skal pege indad og som på flere fronter (miljø/lovgivning, interessenter, økonomi/udgifter) kan give lufthavnen et hint om, i hvilken retning lufthavnens miljøarbejde bør udvikle sig. I forbindelse med miljøkortlægning af virksomheden Billund Lufthavn A/S har vi forsøgt at komme omkring det hele (det vil sige medtage alle miljøforhold), velvidende at nogle miljøpåvirkninger er mere væsentlige end andre. Samlet set er aktivitetsniveauet i Billund lufthavn steget, siden sidste miljøredegørelse blev udarbejdet, idet der blev handlet flere passagerer og mere gods. I 2007 blev der sat ny passagerrekord (2,26 mio. passagerer). Den stigende aktivitet medfører, alt andet lige, en stigning i forbruget af ressourcer. Lufthavnens største ressourcetræk sker i form af forbrug af energi og vand. Desuden anvendes en ikke ubetydelig mængde hjælpestoffer (afisningsmidler til fly og bane samt rengørings-, sæbe- og opvaskeprodukter). Lufthavnen har i den mellemliggende periode især haft fokus på støj, overflade- og grundvand samt energi. 7

I perioden siden aflevering af sidste redegørelse er der på miljøområdet sket følgende: Lufthavnens miljøstyringssystem er blevet udbygget. Egenkontrolprogrammet for overfladevand blev delvis revurderet i 2006. Lufthavnen opnåede spildevandstilladelse i 2007. Der er lavet en indledende risikovurdering af miljøfremmede stoffer med fokus på vandmiljøet. Bruger vi produkter, som indeholder stoffer, som er til skade for vandmiljøet og som derfor bør substitueres? I samarbejde med energirådgiver er identificeret områder i terminal nord, hvor der er potentiale for besparelser. Der er opnået forbedret affaldssortering på flere områder. Lufthavnens miljøgodkendelse, støjdelen, er blevet revurderet i 2007. Ny motorafprøvningsplads (med støjvold) er etableret og nye retningslinjer for motorafprøvninger på lufthavnen er lavet. Begge dele er taget i anvendelse i dialog med eksterne operatører på lufthavnen. Lufthavnens miljømyndighedsbehandling er overgået fra Ribe Amt til Billund Kommune. På en række områder sker der en positiv udvikling i miljøbelastningen. Affaldsmængderne (målt i forhold til antallet af passagerer) er faldende. Det samme gælder forbruget af brændstof til køretøjer og materiel samt energiforbruget til varme. Lufthavnens udledninger af kuldioxid til luften bevæger sig også i den rigtige retning. Til gengæld har vi udfordringer i forhold til vores forbrug af el, som modsat vore intentioner er steget i perioden. Ansatte på lufthavnen har givet deres bidrag til redegørelsen, da redegørelsen gerne skal afspejle hverdagen på lufthavnen. Udkast til redegørelse, herunder potentielle fokusområder, har været drøftet med miljømyndigheden. Potentielle fokusområder har ligeledes været forelagt ledergruppen for en afklaring af kursen for de næste to års miljøarbejde. 8

3 Beskrivelse af Billund Lufthavn 3.1 Lufthavnens anlæg og aktiviteter Billund Lufthavn blev indviet den 1. november 1964 med en start- og landingsbane på en længde af 1660 meter og en bredde på 45 meter, en lille platform, hvor flyene kunne ekspederes, og et kontroltårn til flyvelederen. I de følgende år udbyggedes lufthavnen i takt med den stigende trafik. Efter flere forlængelser nåede banen i 1971 sin nuværende længde på 3.100 m. Forpladsen og bygningerne er siden udvidet yderligere. Senest er taxievejen Mike etableret (2007). Rute- og chartertrafikken blev flyttet nord for banen ved ibrugtagningen af det nye lufthavnsanlæg i 2002. Forpladsen i syd er fortsat i anvendelse til fragtfly og taxa-, firma- og privatfly. I slutningen af maj 2002 blev den nye passagerterminal taget i brug, og siden da er passagerflyvning håndteret herfra. Fragtflyvning, forretnings- og privatflyvning ekspederes fortsat i hidtidige bygninger og anlæg syd for banen. Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i Billund Lufthavn A/S i 2007 var 659. Derudover er der et ikke ubetydeligt antal ansatte i de øvrige firmaer, der opererer på lufthavnen. Lufthavnen ejer 553 hektar i alt, hvoraf 280 hektar ligger indenfor hegnet. En mindre del af jorden er lejet ud til landbrugsformål (primært brakjord). Der er 170 hektar, som er befæstet areal (bygninger, bane, rulleveje, platform m.v.). Oversigtskort over lufthavnen fremgår af bilag 3. Billund Lufthavn varetager selv de fleste opgaver omkring servicering af passagerer og luftfartsselskaber. Det betyder, at der finder mange forskellige aktiviteter sted. Aktiviteterne kan kort opdeles i følgende områder: Vedligehold af bygninger, materiel, baner og lufthavnens arealer i øvrigt samt teknisk udstyr Vintertjeneste (snerydning, afisning af bane og fly) Handling (servicering af passagerer og håndtering af bagage) Sikkerhedskontrol (security) Håndtering af gods (cargo) Catering Butikker Rengøring Administration Der henvises til bilag 1 for en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne. 9

