Kollegie til unge, enlige sårbare mødre.

5.marts 2009 Projektbeskrivelse for: Kollegie til unge, enlige sårbare mødre. Projektets formål: Projektets formål er at give en længerevarende helhedsorienteret støtte til unge, enlige, sårbare mødre og deres børn. Støtten skal sikre en tidlig og forebyggende indsats, der kan forbedre grundlaget for familiens videre udvikling. Erfaringerne fra arbejdet med de sårbare familier på Stendyssehaven, har gennem årene vist os, at når familierne overgår fra den intensive støtte og det tætte samvær på Stendyssehaven til egen bolig og ambulant støtte, falder forældrene ofte tilbage til deres uhensigtsmæssige livsførelse, og børnene kommer atter i mistrivsel. Denne overgang er et meget sårbart tidspunkt, fordi familiens udvikling stadig er skrøbelig. Stendyssehavens ydelse er en tværfaglig udredning i døgnregi af familiernes omsorgskompetence, af deres ressourcer og vanskeligheder med henblik på at afdække fremtidige udviklingsmuligheder og støttebehov. Familierne er mærket af sociale problemer i en grad, så børnenes trivsel og udvikling er truet. Familierne indskrives på Stendyssehaven i en periode på ca ½ år. Den ambulante støtte er karakteriseret af få kontakter til familien og en mere uforpligtende deltagelse fra forælderens side. Støtten til familien bliver ikke helhedsorienteret, fordi de forskellige fagpersoner/fagforvaltninger ikke arbejder sammen og oftest ikke er bekendte med hinandens indsats i familien. Det er således den unge mors egen opgave at kæde de forskellige støtteindsatser sammen og få familien til at fungere trods de ofte uforenelige krav og forventninger fra omgivelserne. Der er således i denne overgangsperiode behov for en støttefunktion, der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret støtte til familien. Der er behov for, at fagpersoner på tværs af forvaltningsgrænser samarbejder om indsatsen i familien. Det kræver en tovholder funktion, som det er vores forestilling, at kollegieprojektet her kan være. Tilsammen vil dette udgøre en sammenhængende indsats ifht sårbare og udsatte familier med små børn. Omfanget af og intensiteten i støtten vil gradvist nedtrappes fra den mest indgribende foranstaltning, en anbringelse af den samlede familie, over den brede og knap så intensive støtte på kollegiet og videre til

Side 2 juni 20, 2012 den ambulante støtte, der ydes til familier i deres eget hjem. Kollegie projektet vil lukke det hul, der på nuværende tidspunkt er i støtteforløbet. Det lever derfor til fulde op til Svendborg kommunes værdier om Borgeren i centrum og helhed og sammenhæng i indsatsen. Projektets formål er i særlig grad at lægge vægt på følgende: Disse unge mødre er i stor risiko for at blive marginaliseret ifht arbejdsmarkedet, idet deres grundlæggende skolekundskaber ofte er mangelfulde og deres erfaringer med arbejdsmarkedet ofte er, at de ikke kunne leve op til de forventninger, der blev stillet. Formålet med dette projekt er derfor i første omgang at give de unge mødre positive erfaringer med en tilknytning til arbejdsmarkedet, og i anden omgang at inspirere og motivere dem til uddannelse og/eller faste arbejdsforhold. De unge mødres familier er i stor risiko for at blive dysfunktionelle i en grad, så børnene kommer i mistrivsel. Formålet med projektet er derfor, at yde støtte til moderen, så hendes omsorgskompetence opkvalificeres og at yde støtte til børnene, så deres trivsel og udvikling er sikret i tilstrækkelig grad. Samlet er det formålet at udgøre et sikkerhedsnet under børnene og under den samlede familie, mens familien er en del af projektet. De unge mødre og deres familier er ligeledes i risiko for at ende i social ensomhed og isolation. Projektets