Sundheds- og Psykiatriudvalget

Sundheds- og Psykiatriudvalget Referat Dato 05. februar 2015 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 7-12, 4780 Stege Kim Petersen, Mette Høgh Christiansen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Vibe Bøgvad Ingen Bemærkninger Mødested: Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 7-12, 4780 Stege.kl. 16.00 - Ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh deltager i mødet under behandling af sag nr. 2 og 3. kl. ca. 16.15 - Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej"...3 3. Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre...5 4. Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet...7 5. Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune"...8 6. Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker...10 7. Orientering om evaluering af tværkommunalt hjerneskadeprojekt 2011-2014...12 8. Forslag til nyt fælles navn for Kastaniehuset og Bøgehuset...14 9. Orientering fra formanden...15 10. Fremtidige kontraktvilkår for regionale funktioner på Vordingborg Kommunes sundhedscentre - LUKKET SAG...16 11. Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Underskriftsside...19

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 2 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/33990 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Sundheds- og Psykiatriudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udsendt til Sundheds- og Psykiatriudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 2

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 3 2. Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej" Sagsnr.: 15/1700 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven 119 om forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedslovens 120-126 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Resumé Det tidligere Sundhedsudvalg udmøntede i 2012 en sundhedspulje til tværgående sundhedsfremmende projekter. I 2013 besluttede udvalget at støtte projektet Styrket ung mor indsats i Sundhedsplejen. Projektet var oprindeligt toårigt og havde sin opstart i januar 2012. Projektet blev forlænget med endnu 2 år og forventes afsluttet med udgangen af 2015. Projekttilbuddene er løbende blevet udviklet i hele projektperioden. Projektets hovedformål er: At fremme sundhed og trivsel hos spæd- og småbørn og deres mødre At styrke mødres forældrekompetence At skabe netværk for unge mødre Sagsfremstilling Sundhedsplejen er godt i gang med de udvidede tilbud til unge mødre under 24 år. Mødregruppen hedder nu, efter anbefaling fra mødrene selv, Smil og Småfolk (tidligere kaldet Torsdagshøjskolen). Vi erstattede for et år siden eftermiddags-caféen med en forlængelse af selve mødregruppe-forløbet i alle 3 områder (Stege, Præstø, Vordingborg). Grupperne kører nu 8 måneder i stedet for 6 måneder. Hermed har vi opnået større deltagelse, den fungerende netværksdannelse kan fortsætte, og den sociale isolation mindskes. Det er lykkedes at fastholde flere mødre og børn og komme et spadestik dybere på flere områder, fx omkring vold i familien/parforholdet og børneopdragelse. Mødrene deler åbent gode og svære ting og bliver mere motiverede for den nødvendige støtte. Grupperne rummer aktuelt både mødre med tidligere misbrug (hash, ryge-heroin), hjerneskade og hukommelsesproblematikker, spiseforstyrrelse, social fobi, fattig social/mental baggrund og rummer også ressourcestærke mødre nogle uden job eller uddannelse og andre med. I Vordingborg er grupperne på 12-15 aktive mødre, i Præstø og Stege på 5-8. Der starter nyt hold to gange om året. I januar 2015 er der dog ikke startet hold i Stege, da der kun var to interesserede. De er tilbudt deltagelse i Vordingborg-gruppen. Det har de ikke ønsket. Mødre under 24 år har fået mulighed for en mentor-ordning. Det er også et tilbud for dem, der ikke ønsker gruppeforløbet. Mentorordningen har bl.a. medvirket til, at et aktivt udeliv med spædbarn er blevet til virkelighed, at en mor med anden etnisk baggrund fik støtte til at få sit barn i pasningsordning og selv kunne komme i gang med et uddannelsesforløb, at opdragelsesmæssige problematikker i en familie blev tydelige og ændringer kunne ske, og at en mor har fået støtte til at håndtere kontakt med statsforvaltningen. Ung mor på vej kan tilbyde individuelle Marte Meo forløb (videooptagelser) til de mødre, der selv ønsker en forandring i samspillet med barnet. Forældre i individuelle forløb har fået specifik viden og redskaber til fx at putte barnet til søvn og undgå uoverensstemmelser mellem forældre. Der har været tre individuelle forløb på ½ år. De 3 grupper i kommunen modtager ligeledes undervisning i det gode samspil. Det sker via filmoptagelser i gruppen. Dette medvirker blandt andet til, at mødrene sammen får set og afmystificeret, hvad Marte Meo metoden kan hjælpe med. Tilbagemeldingerne har været, at her fik de noget de altid vil kunne huske og bruge på flere områder. 3

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 4 Aktiviteten/kontakten via Facebook, som er opsøgende og med udveksling af info, har fundet et niveau som kommunikationsredskab, hvor der også stadig bliver linket til relevante budskaber typisk fra Sundhedsstyrelsen og samarbejdspartnere såsom tandplejen, fysioterapeuter, kost- og motionsvejlederen, naturvejlederen, talepædagog og jobcentret. Resten af 2015 fortsætter det 8 måneders gruppeforløb, hvor vi ser mødrene styrke deres evne til egenomsorg og empati. De lærer at søge støtte og vejledning, hvis de er i tvivl. Erfaringen viser, at arbejdet med mentor-ordning og Marte Meo er effektfuldt. Derfor vil der fremadrettet arbejdes med at gøre tilbuddene mere kendte og attraktive for de unge forældre. Vi fastholder ligeledes Outdoor moms - aktiviteten og øger det til ca. én gang om måneden. Mødrene evaluerer efter hver mødegang, og der udvikles herigennem fortsat på tilbuddets indhold. Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" 11292/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 4

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 5 3. Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre Sagsnr.: 15/1816 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Resumé På baggrund af de gode erfaringer, der blev gjort i det netop afsluttede satspuljeprojekt En god start sammen, er der udviklet et nyt driftstilbud i Sundhedsplejen, som hedder Familie på vej. Hovedformålet er ligeledes her at styrke forældrenes evne til at varetage barnets behov for tryghed, pleje og omsorg. Sagsfremstilling Sundhedsplejen har netop afsluttet det 4 årige satspuljeprojekt En god start sammen. Hovedformålet var at styrke forældres evne til at varetage barnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle til barnets bedste, samt at skabe netværk i lokalsamfundet. Projektet har resulteret i et nyt og lærerigt samarbejde med bl.a. jordmødre og psykologer fra PPR og Forebyggelse. En god start sammen var et forældrekursus, der strakte sig fra 8 uger inden barnets fødsel til barnet blev 2½ år. 317 forældre har påbegyndt kurset og 163 har gennemført hele forløbet. Generelle tilbagemeldinger fra forældre viser en oplevelse af mere ro og tryghed i forældrerollen og en styrkelse af forældreskabet. I evalueringen (se bilag) ses en tendens til, at kurset forebygger skilsmisse. Ligeledes fandt vi en øget tilknytnings-score mellem barn og forælder efter deltagelse i forløbet. Udover deltagelse i forældregrupperne var der mulighed for tilmelding til fire forskellige temaværksteder hen over perioden; fx madværksted og førstehjælp. Sundhedsplejen har på baggrund af 3½ års erfaring med projektet udviklet et kommunalt tilbud til kommende forældrepar kaldet Familie på vej. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen startede driftstilbuddet allerede i de sidste måneder af projektperioden. Formålet med forældregrupperne er dels at styrke forældrenes handlekompetencer gennem en positiv og anerkendende tilgang til den almene viden på området, med inddragelse af det, deltagerne allerede selv kan og ved. Forældrene får konkrete redskaber som bidrager til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. Ligeledes ønsker Sundhedsplejen fortsat at medvirke til udvikling af gode netværk til styrkelse af familiernes robusthed. Det er vores erfaring, at fædre i lige så høj grad som mødre har glæde af netværket, og at de støtter hinanden i forældrerollen. Forældregrupperne starter op i samarbejde med jordmødre fra henholdsvis Næstved og Nykøbing F. sygehuse. De to første mødegange er således under graviditeten i form af fødselsforberedelse. Efterfølgende er der seks mødegange fra barnet er ca. 5 uger til 1½ år. Der er planlagt 11 holdstarter om året og med et max. antal på 10 forældre par pr. hold. Der er stor tilslutning til forældregrupperne, og på de 7 hold, vi har etableret siden august, er der i alt 56 forældre. Der er en gennemgående sundhedsplejerske som gruppeleder på alle holdene, og herudover deltager en anden fagperson fx psykolog, tandplejer eller fysioterapeut. Møderække og indhold ses i vedlagte bilag. Ressourcerne i Sundhedsplejen er fundet ved at ophøre med tilbud om graviditetstilbud til alle 1. gangs gravide, der gives et hjemmebesøg mindre mellem 4 og 8 måneder, og det generelle tilbud om 1½ års besøg er ophørt. Der gives naturligvis fortsat behovsbesøg i det omfang, det er nødvendigt. Herudover etablerer sundhedsplejersker ikke længere almene mødregrupper men faciliterer, at mødrene selv danner netværksgrupper. Udover undervisningsforløbene fortsætter Sundhedsplejen med at tilbyde tre temaværksteder. Det er: 5

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 6 Førstehjælp til forældre med børn under 3 år, og det tilbydes fire gange årligt. Det afholdes på Sundhedscenteret i Vordingborg af Dansk folkehjælp Motorikværksted til børn mellem 8 og 10 måneder, som afholdes fire gange årligt af en fysioterapeut PPR og Forebyggelse afholder temaeftermiddage om børn og selvværd omhandlende de 3 årige. Dette tilbydes to gange årligt. Sundhedsplejens opgave er her primært at organisere og rekruttere til tilbuddene Bilag: 1 Åben Tidslinje oversigt for besøg og undervisning 11905/15 2 Åben Manual, Familie på vej.pdf 11895/15 3 Åben Afsluttende evalueringsrapport 11894/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 6

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 7 4. Dialogmøde med bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet Sagsnr.: 14/21975 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Resumé For at imødekomme bruger- og pårørendeorganisationer på Psykiatri og Handicapområdet og understøtte løbende udvikling af Vordingborg Kommunes handicappolitik, er det besluttet, at brugerog pårørende organisationer med relevans, én gang om året inviteres til et dialogmøde. Denne gang inviteres bruger- og pårørende organisationer på Bo og Naboskabsområdet. Sagsfremstilling Som et led i udviklingen af Vordingborg Kommunes arbejde på Psykiatri og Handicap, afholdes der én gang årligt dialogmøde med relevante bruger- og pårørendeorganisationer. Formålet med dialogmøderne er en løbende, gensidig drøftelse med interessenter med fokus på samarbejdet om forbedring af Psykiatri og Handicapområdet i Vordingborg Kommune. Dialogmødet med Bruger - og Pårørende på Naboskabsområdet i Vordingborg Kommune holdes torsdag den 5. februar 2015 kl. 16.00 på Bo og Naboskab Møn, Topasvænget 5-12 i Stege. Der vil i alt være 6-8 deltagere til dialogmødet, henholdsvis pårørende fra kommunens Bo og Naboskaber, LEV Vordingborg og DH- Vordingborg. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget og Bruger og Pårørende på Naboskabsområdet drøfter samarbejdet og forbedring af Psykiatri og Handicapområdet i Vordingborg Kommune Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Dialog om: Motion, sund kost, gå tur i frisk luft, ønske om individuelle handleplaner der er synlige for vikarer. Der er mange vikarer. Overgang barn unge voksen. Der ønskes et kommunikationssystem der svarer til Skoleintra. Der mangler genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehusene. Det er et problem at de enkelte beslutningskommuner kan beslutte forskellige niveauer. 7

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 8 5. Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune" Sagsnr.: 15/1706 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Servicelovens 101 om behandling af stofmisbrug. Sundhedslovens 120 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedslovens 141 om behandling for alkoholmisbrug. Sundhedslovens 142 om lægelig behandling for stofmisbrug. Resumé Det tidligere Sundhedsudvalg udmøntede i 2012 en sundhedspulje til tværgående sundhedsfremmende projekter. I 2013 besluttede udvalget at støtte projektet Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune i Center for Rusmidler. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2015. Projektets hovedformål er: at øge indsatsen og prioriteringen af forebyggelse til børn og unge at øge fokusset på Ungeafdelingens forebyggende indsats at motivere de unge til egen refleksion over egen sundhed at motivere de unge til egen refleksion over brug af rusmidler Sagsfremstilling Center for Rusmidler (CfR) har i det forløbne år med udgangspunkt i nævnte projekt bl.a. udarbejdet to rapporter og afprøvet en række aktiviteter. Konkrete resultater: Der er lavet en intern analyse af Facebooks anvendelighed i forebyggelsesarbejdet Forebyggelse af unge i Vordingborg Kommune indeholdende analyse af sociale mediers betydning for forebyggelsesindsatsen samt anbefalinger om konkrete fremtidige tiltag i CfR Oprettelse af CfR Facebook-side målrettet unge Organisationstilpasning i Ungeafdelingen så den organisatoriske platform matcher de kommende udfordringer og opgaver i unge- og forebyggelsesindsatsen Udarbejdelse af strategi for unge- og forebyggelsen i CfR En fælles, effektiv rusmiddelindsats 2015-2020. Strategien er bl.a. baseret på en kortlægning af CfR s omgivelser samt deres behov for assistance i forbindelse med rusmiddelproblematikker. Strategien indeholder en række målsætninger, der implementeres i form af en række eksekveringsprojekter, der alle tager afsæt i kommunens nye sundhedspolitik samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og KL (bilag 1) I forlængelse af strategiudviklingen er der ydermere opnået følgende resultater: o I samarbejde med VUC, sekundært ZBC, er der påbegyndt udvikling af nøglepersonuddannelse til undervisere og vejledere på ungdomsuddannelserne. o Der er påbegyndt indgåelse af standardiserede samarbejdsaftaler med flere af kommunens øvrige institutioner, herunder Sundhedsplejen og Børne- og Familieforvaltningen (bilag 2) 8

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 9 o Der nedsættes en referencegruppe med deltagere fra en række uddannelsesinstitutioner. Referencegruppen skal komme med input til unge- og forebyggelsesindsatsens fremtidige aktiviteter samt teste ideer, kommende kampagner m.v. Kulturelle og holdningsmæssige resultater i CFR: Unge- og forebyggelsesindsatsen ser i dag sine omgivelser, herunder kommunens øvrige indsatser og forvaltninger samt de enkelte uddannelsesinstitutioner, som afgørende i arbejdet med at nå den unge og dennes pårørende. Ud fra en holdning om at møde den unge, hvor den unge er, er det afgørende, at CfR s tilbud og indsatser er synlige, hvor de unge opholder sig. CfR vil i fremtiden arbejde med kapacitetsopbygning hos omgivelserne. Ud fra en work smart tilgang vil det altid overvejes nøje, hvordan eksempelvis uddannelsesinstitutionerne eller ungdomsskolerne kan inddrages og klædes på til at medvirke i det forebyggende arbejde. Aktiviteter i den resterende del af indsatsperioden: I 2015 arbejdes videre med følgende indsatsområder, der er angivet som målsætninger i strategien En fælles, effektiv rusmiddelindsats 2015-2020 : Indskrivning af rusmidler i udskolingssamtale samt i folkeskolernes læseplan (SSP) Udvikling af standardsamarbejdskoncept Implementering af chatfunktion til unge / pårørende Udvikling af en række oplysnings- og informationstiltag målrettet forældre og pårørende Vidensdeling gennem Facebook sider, herunder Gennemsnitlig Ung Bilag: 1 Åben Bilag 1 Strategi Unge og forebyggelse 11092/15 2 Åben Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem Sudnhedsplejen og CFR 11071/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 9

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 10 6. Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Sagsnr.: 15/1879 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Resumé Vordingborg Kommune arbejder systematisk med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. En national midtvejsevaluering viser, at det også gælder en stor del af landets øvrige kommuner. Sagsfremstilling Center for Interventionsforskning har netop udsendt en midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og-beredskab/kommuner/forebyggelsespakker. Evalueringsrapporten beskriver status på nationalt og regionalt niveau. 97 kommuner har udfyldt spørgeskema om organisering, forankring og arbejdet med forebyggelsespakkerne. 10 kommuner har ydermere deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse, heriblandt Vordingborg Kommune. Kortlægningen gentages i 2015. Den løbende kortlægning giver værdifuld viden om, hvordan det kommunale arbejde med forebyggelsespakkerne udvikler sig over tid. Kortlægningen viser, at kommunerne overordnet set vurderer forebyggelsespakkerne positivt, og at der arbejdes seriøst med implementeringen af anbefalingerne i kommunerne. Her er Vordingborg Kommune helt i tråd med de andre kommuner i regionen og landet. Vordingborg Kommune har siden 2013 arbejdet systematisk med Forebyggelsespakkerne. Afdeling for Sundhed har i samarbejde med kommunens øvrige fagområder har løbende gennemgået, drøftet og indledt justeringer af kommunens forebyggelsesindsatser på baggrund af pakkerne. Det er en dynamisk proces, der tager afsæt i relevante og konkrete indsatser i de enkelte fagområder. Direktionen besluttede i 2014 følgende model for et fortsat arbejde med og implementering af Forebyggelsespakkerne i kommunens kerneydelser: Styring Den samlede chefgruppe er ansvarlig for processen. Konkrete styringsredskaber defineres lokalt i de enkelte afdelinger. Proces Afdeling for Sundhed sikrer kendskab til evidensbaserede forebyggelsesanbefalinger bredt i organisationen. De enkelte afdelinger/områder prioriterer egne forebyggelsesindsatser og Afdeling for Sundhed står til rådighed med rådgivning og understøtter nye processer, hvor de efterspørges. Afrapportering Status og afrapportering sker til Chefgruppen en gang årligt. Vordingborg Kommunes organisering af arbejdet er på linje med mange andre kommuner i landet. Rapporten skriver: Alle kommuner, vi har talt med, har placeret hovedansvaret for forebyggelsespakkerne i en sundhedsafdeling eller stab, som allerede har ansvar for at arbejde med sundhedspolitik og borgerrettet forebyggelse, i kombination med andre opgaver. De understreger alle behovet for at samarbejde på tværs af den kommunale organisation. 10

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 11 Erfaringen er også her, at den tværgående forankring og det fælles ansvar for projektet er med til at sikre fremdrift og positivitet i arbejdet med at integrere effektive forebyggelsestiltag i de mange kommunale kerneopgaver. Bilag: 1 Åben Midtvejsrapport forebyggelsespakker.pdf 11933/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 11

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 12 7. Orientering om evaluering af tværkommunalt hjerneskadeprojekt 2011-2014 Sagsnr.: 15/2187 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Lovgrundlag Sundhedsloven, Psykiatriloven, Serviceloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Sygedagpengeloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om folkeskolen, Lov om specialundervisning for voksne, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Dagtilbudsloven. Resumé Efter tre år med statslige puljemidler til øget indsats overfor borgere med erhvervet hjerneskade er det femkommunale samarbejdsprojekt blevet evalueret. De væsentligste resultater er et gennemgående kompetenceløft, forankring af hjerneskadekoordinatorer og implementering af nye samarbejdsstrukturer i kommunerne og på tværs af sektorer. Sagsfremstilling Med kommunalreformen blev hjerneskaderehabilitering efter udskrivelse fra sygehus et kommunalt ansvar, og kommunerne har siden arbejdet med at udvikle området. I juni 2013 udgav Sundhedsstyrelsen sit forløbsprogram for en sammenhængende senhjerneskadeindsats på tværs af sektorerne, og der blev udmøntet en pulje på 150 mio. kr. på landsplan til styrkelse af samarbejdet. Kommunerne blev opfordret til at samarbejde på tværs af kommunegrænser, fordi indsatsen kræver en specialiseringsgrad, som den enkelte kommune ikke kan løfte alene. Derfor indsendte Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Næstved Kommuner enslydende ansøgninger med henblik på et projektsamarbejde. De fem kommuner fik til sammen bevilget 8 mio. kr. Projektet har understøttet målrettede, tidsbestemte og tværfaglige rehabiliteringsindsatser med henblik på, at den enkelte borger med erhvervet hjerneskade kan genvinde selvhjulpenhed og livskvalitet samt - i tilfælde, der omfatter børn og unge opfylde et udviklingspotentiale. Rehabilitering efter erhvervet hjerneskade rummer flere forskellige dimensioner: Der kan være behov for yderligere udredning, fysisk genoptræning, personlig pleje, pædagogisk støtte, hjælpemidler, boligændringer, afklaring af forsørgelsesgrundlag og mulighed for tilbagevenden til arbejde. Det samlede forløb involverer ofte flere forskellige bevillingskonti og sagsbehandlere og mange udførende medarbejdere i det kommunale system. Projektets overordnede mål har været at give borgeren et individuelt tilpasset, sammenhængende forløb af høj kvalitet. Det kræver en koordineret plan for bevillinger, ydelser og opfølgning samt en klar rollefordeling. Projektet er forløbet som planlagt og har, i alle fem kommuner og på tværs af aktører, medført et løft af håndteringen på senhjerneskadeområdet. De væsentligste resultater er: Alle fem kommuner har implementeret en hjerneskadekoordinator, som varetager koordinationsopgaver på tværs både på borgerniveau og i forhold til udvikling af tilbuddene. Kontakten til borgere og pårørende er i alle kommuner styrket i kraft af hjerneskadekoordinatorens funktion som kontaktperson. Der er etableret et tværkommunalt koordinatorforum som betyder, at koordineringen af komplicerede sager er blevet styrket. Desuden understøttes kendskabet og adgangen til indsatser og tilbud på tværs af kommunegrænserne. Ca. 800 medarbejdere fra de fem kommuner har fået et kompetenceløft gennem kurserne Fokus og udviklingsperspektiv i visitationen, Vellykket beskæftigelsesindsats for personer med erhvervet hjerneskade i alderen 18-65 år, Helhed og sammenhæng i 12

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 13 rehabiliteringen af den senhjerneskade borger, Børn og unge med erhvervet hjerneskade og Neurorehabilitering af senhjerneskade. Det ledelsesmæssige perspektiv på området er styrket via fælles, strategisk workshop. Der er etableret koordinerende fora for hjerneskaderehabiliteringen internt i kommunerne med deltagelse af visitatorer på sundheds- og socialområdet, sagsbehandlere/socialrådgivere fra beskæftigelsesområdet, Videnscenter for specialpædagogik (VISP) samt terapeuter fra genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. På ledelsesniveau er interne styregrupper implementeret. Der er udarbejdet et overblikskatalog Ydelser ved rehabilitering af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade, der understøtter visitationen. En oplysningsfolder om kommunernes hjerneskadekoordinering og kontaktoplysninger er produceret og distribueret til alle relevante interessenter i de fem kommuner. Projektet har ligeledes udviklet bedre pårørendetilbud i alle kommuner. Resultaterne skal ses på baggrund af to omfattende analyserapporter, der i projektperioden er udarbejdet med henblik på at identificere de væsentligste udviklingspotentialer på henholdsvis voksen- og børneområdet. Det femkommunale projekt er ultimo 2014 evalueret af KL s konsulentvirksomhed (KLK). Undersøgelsen er først og fremmest kvalitativ og bygger på interviews med kommuners interne hjerneskadefora og det tværgående koordinatorforum. Herudover er enkelte patienter/pårørende interviewet på med henblik på casebeskrivelser. Overordnet konkluderer evalueringen, at projektets målsætning om kapacitetsopbygning er indfriet, ligesom det er lykkes at forankre koordinatorfunktionen i alle fem kommuner. Projektets målsætninger om kvalitet og effektivitet er sværere at følge op på, da det på grund af områdets kompleksitet ikke er lykkedes at formulere en fyldestgørende baseline for sundhedsfaglig effekt og omkostningseffektivitet. Det er derfor ikke er muligt at evaluere validt på disse parametre, men vigtigt at pointere, at der er bagvedliggende evidens for at satse på koordinering og uddannelse. Evalueringens kvalitative interviews med brugere indikerer, at der overvejende er tilfredshed med den tilbudte, koordinerede rehabilitering. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-02-2015 Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Socialudvalget den 03-02-2015 Godkendt. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-02-2015 Fraværende: Kurt Johansen, Mikael Smed Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 13

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 14 8. Forslag til nyt fælles navn for Kastaniehuset og Bøgehuset Sagsnr.: 15/1579 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Sagsfremstilling Tilbuddet Bøgehuset under Socialpsykiatrien Vordingborg, lukkede som skærmet tilbud pr. 1. juli 2014 grundet underbelægning. Bøgehuset og Kastaniehuset blev lagt sammen og har siden 1. juli 2014 fungeret som et tilbud. På personalemødet på Kastanie/Bøgehuset den 9. december 2014 blev der drøftet forskellige forslag til det nye navn for Kastaniehuset og Bøgehuset. Det forslag som har vundet indpas hos flertallet i Bøge/Kastaniehuset er Færgegaardsvej. Der er enighed om at dette forslag giver god mening, bl.a. fordi de to andre afdelinger i døgn - og dagtilbudsområdet er benævnt ved deres vejnavn. Dette vil betyde at det samlede bo og dagtilbud i socialpsykiatrien bliver følgende: Center for Socialpsykiatri - Platanvej (Platanvej 41) Center for Socialpsykiatri - Grønsalen (Grønsalen 1) Center for Socialpsykiatri - Færgegaardsvej (Færgegaardsvej 15 D og E Det giver også mulighed for at signalere, at der er Socialpsykiatri på Oringe halvøen, og derigennem tydeliggøre vores arbejde og samarbejde. Indstilling Administrationen indstiller, at forslaget godkendes. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. 14

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 15 9. Orientering fra formanden Sagsnr.: 15/1674 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Afdeling for Sundhed/Afdeling for Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen Sagsfremstilling a) Indbydelse til STU og keramikudvidelse Den 16.februar 2015 kl. 14-16 afholder Vordingborg Sociale Virksomhed indvielse af deres nye STU og keramikværksted. Indbydelsen er vedhæftet. b) Infomøde 18 for frivillige: Onsdag den 18. februar 2015 er Sundheds- og Psykiatriudvalget vært ved en informationsaften om digital ansøgning til 18-midler for de frivillige sociale foreninger. Mødet afholdes i kantinen på Vordingborg Rådhus kl. 18-20. Her kan foreningerne høre lidt om fokusområdet for 18-midlerne og få hjælp til at sende en digital ansøgning. Invitationen er vedhæftet. c) Årshjul 2015: Årshjulet skal give udvalget et overblik over sager og processer i 2015.. Årshjulet opdateres på hvert udvalgsmøde. Bilag: 1 Åben Invitation til infomøde ang. 18-midler.docx 12183/15 2 Åben Indvielse STU 2015.pdf 12180/15 3 Åben Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 10659/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Godkendt. Udvalget ønsker desuden at deltage ved Social- og sundhedspolitisk Forum (KL) den 28. 29. maj 2015. 15

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 16 10. Fremtidige kontraktvilkår for regionale funktioner på Vordingborg Kommunes sundhedscentre - LUKKET SAG Sagsnr.: 15/1443 - Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Nielsen 16

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 17 11. Eventuelt Sagsnr.: 14/33990 - Sagen afgøres i: Sundheds- og Psykiatriudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Sagsfremstilling. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 05-02-2015 Sundhedspolitisk forum (KL s sociale temamøde) den 28. 29. maj 2015. 17

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 18 Bilagsoversigt 2. Midtvejsevaluering af projekt "Ung mor på vej" 1. Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" (11292/15) 3. Orientering om "Familie på vej" - et nyt tilbud til kommende forældre 1. Tidslinje oversigt for besøg og undervisning (11905/15) 2. Manual, Familie på vej.pdf (11895/15) 3. Afsluttende evalueringsrapport (11894/15) 5. Midtvejsevaluering af projekt "Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune" 1. Bilag 1 Strategi Unge og forebyggelse (11092/15) 2. Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem Sudnhedsplejen og CFR (11071/15) 6. Midtvejsevaluering af kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker 1. Midtvejsrapport forebyggelsespakker.pdf (11933/15) 9. Orientering fra formanden 1. Invitation til infomøde ang. 18-midler.docx (12183/15) 2. Indvielse STU 2015.pdf (12180/15) 3. Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 (10659/15) 18

Vordingborg Kommune Dato Side Sundheds- og Psykiatriudvalget 05-02-2015 19 Underskriftsside Kim Petersen Mette Høgh Christiansen Brit Skovgaard Kirsten Overgaard Vibe Bøgvad 19

Bilag: 2.1. Projektbeskrivelse "Ung mor på vej" Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11292/15

Ung mor på vej PROJEKTBESKRIVELSE

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Ung mor på vej. Projektbeskrivelse Udarbejdet af projektansvarlig sundhedsplejerske Marianne Willert og ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh. Januar 2014 Baggrund Sundhedsudvalget ønsker fortsat via Sundhedspuljen bl.a. at styrke den tidlige indsats i forhold til udsatte spæd- og småbørn. Ligeledes har udvalget en særlig opmærksomhed på indsatsen for de unge mødre. Sundhedsplejen har gennem de sidste 6 år, de sidste 2 år med midler fra sundhedspuljen, haft særlig fokus på de unge mødre, og der er taget særlige initiativer for at støtte de unge gravide og unge mødre. Der laves fortsat mødregrupper for de unge mødre under 24 år, og dette tilbud blev i 2012 harmoniseret således, at tilbuddet bliver mere ensrettet i Vordingborg, Stege og Præstø. Dette tilbud er udover at være netværksskabende også et læringsmiljø, med undervisning fra sundhedsplejen og diverse samarbejdspartnere. Se bilag1. Gennem det afsluttede projektet Projekt Ung Mor bryd den sociale arv, et projekt der var forankret i Jobcenteret, blev det tydeligt for Sundhedsplejen, at ikke mindst de sårbare unge mødre har behov for og efterspørger mere støtte og hjælp til at vælge en sundere livsstil. For de sårbare mødre er der ofte ikke et naturligt netværk eller rollemodeller i hverdagen, der kan udfordre eller stimulere til fx fysisk aktivitet eller kostændringer. I Sundhedsplejen oplever vi, at vi, qua vores faglige tilgang, har en unik mulighed for at få en positiv og naturlig kontakt med de unge mødre. Ved at styrke og udbygge den allerede eksisterende tidlige indsats for denne målgruppe, vil vi i langt højere grad kunne hjælpe dem på vej. Visionen i Vordingborg Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik beskriver bl.a. at den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne ressourcer gennem lokale aktiviteter der støtter omsorg, opdragelse m.m. Ligeledes nævnes det i de politiske mål, at omsorg, tryghed og trivsel skal opleves af både børn og forældre, og der skal skabes bedre vilkår for fremme af sunde kost- og motionsvaner. Sundhedspolitikken fra 2011 nævner vores sundhedsprofil, der vidner om markant social ulighed i sundhed, der nødvendiggør et større fokus på de mest udsatte borgere. Sundhedspolitikken har som indsatsområder i årene 2011-2014 bl.a. mere sundhed i hverdagen og flere og bedre tilbud til de mest udsatte. Projektet harmonerer fint med Sundhedsplejens eksisterende tilbud for de unge mødre og vil give en rød tråd i den forebyggende indsats for denne sårbare gruppe. Gennem dette projekt Ung mor på vej ønsker vi at kunne tilbyde et trygt, længere og tættere forløb og enten ved deltagelse i gruppeforløb og/eller ved brug af mentor-ordning/marte meo give den unge mor mulighed for at arbejde med de områder af livet, der vil styrke hendes moderskab, personlige udvikling og sundhed.! 2/! 10