3.2 Beskrivelse af lokaliteten Det er vigtigt, at vi holder os for øje, hvilket område vi opererer i, idet det er en forudsætning for at kunne tage hensyn til vore omgivelser. Billund Lufthavn ligger i umiddelbar nærhed af Billund by, som ligger sydvest for lufthavnen. Mod vest, nord og øst er lufthavnen omkranset af landbrugsarealer. Umiddelbart syd for lufthavnen opføres i 2007/2008 et ferie- og oplevelsescenter. Natur- og miljømæssigt er der på lufthavnens arealer en række arealtyper, der skal tages vare på. Kort med arealinformation for området, hvor lufthavnsaktiviteterne finder sted, ses i bilag 4. Det fremgår heraf, hvilke bindinger i forhold til fredninger, beskyttede arealer m.v., der gælder for det område, som lufthavnen opererer på. Der er således registreret følgende på lufthavnens areal (kortbilag 4A): Fredet fortidsminde ( Firhøje ) Beskyttede naturtyper: o Mose o Hede o Sø Beskyttede vandløb Beskyttet sten- og jorddige Skovbyggelinier Endvidere er der almindelige drikkevandsinteresser på hovedparten af lufthavnsområdet. En mindre del i den østlige ende af lufthavnen er registreret som område med særlige drikkevandsinteresser samt nitratfølsomt område (jf. kortbilag 4B). Billund Lufthavn ligger desuden i indvindingsoplandet til Billund Vandværk. Billund lufthavn afvander til Billund/Vandel Bæk, som er en del af Varde Å-systemet, der munder ud i Vadehavet. Et opland på cirka 130 hektar afvander til Billund/Vandel Bæk via lufhavnens område. Der er bl.a. syv mindre vandløb fra området nordøst for lufthavnens område, der afvander via lufthavnens område til Billund Bæk. En beskrivelse af plejen af lufthavnens arealer fremgår af afsnit 6.18. Det tidligere Ribe Amt har foretaget en kortlægning af mulige forurenede områder på lufthavnen. I alt er cirka 5 hektar kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven 4. Det vil sige, at der på lufthavnen er et areal på cirka 5 hektar, hvor der er (eller har været) aktiviteter, som kan medføre jordforurening. Det vides ikke, om aktiviteten har medført forurening. I 2007 fremlagde Billund Kommune udkast til ny lokalplan for Billund Lufthavn. Planen vil medføre, at en del af lufthavnsområdet, som i dag ligger i landzone, bliver overført til byzone. Dermed vil startog rullebane ligge i landzone, resten i byzone. 4 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr 282 af 22/03/2007 10

4 Organisering af miljøarbejdet på Billund Lufthavn 4.1 Opbygning af miljøorganisationen Billund lufthavns ledelsesgrundlag bygger på værdier. Vores mål (mission) er at være Vestdanmarks internationale lufthavn, hvilket bl.a. betyder, at vi vil være en ansvarlig og miljøbevidst virksomhed. Lufthavnens værdigrundlag angiver, hvordan vi når i mål. Vi skal således gøre en positiv forskel, både i forhold til omverdenen og vores anlæg. Det gør vi ved at have øje for den verden, vi opererer i, og ved til stadighed have fokus på miljømæssig optimering af vores produktionsapparat. Lufthavnen har ikke et certificeret miljøledelsessystem, men arbejder med en stadig udbygning og forbedring af miljøstyringen på lufthavnen. I praksis foregår det overordnede arbejde med miljøspørgsmål i flere mere eller mindre formaliserede netværk. Overordnet set kan peges på tre fora, hvor der arbejdes med miljøforhold, og som har til opgave, at Sikre overholdelse af gældende regler og vilkår samt udførelse af egenkontrol (udføres primært af miljømedarbejdere ) Sikre styring af miljødata/datafangst (udføres af teknikere inden for el og VVS) Have fokus på ressourcer, primært energi og vand (varetages af energigruppen, som er en bredt sammensat gruppe, p.t. bestående af 11 personer, teknikere samt ikke-teknikere) Virksomhedens organisationsplan ses i bilag 5. Det fremgår af bilaget, hvordan miljømedarbejdere samt energigruppens medlemmer er placeret i organisationen. 4.2 Medarbejderinddragelse Medarbejderne er på mange måder det bærende element i forhold til at agere miljømæssigt ansvarligt, idet det er medarbejderne, der i det daglige følger op på, at lovkrav og vilkår fastsat i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes. Når det handler om emner, som ligger ud over det lovbundne, er medarbejderne i høj grad kilden til fortsatte miljøforbedringer, dels fordi de har fingeren på pulsen og dermed har mulighed for at komme med input til, hvor og hvordan tingene kan gøres bedre, dels fordi en række miljøhensyn/-besparelser er adfærdsrelaterede. 11

I perioden siden sidste miljøredegørelse (det vil sige 2006-2007) er informationen omkring miljø primært sket gennem det interne medarbejderblad Open Air. Via dette blad er der givet månedlige informationer om lufthavnens ressourceforbrug. Lufthavnen har desuden i flere år haft en såkaldt Idé-Bank, hvor medarbejdere kan aflevere bl.a. energispareforslag. En egentlig dialog omkring miljø vil kunne styrke lufthavnens indsats. Det har derfor været overvejet, hvorvidt der skulle fastsættes et mål i redegørelsens handlingsplan gående på at udarbejde en strategi for, hvordan medarbejderinddragelsen i miljøarbejdet styrkes. Der er imidlertid mange fordele ved det uformelle samarbejde, hvorfor dialogen ikke ønskes sat i system. Den uformelle fremgangsmåde er derfor valgt under hensyntagen til stedets kultur og ud fra en vurdering af, at det er på den måde, vi kommer længst. Se også afsnit 13 om Gennemførelse og forankring. 12

