videnskabsteori i samfundsvidenskaberne

lars fuglsang, poul bitsch olsen og klaus rasborg (red.) videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer \ 3. udgave

Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg (red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer og paradigmer 3. udg.

Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg (red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer og paradigmer 3. udg., 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2013 Omslag Sofie M Grafik Sats Narayana Press Tryk Narayana Press Trykt bog ISBN 978 87 593 1551 4 E-bog ISBN 978 87 593 2568-1 Fotos og startvignetter med tilladelse fra Steen Afzelius: Startvignet kapitel 5 Lærke Cecilie Kjølby Carlsen: Startvignet kapitel 9 Lars Fuglsang: Startvignet kapitel 7 Poul Bitsch Olsen: Startvignetter introduktion og kapitel 0, 1, 3, 10, 12, 16; figur 0.1, 16.1 POLFOTO: Startvignet kapitel 2, 6, 8, 11, 15 Samfundslitteratur (Annette Kjølby): Startvignet kapitel 13 Anni Schmidt: Startvignet kapitel 4 Antonio Strati: Figur 16.1. Offentlig ejendom lagt på Wikimedia Commons af Fropuff, 3.marts 2005 (Jeg, ejeren af ophavsretten til dette værk, udgiver dette værk som offentlig ejendom. Dette gælder i hele verden): Startvignet kapitel 14 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

INDHOLD FORORD TIL TREDJE REVIDEREDE UDGAVE 9 INTRODUKTION 11 Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg Indledning 11 Om paradigmer og åbne døre 12 Videnskabsteoretiske spændingsfelter 13 Kan videnskab adskilles fra pseudovidenskab? 16 Spændingsfelter i samfundsvidenskaberne 20 Tværfagligheden og dens problemer 29 Videnskabsteoretiske begreber 32 Bogens kapitler 33 Litteratur 51 DEL I POSITIVISME OG POST-POSITIVISME 1 POSITIVISME: ERFARINGS BASERET VIDEN FORMULERET I EN LOGISK SPROGRAMME 55 Esther Oluffa Pedersen og Peter Toft Den positivistiske videnskabsteori og dens betydning for samfundsforskningen 55 Positivismens historiske oprindelse 55 Empirisme og positivisme induktionsproblemet 57 Den logiske positivisme 58 Ontologiske antagelser 60 Neuraths kritik af de ontologiske antagelser 62 Samfundsvidenskabernes ontologiske grund 63 Epistemologiske antagelser verifikation som rationel løsning af induktionsproblemet 64 Antigrundlagstænkningen Neuraths skibslignelse 66 Induktionsproblemets opløsning 69 Samfundsteknikeren 70 Berøringsangsten over for positivismen 73 Positivismens udbredelse: Den skjulte nål i høstakken 74 Litteratur 76 2 KRITISK RATIONALISME 79 Carsten A. Koch Indledning 79 Kritisk rationalisme 80 Ontologi og ontologisk realisme 80 Epistemologi og sandhed 81 En diskussion af realisme 83 Erkendelsesprocessen 86 Den kausale forklaringsmodel 88 Videnskabens formål 90 Hvad er en teori? 91 Fra verifikation til falsifikation 93 Falsifikation som inkonsistens 95 Teoriafhængighed af data 96 Kan vi finde sandheden? 97 Fra sandhed til erkendelse 98 Om erkendelsens grænser 100 Videnskab og objektivitet 104 Hvorfor er der ikke mere seriøs debat imellem samfundsvidenskaberne? 107 Litteratur 108 Noter 109 DEL II REALISME 3 MARXISTISK VIDENSKABSTEORI OG FORSKELLIGE SLAGS MARXISME 113