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Formål Projektet har 3. hovedformål: 1) at styrke mødres forældrekompetance 2) at skabe netværk for unge mødre 3) at fremme sundhed og trivsel hos spæd- og småbørn samt deres mødre Delmål: - Styrke samspillet og tilknytning mellem mor og barn - Skabe bevidsthed om sammenhæng mellem værdier og valg - Skabe støttende netværk og styrke sociale kompetencer. - Skabe bevidsthed om muligheder for sunde valg - Bryde barriere i forhold til at lave fysiske aktiviteter, tage ansvar for egen sundhed, psykisk og fysisk - At mødrene oplever at det også er en styrke at bede om hjælp (benytte kommunens tilbud fx familierådgivningen) - At mødrene bliver bevidst om det ansvar og de muligheder der ligger i tilgangen til samværet/opdragelsen/samspillet med sit barn. Målgruppe Unge mødre under 24 år og deres børn. Projektperiode Projektet var oprindeligt toårigt og havde sin opstart i januar 2012. Projektet blev forlænget med endnu 2 år og forventes afsluttet med udgangen af 2015. Organisering af projektet, status og evaluering Projektet er organiseret og ledes i Sundhedsplejen. Den fungerende styregruppe består af projektansvarlig sundhedsplejerske og ledende sundhedsplejerske, der er ansvarlig for organisering, koordinering og en beskrivelse af rammerne for aktiviteterne. Styregruppen mødes i forbindelse med opstart, årlige evalueringer og ved projektets slutevaluering. Der er herudover en arbejdsgruppe bestående af 3 sundhedsplejersker, der leder grupperne lokalt. De er ansvarlige for at planlægning af aktiviteter og systematisering af opgaverne til højskolerne samt facebook. Desuden står de for løbende evaluering via logbøger. Deltagerne evaluerer tilbuddet efter 6 og 8 mdr. Sundhedsudvalget orienteres og inddrages ved afvigelse. Der laves status efter første år og slutevaluering ultimo 2015.! 3/! 10

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Projektets resultat-mål og succeskriterier - At den unge mor oplever en større handlefrihed i eget liv og føler sig styrket i moderskabet. - At mor oplever et positivt samspil med sit barn. - At mor oplever succes i forhold til at prøve nyt (arbejde med vaner, overbevisninger og forhindringer). - At den unge mor oplever at samvær med andre er med til at give læring og udvikling, hvilket giver hende endnu større platform at handle ud fra. - At den unge mor viser parathed og arbejder med mål for egen udvikling (uge-opgave) - At fysisk aktivitet kommer på dagsordenen, også i praksis. - At den unge mor gennem sin ny viden og handlekompetencer formår at lave ændringer mod en sundere kost og mere fysisk aktivitet. - At den unge mor er blevet bevidst om egne styrker og værdier, og kan reflektere over andres (barnets, partnerens/ familiemedlemmers). Projektets indhold og aktiviteter Projektet vil fremover indeholde et to strenget tilbud: 1- Gruppeforløb med ugentlige møder af 2 timer i en 8 måneders periode. Der oprettes en facebook gruppe til hvert hold. 2- Tre former for individuelle forløb, når der er behov for en ekstra indsats. * Ekstra hjemmebesøg af egen sundhedsplejerske * Mentor forløb * Marte Meo forløb Højskolerne/Gruppeforløbet: Sundhedsplejen har den erfaring at højskolerne er en god platform at operere ud fra. Der skabes trygt og rummeligt fora, hvor tanker og meninger kan udveksles. Da vi her har hele 80% af unge mødre på barsel som deltagere, og fra 1 del af projektet og lignende projekter i egen og andre kommuner ved vi, at disse mødre efterlyser et sted, hvor de kan mødes og fortsat finde støtte i forhold til at mestre livet som ung mor. At forlænge det eksisterende tilbud fra 6 til 8 måneder vil gøre at flere mødre har mulighed for at benytte tilbuddet og har et sted at mødes under størstedelen af deres barsel. Grupperne har opstart 2 gange om året (jan+aug). De ekstra 2 mdr. i kendt gruppe med gennemgående sundhedsplejersker har 4 konkrete hensigter:! 4/! 10

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE 1. At bevare mødested/forum for de unge mødre og deres børn, hvor der tales om/ drøftes de ting, der optager de unge mødre aktuelt. Der vil være lege/tumle område for børnene. Med kendskab til målgruppen vil sundhedsplejerskerne inspirere til diskussioner ved at tage bestemte sundhedsrelaterede emner op ligesom der vil være oplæg fra samarbejdspartner. Derudover vil der i løbet af de 2 timer hver uge som gruppen er samlet, være mulighed for, at en fagperson har en individuel (sundheds)samtale med en mor, der måtte have behov for dette. 2. Oplæg og undervisning af sagsbehandler fra jobcentret kobles systematisk på gruppen således at denne person også når til at aftale/udføre første samtale med de unge mødre, som er på dagpenge og som skal støttes for at komme i gang med uddannelse, aktivering eller job efter endt barsel. Også med fokus på at der er en tid efter barslen. 3. Skal være et aktivt mødested på den måde, at der tilrettelægges diverse aktiviteter Ud af huset med fokus på krop, kost og motion. 4. At give mulighed for at fædre kan deltage til visse aktiviteter, da fædres rolle spiller ind på hele familiens sundhed og trivsel. I de ekstra måneder er der fortsat samarbejde med sundhedspersonale, PPR og Forebyggelse og Jobcenter. Ekstra hjemmebesøg: Dette tilbydes i det omfang der er behov for mere individuel sundhedsfaglig rådgivning. Mentorordning Mentorordningen er tænkt som personlig støtte for den unge mor i forhold til uddannelse, job, økonomi, familiesituation, moderrolle, kost, motion, ensomhed, at sætte grænser (for barn, partner, venner, forbrug) m.m. Det er suverænt den unge mor og mentor der aftaler, hvad deres samarbejde skal gå ud på. Op til 5 deltagere af gangen tilbydes en mentorordning med 1 ½ times mentorstøtte pr. uge, svarende til et ugentligt hjemmebesøg. Kommunale mentorer: Mentorer rekrutteres blandt sundhedsplejersker, men ønsket er på længere sigt stadig at de kan rekrutteres bredt i kommunalt regi, både hvad angår uddannelser/kompetencer og forankring i forvaltninger. Mentorerne bliver i praksis ambassadører for helhedsorienteret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i kommunen. Vi er dog stødt på forhindringer som dobbelt job. Mentorerne søger viden hos hinanden og opfatter hinanden som kolleger på tværs af faggrænser, sektorer og forvaltninger. Det betyder i praksis, at mentorerne som fagpersoner får en bredere viden, større kendskab til den kommunale virksomhed generelt, og de kender specifikt mere til hinandens fagområder og arbejdsbetingelser. Projektet køber desuden mentortimer hos privatpraktiserende coach. Mentorerne får stillet max 1 ½ time pr uge til rådighed, hvor de frikøbes fra deres faste arbejdssted.! 5/! 10

Marte Meo Er en udviklingsstøttende metode til de mødre/familier, der har behov for hjælp og støtte til mestring af forældreskabet. Ved hjælp af videooptagelser af hverdagssituationer har metoden fokus på barnets signaler og udvikling og kan støtte mor/forældre til at blive opmærksomme på hvordan de styrker samspillet med deres barn. Metoden anvendes eksempelvis til urolige spædbørn, børn med spise eller søvnproblemer, håndtering af konflikter. En Marte Meo terapeut-uddannet sundhedsplejerske vil analysere optagelserne og give tilbagemelding til mor( og far) og viser med videoklip, hvor der er positivt kommunikation og samspil. Den unge mor og far vil så få et arbejdspunkt, som hun/de skal arbejde med til næste gang. Fra optagelse til optagelse kan mor og far sammen med terapeut følge udviklingen i samspillet mellem barn og forældre. Der laves videooptagelser og tilbagemeldningen hos en famile, de antal gange der er brug for de UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Metoder og værktøjer i hele projektet Vi bruger: * Ung lærer af ung -metoden * Gruppecoaching (Reinhard Stelter) * Aktive vurderinger * Du bestemmer -metoden * Teorien om mestring (Antonowsky) * Små skridt (Per Brændgaard) * Viden om sociale kompetencer * Viden om gruppeforløb (fx Casper Aaen) * Noget om ændring af vaner/mønstre (fx NLP) * Noget om rollemodeller og spejling (Susan Hart) * Viden om kost, energi og læring * Teori omkring motivation (deres børn er stor motivation for at de får lyst til at ændre tanker, handlinger og vaner/mønstrer) * Case-beskrivelser til dialog med mødrene den gode historie * Dilemma spørgsmål * Marte Meo Tidsplan Der opstarter nye grupper hvert halve år i Præstø, Stege og Vordingborg. Det betyder, at der i de 3 byer er overlap af 2 hold 4 måneder om året (feb+marts/aug+sept). Hvis der ikke er nok til at starte nyt hold i en af byerne ( min 4 ) tilbydes mødre deltagelse i en af de andre byer hvis nødvendig med kørsel betalt. De øvrige individuelle tilbud tilbydes efter behov. Et mentorforløb vil max strække sig over et par måneder med op til 5 møder. Et Marte Meo forløb er ligeledes et afgrænset forløb over ca. 2 mdr. Kommunikationsplan Der er løbende behov for information til alle de samarbejdspartnere, der kan have interesse i og mulighed for at bidrage med deres faglighed i projektet. Der vil måske være samarbejdspartnere, der vil kunne bidrage med timer, der lønnes i eget område, og der vil være nøglepersoner der vil blive aflønnet med timeløn.! 6/! 10

Sundhedsplejen har allerede et tværfagligt netværk, hvor denne kommunikation vil kunne foregå. Herudover er der Intranet og nyhedsaviser og lokalaviser. De unge mødre vil oftest blive informeret af egen sundhedsplejerske. Der laves en folder om tilbuddet som sundhedsplejersker og andre samarbejdspartnere udleverer til de unge mødre. Lederen af Sundhedsplejen og den projektansvarlige vil være ansvarlig for informationen og får på visse områder praktisk hjælp af kommunikationsmedarbejderen i Sundhed. UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Risikoanalyse Vi ser allerede nu at en del unge familier har fravalgt deltagelse i projektet En god start sammen som er et generelt tilbud for alle, der får børn. Vi ser det ikke som at Ung mor på vej har været en slags konkurrent til dette projekt. Og vi må forholde os til, at der også fremover vil være en del af de helt unge der ikke magter at deltage i forældreuddannelsesprogrammet Familie på vej (implementeringen af En god start sammen, som er sundhedsplejens tilbud til alle familier fra 2014) og netop denne gruppe vil måske således have mere glæde af forlængelsen af højskolen. Ligeledes er der mødre der har stor glæde af begge tilbud. Opfølgning Der vil halvårligt være status på de afholdte aktiviteter, og der føres logbog af gruppeledere/ projektansvarlig. Forankring og drift Projektet vil naturligt kunne blive en del af Sundhedsplejens tilbud og drift, såfremt der findes ressourcer til det. Evaluering Der vil løbende være evaluering af de enkelte aktiviteter og antal brugere af tilbuddene. Der vil midtvejs (efter et år, dvs. ca. jan 2015) være evaluering ud fra formål/succeskriterier og resultater. Budget og ressourcer Budget ramme: 261.660 kr. årligt i 2014 og 2015 Forbrug: Projektansvarlig: 4 timer pr. uge til planlægning, koordinering, opfølgning og andre administrative opgaver. Evt. øvrige timer vil som nu afholdes i Sundhedsplejen budget.! 7/! 10

3 forlængede højskoler: 3x2 medarbejdere i 4 timer hver uge = 24 timer om ugen I to måneder: 24 t x9= 216 timer Møder i arbejdsgruppe: 3 personer x 4 t. = 12 t.pr år Mentorordning: 4 mentorer i hver 2 time = 8 time. Koordinering og supervision 4.000 kr. årligt Marte Meo: 1 Marte Meo terapeut 5 timer om ugen. Højskoler og mentorordning vil tilbydes i ca. 46 uger pr. år (fratrukket ferieperioder) Løn i alt for 21½ time i 46 uger er ca. 232.000 kr. Forplejning på Højskolerne, fødevarer til undervisningsbrug, aktiviteter, øvrige materialer og befordring til mødre. I alt ca. 20.000 kr. Befordring til medarbejder 10.000 kr. Udgifter til ekstra hjemmebesøg samt øvrig administration og opfølgning afholdes af Sundhedsplejens drift midler. UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE! 8/! 10

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Dato: den 1. januar 2014 Marianne Willert og Fogh Sundhedsplejen Vordingborg Kommune Langgade 57 4780 Stege Vibeke! 9/! 10

UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE! 10/! 10

Bilag: 3.1. Tidslinje oversigt for besøg og undervisning Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11905/15

Hjemmebesøg, Familie på vej og Temaværksteder Gang 1: Familier er forskellige, sanser og mælk Etableringsb esøg, 14 dage efter fødsel Gang 3 (5 uger): Søvn og gråd Gang 4 (3 mdr.): Rutiner og udvikling 4-6 mdr. besøg Gang 6 (7 mdr.): Kommunikat ion, konflikter og opdragelse Gang 7 (12 mdr.): Værdier, udvikling og den søde tand Gang 8 (18 mdr.): Leg, sprog, forældreskab og selvværd 1 5 6 uger 4 uger m før før d r. termin Gang 2: Fødsel termin og den spæde kontakt 33 års besøg7 mdr.1212 FØDSEL Barselsbesøg, 5 dage efter fødsel 2. besøg, 4 uger efter fødsel 4-6 uger efter fødsel 3 mdr. 4,5-5 mdr. 7-10 mdr. 12 mdr 18 mdr Motorik Førstehjælp 8 mdr. værksted. besøg 2 mdr. besøg Gang 5 (4,5 mdr.): Motorik, turtagning og børnesygdomme Aldersgr.: 8-10 mdr. For familier med børn i alderen 0-3 år. Psykolog værksted: Selvværd/selvtil lid, konflikter Aldersgruppe:3 år

Bilag: 3.2. Manual, Familie på vej.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11895/15

Familie på vej Familie på vej Manual

2

Undervisningsmanual til Familie på vej Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Til underviserne... 4 Hvad er Familie på vej?... 5 Formål... 5 Målgruppe... 6 Grundlæggende tanker... 6 Vægt på sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen... 6 Relationer mellem forældre og barn... 6 Netværk og social kapital... 7 Koncept... 7 Tænkningen bag... 9 Udfordringer...10 Programmet...11 Pædagogiske virkemidler...11 Metode...12 Handlekompetence...12 Anvendt teori...12 Generelle løsningsfokuserede holdepunkter, der kan understøtte undervisningen...13 Den kognitive tilgang...14 Relevant litteratur...16 Manual til mødegange...17 Mødegang 1:...18 Mødegang 2:...23 Mødegang 3:...25 Mødegang 4:...34 Mødegang 5:...37 Mødegang 6:...41 Mødegang 7:...44 Mødegang 8:...48 3

Introduktion Familie på vej er en tilpasset version af satspuljeprojektet En god start sammen (Satspulje, Sundhedsstyrelsen: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, 2010). Familie på vej er udarbejdet på baggrund af telefon- og fokusgruppeinterviews med forældre, der har deltaget i En god start sammen, undervisererfaringer, samt samarbejdsparternes praktiske rammer for gennemførelse af en lokal model i drift. Familie på vej - modellen og denne manual tager således udgangspunkt i materialet til En god start sammen, men er tilpasset Vordingborg Kommune. Til underviserne Den første del af manualen er ment som baggrundsmateriale for dig som underviser. Den indeholder de grundlæggende tanker bag forældreforløbet og rammerne for undervisningen. Anden del er specifik ift. den enkelte mødegang. Ved hver mødegang er der anført noter/fokus fra underviserne i En god start sammen. Disse er ment som inspiration og kan anvendes efter behov. For et ensartet tilbud om forældreforløb gennem hele kommunen, uafhængigt af den enkelte underviser, er der nogle afgørende elementer: Forældrene er sammensat på hold efter termin. Det er afgørende for forældrenes udbytte, at de berørte emner er umiddelbart relevante for deres hverdag. Den grundlæggende ide bag forældreforløbet, denne manual, skal følges. Undgå specifikke råd (ift. konkrete situationer i den enkelte familie) og vejledning i undervisningen brug eksemplerne/forældrenes erfaringer som udgangspunkt i snakken om emnerne på et højere plan, som alle får glæde af. Det er vigtigt, at I bruger forældrenes erfaringer, jer selv, jeres viden og jeres personlighed i undervisningen. De rammer, der er afsat ift. metode og indhold, kræver muligvis, at I gør noget andet, end I plejer. Brug dette materiale og evt. henvisningerne til relevant faglitteratur. Baggrunden og tankegangen skal være éns, men selve udførelsen kan godt foregå på forskellige måder afhængig af underviser og forældresammensætning. God fornøjelse med Familie på vej. 4

Hvad er Familie på vej? Det er et voksenpædagogisk tilbud med et forløb, der strækker sig over ca.1,5 år. Familie på vej bygger på tre søjler, der ligger bag hele modellen og indholdet i de 8 undervisningsgange: Tilknytningens betydning for barnets udvikling. Vigtigheden af at indgå i forskellige former for netværk, og gøre brug af hinandens erfaringer. Viden kan være med til at understøtte forældrenes handlinger i en positiv og ressourceorienteret retning. Gennem det tværfaglige gruppeforløb skabes et anerkendende lærings- og udviklingsrum. Det gælder også, selv om man har børn i forvejen. Den nye forældreidentitet kan afstedkomme følelser og reaktioner, der kan skabe usikkerhed og udfordringer. Baggrunden herfor er, at forældre i dag hyppigt oplever, at deres livsform ændres markant i forbindelse med, at de bliver forældre. Formålet med Familie på vej er: Formål at styrke forældrenes evne til at varetage spædbarnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle sammen til barnets bedste samt at skabe netværk i lokalområdet (Sundhedsstyrelsen 2010). Det skal ske ved, at forældrene erhverver sig grundlæggende kompetencer i forhold til tryg tilknytning til barnet, om samspil mellem forældre og barn og om, hvilke faktorer der har betydning for at forebygge mistrivsel og uhensigtsmæssige levevaner, (Sundhedsstyrelsen 2010). Forløbet skal medvirke til at: 1. Forældrene får inspiration med hensyn til at blive og være en familie (værdier, holdninger og roller). 2. Forældrene tilegner sig øget konkret viden om spædbørn og vigtigheden af forældre-barn tilknytning. 3. Forældrene arbejder med deres selvopfattelse samt egne værdier og holdninger til børneopdragelse, og hvordan det skal være i deres familie. 4. Forældrene får, gennem tilbuddet, relationer til andre forældre i lokalområdet, som kan bidrage til at udvide deres sociale netværk, hvis de har behov herfor. 5

5. Forløbet vil, gennem faktuel viden og faktabaseret kundskab til forældre, øge forældrenes kendskab til børns udvikling og give forældrene en forståelse for det gode samspil. 6. Fokusere på specifikke sider af det at være forældre og formidle praktiske tag med hjem tips til at ændre på mere sammensatte forældreroller og øve indflydelse på barnets adfærd. 7. Stimulere samspillet forældrene imellem, så de er opmærksomme på hinanden som par. Målgruppe Målgruppen er alle kommende forældre. Familie på vej er et alment sundhedsfremmende, forebyggende og kompetenceudviklende forløb. Familie på vej er beregnet til at kunne rumme alle forældre, både de forældre, der er velfungerende og skal have barn for første gang, og de forældre, som ikke har så mange ressourcer. Målgruppen er også flergangsforældre. Målgruppen inkluderer både mænd og kvinder. Det forudsættes, at forældrene kan tale og forstå dansk. Grundlæggende tanker Vægt på sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen Det skal gøres helt klart, at gruppeforløbet er et lærings- og udviklingsrum, hvor forældrene kan øve sig i det, som de gerne vil blive bedre til, og drøfte de mange handlemuligheder, de har som forældre. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i sundhedsfremme med en anerkendende og positiv tilgang til forældrene. Målet med dette er at styrke forældrenes handlekompetence, fx ved at lægge vægt på alt det, forældrene allerede kan og ved. Det er også understreget gennem hele forløbet, at det er helt OK at prøve sig frem, og at både intuition og sund fornuft er godt at benytte sig af, når man er småbørnsforælder. Dele af konceptet inddrager også forebyggelse. Grundtanken i konceptet er forebyggende vha. dialog, refleksion og eventuelle handlemuligheder (ved fx ulykker i hjemmet og ruskevold ). Det gøres på en sådan måde, at der er plads til det særlige, som skal kunne rummes og udforskes under forløbet. Er der behov for mere indgribende tilbud, tages der stilling til, om disse kan rummes i kombination med Familie på vej. Relationer mellem forældre og barn 6

Forløbet skal give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når de opstår, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp, hvis de har brug for det. Forældrene skal, med hjælp fra underviserne, arbejde sammen på at skabe en harmonisk, social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. Gennem undervisningen skal forældrene blive bevidste om: Hvordan deres egen opvækst påvirker deres forhold til eget barn Hvilke forventninger, de har til hinanden, samt Få et realistisk billede af, hvordan fremtiden med et lille barn vil forme sig Netværk og social kapital Gode og støttende netværk kan være af stor betydning for barnets og familiens positive udvikling og mulighed for at håndtere udfordringer. Udviklingen af netværk med udgangspunkt i det fælles barnet er derfor en vigtig komponent i undervisningen (Plate 2000). Det at støtte etableringen af netværk forudsætter, at underviseren har fokus på både inkluderende og ekskluderende processer i forældregruppen. Netværk dannes på en mangfoldighed af måder (interesser, kemi, beskæftigelse mv.). Gode netværk, der er med til at øge den sociale kapital, kræver, at underviseren kan understøtte dannelsen af disse ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang, således, at der ikke opstår undergrupper med udgangspunkt i f.eks. sociale forskelle. Stærke netværk vil øge sammenhængskraften lokalt til gavn for forældre og børn, hvis det skaber relationer baseret på tillid, således, at den enkelte for adgang til de ressourcer, der findes i netværket. Underviseren skal forsøge at inspirere til dannelse af netværk, hvor alle bidrager og profiterer af fællesskabet. Eventuelle situationer, hvor sym- og antipatier opstår mellem forældrene i gruppen, skal håndteres på en etisk ordentlig måde, så alle får glæde af forløbet. For nogle af forældrene vil det måske være første gang, de involverer sig i et socialt netværk med de positive og negative erfaringer, dét kan føre med sig. Koncept Relation og tilknytning mellem forældre og barn er et af de områder forløbet har til hensigt at styrke. En undersøgelse i Danmark (Diderichsen 2007) viste netop, at kvinder i Danmark ser ud til at have et mere afvisende tilknytningsmønster (målt med Adult Attachment Interview (AAI)), end det er set i udenlandske undersøgelser. Der er udgangspunkt i, at: Negative mønstre skabes i samspillet og skal derfor løses i samspillet. Gennem kvalificering af samspillet kan vi forbedre barnets evne til kontakt og tilknytning og derigennem medvirke til en sundere selvudvikling (Bach 2010). 7

Deraf følgende karakteristika for forløbet: 1. I Familie på vej er forældrene aktører i deres eget liv. Vi søger, at de gennem forløbet får styrket deres personlige ressourcer, så de derigennem kan se forskellige muligheder for sig selv som forældre og opdragere. 2. Familie på vej er et netværk, hvor forældrene kan lære, udveksle erfaringer, skabe netværk og øve sig i det som er svært, så de ikke automatisk overfører egne eventuelle negative handlemønstre til det kommende forældreskab. 3. Der skal være klare rammer omkring undervisningen og fortroligheden blandt forældrene på det enkelte hold. Alle skal føle sig trygge ved, at indholdet ikke refereres over køledisken i supermarkedet. 4. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den almene viden om sundhed, sundhedsfremme, udvikling mv., og det skal sikres, at der er plads til de problemstillinger, som er vigtige for forældrene. 5. Under forløbet formidles idéer og viden om, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn virker udviklende, stimulerende og forebyggende i forhold til børnenes sundhed og udvikling. 6. Forløbet skal give forældrene konkrete redskaber til at støtte deres barns sundhed og udvikling. 7. Forældrene skal sammen arbejde på at skabe en brugbar social, videnbaseret og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. 8. Forældrene skal konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser og handlemåder. En af forløbets styrker er, at forældrene kender hinanden i en lang periode og får muligheder for at deltage i et forløb, som vokser med forældrenes udfordringer, efterhånden som barnets behov forandres. En anden fordel er, at begge forældre kan deltage, og at de også vil møde småbørnsfamilier fra lokalområdet og på den måde udvikle deres sociale netværk. Hovedvægten ligger på at skabe gode relationer mellem forældre og barn. Derudover lægges der vægt på at give forældrene en jordnær viden om børns behov og udvikling. Limen, som skal holde sammen på de mangfoldige og forskellige forældregrupper er, at de er i en fælles livssituation. De venter barn og får efter en tid deres barn og vil gennem de første 18 måneder af barnets liv have børnene og deres sunde udvikling i bred forstand som centralt samlingspunkt. 8

Tænkningen bag For at sikre et optimalt udbytte for forældrene og skabe klarhed hos underviserne, om hvordan de skal gribe undervisningen an, skal undervisningen tage udgangspunkt i en række principper. Der skal fokuseres på ressourcer. Forløbet/undervisningen er rettet mod begge køn. Forløbet skal være med til at skabe afklaring om forældrenes relation til deres barn. Forløbet skal være med til at skabe afklaring om forældrenes roller og indbyrdes relationer på de områder, der har betydning for barnet. Relationen og den følelsesmæssige tilknytning mellem forældrene og barnet skal vægtes højt. Et fokuspunkt er derfor, hvordan forældrene kan have en god og tydelig kontakt med barnet. Forældrenes egne perspektiver skal inddrages, når det er relevant. Dvs. oplæg afbrydes/startes af åbne spørgsmål til forældrene - indenfor emnet. Forældrene betragtes som kompetente. Set ud fra den betragtning, at alle gør deres bedste ud fra de ressourcer og præmisser, vi hver især har, at alle har deres gode grunde til at gøre, som de gør. Forældrene er to selvstændige personer, hvis forskellige oplevelser og synspunkter skal ses og respekteres. Samtidig er det vigtigt at sætte fokus på, at de nu skal have en ny fælles fremtid resten af deres liv, nemlig som forældrepar. Fokus er endvidere, at det er sjovt, udviklende og en glæde at have børn. 9

Udfordringer Udfordring At finde og motivere tilstrækkeligt mange forældre til grupperne. De skal melde sig nogle måneder inden fødslen, så timing i opgaveløsningen og tværfagligt samarbejde skal lykkes. Håndtering af grupperne, som suppleres med spædbørn, der med deres forskellige behov vil være en pædagogisk udfordring. Familier fraflytter, og familier kommer til og personale vil skifte. Forløbet skal gennemføres med høj kvalitet på trods af denne turbulens. Et forholdsmæssigt kompliceret og langstrakt forløb med mange samarbejdspartnere, som både kræver ledelse på tværs og sikkerhed i koordination og administration. At gennemføre programmet inden for tidsrammen og samtidigt sikre, at der er en rimelig pause og at forældrenes ønsker integreres i programmet. Tidspunktet på dagen. Søskende. Det er en lang tidsperiode 18 mdr. at holde ved for forældre med småbørn. Fokus Familierne skal møde tilbuddet flere steder og flere gange: Praktiserende læge, 2-3 jordemoderkonsultationer gennem graviditeten, sundhedsplejens hjemmeside og evt. kontakt med sundhedsplejen. En grundindstilling om, at holdene er forskellige og ikke alle emner fylder lige meget på de forskellige hold fleksibilitet i undervisningen. Hver enkel mødegang kan stå alene og følger barnets udvikling - uafhængig af forudgående undervisning. En fælles manual med grundprincipper og metode alle underviser ud fra. Dette letter processen ved personaleskift eller ved behov for vikardækning. Der eksisterer et etableret tværfagligt samarbejde fra projektperioden. Detaljer i koordinationen og administrationen af tilbuddet i drift planlægges inden projektperiodens ophør. Manualen angiver en realistisk tidsramme og en forholdsmæssig prioritering af emnerne. Fremtidige undervisere i Familie på vej observerer undervisere i En god start sammen i praksis, og får mulighed for faglig sparring/supervision som led i introduktionen til Familie på vej Mange tidspunkter er afprøvet i projektperioden. Størst fremmøde fås ved tidspunktet kl. 16-18.30. Enkelte familier har ikke mulighed for at få passet ældre søskende. Her deltager den ene forældre med baby. Der ligges stor vægt på den sociale netværksdannelse. Tværfaglig variation sikrer alsidig og interessant undervisning. Der sendes huske -sms før hver mødegang og udleveres en samlet oversigt ved forløbets start. 10

Programmet Rammesætningen for de 8 mødegange kan se således ud: 1. Velkomst 2. Viden et kort oplæg, der er så enkelt i sit budskab, at det kan afbrydes med spørgsmål og debat. 3. Aktiviteter ideer til måder at være sammen med sit barn på. 4. Øvelse hvor forældrene opfordres til at gøre noget konkret sammen med deres børn, eller visning af billeder/filmklip. 5. Demonstration hvor underviserne viser konkret, hvad man kan gøre, og giver tips og ideer til at tage med hjem og afprøve. 6. Gensidig udveksling og støtte hvem har hvilke ressourcer, der kan bruges til hvad. 7. Til overvejelse refleksionspunkter, der kan tages med hjem og evt. følges op på næste gang. 8. Afrunding kort om næste gang. Temaer kan være relevante for nogle forældre, men på forskellige måder gennem forløbet. Det er ikke sikkert, at alle de nævnte punkter er med hver gang. Derudover kan den røde tråd i de 8 mødegange være, at emnerne, der behandles, ses i lyset af relationer, tilknytning, netværk, social kapital og ikke mindst viden om barnets udvikling. Pædagogiske virkemidler Konceptet er udviklet således, at det fungerer omkring en række virkemidler, der skal sikre, at forældre med forskellige læringsstile og forudsætninger kan få udbytte af det. 1. Organiserede dialoger synliggørelse af holdninger og ressourcer, fællesgørelse og udforsken. 2. Mundtlig formidling viden og individuelle handlemuligheder - handlemuligheder, der er fælles i familien. 3. Skriftlig formidling viden og individuelle handlemuligheder - handlemuligheder, der er fælles i familien. 4. Illustration fotos, filmklip, tavleskema. 11

5. Praktisk demonstration fagpersoner eller forældre viser rent konkret, hvad man kan gøre i forskellige situationer. 6. Opgaver individuelle, fælles og kønsopdelte. 7. Netværksdannelse understøttelse af initiativer til netværksdannelse. 8. Børnenes tilstedeværelse kan være med til at gøre forløbet til et levende pædagogisk læringsrum, hvor børnene er til stede og nye ting kan afprøves på stedet. Metode Handlekompetence Begrebet Handlekompetence udspringer af, at ift. Familie på vej, er sundhed en ressource. Det er målet, at forældrene oparbejder et handleberedskab, der giver dem mulighed for at foretage valg og fravalg. Forløbet skal styrke forældrenes oplevede og faktiske muligheder for at handle, samt en evne til at vurdere, om der skal foretages en handling. Meningsfulde (for den enkelte), bevidste handlinger, søger at skabe en forandring til en ny og bedre situation i modsætning til vaner, der ikke søger forandring og derfor ikke nye overvejelser og refleksioner. Undervisningen i Familie på vej skal belyse alle valg og skabe grobund for refleksion, der kan medføre bevidste handlinger. Vores følelser har betydning for evnen til at tage beslutninger. Det skal derfor pointeres over for forældrene, at som en del af bevidste og meningsfulde valg, skal de lytte til deres: Fornemmelse og intuition Humør eller temperament Evne til empati/indlevelse Anvendt teori Teorierne i Aktive Vurderinger, Marte Meo og Løsningsfokuserede samtaler anvendes generelt gennem hele forløbet. Aktive Vurderinger og Marte Meo anvendes praktisk i undervisningen bl.a. ved brugen af 4 hjørner, På linje og filmoptagelser. Teorien fra Løsningsfokuserede samtaler anvendes i typen/udformningen af spørgsmål til forældrene, måden hvorpå forældrenes udfordringer drøftes samt den grundlæggende indgangsvinkel til forældreskabet: Løsningsfokuseret udvikling med base i forældrenes eksisterende ressourcer. 12