5 Miljøpolitik Det er Billund Lufthavns miljøpolitik, at vi ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt 13

6 Miljøkortlægning Kortlægningen beskriver de påvirkninger, Billund lufthavns aktiviteter har på miljøet, herunder aktiviteter som: Flyoperationelle aktiviteter: Handling, afisning af fly og bane samt snerydning. Passagerafledte aktiviteter i terminalen. Drift af lufthavnens anlæg, værksteder, fragtafdeling og øvrige bygninger. Luftemmision Støj Energi Vand Råvarer Hjælpestoffer Billund Lufthavn A/S Ydelser til passagerer Ydelser til operatører Spildevand Affald Overfladevand Figur 1 Lufthavnens aktiviteter omfatter en række input og output. I det følgende gives indledningsvis en oversigt over centrale miljødata samt udvalgte nøgletal. Derpå følger en mere detaljeret kortlægning af lufthavnens miljøbelastning. Miljøredegørelsen bygger hovedsagelig på data for perioden 2003-2007. Der eksisterer data for perioden før 2003, men med ibrugtagningen af den nye terminal i 2002 ændredes grundlæggende på anlægget. Det betyder derfor, at for områder, hvor forbrugsmønsteret er ændret væsentlig med den nye terminal, er kun medtaget data fra og med 2003. Med fokus på perioden 2003-2007 er grundlaget mere ensartet og for mange udredninger undgås. Af bilag 6 fremgår en oversigt over, hvordan de enkelte tal, som ligger til grund for redegørelsen, er fremkommet (målt, beregnet, skønnet). Bortset fra den efterfølgende oversigt over miljødata er data generelt vist i figurer, mens tallene, der ligger til baggrund for redegørelsen, er at finde i bilagsdelen. 14

6.1 Udvalgte miljødata og nøgletal 2003-2007 Den følgende tabel viser udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden 2003-2007. Formålet hermed er at give en oversigt over aktivitetsniveauet på lufthavnen samt udviklingen i miljøbelastningen. Går det den rigtige vej? De udvalgte data udgør lufthavnens væsentligste ressourcetræk (energi og vand) samt miljøbelastning (støj og affald). Lufthavnen anvender en ikke ubetydelig mængde hjælpestoffer (afisningsmidler til fly og bane samt rengørings-, sæbe- og vaskeprodukter), men data er ikke medtaget i denne simple tabel, da det i den sammenhæng er nødvendigt at se på både mængder og indholdsstoffer i produkterne, for at det skal give mening. Data 2003-2007 Enhed 2003 2004 2005 2006 2007 Ændring 2003 til 2007 (%) Trafik Starter og landinger 48.827 50.827 53.671 50.404 52.725 8 Antal passagerer mio. 1,60 1,85 1,98 1,88 2,26 41 "Miljøbarometer" *) Affald Affald i alt ton 508 497 586 560 624 23 Affald produceret pr. 1000 passagerer kilo 317 269 296 299 276-13 Andel til genbrug % 31 31 Brændstof Benzin 1000 l 43 39 40 44 40-8 Diesel 1000 l 230 225 252 227 199-14 Brændstof i alt 1000 l 274 264 293 271 239-13 Transport Transport i egne køretøjer 1000 km 254 388 313 368 344 35 Brændstoføkonomi km/l 3,4 5,1 3,8 5,3 6,6 93 El mwh 7628 7268 7512 7774 7968 4 Varme mwh 11800 10050 7853 6140 5683-52 Vand Vandforbrug i alt m3 18792 15680 20302 20445 24841 32 Vandforbrug pr. 1000 passagerer m3 11,7 8,5 10,3 10,9 11,0-6 CO2-udledning CO2-emission ton 6412 5344 5100 5311 5308-17 CO2-udledning pr. passager kg 4,0 2,9 2,6 2,8 2,3-41 Støj Støjbelastning TDENL-Billund db(a) 131,9 132,6 132,0 131,3 132,1 0,2 Støjbelastning TDENL-Total db(a) 137,3 137,4 137,0 136,5 136,2-0,8 *) Positiv udvikling Behov for skærpet opmærksomhed Negativ udvikling Tabel 1 Oversigt over udvalgte miljødata og nøgletal for perioden 2003-2007. 15

Vi har valgt at sætte produktions- og forbrugstal for 2007 i forhold til 2003. Hvilken ændring er der sket fra 2003 til 2007? I oversigten til højre vises et miljøbarometer, som dækker over en subjektiv vurdering af emnet: Er der sket en positiv eller negativ udvikling fra 2003 til 2007 (markeret med henholdsvis grøn og rød)? Eller gør udviklingen, at der er behov for skærpet opmærksomhed (markeret med gult)? Selv om det går den rigtige vej (som for eksempel med CO2-udledningen), er det ikke ensbetydende med, at vi hviler på laurbærrene. Der er fortsat basis for forbedringer. 6.2 Trafik I det følgende fremgår oplysninger om trafikken i Billund Lufthavn i perioden 2001-2007, som er grundlaget for aktivitetsniveauet i lufthavnen. Udviklingen i aktivitetsniveauet - udtrykt ved antallet af passagerer, omfanget af operationer (det vil sige starter og landinger) samt mængden af håndteret gods fragtet via fly - er vist i de tre efterfølgende figurer. 16

2500 2000 Antal passagerer x 1000 1500 1000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 2 Udviklingen i antallet af passagerer i Billund Lufthavn i perioden 2001-2007. Antallet af passagerer er, efter en noget svingende periode i årene 2001-2003, steget de efterfølgende fire år. Passagertallet i 2007 har ligget markant (27 %) over gennemsnittet for de seks foregående år. Billund Lufthavn oplevede i 2007 stor fremgang i passagertallet, hvor i alt 2,26 mio. passagerer benyttede lufthavnen. 80000 70000 60000 Antal operationer 50000 40000 30000 20000 10000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 3 Antallet af operationer (starter og landinger) på Billund Lufthavn i perioden 2001-2007. 17