Peter Nielsen og Lars Poulsen Indledning 113 Marx og Marx-fortolkning 114 Kernemarkører hos Marx 115 Videnskabelig realisme 116 Samfundets historiske og kapitalistiske karakter 118 Dialektik 119 Den kommunistiske vision 121 Forskellige typer Marx-læsninger 123 Marxisme(r) 125 Klassisk marxisme 126 Post-marxisme 127 Neo-marxisme 128 Hardt og Negris neo-marxisme 129 Hardt og Negri og marxismens kernemarkører 130 Marxistiske forskningsperspektiver 132 Afslutning 133 Litteratur 135 Noter 136 4 KRITISK TEORI 137 Bo Elling Indledning 137 Udgangspunktet for Institut für Sozialforschung og kritisk teori 139 Den tidlige kritiske teori og Oplysningens dialektik 141 Habermas som kritisk teoretiker 145 Opsummering af senere kritisk teori i forhold til tidlig kritisk teori 161 Kritisk teori i praksis herunder metodespørgsmålet 163 Litteratur 169 Noter 170 5 KRITISK REALISME TEORI OG PRAKSIS 171 Jesper Jespersen Indledning 171 Inspiration fra Roy Bhaskar 173 Kritisk realisme tager udgangspunkt i genstandsfeltets sociale ontologi 173 Kritisk realisme og samfundsvidenskabelig analyse 176 Det metodologiske rum 185 Sammenfatning 189 Litteratur 189 Noter 190 6 SOCIOLOGISKE FELTANALYSER 193 Anders Mathiesen og Henriette Højberg Indledning 193 Sociologisk refleksivitet en måde at anskue verden på 194 En analysemodel for sociologiske feltanalyser 217 Litteratur 227 7 SYSTEMTEORI OG FUNKTIONALISME SOM FORKLARINGS- FORM 231 Lars Fuglsang Indledning 231 Generelt om systemteorien som forklaringsform 232 Funktionalismen (Parsons) 234 Pluralistiske perspektiver (Merton, Alexander) 240 Konstruktivistiske perspektiver (Luhmann) 245 Videnskabsteoretisk sammenfatning: ontologi og epistemologi 253 Litteratur 255 DEL III HERMENEUTIK OG PRAGMATISME 8 FÆNOMENOLO GIEN OG DENS BETYDNING 259 Jacob Dahl Rendtorff Indledning 259 Epistemologi: Til sagen selv! 261 Ontologi: Eksistens går forud for essens 268 Socialfilosofi: det menneskeskabte samfund 272 Sandhed i fænomenologien:

væk med de teoretiske dualismer! 278 Eksempler på danske fænomenologiske analyser 281 Konklusion: Fænomenologisk metode i samfundsvidenskaberne 285 Litteratur 287 9 HERMENEUTIK 289 Henriette Højberg Indledning 289 Weber og den metodiske hermeneutik 294 Gadamers filosofiske hermeneutik 299 Den kritiske hermeneutik 311 Hermeneutisk analyse 316 Litteratur 322 Noter 323 10 AKTIONS FORSKNINGENS VIDENSKABSTEORI 325 Kurt Aagaard Nielsen Indledning 325 Aktionsforskningens opståen og nutidige udvikling 326 Ontologi 329 Epistemologi 333 Metodologi og forskningsmetoder 338 Ny viden er lokal viden antagelser om viden og sandhed 344 Afslutning relevans for studenterprojekter 347 Litteratur 348 11 AKTØR-NETVÆRKSTEORI ELLER TINGENES SOCIOLOGI 351 Lars Fuglsang Indledning 351 Aktør-netværksteoriens kontroversielle forståelse: hvordan samfundet holdes sammen 352 Ontologi og epistemologi 356 Kort videnskabsteoretisk opsummering 369 Andre relaterede teorier 371 Litteratur 374 12 ORGANISERING 377 Poul Bitsch Olsen Indledning 377 Videnskabsteoretisk præsentation 379 Temaer og faglig udvikling 394 Afrunding: problemstillinger indenfor organisering 397 Litteratur 397 DEL IV SOCIALKONSTRUKTIVISME 13 SOCIALKON STRUKTIVISMER I KLASSISK OG MODERNE SOCIOLOGI 403 Klaus Rasborg Indledning 403 Indkredsning af socialkonstruktivismen 405 Socialkonstruktivismens genealogi 409 Socialkonstruktivismer i den klassiske sociologi (Marx, Weber, Durkheim) 412 Socialkonstruktivismer i den moderne sociologi (Goffman, Becker, Berger og