Forældrene skal drøfte fordele og ulemper ved den valgte adfærd. Forældrene udvikler idéer og holdninger ud fra udvekslingen af relevant viden. Der skal være plads til refleksion og undervisningen baseres på forældrenes oplevelse af, hvad der er vigtigt uanset om det lykkes at få forældrene til at ændre adfærd! For at fremme frekvensen af konsekvente handlinger hos forældrene skal de kende konsekvenserne bag alternativer og foretage et frivilligt valg. Spørg derfor ind til årsagerne: Hvordan kom du frem til den beslutning? Generelle løsningsfokuserede holdepunkter, der kan understøtte undervisningen Tag udgangspunkt i forældrenes situation/erfaring, når det er muligt. o Eks.: Lad en flergangsmor fortælle kort om tidligere fødsel (fra veer/vandafgang). Noter stikord på tavlen undervejs. Flet derefter teorien ind i hendes erfaringer vha. de noterede stikord. o Eks.: Hvordan ser I forskellen mellem selvtillid og selvværd? Flet derefter teorien på forældrenes svar ved brug af deres formuleringer og eksempler. Åbne spørgsmål: Forældrene er eksperter i eget liv! Spørg ind til forældrenes holdninger, tanker, følelser og overvejelser kontrol og ansvar ligger hos forældrene. Normalisering: Forældre kan tit føle, at deres situation er ekstraordinær. Normaliser med naturlige og overbevisende kommentarer, der ikke bagatelliserer. Det hjælper til at afklare, hvad det er, forældrene ønsker at ændre. Undervisning i de svære situationer (fx ved en overbevisning om at brugen af time-outs er godt): o Antag, at forældrene har gode grunde til at tænke og handle, som de gør. o Tilsidesæt egen vurdering og accepter forældrenes overbevisning, der ligger bag handlingen. o Spørg ind til, hvad der, efter forældrenes opfattelse, er bedst for familien/barnet i situationer, hvor de ville bruge timeouts hvad kunne de ønske? o Hør og reflekter sprogbrug. 13

o Antag, at forældrene er kompetente og spørg ind til, hvad det er, der sker, som fortæller dem, at det er godt for familien/barnet at bruge time-outs? o Hvis vi spurgte barnet, om hvordan barnet oplever time-outs. Hvad ville han/hun sige? o Hvad tror du, dit barn føler under time-outs? o Er der noget, du kunne tænke at gøre anderledes, i forløbet op til brug af en evt. timeout? Hvad ville det betyde for dig/familien/barnet? Situationsafklaring: Reflektere, udforske, genoverveje, sætte ord på. o På hvilken måde er det en udfordring for dig? o Hvad er det vigtigste for dig at ændre? o Hvilken forskel ville det betyde for dig? Påpeg forældrenes styrker og tidligere succeser anerkendelse med indirekte komplimenter: o Hvordan er det lykkedes dig at være så rolig? o Hvis Barnets navn kunne tale, hvad tror du, han/hun ville sige, når jeg spurgte: Hvad du/i gør for at være en god Mor/Far? Ift. forskellige hverdagssituationer (putning, gråd, spisesituation, samspil). Den kognitive tilgang Først og fremmest henvises der til det 4-dages kursus i den kognitive tilgang tilbudt i sommer/efterår 2014. Se derudover litteraturlisten for forslag til relevant faglig litteratur. Målet med Kognitiv tilgang: At reducere overdrevne emotionelle reaktioner og selvundertrykkende adfærd...ved at modificere forvrængede tanker og bagvedliggende maladaptive antagelser. Der opereres med seks grundfølelser: Vrede, ked af det, angst, væmmelse, overraskelse og glæde. I undervisningen anvendes ikke en hel diamant relevante og brugbare elementer inddrages i undervisningen. Tilgangen bruges som baggrundsviden og redskab. Yderligere materiale (fra kursus) findes her: O:\Social og Sundhed\Sundhed\Forebyggelse Sundhed\Sundhedspleje\Fælles\Familie på vej\materiale og dokumenter\undervisningsmateriale 14

Fremgangsmåde: Afdæk situationen: Hvornår, hvor, hvad, hvem Trigger: Hvor i situationen skete der noget inde i dig? Hvad? Diamant: Ikke i fast rækkefølge. o Genkald tankerne i situationen o Genkald følelser i situationen o Genkald kropsreaktionerne i situationen o Genkald adfærd i situationen udførelse, ord, toneleje Skalering af følelser Central følelse der fylder mest (ikke nødvendigvis skaleret højest) Omstrukturering af tanken 15

Relevant litteratur Adolfson, Helen m. fl.: Børn og adfærd. Psykologisk Forlag A/S 2099 Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2009 Andersen, Dines og Hestbæk, Anne-Dorthe: Ansvar og værdier. Socialforskningsinstituttet 2000 Bach, Allan: Mønsterbrydning i et ICDP-perspektiv. I Mønsterbrud i opbrud. Dafolo Forlag 2010. Brodén, Magareta Berg: Graviditeten muligheder. Akedemisk forlag. København 2004 Colson, Suzanne: An introduction to Biological Nurturing. Hale 2010 Christensen, Else: Det 3-årige barn. Rapport nr. 3 fra forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. Socialforskningsinstituttet 2000 De Jong, Peter et al.: Løsningsfokuserede Samtaler. Hans Reitzels Forlag 2006 Dencik, Lars et al.: Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reitzels Forlag. 2008 Diderichsen, Agnete: Den psykologiske arv et tilknytningsteoretisk empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder. DPU s Forlag 2007 Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed. Akademisk Forlag 2004 Hansen, Mogens: Børns opmærksomhed. Gyldendal. København 2002 Hardt, Susan: Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag. København 2009 Hardt, Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed. Hans Reitzels Forlag 2006 Krag-Müller, Grethe: Ka selv vil selv. Men du må hjælpe mig! Aschehoug. København 2003 Madsen, Sven Aage: Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag. København 2002 Nielsen, Alva Albæk: Børnehavens betydning for børns udvikling en forskningsoversigt. SFI. Det nationale forskningscenter for Velfærd. København 2009 Pantley, Elisabeth: Sov igennem uden gråd. Hvordan man nænsomt hjælper sit barn til at sove igennem. Forlaget Aronsen. København 2006 Plate, Christin: Sociale netværk Et sundhedsfremmende perspektiv. Munksgaard, 2000 Poulsen, Annette: Aktive vurderinger. En sundhedspædagogisk metode til værdiafklaring. Komiteen for Sundhedsoplysning 2010 Saugstad, Tone & Mac-Zagal, Ruth: Sundhedspædagogik for praktikere. 2. udgave3. oplag Munksgaard 2005 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektiskperspektiv. Akademisk Forlag. København 2005 Smith, Lars: Tilknytning og børns udvikling. Akademisk Forlag. København 2003 Stern, Daniel m. fl.: Moderskabskonstellationen. Hans Reitzels Forlag. København 1999 Stern, Daniel: Et spædbarns dagbog. Hans Reitzels Forlag. København 2005 Sundhedsstyrelsen. Børn og unges sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. Center for forebyggelse 2008 Thorning, Marion: Børns søvn. Gyldendal. København 2002 Thorning, Marion: Lær at løse konflikter. Frydenlund 2009 Thorning, Marion: Mens tid er Konfliktløsning mellem børn og forældre. Frydenlund. København 2005 Tinleff, Henrik: Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 1. Kognitivt Forlag, København, Danmark 2008 Tinleff, Henrik: Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 2. Kognitivt Forlag, København, Danmark 2008 Wistoft, Karen: Sundhedspædagogik viden og værdier. Hans Reitzels Forlag 2009 16

Manual til mødegange

Mødegang 1: Familier er forskellige, sanser og mælk. 6 uger før termin. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 5-10 min 2: Familier er forskellige - og at få barn (igen!). Sundhedsplejerske ca. 30 min. i alt. Jordemoder er med den ene gruppe når de er opdelt. Oplæg på ca. 10 min Gruppesnak i ca. 10 min Opsamling i ca. 5 min 3: Graviditetens psykologi. Jordemoder, ca. 15 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. At forældrene finder ud af, at familier er forskellige både mht. antal, historie, kultur. Samt, at det omgivne samfund også har stor betydning. Begrebet tilknytning introduceres og hvorfor det er så væsentligt. At forældrene får kendskab til psykiske reaktioner på graviditet, fødsel og forældreskab (som mand og kvinde). Byder velkommen. Fortæller lidt om forløbet og lidt om dig selv. Aftaler fortrolighed ift., hvad deltagerne kan sige til udenforstående om, hvad der sker på holdet. Aftaler om fx afbud, til hvem osv. Kort runde, hvor hver enkelt forælder fortæller lidt om sig selv og deres forventninger til forløbet. Neutralt oplæg: Familier i dag (sammensætning, samfund, historie, kultur). Kønsopdelte grupper: Forældrene fortæller om deres forventninger til forældreskabet. Forestillinger ift. kontakt, tryghed og omsorg. Forventningerne til forløbet afstemmes. I styrer, at forældrene uddyber deres egen baggrund en smule. Tilpas efter forældregruppen. Holder et kort oplæg. Bygges på eventuelle erfaringer fra forældrene. Klarhed over tilbuddet til forældrene. Forældrene føler sig velkomne. Der skabes en rummelig atmosfære, hvor meget kan siges og afprøves. Giver viden om børn og familieliv bredt. Giver brede rammer for, hvad en familie kan være, og hvilke forhold, der påvirker småbørnsfamilier. Giver et lille indblik i de enkeltes syn på deres kommende forældreskab og deltagelse i forløbet. Klarhed omkring forestillinger om tilknytning til barnet. Forældrene får mulighed for at fortælle om egne erfaringer og høre de andre forældres erfaringer. Efterfødselsreaktioner hos kvinde som mand afmystificeres, og forældrene får at vide, hvor de kan får hjælp. God stemning. Tryghed på holdet. Hjælper til at skabe sammenhold. Forældrene får tænkt lidt over egen historie og får en bid af de andres. Accept af forskellighed på holdet styrkes. Forældrene lærer hinanden en smule at kende. Relationer mellem forældre/kommende barn styrkes. Forældrene bliver opmærksomme på egne og hinandens reaktioner og får viden om, hvornår de skal søge hjælp, hvis der er tegn på efterfødselsreaktioner. Pause, 10-15 min Netværksskabende. 18

4: Det ufødtes og nyfødtes sanser. Ca. 15 min. Jordemoder tager ufødtes sanser og sundhedsplejerske tager nyfødtes sanser. 5: Mælk til det nyfødte barn. Ca. 45 min i alt: Oplæg om amning: Jordemoder om de første timer efter fødsel (ca. 15 min) At forældrene får ny og for nogle overraskende viden. Få sat barnet på dagsordenen. Hold kort oplæg om barnets forskellige sanser og stimuler forældrenes interesse. Tilknytning under graviditeten! Svarer på yderligere spørgsmål fra forældrene. Især mændene vil sikkert være tiltrukket af den konkrete viden. Viden giver forældrene handlemuligheder. Styrket tilknytning mellem forældre og barn. Forældrene er optaget af barnets sanser, når de får deres barn og bruger deres viden (skærme mod kraftige indtryk stimulere sanserne noget at se på, lytte til). Forældrene får faktaviden om barnets kompetencer mht. mad i de første døgn amning og flaske drøftes, og det legaliseres at gøre det, man har lyst til - set ud fra positionen som både mand og kvinde. Forældrene bliver opmærksomme på de rent fysiske forhold at sidde/ligge godt. Sundhedsplejerske om det videre forløb (ca. 15 min) Fælles fordele/ulemper på tavlen (ca. 15 min) At forældrene præsenteres for mad til barnet set fra barnets perspektiv. Og efterfølgende fra de voksnes perspektiv. Oplæg: Jordemoder: Den vågne periode efter fødslen (hud mod hud), reflekser, ammestillinger, råmælk, intuition, antistoffer. Sundhedsplejerske: Det videre ammeforløb, mælkefaser, rytme, brystspænding, brystbetændelse, svamp, ømme brystvorter, myter, barnets kompetencer, forskellige ammeforløb, opbakning, flaske. Fordele/ulemper ved amning/flaske. Laver skema på tavlen (Forældrene tænker over det i 5 min inden og 10 min samlet på tavlen). Introducerer socialt netværk som ressource for småbørnsfamilier. Forældrene får kendskab til barnets kompetencer mht. at spise hvad sker der lige efter fødslen, hvad sker der i de første døgn, og hvordan kan forældrene stimulere amning og evt. flaske. Forestillinger om de to næringsformers fordele og ulemper bliver italesat af forældrene. 6: Netværk. Sundhedsplejerske ca. 15-20 min. Jordemoder går (desværre ikke mere tid) At forældrene kan bruge deres netværk aktivt. Forældrene overvejer hvem, der kan støtte hvornår hvad har de brug for. Overføres til livscirkel i relation til betydning/nærhed. En nuværende og en fremtidig. Forældrene tænker over deres families og venners betydning, og hvad det kan betyde som småbørnsfamilie. Forældrene får overblik over eget forhold til netværket og par udveksler erfaringer og ideer med hinanden. Forældrene bliver mere bevidste om deres eget sociale netværk, og hvordan de godt kunne tænke sig at være sammen med familie, venner og kollegaer, nu de får barn. Både som par og som enkeltindivider. Forældrene overvejer, hvilke personer, de tillægger betydning i fremtiden. 19

7: Tips, ideer mm. Sundhedsplejerske ca. 5 min At forældrene ved, hvor de kan finde information, allerede nu, så de har mulighed for selv at gå videre med emnet. Skriv ORLOV på tavlen. Forældrene siger hvad de tænker det skrives op. Gør opmærksom på hjemmesiderne: www.dinbarsel.dk, www.borger.dk Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Forældrene får mulighed for at overveje, hvad de synes, som forberedelse til at gå videre rent konkret. Forældrene får nyttig viden fra de andre forældre, som er brugbar for dem. De kan bedre træffe beslutning eller evt. søge yderligere råd og vejledning. Noter/Fokus punkt 1: o Det er et programsat forløb med deraf følgende muligheder. o Aktiv deltagelse bidrager med tanker, følelser og erfaringer (især de positive) o Afgørende fortrolighedsrum arbejdende værksted, hvor man kan øve sig i svære ting o Der kan opstå svære følelsesladede situationer. Det forsøges at anvende disse til læring for alle under hensyntagen til den enkelte. o Hvordan reagerer underviserne, hvis der kommer ting frem, der kræver yderligere støtte end Familie på vej. o Det vigtigste er at komme! Noter/Fokus punkt 2: Oplæg: Statistik på familiestruktur Hvordan forestiller I jeres liv med barn og det at blive forældre. Familier er forskellige. Hvert fjerde barn har halvsøskende, der er ca. 150.000 enlige kvinder med børn og ca. 32.000 enlige mænd med børn, og næsten en tredobling i 2014 i antallet af ægtepar med samme køn med børn. 83% 3 årige bor med begge biologiske forældre. 13% med deres mor. 16 % i forskellige familier (fraskilt/anden partner). Find flere tal her: http://www.dst.dk/da/statistik.aspx#0 Du skal have barn (igen): Tilknytning vha. åbne spørgsmål. o Hvordan har du det med at være gravid? o Hvordan forestiller du dig, dit barn er? o Hvordan ser du dig selv som forælder? o Hvad vil du gerne videregive fra din egen barndom? o Hvordan vil det påvirke jeres parforhold? 20

Noter/Fokus punkt 3: Få bragt forældrene meget på banen. Kort oplæg og åbne spørgsmål. o Psykiske reaktioner på graviditet, fødsel, forældreskab, sex samt efterfødselsreaktioner/depressioner. o Tanker, frygt og glæder. o Forventninger til fødsel og partneren. o Hvad sker der med kroppen fysisk, og hvad betyder det. Naturlige ændringer i sexlivet før og efter fødsel. Behovet for afklaring parmæssigt. o Faderskab (usikker og rådvild, nærværende far), Moderskab (modstridende følelser) og parforholdet (anderledes samspil og letpåvirkelige følelser). o Behov for at se fødestedet. Noter/Fokus punkt 4: Ud fra Syn: Ufødte: Hvad kan barnet se, hvad er udviklet. Nyfødte: Afstand, kontraster, ansigter. Høre: Ufødte: Reaktion på lyde. Nyfødte: Genkendelse, musik/sang. Smag: Ufødte: Drikker af fostervandet. Nyfødte: Smagsstoffer i ammemælk/modermælkserstatning. Lugte: Ufødte: Gennem fostervand. Nyfødte: Mors mælkeduft. Føle: Ufødte: Huden som føleorgan. Nyfødte: Beroligelse, oral sansning. Balancesans: Ufødte/Nyfødte: Det indre øre. Konkrete/praktiske eksempler understøttet af viden. Følelsesmæssige bånd mellem jer og barnet opstår allerede under graviditeten: Der mærkes liv, fysisk kontakt I snakker med hinanden om barnet " Hvem mon det er?/hvordan mon baby er?" Snakker med baby i maven Har forestillinger om barnet 21

Disse følelsesmæssige bånd = barnets garanti for, at I som dets forældre reagerer hensigtsmæssigt på at opfylde barnets behov. Det er med til at skabe fundamentet for den vigtige tilknytning mellem jer og barnet. Noter/Fokus punkt 5: Tegn på sult. Henvise til undersøgelse om, at ammebørn er hurtigere til at acceptere nye smage kontra flaskebørn. Spørgsmål mødre: Hvad er det, der gør, at du tænker, at amning/flaske er det rigtige for dig og dit barn? Spørgsmål fædre: Hvad tænker du, at din rolle ift. amning/flaske indebærer? Underviseren spørger uddybende og supplerer med viden. Vis evt.: Video om amning http://youtu.be/djaqq1d2_74 Noter/Fokus punkt 6: Begge forældre får ny rolle i familien ved første barn. Kan forældrene forberede sig på forhånd på de ændrede roller? Hvordan påvirker det forholdet til egne forældre og til den øvrige familie og venner? Livscirkel 1: Mennesker man kender og holder af. Aktiviteter, der skal holdes fast på. Livscirkel 2: Når barnet er kommet. Hvad kan den enkelte godt tænke sig. Forældrepar finder fælles styrker og anvendelse af ressourcer. 22

Mødegang 2: Fødsel og den spæde kontakt. 4 uger før termin. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 5-10 min 2: Fødsel. Jordemoder ca. 60 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. At forældrene får drøftet fødslen og fx fars rolle, smerter mv. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Fokuser positivt på den normale fødsel. Den normale fødsel.: Fødslens start, vandafgang/veer, henvendelse fødeafdeling hvornår, hvad kan gøres hjemme, praktiske ting at have med - telefonnumre og parkering, fødslens faser, fødestillinger, partner/forventninger/rolle. Spørgsmål: Hvem skal med, og hvorfor dem - specielle ønsker til din fødsel. Anderledes fødsel: Igangsættelse hvornår og hvorfor, hvordan stikpiller, HSP (tage vandet), ballonkateter. Vestimulerende drop, sugekop, kejsersnit, skalp ph, epis.(klip), kontinuerlig overvågning. Opmærksomhed omkring den enkelte familie. At forældrene får mere viden om fødslen. Viden giver forældrene tryghed og handlemuligheder. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene styrkes til den forestående fødsel, så de ved, hvad der muligvis sker, og accepterer, hvordan de selv gerne vil have det. Pause, 10-15 min Netværksskabende. 3: Smertemestring/ smertelindring. Jordemoder ca. 20 min At forældrene opnår viden om mulighederne ift. håndtering af smerterne under fødslen. Hvad kan jeg gøre hjemme. Vejrtrækning, varme omslag, bad (vand), ilt, sterilvandspabler, morfin (sovedosis), TENS (nykøbing), epidural, pudendusblokade, infiltrationsanalgasi (ved suturering, spray og gel). At forældrene får en viden om fordele/ulemper og evt. bivirkninger ved mulighederne inden for smertemestring/smertelindring. Forældrene får nogle konkrete redskaber, de kan anvende samt ro og en tro på, at de/kroppen kan meget selv (ex. vha. åndedræt). 4: Første tid At forældrene overvejer, Forældrene finder positive ting ved Forældrenes forestilling om Barselsperioden foregår som 23

hjemme. Sundhedsplejerske ca. 20 min. hvad en god barsel er for dem. Fokuspunkter i den første tid. Følelsesmæssige bånd mellem barn og forældre. barselsperioden. Gæster/fester. Fordeling af praktiske gøremål, besøgstid, ansvar. Ro, sige fra. barselsforløbet hjemme bliver mere klart. De hører om andres forestillinger og vurderer indholdet. forældrene ønsker sig. De planlægger ro og rummelighed til det nye forældreskab. 5: Tips og idéer. Sundhedsplejerske ca. 5 min Opsamling af dagen. Præsentation af programmet for næste gang. Kort mulighed for, at forældrene kan kommentere forløbet. Overvej behagelige spisepladser i hjemmet. Hvad kan jeg gøre for at stimulere relationsdannelse? Dagen afsluttes. Skabe interesse for næste gang. Styrket gruppefølelse og lyst til at komme igen næste gang. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus punkt 4: Den første tid hjemme: Hvordan tænker I, at den skal være? Der er jo en del fysisk forberedelse - såsom udstyr m.m., men ikke alt kan forberedes, og andet kan I have drøftet forinden. Hvordan forbereder I jer rent praktisk? Hvad tænker I, at et spædbarn har brug for (En tryg forældrefavn, mad, et sted at sove og masser af kærlighed - ro og ingen stressede forældre)? Hvordan forestiller I jer den første tid hjemme? Hvad tænker I om gæster - hvordan skal det foregå? (Mors energi, opvartning? Hvad må de? Holde baby, kysse, hygiejne m.m.) Husk: Vær tro mod jer selv, det er helt ok! Jeres barn - selvom andre også er meget glade. Sæt grænser - ud fra hvad jeres barn har brug for. Se på jeres barn, dets reaktioner og ikke mindst jeres egne reaktioner. Træthed, smerter, grådlabil m.m. Tal gerne sammen om det, også allerede nu - og støt hinanden i at sige fra! Hvordan har du/i det med at sige fra? 24

Mødegang 3: Søvn og gråd. Barnet er 5 uger. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 1 (holdansvarlig) 5-10 min 2: Fødslen Sundhedsplejerske 1. ca. 25-30 min. Sundhedsplejerske 2 optager undervejs 5-10 min med ipad. 3: Forældre vil sove igennem Sundhedsplejerske 2, ca. 20 min Sundhedsplejerske 1 kigger på optagelser 4: Søvn/Gråd Sundhedsplejerske 2, ca. 20 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe en god stemning. At forældrene får fortalt én sætning om fødslen. At forældrene får kendskab til søvn og søvns betydning for voksne og børn. At give forældrene viden om spædbørns gråd, og hvordan de tackler den. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Fortæl forældrene om formålet med optagelsen under punkt 2 det er okay at sige nej. Sørge for udveksling af erfaringer og betragtning af børnene. Fædrene siger én sætning om fødslen (Hvad var det bedste ved fødslen?) og Mødre siger to ord om barnet. Der optages 5-10 min med fokus på samspil/den spæde kontakt. Oplæg: Søvns betydning for voksne og børn - behov Forældrene fortæller om deres erfaringer/holdninger i øvelsen 4 hjørner. Afdæk bagvedliggende årsager med uddybende spørgsmål. Efterfølgende pointeres vigtige holdepunkter inkl. at spædbørn ikke er beregnende. Opmærksomhed omkring den enkelte familie. Forældrene får sagt en enkelt ting om fødslen og en enkelt ting om barnet. Alle får nu fortalt at de har født, og at der er kommet børn til gruppen. Forældrene får omsætbar viden om spædbørns søvn. Forældrene ved, at der er forskel på børns og voksnes søvn. Forældrene får tænkt over deres reaktionsmønstre mht. babygråd. Om at miste besindelsen, og hvilke ting/handlinger, der måske kan hjælpe. De overvejer, hvad de vil gøre ved babygråd. De justerer muligvis deres holdninger. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Alle bliver set og hørt, og forstår, at børnene er forskellige. Rummelighed på holdet. Forældrene tager hensyn til barnets signaler og bliver i stand til at tilfredsstille barnets søvnbehov. Forældrene kan håndtere en presset situation, når barnet græder meget, og undlade hårdhændet behandling af spædbarnet. De øver sig i at støtte hinanden. Pause 15 min Netværksskabende. 5: Samspil, den spæde kontakt Sundhedsplejerske At forældrene ser eksempel på positivt stimulerende samspil Den spæde samtale og kontakt: Overog understimulering. Forældrene får tænkt over, hvordan de kan have et positivt samspil med en lille baby på 1-2 Forældrenes forventninger til den spæde kontakt justeres og de får ro og lyst til at 25

1, ca. 30 min mellem voksen og baby. At forældrene får en viden om effekterne af det helt spæde samspil ift. tilknytning. Tilknytning - hvordan, hvad kan man gøre for at sikre god tilknytning. Bruger optaget video eller babytalk fra youtube kun hvis der ikke er noget brugbart fra holdet. mdr. De får konkret viden om, hvordan de kan agere i den spæde kontakt med deres barn. møde deres barn i det spæde samspil. 6: At svøbe Sundhedsplejerske 1, ca. 10 min 7: Tips og idéer. Sundhedsplejerske 1, ca. 5 min At forældrene får afprøvet en enkel metode, som måske kan hjælpe et uroligt barn. Opsamling af dagen. Præsentation af programmet for næste gang. Praktisk demonstration af svøbning. Kort mulighed for, at forældrene kan kommentere undervisningen. Hvad kan jeg gøre for at stimulere relationsdannelse? Konkrete tips til at få et uroligt barn til at sove. At give viden om et konkret værktøj. Dagen afsluttes. Skabe interesse for næste gang. Forældrene får handlemuligheder og ro til at hjælpe deres barn med at sove. Styrket gruppefølelse og lyst til at komme igen næste gang. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus punkt 3: I stort set alle familier med et spædbarn vågner barnet flere gange hver nat. Ofte sulten (mæt for at kunne sove) Lille mavesæk - 3 timer om at tømmes Skifte bleen Beroliges - urolig søvn, gråd - kan have behov for kropskontakt og tryghed. OGSÅ DE VOKSNES søvn hakkes i stykker. Hvad gør det ved jer? Hvordan reagerer I? Kendte I til den side af jer selv og hinanden, INDEN I blev forældre? 26

Mor har en fordel i ammeperioden ved at amme om natten, frigives hormoner: Prolactin og Oxytocin. En ammende mor får ca. 40 min mere søvn, end hvis barnet får flaske på trods af, at flere kan erfare, at barnet sover længere stræk ved modermælkserstatning. Hvad er søvn? - Hvorfor sover vi? Hormoner frigives ved natamning Påvirker kropsfunktioner - som sættes på vågeblus (hjertefrekvens, vejrtrækningen, tarmbevægelser m.m.) Man genopbygger, på celleplan, lader op mentalt, = føler sig udhvilet. Immunforsvaret styrkes, arbejder bedst (sover, når man er syg...) Væksthormoner frigives og virker i højere grad, end når man er vågen. Hjernen er AKTIV, der sorteres og lægges indtryk på hylder så der er plads til nye, når man vågner igen. RO TIL AT GRO! Søvnfaser: Indsovningsfase: Hvor man falder HELT i søvn, spædbørn kan være op til 20 min om det længere end voksne. Drømmefase/søvn/REM søvn, hvor tingene bearbejdes. Meget dyb søvn. Halvdelen af søvnen er REM - hvor barnet nemt vækkes, ammes og sover videre. Kan veksle mellem dyb og overfladisk søvn. Søvnbehov: Antallet af timer, de sammenhængende og fordelt over døgnet, ændrer sig i takt med alderen - men er også individuelt og kan variere. VIGTIGT at sove når man føler sig træt - også mor. Hvis man har været vågen flere gange om natten - husk I har barsel - og få hvilet i løbet af dagen! Alder: 1-4 uger: o 15-18 timer/døgnet. Ingen rytme - uregelmæssigt ift. nat og dag (I kan forsøge at vise nat og dags forskelle med mængden af lys og lyd). o Sult/mæthed hænger sammen med/betydning for mængden og rytmen ift. søvn/vågenhed. o Barnet kan have svært ved at sove alene - da det ofte har behov for tryghed, for at kunne sove. 27

1-6 måneder: o Sover barnet 14-15 timer/døgnet. Har 1-3 vågne perioder, hvor det ikke sover mellem måltiderne. o Den faste rytme kan gradvist blive etableret i denne periode. Kan hjælpe barnet med at få et mønster ved at få rutiner og vaner, som gentager sig. Ofte aktuelt i 2-3 mdrs. alderen. De fleste børn vil ofte have behov for lidt hjælp til at falde i søvn, trods mæthed og træthed. Allerede nu - hvor jeres barn ikke er så gammelt - er det fint med nogle rutiner, som barnet bliver tryg ved ex. en nusseklud, en bamse, en melodi m.m. Men husk også, at det er individuelt, hvad der virker - det er jeres barn, og I skal sammen finde ud af, hvad der er godt for jeres familie. Hvordan ser jeres barns søvn ud? Hvad gør I, når det skal sove? Noter/Fokus punkt 4: 4 hjørner: Søvn og gråd hvordan reagerer I, som forældre? Formål med øvelsen: Får tænkt efter, tager stilling og føler sig sikker i sit valg af handlinger. Udtrykke synspunkter, begrunde og omsætte til handlinger. Handle som man plejer, eller ændre dem pga. anden inspiration. Dilemma: Det er aften og jeres barn skal sove. Men han/hun græder voldsomt, når I forsøger at putte ham/hende i hans/hendes seng. Han/hun har ikke sovet i flere timer, så hvad gør I? Til Underviser: Intet rigtigt/forkert. Målet er sikre og bevidste handlinger. Der skal vælges handling ud fra fordele, ulemper og konsekvenser. Efterfølgende bidrager jeres faglige viden med konsekvenserne af forældrenes valg. Vælg det, af de fire hjørner, du synes passer bedst til den måde, du forestiller dig, at udfordringen løses på. Tænk lidt over det, inden du vælger hjørne man kan ikke skifte hjørne, førend øvelsen er slut. Hjørne 1: Her skal du stå, hvis du mener, at han/hun snart falder i søvn. Han/hun skal lige have lov til at græde ud. Hjørne 2: Her skal du stå, hvis du mener, at han/hun ikke skal græde sig i søvn. Han/hun skal vugges i søvn i dine arme. Hjørne 3: Her skal du stå, hvis du mener, at han/hun skal lægges i sengen og så tages op efter 2 minutters gråd, trøstes og så atter lægges. Græder han/hun igen, så fortsætter du med at lægge hende 2 minutter i egen seng, trøste, osv. Hjørne 4: Her skal du stå, hvis du har en helt 4. løsning. 28

Når forældrene har placeret sig, stiller underviseren spørgsmål i et hjørne af gangen. Start i det hjørne hvor der står færrest. Alle forældre i hvert hjørne skal have et par spørgsmål hver. Vær værdineutral og nysgerrig! Typiske spørgsmål: Hvad tænkte du, da du skulle vælge hjørne? Har du oplevet, at denne metode virker? Hvordan tror du, dit barn oplever denne metode? Hvordan påvirker det dig, at han/hun græder? Hvordan påvirker det din partner? Hvad er fordelen ved at gøre det på denne måde? Kan der være noget negativt ved denne metode? Til 4. hjørne: Prøv at fortælle om din helt 4. løsning. Hvorfor tror du, at den virker? Hvad er det gode ved den metode? Kan der være noget negativt ved denne metode? Hvordan fandt du frem til, hvad der virkede? Hvis der er forældre, der vil skifte gruppe, kan de gå over til den gruppe, de mener, repræsenterer deres synspunkter. Der samles op ift., hvordan man som forældre tackler hinandens eventuelle forskelligheder og støtter hinanden. Efterfølgende teorikobling: Gråd kan være signal om behovet for at sove: Ofte er der en sammenhæng mellem søvn og gråd! Det er af stor betydning, at barnet puttes, når det er træt - viser tegn på træthed - på samme vis som når barnet er sulten m.m. Spædbørn kan blive "overtrætte". Så er det endnu sværere for barnet at finde ro og derfor mere grædende. Vigtigt: At man afstemmer sine handlinger med barnets signaler - på det niveau, barnet giver udtryk for det. 29