Antallet af operationer (forstået som antallet af starter og landinger) på lufthavnen har ikke udvist de store variationer i perioden 2001-2007. Det største antal operationer i perioden fandt sted i 2005, hvor i alt 53671 starter og landinger fandt sted. Antallet af operationer i 2007 lå en anelse (5 %) over gennemsnittet for perioden 2001-2006. Tendensen er gået i retning af flere, mindre fly (turbopropelfly) samt en stigende belægningsgrad på de mere traditionelle fly (jet). Med traditionelle menes fly, som traditionelt har opereret fra lufthavnen, for eksempel Boing og Airbus. Efter et par år, hvor nye selskaber med forholdsvis små fly er kommet til, suppleres disse nu med større fly. Generelt er antallet af udenrigsruter steget i perioden, og antallet af passagerer via udenrigsruter oversteg i 2007 passagertallet på charterafgange. 50,0 45,0 Antal passagerer pr. operation 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 4 Det gennemsnitlige antal passagerer pr. operation i Billund Lufthavn i 2001-2007. Mængden af luftfragt håndteret via Billund Lufthavn viser samme tendens som passagertallet; en varierende periode fra 2001 til 2003, hvorefter der er sket en jævn stigning af fragtmængden, med det højeste niveau i 2007, hvor der blev fragtet 58.617 ton gods. 18

70 60 Fragt i 1000 tons 50 40 30 20 10 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 5 Udviklingen i mængden af fragtgods håndteret på Billund Lufthavn i perioden 2001-2007. Samlet set er aktivitetsniveauet i Billund Lufthavn steget siden sidste miljøredegørelse blev udarbejdet, idet der er sket en fremgang i både antallet af passagerer, som har valgt at flyve til andre destinationer herfra samt mængden af gods handlet via lufthavnen. Det højeste antal operationer i perioden fandt sted i 2005. Den stigende aktivitet i lufthavnen medfører, alt andet lige, en stigning i forbruget af hjælpestoffer og energi. Der er derfor og vil fortsat blive - arbejdet en del på at finde egnede nøgletal for lufthavnens drift. 6.3 Kemikalier anvendt på lufthavnen Der anvendes forskellige kemikalier i forbindelse med driften af lufthavnen. De anvendte kemikalier kan grupperes således: Midler til afisning af bane og fly Desinfektionsmidler til toilet- henholdsvis vandvogne Midler til rengøring af bygningsarealer, inventar og fly samt tøjvask Rengøringsmidler til inventar og service i Café & Restaurant Midler til rengøring af køretøjer og materiel Hjælpestoffer i Brand & Redning Derudover anvendes en del kemikalier til vedligehold af bygninger og udstyr, som dog ikke er medtaget i denne redegørelse. Det er siden 2004 sket en registrering og kortlægning af kemikalier anvendt på lufthavnen. I 2006 blev vedtaget en intern procedure for 19

kemikaliestyring på lufthavnen, med fokus på den arbejdsmiljømæssige vurdering af brugen af de enkelte produkter. Vurderingen af, om lufthavnen anvender produkter, der indeholder problematiske stoffer set ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel, og om der dermed er produkter, der bør substitueres, foretages én gang årligt af ekstern konsulent. I forlængelse af lufthavnens kemikaliekortlægning og som en opfølgning på sidste miljøredegørelses handlingsplan - er desuden foretaget en risikovurdering i forhold til det ydre miljø af de anvendte produkters indholdsstoffer. Det vil sige, at der er sket en vurdering af den faktiske risiko for vandmiljøet på baggrund af anvendte produkter, der i en eller anden udstrækning kan forventes tilledt vandmiljøet. Resultatet af risikovurderingen er beskrevet i afsnit 6.4.1. 6.3.1 Midler til afisning af fly og bane Forbruget af midler til afisning af fly og bane følger ikke kalenderåret, som de øvrige opgørelser. I stedet opgøres forbruget for hver afisningsperiode svarende til perioden fra 1. november til 31. marts. Denne periode er identisk med perioden for overfladevandsmonitorering. Behovet for afisning bestemmes dog af vejret, hvorfor afisning kan forekomme udenfor dette tidsrum. Flyafisning Flyene skal afises for at sikre, at de er fuldt manøvredygtige. Afisningen gør, at sne- og isdannelser fjernes fra flyene. Flyafisning foregår enten med en de-icervæske (Kilfrost DF PLUS (80)) eller en anti-icervæske (Kilfrost ABC-2000). De-iceren (også kaldet type I) bruges til flyafisning umiddelbart før start. Anti-iceren (i daglig tale benævnt type II) anvendes forebyggende på parkerede fly for at forhindre eller begrænse isdannelser. Begge produkter indeholder propylenglycol. Type I, de-iceren, indeholder 60-100 % propylenglycol. I praksis regnes med et indhold på 80 % (i forbindelse med udarbejdelse af grundvandsrapport til myndigheden). De-iceren fortyndes inden brug med 50 % vand. De angivne mængder i dette afsnit er mængden af det indkøbte produkt Kilfrost DF PLUS (80). Type II, antiiceren, indeholder 30-60 % propylenglycol. Hidtil er der regnet med 50 % i forbindelse med afrapportering til myndigheden. De angivne mængder i dette afsnit er mængden af det indkøbte produkt, Kilfrost ABC-2000. Fra sæsonen 2001-2002 er flyafisningsmidlerne indholdsmæssigt ændret, idet midlerne indtil da indeholdt benzotriazol samt tolyltriazol. Ingen af de to nævnte stoffer findes i produkterne i dag. 20

Forbruget af de-icervæske afhænger i høj grad af vejret. Ved let frost og tyndt isslag skal der ikke bruges nær de samme mængder deicervæske som på tidspunkter, hvor det fryser meget og belægningen af is er kraftigere. Forbruget registreres for hver fly-afisning. 300.000 250.000 Forbrug i liter 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1999-2000 2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 Afisningssæson Kilfrost DF PLUS (type I) Kilfrost ABC II PLUS (type II) Figur 6 Forbrug af flyafisningsmiddel i perioden 1999/2000-2007/2008. Der er vist dels forbruget af deicer (Kilfrost DF PLUS), dels antiicer (Kilfrost ABC- 2000). 300 250 Forbrug pr. fly (liter) 200 150 100 50 0 1999-2000 2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 Afisningssæson Type I (deicing) Type II (antiicing) Figur 7 Forbrug af afisningsmiddel pr. fly i perioden 1999/2000-2007/2008. Der er vist dels forbruget af deicing pr. fly, dels mængden af antiicing anvendt gennemsnitligt til de fly, som er blevet antiicet. 21