Luckmann, Bourdieu) 418 Den sociale konstruktion af risiko 426 Socialkonstruktivisme og metode 430 Afsluttende diskussion og perspektivering 431 Litteratur: 434 Noter 437 14 DISKURSTEORI I ET VIDENSKABS TEORETISK PERSPEKTIV 439 Allan Dreyer Hansen Indledning 439 Systematisk præsentation af diskursteori 441 Ontologi 442 Epistemologi, sandhed og viden 448 Argumentationspraksis og slutningsformer: dekonstruktiv åbning og genealogiske studier 453 Metode 456 Forskningsteknikker 457 Diskursteoriens udvikling og samfundsmæssige fokus 459 Formulering af problemstillinger 461 Afslutning 462 Litteratur 464 Noter 465 15 FEMINISTISK TEORI 467 Christel Stormhøj Indledning 467 Videnskabsteoretisk præsentation 468 Samfundsmæssige fokuseringer, temaer og problemstillinger 489 Faglig udvikling 496 Litteratur 501 Noter 504 DEL V AKADEMISK PRAKSIS OG ORDLISTE 16 AKADEMISK PRAKSIS 509 Poul Bitsch Olsen Indledning 509 Teori i videnskabsteoretisk lys 511 Projektrapport og videnskabsteori 518 Afslutning 526 Litteratur 526 ORDLISTE 529 FORFATTERPRÆSENTATION 547 INDEKS 551

FORORD TIL TREDJE REVIDEREDE UDGAVE Siden sin oprindelige udgivelse i 2003 har Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer været tiltænkt som grundbog for undervisningen i videnskabsteori ved Roskilde Universitet (RUC). Med sin grundige introduktion til en række videnskabsteoretiske tilgange har bogen også fundet sin vej ind på uddannelser udenfor RUC. Den grundlæggende tanke bag bogen er, at den skal være anvendelig i forbindelse med tværvidenskabeligt og problemorienteret projektarbejde. Dette udgangspunkt afspejles i bogens bærende idé, nemlig troen på muligheden af og intentionen om at tænke på tværs af eksisterende videnskabsteoretiske retninger og fagkulturer (se indledningskapitlet for en uddybning af dette). I 2004 kom bogen i en ny, udvidet andenudgave, som først og fremmest adskilte sig fra førsteudgaven ved, at den blev forsynet med en række nye kapitler om positivisme, marxisme, kritisk teori og socialkonstruktivisme. Med den foreliggende tredjeudgave har bogen gennemgået en omfattende revision, opdatering og fornyelse. For det første har hovedparten af bogens kapitler været underkastet en grundig faglig revision og opdatering. For det andet har bogens kapitler gennemgået en sproglig revision med henblik på at øge læsbarheden og undgå overflødige fremmedord. For det tredje er bogens efterord blevet omarbejdet til et kapitel om akademisk praksis, som viser, hvordan videnskabsteori kan understøtte tilegnelsen og produktionen af faglige tekster (kapitel 16). Som noget nyt, er bogen også blevet forsynet med forfatterbiografier af samtlige bidragsydere. Sidst, men ikke mindst, har vi, med henblik på at lette overblikket for læseren, udviklet et nyt og mere konsistent kapitel-inddelingsprincip, som grupperer de behandlede videnskabsteoretiske retninger i fire overordnede hovedgrupper (se indledningskapitlet for en uddybning af dette). Det er vores forhåbning, at bogen med disse ganske markante faglige, sproglige og pædagogiske forbedringer fortsat vil indtage en central stilling i forbindelse med undervisningen i videnskabsteori både på Roskilde Universitet og andre steder, hvor der arbejdes tværfagligt med videnskabsteoretiske problemstillinger. Lars Fuglsang Poul Bitsch Olsen Klaus Rasborg

INTRODUKTION Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg INDLEDNING Denne bog er en indføring i videnskabsteori, men hvad er videnskabsteori? Videnskabsteori er, som det fremgår af ordet, teori om videnskaben, dvs. et forsøg på, på et mere overordnet niveau at reflektere over, hvad det vil sige at bedrive videnskab: Hvordan kan vi erkende verden? Hvori består forholdet mellem sprog og erkendelse? Hvad er videnskab? Hvordan kan vi skelne mellem videnskab og ikke-videnskab? Skal videnskaben blot erkende samfundet, eller skal den også forandre det? Hvad er de samfundsmæssige konsekvenser af videnskaben (medicin, genteknologi, atomfysik, Freuds psykoanalyse, Marx kapitalismekritik m.v.)? Hvordan påvirkes videnskaben af samfundet? Hvori består forholdet mellem videnskab på den ene side, og etik/moral på den anden side? Ved at søge svar på spørgsmål som disse, kan videnskabsteorien være med til at belyse, hvad videnskab og forskning er og kan være. Som det vil fremgå af det følgende, kan videnskabsteorien imidlertid også være et tveægget sværd. I nogle tilfælde kan videnskabsteorien bidrage til at skabe større bredde og klarhed i diskussionerne om videnskaben og dens grundlagsproblemer. I andre er den med til at grave grøfter og skabe fastlåste positioner.

