Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til Rødovre, hvorfor beboerne i denne side af parken bor i en anden kommune. Mod øst afgrænses engen af en cykelsti og en tæt række af villaer. Harrestup Å er gravet i kanal, der dels løber i bunden af engen mod syd, og dels langs parkens østlige kant. Områdets historie: Tidligere var området omkring Harrestup Å vandlidende, og arealerne brugtes til enggræsning for områdernes dyrehold. Indtil 1800tallet indgik åen i Københavns drikkevandsforsyning, og i 1938 blev åen rørlagt på dele af strækningen, og de skarpe sider, der findes i dag, blev anlagt. Omkring år 1930 overtog parkafdelingen en række områder fra Københavns Vandforsyning. I 1936 kom en samlet plan om Københavnsegnens Grønne områder, hvor det beskrives, at der kan skabes et samlet parkbånd kaldet Det vestlige Parkbælte i Damhusdalen og Harrestrupdalen langs grænsen mod Rødovre og Hvidovre. Ønsker om et samlet parkbælte blev begrundet med den stigende friluftsinteresse og et ønske om nærrekreative arealer, der kunne servicere cyklister. Eftersom Damhusengen var uegnet til bebyggelse, erhvervede kommunen arealer og udarbejdede planer for det samlede parkbælte med søen, engen og Krogebjergparken. 23. september 2010 Sagsnr. 2010-126958 Jacob Bergmann, der var ansat hos stadsgartneren, formgav arealet. Bergmann var typisk funktionalist, hvilket ligeledes afspejler sig i de øvrige parkanlæg, han har formgivet (ex. Sundbyvesterparken). På Damhusengen blev plantet grupper af træer langs områdets kant, der ikke er vandlidende. Meget markant for perioden blev anlagt tracé med cykel og gangstier, der fuldstændig uromantisk løber nord-syd. Både som gående og cyklist ville man få oplevelsen af at bevæge sig mellem det åbne og det lukkede, og her få kig til den smukke eng. Jacob Bergmann har ligeledes lavet planerne for Krogebjergparken og beplantningen omkring Damhussøen. Der blev plantet træer og buske af en række arter. Der blev plantet pil, poppel, ask, eg, tjørn, el og birk, men ikke alene de hjemmehørende arter. F.eks. blev der valgt Fraxinus americana frem for Fraxinus exelsior, der er den hjemmehørende ask. I 1952 gennemførtes en såkaldt supplerende beplantning med primært popler på begge sider af engen. Her valgtes ligeledes ikke-hjemmehørende arter som f.eks. P. balsamifera (balsampoppel), simonii (kinesisk poppel) og trichocarpa (vestamerikansk balsampoppel). En del af de oprindelige træer væltede i stormen 1968, og der har de sidste år været fokus på, at der bør etableres nye træer på Damhusengen.
Foto fra forsøgsplantningerne etableret i 2005. Foto er fra 2007. Der blev plantet træer i størrelsen 60-100. Foto: Per Stengade. For at afklare, hvilke arter, der kunne trives i en genplantning, er lavet tre forsøgsplantninger. Der er indplantet små planter, størrelse 60-100 af Quercus frainetto, Q. cerris og Q. robur, Alnus incana, A. glutinosa, Salix caprea, S. pentanda, S. Alba belders, S. alba sericea og S. alba chermesina. Egetræerne har klaret sig ualmindeligt dårligt, ligesom elletræerne ikke trives. Af de mange sorter af piletræer, er det særligt S. alba sericea og cermesina, der klarer sig, mens de øvrige ser usle ud. Planmæssige bindinger: Området er fredet af deklaration af 16. juni 1966. Ifølge denne skal området bevares som grønt område, ligesom offentlighedens adgang ikke må begrænses. Det er alene Harrestup Å, der er udpeget til 3-område, mens engen ikke er udpeget. Planer for området: Der er taget initiativ til en ny fredningskendelse, hvor Damhusengen fredes sammen med en række andre parker i området. Denne sag har været undervejs i flere år, hvorfor Center for Park og Natur har taget initiativ til en udviklingsplan for Damhusengen. I udviklingsplanen stilles forslag om nyplantninger, særligt langs stien i parkens østlige side, ligesom der foreslås en del indplantninger i området mellem Damhussøen og engen. Planen er endnu ikke vedtaget. Side 2 af 5
Drift: Området drives af kommunens eget mandskab. Driften er fokuseret på arealerne til boldspil, mens der ikke har været regelmæssig drift på træbestanden. Der er plantet nogle træer ind, men slet ikke nok til at matche træbestandens alder. Brug: Parken anvendes af mange personer, der cykler langs parken, og cykelstierne fungerer godt. Der findes mange hundeluftere i parken, og der er en del, der går med løse hunde. Områdets institutioner anvender området, og den ene legeplads, der ligger på engen. Og så spilles der fodbold på de mange baner, der er udlagt. Udformning: Engen er udformet som et stort, åbent parkrum kantet af træer i grupper. Set fra den modsatte side opleves grupperne af træer som tæt beplantning, og fra