Dyrkning af energipil

Relaterede dokumenter
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Flerårige energiafgrøder

Forsøg med grøngødning i energipil

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Dyrkning af energipil. S l 1

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Hvor sker nitratudvaskning?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

C12 Klimavenlig planteproduktion

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Aftenkongres Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Topdressing af øko-grønsager

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

EVALUERINGSRAPPORT PIL

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Energipil. Din fremtid?

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Regler for jordbearbejdning

KORTLÆGNING AF POTENTIALE OG BARRIERER VED ENERGIPIL. Rapport udarbejdet for Energistyrelsen RAPPORT AGROTECH

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Hvor gode er de gode?

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Markforsøg med afgasset gylle

Hvad kan jeg give i jordleje?

Større udbytte hvordan?

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Transkript:

Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU

Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen i 2015 Udført af SEGES, Agrovi, NIRAS, AU og AgroTech Rapporten bliver tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside

Pedersen & Hinge, 2015 Interviews 11 varme-/kraftvarmeværker Erfaringer spænder fra stor tilfredshed til værker der ikke ønsker at aftage pileflis Barrierer: Fliskvalitet for våd, for fin, for trevlet For lavt energiindhold ved fuldlast Manglende mulighed for blanding med skovflis Højere indhold af aske, evt. tungmetaller Mere administration ved handel med flere små leverandører Forbedringsmuligheder via bedre praksis hos avlerne, bedre faciliteter på værkerne samt bedre dialog

Rasmussen & Pedersen, 2015 Interviews med 12 pileavlere Ofte flere årsager til at plante pil Ofte plantning på bedriftens dårligere arealer Højest udbytte på bedre jorder og med ukrudtsbekæmpelse Driftsøkonomien ofte dårligere end forventet Flere avlere har savnet viden og rådgivning Forbedringsmuligheder via rådgivning, optimering af høst og logistik samt videreudvikling af dyrkningsmetoder

Larsen & Jørgensen, 2015 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Udbytte og flispris afgørende for indtjeningen Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0-500 -1.000 Direkte høst med flisning 35 40 45 50 55 Flispris (kr./gj) 12 tons TS/ha/år 10 tons TS/ha/år 8 tons TS/ha/år 6 tons TS/ha/år

Larsen & Jørgensen, 2015 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Omkostningsfordeling med direkte høst med flisning [KATEGORINAV Rydning N] 3% [PROCENTDEL] Etablering 15% Transport Ukrudtsmidler 24% 2% Høst 35% Sprøjtning 1% Mekanisk ukrudtsbekæm pelse 6% Gødning 11% Gødningsspred ning 1%

Larsen & Jørgensen, 2015 Driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Ligevægtspriser for pil og vinterhvede Jordtype og udbytteniveau for pil (tons TS/ha/år ved første/senere høst) Kornpris JB 1-3 JB 1-4 m. vanding Lavbundsjord Lerjord 4/7 8/9 8/10 10/12 Ligevægtspris for energipil (kr./gj) Lav (2010-2015) 79 kr./hkg Gns. (2010-2015) 134 kr./hkg Høj (2010-2015) 177 kr./hkg -27,7-14,5 36,5-5,5 91,3 72,9 36,5 60,5 134 104,5 36,5 84,4

Hinge, 2015 Sideeffekter ved dyrkning af energipil Pil sammenlignet med korn: Kvælstofudvaskning +++ Vandforbrug / grundvandsdannelse Ammoniakfordampning 0/+ Jordens kulstofindhold +++ CO 2 -fortrængning ++ Pesticidforbrug ++ Fytoremediering/fjernelse af tungmetaller ++ Biodiversitet 0/++ Landskab /0/+ +++ stor positiv effekt / 0 ingen effekt / stor negativ effekt

*Ved skift fra korn+efterafgrøder til pil Damgaard, 2015 Samfundsøkonomiske værdier Værdisætning af visse klima- og miljøeffekter Øvrige sideeffekter er svære at værdisætte Effekt Sandjord Lerjord Klima Tons CO 2 - ækv./ha/ år Kr./ha/år Tons CO 2 - ækv./ha/ år Kr./ha/år Reduceret lattergasemission 0,25 38-124 0,19 28-93 Øget kulstofbinding 1,2 183-600 1,2 183-600 Miljø kg/ha/år Kr./ha/år kg/ha/år Kr./ha/år Reduceret kvælstofudvaskning 25 * 577 12,5 * 288 I alt 798-1.301 499-981