12 Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg OM PARADIGMER OG ÅBNE DØRE Bogen handler om et udvalg af forskellige videnskabsteoretiske skoler, fagkulturer og paradigmer, hvoraf nogle ofte anses for svære at sammenligne. I videnskabsteorien har den amerikanske videnskabshistoriker Thomas Kuh n (1922 1996) i bogen The Structure of Scientific Revolutions (1962) forfægtet det synspunkt, at videnskaben udvikles inden for såkaldte paradigmer. Ved paradigmer forstår Kuh n de fremherskende synsmåder, som kendetegner forskellige videnskabelige fagkulturer, og hans påstand er, at forskellige paradigmer er indbyrdes usammenlignelige, dvs. inkommensurable. En konsekvens af dette synspunkt er, som det uddybes i kapitel 2, at der ikke kan foregå frugtbare videnskabelige diskussioner på tværs af paradigmerne. En anden indflydelsesrig videnskabsteoretiker, Karl Popper (1902 1994), var imidlertid ikke enig i dette (Popper og Notturno 1994). Popper mente, at det er svært at gennemføre en rationel diskussion på tværs af forskellige paradigmer, men at videnskabshistorien på den anden side er fuld af eksempler på, at det kan lade sig gøre (jf. denne bogs kapitel 2). Det vigtige er, ifølge Popper, de sproglige formuleringer af vores forestillinger, som gør det muligt at kritisere dem. I samfundsvidenskaberne har der udviklet sig en række spændinger mellem forskellige videnskabsteoretiske positioner. Disse spændinger bliver af forskellige grunde let til modsætninger mellem yderpoler, der ikke vil gå i dialog med hinanden, frem for til produktive meningsudvekslinger. I nærværende bog er vores afsæt imidlertid en tro på, at en dialog mellem de forskellige videnskabsteoretiske positioner er mulig. Med det afsæt plæderer bogen for tværparadigmatiske diskussioner i samfundsvidenskaberne og åbne døre mellem enkeltdisciplinerne (jf. Wallerstein 1998). For at modvirke en tendens til polarisering i samfundsvidenskaberne kan man vælge en mere pragmatisk fremstilling af de forskellige tilgange. For at opnå det, har vi i bogens tilrettelæggelse og opbygning valgt en strategi for samarbejde imellem fagkulturer, hvilket gør det muligt at følge centrale antagelser og praksisser og dermed forstå grundlaget for den viden, fagkulturerne hver især søger at opnå. Denne tilgang giver læseren mulighed for at få indblik i og anvende de metodologier, der knytter sig til hver af fagkulturerne. Vi håber, at læseren vil lade sig inspirere af en, to eller flere af de her præsenterede samfundsvidenskabelige tilgange, så det bliver muligt på et reflekteret grundlag at begrunde sine valg. Vi har bedt en række forfattere præsentere forskellige samfundsvidenskabelige positioner ud fra en fælles videnskabsteoretisk forståelsesramme. Vi har også bedt dem om ikke at fremlægge meget stærke polemiske markeringer på bekostning af en fremstilling, som lægger vægt på det indholdsmæssigt centrale. I hvert kapitel