formål er derfor at støtte familierne i projektet i at udgøre et fælles socialt netværk for både børn og voksne. De forventede resultater af projektet vil være, at: Mødrene fastholder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Mødrene får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Familiens liv stabiliseres økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. Mødrene udvikler deres omsorgskompetence, så de kan skabe en stabil og regelmæssig hverdag for deres børn. Børnene kommer i så god trivsel, at de forholdsvist problemfrit kan deltage i almindelige dagforanstaltninger og skole. Mødrene kommer i trivsel, så de så de kan motiveres og udfordres til en positiv udvikling af deres voksenliv. Projektets målgruppe: Projektets primære målgruppe er: Unge enlige mødre under 25-28 år med børn i alderen 0-7 år. Unge enlige mødre, der kan motiveres til at påbegynde en tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse. De unge mødre skal være karakteriseret af følgende sårbarheds faktorer: Familien er i mistrivsel i en grad, så der er en social sag på et eller flere af deres børn. Mødrene er selv opvokset under utilstrækkelige omsorgsmæssige forhold og har som følge heraf psykiske/ personlighedsmæssige problemer og en mangelfuld omsorgskompetence. Mødrene har ingen eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, har ingen uddannelse og forsørges af kontanthjælp. Projektets sekundære målgruppe er: De unge mødres børn, der skal sikres en god og stabil udvikling Børnenes fædre, idet børnene skal sikres en positiv kontakt med faderen. Side 2 af 8

Side 3 juni 20, 2012 Det påpeges her, at denne målgruppe er kendetegnet af, at de under alle omstændigheder har behov for omfattende støtte, og derfor belaster kommunens familierådgivere/familiecenter jvf 52, stk 3, pkt 2 og 3 i Lov om Social Service. Organisation: Kollegiet skal have plads til 4-6 familier. Det påregnes at ophold på Kollegiet er et længevarende forløb (1-3 år), hvorfor udskiftningen af familier vil være af mindre omfang. Kollegiet oprettes som en afdeling under BUC, afd Familie. Der vil være en daglig leder på kollegiet med overordnet ledelse fra afd Familie. Afd Families målgruppe er socialt udsatte familier, hvor børnene er i en høj grad af mistrivsel eller er i risiko for at komme det, og hvor der er behov for en undersøgelse af forælderens omsorgskompetence. Der er i denne afdeling en tværfaglig ekspertice ifht: støtte og udvikling af omsorgsevnen hos forældrene. vurdering af børnenes trivsel. socialpædagogisk støtte til børnene udvikling af og støtte til dannelse af et socialt fællesskab blandt forældrene og blandt børnene. Mødrekollegiets målgruppe vil være socialt udsatte familier, hvor omsorgsevnen er udredt og det er vurderet, at der i familien er basis for at kunne skabe en stabil hverdag for børnene. Der skal være et behov for en tæt og kontinuerlig støtte til familiens liv bredt set og ikke kun ifht omsorgsevnen. Der skal i denne afdeling være en tværfaglig ekspertice, som ovenfor beskrevet. Derudover skal der være en faglig ekspertice ifht at yde støtte til mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Tanken er, at afdelingerne får et fagligt fællesskab omkring arbejdet med disse sårbare forældre. Tanken er også, at familier, der efter en udrednings periode udskrives fra Stendyssehaven kan visiteres direkte til kollegieprojektet, så vi undgår det hul, der uvægerligt opstår i støtten til omsorgsmiljøet i familien. Derudover skal kollegiet udgøre en tovholderfunktion ifht at yde støtte til alle områder i familiens liv, så en udvikling af mødrenes voksenliv også kan medvirke til en stabilisering af den samlede families