Konklusioner & anbefalinger piledyrkning Betydeligt potentiale for biomasseproduktion og positive sideeffekter ved piledyrkning Udnyttelse af potentialerne kræver bl.a.: Udvikling/rådgivning om bedre dyrkningspraksis Forbedret praksis vedr. afsætning/levering af pil Forventningsafstemning, både blandt pileavlere og aftagere af pileflis Betaling for positive sideeffekter

Oversigt over Landsforsøgene 2015, s.173-175 Gødningsforsøg ved Tim behandlinger 1. rotation 2. rotation 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Planting Afpudsning Høst Høst

Oversigt over Landsforsøgene 2015, s.173-175 Gødningsforsøg ved Tim behandlinger 1. rotation 2. rotation 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Planting Afpudsning Høst Høst Gødskning N-mængde, total-n Gns. (kg/ha) (kg ha/ha/år) 1. Ubehandlet 0+0 - - - - 0 2. NPK 120+0 117-117 - 58 3. Gylle 180+0 171-190 - 90 4. NPK 120+120 117 117 117 117 117 5. NPK 240+0 233-233 - 117 6. Gylle 360+0 341-381 - 181

13 Fertilization of willow N:P:K-forhold NPK: XXX 100:22:129 Svinegylle:100:22:54 (gns.) 5. Maj 2010 Kloner Skiftevis rækker med klonerne Inger og Tordis Foto: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet

1. juni 2011 Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech

Oversigt over Landsforsøgene 2015, s.173-175 Gødningsforsøg ved Tim udbytter Signifikant merudbytte men ikke rentabelt med NPK Udbytte (ton tørstof/ha/år) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1. høstrotation 2. høstrotation Ubehandlet NPK Gylle NPK NPK Gylle 0+0 120+0 180+0 120+120 240+0 360+0 Gødningstype og gødningsmængde (kg total-n/ha/år)

Larsen et al., 2016 (submitted) Gødningsforsøg ved Tim udbytter Lineær respons men kun 15 kg TS pr. kg tilført N Udbytte (ton tørstof/ha/år) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 y = 0.0151x + 6.2 y = 0.0151x + 3.6 2. rotation NPK 2. rotation gylle 1. rotation NPK 1. rotation gylle 0 50 100 150 200 Gødskning (kg total-n/ha/år)

Gødningseffekt i andre gødningsforsøg Større merudbytte pr. kg N men aftagende merudbytte Danmark Irland Sverige Sevel et al., Finnan et al., Aronsson et 2014 2014 al., 2014 Antal forsøg 1 1 5 Høstinterval 2 år 2 år 3 år Høstrotation nr. 2. 2. 2.-5. N-mængde i optimal behandling (kg/ha) Merudbytte (kg TS/kg N) 60+60 75+0 200-250 pr. 3 år 54 64 Op til 67

Forsøg udført af Aarhus Universitet Gødningsforsøg ved Tim N-udvaskning Lille udvaskning fra pil sammenlignet med vårbyg 140 5/5 2010-31/3 2011 Pilens 2. vækstsæson 140 1/4 2011-31/3 2012 Pilens 3. vækstsæson 120 120 Udvaskning (kg NO3-N/ha/år) 100 80 60 40 Udvaskning (kg NO3-N/ha/år) 100 80 60 40 20 20 0 Ubeh. NPK Gylle NPK NPK Gylle NPK+Gylle 0 Ubeh. NPK Gylle NPK NPK Gylle NPK+Gylle 0+0 120+0 180+0 120+120 240+0 360+0 204+183 0+0 120+0 180+0 120+120 240+0 360+0 204+183 Pil Vårbyg Pil Vårbyg Afgrøde, gødningstype og -mængde (kg total-n/ha/år) Afgrøde, gødningstype og -mængde (kg total-n/ha/år)

Konklusioner gødskning af pil Timforsøget: Udbyttet blev øget af gødskning både i 1. og 2. rotation Lille merudbytte pr. kg N ikke rentabelt Lille udvaskning fra pil sammenlignet med vårbyg Generelt: Stor variation i gødningseffekt mellem forsøg Vanskeligt at lave en generel anbefaling om optimal gødskning af pil

20 Fertilization of willow XXX Tak for opmærksomheden / Acknowledgements xxx