Introduktion 13 har vi desuden valgt ikke udelukkende at fokusere på enkelte markante personers bidrag inden for samfundsvidenskaberne. I stedet vil vi belyse nogle fagkulturer for på den måde forhåbentlig at bidrage til produktive faglige udvekslinger. Det skal nævnes, at man i denne bog naturligvis ikke møder alle samfundsvidenskabernes fagkulturer, men et bredt udsnit af de vigtigste perspektiver. VIDENSKABSTEORETISKE SPÆNDINGSFELTER Som det fremgår af det ovenstående, ønsker vi i denne bog at tænke på tværs af eksisterende fagparadigmer, hvorfor videnskabsteori forstås som et i hovedsagen tværvidenskabeligt forsøg på at fremstille grundregler, grundlagsproblemer og gyldighedsproblemer i forskellige fag og discipliner. Et illustrativt eksempel på, hvordan konfrontationer mellem forskellige fagparadigmer kan have klare videnskabsteoretiske implikationer, er den videnskabsteoretiske debat, der i midten af 1990 erne opstod i USA mellem forskere fra hhv. en socialkonstruktivistisk og en naturvidenskabelig position. Socialkonstruktivisme skal her forstås som den opfattelse, at hverken samfundsvidenskab eller naturvidenskab er en objektiv og neutral registrering af kendsgerninger, men tværtimod altid foretager en selektion og dermed social konstruktion af de undersøgte fænomener (for uddybning af dette, se kapitel 13 om socialkonstruktivisme). Debatten udviklede sig nærmest til en krig, og den blev i brede kredse kendt under navnet science wars. Karakteristisk for striden var det, at den, i lighed med den i Danmark kendte sag om klimaskeptikeren Bjørn Lomborg, foregik i fuld offentlighed. Imidlertid virkede hverken medierne eller for den sags skyld kombattanterne særligt godt klædt på til en sådan konflikt for åbent tæppe. Striden kom til at bære præg af skandaliseringer og politiske udmeldinger for og imod naturvidenskab og troen på en objektiv sandhed. Konflikten var startet af den amerikanske fysiker Alan Sokal, som i 1990 erne havde lavet en række eksperimenter med cultural studies. Sokal kunne således afsløre, at det var lykkedes ham at publicere en efterligning af en postmodernistisk eller socialkonstruktivistisk artikel i et anset humanvidenskabeligt tidsskrift, Social Text. Artiklen var blevet optaget efter alle kunstens regler som et videnskabeligt bidrag. Artiklen var bygget op af citater fra en række kendte franske og amerikanske postmoderne sociologer og filosoffer bl.a. Gilles Deleuze, Jacques Derrida, Felix Guattari, Luce Irigaray, Jacques Lacan, Bruno Latour, Jean-Francois Lyotard, Michel Serres og Paul Virilio og den rummede, ifølge Sokal, en lang række meningsløse og absurde sætningskonstruktioner. Heraf skandalen, idet sagen ifølge Sokal viste, at nonsens tilsyneladende kunne

14 Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg accepteres som værende videnskab. Sokal fremhævede dette som et eksempel på, at postmodernismen og socialkonstruktivismens opfattelse af, at der ikke findes en objektiv sandhed, fører til relativisme, dvs. en opfattelse af, at alle synspunkter kan være lige gode ( anything goes ) (Sokal og Bricmont 1998). Den efterfølgende medieombruste strid kom til at handle om naturvidenskab kontra socialkonstruktivisme, og Sokals videnskabsteoretiske afsløringer ramte i første omgang socialkonstruktivisterne hårdt. Socialkonstruktivismen blev pludselig en temmelig lyssky affære, som blev anset for at undergrave naturvidenskaben. Efterfølgende har visse socialkonstruktivister trukket følehornene lidt til sig ved eksempelvis at spørge sig selv, hvor grænserne går for socialkonstruktivistisk inspireret forskning: Går grænsen ved studiet af samfundsmæssige fænomener, eller kan socialkonstruktivismen også udvides til at omfatte studiet af de naturvidenskabelige fænomener? Flere skeptikere, også i Danmark, opfatter det sidste som en farlig glidebane (jf. Wenneberg 2000), der potentielt fører os tilbage i middelalderens mørke (se også kapitel 13 om socialkonstruktivisme). Andre socialkonstruktivister (jf. bl.a. listen ovenfor) holder fanen højt, men har skiftet termen socialkonstruktivisme ud med konstruktivisme. De opfatter naturvidenskabelige og tekniske fænomener som konstruerede i betydningen indlejret i en særlig videnskabelig diskurs (jf. Pickering 1984; Latour og Woolgar 1986; Callon 1986). Videnskabsfolk, der arbejder i laboratoriet, konstruerer således de naturvidenskabelige facts ved hjælp af deres instrumenter, grafer, illustrationer osv., uden hvilke de ikke kan fremtræde videnskabeligt. Dertil kommer, at videnskabsfolk, der vil have succes, ifølge denne opfattelse må søge at mobilisere allierede, som de overbeviser om, at de konstruerede facts er løsninger på deres problemer. For at gøre det, opbygger de aktør-netværk omkring sig med kolleger, embedsmænd og personer fra forskningsfonde, der ønsker at få en rolle i sådanne netværk, fordi de kan se en fordel i det. Denne udgave af konstruktivismen er forankret i en mere radikal videnskabsteoretisk position; nemlig, at det er forskeren, der gennem udvikling af begreber, konstruerer de fænomener, han eller hun studerer. Videnskaben består således ikke i på simpel vis at afbilde sansedata. Denne opfattelse kan overføres på samfundsvidenskaberne: Samfundsforskeren beskæftiger sig ud fra denne opfattelse med at konstruere videnskabelige facts, frem for at undersøge fænomener, der eksisterer i forvejen. Sociologen og økonomen konstruerer fx begrebet arbejdsløshed om et givet socialt og økonomisk fænomen. Begrebet søges herefter indarbejdet i en videnskabelig sammenhæng, der kan behandle arbejdsløsheden på en bestemt måde. Dette er en langt mere radikal konstruktivisme end den, der blot mener, at arbejdsløshed er socialt konstrueret i samfundet (hvad den selvfølgelig er) og kan studeres som sådan.