Ex: Lidt urolig = lille tiltag! Reel gråd = tages op, ikke være for ivrig - kan da forstyrre mere end gavne. MEN - Ikke altid let at finde ud af, hvorfor barnet græder. Forsøge sig frem (ble, mad, tryghed, vugges i favnen, svøbes, synge, ro, holde i hånd - for varmt - så tøjet af, bar numse på puslebordet m.m.). Fakta om gråd: Spædbørn græder 2-3 timer i døgnet, nogle mere end andre. Sammenhæng mellem at være træt og gråd. Puttes, når træt - søvn kan ikke udskydes evt. forsøge at putte barnet ved første tegn på træthed, hvor barnet evt. selv kan falde i søvn uden de store tiltag. Hvis ikke - Risiko for mere træt = mere gråd = sværere at falde i søvn. Afstemning er vigtig. HUSK: Gråd = Behov for hjælp/trøst. ALDRIG græde sig i søvn - alene i søvn. Vær varsom med formuleringen hvis nogle forældre har valgt denne metode! Detektiv på årsagen til gråd, hvad fortæller jeres barn jer. Hvis fortsat gråd... Også altid OBS om barnet kan være sygt. Hvis umulig at trøste - da husk på at bede om konkret hjælp. HVAD GØR I? Søvnmangel: For de voksne: Bliver træt, irritabel, mister overblikket og alt er belastende, dårligt humør, udmattet, og du kan miste besindelsen og tænde af. For spædbarnet: Træt, uroligt og græder let, hjernens produktion af stoffer, der styrker barnet mindskes, langsommere udvikling, drømme og søvn undertrykkes, den generelle trivsel påvirkes. Fortæl om konsekvenser af at ruske: Mulige hjerneblødninger, hjerneskade, død. Fortæl om, hvad forældrene kan gøre, hvis de er ved at miste kontrollen over dem selv. Noter/Fokus punkt 5: Giv forældrene konkrete eksempler på, hvordan de kan agere i samspillet med barnet. TILKNYTNING - handler om: At kunne se og læse barnets behov. Forstå og reagere på de signaler barnet viser. Nærhed og omsorg. 30

Ud over behov som mad og søvn - og tryghed, nærhed, trøst m.m. Gråd: Reagere beskyttende og trøstende. Smiler og pludrer: Smile og pludre tilbage. I barnet opstår: Tryghed, tillid - når det oplever/mærker, at I ser, forstår og reagerer på de signaler, det viser (viser det jo med sine sanser) => Det er gennem alle disse gensidige følelser, der automatisk dannes den vigtige tilknytning. En proces, hvor I lærer jeres barn at kende. Og dets signaler - men det, der motiverer for at lære det, er de følelser, der er mellem jer. BARNET: Udvikler sig i takt med, at du giver det omsorg, reagerer på dets behov og signaler. 1 mdr.: o Samspil med barnet. Barnet tager et initiativ på 4 måder. Barnet ser på noget Barnet siger en lyd Barnet bevæger sig Barnet viser en følelse o Det er vigtigt for barnets udvikling, at vi følger barnets initiativ. Ved at sætte ord på barnets handling eller følelse: Barnet føler sig set og får lyst til at tage nye initiativer. Barnet får styrket selvtillid og selvværd Barnet får hjælp til at koncentrere sig. 2 mdr.: o Leg med dit barn o Se, hvad dit barn er optaget af o Sæt ord på det, barnet er optaget af (du ser bamsen - øger barnets koncentrationsevne) o Bekræfte barnet (ja, den er fin - giver barnet selvværd) o Giv barnet tid til at se på bamsen o Sæt ord på barnet igen (bamsen har sløjfe på - giver barnet selvværd) o Bekræfte barnet (bamsen er spændende - giver barnet selvværd) o Dialog med barnet om (Bamsen legen) 31

Gråden: Er jeres barns garanti for at få jeres omsorg. På baggrund af de følelsesmæssige bånd, der er mellem jer og jeres barn, får I lyst til at løse det, der ikke er rart for barnet. Ex: Gråd er altid et udtryk for, at jeres barn har behov for at få opfyldt et behov - kalder på jer, ønske om at noget skal ændres - ønsker trøst. Ex: Barnet smiler og pludrer => beder om, får jer til at smile og snakke tilbage. Spørgsmål i plenum: Hvordan mærkes uro? Fornemmer I barnets stemning, søvn mm? Hvis baby virker urolig. Hvornår? Hvordan forestiller I jer at give barnet kontakt, tryghed mm.? Klip: Fra holdet eller babytalk youtube klip http://www.youtube.com/watch?v=-nv0qwq6egg Samspil, som er en del af tilknytningen mellem far/mor og barn. Film: Hvad ser I? Hvad tænker I? Hvem tager initiativet til kontakt? Afstemmer/spejler mor/far kontakten? Barnets behov/signaler? Spørgsmål: Hvad tænker I omkring det med at tolke barnets signaler? Vil det let/svært at tolke barnets signaler/behov? Husk Det handler om at lære hinanden at kende. I må prøve jer frem. Men hvad skal der til - En god blanding af: Sund fornuft 32

Intuition Viden Fantasi Jeres følsomhed for barnet = det hele udvikles i takt med jeres erfaringer - men også brug af netværk, og kurset her. Husk at spørge om hjælp! Opsummering: En tryg tilknytning at barnet oplever og ved, at I er dets primære omsorgsgivere at det trygt kan udforske den store verden senere hen i sin udvikling og er lig med et solidt ståsted her i livet - med til at jeres barn får et stærkere selvværd. Ved ca. 1,5 år er den grundlæggende tilknytning på plads. Hvis der er tid: 8 mdr.: Brug som eksempel på fremtidigt samspil o Positiv ledelse - når der er en opgave, der skal løses. o Se hvad barnet er optaget af, sæt ord på barnets følelser eller handling (det er at forberede barnet på, at der skal noget) o Tydelig start (Du skal have tøj på) o Sig til barnet, hvad du vil have, det skal gøre (løft benet) o Bekræfte barnet (det var godt) o Lav en god stemning (Venlig og bestemt stemme og smil) o Vær forudsigelig, så banet kan følge med (Jeg giver dig blusen på) o Tydelig slut (Nu er vi færdige og du er fin) 33

Mødegang 4: Rutiner og udvikling. Barnet er 3 måneder. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 1 (holdansvarlig) 5-10 min 2: Man kan sove sig til meget Sundhedsplejerske 2, ca. 20 min 3: Ansvar/Opgaver og Netværk Sundhedsplejerske 1, ca. 25 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. At forældrene finder ud af, at nattesøvnen ofte bliver afbrudt, når man har et spædbarn. At forældrene får realistiske forventninger og kan håndtere nætterne. At forældrene får tænkt over, hvordan de mange opgaver og ansvaret for spædbarnet fordeles hjemme hos dem. Og hvordan netværket kan gavne. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Kort oplæg om søvn hos spædbørn og småbørn. Realistiske forventninger, søvnvaner og rutiner. Udgangspunkt i sidste mødegangs søvnemne hvordan er det gået? Styrer punktet, hvor forældrene udveksler erfaringer. Familieliv/netværk (når du har brug for støtte): Skala på linje Opmærksomhed omkring den enkelte familie. Giver viden om børn og søvn. Normaliserer, at vågne nætter hører spædbarnsperioden til. Påvirker forældrenes holdninger og handlinger. Forældrene får sat ansvar og fordeling af opgaver klart på dagsordenen. Forældrene udveksler erfaringer og får ideer af hinanden. De oplever, hvordan netværk kan være en beskyttelse og hjælp. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene får justeret deres forventninger og får nye strenge at spille på. Planlægger efter de vågne nætter. Forældrene får mulighed for at justere deres arbejds- og ansvarssystem. De får viden, der kan motivere dem til at tænke mere over deres netværk. Pause 15 min Netværksskabende. 4: Dit barns bevidsthedsniveau Sundhedsplejerske 2, ca. 15-20 min 5: Relationer Sundhedsplejerske 1 (+2), ca. 30 min på gulvet. At forældrene får indsigt i barnets forskellige former for bevidsthed. At forældrene ved, hvad der interesserer et spædbarn. Brug viden om sanserne. Kort oplæg med udgangspunkt i børnene på holdet og billeder/powerpoint. Bruger børnene aktivt og tager udgangspunkt i forældrenes observationer. Giver ultrakort oplæg om Forældrene får kendskab til forskellige bevidsthedsformer hos spædbarnet. Forældrene kan anvende viden i kontakten og afstemning med deres barn. Forældrene får kombineret viden, selviagttagelse og oplæg fra underviser. Giver accept af forskellighed og, Forældrene kan indrette deres kontakt med spædbarnet efter barnets bevidsthedsniveau. Forældrene kan tage udgangspunkt i barnet. Forældrene bliver bedre til at aflæse barnet og tage udgangspunkt i barnets behov og signaler. 34

At forældrene forholder sig til deres eget barns unikke udvikling. forskellighederne i denne aldersgruppe. Lægger vægt på, at børn er unikke. at der er mange måder, en udvikling kan foregå på. Det normale har vide rammer. Styrker sammenholdet i gruppen og accepten af forskellighed. Forældrene ser på de enkelte børn som unikke de pacer ikke og ser ikke ned/op på børn som bærer yderpunkter. Gruppen fungerer godt. Der er accept og plads til de enkelte, som de nu er. Styrket gruppefølelse og lyst til at komme igen næste gang. 6: Tips og idéer. Sundhedsplejerske 1, ca. 5 min Opsamling af dagen. Præsentation af programmet for næste gang. Kort mulighed for at forældrene kan kommentere undervisningen. Konkrete tips til at stimulere barnets udvikling netop nu? Dagen afsluttes. Skabe interesse for næste gang. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus punkt 2: Hvad gør I ved sovetid? Fortæl om din største succesoplevelse med dit barn og søvn. Hvorfor gik det så godt? Hvad er det bedste, du kan gøre for dit barn, når det er træt? Gns. sover børnene 14-15 timer i døgnet 4-6 timer sammenhængende om natten. Det er ikke længere sulten, der styrer nattesøvnen, men behovet for nærhed. Gentagelser skaber forudsigelighed, som barnet bliver tryg ved. Laver I vaner og rutiner? Noter/Fokus punkt 3: Ansvar og opgaver: Hvordan er det hjemme hos jer? Hvad går godt? Når Barnet har været urolig hele dagen? Hvis I begge er trætte efter en lang dag? Når der skal laves aftensmad, og barnet har brug for at være på armen? 35

Hvis du har været vågen mange gange i løbet af natten? Hvem skifter ble om natten? Hvordan fungerer nætterne i weekenden? Hvem trøster, når det ikke er pga. sult? Hvem putter det trætte og grædende barn? Hvem er hos barnet, når det ikke kan/vil sove om natten? Netværk: På linje - Skalaspørgsmål fra 1-5 (I meget ringe grad, I ringe grad, Ved ikke, I høj grad, I meget høj grad) Er det okay at ringe til din partner og bede denne om at komme hjem fra arbejde, hvis du virkelig har brug for søvn? Gør I brug af venner/familie, når I har brug for akut hjælp pga. træthed/magteløshed? Gør I brug af familie/venner ift. rengøring/indkøb/madlavning? Er det okay at få barnet passet, hvis I har brug for alene tid? Noter/Fokus punkt 4: Stadier i barnets bevidsthed: Vågen og opmærksom: Barnet er helt på. Blikket er klart, og kroppen er i ro. Det er muligt at få øjenkontakt. Barnet er åbent for nærhed. Aktiv vågenhed: Barnet bevæger sig. Det er muligt at få øjenkontakt, tumle og lege. Barnet nyder den kropslige energi. Døsighed: Barnet viser tegn på, at det er ved at være træt. Kun lidt energi og ikke oplagt til øjenkontakt kigger væk. Uregelmæssig søvn: Lidt bevægelse i søvne. Grimasser, øjenbevægelser under lukkede øjenlåg. Dyb søvn: Afslappet uden bevægelser, svært at vække. Gråd: Græder højt eller skriger. Kan være pga. sult, træt, urolig, bleen, ubehag. Vedvarende gråd: Vær rolig og vis barnet nærhed selv om intet virker. Noter/Fokus punkt 5: Under dette punkt og ved efterfølgende mødegange er undervisningen på gulvet/måtter! Vigtigheden af ømhed, nærhed, kontakt og øjenkontakt. Barnets forståelse af verden ud fra mors/fars ansigtsudtryk. Front indad i bæresele/klapvogn/sidder på skødet. Hvad sker der med det enkelte barn lige nu hvor er barnet i sin udvikling? Forskelle i tiden det enkelte barn er om at gennemføre et udviklingstrin/mestre en færdighed. 36

Mødegang 5: Motorik, turtagning og børnesygdomme. Barnet er 4,5-5 måneder. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 1 (holdansvarlig) 5-10 min 2: Det særlige ved dit barn Sundhedsplejerske ca. 15 min 3: Turtagning, støtte af den motoriske udvikling Fysioterapeut, ca. 45 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. At forældrene får blik for deres børns forskelligheder. Forældrenes accept af dette samt opmærksomhed på deres eget barn ud fra: At øge forældrenes følsomhed over for barnets initiativer og samtidig evne at give barnet udfordringer. At forældrene får zoomet ind på samspillet mellem barn og forældre, og hvordan de kan give det opmærksomhed. At de får muligheder for at overveje deres barns udvikling, og hvordan de kan fremme den. Hvilke hjælpemidler de bruger og hvorfor. Byder velkommen på gulvet! Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Styrer, at forældrene udveksler erfaringer (foregår på gulvet). Barnets unikke udvikling, forskellighed, initiativer, turtagning samspil. Optag evt. små videoklip med turtagning kun 1-2 klip vises (i slutningen af punkt 3). Praktiske motoriske alderssvarende øvelser. Fokus på sikkerhed og maveliggende. Forskel på forældre i leg. Motiver forældrene til at gøre noget, hvor de tager tur ud fra barnets initiativ. Drøftelse af, hvad der kan komme i vejen for turtagning og god kontakt tlf., tv, it. Drøftelse omkring familiens brug af hjælpemidler (bilsæde, bæresele, hoppegynge, skråstol mm). Opmærksomhed omkring den enkelte familie. Giver viden og erfaringer om børn og forskellighed. Understøtter turtagning, som er væsentligt i samspillet mellem forældre og barn. Motiverer til, at barnet fastholdes i aktiviteter, der kræver anstrengelser. Forældrene bliver fokuseret på turtagning, at de ser og følger barnets initiativ og lægger mærke til, hvilken rolle de selv spiler i kontakten med barnet. Hvornår de motiverer barnet og bringer barnet videre, og hvornår barnet slår fra af forskellige grunde. De bliver også opmærksomme på, når barnet er træt og mæt af kontakt. Forældrene får tænkt over, hvor deres barn er rent udviklingsmæssigt, og hvordan de kan støtte udviklingen. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene bliver mere fokuserede omkring deres barns udvikling og bliver samtidig mere accepterende over for andre børn, som er anderledes end forældrenes eget. Kontakten mellem forældre og barn stimuleres. Fastholdelse også af punkter, der kan være svære for barnet, kræver vedholdenhed og fantasi fra forældrene (maveliggende). Forældrene får styrket deres kontakt med barnet, især bliver de opmærksomme på turtagning, og hvornår barnet er træt. Forældrene er klar over, hvornår de afbryder kontakten og hvorfor. Forældrene får nye ideer til, hvordan de kan gøre ved at se og høre på de andre forældre og deres overvejelser. 37

Pause 15 min Netværksskabende. 4: De gode og dårlige dage Fysioterapeut, ca. 15 min At forældrene får drøftet deres erfaringer med, at dagligdagen kan være meget uforudsigelig. Forældrene finder ud af, hvordan de andre tackler især de dage, hvor barnet er pirreligt, eller den enkelte forældre er træt oven på hårde nætter, sygt barn osv. 5: Tvivl om du gør det rigtige Sundhedsplejerske Ca. 15 min 6: Alm. børnesygdomme Sundhedsplejerske ca. 20 min 7: Tips og idéer. Sundhedsplejerske 1, ca. 5 min At forældrene arbejder med den autentiske forælder. Hvornår er de en overbevisende og sikker forælder? At forældrene får viden om de mest almindelige sygdomme, symptomer, reaktionsmåder og forebyggelse. At forældrene deler erfaringer om syge børn. Opsamling af dagen. Præsentation af programmet for næste gang. Kort oplæg omkring håndtering af de gode dage og de andre dage med udfordret samspil. Giv dem løsningsfokuserede redskaber til gruppediskussion. Efterspørg forældrenes egne erfaringer. Kønsopdelt snak i 10 min fysioterapeut med én gruppe og sundhedsplejerske med den anden. Ønsker til partner! Tager udgangspunkt i konkrete situationer, som muligvis er kommet frem under punkt 4. Hvordan kan situationerne vendes positivt? Hvor kan forældrene få bistand fra? Oplæg omkring opmærksomhedspunkter ved de mest almindelig sygdomme. Kort mulighed for, at forældrene kan kommentere undervisningen. Hvor får jeg min information fra? Og hvordan er kvaliteten hvem er det fra? Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Forældrene får set på, hvornår deres forældreskab fungerer godt hvor de har succeserne hvornår de hviler i sig selv, om forældretøjet passer. Forældrene lytter og stiller spørgsmål. Der udveksles erfaringer og du fylder på omkring almindelig symptomer og forebyggelse. Dagen afsluttes. Skabe interesse for næste gang. At sætte usikkerhed på dagsordenen og hvordan forældrene kan arbejde med deres egne overbevisninger. Det kan fx være fleksibilitet i hverdagen, og at forældrene kan tage passende udgangspunkt i barnets behov uden fuldstændig at miste sig selv. Forældrene bliver bedre til at mærke dem selv i forældreskabet bliver klar over, i hvilke situationer de eventuelt har behov for bistand og støtte, og hvor de kan finde den type støtte, som giver øget sikkerhed og handlemulighed. Forældrene forebygger sygdomme i det daglige (tøj, mad, hygiejne) og kan reagere hensigtsmæssigt, når barnet bliver sygt. Får delt erfaringer og får gode ideer af hinanden. Styrket gruppefølelse og lyst til at komme igen næste gang. 38

Noter/Fokus punkt 2: Hvordan ser du dit barns udvikling? Hvad har udviklingsmæssigt ændret sig siden sidst? Hvad kan det lide/ikke lide at gøre? Den gode udvikling hos børnene opnås gennem samspil: Initiativer, gensvar, udfordringer til spædbarnet (med støtte, også selvom det er svært og udfordrende skal barnet fastholdes lidt). Bekræft initiativ (opmærksomhedsfokus, handling, lyde og ord, følelser) med ord og handlinger (anerkendelse, glæde og entusiasme følelse af at være betydningsfuld => selvværd Noter/Fokus punkt 3: Under de praktiske øvelser: Tage tur, Spejling, sæt ord på handlinger og følelser, forældremimik, øjenkontakt, effekt af over- og understimulering, brug af hverdagssituationer, balancestimulering. Sanglege under puslesituation. Bevægelsesfrihed motorisk udvikling Maveliggende på stor bold/over ben mm. Lagengynge og lagenslæde Trilleøvelser med legetøj Kolbøtter med støtte Vild leg/dans også med hovedet nedad Generelt: Øjenkontakt, positiv stemmeføring, vente på svar, gentag udtryk, bekræft følelsen hos barnet med ord, koncentreret tid til samvær uden afbrydelser. Hjælpemidler og brug heraf åbne spørgsmål. Fokus på indadvendte børn. Jeg bruger (babystol, hoppegynge, gangstol, skråstol, bæresele, slynge, autostol, aktivitetscenter mv.) Fordi.. Jeg synes, det er Jeg ville ønske 39

Noter/Fokus punkt 4: Løsningsfokuserede redskaber, ro, rutiner, forudsigelighed. Svære situationer med et udfordret samspil mellem forældre/barn og forældre/forældre. Tilskynd at trække på styrker og ressourcer, som normalt er tilsløret af deres reaktioner på situationen. Eks.: Far kommer hjem fra arbejde efter en lang dag og finder et hjem, der roder, en grædende/utilfreds baby og en grådlabil Mor. Dialog i kønsopdelte grupper: Hvordan kan vi anerkende hinandens indsats i denne situation? Hvordan kan I som forældre hjælpe hinanden? Hvordan kan jeg hjælpe? Undersøger situationen og følelserne og giver rum/luft til at udtrykke frustration. Hvad har du forsøgt? Komplimenter/Ros indsatsen Hvad vil du gerne ændre? Sender et budskab om, at man har kontrol. Hvad har været til hjælp indtil nu? Mere af det, der virker! Noter/Fokus punkt 5: Navigere rundt i tilgængelig viden, udlever oversigt over tilbud i kommunen. Fagpersoner: Læge, sundhedsplejerske, pædagog. Forældre, venner/bekendte. Bøger, hjemmesider, facebook, blogs Ændring af vaner mod og beslutsomhed. Hvor kommer tvivlen fra? Spørger og får forskellige svar! Ikke én sandhed! Det afhænger af dit barn, dig, egne holdninger, netværk, traditioner daglige erfaringer fra egen praksis eksperter i eget barn! Så prøv Noter/Fokus punkt 6: Forkølelser, influenza, dårlige ører, ondt i halsen, astmatisk bronkitis, astma. Febermåling Hvornår er man alvorlig syg? Forebyggelse, generelt og mod astmatisk bronkitis (rygning) Skoldkopper og skarlagensfeber Diarre køkkenhygiejne/håndhygiejne Drikke/spise under feber almen tilstand. Panodil?/Lægevagt? 40

Mødegang 6: Kommunikation, konflikter og opdragelse. Barnet er 7 måneder. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 5-10 min 2: Kontakter og konflikter i hverdagen Sundhedsplejerske Ca. 15 min Psykolog Ca. 30 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. At forældrene får overvejet, hvordan den almindelige dagligdag og parforholdet er lige pt. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Kort oplæg: Kontakter i hverdagen, hvor barnet påvirkes af situation og stemning. Hvis det er muligt, drøfter parrene det to og to. Oplæg: Temperaturen i parforholdet En hverdag i en børnefamilie med konflikter. Opmærksomhed omkring den enkelte familie. Det giver en rolig indgang i dagens emne om konflikthåndtering. Klargører forældrenes ståsted lige nu. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene bliver fokuseret på deres parforhold i dagligdagen og drøfter med hinanden, hvordan det går. Pause 10-15 min Netværksskabende. 3: Forholdet mellem forældre og barn. Sundhedsplejerske ca. 10 min Psykolog ca. 15 min At forældrene får mulighed for at overveje deres syn på børn og børneopdragelse. Sundhedsplejersken trækker hovedpointer op fra power point om, hvordan synet på barnet og børneopdragelse har ændret sig gennem tiderne. Dette sker i samarbejde med forældrene. Inkl. Ny fædrerolle. Forældrene får tænkt over, hvorfra opdragelse kommer, og hvordan deres eget og andres syn på børn og børneopdragelse også er formet af den tid, vi lever i, og den viden, der er til stede. Forældrene ser børnesyn som en proces og får tænkt på, hvilke overvejelser de gør sig, fx til forskel fra deres forældre eller andre. 4: Forældre som opdragere. Psykolog ca. 25 min At forældrene får overvejet, hvad de selv tænker om opdragelse. Psykolog starter dialog (start ud med Mind map) omkring forældrenes egen opdragelse. Glider over i kerneværdier. Dialog: Egne kerneværdier. Små vidensindlæg under vejs. Opdragelse med hjertet (Hæfte udleveres). Lad forældrene supplere med deres tanker om opdragelse. Forældrene får tænkt over deres syn på opdragelse hvad det er hvordan de lige nu opdrager deres barn hvad der går godt og hvor de gerne vil udvikle sig. Forældrene får et bevidst forhold til, hvordan de ser på børneopdragelse, og hvilket syn de har på opdragelsen af deres barn. Forældrene får mødt andre holdninger til opdragelse hos de andre forældre. De enkelte 41

forældrepar får drøftet noget, som de måske ikke tidligere har overvejet. Forældrene husker hvad der er sket, og kommer næste gang. 5: Tips og ideer. Sundhedsplejerske ca. 5 min Opsamling af hvad forældrene har fået med hjem i dag. Lytter til forældrenes erfaringer. Samler op og evt. reformulerer. Giver viden om næste gang KORT. Samlende og afrundende. Forældrene føler sig mødt og forstået. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus Punkt 2: De mange kontakter i hverdagen o Omgivelsernes påvirkning af det lille barn. o Forældrenes påvirkning/spejling. o Følelserne/stemning omkring det. o Den voksne som det stemningsmæssige gode eksempel i hverdagen under måltider, ved sengetid, i supermarkedet, praktiske gøremål mv. o Ansvarsfordeling hos den enkelte familie kan der tales om det med ro og gode følelser for hinanden? Forudsigelighed. o Hvordan tackles uenigheder i fordelingen, økonomiske dispositioner misforståelser? Oplever I, at jeres parforhold har ændret sig efter I har fået barn? På hvilken måde? Temperaturen i parforholdet o Spidsbelastninger som par/forældre. o Kommunikation hvordan husker man hinanden og anerkender hinanden. o Konflikthåndtering som en naturlig del af hverdagen stemningen i familien. Vær opmærksom på enlige på holdet. Så kan det være bedsteforældre el. lign. Øvelse for forældre at blive på egen banehalvdel (som eksempel på handlemåder i spidsbelastninger): Forældrene står parvis sammen med et andet par. Det enkelte par fortæller om en uenighed - som handler om opdragelsen af barnet (søvn, mad, når barnet vil noget, gråd osv.). De skal fortælle følelserne i situationen (sur, vred, irriteret osv.). Alle siger det til en anden, men hvor man bliver på egen banehalvdel dvs. tager udgangspunkt i egne følelser. 42

Noter/fokus punkt 3: Ændringer i synet på barnet, familieliv, opdragelse, fædrerolle, værdier, samfundsstruktur. Er der noget, I gerne vil gøre anderledes i jeres opdragelse end hvad jeres forældre gjorde? Noter/Fokus Punkt 4: Drøftelse under inspiration: Belønning og straf. Det er almindeligt at forholde sig til belønning og straf i børneopdragelse. Hvis barnet gør, hvad forældrene vil have det til, så giver forældrene det en belønning. Hvis barnet gør noget, forældrene ikke vil have, så vanker der en straf. Betydning for barnets udvikling: Det kan være svært for barnet at forstå sammenhængen mellem det, som det gør rigtigt eller forkert og så den belønning/straf det medfører. Det, som barnet gør rigtigt eller forkert, er barnet måske slet ikke herre over selv endnu. Straf kan få følger for barnets almindelige hverdag hvis barnet forbinder sengen med straf og negative oplevelser. Hvis metoden ikke virker skal det så være større belønning/hårdere straf. På længere sigt: Senere hen (i 3-4 års alderen) kan barnet finde på kun at ville gøre ting, hvis det får en belønning. Barnet kan blive bange for at prøve nye og ukendte ting hvis det er vant til straf. Det mister selvværd, bliver aggressiv, trodsig og ked af det og føler sig skamfuld og mindreværdigt. Spørgsmål: Hvad er jeres kerneværdi? Hvordan opdrager I jeres barn lige nu? Hvad går godt? 43

Mødegang 7: Værdier og udvikling. Barnet er 12 måneder. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 5-10 min 2: Jeres værdier i opdragelsen Psykolog ca. 35 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Oplæg: Hvilke krav kan der stilles ift. hjernens udvikling med barnets nuværende alder? Vigtigheden af spejling ift. samspillet kort (basis) om selvværd ifm. samspil styrke barnet i ønsket retning. Opmærksomhed omkring den enkelte familie. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene får mulighed for at tænke over, hvordan værdier styrer i opdragelsen af barnet. De vil ved at møde de andre forældres overvejelser kunne tage mere aktivt stilling til deres egne værdier, og hvilken rolle de spiller. Både for den enkelte person og for forældrene som par. At forældrene overvejer, hvilke værdier, de bygger deres opdragelse på. At de tænker over, hvilken betydning værdierne har, og at de deler dem med deres partner og de andre deltagere. Dialog: Kønsforskelle, stimulering af Opdragelsesværdier kommer frem i lyset. De væsentligste værdier i et kønsperspektiv. Forestilling om samspillet, ud fra deres værdier, og hvordan forældrene kan styrke barnet i den retning. Underviserne har muligheder for at fremhæve forskellige perspektiver, som kan barnet. Egne værdier i opdragelsen. bringe forældrene videre i deres opdragelse af deres barn. Når I, det I vil i hverdagen? Pause ca. 15 min Netværksskabende. 3: Dit barns udvikling lige nu Sundhedsplejerske ca. 20-25 min 4: Livscirkel Sundhedsplejerske Ca. 15 min At forældrene kommer rundt om forskellige aspekter af barnets udvikling relation (samvær og kontakt), sprog samt krop og bevægelse. Samt søvnens betydning for hjernens udvikling. At forældrene får tegnet hvordan deres livscirkler og netværk har det lige nu, hvor de har været forældre i det første år. Oplæg: På tavlen skrives i et kryds/firkant Hvad forstår dit barn? Relation (samvær og kontakt) Sprog Krop og bevægelse Resultatet bliver et samlet syn på barnets udvikling. Dialog (evt. 2 og 2) Kort oplæg: Familier og relationer i forandring Hvilken forskel betyder eventuelle ændringer for jeres hverdag? Er der sket forandringer i jeres måde at Forældrene fortæller om barnets udvikling i de forskellige rum. Hvad kan barnet godt lide, hvor synes den enkelte forælder, at der er behov for støtte, og hvilke sider af udviklingen er der mest gang i lige nu. Vurder som underviser om de skal deles parvist, i mindre grupper eller i plenum. Parvis ser forældrene gensidigt på forskelle hvad er kommet til og hvad er forsvundet? Forældrene ser på deres barns udvikling i en helhed. De overvejer, hvor de har mest lyst til, at barnet styrkes, eller hvad de gerne vil følge barnet i. Barnets helhedsudvikling styrkes. Forældrene overvejer de ændringer, der er sket med deres livscirkel, og bruger erfaringerne fremadrettet. Muligvis også ved at se 44

5: Den søde tand Tandplejer Ca. 25 min 6: Stress hos børn Psykolog, ca. 10 min Familierne klædes på, så de kan komme cariesfrie til deres 1. gangsundersøgelse hos os i tandplejen. At bringe et af de temaer frem, som flest forældre klager over, når balancen mellem arbejdsliv og familieliv skal kunne holde. bruge netværket på? Forældrene udfylder og deler erfaringer. Gennemgår remedier til tandbørstning: type af skaft, tandpasta, hovedstørrelse. Demonstration på model, og praktisk afprøvning på børnene. Hvad synes forældrene er svært, hvor er udfordringen? Suttepolitik. Søde drikke/slik - politik Dialog og erfaringsudveksling om hvad, der fylder i hverdagen. Hvad øger stressniveauet? Relateres til hvordan stemninger påvirker barnet. Hvordan kan vi lette hverdagen? Hvordan kan I løse spidsbelastningsperioderne? Hvad gør I? jeres erfaringer? Forældre får viden om tandbørstning og tips til at fungere som rollemodel. Overblik og nye ideer. Viden om hvordan hverdagen i hjemmet og overgangen til institution påvirker barnet. Se værdien af at lave ingenting sammen. tilbage og overveje, hvilken betydning forældreskabet har haft for, hvordan livscirklen ser ud i dag. Forældrene tager aktivt stilling til deres principper ift. tandbørstning og søde sager. Forældrene får overblik over hvordan de bruger deres tid (handler ind hver dag?). Det kan give mulighed for at justere og prioritere til og fra. Gensidig inspiration. 7: Tips og ideer. Sundhedsplejerske ca. 5 min Opsamling af hvad forældrene har fået med hjem i dag. Lytter til forældrenes erfaringer. Samler op og evt. reformulerer. Giver viden om næste gang KORT. Samlende og afrundende. Forældrene føler sig mødt og forstået. Forældrene husker hvad der er sket, og kommer næste gang. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus punkt 2: Hvis det kan lykkes på holdet (stemning/antal) kan forældrene evt. opdeles i kønsadskilte grupper og snakke om, hvilke værdier de finder vigtige (skriv på tavlen): Jeg vil gerne opdrage mit barn til, at: Være udholdende, hærdes og lære at vente Kunne modtage og give kærlighed og varme 45