Figur 7 viser forbruget af afisningsmiddel anvendt pr. fly. Der er ikke taget højde for flyenes størrelse, flyenes konstruktion eller vintervejret. Flyafisning sker hovedsageligt på deicerplatformen, hvor der er afløb til separat opsamlingstank. Enkelte fly (primært mindre fly) afises på platform 25, som ligeledes er indrettet med afløb til opsamlingstank. I praksis vil det sige, at deicervæske og efterfølgende 3 mm nedbør ledes til opsamling, som derpå afhændes til det kommunale renseanlæg. Et system til omkobling af afløbet gør det muligt at lede regnvand til lufthavnens overfladevandssystem, når der ikke afises fly. I enkelte tilfælde (< 5 %) afises fly på andre områder end de to nævnte pladser. Baneafisning For at sikre en tilstrækkelig god bremseevne og vejgreb på baner, rulleveje og forpladsen, hvor flyene parkeres, skal der i lighed med almindelige veje saltes. Da metallerne på fly ikke tåler almindeligt vejsalt, er der udviklet andre produkter, der har samme egenskaber, men uden at gøre skade på flyene. Til afisning af baner, rulleveje og forplads, hvor flyene er parkeret, anvendes afisningsmidlet Aviform som supplement til den mekaniske fjernelse af sne og is. Aviform anvendes både som væske (Aviform L50) og granulat (Aviform S-Solid). Aviform L50 er i øvrigt svanemærket. Indtil årsskiftet 2004/2005 blev der også anvendt urea som afisningsmiddel. Urea har særdeles gode egenskaber ved fjernelse af is/ sne, men er miljømæssigt problematisk, idet produktet er stærkt iltforbrugende ved nedbrydning. Aviform i flydende form består af kaliumformiat (40-80 vv %) tilsat korrosionsinhibitor (< 1%). Aviform i fast form består af natriumformiat ( > 97 %) tilsat korrosionsinhibitoreren dinatriummetasilikat (1-3 %). Aviform er, ifølge producenten, biologisk letnedbrydelig, men ligesom det er tilfældet med urea, sker denne nedbrydning under forbrug af ilt. Iltforbruget er dog væsentligt lavere ved omsætning af formiatprodukter end ved omsætning af urea, glycolprodukter og acetatbaserede produkter, som er alternativerne. Begge produkter er stærkt basiske (Aviform L50 har en ph-værdi på 11,0-11,4, mens den for Aviform S ligger på 12,5 i brugsopløsningen). 22

350.000 Forbrug (i liter eller kg) 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1999-2000 2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 Afisningssæson Urea (kg) Avi-form S (kg) Aviform L (l) Figur 8 Forbrug af afisningsmiddel anvendt på bane, rulleveje og platform i perioden 2001/2002-2007/2008. Arealet, hvor der i perioder kan være behov for at afise, udgør cirka 80 hektar. Arealet blev i øvrigt forøget med 18 hektar i forbindelse med etableringen af den nye terminal (2002/2003). Overfladevand fra platformen ledes til bassin, hvor vandet hovedsageligt nedsives. Overfladevand fra lufthavnens øvrige befæstede områder (bane, rulleveje) afledes til den nærliggende recipient, Billund Bæk. Langs banen er anlagt faskiner, hvorved en del af den nedbør, der falder på banen, vil nedsive, og en del udledes til recipient. Rulleveje og den vestlige banedel afledes til udligningsbassin inden udløb i recipient. Overfladevand fra den østlige banedel nedsives hovedsageligt, men der vil ved større nedbørshændelser ske overløb til hovedkanal, der gennemstrømmer lufthavnens område, inden udløb i Billund Bæk. Oversigtskort fremgår af bilag 7. Der er opstillet et kontrolprogram til overvågning af overfladevand samt grundvand. Der henvises til afsnit 7 for en beskrivelse af resultatet af egenkontrollen. 6.3.2 Desinfektionsmidler Servicering af fly kan inkludere påfyld af vand samt tømning af toiletter. Begge ydelser fordrer brug af desinfektionsmidler, idet både vandvogne (vi har to styk) og toiletvogn desinficeres jævnligt for at sikre tilfredsstillende hygiejniske forhold. Der anvendes i dag følgende produkter: Blegessens (det aktive stof er natriumhypochlorit), Idu-flight (indeholder benzalkoniumchlorid og glutaraldehyd), samt Sirafan M (indeholder alkoholethoxylat) 23

Indtil årsskiftet 2005/2006 anvendtes også Stafilex Quat (indeholder benzalkoniumchlorid), men dette produkt er nu erstattet af Sirafan M. Der anvendes hovedsageligt Idu-flight til desinfektion. 3000 2500 Forbrug i liter 2000 1500 1000 500 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Blegeessens Idu-flight Stafilex Quat Sirafan M Figur 9 Desinfektionsmidler anvendt i perioden 2002-2007. Billund Lufthavn leverer vand til en del fly. Ledningsført vand tappes på en vandvogn og fyldes derefter på flyet. Imidlertid kræver rengøring og desinfektion af vandvogne et relativt stort forbrug af desinfektionsmiddel for at sikre, at vandet, der påfyldes flyene, er af god kvalitet. Desinfektionsmidlet afledes til kloak. Vi overvejer at finde alternative løsninger for at reducere vores forbrug af desinfektionsmiddel. 6.3.3 Rengøring i bygninger og fly samt tøjvask Rengøringen på Billund Lufthavn bliver, med få undtagelser, foretaget af Rengøringsafdelingen, også hos lejerne. Ligeledes gøres der rent i en stor del af de fly, der serviceres i lufthavnen. Lufthavnens samlede forbrug af midler til rengøring af inventar, bygningsarealer og i fly, håndsæbe samt tøjvaskemidler er vist i ovenstående figur. Der udarbejdes hvert år en intern rapport til dokumentation af de overvejelser, der har været omkring forbruget af sæber og rengøringsmidler. Der sker løbende en optimering af forbruget af sæber og rengøringsmidler. Der anvendes nu skumsæbe til håndvask, hvilket forklarer, at forbruget af håndsæbe er faldet fra 2006 til 2007 - på trods af et stigende antal gæster. Der vil fortsat være fokus på manuel dosering, 24