Introduktion 15 Den radikale position indebærer dog ikke, at arbejdsløsheden ses som et fænomen, der ikke eksisterer uafhængigt af videnskaben, blot at arbejdsløsheden eksisterer på en anden måde uden for videnskaben end inden for videnskaben. Dette er imidlertid ikke, hvad fysikeren Sokal og med ham andre naturvidenskabelige forskere hører: Sokal hører i stedet konstruktivisten sige, at arbejdsløsheden og atomerne (de naturvidenskabelige facts ) ikke eksisterer uden for videnskaben. Den naturvidenskabelige og den socialkonstruktivistiske fløj taler således forbi hinanden. Både naturvidenskab og socialkonstruktivisme havner let i nogle karikerede positioner. Og med dem en stor del af de seneste årtiers videnskabsteoretiske litteratur. Vi har imidlertid en mulighed for at stille de to argumentationer over for hinanden på en mere nuanceret måde og vise, hvordan man kan indtage et kontinuum af positioner mellem dem. Det forudsætter en mere indlevende videnskabsteoretisk tilgang. Ifølge Ian Hacking, i bogen The Social Construction of What? (1999), er ovennævnte strid om socialkonstruktivisme kontra naturvidenskab således i virkeligheden udtryk for en meget gammel diskussion inden for videnskaberne, og det er muligt at indtage mange forskellige positioner mellem de to yderpoler. Derfor er det, ifølge Hacking, urimeligt at køre denne diskussion op til en strid mellem to lejre, der på ingen måde kan tale sammen. Langt bedre er det at besinde sig på, at der findes nogle grundlæggende forskelle og diskussioner i videnskaberne, og at man som forsker har mulighed for at indtage sin egen position og selv finde vej i diskussionen. I relation til striden mellem socialkonstruktivisme og naturvidenskab skelner Hacking (1999: 33f) nærmere betegnet mellem tre sådanne videnskabsteoretiske sticking points eller stridspunkter, nemlig: Uenighed om kontingens Uenighed om nominalisme Uenighed om hvordan den videnskabelige erkendelse stabiliseres. Uenighed om kontingens: Ved kontingens forstås den opfattelse, at der ikke eksisterer en nødvendig sammenhæng mellem videnskab og virkelighed. Socialkonstruktivisten hævder, at udviklingen af eksempelvis fysikken er betinget af eksisterende videnskabelige rutiner og den sammenhæng, der i praksis kan skabes i laboratoriet mellem teori, model, apparatur og data. Et eksempel er den hypotetiske elementarpartikel, kvark, der skal forklare egenskaber ved andre kendte partikler. Socialkonstruktivisten vil hævde, at selvom kvark måske eksisterer i virkeligheden, så kunne der godt have eksisteret en vellykket fysik, som ikke