den modsatte side af engen lukker beplantningen for direkte kig til de omkringliggende villaer. Engen står i græs og urter, og i større felter opleves det som en divers urtesammensætning, der blomstrer smukt. Åen opleves ikke i parken, hvilket er synd, og her har opvækst af krat og særligt ahorn efterhånden lukket helt for kig. Beplantning: De to bånd af træer, der kanter engen, er primært grupper af træer i samme art og alder. Her findes en del egetræer, grupper af ask, el og en del piletræer. Træerne står på skråningen mellem gangstien, der ligger højt, og engen. Der er gennemført en række fældninger og styninger i 2009. Således er 58 træer stynet, mens 11 er fældet. Det er primært popler, der er stynet, og mest markant opleves disse på engens vestlige side, hvor træerne har stået i bånd af græs, der adskiller cykel- og gangsti. En del af træerne har stået fra parkens anlæggelse, altså fra slutningen af 30 erne. Der er indplantet popler i 1952. Poplers gennemsnitslevetid er ikke lang, og i dag anvendes popler primært som ammetræer, der fældes inden de når 30 år. Der er stor forskel på beplantningens stand gennem parken. Flere plantninger synes slidte og uplanlagte, særligt egeplantningerne på engens østlige side, ligesom der efterhånden ingen piletræer er tilbage. Det er beskrevet, at der findes en lund af ellebladet birk i engens nord-vestlige hjørne. Der findes ganske rigtigt en plantning med birk, men efter min vurdering er det ikke ellebladet birk, men derimod Betula ermanii. Dette bør undersøges. Udviklingsmuligheder for beplantningen samt artsvalg: Med denne plan sker ikke en gennemførelse af de ønsker, der er præsenteret i udviklingsplanen. Eftersom plantningen længe har været åben, og der er flere områder, hvor der er fældet og stynet træer, findes masser af muligheder for indplantning. Dette projekt fokuserer på at plante pil, der er forsvundet fra området. Der plantes ikke popler, eftersom popler ikke bliver sunde træer, der kan stå i mange år. Ideen bag plantningen bygger på tankerne i udviklingsplanen, der har været gennem en større borgerinddragelsesprocedure, hvor særligt Enggruppen har været aktive i placeringen af Side 3 af 5
træer i området på engens østlige side. Hvor der i udviklingsplanen foreslås plantning af ca. 170 træer på denne side af engen, plantes efter nærværende plan alene 70 træer i dette område. I udviklingsplanen er ikke foreslået plantninger langs engens vestlige side. Langs engens østlige side plantes pil, el og enkelte ege langs gangstien, mens der indplantes avnbøg, spidsløn og tjørn på strækningen langs cykelstien. I dette område findes ikke piletræer i dag, mens der netop findes de valgte arter, der trives. Langs engens vestlige side plantes pil og grupper af birk og el, der kan supplere de områder, hvor der tydeligvis mangler plantninger. Desuden vælges her at plante solitære, flerstammede piletræer, der kan fuldende det billede at træer i græs, der ødelægges, når de stynede popler forsvinder ad åre. Tydeligvis er alle plantninger strategisk placeret efter muligheden for skiftevis at gå mellem plantninger og kig over engen. Denne fornemmelse af spredte lunde - en slags planlagt tilfældighed, er næsten udvisket, og i dag fremtræder rækkerne af træer en smule system-plantning-lignende. Det er målet, at den planlagte tilfældighed igen understøttes af plantningerne. I den nordligste ende af engen mangler et velkomst- eller signaturtræ. Her foreslås en gruppe af pil, alternativt en flerstammet pil, der kan skabe den fremtidige velkomst fra nord. Sammenfatning: I randbeplantningen på Damhusengen er i vinteren 2009/2010 fældet 11 træer og stynet 58 træer. I efteråret 2010 plantes 125 træer. Med denne plan sker ikke en realisering af alle de ønsker, der er udtrykt i udkast til udviklingsplan. Eksempelvis plantes ikke den mængde træer, der er beskrevet i udviklingsplanen. Fokus har været på at plante nye træer efter sikkerhedsfældninger og beskæringer i vinteren 2009/2001. Naturligvis holder forslagene til plantning sig indenfor rammerne af den endnu ikke vedtagne udviklingsplan. Eftersom Jacob Bergmanns tanker har været formgivende for engen, bygges videre på den plan, der oprindelig har ligget til grund for plantningen. Samtidig fjernes de stynede træer ikke, da vi anerkender, at træerne har betydning for insekter, der fungerer som fødegrundlag for flagermus og fugle. Træplantningerne er desuden en del af et større projekt, som udføres for hele område Nord, der ud over Damhusengen også indeholder Utterslev Mose og Søborghusrenden, Kagsmosen, Bellahøjmarken, Grøndalsparken og Bellahøjparken, Degnemosen, Damhussøen og Krogebjergparken. Side 4 af 5
Side 5 af 5