da der har været mindre stigninger af enkelte produkter, hvilket bl.a. skyldes, at enkelte produkters sammensætning og emballagers udformning ændres (produkt gøres mere flydende eller emballagen får større åbning, hvorved forbruget automatisk stiger). 5.000 4.500 4.000 3.500 Forbrug (liter) 3.000 2.500 2.000 1.500 Figur 10 Forbruget af midler til rengøring af inventar, bygningsarealer og i fly, vask af hænder samt tøjvask i perioden 2003-2007. 1.000 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 Bygningsrengøring Flyrengøring Tøjvask Håndsæbe Overordnet set har forbruget af rengøringsmidler til bygningsrengøring ikke fulgt udviklingen i aktiviteten. Det skyldes, at omfanget af rengøringen i udgangspunktet sker uafhængigt af passagerantallet. Det skal pointeres, at ét er at se på hvilke mængder, der er bruges, et andet og nok så væsentligt forhold er at se på indholdsstoffer i de anvendte produkter. Hvor miljøvenlige er de anvendte produkter, set i forhold til arbejdsmiljø og det ydre miljø? Mere herom i afsnit 6.4. 6.3.4 Rengøring af inventar og service i Café & Restaurant Café & Restaurant sørger for produktion og salg af mad til personale og passagerne i Passagerterminalen. Det sker, at der også produceres mad til servering i flyene, men det er en undtagelse. Afdelingen omfatter: Produktionskøkken, tre salgssteder, personalekantine, mødelokaler samt en VIP-lounge. Figur 11 4500 Forbrug af midler 4000 til rengøring af inventar og service i 3500 Café & Restaurant 3000 i perioden 2004-2500 2007. Forbrug (kg) 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 25

2,50 Forbrug pr. 1000 passagerer (kg) 2,00 1, 50 1, 00 0,50 0,00 2004 2005 2006 2007 Figur 12 Forbrug af midler til rengøring af inventar og service i Café & Restaurant i perioden 2004-2007 opgjort pr. 1000 passagerer. Forbruget af midler til rengøring af inventar og service i Café & Restaurant har været svagt stigende gennem perioden. Sættes forbruget i forhold til aktivitetsniveauet, ser kurven ud til at være knækket i 2007, idet det højeste forbrug (opgjort pr. 1000 passagerer) fandt sted i 2006. Ændring af produktsortimentet i Café & Restaurant samt manglende ajourføring af kemikaliestyringsværktøjet KEMIguiden har gjort, at der for dette område ikke er foretaget en risikovurdering af kemikalier i forhold til det ydre miljø i denne omgang. 6.3.5 Rengøring af køretøjer og materiel Lufthavnens interne vaskehal er opført i 2002. Her vaskes alle lufthavnens køretøjer og materiel. Vaskehallen har afløb via olieudskiller til det offentlige spildevandssystem. I vaskehallen anvendes følgende tre produkter: Supersæbe, shampoo u/voks samt skyllevoks. Forbrug af vaskemidler (liter) 1200 1000 800 600 400 Figur 13 Forbrug af vaskemidler til rengøring og pleje af køretøjer og materiel i perioden 2002-2007. 200 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 26

Opgørelsen over forbruget af vaskemidler er baseret på indkøb af midler i de enkelte år. Stigningen i forbruget i 2005 skyldes derfor dette forhold samt at vaskehallen lejes ud til eksterne, uden at dette forbrug måles særskilt. Med hensyn til miljøvurdering af de anvendte produkter henvises til afsnit 6.4. 6.3.6 Rengøring og desinfektion af udstyr i Brand og Redning Brand & Redning har i perioden 2001-2007 anvendt to hjælpestoffer til rengøring af deres udstyr, et vaskemiddel (Taski Burcco AT- TACK Z293) og et desinfektionsmiddel (Suma Dis D4) til røgdykkerudstyr. Det samlede forbrug af hjælpestoffer har i hele perioden ligget på 10-20 kg. 6.3.7 Skumvæske til Brandberedskabet Skumvæsken, der anvendes på lufthavnen, hedder Sinax F12. Der sker en ugentlig afprøvning af brandkøretøjerne på lufthavnen. I den forbindelse bruges i gennemsnit 50 liter skumvæske (cirka 375 liter væske, heraf cirka 12 liter skumvæske, for hvert af de 4 køretøjer). Dertil kommer et meget begrænset forbrug til uddannelse i elementær brandbekæmpelse. En beskrivelse af afprøvning af materiel og brandøvelser, der foregår på Billund Lufthavn, fremgår af afsnit 6.14.6. Uddannelse og større brandøvelser afholdes på Flyvestation Karup. 3000 2500 Forbrug af skumvæske (liter) 2000 1500 1000 500 Figur 14 Forbrug af skumvæske anvendt af Brand & Redning i perioden 2001-2007. 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Forbruget af skumvæske afspejler aktiviteten på området. I 2006 var der betydelig færre brandøvelser end i 2007. 27