Kunne leve sig ind i andres behov Have humor Gøre hvad der bliver sagt Have orden og være målrettet Være selvstændigt Være kreativt Være ærligt Kende sit eget værd Kunne se sig selv i et fællesskab Noter/fokus punkt 3: Relation: Spejling, samspil, anerkendelse, bekræftelse af barnets følelser/oplevelser og betydningen for tryg udvikling (lærer gennem dig). Større sikkerhedszone de søger ud (pejlemærker). At være mor-syg, Hvad forstår dit barn: Bevægelser, mimik, stemning, nogle ord dog stadig impuls /-lyststyret, kan ikke vente og forstår ikke abstrakt/reflektere. Sprog: Udvikles gradvist, navn/enkelte ord, konkrete ting, vis interesse gentagelser, korrekt udtale, øjenkontakt, højtlæsning. Krop og bevægelse: Går (nogle) holde noget i hånden/sætte sig på numsen, tumle, sang og musik, afstandsbedømmelse, balance, udfordre lærer med kroppen mm. Hvad kan jeres barn godt lide? Hvor har dit barn størst behov for støtte? Hvilke sider af udviklingen har dit barn mest gang i lige nu? Oplever I, at børn er forskellige? Søvnens betydning: Kroppen reparerer sig selv i søvne. Der ryddes op i aktiviteter, indtryk og følelser. Der produceres enzymer og hormoner til barnets vækst. Behov: 1-3 år: 12-14 timer. Adskillelse seperationsangst. 46

Noter/fokus punkt 4: Hvilken betydning har jeres forældreskab haft for, hvordan jeres livscirkel ser ud? Var disse ændringer sket uden, at I var blevet forældre? Hvilken forskel har forældreskabet gjort? 47

Mødegang 8: Leg, sprog, forældreskab og selvværd. Barnet er 18 måneder. Tema/ Ansvarshavende 1: Velkomst, program og runde Sundhedsplejerske 1, ca. 5-10 min 2: Hvem er jeg? Barnets leg og sprog Sundhedsplejerske 2, ca. 20 min 3: Hvad er sjovest ved at være forælder? Sundhedsplejerske 1, ca. 35 min Mål Hvad gør du? Formål Forventet effekt Forventningsafklaring og medvirkende til at skabe god stemning. Forældrene får tænkt over, hvor deres barn er henne i sin udvikling her og nu. Er legene godt i gang? Er sprogudviklingen I blomst, snakker forældrene med? At forældrene får rettet deres opmærksomhed mod det dejlige i forældreskabet. At forældrene finder sig selv og accepterer deres egen stil eller justerer, hvis det er det, de har lyst til. Byder velkommen. Hvad har optaget jer siden sidst? Hvad sker der i jeres familie lige nu? Introducerer programmet. Kort oplæg om udviklingen hos 1 ½ årige. Tryghed og lære nye ting. Barnets selvstændighed, selvfølelse og selvtillid. Hvordan identitet bliver til i samspil med andre forældre såvel som andre børn og voksne. Underviser formidler drøftelser og erfaringsudveksling forældrene imellem. Forældrene beskriver med få eksempler, hvad der har frydet dem mest som mor eller far. Hvilken forælder er jeg? Begge forældre sætter kryds ud for de egenskaber, de synes passer på dem og deres partner. Opmærksomhed omkring den enkelte familie. Den enkelte forælder kan forsøge at give et signalement af deres barn og udviklingen netop nu de store udfordringer og de store sejre. Er der ligheder og forskelle? Forældrenes opmærksomhed bliver fokuseret på det, som er gået godt, og som forældrene hver især fremhæver. Forældrene overvejer, hvilke egenskaber, de især har som forælder og hvordan deres partner er. Bagefter skal parrene sammenholde deres svar og tale med hinanden om, hvorfor de netop har vurderet, som de har gjort. God tryg stemning. Styrker sammenholdet i forældregruppen. Forældrene får sat ord på deres barns udvikling, og hvordan de synes, det går netop nu. De får også feedback fra de øvrige forældre. Forældrene giver hinanden ideer og ser variationen. Forældrene får tænkt over, hvad der har været dejligst, og får delt det med hinanden. Forældrene bliver bevidste om egne værdier som opdrager og bliver også vurderet af deres partner. Pause 15 min Netværksskabende. 4: Dit barn bliver en del af fællesskabet og styrk dit barns kropslige udfoldelse Sundhedsplejerske 2, ca. 35-40 min At forældrene overvejer, hvordan barnet får masser af bevægelse som en naturlig del af hverdagen. Og hvordan de kan styrke barnets Drøftelse af, hvordan barnet kan deltage i hverdagsaktiviteter i familien (tømme opvaskemaskine, dække bord, rydde op mv.). Hvordan kan vi styrke barnet i at klatre op og ned af trapper, løbe, mosle Forældrene overvejer, hvordan det er hjemme hos dem, og hvordan deres barn er rent temperamentsmæssigt (ift. at blive inddraget) og motorisk. Forældrene udveksler erfaringer Forældrene bliver klar over, hvordan de ved deres måde at forholde sig til barnets bevægelser i dagligdagen, bidrager til sunde bevægelsesvaner. De får 48

udvikling gennem bevægelse og inddragelse. omkring? Lav endelig praktiske øvelser og henvis til madværksted og motorik værksted. om bevægelse og deres barn og oplever givetvist meget forskellige måder, hvorpå de hver især stimulerer deres barn til at bevæge sig så meget som muligt. Hvad ønsker forældrene af forandringer, og hvordan kan de bidrage til dem. Forældrene opnår viden om hvordan de kan støtte deres barns udvikling. Gennem erfaringsudveksling får de nye ideer. ideer til forbedringer og bidrager med erfaringer til hinanden. Forældrene får delt erfaringer om masser af kropslig udfoldelse. Og nogle forældre vil gå til temaet med nye ideer. Forældrene husker på grundpillerne i samværet med deres barn. Nogle forældre vil muligvis få tættere tilknytning til deres barn ved at være til stede 100% i samværet med deres barn. Forældrene husker, hvad der er sket. 5: Selvværd/selvtillid (i pressede situationer) Sundhedsplejerske 1, ca. 25 min At forældrene får indblik i forskellen mellem selvtillid og selvværd og hvordan de understøtter udviklingen af begge. Oplæg omkring selvværd vs. selvtillid. Om selvværdets grundpiller. Dialog med forældrene om, hvordan de kan støtte udviklingen i det daglige samspil med deres barn. 7: Tips og ideer. Sundhedsplejerske ca. 5 min Opsamling af hvad forældrene har fået med hjem i dag. Lytter til forældrenes erfaringer. Samler op og evt. reformulerer. Afslutning af forløb. Samlende og afrundende. Forældrene føler sig mødt og forstået. Lad evaluerings i-pad en gå rundt under dette punkt. Noter/Fokus punkt 3: Udleveret ark. (kærlig, retfærdig, rar, krævende, tålmodig, varm, utålmodig, hård, humoristisk, veg, hidsig, fantasifuld, forstående, regelrytter, fraværende, nærværende). Forældre er forskellige. Hvilke egenskaber er du grundlæggende præget af og hvilke kommer frem i pressede situationer? Var det nemt/svært? Er krydsene et udtryk for, hvordan dit barn bliver opdraget? Er I enige om placeringerne? Hvilken forælder kunne du tænke dig at være? Hvor har du dine største udviklingspotentialer? Hvordan kan I hjælpe hinanden til at holde fast i den udvikling? Hvad er første skridt? 49

Noter/Fokus punkt 4: Lav endelig lege og øvelser med børnene i undervisningen (inspiration fra hæfte udleveret af Hanne Refsing ved temadag)! Hverdagsaktiviteter: Madlavning, borddækning, oprydning, opvaskemaskine, havearbejde. Fremhæv hvordan inddragelse i familielivet kan højne barnets fællesskabsfølelse og selvværd. Lad barnet gå selv. Øve sig i trappegang, giv barnet en lille kurv/vogn i supermarkedet, på legeplads, i skoven (ujævnt underlag) og på stranden, gå på line på kantsten, kolbøtter. Noter/Fokus punkt 5: Egenskaberne, der er byggestenene til selvværdet: Forståelse, åbenhed, nysgerrighed, interesse, iagttagelsesevne, indfølingsevne, empati, skelneevne, accept, rummelighed, autenticitet, nærvær, samhørighed og fællesskabsfølelse. Selvværdets tre grundpiller: Fællesskab tilknytning og samhørighed (del af familien giv barnet opgaver, højtlæsning, samspil med andre mennesker) Nærvær at hengive sig i øjeblikket, accept af følelser og accept/bekræftelse af dit barn Autenticitet at acceptere den man er (ærlig, oprigtig, uforfalsket og ægte), at vise, at voksne også kan være kede af det Forældrene skal koncentrere sig om at udvikle disse egenskaber i samspillet med deres barn. 50

Bilag: 3.3. Afsluttende evalueringsrapport Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11894/15

Afsluttende evalueringsrapport En god start sammen Udarbejdet af Projektleder Trine Møller - I samarbejde med Rambøll

1. Indledning... 3 1.1 Om En god start - sammen i Vordingborg kommune... 4 1.2 Metodeafsnit... 7 2. Sammenfatning... 10 2.1 Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen... 10 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer... 10 2.3 Indsatsens metodeintegritet... 10 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn... 11 2.5 Indsatsen efter projektets ophør... 11 2.6 Anbefalinger... 12 3. Organisering af indsatsen... 12 3.1 Organisering af indsatsen... 12 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation... 14 3.3 Ledelsens rolle... 16 3.4 Analyse og vurdering... 17 3.5 Delkonklusion... 22 4. Implementering af indsatsen... 23 4.1 Indsatsgruppen karakteristika... 23 4.2 Uddannelse af underviserne... 28 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse... 29 4.4 Metodeintegritet... 30 4.5 Analyse og vurdering... 37 4.6 Delkonklusion... 39 5. Effekten af indsatsen... 40 5.1 Effekter hos forældrene... 40 5.2 Effekter hos børnene... 52 5.3 Gennemførelse og effekt... 54 5.3.1 Initiativer for at fastholde deltagelse... 54 5.3.2 Identificerede strukturelle og processuelle barrierer... 55 5.4 Frafald... 56 5.5 Metodeintegritet og effekt... 59 5.6 Analyse og vurdering... 60 5.7 Delkonklusion... 62 6 Forankring af indsatsen... 62 6.3 Fokus på forankring undervejs... 63 6.3.2 Tiltag... 63 6.3.3 Barrierer og drivkræfter... 64 6.4 Videreførelse af indsatsen... 64 6.5 Analyse og vurdering... 69 6.6 Delkonklusion... 70 7 Konklusion... 71 8 Anbefalinger... 74 2/85

1. INDLEDNING Her præsenteres programmet En god start sammen, der er evalueringens genstandsfelt. Her præsenteres evalueringens hovedspørgsmål: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Her præsenteres de specifikke mål i Vordingborg Kommune. Disse besvares ligeledes i denne evaluering. Overordnet mål herunder sundhedsfremme og forebyggelsesperspektiv (se underspørgsmål i bilag 1): 1. At relationelle kompetencer, øget mestring af livssituation og sociale netværk hos nybagte forældre vil føre til øget trivsel i familierne. 2. At den tidlige indsats på længere sigt vil bidrage til, at kommunens daginstitutioner, skoleog sagsbehandlingsområdet oplever færre tidligt skadede og udsatte børn som følge af indsatsen. 3. At der etableres varige samarbejdsstrukturer og metodekendskab på tværs af de deltagende sektorer. 4. At den tidlige indsats på lang sigt prioriteres højere i alle deltagende sektorer. Sundhedsstyrelsen (via Rambøll) er opdragsgiver til evalueringen med overordnet plan, spørgeskemaer og rapportskabeloner. Vordingborg Kommunes Sundhedsafdeling (Projektleder Trine Møller på vegne af projektejer ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh) har udarbejdet evalueringen i samarbejde med evaluator Rambøll. Denne evaluering indeholder, ud over den af Rambøll fastsatte evaluering, Vordingborg Kommunes egenevaluering inkorporeret i skabelonens punkter. Dette gøres for at få et samlet overblik over sammenligningen mellem En god start - sammen og Vordingborg Kommunes nye tilbud til forældre: Familie på vej. Dette er efter aftale med Rambøll og Sundhedsstyrelsen. 3/85

1.1 Om En god start - sammen i Vordingborg kommune Programmets formål Formålet med En god start sammen er: at styrke forældrenes evne til at varetage spædbarnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed, at handle sammen til barnets bedste samt at skabe netværk i lokalområdet (Sundhedsstyrelsen 2010). Det skal ske ved, at forældrene gennem undervisningsprogrammet erhverver sig grundlæggende kompetencer i forhold til tryg tilknytning til barnet, om samspil mellem forældre og barn og om, hvilke faktorer, der har betydning for at forebygge mistrivsel og uhensigtsmæssige levevaner, som for eksempel kan medføre forskellige sundhedsrisici, herunder overvægt (Sundhedsstyrelsen 2010). Der er således både et individuelt formål og et kollektivt sigte om at opbygge relationer og netværk de deltagende forældre (og børn) imellem. Kursets ambition er, at: 1. Forældrene får ny inspiration med hensyn til at blive og være en familie (værdier, holdninger og roller), 2. Forældrene tilegner sig øget konkret viden om spædbørn og uddyber deres følelsesmæssige relationer til barnet, 3. Forældrene arbejder med deres egne værdier og holdninger til børneopdragelse, og hvordan det skal være i deres familie, samt 4. Forældrene gennem tilbuddet får relationer til andre forældre i lokalområdet, som kan bidrage til at udvide deres sociale netværk, hvis de har behov herfor. Målgruppen Målgruppen for forældreuddannelsen er alle vordende forældre i Vordingborg Kommune. Værkstedsaktiviteterne er rettet særligt mod udsatte familier, herunder meget unge forældre, familier på kontanthjælp, familier med misbrug, familier med svær overvægt, flygtninge/indvandrere, familier under pres pga. skilsmisse, dødsfald eller andet, som samtidig deltager i En god start - sammen. Indhold, varighed og teoretiske grundlag Forløbet varer fra 6-8 uger før termin og til barnet er 2,5 år. Den grundlæggende tankegang bag En god start sammen ligger vægt på (En god start sammen materialet): Sundhedsfremme og forebyggelsestænkningen 4/85

Forældrenes handlekompetence skal styrkes gennem en positiv og anerkendende tilgang til det almene og det, de allerede kan og ved. Der tages udgangspunkt i forældrenes ressourcer og områder med behov for personlig vækst inddrages. Relationer mellem forældre og børn Det er et voksenpædagogisk tilbud, der giver forældrene konkrete redskaber og bidrager til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. Netværk og social kapital Udviklingen af gode netværk kan have betydning for barnets og familiens positive udvikling og mulighed for at tackle problemer og modgang. Den sociale kapital, der opstår i relationer baseret på tillid bliver en ressource, som kan vare ud over det gennemførte forløb. Gennem et forældreforløb, som bygger på relationsteorier, er der muligheder i, at: Negative mønstre skabes i samspillet og skal derfor løses i samspillet. Gennem kvalificering af samspillet kan vi forbedre barnets evne til kontakt og tilknytning og derigennem medvirke til en sundere selvudvikling. (Bach 2010) I projektperioden fra år 2011-2014 indeholdt de fire finansår følgende: 2011: Detailplanlægning, udarbejdelse af evalueringsplan, samling af projektorganisation, uddannelse af projektmedarbejdere samt opstart af forældreuddannelse og værkstedsaktiviteter. 2012: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, midtvejsevaluering. 2013: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, indledende udvikling af Familie på vej. 2014: Fortsat intervention forældreuddannelse, værkstedsaktiviteter, hjemmebesøg, fokusgruppeinterviews, evaluering, metodebeskrivelse af Familie på vej. Undervisere I alt har tre sundhedsplejersker, én jordemoder, én psykolog samt én humanfysiolog gennemført uddannelsen tilbudt af Sundhedsstyrelsen. Gennemførte forløb Tabellen (tabel 1-1) herunder viser antallet af forældre og børn, der har påbegyndt En god start sammen forløbet samt, hvor mange, der har gennemført det ved dataindsamlingen ultimo 2014. For hold 1-9 gælder tallet for antal afleverede endline/cbcl skemaer (Forældre/Børn). For hold 10-22 gælder tallet for antal afleverede interim 2 skemaer. For hold 23-28 gælder tallet for antal afleverede interim 1 skemaer. 5/85

Tabel 1-1 Deltagere Hold nr. Påbegyndte forløb Gennemførte forløb Procentdel gennemførte forløb Forældre Børn Forældre Børn Forældre Børn 1 13 8 7 4 54 50 2 13 7 8 5 62 71 3 17 9 11 6 65 67 4 12 6 7 4 58 67 5 10 6 3 4 20 67 6 16 8 3 6 19 75 7 16 8 9 6 56 75 8 16 8 9 6 56 75 9 16 8 7 4 44 44 Samlet 129 68 64 45 50 66 10 9 5 4 2 44 40 12 14 7 6 3 43 43 13 10 6 6 3 60 50 14 11 6 4 2 36 33 15 10 5 4 2 40 40 17 13 7 3 2 23 29 19 16 8 8 5 50 63 20 10 5 5 3 50 60 21 12 6 6 4 50 67 22 12 6 9 5 75 83 Samlet 117 61 55 31 47 51 23 8 4 6 3 75 75 24 17 9 6 3 35 33 25 11 6 5 3 46 50 26 14 7 14 8 100 114 27 10 5 8 4 80 80 28 11 6 5 3 46 50 Samlet 71 37 44 24 62 65 Total 317 166 163 100 51 60 Ud af de totalt 317 påbegyndte forældreforløb er 163 gennemførte, hvilket svarer til 51,4 %. Af de 129 påbegyndte forældreforløb (68 børn) på hold 1-9, har 64 forældre gennemført ift. afleveret evaluering på gang 11 (45 børn), hvilket svarer til 49,6 % (Børn: 66,2 %). Forskellen mellem forældre og børn (16,6 %) tyder på, at kun én forælder har afleveret endline skema hos en del familier. Da samlet antal gennemførte børneforløb er angivet efter afleveret CBCL-skema, er de 66,2 % gennemførte børneforløb mere anvendeligt CBCL-skemaet er først udleveret ved undervisningen ved gang 11, udfyldt på stedet og afleveret til projektleder/sundhedsplejerske. Udfyldning af skemaet tog 20-30 min af den afsatte undervisningstid af samme årsag er al øvrig evaluering ikke udfyldt på stedet. Det har haft konsekvens for andelen af afleverede skemaer og kan forklare en del af forskellen i frafald - målt efter afleverede skemaer og fremmøde registrering. 6/85

I forhold til sammenligninger mellem før- og efter-målinger, skal man derfor være opmærksom på, at antallet af deltagere varierer meget fra før- til efter-målingerne. Hold 11, 16 og 18 blev aflyst pga. for få deltagere (to familier pr. hold). Familierne blev tilbudt at deltage på andre hold. Hold 5 havde fire fremmødte familier på gang 11. Der var to deltagere på hold 5, der hurtigt fik overbevist resten om, at evalueringen var for personlig, ikke sikker (heller ikke med andet kodesystem end cpr.) og, at vi ikke kunne tvinge dem. Derfor mangelfuld besvarelse gennem hele forløbet. Dertil har to af familierne det svært som forældre og har haft svært ved at overskue det omfangsrige evalueringsmateriale. På flere hold var det vanskeligt at få specielt fædre til at aflevere evalueringsskemaer. 1.2 Metodeafsnit Herunder beskrives, hvorledes det kvantitative datamateriale er analyseret. Der er ved hjælp af spørgeskemaer blevet indsamlet data fire gange. Ved en før-måling, interim 1 efter 6. undervisningsgang, interim 2 efter 9. undervisningsgang og ved en efter-måling. Som det fremgår af tabel 1-1 er der 317 påbegyndte forældre forløb og kun 163 gennemførte. Man skal således være opmærksom på, at de forskellige målinger er baseret på forskellige antal af svar. Ved hver enkel tabel fremgår det, hvor mange svar, den er baseret på. Nogle områder er der blevet spurgt til flere gange i forløbet. Når man ser på udviklingen af disse områder, skal man være forsigtig med at drage konklusioner, da de senere tal vil være baseret på et forholdsvis lille antal besvarelser. Man bør således kun se på udviklingerne som tendenser og ikke signifikante ændringer. Styrker og svagheder ved den kvantitative dataindsamling. Styrker Det er muligt at indsamle en stor mængde enslydende data fra en stor målgruppe. Det kan anvendes og sammenlignes på tværs af deltagende kommuner. Stor sikkerhed for evidensbaserede, valide og reproducerbare svar, når der undervises ud fra samme koncept på tværs af de deltagende kommuner. Der kan køres statistik på den samlede database med tilpas stor styrke til at give signifikante svar. Svagheder Evalueringen blev sendt hjem til deltagerne forud for den aktuelle mødegang, for ikke at bruge for meget af den afsatte undervisningstid til evaluering. På flere hold er der delta- 7/85

gere, der mødte op, men ikke afleverede spørgeskema (det lå udfyldt derhjemme). På trods af udleveret frankeret svarkuvert blev det aldrig indleveret. Hvis deltagere havde fravær ved gang 1,6,9 eller 11, og derfor ikke afleverede evaluering, figurerer de kun delvist i den samlede database. Registrering af en reel udvikling vanskeliggøres derved. Misforståede spørgsmål formulering. Nogle spørgsmål kunne tolkes på forskellig vis. Selv om to tolkninger reelt var positive ift. eksempelvis forældreopfattelsen, blev den ene bedømt negativt og den anden positivt. Et andet eksempel: Flere svarer Nej, slet ikke til om Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger har nogen betydning for deres alkoholforbrug. Heri ligger også svar fra dem, som slet ikke/meget sjældent drikker alkohol derfor ingen betydning. Modstand mod formen og deraf ringe lyst til at udfylde og aflevere: o Det tager for lang tid o Det kræver et vist niveau af læsefærdigheder o Modstand mod cpr og alternative forsøg med anden kodning o For personligt med tilknytning og forældreopfattelse ønsker derfor slet ikke at svare Herunder beskrives, hvorledes det kvalitative datamateriale er blevet analyseret. Kvalitativ effekt af deltagelse Som led i egenevalueringen og udviklingen af Familie på vej blev der i efteråret 2013 gennemført telefoninterviews med deltagende forældre fra En god start sammen. Formålet var en kvalitativ vurdering af de enkelte mødegange i En god start - sammen og forældrenes deltagelse. Resultatet anvendes som led i den kvalitative evaluering samt i udviklingen af Familie på vej. Der blev interviewet 2-3 deltagere pr. mødegang på forskellige hold. Interviewet foregik telefonisk indenfor 1-2 uger efter hver mødegang. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt ved lodtrækning. Interviewet kom ind på følgende emner: Undervisningsmetode deltagerinddragelse, de sociale rammer netværk/nye relationer, fagligt udbytte (konkret mødegang, generelt ift. forældreskab) samt gode ideer til tilpasning. Kvalitativ gennemgang af undervisningsmaterialet fra En god start sammen. 8/85

Underviserne I En god start - sammen har foretaget en kvalitativ vurdering af indholdet i En god start - sammen instruktørmappe og forældremappe i forhold til at vurdere, hvilke elementer, der virkede i undervisningen? Undervisernes angivelser samt deres ønsker/forslag til erstatning eller nye emner, blev inkorporeret i Familie på vej (se afsnit 6.2). Fokusgruppeinterviews Evaluator (Rambøll, v. Stine Højland Pedersen) gennemførte i alt fire interviews med henholdsvis projektleder, undervisere i En god start sammen, samarbejdsparter samt forældre. Desuden afholdtes et internt interview med jordemødre og sundhedsplejersker (v. kommunikationskonsulent Torsten Sølund). Formålet med dette interview var at klarlægge eventuelle forskelle i undervisning og effekt mellem En god start sammen og Familie på vej. 3 års besøg Som led i evalueringen af En god start sammen er der i 2014 tilbudt et hjemmebesøg af egen sundhedsplejerske til alle familier med 3-årige. Besøget tilbydes alle for at undersøge eventuelle forskelle hos familier med 3-årige, der hhv. har og ikke har deltaget i En god start sammen. Besøget er todelt: o 1. Del: Spørgeskema omkring forældreopfattelse og tilknytning samt baggrundsoplysninger fra de familier, der ikke har deltaget i En god start - sammen. o 2. del: Hjemmebesøg med følgende temaer: Mad, måltider og bevægelse, Adfærd, Samspil/Relation og Fremtidigt fokus. Dertil blev familier, der har deltaget i En god start sammen spurgt ind til deres udbytte af deltagelsen. Metodens styrker og svagheder beskrives. Styrker I udviklingsarbejdet med Familie på vej er dybdegående og analyserende udtalelser yderst afgørende. I vurderingen af samarbejde, organisering og anvendelse af ressourcer er kvalitative evalueringer afgørende. De bagvedliggende årsager og konsekvenser/effekter af modellen belyses i højere grad kvalitativt. Kvalitativ evaluering klarlægger fornemmelser, følelser og tendenser. Svagheder Kvalitativ evaluering er udtryk for meninger fra de få. Resultatet kan kun anvendes ift. Vordingborg Kommune og de omstændigheder forløbet har haft i denne kommune. 9/85

2. SAMMENFATNING 2.1 Hvordan kommunen har organiseret indsatsen Forankringen i den kommunale sundhedspleje har udgjort en solid base for et succesfuldt tværsektorielt samarbejde og der er udviklet ejerskab til forældreforløb på alle involverede niveauer og hos alle faggrupper. Alle parter mener, at det har været afgørende for implementeringen at være en del af projektet fra start. Det vurderes, at der er skabt en god tværfaglighed og, at projektlederens rolle i det daglige organisatoriske arbejde har fyldt meget og været af stor betydning for projektets gennemførelse og implementering. Der er bred enighed om, at personrelationerne på underviserniveau er med til at sikre udbyttet for forældrene og det fremadrettede samarbejde. Samarbejdet mellem projektleder og projektgruppe, lille, er effektivt, succesfuldt og med næsten daglig sparring i større eller mindre grad. De fastlagte tværfaglige møder er effektive ift. samarbejdsprocedurer, metodefællesskab og kontinuerlig fremgang i projektet. Den ledelsesmæssige opbakning til projektet har haft stor betydning for underviserne i organiseringen af deres nye opgaver. Alle parter har bekræftet fastholdelsen af samarbejdet i Familie på vej og partnerskabsaftale for 2015 underskrives i skrivende stund. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Den månedsvise interne sparring og supervision i Vordingborg Kommune samt de årlige muligheder for at sparre med undervisere i En god start sammen fra andre kommuner seminarer arrangeret af Sundhedsstyrelsen vurderes som de største bidrag til fagpersonernes tilegnelse af kvalifikationer. Dertil har de interne kursusdage i Vordingborg ift. anvendelsen af den kognitive tilgang i undervisningen, imødekommet undervisernes største udfordring ift., gruppelederfunktion og håndtering af svære emotionelle situationer i undervisningen. Indholdet i den indledende undervisning fra Sundhedsstyrelsen gav ikke underviserne ny viden ift. faglighed eller metodemæssige spørgsmål. 2.3 Indsatsens metodeintegritet I det selvrapporterede tidsforbrug er der 5-16 % afvigelse fra det planlagte på tværs af holdene. Den gennemsnitlige afvigelse er 10 %. På holdbasis er der en afvigelse på 3-14 % for det enkelte hold. I gennemsnit 9 %. Den gennemsnitlige selvvurderede fidelitet på tværs af holdene er på 92 %. Alle hold har en høj selvvurderet fidelitet. Spændet fra 85-97 % tyder på, at alle hold har fulgt de programlagte dagsordenspunkter. Gennemsnittet er 93 % på holdbasis. 10/85

Den selvvurderede fidelitet er sammenfaldende med den observerede fidelitet på 93 %. Den selvvurderede fidelitet kan således anvendes i vurderingen af indsatsens metodeintegritet i Vordingborg Kommune. Generelt gælder det, at nedenstående er opfyldt ift. kvalitativ metodeintegritet: Anerkendende lærings- og udviklingsrum Åbne spørgsmål og dialog Erfaringsudveksling Netværksdannelse Tværfaglighed og synergieffekt ml. undervisere 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Ro og tryghed i forældrerollen Mor og far er ligeværdige i forældrerollen og kan samarbejde på baggrund af ens viden Dialog med ligestillede - Vi gør det godt nok Dialog med andre fædre robuste fædre Tendens til, at flere par holder sammen i familier, der har deltaget i En god start sammen ift. uden for En god start sammen Tilegnelse af reelle værktøjer ift. samspillet med deres barn Netværksdannelse på holdet i En god start sammen Førstegangsfødende udgør 72,5 % af deltagerne på hold 1-9 Tendens til øget Tilknytnings-score efter En god start sammen og, at det er forældreforløbet, der har betydning for denne tendens Tydelig forskel på fremtidigt fokus i familien ved 3-års besøg - afhængigt af om familien har deltaget i En god start sammen Fremmøderegistreringen er mere anvendelig ift. deltagelsen i forløbet end gennemførte forløb ud fra afleverede endline skemaer 2.5 Indsatsen efter projektets ophør Det er lykkes at udvikle et tilbud (Familie på vej) hvor alle niveauer fra forældre og undervisere til ledelse/styregruppe er hørt og imødekommet i udviklingsprocessen. Det er lykkes at skabe et tilbud på tværs af kommunens og regionens tidligere tilbud. Ved den umiddelbare overgang til Familie på vej er det lykkes at fortsætte rekrutteringen uden en mærkbar overgangsfase. Dette er i høj grad på grund af, at der var tid til alle faser i processen. Det har været muligt for projektleder at vende udfordringer flere gange for at få en brugbar løsning. Det vurderes, at den omfattende evaluering af indsatsens muligheder, barrierer og mest brugbare elementer, der er udført af projektgruppe, lille, i udviklingen af Familie på vej manualen, har medført en langsigtet holdbar løsning. 11/85

I sammenligningen af En god start sammen og Familie på vej (kun 4*mødegang 1+2 og 1*mødegang 3) vurderes følgende elementer som de væsentligste opmærksomhedspunkter fremadrettet: De nye undervisere skal have fokus på dialogbaseret undervisning (Optimalt: 75 % dialog/25 % eksplicit vidensformidling). De gamle undervisere skal til en vis grad også oplæres på ny, da de skal indgå i en større gruppe og manualen er anderledes end En god start sammen. Når underviserne ikke kender hinandens næste sætning og det tværfaglige samspil ikke nødvendigvis opstår automatisk, skal der, fra alle undervisere, ligges vægt på at, de er lige ansvarlige for undervisningen samt, at de oparbejder en kultur med faglig supplering, der kan sikre dialog og tværfaglig sparring. 2.6 Anbefalinger Det anbefales, at modellen evalueres tværfagligt i løbet af 2015. En mulig løsning på oplevet tidspres ved de første to mødegange kan lettes ved at indføre en ( ny ) ekstra mødegang 1A (3 i alt før fødsel). Denne mødegang skal varetages af to sundhedsplejersker og kan indeholde emnerne Familier er forskellige, Netværk livscirklen, elementer fra graviditetsbesøget og generel netværksproces. Desuden kan emnet Første tid hjemme evt. rykkes til mødegangen før. Det medfører megen jordemodertid på gang 1B og 2, men sundhedsplejersken må så fokusere på at skabe dialog og supplere med åbne spørgsmål. Det anbefales, at der ledelsesmæssigt afsættes tid til, at underviserne kan mødes 15-30 min før undervisningens start. Det anbefales, at jævnlige tværfaglige møder bibeholdes ift. sparring, erfarings- og ide udveksling. Møderne skal afholdes på underviserniveau med minimum en repræsentant for hver faggruppe. 3. Organisering af indsatsen I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring kommunens organisering af indsatsen. 3.1 Organisering af indsatsen Indsatsens forankring i Vordingborg Kommune En god start - sammen er i Vordingborg Kommune forankret i den kommunale sundhedspleje i Sundhedssekretariatet. Ledende sundhedsplejerske er projektejer og kommunens Social- og arbejdsmarkedsdirektør er juridisk ansvarlig for projektet (organisationsdiagram, bilag 2). 12/85