liv. Svendborg kommunes Familiecenter, der varetager den ambulante støtte og behandling, forventes at indgå i et tæt samarbejde med kollegieprojektet, så der også kan modtages familier, hvor omsorgsevnen er udredt i deres regi. Udslusningen fra kollegieprojektet må ligeledes foregå i et tæt samarbejde med Familiecentrets ambulante tilbud. Man kan dog også overveje efterværn direkte fra Kollegiets side. I kollegieprojektet skal der være følgende fagpersoner repræsenteret: Pædagoger, der varetager opgaven med gennem socialpædagogisk støtte at få en stabil dagligdag til at fungere, støtte børnene og skabe et socialt fællesskab. Socialrådgiver, der varetager en socialfaglig rådgivning, samt er koordinerende i fht at sikre den helhedsorienterede støtte, dvs sikrer, at der er samarbejde mellem forskellige forvaltninger (jobcenter, børn-unge, kontanthjælp), daginstitution, skole (voksen, børn,) arbejdsplads, som moderen møder. Pædagog, socialrådgiver, psykolog, der varetager en terapeutisk/familiebehandlende indsats i familien både på individ- og gruppeniveau.. Jobkonsulent, der varetager opgaven med uddannelsesvejledning, praktikplacering, kontakt med jobcenter osv. Sundhedsplejerske, der varetager opgaven med at styrke den sundhedsfaglige indsats overfor børnene. Side 3 af 8

Side 4 juni 20, 2012 Normeringen er ikke udregnet i denne projektbeskrivelse. Vi forestiller os ca det her i gennemsnitlige timetal: Socialrådgiver 10-15 timer ugt Psykolog ca 3-5 timer ugt Sundhedsplejerske ca 3-5 timer ugt. Jobkonsulent ca 2-3 timer ugentligt Pædagog daglig dækning 6.30 til 22.00, også i week-enderne (måske nogle personaleløse timer midt på dagen enkelte dage?), nogle timer til overlap og møde virksomhed. Visitation: Familierne visiteres af en kommunal børn-unge sagsbehandler (myndighedssagsbehandler), idet ophold på Kollegiet vil være en forebyggende social foranstaltning jvf Serviceloven 52,3. Dette forudsætter, at der er en social sag på familiens barn/børn. Det må være en forudsætning for at blive indskrevet på Kollegiet, at familien har behov for særlig støtte til omsorgen for børnene, og at moderen har behov for særlig støtte til at blive motiveret for og påbegynde uddannelse/ praktik/ aktivering. Det er vores forestilling, at visitationen skal foregå i et samarbejde mellem kollegiets personale og myndighedssagsbehandler, så det sikres, at målgruppen er karakteriseret af ovenstående sårbarhedsfaktorer, og at dens problemtyngde er i overensstemmelse med den støtteindsats, der kan gives i kollegiets rammer. I visitationen skal der være stor opmærksomhed på, at omsorgsevnen i familien er udredt og er af en sådan kvalitet, at den med kollegiets støtte må forventes, at kunne bringe/ kunne fastholde børnenes trivsel og give dem tilstrækkelige udviklingsmuligheder. Familier fra andre kommuner, dvs salg af pladser???? Dette er meget relevant at drøfte, der er en opholdskommuneproblematik (juridisk), som vi skal undersøge nærmere vedr familiernes mulighed for at bruge Svendborg kommunes tilbud om daginstitution og anden støtte til børnene, boligstøtte, jobcenter, kontanthjælps afdeling. Økonomi: Det forventes, at familierne modtager kontanthjælp eller anden lønindtægt. Familierne vil modtage de almindelige sociale ydelser under opholdet, f.eks børneydelser, boligstøtte, friplads i dagforanstaltning o.l. Derfor skal de selv afholde udgiften til husleje og forsørgelse af dem selv og deres børn. Udgiften til lønninger af personalet, fællesbygninger og aktiviteter her bliver en udgift, der betales over serviceloven som en forebyggende foranstaltning. Der må fastsættes en pris /døgntakst for familiens ophold, som så bliver den kommunale udgift. Fysiske rammer: Placering: (nedenstående faktorer skal være beskrevet i fht valg af placering) F.eks daginstitutionen Bulderby i Ollerup. I Ollerup er i umiddelbar nærhed af Bulderby en kommunal daginstitution, som kan bidrage med et fagligt samarbejde omkring kollegiets børn. Der er en mindre Folkeskole, der har gode rammer for børn med særlige vanskeligheder. Side 4 af 8