6.4 Kemikaliestyring 6.4.1 Miljøvurdering af kemikalier Billund Lufthavn anvender værktøjet KEMIguiden til kemikaliestyring. Her indtastes oplysninger om anvendte produkter og deres indholdsstoffer. Med ekstern bistand er udarbejdet en procedure for indførelse af nye produkter med udgangspunkt i arbejdsmiljørisici. Er produktet arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at anvende? Som et led i opfølgningen på miljøhandlingsplanen fra 2006 (se eventuelt afsnit 10) er der foretaget en kortlægning af miljøfarlige indholdsstoffer i hovedparten af de kemikalier, der anvendes i lufthavnen. Det vil sige, at der er foretaget en risikovurdering af anvendte stoffer i forhold til det ydre miljø. Rent praktisk er der er foretaget en gennemgang af de anvendte kemikalier (bortset fra kemikalier anvendt i Café & Resturant samt anvendte afisningsmidler og brandbekæmpelsesmidler) med henblik på at klarlægge emissionsveje. Udledes produktet (helt eller delvist) til det eksterne miljø via lufthavnens spildevandssystem og dermed til det offentlige renseanlæg, der afleder til Billund Bæk? Følgende emner indgår i den indledende vurdering: Indhold af ABCstoffer, stoffer klassificeret som miljøfarlige (R50/R51/R52/R53) samt indhold af stoffer, der optræder på én af følgende lister (beskrivelse af lister findes i bilag 8): Liste over uønskede stoffer (LOUS) Differenslisten 1669-listen & Effektlisten Den indledende vurdering mundede ud i en liste over produkter, som skulle undersøges nærmere. Med ekstern hjælp blev disse produkter gennemgået nok en gang og de enkelte indholdsstoffer blev tildelt miljøscore (1-5) 5, dels på grund af stoffernes iboende egenskaber, dels er der skelet til den samlede, forbrugte mængde af de pågældende indholdsstoffer. Denne metode giver et klart overblik over, hvor substitution eller begrænsning af forbruget bør overvejes. I Rengøringsafdelingen er dette allerede sket. Den anvendte mængde af et produkt er reduceret med cirka 80 %. Et andet produkt udskiftes helt. Arbejdet med at begrænse/erstatte disse stoffer vil fortsætte. Resultatet af vurderingen ses i bilag 8. Det er undersøgt om, der bruges uønskede stoffer på lufthavnen, hvilket er tilfældet. Primo 2008 blev der anvendt 55 stoffer, som figurerer på denne liste. Oversigt er at finde i bilag 8. 5 Som grundlag for vurderingen er anvendt principperne for miljøklassificering af kemiske stoffer, jf. Miljøvurdering af kemiske ingredienser i toiletrengøringsmidler, udarbejdet af Torben Madsen, DHI Institut for Vand og Miljø, 2004. 28

Det er lufthavnens hensigt, at der indføres en rutine, således der ved indkøb af nye produkter foretages en risikovurdering i forhold til det ydre miljø af alle (nye) produkter, og at rutinen samordnes med proceduren for arbejdsmiljø, for dermed at undgå eller begrænse brugen af stoffer, som er uhensigtsmæssige af arbejdsmiljø- og miljøhensyn. 6.4.2 Forholdet til REACH EU's nye kemikalielovgivning REACH trådte i kraft 1. juli 2007. Da lovgivningen for nogle typer af virksomheder medfører betydelige opgaver, er det vigtigt at finde sin rolle i den sammenhæng. Billund Lufthavn er downstream bruger, hvilket vil sige, at vi bør sikre os, at alle vore kemiske stoffer og produkter bliver registreret af producenten, samt at de anvendes og håndteres som foreskrevet i sikkerhedsdatabladene. Vi anvender mange produkter og vi har vurderet, at en fornuftig og rimelig tilgang til emnet er at lade det indgå som en del af leverandørdialogen i forbindelse med indkøb af nye produkter. 6.5 Leverandørkrav I sidste miljøredegørelse beskrev vi vores krav-/dialog med leverandører af rengørings- og desinfektionsmidler til lufthavnen. Her blev syv leverandører bedt om at redegøre for deres miljøbevidsthed efter miljønetværkets skabelon. Det svarer dermed til 7 % af leverandørerne af rengørings-, desinfektions- og afisningsmidler. I den mellemliggende periode er der ikke taget skridt til yderligere vurdering af leverandører med henblik på at stille miljøkrav. Hertil skal dog knyttes et par kommentarer. Indkøbet af rengørings- og desinfektionsmidler sker generelt i tæt dialog med leverandører, idet der er fokus på at indkøbe produkter, som er velegnede til den pågældende opgave med et minimum af belastning, miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Dialogen er imidlertid ikke formaliseret i form af skriftlige, kontante leverandørkrav. Hvad angår leverandører af afisningsmidler, er udbuddet begrænset, og valg af leverandør afgøres af, om produktet er egnet til formålet samt hvor vidt det kan leve op til de miljøkrav, der stilles af miljømyndigheden. Der blev i sidste miljøhandlingsplan opstillet et mål om miljøvurdering af de største underleverandører med en tilknyttet handling, formuleret således: Tage kontakt til de 20 største leverandører af produkter, der indgår i APB er på Billund Lufthavn for at afdække deres indsats. Krav: Som minimum at de overholder dansk miljølovgivning. Det vurderes imidlertid, at denne opgave ikke helt står mål med udbyttet eller ikke umiddelbart kan gennemføres. Det skyldes en række forhold: 29