Indsatsens organisering i Vordingborg Kommune Styregruppe Projektleder Projektgruppe, stor Projektgruppe, lille Følgegruppe En god start - sammen i Vordingborg Kommune er organiseret på følgende vis: Styregruppen: Projektleder, leder af sundhedsplejen, sundhedschef, børn- og familiechef, ledende chefjordemoder (fra 2013 var regionens jordemødre repræsenteret af chefjordermoder fra Nykøbing sygehus og jordemoderleder fra Næstved sygehus), praksiskonsulent og socialdirektøren. Styregruppen mødtes årligt i forbindelse med afrapportering. Sundhedschefen orienterede politisk om indsatsens effekter og implementeringsperspektiver. Projektgruppe, lille: Projektleder, forældreuddannelsesteam og værkstedsansvarlige. Den lille projektgruppe mødtes månedligt. Gruppen havde ansvaret for projekttilrettelæggelse, gensidig supervision og de praktiske aktiviteter. Projektgruppe, stor: Projektgruppe lille samt hele sundhedsplejen, lokale jordemødre og praksiskonsulent. Den store projektgruppe mødtes kvartalsvis. Gruppen sikrede gensidig udveksling og kvalificering af det tværgående samarbejde mellem projektets aktører. Følgegruppe: Projektleder, projektledere fra projekterne Tidlig opsporing af socialt udsatte børn (børn- og familiesekretariatet) og Unge mødre (arbejdsmarkedssekretariatet), jordemoder, praktiserende læge, repræsentant fra familierådgivningen, børnesagsbehandler, repræsentant fra misbrugscentret, dagplejeleder, vuggestueleder og pædiater. Følgegruppen skulle mødes halvårligt. Fremmødet varierede meget. Følgegruppen skulle rådgive og bringe nye perspektiver ind i arbejdet. Pga. manglende fremmøde mødtes følgegruppen ikke i 2014. Sundhedsplejen i Vordingborg Kommune har haft gode rekrutteringsforudsætninger. Sundhedsplejen er forankret i Sundhed, og inddelt i teams svarende til Børne- og familiesekretariatets organisering i 5 geografiske områder. Dette betyder, at Sundhedsplejen både har et sundhedsfagligt basismiljø og er en naturlig del af den tværkommunale indsats over for særligt udsatte famili- 13/85

er. Desuden har Sundhedsplejen kontakt til alle småbørnsfamilier i kommunen i forbindelse med sundhedsplejens besøg i hjemmet i barnets første levetid. Der har forud for projektperioden endvidere været et solidt tværfagligt samarbejde, metodefællesskab samt gode samarbejdsrelationer mellem Sundhedsplejen og bl.a. Børn- og familiesekretariatet og Arbejdsmarked. Dette eksisterende tværfaglige og tværsektorielle samarbejde har understøttet og lettet forankringen af En god start - sammen i Sundhedsplejen specielt ift. rekruttering og det tværfaglige undervisningsteam, da det tværfaglige samarbejde i En god start - sammen bygger oven på allerede eksisterende relationer. Projektorganisationen er oprettet på linje med sundhedsplejens driftsopgaver. Underviserne løser projektets opgaver i samspil med deres øvrige opgaver. Projektleder er ansat specifikt med henblik på En god start - sammen indsatsen. Dele af projektlederens opgaver er blevet implementeret i sidste halvdel af projektperioden på højde med andre driftopgaver i sundhedsplejen således, at den koordinerende funktion i forhold til Vordingborg Kommunes fremadrettede tilbud til vordende forældre - Familie på vej - indgår i driften. Vordingborg Kommunes samarbejdspartnere i forhold til indsatsen En god start - sammen i Vordingborg Kommune er baseret på et samarbejde mellem: Børn- og Familiesekretariatet: På ledelsesniveau sad Børn- og familiechefen i Styregruppen. På medarbejderniveau indgik ansatte i forældreuddannelsesteamet, som værkstedsansvarlige og i projektgruppe, lille/stor. Almen praksis: Praksiskonsulenten sad i Styregruppen. Praksiskonsulenten var desuden kontaktperson for almen praksis, der indgik i opsporings- og rekrutteringsstrategien. Jordemodervæsenet i Region Sjælland: Ved ledende chefjordemoder, der deltog i styregruppen. På medarbejderniveau deltog jordemødre i forældreuddannelsesteam, projektgruppe stor/lille samt følgegruppe. Jordemodervæsenet indgik desuden i opsporings- og rekrutteringsstrategien. Kommunal Sundhedspleje: Ledende sundhedsplejerske stod som projektejer. Sundhedsplejen indgik desuden på alle niveauer i projektet. Der indgik sundhedsplejersker i samtlige processer i projektet, fra rekruttering og undervisning til implementeringsstrategi. RACI matrice (bilag 3) viser ansvarsfordelingen i projektet. 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation Vordingborg Kommunes organisering af opsporing af målgruppen Aktører: se RACI-matrice Alle gravide i kommunen tilbydes deltagelse i En god start - sammen. Efter første graviditetskonsultation hos egen læge sendes oplysninger om den gravide til det regionale jordemodervæsen. Jordemoderen italesætter En god start - sammen ved den gravides konsultation omkring den 20. graviditetsuge. 14/85

Alle førstegangs gravide (flergangsgravide efter behov) tilbydes graviditetsbesøg i 30. graviditetsuge af sundhedsplejen. Ved dette besøg undersøges interesse for deltagelse i En god start - sammen. Sundhedsplejen ejen tager telefonisk kontakt mhp. deltagelse i En god start - sammen til flergangsfødende, der ikke modtager graviditetsbesøg hvis de ikke allerede har tilmeldt sig/eller ikke ønsker at deltage. Vordingborg Kommunes organisering af rekrutteringen af målgruppen Almen praksis Jordemoder konsultation Sundhedsplejen Projektleder Jordemoder konsultation og sundhedsplejen Invitationspjecen fra En god start - sammen udleveres til alle gravide ved første lægekonsultation ved egen læge. Efter revurdering af rekrutteringsstrategien i første projekt år blev pjecen sendt hjem til den gravi- de med første brev fra jordemodervæsenet om indkaldelse til jordemoderkonsultation. Der er udleveret en skriftlig rekrutteringsstrategi til samtlige praktiserende læger og sundhedsplejordemødre, der har borgere fra Vordingborg Kommune i konsultati- jersker i kommunen samt til on. Denne e strategi indeholder, ud over tidspunkter for italesættelse af deltagelse i En god start - sammen,, en beskrivelse af, hvordan projektets fokuspunkter skal præsenteres positivt, anerken- dende og imødekommende. Projektleder præsenterede indledningsvist projektet mundtligt for alle sundhedsplejersker, jordemødre og ansatte i Børn og Unges familiekonsultation. De praktiserende læger modtog en pixiudgave af projektbeskrivelsen samt en beskrivelse af deres rolle i rekrutteringsstrategien. Jordemoderkonsultationen, sundhedsplejerskekontorer samt praktiserende læger kontaktes jævnligt. Det sker eksempelvis ved fremsendelse af invitationspjecer. Kontakten fungerer som en mundtlig motivering til fortsat rekruttering. Alle involverede i rekrutteringsstrategien ringsstrategien bliver som minimum opdateret på projektets fremgang ved det kvartalsvise nyhedsbrev. Ved få tilmeldinger umiddelbart op til holdstart, kontaktes sundhedsplejersker og jordemødre af projektleder med henblik på, at gentage kontakten til potentielle deltagere for at minde om tilbuddet. Dette har vist sig at være effektivt, da mange familier glemmer at tilmelde sig. Fremadrettet vil rekrutteringen til Familie på vej fortsat varetages af almen praksis, jordemødre og sundhedsplejen. Jordemødrenes rolle i rekrutteringen er fremhævet i endnu højere grad da Famier det eneste tilbud om fødselsforberedelse i kommunen og sundhedsplejen vil ikke lie på vej længere, som et generelt tilbud, møde førstegangsgravide i graviditetsbesøg. 15/85

3.3 Ledelsens rolle Ledelsesopbakning og understøttelse af indsatsen på forskellige niveauer i Vordingborg Kommune Der er god opbakning og støtte til samtlige involverede i projektet. Ledende sundhedsplejerske og leder af jordemødrenes konsultation er hyppige deltagere i møderne for projektgruppe, stor. De undervisende sundhedsplejersker giver udtryk for 100 % ledelsesopbakning. På papiret har de fået frigivet ekstra timer til afviklingen af undervisningen, men i praksis har det i perioder været svært at undgå meget lange dag og at afvikle ekstra timer. Den ledende sundhedsplejerske har fra projektets start set En god start sammen modellen som værende den fremtidige model i Vordingborg Kommune i supplement til hjemmebesøg og andre specifikke tilbud. Det har bl.a. været fædreinddragelsen og det tværfaglige samarbejde, der har tilført nyt til kommunens standard praksis. Dette har været udslagsgivende for den tydelige ledelsesopbakning. I implementeringen af Familie på vej har muligheden for at få fædrene med, via et samarbejde om integreret fødselsforberedelse med jordemødrene, været afgørende for beslutningen om at videreføre modellen. Jordemødrene er gået ned i timer og blev ansat lidt anderledes, men med fuld opbakning. Det strukturelle samarbejde med de regionale jordemødre har været underlagt forskellige udgangspunkter. En god start sammen har været forankret i den kommunale sundhedspleje og medført stort engagement, velvilje og tilpasningsmuligheder herfra i forhold til de involverede sundhedsplejerskers store rolle i projektet. De involverede jordemødre har ligeledes haft en stor rolle i undervisning og rekruttering og har udvist tilsvarende engagement samt ønske om at få det til at fungere. De har dog i højere grad skulle indpasse tiden brugt i En god start sammen uden om deres andre opgaver. På den facon har det stadig primært været sundhedsplejens projekt over underviserniveau er resten samarbejdsparter, men har ikke yderligere ejerskab. På underviserniveau er alle lige. Psykologen i undervisningsteamet har først i projektperioden oplevet nogle udfordringer. Samarbejdet med Børn- og familie afdelingen har krævet ekstra fokus, da der er tale om en ny samarbejdsrelation med ny leder samt en ny målgruppe for psykologens side. Der er foretaget sidemandsoplæring af en ekstra psykolog, og dermed tilført projektet yderligere ressourcer i form af mindre sårbarhed ved ferie/sygdom. Det tværsektorielle samarbejde fungerede godt fra midt i projektperioden og der ses en faglig effekt af psykologens deltagelse. Det har dog krævet megen tid og energi fra underviseren at forklare En god start sammen til undervejs tre forskellige ledere. Det er uvist, hvorvidt den enkelte praktiserende læge orienterer om En god start sammen. Samarbejdsaftalen indeholdt (ift. rekrutteringsindsats) udlevering af pjece ved første graviditetsbesøg samt ophængning af plakat i venteværelse. De praktiserende læger udviser interesse for En god start sammen og enkelte efterlyser selv pjecer ved behov. Der er ikke modtaget henvis- 16/85

ning til En god start sammen fra de praktiserende læger. En god start sammen, inklusiv tilmelding, ligger fjernt for den gravide ved første lægebesøg. Det kan muligvis være svært at forestille sig et evt. behov på daværende tidspunkt og derfor udskydes beslutningen. Tillige er den store mængde af udleveret materiale ved første lægebesøg ugunstig for En god start sammen ift., at tilbuddet ikke kræver hurtig tilmelding. Samarbejdsniveauet med almen praksis er afstemt efter praksiskonsulentens vurdering af, hvad der er realistisk. 3.4 Analyse og vurdering Har det tværsektorielle samarbejde fungeret hensigtsmæssigt? Samarbejde Generelt har de forskellige aktører levet op til deres del af de fælles strukturelle aftaler i En god start - sammen. Der har været en god løbende dialog, hvis rammerne/mulighederne for den enkelte samarbejdspartner har ændret sig. De praktiserende læger har haft en forholdsvis passiv rolle i rekrutteringen under En god start - sammen. Det vurderes, på trods af strukturelle udfordringer og i perioder med stort tidspres, at det tværsektorielle samarbejde med Børn og Unge absolut har gavnet indsatsen. Alle parter mener, at det har været afgørende for implementeringen at være en del af projektet fra start. Det vurderes, at der er skabt en god tværfaglighed og at projektlederens rolle i det daglige organisatoriske arbejde har fyldt meget og været af stor betydning for projektets gennemførelse og implementering. Der er bred enighed om, at personrelationerne på underviserniveau er med til at sikre udbyttet for forældrene og det fremadrettede samarbejde. Der forelægger dog stadig et ønske fra sundhedschefens side, om større fokus på regionens ejerskab fra Sundhedsstyrelsen. Der kan mangle lidt fokus på, at det er svært for regioner at samarbejde med den enkelte kommune. Sundhedsvæsenets samlede struktur er ikke rigtig regnet med ind i projektets samlede design. Sundhedschefen, Vordingborg Kommune. Da Familie på vej bliver en del af sundhedsplejens og jordemødrenes standardtilbud, er der mulighed for, at dette vil have positiv effekt på samarbejdet med almen praksis. I sidste halvdel af projektperioden er praksiskonsulenten udeblevet fra møder, men har dog bekræftet det fremtidige samarbejde i rekrutteringen til Familie på vej. Der er velvilje fra ledelsen i PPR og Forebyggelses afdelingen og tilsagn om at indgå i Familie på vej modellen. De tilknyttede psykologer har lagt stor energi i at bibeholde deres rolle fra En god start sammen i Familie på vej modellen. 17/85

Tværfaglighed Tværfaglighed blandt underviserne giver en bredere viden til forældrene. Underviserne oplever, at der kommer bedre og bredere diskussioner/dialoger i gang, når der er indspark og oplæg fra forskellige faggrupper. Underviserne fortæller, at netop samarbejdet gennem En god start - sammen gør det nemmere og naturligt at kontakte hinanden på tværs af sekretariaterne/fagområderne, også vedr. borgere uden for En god start - sammen. De største driftmæssige roller skal udfyldes af sundhedsplejen og jordemodervæsenet. Familie på vej modellen ligger i tråd med sundhedsplejens og jordemodervæsenets fokusområder og optimerer standardtilbuddet til forældre, der venter barn. Der er generelt et meget engageret og fagligt velfunderet samarbejde blandt kommunale og regionale medarbejdere, der deltager i projektet. Der har været en meget stærk projektgruppe. Den har stort set bestået af det samme personale gennem hele projektforløbet. Der er skabt et solidt ejerskab, og mange af de opståede udfordringerne er undervejs blevet løst af projektgruppen. På de månedlige møder har der foregået både mono- og tværfaglig sparring samt været diskuteret udfordringer ift. gruppelederfunktionen. Svære situationer, hvor underviserne har været i tvivl om egne/forældres reaktioner, er blevet diskuteret med henblik på erfaringsudveksling og fremtidige undervisningssituationer. Ved siden af undervisernes høje faglige engagement har dette medført en fælles indgangsvinkel fra alle undervisere de har følt sig trygge i den måde, udfordringerne er blevet tacklet på. Det har dog også medført en beslutning/behov om fælles kursus ift. Den Kognitive Tilgang (se senere). Et generelt tema ved projektgruppens møder har været samspillet mellem forældre og børn: Det har generelt været svært at få forældrene til at se, at samspillet med barnet sker hele tiden, når man er sammen. Det har forældrene svært ved at forstå. En anden ting, der har været svær, er, når forældrene med ældre børn, kommer med erfaringer, som eksempelvis psykologer ikke synes er hensigtsmæssigt. Det er svært at få kommunikeret budskabet om, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at behandle barnet på, ud, uden at trampe på de forældre, der har gjort det sådan. Vi har et eksempel på en mor, der ikke vil komme til undervisning, når en bestemt psykolog er her. Hun føler sig ramt, når hun er her. Vi taler sammen, når der er sådanne svære situationer, både for afklaring og i forhold til fremtidige situationer (Interviews med undervisere). Var Vordingborg Kommunes organisering af indsatsen hensigtsmæssig? Forankring Forankringen af En god start - sammen i sundhedsplejen er yderst effektiv ift. det tværfaglige samarbejde. Ledende sundhedsplejerske har base i samme sundhedscenter som projektleder og konsulteres/informeres jævnligt om mindre detaljer i den daglige drift. Øvrige drøftelser over mail/telefon eller møder imødekommes hurtigt og fyldestgørende. Der er gennemgående, tydelig 18/85

ledelsesopbakning på såvel fagligt som personligt plan fra ledende sundhedsplejerske samt sundhedschef. Samarbejdet mellem projektleder og projektgruppe, lille, er effektivt, succesfuldt og med næsten daglig sparring i større eller mindre grad. Projektleder og en del af underviserne har base i samme sundhedscenter, hvilket fremmer hyppig dialog. De resterende undervisere deltager månedligt i projektmøder. Akutte udfordringer og opmærksomhedspunkter klares effektivt over telefon og mail. Der er et tæt og gensidigt samarbejde mellem projektleder og projektgruppe, lille. Projektgrupper De fastlagte tværfaglige møder er effektive ift. samarbejdsprocedurer, metodefællesskab og kontinuerlig fremgang i projektet. Erfaringerne er, at specielt projektgruppemøderne i projektgruppe lille/stor er gunstige for projektets implementering. Detaljer i undervisningen samt de overordnede fokuspunkter af interesse for det tværsektorielle samarbejde drøftes. Dette understøtter det social- og sundhedspædagogiske forebyggelsesarbejde i projektet på medarbejderniveau. Vigtige drøftelser/beslutninger løftes til ledelsesniveau i styregruppen. Der er dog givet udtryk for, at mængden af møder i projektgruppe, stor (hvert kvartal) har været for stort. Der er en svær balancegang i at involvere alle nok til, at de føler ejerskab under/efter projektperioden og samtidig undgå møder, der ikke har lige stor interesse for alle. Den høje grad af involvering er afgørende for implementering, men den organisatoriske koordination i den daglige ledelse har fyldt meget. Her er det en fordel, at projektleder var ansat på fuld tid og havde sundhedsfaglig baggrund. Der har været varierende tilslutning til projektets følgegruppe. I en tid med mange kommunale omstruktureringer har det været nødvendigt for følgegruppens deltagere at prioritere arbejdstiden. De afholdte møder har dog været udbytterige for projektet og det videre samarbejde med fagområderne repræsenteret i følgegruppen. Efter midtvejsevalueringen har der kun været afholdt ét møde i følgegruppen pga. afbud. Fra styregruppe og ledelse er der stort engagement og positiv opbakning. De årlige møder sikrer viden om projektets fremgang og medfører klare ledelsesmæssige beslutninger. Styregruppen indeholder samtlige parter, der har interesse i og beslutningskompetence vedrørende fremtidig implementering. Styregruppens beslutninger viderebringes til politisk niveau af sundhedschef/- direktør. Kvartalsmæssige nyhedsbreve opdaterer styregruppen løbende. SWOT ift. organiseringen af indsatsen i kommunen Styrker (se nedenstående SWOT diagram) Deltagelsen fra sundhedsplejen og jordemødre i projektgruppe, lille, er altafgørende for implementeringen samt projektets forløb. Begge parter spiller en stor rolle i rekruttering og undervisning. Generelt er engagementet hos samtlige undervisere et bærende element. Den tværfaglige sammensætning understøtter fagligheden og resulterer i det bedste tilbud til deltagerne. 19/85

Det er en fordel, at projektet er et helstøbt koncept og det eneste eksisterende tilbud af sin slags til fædre. Sundhedsplejen har længe villet involvere fædrene i højere grad. Med forankringen i sundhedsplejen kan fædrene deltage på lige fod med mødrene, og det opleves som medvirkende til at skabe en stærkere og mere ligeværdig forældrerolle. Konceptet favner bredt ift. teoretisk viden, forældreroller, opdragelse og barnets udvikling. Den fastsatte metode letter processen ift. nye undervisere ved implementering samt ved ferie/sygdom og vikariering på andres hold. Som beskrevet har ledelsesopbakningen stor betydning for udførelsen af de praktiske opgaver i projektet. Ligeledes har det tværfaglige samarbejde, med bl.a. medarbejdere fra PPR og Forebyggelse (Familierådgivningen), lettet samarbejdet ved de øvrige driftopgaver underviserne imellem. Underviserne fortæller, at netop samarbejdet gennem En god start - sammen gør det nemmere og naturligt at kontakte hinanden på tværs af sekretariaterne/fagområderne, også vedr. borgere uden for En god start - sammen. En sundhedsplejerske fortæller, at man i flere tilfælde nok slet ikke ville have ringet, hvis ikke det var for det strukturelle samarbejde gennem En god start - sammen. Svagheder Forskellige arbejdsvilkår (samt indledende forskel i ejerskabet til projektet) hos parterne i En god start - sammen har medført, at En god start - sammen primært har været Sundhedsplejens projekt. De andre parter er blot samarbejdsparter med undtagelse af underviserne. Udfordringerne blev løst op til midtvejsevalueringen på tilfredsstillende vis for alle parter. Det kan dog blive en udfordring, der vil opstå gentagne gange i Familie på vej. Hos sundhedsplejen vil Familie på vej være standardtilbuddet og hos de øvrige parter, der er aktive i undervisningen, er Familie på vej en del af deres øvrige arbejde. I forbindelse med indgåelse af en partnerskabsaftale for Familie på vej, arbejdes der for, at alle indgår på lige fod i undervisningen så der ikke opstår følelsen af at være gæste underviser. Helt konkret arbejdes der for, at underviserne har mulighed for at være i lokalet 15-30 min før, så de kan forberede lokalet og gøre klar sammen. Rekrutteringsstrategien har været et kontinuerligt emne i projektgruppe stor/lille. Det største rekrutteringsarbejde er udført af de sundhedsplejersker og jordemødre, der har fungeret som undervisere i En god start sammen. I Familie på vej stiger antallet af undervisere, og man kan håbe på tilsvarende stigning i opmærksomheden ift. rekruttering. Dog vil sundhedsplejen se færre gravide i graviditetsbesøg, når der gennemføres Familie på vej. Det ligger større pres på jordemødrenes rekruttering. Muligheder I Vordingborg Kommune har vi gennem hele projektperioden set store muligheder i En god start sammen. Familie på vej modellen er resultatet af tilpasningen til et realistisk drift scenarie i kommunen. Modellen er udarbejdet på baggrund af undervisernes viden og erfaring fra En god start 20/85

sammen, et kvalitativt interview med forældre omkring hver mødegang, samarbejdsparternes ønsker og ressourcer samt sundhedsplejens samlede tilbud. Trusler De største barrierer for en succesfuld implementering, som anført i midtvejsevalueringen (Ressourcer hos samarbejdsparter, glidende overgang til ny model uden pause i rekrutteringen, de skriftlige opgaver/evaluering samt refleksionsniveau), er imødekommet i Familie på vej modellen. Det er stadig den personlige relation/kontakt, der er afgørende i rekrutteringsprocessen, og det kræver derfor konstant opmærksomhed fra de involverede parter. Familie på vej modellen involverer to kommunale og ét regionalt budget. Eventuelle fremtidige ændringer/prioriteringer i samarbejdsparternes budget, kan have indflydelse på både indhold og struktur i Familie på vej. S: Tværstrukturelt, tværfagligt, fastlagt koncept W: Forskellige arbejdsvilkår for undervisere, rekruttering O: Familie på vej modellen T: Økonomi, faglige prioriteringer S: Strengths, W: Weaknesses, O: Opportunities, T: Threats Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? I Vordingborg Kommune er der startet familier med i alt 167 børn på 25 hold. Tre hold er aflyst pga. for få deltagere. De aflyste hold lå i en periode med særligt lavt fødselstal. Rekrutteringsstrategien involverer alle professionelle faggrupper, den gravide møder undervejs i graviditeten. Det afgørende rekrutteringspersonale har uden tvivl været jordemødrene. Heraf havde de jordemødre med undervisningstilknytning/direkte involvering i En god start - sammen, størst betydning (rekrutterede flest). Det kunne således mærkes på deltagerantallet i sensomme- 21/85

ren 2013, da det blev klart, at jordemødrene i Vordingborg fra Kendt jordemoder ordning fra Næstved Sygehus skulle indgå som undervisere i Familie på vej på lige fod med jordemødrene fra Nykøbing Sygehus. Da rekrutteringen var indarbejdet i rutinen, kom der flere tilmeldinger. Sundhedsplejen har ligeledes haft stor betydning for rekrutteringen. Når graviditetsbesøget til førstegangsgravide falder fra som standard i Familie på vej, skal der være øget fokus på jordemødrenes rekruttering. Flere fagpersoner er altså involveret i rekrutteringsstrategien som en del af deres sædvanlige arbejdsgang. Det er dog vores erfaring, at tilbuddet forsvinder blandt de mange pjecer til gravide. Ligeledes glemmer en del familier at tilmelde sig, og kommer i tanke om det for sent ift. holdopstart og termin. Det vurderes fra projektleder, at selv med en solid generel faglig og personlig interesse i projektet fra alle involverede parter, ses en tydelig sammenhæng mellem engagement og arbejdsindsats ift. bl.a. rekruttering og den enkeltes involvering og rolle i projektets daglige drift. Det er derfor stadig underviserne på forældreuddannelsen, der udfører det største rekrutteringsarbejde gennem personlig kontakt til forældrene. Ifølge underviserne er den rekrutterede målgruppe ikke de mest sårbare forældre, men samtidig er de rekrutterede i den gruppe, som får mest ud af et tilbud som dette. Det er dermed ikke lykkedes at få de mest udsatte forældre med i tilbuddet. Forældrene skal have en vis evne til at reflektere og tilegne sig stof for at få noget ud af En god start - sammen. Og netop denne gruppe er det lykkedes at rekruttere. Mange af de deltagende familier har ressourcer i generel forstand de har fundamentet. Men de er sårbare i forhold til egen forældreevne de er i tvivl om, hvad det vil sige at være forælder. Det har haft en stor effekt at ringe direkte til potentielle deltagere. Ved opringninger fra sundhedsplejerske/jordemoder/projektleder er flere hold fyldt op hold, der ellers skulle aflyses. Det vurderes, at denne metode er den mest virksomme. Desuden hører flere familier nu om tilbuddet via familie og venner. 3.5 Delkonklusion En god start - sammen i Vordingborg Kommune har haft en hensigtsmæssig organisering ift. at give det bedst mulige tilbud til deltagerne. Specielt på medarbejderniveau er der gensidigt udbytterigt tværsektorielt samarbejde. Forankringen i sundhedsplejen giver tilbuddet et solidt fagligt fundament og en naturlig udbredelse i hele kommunen. Samarbejdet med andre parter fungerer godt, og varige samarbejdsaftaler på alle niveauer - indgået på baggrund af de hidtil opnåede erfaringer - er godkendt af styregruppen. Der har indtil nu været god tilgang til såvel En god start sammen som Familie på vej holdene, og rekrutteringsstrategien fungerer. Rekrutteringsprocessen kræver konstant opmærksomhed og er endnu ikke implementeret på højde med øvrige drift tilbud. Det forbedres dog hele tiden. I skrivende stund er Familie på vej, hold 6 fyldt op fire uger før holdet starter. Det understreger yder- 22/85

ligere sammenhængen mellem involveringen i tilbuddet og engagementet i tilmeldingen Jordemødre fra Næstved sygehus underviser på dette hold og 9 af 10 familier er i konsultation hos disse jordemødre. Der har været udfordringer i samarbejdet med almen praksis og deres rolle i rekrutteringen. Niveauet for samarbejdet er indledende sat af praksiskonsulenten til det realistiske niveau der er dog ikke en eneste deltager, der har angivet, at tilmeldingen skyldes information fra praktiserende læge. Det tværfaglige samarbejde i projektet giver, udover bredere og fagligt mere velkvalificerede dialoger i undervisningen, også et styrket samarbejde/kendskab til arbejdsmetoder i hverdagens praksis for de involverede fagfolk. Hyppig kontakt mellem projektgruppe, lille, projektleder og ledende sundhedsplejerske har styrket forankringsprocessen væsentligt. 4. Implementering af indsatsen I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålene omkring i hvilket omfang, fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet. 4.1 Indsatsgruppen karakteristika Den forventede målgruppes karakteristika ved projektets opstart. En god start - sammen blev tilbudt til alle gravide i Vordingborg Kommune. I den forventede målgruppe var der særligt fokus på udsatte familier. Vordingborg Kommune er en udkantskommune præget af lavt uddannelsesniveau og relativt mange unge mødre. De store geografiske afstande og besværlige infrastrukturer betyder ligeledes, at flere nybagte familier, heraf mange med dårlige økonomiske forhold, oplever social isolation med konsekvenser som usikkerhed og depression. Den forventede målgruppes karakteristika var derfor alle sociale grupper i Kommunen, med særligt fokus på udsatte familier, herunder meget unge forældre, familier på kontanthjælp, familier med misbrug, familier med svær overvægt, flygtninge/indvandrere, familier under pres pga. skilsmisse, dødsfald eller andet. Herunder beskrives den reelle indsatsgruppes karakteristika. Aldersfordeling Der er blevet spurgt til alderen ved baseline. 23/85

Figur 4-1 Aldersfordeling 35 30 25 20 15 10 5 0 20 25 30 35 40 45 50 Gennemsnitsalderen for deltagerne er 31,9 år. Den gennemsnitlige alder ved baseline falder gennem projektperioden til 30 år i 2014. Det vurderes, at det i højere grad er et højt deltagerantal af ældre flergangsforældre i starten af projektperioden, der medfører sænket gennemsnitsalder senere hen, end lavere alder hos førstegangsforældrene senere i projektperioden. 309 forældre har besvaret spørgsmålet om deres alder. Kønsfordelingen 52,7 % af de deltagende forældre er kvinder, og de resterende 47,3 % er mænd. Body Mass Index (BMI) BMI udregnes som vægt (i kilo) divideret med højden (i meter) i anden. Den normale BMI skala lyder: BMI < 18.5: Undervægt. BMI = 18.5 25: Normal vægt. BMI = 25-30: Overvægt. 24/85

Figur 4-2 BMI fordeling baseline, for alle deltagerne 35 30 25 20 15 10 5 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 301 har besvaret spørgsmålene om vægt og højde i baseline. BMI ved baseline er i gennemsnit 25,8 kg/m 2. BMI for hold 1-9 ved baseline er i gennemsnit 26,0 kg/m 2. Figur 4-3 BMI fordeling endline 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 64 har besvaret spørgsmålene om vægt og højde ved endline. BMI ved endline er i gennemsnit 26,0 kg/m 2. 25/85

Det gælder for både base- og endline af BMI, at det gennemsnitlige tal ligger på grænsen mellem normalvægtig og overvægtig. I Vordingborg Kommune er 52,9 % moderat til svært overvægtige (www.danskernessundhed.dk). I forhold til at vurdere udviklingen i BMI skal man, som nævnt, være opmærksom på, at der kun er 20,2 % af dem blev målt ved baseline, der har deltaget i endline. Baggrundskarakteristika for deltagerne Baggrundskarakteristika for deltagerne stammer fra forældrenes svar på spørgeskema i begyndelsen af forløbet. Tabel 4-1 Uddannelse (år) Antal Procentdel 9-12 år 80 25,7 Mere end 12 år 227 73,0 Mindre end 9 år 4 1,3 N=311 99 % har mere end 9 års uddannelse. Tabel 4-2 Højeste gennemført uddannelse Antal Procentdel Erhvervsuddannelse 99 32,0 Folkeskolens 9./10.klasse 26 8,4 Gymnasial uddannelse 47 15,2 Uddannelse på bachelorniveau 82 26,6 Universitetsuddannelse 15 4,9 Har ikke gennemført nogen uddannelse 5 1,6 Andet 35 11,3 N=309 46,7 % har en gymnasial uddannelse eller højere bag sig. 31,5 % har fortsat videre med en akademisk uddannelse. 10 % har ingen eller folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse. Til sammenligning har 27,9 % af Vordingborg Kommunes voksne borgere (15-65 år) folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse (www.danmarksstatistik.dk). Hvor stor en andel hhv. gennemførte og frafaldt indsatsen i kommunen? Tabel 4-3 rummer en uddybning af tallene fra Tabel 1-1. Der er fokus på hold 1-9, da det er disse hold, der har gennemført hele forløbet ved tidspunktet for dataindsamling. 26/85