Side 5 juni 20, 2012 I Ollerup er der et skolemiljø, efterskole, idrætsskole og lærerskole. Der er mulighed for deltagelse i et rigt foreningsliv med idræt og musik. Der er et overskueligt miljø for mindre børn. Der er dagligvareforretninger. Der er 20 min offentlig transport (½ times drift) til Svendborg, hvor stoppestederne er ved VUC, Levnedsmiddelskolen, Teknisk skole, Handelsskole, HF og Social- og sundhedsskolen. Hver familie skal have egen lejlighed på 50-60 m2. Lejlighederne skal indeholde køkken, bad, stue, værelse. Fællesarealerne skal indeholde, fælles køkken faciliteter, fællesstue, lege-/aktivitets rum, samtale- /undervisningslokaler, personale faciliteter, kontor faciliteter. Ude arealer skal give mulighed for udendørs leg og aktivitet. Teoriramme. I interventionsarbejdet med familierne tager vi afsæt i en virksomhedsteoretisk grundramme i forståelsen af menneskelig udvikling, som den formuleres af bl.a. Per Nygren. Vi arbejder fremadrettet, ressourceorienteret og anerkendende med udgangspunkt i relationen for at give både mødre og børn mulighed for at danne nye hensigtsmæssige sociale og følelsesmæssige erfaringer. Ifht mor-barn relationen inddrager vi desuden nyere udviklingspsykologi, primært tilknytningsteori som den formuleres hos Stern og Bowlby. Vores teoretiske udgangspunkt betyder, at vi forstår: Mennesker som grundlæggende socialt orienteret, og stræbende efter samhørighed Menneskelig udvikling som en proces, hvori mennesker gennem deres aktive deltagelse i verden bliver til, dvs. at følelser, motiver, behov, intellekt og færdigheder ses som noget, der udvikler sig gennem aktiv deltagelse i specifikke kulturelle og historiske sammenhænge. At udvikling er en livslang proces, der indeholder mulighed for revison og kompensation i forhold til tidligere erfaringer. At de tidligere samspilserfaringer mellem barn-voksen omsorgspersonen er særlig betydningsfulde i forhold til den senere relationskompetance, men, at det livet igennem er muligt at gøre sig nye samspilserfaringer. At der findes forskellige relationssystemer, som hver især bidrager til den samlede relationserfaring og kompetence mennesker udvikler. At omsorg ifht både børn og voksne er en central menneskelig virksomhed, og at den indeholder tre dimensioner; o Behovsomsorg o Udviklingsomsorg o Opdragelsesomsorg Det betyder, at vi i vores arbejde med familierne er grundlæggende optaget af: Vores måder at kommunikere på At have fokus på mestring og udviklingsmuligheder bredt set At indfange intentioner og motiver bag en given handling og vide, at der bag enhver adfærd ligger en positiv intention. Det betyder, at vi i vores arbejde med familierne arbejder med: At have særligt fokus på de enkelte relationer. Dvs primært mellem mor/pædagog, mor/barn, mor/barn/pædagog og familiens relationer i øvrigt; og desuden at understøtte lysten/evnen til at skabe og udvikle relationer i bred almen forstand. Side 5 af 8