Leverandørerne af rengørings- og desinfektionsmidler er i høj grad de samme som ved sidste revision af miljøredegørelsen, og det må alt andet lige forventes, at de pågældende virksomheders ønske om at arbejde for miljøforbedringer ikke er i aftagende. Der er ikke for alle anvendte kemikalier sket registrering af indkøbt/forbrugt mængde (produkter er registreret i KEMIguiden, men uden mængdeangivelse). Det gælder de mere specielle produkter med begrænset anvendelse (små mængder). Det er planen, at der skal mængder på så mange produkter som muligt. De største leverandører, - hvordan opgøres dette (dette er ikke faslagt i redegørelsen fra 2006)? Hvem er interessante? Efterfølgende er foretaget en simpel gennemgang af vores leverandører, med to forskellige vinkler på, hvordan leverandørtilgangen kan være. Indkøb 2007 Gruppering Antal leverandører Udfra tonnage: =/>100.000 kg. indkøbt 10.000-99.999 kg. 1000-9999 kg. 500-999 kg. 100-499 kg. < 100 kg. 2 1 2 5 2 89 Udfra antal produkter: =/> 20 produkter 10-19 produkter 5-9 produkter 2-4 produkter 1 produkt Tabel 2 Hvor mange store leverandører har vi? Opgørelse foretaget på baggrund af dels indkøbt mængde, dels antallet af produkter. 4 3 8 37 49 Medtages leverandører af afisningsmidler, har vi i udgangen af 2007 registreret 383 kemikalier, som antages anvendt i den daglige drift. De pågældende kemikalier leveres af 101 leverandører. Kendetegnende for lufthavnens indkøb af kemikalier er, at vi har mange leverandører, hos hvem vi køber få produkter og ikke mindst en lille mængde. De fire største leverandører/producenter (udfra tonnage) er udenlandske, hvorfor kravet om at overholde dansk lovgivning ikke kan fastholdes. Der er med udarbejdelsen af denne redegørelse foretaget en simpel vurdering af de syv største leverandører (målt efter tonnage), som tilsammen har leveret cirka 50 % af lufthavnens indkøbte mængde af rengørings-, desinfektions- og afisningsmidler i 2007 (her skal det dog gentages, at ikke alle kemikalier er registreret med tonnage). En screening på nettet viser, at af de syv leverandører er fem 30

ISO 14001-certificerede, seks har en miljøpolitk og to leverandører er medlem af et miljønetværk. Alle syv virksomheder har taget stilling til emnet miljø og har således enten et certificeret miljøledelsessystem eller en miljøpolitik. Vi har gode erfaringer med leverandørdialog om miljø i forbindelse med indkøb af rengøringsprodukter. Erfaringer som med fordel kan udbredes til indkøb af andre varer. Det er ikke hensigten at flytte indkøbsansvaret, men derimod et ønske at sikre at denne vinkel også indgår i overvejelserne, når der købes andre varer. Det vil, som beskrevet i miljøpolitikken, ske gennem oplysning og træning. Vi skal stille leverandørkrav, enten i form af specifikke krav til produkterne eller til leverandørerne (jf. miljønetværkets krav for anerkendelse). En kommende opgave går derfor ud på at finde vores ben i den sammenhæng. 6.6 Energi Dette afsnit omhandler lufthavnens energiforbrug. Der er opgivet dels lufthavnens samlede forbrug, dels lufthavnens eget forbrug. Ved angivelse af vores eget forbrug er data renset for lejeres forbrug, så vidt det har været muligt. For enkelte lejere sker ikke særskilt måling af forbrug, specielt ikke af varme og vand. 6.6.1 Energibesparelser på Billund Lufthavn Energi har stor bevågenhed på lufthavnen. Siden 2004 har der eksisteret en energigruppe, som med baggrund i gruppens sammensætning har til formål at bidrage med input til, hvordan lufthavnens forbrug af energi og vand kan nedbringes. Der blev i 2003 gennemført en energisparekampagne på lufthavnen, hvor medarbejderne, som de centrale aktører, bidrog med idéer til besparelser og en række initiativer blev sat i værk. Desuden var optimering og styring af energiforbruget i de nye bygninger i fokus. Det lykkedes derfor at sænke energiforbruget. I 2006 blev et samarbejde med en energirådgiver sat i værk. Der skete i 2006 en kortlægning af energiforbruget i terminal nord. Kortlægningen mundede ud i et notat, som indeholdt en række forslag til energibesparelser. På baggrund af dette notat, samt ikke udførte spareforslag fra 2003, er det vurderet, at der stadig er potentiale for el- og varmebesparelser. I 2007 er samarbejdet med energirådgiveren fortsat med henblik på at gennemføre en energisparekampagne med fokus på såvel teknik som adfærd. Kampagnen blev sat i gang i starten af 2008. 31

6.6.2 El El anvendes til en række formål på lufthavnen, primært: - Oplysning af landingsbane, rulleveje, forplads og interne veje samt parkeringsarealer (incl. to parkeringshuse) - Ventilationsanlæg - Bygningsbelysning Hertil kommer en del teknisk materiel, herunder vaskehal, GPU ere, pc'ere, X-rays, diverse køkkenudstyr, vaskemaskiner og tumblere, bagagesorteringsanlæg, rygekabiner m.m. 10000 8000 Figur 15 Billund Lufthavns samlede elforbrug 2003-2007. Elforbrug (mwh) 6000 4000 2000 0 2003 2004 2005 2006 2007 Lufthavnens samlede elforbrug er steget i perioden fra 2003 til 2007. Forbruget i 2007 lå cirka 9 % over forbruget i 2003. Fratrækkes lejernes forbrug, er forbruget steget med cirka 4 % fra 2003 til 2007. Hovedparten af strømmen bruges i den nye terminalbygning (cirka 70 % af lufthavnens eget forbrug i 2007). En af de store energislugere er terminalens ventilationsanlæg, der også er bygningens varmekilde. Forbruget i den nye terminal faldt fra 2003 til 2004 for derefter at stige svagt de følgende år. Forbruget i den gamle terminalbygning er faldet markant i perioden, hvilket er udtryk for et faldende aktivitetsniveau. De øvrige enheders (dvs. fragthal, håndværkergården, værksteder, tårn og banelys) forbrug er steget i perioden. Elforbrug (mwh) 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 Ny t er mi nal Gl. t er mi nal Øvr i ge enheder Figur 16 Billund lufthavns elforbrug i perioden 2003-2007. Lejernes forbrug er, så vidt muligt, fratrukket. Kategorien Øvrige enheder dækker over fragthal, værksteder, Håndværkergården, kontroltårn samt banelys. 32