Tabel 4-3 Gennemførte forløb og frafald Hold nr. Påbegyndte forløb Gennemførte forløb Procentdel forløb gennemførte Forældre Børn Forældre Børn Forældre Børn 1 13 8 7 4 53,8 50,0 2 13 7 8 5 61,5 71,4 3 17 9 11 6 64,7 66,7 4 12 6 7 4 58,3 66,7 5 10 6 3 4 30,0 66,7 6 16 8 3 6 18,8 75,0 7 16 8 9 6 50,0 62,5 8 16 8 9 6 56,3 75,0 9 16 8 7 4 43,8 50,0 Total 129 68 64 45 49,6 66,2 Af de 129 påbegyndte forældreforløb på hold 1-9, som er afsluttede, har 64 gennemført, hvilket svarer til 49,6 %. Af de 68 børn, der var tilknyttet projektet på hold 1-9, har 45 været med til hele forløbet, hvilket svarer til 66,2 %. Der er altså en forskel på 16,6 % mellem gennemførte forældre- og børneforløb. I tabel 4-3 er der markant forskel mellem procent gennemførte forløb for hhv. Forældre og Børn specielt tydeligt på hold 5 og 6. Denne forskel opstår fordi, der er lavet CBCL-skemaer på alle fremmødte børn ved gang 11, men ikke alle forældre har ønsket at aflevere endline skema (fire CBCL skemaer fra hold 5 udfyldt på stedet ved gang 11, kun forældre skemaer fra svarende til to børn på hold 5). Det er derfor vigtigt i vurderingen af gennemførte forløb at skelne mellem fremmøde og afleverede endline skemaer (se afsnit 5.4). I alle tabeller gælder tallene for antal afleverede skemaer med mindre andet er noteret. Hvilke socioøkonomiske karakteristika har hhv. gennemførelses- og frafaldsgrupperne? Da der kun er 64 gennemførte forældreforløb, er det ikke muligt at lave meningsfulde dataanalyser af frafaldet. I stedet kan vi se på, om der er tendens til forskel mellem grupperne. Sundhedsvurdering: Rygning og Motion: Her er der ingen umiddelbar forskel mellem de to grupper. Familiestørrelse her ser det ud til, at der er en lille forskel mellem dem, som gennemfører og dem, som ikke gennemfører. Der er således flere flergangsfamilier, der ikke gennemfører. Tabel 4-4 Hvor mange børn har I, i forvejen (egne børn) 0 børn i forvejen 1 barn i forvejen 2+ børn i forvejen I alt Ikke gennemført 35 16 8 59 Gennemført 48 12 6 66 27/85

Tabel 4-5 hvor mange børn har I, i forvejen (partners børn) 0 børn i forvejen 1 barn i forvejen 2+ børn i forvejen I alt Frafald 41 8 1 50 Gennemført 60 2 3 65 Tabel 4-6 Fødselsår 1965-1969 1970-1974 1975-1979 1980-1984 1985-1989 1990- I alt Frafald 4 7 9 15 18 3 56 Gennemført 1 7 14 28 17 2 69 Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en lille forskel på frafald. Der er en lille overvægt af ældre deltagere samt deltagere, der har børn i forvejen, som ikke gennemfører indsatsen. Let Vejen Let Vejen har ikke fungeret i Vordingborg Kommune. På trods af forskellige afprøvede strategier har det aldrig haft succes hos deltagerne i En god start sammen. Kun en håndfuld familier har gennemført et Let Vejen forløb. Deltagere i En god start sammen fandt for det meste niveauet i Let Vejen for lavt. Det giver derfor ikke mening at sammenligne i forhold til deltagelse i Let Vejen. 4.2 Uddannelse af underviserne Hvor stor en andel af underviserne har gennemført hele træningsforløbet? De oprindelige undervisere (tre sundhedsplejersker, én jordemoder, én psykolog og én humanfysiolog) har deltaget i samtlige uddannelsessessioner og seminarer rettet mod undervisere, der er udbudt af sundhedsstyrelsen. Der er undervejs sidemandsoplært ekstra undervisere (én sundhedsplejerske, én jordemoder, én psykolog og én fysioterapeut) for at mindske sårbarheden ved sygdom/ferie blandt underviserne. Sidemandsoplæringen indeholdt følgende: Grundig indførelse i projektet og metoden af projektleder Faglig indførelse i projektet af faglig kollega, som underviser i projektet Observation af undervisning Sparring med faglig kollega Det skal understreges, at sidemandsoplærte undervisere altid underviser sammen med en underviser, der er uddannet i metoden. To sidemandsoplærte har således ikke sammen ansvaret for et enkelt hold. Sidemandsoplæringen har fungeret godt. Underviserne giver udtryk for, at genbrug af de oprindelige underviseres erfaring har sparet dem for at skulle starte forfra. 28/85

Andel undervisere, der har gennemført hele træningsforløbet Der er ti undervisere på GSS i Vordingborg Kommune. Seks af disse har gennemført hele træningsforløbet. Alle 10 har deltaget ved seminarer, hvis det var muligt. Der er fælles drøftelse af udbytte/indhold efter alle arrangementer indbudt af Sundhedsstyrelsen eller andre centrale aktører. I Familie på vej indføres de nye undervisere gradvist. Der er således eksempelvis en sundhedsplejerske, der har undervist i En god start sammen på som holdansvarlig 1 er. Den nye sundhedsplejerske/jordemoder/psykolog er så på som 2 er. Når sundhedsplejerskerne har været 2 er bliver de holdansvarlig 1 er for deres eget hold med erfarne undervisere (jordemoder/sundhedsplejerske/fysioterapeut/psykolog) som 2 er første gang de er 1 er. 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Hvordan er det sikret, at underviserne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen? Underviserne i Vordingborg Kommune mødes månedligt til gensidig sparring og erfaringsudveksling. Logbøgerne gennemgås jævnligt af projektleder for at spotte evt. metodeafvigelser i opløbet. Desuden er der, i forbindelse med evalueringen, foretaget observation af undervisere fra Glostrup Kommune (baseret på logbøger). Dette er inddraget lokalt som kvalitetssikring af undervisernes metodeintegritet. Alle overvejelser drøftes indledende med projektleder og/eller projektgruppe, lille for at sikre fagligt niveau samt metodeintegritet. Ved det afsluttende fokusgruppeinterview giver underviserne udtryk for, at de ikke kunne bruge kursusdagene i Roskilde til meget i undervisningen i En god start sammen. Der blev brugt megen tid efterfølgende på at opnå fælles forståelse af materialet, og de manglede noget lavpraktisk eksempelvis noget om spørgetekniker til at få forældrene til at reflektere eller redskaber i forhold til funktionen som gruppeleder. Dette er sidenhen opnået ved internt kursus i Vordingborg Kommune. Kurset afholdtes af psykolog Anne Dorthe Hasholt over fire hele kursusdage (tre undervisningsdage og én dags opfølgning). Undervisere med relation til En god start sammen deltog (sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer og fysioterapeut). Kurset indeholdt følgende emner: Den kognitive grundmodel Diamanten Affektsystemer Motivation for forandring Kognitive forandringer Persontyper Sokratiske spørgsmål udforskende spørgsmål 29/85

Behovet er opstået i undervisningen på En god start sammen hvor underviserne har savnet redskaber til at håndtere svære situationer i undervisningen. Situationer, hvor forældrene ud fra en til tider ukendt forforståelse reagerer stærkt på emner/udsagn fra underviserne. Kurset indeholdt træning i anvendelsen af Diamanten. Underviserne kan så anvende dele/elementer af denne for at klarlægge de bagvedliggende årsager til forældrenes udsagn/reaktioner i undervisningssituationer. Således kan misforståelser undgås og forældrene oplever, at de høres og opdager muligvis selv evt. kognitive forvrængninger (eks: Du siger, at jeg er en dårlig mor, når du siger, at børn skal være indadvendt. For jeg har mit barn udadvendt ). 4.4 Metodeintegritet Kvantitativt Selvrapporteret fidelitet For hver undervisningsgang har holdunderviserne selv noteret, i hvor høj grad de forskellige programpunkter er blevet gennemført som planlagt. De har haft fem svarmuligheder: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke og Ved ikke. Svarene er blevet omregnet til følgende numeriske værdier: I høj grad = 4, I nogen grad = 3, I mindre grad = 2, Slet ikke = 0. Scoren for hvert dagsordenspunkt adderes til én samlet (kumulativ) score for hver undervisningsgang. Scoren beregnes i både numerisk værdi og procent. Der beregnes en subscore for hver undervisningsgang (scoringsinterval 0-36) og en samlet score for alle 11 undervisningsgange (scoringsinterval 0-372). Tabel 4-7 Selvvurderet fidelitet for undervisningsgangene på tværs af holdene Undervisningsgang Fidelitet 1. 95 % 2. 88 % 3. 92 % 4. 95 % 5. 96 % 6. 98 % 7. 97 % 8. 99 % 9. 93 % 10. 90 % 11. 77 % Gennemsnit 92 % Den gennemsnitlige selvvurderede fidelitet på tværs af holdene er på 92 %. 11. undervisningsgang har en selvvurderet fidelitet, der ligger relativt lavt i forhold til de andre gange. På gang 11 går der en del tid med den afsluttende evaluering, lidt ekstra hygge undervejs, længere pause med god mad og en god afslutning. Ved gang 7 er der fejl i logbogen, der gentager sig i databasen til logbogsberegninger. Punkterne Nærhed og kontakt styrker dit barn og Børn udvikler sig ikke i samme takt er på ved gang 5. Punkterne figurerer dog også under gang 7 og scores derfor slet ikke for 30/85

alle hold ved gang 7. Det resulterer i en lavere samlet fidelitet for gang 7. For at vise det reelle billede for gang 7 er der fratrukket points fra de to punkter i udregningen af den selvvurderede fidelitet. Det giver en samlet fidelitets værdi for gang 7 på 30 i modsætning til 36. Tabel 4-8 Selvvurderet fidelitet for hold Hold Fidelitet 1. 93 % 2. 88 % 3. 94 % 4. 96 % 5. 85 % 6. 97 % 7. 90 % 8. 97 % 9. 93 % Gennemsnit 93 % Alle hold har en høj selvvurderet fidelitet. Spændet fra 85-97 % tyder på, at alle hold har fulgt de programlagte dagsordenspunkter. Gennemsnittet er 93 % Der er relativt lavere selvvurderet fidelitet på hold 2 og 5 i forhold til de øvrige hold. Som beskrevet andet sted, havde deltagerne på hold 5 det svært i forældrerollen. Det er uvist, hvorfor hold 2 scorer lavere. Der var uklarheder ift., hvornår et emne var gennemført I høj grad. Undervisergruppen besluttede, at hvis målet for emnet var nået og det blev gennemført på planlagt vis, var tiden ikke af betydning ift., hvorvidt emnet var gennemført I høj grad. Selvrapporteret tidsforbrug Tabel 4-9 Selvrapporteret tidsforbrug for undervisningsgangene på tværs af hold Undervisningsgang Afvigelse i procent 1. 7 % 2. 13 % 3. 16 % 4. 8 % 5. 7 % 6. 12 % 7. 5 % 8. 9 % 9. 9 % 10. 8 % 11. 10 % Gennemsnit 10 % I det selvrapporterede tidsforbrug er der 5-16 % afvigelse fra det Planlagte på tværs af holdene. Den gennemsnitlige afvigelse er 10 %. 31/85

Tabel 4-10 Selvrapporteret tidsforbrug for hold Hold Afvigelse i procent 1. 10 % 2. 14 % 3. 13 % 4. 9 % 5. 3 % 6. 5 % 7. 9 % 8. 7 % 9. 7 % Gennemsnit 9 % Ift. tidsangivelserne er der en afvigelse på 3-14 % for det enkelte hold. I gennemsnit 9 %. Tidsafvigelsen er lavest på hold 5 muligvis har manglende lyst til at netværke forældrene imellem på dette hold medført, at tiden nemmere blev overholdt. De højere afvigelser på de første hold er muligvis pga. manglende erfaring med materialet. Kvalitativt: Tabel 4-11 Generelle betragtninger fra underviserne Hold Kvalitative data fra Logbog 1. Positiv imødekommende stemning, men meget låst i manualen. Gensidigt imødekommende, interesserede forældre. Drager god nytte af at opdeles i grupper. 2. Meget engagerede forældre, der stiller spørgsmål og giver hinanden råd. Åbne erfaringsudvekslende dialoger. Højt refleksionsniveau kræver omstillingsparathed ift. didaktiske overvejelser. 3. Aktive forældre, gode dialoger. Meget spørgende hold mange med ældre søskende. Det gav speciel dynamik pga. forskellige forudsætninger. Erfaringsudvekslingen blev styrende ift. det enkelte emne. Undervisningen fungerede bedst med aktive reelle eksempler i børnene. 4. Mange udfordringer ift., at deltagere udstiller sig selv som dårlige forældre. Underviserne er fokuserede på at udvise rummelighed og respekt for den enkelte deltager, samt få en konstruktiv dialog uden at deltagerne udstiller sig selv. Der plejes en del omkring enkelte udsatte forældre. Der er situationer, hvor enkelte føler sig provokeret af andres holdninger. Mændene bruger hinanden meget. Der er stor ærlighed på holdet. 5. Alle udviser manglende interesse i netværksdannelse. Holdet deler ift. underviserne (indgår i dialog med underviserne, men i mindre grad med hinanden), og hver enkelt familie får noget forskelligt ud af at deltage. Undervisningen skal holdes meget praksisnært for brugbar refleksion. Meget svingende engagement og lyst til erfaringsudveksling på tværs af holdet. 6. Fint hold, reflekterende og villig til at dele erfaringer. Undervisningen på gulvet fra gang 6 kræver disciplin, men mindsker småsnak i krogene. 7. God dialog og dynamik fra første mødegang. De viser omsorg, tillid og ærlighed over for hinanden. Møder hinandens forskelligheder fint. 8. Fint hold. Trygge i undervisningen - ærlige forældre. Ligger selv emner på bordet. 9. Fint hold, hvor forældrene rummer hinanden godt. Halvvejs i forløbet bliver de dog rastløse og til tider ukoncentrerede. 32/85

Generelt gældende: Anerkendende lærings- og udviklingsrum Åbne spørgsmål og dialog Erfaringsudveksling Netværksdannelse Tværfaglighed og synergieffekt ml. undervisere Tabel 4-12 Inddelt efter mødegang/emner Mødegang Kvalitative data fra Logbog 1. Anspændt nye mennesker, introduktion, fastsættelse af rammer. Svært at holde tidsplan. Kønsopdeling omkring deres forventninger fungerer godt. 2. Mere aktive, nysgerrige forældre. Svært at holde tidsplan. Flergangsforældre bringes i spil ift. fødsel og amning. 3. Større tryghed kan erfaringsudveksle og dele meninger og svære situationer. Tiden afsat til fødslen rækker sjældent. 4. Følelsesprægede historier, der skal imødekommes på ordentlig vis. Godt, at fædrene fortæller om fødslen. På linje og 4 hjørner er effektivt. 5. Generel stor interesse for andre forældre og deres fortællinger ved disse emner. 6. Hjælpemidlerne er et svært, følsomt emne. Nogle er meget glade for dem, der begrænser deres barns udfoldelsesmuligheder, da det giver dem frie hænder tænker ikke over evt. effekt af brugen. Generelt er forældrene meget glade for de praktiske motoriske øvelser og det teoretiske samspils emne tilknyttet hertil. 7. Emnerne Kerneværdier som forælder og Opdragelse optager forældrene meget. 8. Trætte, urolige børn gruppeopdeling giver ro. 9. Mere uro med de nu aktive børn. Giver dog god gruppedynamik med ærlighed og omsorg. Søvn og barnets udvikling fylder meget. 10. Dialog omkring hverdagsbevægelser fanger og praktiske øvelser til at stimulere barnets udvikling optager både børn og forældre. På linje omkring den søde tand giver gode dialoger. 11. Svært med meget larmende børn udfordrende. Afslutning og evaluering tager for megen tid. Specielt Hvilken forælder er jeg? skaber interesse. Generelt ift. mødegang/emner Elementer som stærkere netværk, mere selvtillid ift. forældrerollen og håndtering af specifikke situationer, bliver af forældrene nævnt som de væsentligste elementer. Deltagerne lærer nogle teknikker, der for fleres vedkommende øger roen og trygheden omkring barnet. Her nævner underviserne bl.a. at vende barnet mod sig selv, undlade at tage barnet med i Bilka i myldretiden mm. Deltagerne reflekterer over elementer, som de ellers ikke ville have tænkt over. Det er dog af betydning, at hvert enkelt hold er forskelligt. Gruppedynamikken og kemien på hvert enkelt hold varierer og det har en betydning for, hvor meget deltagerne får ud af deltagelsen. Generelt er deltagerne meget positive over at deltage i projektet. Fædrene giver generelt udtryk for, at det er godt, at der er flere mænd med. Derudover finder en del af mændene undervisningen efter fødsel mest interessant. 33/85

Det er stærkt afhængigt af det enkelte hold, hvorvidt forældrene føler, om de har fået et netværksmæssigt udbytte. Didaktiske overvejelser Gruppeopdelinger og praktiske øvelser giver afveksling, og det er nemmere at følge deltagernes interesser og fokuspunkter. Gruppedynamikken er afgørende for deltagernes lyst til erfaringsudveksling og aktiv deltagelse i undervisningen. For at undervisningen skal have et vist niveau ift. metodeintegritet, skal underviserne være velforberedte og tidsplanen skal overholdes. Det er dog afgørende, at der til stadighed er fokus på forældre og børns umiddelbare behov og didaktiske overvejelser skal foretages separat for hvert enkelt hold. Generelt fra ca. gang 6 er det at foretrække at undervise på gulvet ved børnene. Der skal dog være en anden fokus på undervisningsformen, da der let kan opstå kaosagtige tilstande, efterhånden som børnene bliver ældre. Specielt mændene giver udtryk for et særligt udbytte ved kønsopdelt undervisning. For mændene når dialogen et andet niveau, når de sidder uden koner/kærester. Supplerende metoder Aktive vurderinger, tanken bag Marte Meo og Løsningsfokuseret vejledning bruges rigtig meget i undervisningen med stor effekt hos forældrene. Forældrene giver i telefoninterviews udtryk for, at det er situationer i undervisningen, hvor disse metoder anvendes, at de opnår størst udbytte og gerne ser det anvendt mere. De mener, at de bedre kan relatere til den aktive implicitte læring. I forhold til Let Vejen var materialet med opskrifter fra Fødevarestyrelsen, ifølge deltagende forældrene, på for lavt niveau. Dertil er eksempelvis hjemmelavet remoulade ikke bare remoulade iblandet creme fraiche. Kritiske komponenter Der er foretaget fokusgruppeinterview med deltagere og samtlige undervisere. Deltagerne mener, at underviserne er fagligt kompetente og vægter tværfagligheden højt. De sætter fleksibiliteten og tilpasningen til det enkelte hold højt og får stort udbytte af den faglige viden, erfaringsudvekslingen og netværksdannelsen specielt fædrene. De føler sig roligere og bedre rustet til forældrerollen. Det opleves af underviserne som særligt givende, når der afsættes tid til refleksion og dialog deltagerne imellem. Særligt får førstegangs forældre meget ud af dialog med flergangs forældre. Det ligger lidt ud over konceptet i En god start - sammen, men netop her får deltagerne særlig værdi af deltagelsen. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet oplevede ikke, at undervisningen indeholdte aktivt brug af forældremappen ud over øvelser relateret til materialet. Den var mest til at kigge i selv, hvis 34/85

man følte et behov. Underviserne udtrykker, at når mappen bruges aktivt, daler energien og engagementet. Nogle deltagere mener, at mappen giver et skoleindtryk - de helst er foruden. Hvis det er muligt, vil nogle forældre gerne deles ind efter de emner, de selv føler, der er relevante for dem på den pågældende mødegang. Dvs. flere samkørende emner. Dette er ikke taget med videre i Vordingborg. Metodeintegritet, observeret Vordingborg Kommune har haft en aftale om gensidig observation med Glostrup Kommune. Der har således været uddannede undervisere på observationsbesøg ved i alt ni undervisningsgange (tre af hhv. mødegang 3, 6 og 9). Observationen fandt sted i 2012 frem mod midtvejsevalueringen på de hold, der indgår i evalueringen efter et fuldt forløb. I Vordingborg Kommune er der tre primære sundhedsplejersker som tildeles deres egne hold. Undervisningen er observeret i forskellige fagkombinationer sundhedsplejerske med jordemoder, fysioterapeut/humanfysiolog eller psykolog på henholdsvis 3., 6. og 9. undervisningsgang på i alt syv forskellige hold. Det var afgørende, at observatørerne var erfarne i En god start - sammen teori, metode, didaktik samt undervisernes faglighed. Da samspillet mellem underviserne og synergien af tværfagligheden er vigtig for Vordingborg Kommunes evaluering, var observatørerne ligeledes opmærksomme på, hvorledes det tværfaglige samarbejde forløb, hvorvidt faglighederne dækkede stoffet til den aktuelle mødegang samt værdien af tværfagligheden i undervisningen. Kvantitativt Tabel 4-13 Fidelitet inddelt efter mødegang Mødegang Observeret Selvvurderet Variation 3 84 % 95 % +11 % 6 100 % 98 % -2 % 9 94 % 97 % +3 % Samlet 93 % 97 % +4 % Den selvvurdere fidelitet er således i gennemsnit 4 % højere end den observerede. Dette tillægges dog ikke nogen afgørende betydning, da både den selvvurderede og den observerede fidelitet ligger så tæt på 100 %. Observatørerne giver udtryk for At undervisningen er afbalanceret og veltilpasset det enkelte hold uden at gå på kompromis med metoden. At de kun udfylder til I høj grad hvis tidsangivelsen også passer. At specielt gang 6 og 9 med hhv. en fysioterapeut og psykolog er væsentlig anderledes end deres undervisning (med to sundhedsplejersker) men målene for undervisningen opnås stadig. 35/85

Kvalitativt Nedenstående er observatørernes kvalitative refleksioner over undervisningen. Gang 3: Der er i høj grad observeret god og tryg stemning samt engagerede og aktive deltagere. Underviserne er gode teoretikere, som supplerer hinanden godt. De reagerer anerkendende og giver plads til spørgsmål og erfaringer fra deltagerne. Velprioriteret og didaktisk vekslende undervisning med faglig supplering mellem underviserne, der resulterer i god energi mellem deltagere og undervisere. Underviserne formår at have en tydelig fagopdeling og samtidig få en god synergi, afbalanceret ift. emnet. Deltagerne får det bedste tilbud ved at have to relevante, men forskellige fagpersoner repræsenteret. Gang 6: Underviserne skabte anerkendende lærings- og udviklingsrum ved at være imødekommende og lyttende. De tager udgangspunkt i, hvor den enkelte familie er, og er opmærksomme på at få alle med i snakken og øvelserne. Der blev skabt en god dialog ved fleksible øvelser tilpasset børnenes behov. Deltagerne blev meget opmærksomme på deres barns reaktioner og behov ift. motoriske øvelser og leg. Underviserne formår at få et flydende og fagligt relevant samarbejde. Observatørerne mener dog ikke, at det nødvendigvis skal være en fysioterapeut ud over sundhedsplejersken. Værdien af to forskelligt fagligt specialiserede undervisere giver dog et større perspektiv. Der ligger ligeledes en stor værdi i, at fædrene deltager i børnenes motoriske udvikling. Gang 9: Der er desværre mangelfulde refleksioner over undervisningen ved to af tre observationer. Underviserne giver plads til meninger og rummer tilkendegivelserne fra børnene. Der er i høj grad en tryg stemning med engagerede deltagere. De får skabt et flydende samarbejde med god tværfaglig supplering. Familierne får understøttende opmærksomhed ift. deres handlinger samt teoretisk formidling. Tværfagligheden højner niveauet og deltagernes uddybende spørgsmål kan rummes og understøttes. Indsatsens kritiske komponenter, observeret Det er kendetegnende for alle ni observerede undervisningsgange, At underviserne i høj grad fik skabt en god og tryg stemning At deltagerne i høj grad virkede engagerede og med på opgaverne under sessionen 36/85

At deltagerne (både fædre og mødre) i høj grad var aktive med at stille spørgsmål, komme med ideer mv. Der var foretaget enkelte omprioriteringer ift. gruppeinddeling, emnerækkefølge samt tyngde af enkelte emner (hvis emnet var en repetition og gennemgået grundigt og fyldestgørende under en anden undervisningsgang). Alle omprioriteringer var tilpasset det enkelte hold og fungerede derfor optimalt i situationen. Kun en enkelt gang på ét hold måtte et teoretisk emne udelades (turtagning under gang 6, det var dog praktisk en del af øvelserne). 4.5 Analyse og vurdering Deltager karakteristika En god start sammen i Vordingborg Kommune har ikke rekrutteret de mest udsatte borgere i kommunen. Blandt deltagerne i En god start sammen i Vordingborg Kommune er det kun ca. 10 % som har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse. Denne andel ligger på omkring 27 % generelt i kommunen. Deslige ligger BMI blandt deltagerne på kanten mellem normal og overvægtig, mens der i kommunen generelt findes 52,9 % moderat til svært overvægtige. Når man ser på sammenhængen mellem uddannelsesniveau, BMI og generel social status (www.danskernessundhed.dk) er det klart, at den rekrutterede deltagergruppe i Vordingborg Kommune ikke primært er fra den mest udsatte gruppe borgere i kommunen. Dette stemmer overens med undervisernes vurdering af, at de mest udsatte siger nej tak, eller falder tidligt fra pga. kravet om refleksion. Deltagerne i projektet er mest udsatte ift. deres forældrerolle. De finder derfor sikkerhed i at møde ligestillede i samme situation. Det ses også, at der er et højere frafald hos de ældre og flergangsfamilierne de giver udtryk for, at En god start sammen ikke bidrager med noget nyt til deres forældreskab/familieliv. Der er flest fra årgangene 1975-1984, der gennemfører forløbet. Uddannelse af undervisere Den månedsvise interne sparring og supervision i Vordingborg Kommune samt de årlige muligheder for at sparre med undervisere i En god start sammen fra andre kommuner seminarer arrangeret af Sundhedsstyrelsen vurderes som de største bidrag til implementeringen af modellen. Dertil har de interne kursusdage i Vordingborg ift. anvendelsen af den kognitive tilgang i undervisningen, imødekommet undervisernes største udfordring ift., gruppelederfunktion og håndtering af svære emotionelle situationer i undervisningen. Indholdet i den indledende undervisning fra Sundhedsstyrelsen bidrog ikke med noget nyt til underviserne. De lokale tiltag, til at sikre undervisernes kvalifikationer, anses som tilstrækkelige. Fidelitet En af årsagerne til den høje fidelitet er, at der har været et gennemløbende, højt fokus på dette på samtlige hold. Tillige er den grundlæggende tankegang bag En god start - sammen, med en anerkendende og positiv tilgang til deltagerne, allerede implementeret i Sundhedsplejen i Vor- 37/85

dingborg Kommune. Den løsningsfokuserede teori ligger som base for Sundhedsafdelingens arbejde. Endvidere anvender Sundhedsplejen Marte Meo-teorien i deres praksis. Indsatsens fokus på øget handlekompetence hos deltagerne har stor faglig betydning for samtlige undervisere. I starten tog manualen fokus hos underviserne frem for at have opmærksomhed på forældrenes refleksionsprocesser og dialoger. Dette ændrede sig med stigende erfaring. Dertil har underviserne i den enkelte kommune og i mellem kommunerne ikke udfyldt logbogen ens fra starten: Hvornår er et punkt gennemført i høj grad : Ved korrekt tidsforbrug Ved formidling af intenderet fagligt stof Ved forældreinddragelse, dialog og refleksion Ved opfyldelse af alle tre ovenstående Dette er i Vordingborg sidenhen blevet specificeret til primært at omfatte formidling af intenderet fagligt stof samt forældreinddragelse, dialog og refleksion. Underviserne er nu trænet i, at prioritere i undervisningen for at højne forældrenes udbytte mest muligt og derved sikre fremtidigt fremmøde. Beslutningen om denne definering understøttes af den relativt lave samlede tidsafvigelse. Tidsafvigelsen er størst ved de første tre hold, hvor underviserne skulle aflære den specifikke vejlederrolle og indgå som underviser. Kvalitativt, selvvurderet Generelle betragtninger fra underviserne. Med baggrund i undervisernes samlede kvalitative refleksioner over undervisningen, er det lykkes at skabe et anerkendende lærings- og udviklingsrum for deltagerne. Dette gøres ved en rolig, lyttende og anerkendende undervisning. Underviserne stiller åbne spørgsmål og skaber dialog. De skaber tryghed og løfter problematikker op på generelt plan. Derved udstiller ingen sig selv, mens deltagerne samtidig får konstruktiv dialog og reflekterer over svære emner. Jo længere hen i forløbet et hold kommer, jo mere erfaringsudveksling, netværksdannelse og realistisk tilgang til emnerne finder sted. Synergieffekt, fagligt supplerende og velforberedte undervisere giver rum til fordybelse. Der bliver tid til at følge deltagernes interesser og mulighed for at trække emner op på et generelt plan, der ligger i bedre tråd med undervisningen. Det er dog ikke muligt både at understøtte og stimulere forældrenes dialog, og samtidig overholde tidsangivelserne. Generelt Sundhedsplejerskerne giver udtryk for, at de, som den faste på et hold, i højere grad nu (i slutningen af projektperioden) forbereder sig på justere sig i forhold til det givne hold og forældresammensætningen, frem for den konkrete undervisning, som krævede en del forberedelse i starten af projektperioden. Det giver bl.a. psykologerne en større ro, da de ikke kender familierne så godt (de er kun på tre gange). På den vis er det vanskeligt at undervise om følsomme emner, når 38/85

de har begrænset kendskab til forældrene. Ind i mellem må psykolog og fysioterapeut nøjes med at plante nogle frø, hvor forældrene hører, at der er en anden måde. Så kan sundhedsplejersken bygge videre. Jordemødrene giver udtryk for, at tværfagligheden i En god start sammen gør ensretning i vejledningen af forældrene nemmere. Der har eksempelvis været sparring omkring de to faggruppers meninger om amning. Dette har medført mere ensrettede råd til forældrene. Det er gjort nemmere - også udenfor En god start sammen. Det stærkeste i tilbuddet er netop tværfagligheden, og den særlige værdi i tilbuddet er deltagelse fra fædrene. De forskellige fagligheder giver en bredere viden til forældrene, og underviserne oplever, at der kommer bedre og bredere diskussioner/dialoger i gang, når der er indspark og oplæg fra forskellige faggrupper. Fædrene deltager på lige fod med mødrene, og det opleves som medvirkende til at skabe en stærkere og mere ligeværdig forældrerolle. Der opleves få udeblivelser fra fædrene og fædrene oplever, at tilbuddet er lige så meget deres, som mødrenes. Det har været muligt at skabe en solidt sammentømret undervisergruppe pga. organiseringen af projektet i Vordingborg (se afsnit 3.4). Ud over et bedre tværfagligt tilbud har det skabt et højt personligt engagement hos underviserne, der har indgået i En god start sammen på andre tidspunkter end vanligt og/eller uden for normal arbejdstid. Det vurderes, at en væsentlig udfordring i drift med Familie på vej, bliver at skabe en lignende grad af samhørighed/ejerskab omkring undervisningen. De nye undervisere i Familie på vej har ikke i samme grad været en del af tilpasningen, udviklingen og erfaringsdannelsen som de rutinerede undervisere fra En god start - sammen. En del af de nye har dog erfaring med gruppebaseret undervisning. Det kan således være en fordel at anskue Familie på vej som noget helt nyt i kommunen, uden dog at forkaste de mange erfaringer, der er gjort under En god start sammen. Alle kan således have fordel af at gennemgå den aflæringsproces underviserne i En god start sammen gennemgik i starten ift. egne tillærte vaner og foretrukne måder at gennemføre gruppebaseret voksenpædagogisk undervisning. Dette falder i god tråd med de ændringer i deres generelle praksis som både Sundhedsplejen og regionale jordemødre gennemgår i forbindelse med, at Familie på vej føres i drift. 4.6 Delkonklusion Seks undervisere har gennemgået hele træningsforløbet. Derudover er yderligere fire undervisere sidemandsoplært. Gennem interne sparringsmøder og lokal ekstra uddannelse har underviserne tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen. Efter en indledende fase hvor underviserne skulle vendes til metode, har underviserne uden besvær formået I høj grad at formidle det intenderede stof og engagere forældre i dialog og erfaringsudveksling. Med anerkendende omsorg er der taget hånd om forældrene ved svære situati- 39/85

oner og emner. To bærende elementer i modellen er tværfagligheden, der giver et bredere og mere kvalificeret tilbud (både i undervisningen og uden for En god start sammen) samt, at én sundhedsplejerske følger holdet gennem hele forløbet og derved opnår indgående kendskab til familiernes hverdag, personligheder og holdninger. Nye undervisere skal have plads til at gennemgå en indledende læringsproces på samme vis som underviserne fra En god start sammen ved anvendelse af de opnåede erfaringer lettes denne proces betydeligt. De observerede kvantitative og kvalitative data er opnået ved i alt ni mødegange og derved ni forskellige fag/personkombinationer af underviserne. Derved konkluderes det, at de er repræsentative for undervisningen i En god start sammen i Vordingborg Kommune. Det tætte sammenfald mellem de observerede kvantitative/kvalitative data fra udvalgte mødegange og selvvurderede data medfører, at de selvvurderede data kan anvendes i vurderingen af undervisningens fidelitet. På trods af forskelle i vurderingen af, hvornår et emne er gennemført I høj grad, vurderes det, at undervisningen i Vordingborg Kommune er gennemført med høj grad af metodeintegritet. Derfor kan data, såvel kvantitative som kvalitative, fra En god start sammen i Vordingborg Kommune anvendes i vurderingen af modellen En god start sammen. Desuden angiver fideliteten på over 90 %, at resultaterne kan tilknyttes denne model/metode. Det er altså lykkes at implementere konceptet En god start sammen i fuldt omfang og de grundlæggende principper i tænkningen bag undervisningen er opfyldt. Resultaterne udspringer ikke fra den ellers intenderede, udsatte gruppe borgere i Vordingborg, men fra en midtergruppe. En midtergruppe med rimelige socioøkonomiske forhold, men som samtidig er udfordret i deres forældrerolle. 5. Effekten af indsatsen I dette kapitel belyses de potentielle effekter fundet hos hhv. forældrene og børnene, som har deltaget i indsatsen (hhv. direkte og indirekte). Endvidere skal frafald og karakteristika ved hhv. deltagere og frafaldne belyses. 5.1 Effekter hos forældrene Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået robusthed omkring forældrerollen? Forældreopfattelse Forældreopfattelse-scoren er udregnet på baggrund af 16 spørgsmål til forældrene vedrørende deres nye situation og barnet. Skalaen er inspireret af den validerede skala Parenting Stress Index, der er et spørgeskema, som måler forældres stressniveau i forældrerollen. Scoringsinterval- 40/85

let er [16 80], hvor lav score er forbundet med et negativt udfald og høj score med et positivt udfald (jo lavere score desto mere stress i forældrerollen). Der findes ikke et normtal for forældreopfattelsesscoren, det er således udviklingen over tid, der er interessant. Der udregnes en separat score for hver forælder. Tabel 5-1 Forældreopfattelse-score Hold nr. Interim 1 (gang 6) Antal Interim 1 (gang 6) Gennemsnit Interim 2 (gang 9) Antal Interim 2 (gang 9) Gennemsnit Percentage Difference Index (PDI)* Eftermåling Antal Eftermåling Gennemsnit Percentage Difference Index (PDI)* 1 7 61 7 58-3 % 7 61 3 % 2 7 62 7 61-1 % 7 58-3 % 3 9 59 9 59 0 % 9 61 1 % 4 6 61 6 65 4 % 6 64-1 % 5 3 62 3 60-2 % 3 58-2 % 6 2 62 2 62 0 % 2 60-2 % 7 9 56 9 56 0 % 9 59 3 % 8 12 58 12 62 4 % 12 66 4 % 9 3 57 3 61 4 % 3 56-5 % Samlet 58 59 58 60 1 % 58 61 1 % Note: Percentage Difference Index (PDI) viser den numeriske forskel i procent, så det er let at se, om udviklingen er positiv eller negativ. De relativt få målinger gør, at det ikke giver mening at se på signifikante ændringer i forældreopfattelse-score. På de samlede tal ses det, at scoren ikke ændrer sig meget over de tre målinger. Scoren falder en lille smule blandt deltagerne på de fleste hold, på nær på hold 1, 3, 7, 8. Samlet set ændrer scoren for forældreopfattelse sig blot 2 pct. Der er således en samlet tendens til, at forældreopfattelsen ikke er blevet påvirket af En god start - sammen. Ud fra fokusgruppeinterviews med deltagere og undervisere samt telefoninterviews tyder det dog på, at forældrene er blevet sikrere på deres forældrerolle. De føler sig tryggere i deres valg og har mod til at træffe nye valg. Forældrene har gennem undervisningen fået aflivet en del myter, og oplevet andre i samme situation som dem selv det har givet dem en tro på, at det er godt nok det, de gør. Mange forældre giver udtryk for, at de gennem dialogerne med de andre deltagere oplever, at de selv kommer frem til svar og løsninger og, at de er ivrige efter at udleve det hjemme i familien. 41/85