Side 6 juni 20, 2012 At give både individuel og fælles udviklingstøtte, i form af råd/vejledning, undervisning, samtaler/terapi. At agere almindeligt med almene sociale og følelsesmæssige færdigheder/ kompetancer i samspillet med både børn og voksne fht. til forælderen. At understøtte familierne i at formulere/udtrykke deres egne perspektiver på deres livssituation. Eksempler på konkrete metoder. Støtte til at skabe en stabil struktureret hverdag. Vi ved, at mennesker, der i deres opvækst har levet under massivt omsorgssvigt, ofte har en ustabil og flydende døgn/dagsrytme. De spiser og sover, når behovet for det ene eller andet melder sig. En manglende ydre styring, der har forplantet sig til en manglende indre timing/styring og med ydre og indre kaos i forskellig grad til følge. Vi vil derfor i projektet skabe en ramme for døgnet, der kan understøtte rytme, rutiner og genkendelighed i familiernes hverdag. Samtidig vil vi støtte mødrene i at udholde og håndtere den uforudsigelighed en hverdag med børn nødvendigvis må indeholde, så de trods uroen, formår at vende tilbage til den kendte regelmæssighed. Indenfor de fælles rammer, kan familierne opbygge deres egne bæredygtige familiestrukturer og ritualer. De fælles rammer og rutiner kan f.eks bestå af tilbud om fælles eftermiddagskaffe ved arbejdsdagens afslutning og fællesspisning ved nogle af ugens aftensmåltider. De kan også bestå i tydelige forventninger om, at ved dagens start står alle op og kommer op og afsted til dagens dont. Tilsammen kan det danne et skelet, hvor mødrene kan arbejde med hvad rytme, rutiner og genkendelighed betyder for barnets/familiens trivsel. At have en genkendelig ramme om dagen vil på sigt forebygge urolige og kaotiske dage, hvor den enkelte mor indfanges i den gammelkendte impulsstyring og ender med at blive hjemme fra skole/arbejde med en deraf følgende fornemmelse af nederlag og utilstrækkelighed. Det vil forebygge uforudsigeligheden og dermed den grundlæggende utryghed og mulige eksistentielle angst, der ofte er en tro følgesvend for børn af omsorgsvigtede mødre. Mentorordning Unge mødre, der tilhører denne sårbare gruppe, har ofte en oplevelse af ikke at kunne slå til både i skolesammenhænge og i arbejdsforhold. De har afbrudte forløb bag sig og mangler ofte modet til at gå i gang og vedholdenheden, når de møder modgang. Kollegieprojektet skal understøtte mødrenes indgang og fastholdelse i uddannelse og arbejde ved kontinuerligt at vise interesse, opmuntre og motivere dem, følge dem ved møder og evalueringer i jobsystemet og være et formidlende led imellem arbejdsgivere, undervisere og mødrene. Formålet er at medvirke til så præcis en placering af mødrene i uddannelse og erhverv, at de oplever en følelse af mestring og ikke af nederlag. Socialt netværk. Vi ved at overgangene mellem de forskellige ydelser i en enlig sårbar mors liv, er ekstremt farlige for hendes videre færd i livet. Gang på gang har vi oplevet familien indhentet af virkeligheden og ensomheden der tvinger hende tilbage til genkendeligheden i sit tidligere miljø. Et miljø der ofte består af misbrug, kriminalitet eller andet, der er næsten umuligt at holde sig fra når alternativet er social isolation. Side 6 af 8

Side 7 juni 20, 2012 Projektet skal derfor udgøre et socialt tilhørsforhold, en fast base, hvorfra vi kan være støttende i, over tid, at mødrene danner et stabilt netværk der kan bære når udslusningen slutter. Et tilhørsforhold der også kan åbne muligheder for alternative oplevelser, der ellers aldrig har været en del af familiens liv. Fælles ferieture og udflugter med en pædagog og/eller hinanden. I biografen, på café, eller på camping osv. Samlivet med andre mennesker i Kollegiet skal være det fundament, hvorpå de skal opbygge de nye sociale erfaringer, der skal medvirke til at sikre families liv. Vi ved med usvigelig sikkerhed, at det kræver adgang til et solidt socialt netværk og lang tid at lære mødrene at genkende noget andet og mere almindeligt i deres liv. Et socialt stabilt tilhørsforhold vil desuden på den korte bane forebygge ustabilitet i hverdagslivet. Det