16 Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg hæftede sig ved kvarken, hvis rutinerne i laboratoriet havde været anderledes. Fysikeren vil derimod normalt hævde, at en vellykket fysik før eller siden kun kan udvikle sig på én måde, nemlig the quarky way. Uenighed om nominalisme: Striden mellem socialkonstruktivisme og naturvidenskab svarer til en gammel filosofisk strid mellem nominalisme og realisme. Realismen hævder, at der, uafhængigt af erkendelsen, findes universelle lovmæssigheder derude (såsom tyngdeloven), som skal opdages og begrebsliggøres af fysikere og andre. Nominalisterne hævder derimod, at almenbegreberne ikke er iboende egenskaber ved tingene (realisme), men blot navne, vi hæfter på dem. Universelle lovmæssigheder er derfor blot vedhæng til de begreber og teorier, gennem hvilke vi beskriver naturen og verden. Uenighed om, hvordan den videnskabelige erkendelse stabiliseres: Socialkonstruktivisterne mener, at stabiliseringen af en videnskabelig forklaring, dvs. dens accept som en gyldig forklaring, involverer sociale faktorer såsom interesser og institutioner, der i sidste ende skævvrider videnskaben. Fysikere derimod hævder normalt, at stabiliseringen af videnskabelige forklaringer udelukkende sker ud fra videnskabelige kriterier, og ikke er påvirket af eksterne faktorer. Hackings pointe er således, at de ofte fastlåste frontkrige mellem socialkonstruktivisme og naturvidenskab (positivisme/objektivisme) i realiteten er et spørgsmål om, hvordan man stiller sig til de tre nævnte diskussionspunkter. Det ville derfor efter Hackings opfattelse være mere frugtbart at forholde sig til disse, idet det ville kunne nuancere og opbløde diskussionen. KAN VIDENSKAB ADSKILLES FRA PSEUDOVIDENSKAB? Hvis vi med ovenstående accepterer, at så forskellige tilgange som socialkonstruktivisme og realisme begge kan være videnskabelige, må vi så opgive at fastsætte entydige kriterier for, hvad der er videnskab, og hvad der ikke er? Må vi endvidere acceptere, at de aktiviteter, vi kalder videnskab, ikke kan gøre fremskridt indbyrdes, fordi de repræsenterer vidt forskellige grundforståelser? Disse og lignende spørgsmål har bl.a. optaget den ungarsk fødte matematiker og videnskabsfilosof, Imre Lakatos (1922 74), der fra 1960 til sin død underviste ved London School of Economics. Lakatos forsøgte at fastholde en skarp demarkationslinje mellem, hvad han kaldte videnskab og pseudovidenskab. Hans videnskabsforståelse er bl.a. formuleret som en kritik af Poppers kritiske rationalisme (jf. kapitel 2 om kritisk rationalisme). Kritisk rationalisme var et modtræk til den induktive tilgang i videnskabsteorien, der hævder, at gode videnskabelige teorier er ensbetydende med teorier, der har en høj grad af empirisk sandsynlighed. En teori om, at jorden går under i morgen, er altså en

Introduktion 17 dårlig teori ifølge induktivismen, mens en teori om, at stenen falder til jorden, hvis jeg slipper den, er en god teori. Imod dette hævdede Popper, at den rent matematiske sandsynlighed for, at teorier er empirisk sande, altid er nul: Muligheden for at finde facts, der modsiger teorien, er nemlig altid potentielt til stede. Påstås det eksempelvis, at alle svaner er hvide, vil der, uanset hvor mange svaner vi kan observere, altid være sandsynlighed for at finde en svane i en anden farve end hvid. Figur 0.1. Induktionsproblemet: Den sorte svane. For at kunne adskille videnskab fra ikke-videnskab opstillede Popper derfor et falsifikationskriterium. Kriteriet siger, at en teori skal kunne opstilles på en sådan måde, at den gennem et eksperiment potentielt kan falsificeres. Videnskabelige teorier er således, ifølge Popper, teorier, der har et empirisk indhold, som gør det muligt at vise, at de tager fejl (falsifikation). Det er evnen og viljen til at udsætte teorier for stadige falsifikationsforsøg, der adskiller videnskab fra ikke-videnskab, idet det er via den stadige kritik af eksisterende teorier, at vi skaffer os ny og bedre viden. Poppers kriterium for videnskabelighed er altså et rent metodisk kriterium. Lakatos pointe er imidlertid, at Poppers videnskabsforståelse er naiv: Han ser ikke videnskaben, som den er i den virkelige verden. Er Poppers falsifikationskriterium løsningen på problemet om at kunne skelne videnskab fra pseudovidenskab? Svaret er nej. For med Poppers kriterium overses det, hvor sejlivede de videnskabelige teorier bemærkelsesværdigt nok er. Videnskabsfolk er tykhudede. De opgiver ikke deres teorier bare fordi, de modsiges af facts. Normalt opfinder de enten nogle redningshypoteser for at forklare det, de derpå kalder anomali, eller, hvis de ikke kan forklare anomalien, ignorerer de den og retter opmærksomheden mod andre problemer. (Lakatos 1978: 3 4)