vil forebygge trangen til at opsøge de kendte miljøer og gamle venner. Som en vigtig sløjfe har vi oplevet, at følelsen af at have et socialt tilhørsforhold, kan forebygge nye hovsa graviditeter. Børn. For børnene vil ophold i kollegieprojektet være et tilbud om en udviklingsmæssig gevinst på alle områder. Det pædagogiske miljø de i perioden vil være i, vil supplere deres udvikling på alle områder, sikre dem en bredere og mere nuanceret kontaktflade, og sikre dem en stabil adgang til tilgængelige voksne. Børnene vil altid kunne gå fra en dårlig og utryg stemning i deres egen mor/barn relation i lejligheden, ud i fællesarealerne og finde et mere neutralt stemingsleje, eller hente hjælp, trøst eller bare et trygt værested for en stund. Desuden vil der være mulighed for regulær pasning af børnene, når der bliver behov for det. At der er kendte følelsesstabile voksne til børnenes rådighed døgnet rundt, vil forebygge urolige og kaotiske børn. Det vil forebygge, at børnene kun overlever deres hverdagsliv og dermed allerede fra en tidlig start får forringet deres livskvalitet. Det vil forebygge en dårlig start på et liv, der har brug for alt hvad det kan få med i startpakken for at sikre det tilstrækkeligt gode liv på sigt. Personalet kan medvirke til at gøre samarbejdet mellem moderen og barnets daginstitution/skole til en positiv oplevelse, og sikre at det bidrager konstruktivt til at gøre barnets udvikling og trivsel til en fælles opgave. Relationsarbejde. Det er tanken, at det at arbejde direkte i relationen vil være det bærende element, idet den tid der ikke er berammet til særlige aktiviteter, er være sammen tid. Dvs. den tid vi i hverdagen er sammen, hvor vi vil spille ind i mødrenes og børnenes liv som de helt almindeligt fungerende mennesker vi er og på den måde give dem oplevelsen af et forholdsvist ukompliceret samvær med andre mennesker. Pædagogerne vil være en del af mulige konflikter, sparringspartnere og konfliktmæglere. De vil være tilgængelige i her og nu- opdragelse af børnene osv. Individuelt familiearbejde er temarelateret behandlingsarbejde, der er tilrettelagt i samarbejde med den enkelte familie. Temaerne dukker op, enten i dagligdagen hvor mor selv finder omsorgsopgaver af forskellig slags svære, eller i samtaler hvor hun selv eller pædagogerne bliver bevidst om, at noget skal være anderledes. Arbejdet vil da ofte foregå i eks. et afgrænset rum med deltagelse af mor, barn og pædagog, hvor der arbejdes direkte med mor/ barn relationen. Familiearbejde i grupper, hvor der arbejdes både med og uden børn. Uden børn kan det være relevant undervisning af enhver art, eks små børns motoriske udvikling, eller småbørnskost. Eller det kan være et kursus i kommunikation. Hvordan taler vi til hinanden med ord, krop og mimik, og hvordan virker de forskellige talemåder på os. Det kan også være samtaler/diskussioner i gruppen, hvor ordet er frit, eller hvor der tales om, hvad der ligger beboergruppen på sinde her og nu, walk and talk, drama, eller hvad som helst, der kan være udviklende for den enkelte og for gruppen som helhed. Desuden vil der Side 7 af 8

Side 8 juni 20, 2012 være et ugentligt beboermøde, hvor alle har mulighed for at blive hørt iht. dagligdagen og dens praktiske gøremål. I fællesskab med mødrene og deres børn kan det være sanglege, malerværksted, en udflugt eller andre pædagogiske aktiviteter. Der vil være tilbud om samtaleforløb/terapiforløb både for den enkelte mor og for gruppen. Samtalerne har til hensigt at give mulighed for tanker og refleksioner, som mødrene måtte have i forbindelse med deres liv bredt set. Anne Birthe Rasmussen Gitte Honore Socialrådgiver Pædagog BUC-afd Familie BUC-afd Familie Side 8 af 8