En sundhedsplejerske giver udtryk for, at dem jeg besøger, ikke ringer lige så ofte, som de gjorde tidligere. En forælder udtrykker sig således: Vi er ikke blevet bedre forældre, men bedre rustet, og vi er glade for at vide, at andre er i samme båd. Oplevelsen af at høre fagfolks oplæg og drøfte mulighederne med ligestillede forældre, øger roen i pressede perioder. Forældrene oplever en ro i visheden om, at der ikke kun er én korrekt måde at være forælder på. De siger, at de bedre kan støtte hinanden i beslutningerne, når begge har deltaget i undervisningen. Det, at begge forældre deltager og deltager i en fælles dialog på holdet, nævnes generelt som det vigtigste udbytte af forløbet. Udsagn fra forældre: Man bekræftes i grundværdierne Har begge været med til det samme og fået det samme af vide Større ro, man er rykket som forældre Hvor forskelligt det er i familierne - uden at være forkert. Kunne have haft brug for En god start - sammen med første barn En god start - sammen er mere sikker end mødregruppe på grund af fagfolk Der er ingen forældre fra En god start sammen, der har gennemført et fuldt Let Vejen forløb, og kun meget få deltog i Let Vejen. Det giver således ikke mening at se på sammenhænge i forhold til forældreopfattelsen. Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået et bæredygtigt socialt netværk? Spørgsmålene omkring sociale relationer er ikke en del af en samlet skala. For at kunne rapportere dem, er der derfor udviklet en form for indeks. Indekset gør det muligt at se efter en eventuel udvikling i de sociale relationer. Indeksets opbygning er forklaret herefter: Forældrene er ved før-målingen, interim 2 (gang 9) og efter-målingen blevet spurgt om følgende spørgsmål: 1. Hvor ofte er du sammen med nogle af følgende personer, som du ikke bor sammen med? 2. Hvor ofte har du kontakt med nogle af følgende personer, uden at du ser dem (f.eks. telefon, breve, e-mail, sms)? 3. Vil nogle af følgende personer kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? 4. Vil du kunne tale med nogle af nedenstående personer, hvis du har brug for støtte? 5. Oplever du i din hverdag, at der er nogle af følgende personer, der kræver for meget af dig? 42/85

6. Oplever du i din hverdag konflikter med nogle af følgende personer? For alle spørgsmålene har forældre skulle svare i hvilken grad det gjaldt for: Partner (ikke spørgsmål 1 og 2), udeboende børn (egne eller partners), familie, venner, kollegaer (uden for arbejdstid) og naboer. For hver person/gruppe havde forældrene seks svar kategorier. For at synliggøre eventuelle udviklinger i forældrenes besvarelse, er de forskellige svar blevet kodet med tal på følgende vis: For spørgsmål 1 og 2: Har ingen = 0 Aldrig = 1 Sjældnere end én gang om måneden = 2 Én til tre gange om måneden = 3 Ca. én gang om ugen = 4 Flere dage om ugen = 5 For spørgsmål 3 til 6: Har ingen = 0 Aldrig = 1 Sjældent = 2 Af og til = 3 Ofte = 4 Altid = 5 Tallene er herefter lagt sammen og præsenteres som den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. Den maksimale score for spørgsmål 1 og 2 er 25 (da de skal svare for 5 forskellige persongrupper). Den maksimale score for spørgsmål 3 til 6 er 30 (da de skal svare for 6 forskellige persongrupper). Da spørgsmål 5 og 6 er negativt formuleret, er disse spørgsmål præsenteret som den maksimale score [30] minus den gennemsnitlige score. Således er en høj score for alle mål i understående tabel 5-2 forbundet med noget positivt. 43/85

Tabel 5-2 Sociale relationer. Samlet. Før-måling Interim 2 Efter-måling (gang 9) 1. Sammen med person, som du ikke bor med 11 11 11 2. Kontakt med person, uden det er fysisk 13 13 14 3. Praktisk hjælp i hverdagen 18 17 17 4. Tale med, hvis brug for støtte 20 19 19 5. Personer, som kræver for meget 21 19 19 6. Konflikter i hverdagen 21 20 20 Antal forældre, der har besvaret spørgsmålene 54 54 54 Der sker ingen markant udvikling på nogen af spørgsmålene om sociale relationer. I tabel 5-2 er hvert enkelt spørgsmål afrapporteret. I tabel 5-3 er hvert hold afrapporteret med én værdi for hver af de tre målinger. Denne værdi er gennemsnittet på de seks spørgsmål (hvor spørgsmål 5 og 6 stadig er omregnet ved den maksimale score [30] minus den gennemsnitlige score). Tabel 5-3 Sociale relationer. Hold. Hold nr. Før-måling Interim 2 (gang 9) Efter-måling 1 18 17 17 2 17 16 17 3 17 17 16 4 17 16 17 5 17 18 16 6 18 18 19 7 17 16 17 8 17 16 18 9 18 17 17 Antal forældre, der har besvaret spørgsmålene 54 54 54 Der sker ingen markant udvikling på nogen af spørgsmålene om sociale relationer. Kvalitative data angiver, at mange hold ser hinanden uden for undervisningen i varierende omfang. Forældrene angiver i telefoninterviews, at samværet med de andre familier generelt som det 2. vigtigste udbytte af forløbet. Hos nogle familier er der forskellig vægtning af hvor mor/far får størst udbytte. Mor får mest ud af viden fra fagfolkene og far får mest ud af sparringen med de øvrige forældre og Hands on øvelser. Udsagn fra forældre: At man kan snakke med dem i samme situation Kan ringe til en anden far på holdet, som forstår ham i far-situationen Kan spejle sig i de andre og føle ro 44/85

Samlivssituation og antal børn Tabel 5-4 Forskelle i familiesammensætningen EGSS familie Ikke EGSS familie Antal Andel Antal Andel Forskel i andel Enlige 2 3,9 % 46 10,7 % +6,8 % Gift/samboende 46 90,3 % 330 76,7 % -13,4 % Skilt/seperation/flyttet 3 5,8 % 42 9,8 % +4 % Anbragt 0 0 % 12 2,8 % +2,8 % Total 51 100 % 430 100 % De 51 familier fra En god start sammen er fra hold 1-9. De 430 Ikke EGSS familier er udvalgt på baggrund af at have født inden for samme periode som hold 1-9. Barnets alder på tidspunktet for statistikken er 2,5-3 år i alle familier. Der er procentvis flere samboende par blandt EGSS familier ift. Ikke EGSS familier og færre skilte par. Der kan ikke siges noget om forskellen i anbragte børn, da familierne udtræder af En god start sammen, hvis barnet anbringes uden for hjemmet. Det kan være interessant at se på det samlede antal anbringelser over en fremadrettet årrække. Tabel 5-5 Antal børn EGSS familie Antal børn født i perioden Antal Antal Procentandel EGSS af samlet antal Førstegangsfødende 37 191 19,4 % Flergangsfødende 14 279 5,0 % Ukendt 0 11 0 % Total 51 481 10,6 % Fortrinsvist flere førstegangsfødende (ud af fødslerne i den pågældende periode for hold 1-9) deltager i En god start sammen i forhold til flergangsfødende hhv. 19,4 % af alle førstegangsfødende mod 5,0 % af alle flergangsfødende. Derved udgør de førstegangsfødende 72,5 % af deltagerne på hold 1-9. Sammenlagt har 10,6 % af familierne med børn født i den periode gennemført En god start sammen på hold 1-9. Ift. 2012-2014 (medio december) har der været 355 førstegangsgravide hvoraf 79 har deltaget/deltager i En god start sammen/familie på vej 22,3 % af førstegangsfødende. Der er altså sket en lille stigning (2,9 %) i andelen af førstegangsfødende, der deltager i et forældreforløb henover projektperioden. 45/85

Er familiens fysiske sundhedstilstand (efter deltagelse i indsatsen) forbedret? Familiernes fysiske sundhedstilstand bliver vurderet ved 10 spørgsmål om kost, rygning, alkohol og motion. Begge forældre har fået stillet spørgsmålene ved påbegyndelsen og igen ved afslutningen af forløbet. Der er taget udgangspunkt i de besvarelser, der indeholder svar på et eller flere spørgsmål om sundhedstilstand i både baseline- og endline-målingen. Flere har dog undladt at svare på enkelte spørgsmål ved baseline, endline eller begge målinger, hvilket betyder antallet af svar varierer. Tabel 5-6 Hvor godt kender du de 8 kostråd? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Rigtig godt 10 15 % 10 15 % 0 % Godt 26 41 % 21 32 % -21 % Nogenlunde 26 43 % 24 37 % -14 % Slet ikke 3 4 % 10 15 % +275 % Total 65 57 Hvor godt kender du de 8 kostråd? Bliver der spurgt til for at afdække forældrene kendskab til de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Som det fremgår, er der færre, som efter deltagelse i En god start sammen føler, at de har godt styr på de 8 kostråd. Det er fortsat deltagere, som angiver, at de slet ikke kender de 8 kostråd. Tabel 5-7 Har de 8 kostråd betydning for dine mad- og motionsvaner Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja, absolut 7 11 % 4 7 % -36 % Ja, de har nogen betydning 42 69 % 33 50,7 % -13 % Nej, de betyder ikke ret 14 22 % 10 % meget for mig 12 20 % Nej, de betyder ingenting 2 4 % 4 % 0 0 % Total 61 55 Der er forskel på antallet af besvarelser i før- og eftermålingen, da man ikke bliver bedt om at svare på dette spørgsmål, hvis man til det foregående spørgsmål har svaret "slet ikke". Har de 8 kostråd betydning for dine mad- og motionsvaner? Bliver der spurgt til for at afdække, hvorvidt forældrene agerer ud fra kostrådene. Der er en markant nedgang i andelen af forældre, der angiver, at de 8 kostråd har en betydning for deres mad og motionsvaner. 46/85

Tabel 5-8 Dyrker du motion? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja 46 72 % 40 62 % -14 % Nej 18 28 % 25 38 % +36 % Total 64 65 Dyrker du motion? Bliver der spurgt til for at afdække forældrenes motionsvaner. Der er flere forældre der efter forløbet svarer, at de ikke dyrker motion. Det er stadig over halvdelen af forældrene, der dyrker motion. Tabel 5-9 Aktivitetsgrad i fritid Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt 3 5 % 3 5 % 0 % flere gange om ugen Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde 29 45 % 19 29 % -36 % mindst 3,5 time om ugen Går ture, cykler eller har anden lettere 26 40 % 35 54 % +35 % motion mindst 3,5 time om ugen Læser, ser på fjernsyn eller har anden 7 11 % 8 12 % +9 % stillesiddende aktivitet Total 65 65 Aktivitetsgrad i fritiden bliver der spurgt til for at afdække forældrenes motionsvaner. Lidt over en tredjedel af forældrene er rykket fra Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 3,5 time om ugen til Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen. En del forældre anser ikke muligheden Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen (tabel 5-9) som at dyrke motion, og svarer derfor Nej i tabel 5-8. Dette stemmer overens med, at faldet i PDI i Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 3,5 time om ugen stort set stemmer overens med stigningen i PDI i Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen. Tabel 5-10 Ændrede motionsvaner Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja, jeg dyrker mere motion 8 22 % 9 25 % +14 % Ja, jeg dyrker mindre motion 22 61 % 16 44 % -28 % Nej, det er på samme niveau som tidligere 6 17 % 11 31 % 82 % Total 36 36 47/85

Ændrede motionsvaner bliver der spurgt til for at afklare, hvorvidt graviditeten og den efterfølgende forældrestatus påvirker forældrenes motionsvaner. I baseline målingen er det kun mødrene, der skal svare på, om de har ændrede motionsvaner begge forældre skal svare ved endline målingen. Det betyder derfor, at det samlede antal besvarelser for dette spørgsmål er lavere end ved de andre spørgsmål. Der er størst ændring i andelen, der angiver, at de dyrker motion på samme niveau som tidligere. Omkring halvdelen af forældrene angiver dog, at de leger/tumler mere med deres barn efter emnerne motorik og samspil samt hverdagsbevægelser og selvværd i En god start sammen. Tabel 5-11 Ryger du? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja, dagligt 5 8 % 4 6 % - 25 % Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger 1 2 % 5 8 % 300 % Nej 58 91 % 55 86 % -5 % Total 64 64 Ryger du? Bliver der spurgt til for at afklare forældrenes rygevaner. Der er en af forældrene, som har valgt ikke at svare på dette spørgsmål, hvorfor det samlede antal blot er på 64. Den mest markante forskel er i andelen af forældre, der har dage hvor de ikke ryger. Hvis forældrene ved ovenstående spørgsmål svarer Ja, bliver de bedt om at svare på nedenstående supplerende spørgsmål. Tabel 5-12 Hvis ja, dagligt ryger du så indendørs? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel P DI Ja 4 17 % 0 0 % -100 % Nej 5 83 % 8 100 % +20 % Total 6 8 Ingen forældre ryger indendørs efter de har fået barn. Kender du til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse? Bliver der spurgt til for at afklare forældrenes alkoholvaner. 48/85

Tabel 5-13 Kender du Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja 53 82 % 51 78 % -5 % Nej 12 18 % 14 22 % +22 % Total 57 56 Som det fremstår af ovenstående tabel, er der en smule færre af deltagere, som efter deltagelse i En god start sammen kender til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse. Tabel 5-14 Har genstandsgrænserne betydning for dine alkoholvaner? Før-måling Efter-måling Antal Procentdel Antal Procentdel PDI Ja, i høj grad 10 24 % 3 7 % - 71 % Ja, i nogen grad 6 14 % 7 17 % +21 % Nej, næsten ikke 7 17 % 6 14 % -18 % Nej, slet ikke 19 45 % 26 62 % +38 % Total 42 42 Har genstandsgrænserne betydning for dine alkoholvaner? Bliver der spurgt til for at afklare forældrenes alkoholvaner. Som det fremgår, er der færre som angiver, at Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse har betydning for deres alkoholvaner. Det skal nævnes, at forældre på hvert eneste hold kommenterer dette spørgsmål: De svarer Nej, slet ikke fordi de drikker ingen/næsten ingen alkohol. Resultatet er således misvisende ift. om Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser har betydning for forældrenes alkoholvaner. Ved afslutningen af forløbet, er begge forældre blevet spurgt til barnets generelle trivsel og helbred. Der er ingen norm for svarende, disse skal således blot ses som et enkelt udtryk, for om barnet ved forløbets afslutning trives og har et godt helbred. Tabel 5-15 Trivsel efter-måling Antal Procentdel Mit barn trives godt, jeg har ingen bekymringer 60 94 % Mit barns trivsel svinger, jeg kan være bekymret 4 6 % Mit barn trives ikke så godt, jeg er bekymret og har søgt hjælp 0 0 % Total 64 Generelt trives børnene godt. Da der er relativt få besvarelser, er det dog svært at lave en direkte kobling til En god start - sammen. 49/85

Tabel 5-16 Helbred efter-måling Antal Procentdel Mit barn har været rask det meste af tiden 53 82 % Mit barn har været mere sygt, end jeg forventede 11 17 % Mit barn har været sløjt/skrantet meget i det sidste halve år 1 1 % Mit barn har været sygt det meste af tiden 0 0 % Mit barn trives ikke så godt, jeg er bekymret og har søgt hjælp 0 0 % Total 65 Der er omkring en femtedel af forældrene, der synes at deres børn har været mere syge, end de forventede. Da der er relativt få besvarelser, er det dog svært at lave en direkte kobling til En god start - sammen. Resultater fra 3-års besøg 3-års besøget i Vordingborg Kommune tog udgangspunkt i værdierne fra En god start sammen (bilag 4). Desuden blev Rambølls spørgeskemaer omkring Forældreopfattelse og Tilknytning anvendt i besøget for at besvare evalueringsspørgsmål fra Vordingborg Kommunes egenevaluering. Besøget blev tilbudt til alle familier i kommunen med børn født i 2011. Dette blev gjort for at få en kontrolgruppe til familierne fra En god start sammen, hold 1-9 hvor børnene i 2014 er 2,5-3 år. Tabel 5-16 viser forældreopfattelse og tilknytning for 3-års besøget. Tabel 5-16 Forældreopfattelse og Tilknytning 3-års besøg Forældreopfattelse, gens. (variation) Forældreopfattelse, gens. Far/Mor En god start sammen familie Ikke En god start - sammen familie 60,8 (44-73) Antal: 39 60,7 (34-75) Antal: 66 59,7/61,7 Antal: 18/21 61,2/60,4 Antal: 27/39 Tilknytning, gens. (variation) 15,1 (3-24) Antal: 39 14,2 (0-26) Antal: 64 Tilknytning, gens. Far/Mor 14,3/15,7 Antal: 18/21 13,2/14,9 Antal: 28/36 Det giver ikke mening at lave statistisk sammenligning mellem grupperne pga. det lave antal. Der ses ikke stor forskel mellem de to grupper i Forældreopfattelse, men kønsforskelle internt i de to grupper. Kønsforskellen er modsatrettet i forældreopfattelse hos Far scorer Ikke En god start sammen højest og Mor scorer højest hos En god start sammen. Der er større spredning i Forældreopfattelsen hos Ikke En god start sammen familier ift. En god start sammen familier. Der er en tendens til en stærkere positiv tilknytning blandt En god start sammen familierne ift. Ikke En god start sammen familier. Denne tendens ses hos begge køn. 50/85

Tabel 5-17 Kvantitative fakta fra 3-års besøg Antal Procent hvor begge forældre er til stede ved besøget Procent samboende forældre GSS familie 22 68 % 91 % 16,2 Ikke GSS familie 39 43 % 85 % 16,5 Gennemsnitlig BMI Begge forældre er tilstede under besøget i højere grad ved familier, der har deltaget i En god start sammen. Ligeledes er der en større andel af samboende forældre ved 3 års-besøget i denne gruppe. Der er kun en svag tendens til forskel i BMI mellem de to grupper. Kvalitativt Under besøgene hos familier, der har deltaget i En god start sammen fyldte emnerne omkring barnets trivsel og tryghed, selvrefleksion samt udvikling som forælder mere, sammenlignet med besøg hos Ikke En god start sammen familier. I nedenstående oversigt er emnerne listet i prioriteret rækkefølge. Tabel 5-18 Emner i 3-års besøget En god start sammen familier Fremtidigt fokus: Mindre brug af Nej Selvværd frem for selvtillid Tilpasse kravssætning Forståelse/anerkendelse Grænsesætning Berørte emner under besøget: Op/inddragelse Forældreskab Samspil/relation Mad og måltider Leg og bevægelse Ikke En god start sammen familier Fremtidigt fokus: Søvn Grænsesætning Tackling af konflikter - uden specifikt handlingsforslag Berørte emner under besøget: Mad og måltider Forældreskab Op/inddragelse Leg og bevægelse Selvstændighed Særligt i Fremtidigt fokus ses der forskel mellem de to grupper. Det er tydeligt, at familierne fra En god start sammen i højere grad har opmærksomhed på samspil/relation med deres barn. Hvilket er et gennemgående tema i En god start sammen. Ud fra de ord, der sættes på som referat af besøget, tyder det på, at forældrene fra En god start sammen har nogle mere håndgribelige redskaber/ideer om hvad/hvordan de rent praktisk vil agere i samspillet med deres barn. 51/85

Forældrene, der ikke har deltaget i En god start sammen taler mest håndgribeligt om mad, måltider og stemning. Fødselsreaktioner Evalueringsspørgsmålet fra Vordingborg Kommune omkring nedgang i antallet af fødselsreaktioner på baggrund af En god start sammen, kan ikke besvares på nuværende tidspunkt. Sundhedsplejen har først startet registreringen af fødselsreaktioner i 2014, og der kan således ikke ses på udviklingen inden for projektperioden. Sundhedsplejen angiver dog, at forældre fra En god start sammen i høj grad selv søger hjælp ved behov. 5.2 Effekter hos børnene Er barnet (som følge af indsatsen) udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, og evner det at indgå i disse? Child Behaviour Checklist (CBCL) CBCL-scoren er udregnet på baggrund af 100 spørgsmål til forældrene om barnets adfærd, kompetencer og helbred. Besvarelsen af skemaerne baseres på forældrenes observationer af barnet gennem de seneste to måneder. Scoringsintervallet for totalscoren er [0 100], hvor højere score er forbundet med et negativt udfald (større omfang af problematisk adfærd). Forældrene svarer samlet på spørgsmålene, således at der udregnes en score per barn. Der udregnes desuden en internaliserings-score og en eksternaliserings-score. Internaliseringsscoren udgøres af 36 af spørgsmålene, der tilsammen er et udtryk for indadvendt problematisk adfærd, som eksempelvis tilbagetrukkenhed. Eksternaliserings-scoren udgøres af 24 af spørgsmålene, der tilsammen er et udtryk for udadvendt problematisk adfærd, som eksempelvis aggressiv adfærd. Tabel 5-19 CBCL-scorer gennemsnit Hold nr. Antal Internalisering (gennemsnit) Eksternalisering (gennemsnit) CBCL Total (gennemsnit) 1 4 5,0 8,3 23,3 2 5 7,4 9,4 27,2 3 6 4,2 9.2 25,1 4 4 4,3 8,5 26,3 5 4 5,5 7,0 20,3 6 4 1,0 3,8 10 7 5 8,6 14,2 35,6 8 6 6,8 8,2 25,8 9 4 7,5 11,8 33,5 Samlet 42 5,6 8,9 25,2 52/85

Der er etableret normtal for danske børn i alderen 1½-5 år. Normtallene for danske børn er 3,9 for internalisering, 6,7 for eksternalisering og 17,3 for totalscoren. Børnene, der er med i projektet, scorer således over normtallene for alle tre mål, hvilket tyder på, at børnene har et relativt større omfang af problematisk adfærd. Det er dog igen vigtigt at være opmærksom på, at scoren er beregnet på baggrund af relativt få besvarelser. Tabel 5-20 CBCL-scorer i forhold til normtal Hold nr. Internalisering Eksternalisering CBCLCBCL Total Total Under normtal Over normtal Under normtal Over normtal Under normtal Over normtal 1 1 3 2 2 1 3 2 0 5 1 4 2 3 3 3 3 1 5 2 4 4 2 2 1 3 0 4 5 3 1 3 1 3 1 6 4 0 3 1 4 0 7 0 5 0 5 0 5 8 1 5 3 3 2 4 9 1 3 1 3 1 3 Samlet 15 27 15 27 15 27 Der er etableret normtal for danske børn i alderen 1½-5 år. Normtallene for danske børn er 3,9 for internalisering, 6,7 for eksternalisering og 17,3 for totalscoren. Jvf. den indledende tekst er det forbundet med et positivt resultat at score under normtallet. Tabellen viser, at der ikke er den store forskel fra hold til hold. Det er dog interessant, at hovedparten af de børn, der har deltaget på hold 5, klarer sig godt. Sundhedsplejersken tilknyttet dette hold giver udtryk for, at to forældrepar har dårlige realitetssans (og deraf svært ved at vurdere korrekt score i CBCL), de andre to par har derimod super robuste børn. Er barnets tilknytningsevne velfungerende ved 1½-2-årsalderen? Tilknytning Tilknytning-scoren er udregnet på baggrund af 16 spørgsmål til forældrene vedrørende barnets opførsel. Skalaen er inspireret af Attachment Q-set, som er et tilknytningsredskab anvendt af professionelle ved observation af børn. Scoringsintervallet er [-30 +30], hvor lave scores er forbundet med et negativt udfald (utryg tilknytning) og høje scores med et positivt udfald (tryg tilknytning). Der findes ikke et normtal for tilknytningsscoren, det er således udviklingen over tid, der er interessant. Der udregnes en separat score for forældrene. 53/85

Tabel 5-21 Tilknytning-score Hold nr. Interim 2 (gang 9) Antal Interim 2 (gang 9) Gennemsnit Efter-måling Antal Efter-måling Gennemsnit 1 7 9 7 12 2 7 6 7 12 3 9 13 9 14 4 6 14 6 17 5 3 11 3 16 6 2 18 2 20 7 9 8 9 15 8 12 11 12 15 9 3 10 3 15 Samlet for gennemførte hold 58 11 58 15 De relativt få målinger gør, at det ikke giver mening at se på signifikante ændringer i tilknytningscore. Der er en tendens til en stigning i tilknytnings-scoren for de gennemførte hold 6,7 % stigning. Specielt hold 2,5,7 og 9 har haft stor positiv udvikling i tilknytnings-scoren. 5.3 Gennemførelse og effekt Da der kun er 64 gennemførte forældreforløb, er det ikke muligt at lave meningsfulde dataanalyser med krydsreferencer af effektmålene. 5.3.1 Initiativer for at fastholde deltagelse Følgende initiativer er foretaget for at fastholde deltagelse: Alle familier har, ca. 14 dage før opstart, modtaget et velkomstbrev med praktiske oplysninger, tidslinje over samtlige mødegange og baseline evalueringsskema inkl. forklaring hertil og anmodning om, at det medbringes ved første mødegang. Udsendt sms fra projektleder dagen før (mødegang 1-3) samt 1 uge før og dagen før (mødegang 4-11). Telefonopringning ift. at huske at planlægge med arbejde 1 måned før ved mødegang 10 og 11. Evaluering (Interim I, II og endline) inkl. følgebrev ca. 14 dage før (mødegang 6,9 og 11) Telefonisk opkald fra projektleder, hvis en familie udebliver uden afbud to mødegange i træk (ift. årsag for udeblivelse, behov for ekstra besøg eller frafald fra tilbuddet). 54/85

5.3.2 Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Strukturelle barrierer Tidspunkt: Familier, hvor far arbejder langt væk eller til tæt på kl. 16.00 (hvor undervisningen startede) har haft udfordringer ift. fars fremmøde. Hvis familien samtidig kun har én bil, har det hos enkelte været umuligt at fastholde fremmøde pga. stor geografisk afstand og mangelfuld offentlig transport. Det har på enkelte hold været afprøvet med et senere tidspunkt, men det blev i alle tilfælde senere rykket tilbage til kl. 16.00 pga. træthed hos børnene og puttetider. Ligeledes kræver det pasning af evt. ældre søskende. Tilrettelæggelse: Karakteren af tilbuddet (specielt ift., at det var undervisning indeholdende bl.a. skriveøvelser og specifik skemalæggelse) har været en barriere for nogle forældre, der havde en følelse af at være tilbage på skolebænken. Perioden mellem undervisningsgange: Mellem mødegang 8 og 9 (børnenes alder: 10-12 mdr.) falder fremmødet markant. Begge forældre er typisk tilbage på arbejdsmarkedet. Den lange mellemliggende periode mellem de sidste mødegange mindsker de sociale effekter på mange hold. Fællesskabet med holdet blegner i hverdagens travlhed, og bekendtskabet har som regel ikke varet længe nok til, at det kan bibeholdes. Sammensætning af hold: Udfordring, hvis deltagerne ikke passer helt sammen i termin, eller hvis der er store sociale og interesseforskelle mellem deltagerne. Nogle deltagere har givet udtryk for, at enkelte emner (ex. Amning) har været gentaget for meget. Andre har senere angivet, at da de senere stor i situationen, gav det god mening at bruge tid på emnet. Evaluering: Det har været en udfordring på enkelte hold at få forældrene til at udfylde evalueringen bortset fra baseline. Interim I og II samt endline har, ifølge forældrene været for personlige (tilknytning og forældreopfattelse). Mange forældre har haft forbehold. De har en opfattelse af, at evalueringen var modstridende ift. at skulle inkludere sig selv som forældre, da al anden omgang med sundhedsplejen fortrinsvist ser på barnet. Dette på trods af den store vægtning af betydningen af samspillet i familien som helhed i undervisningen. Processuelle barrierer Målgruppens receptivitet: Mange flergangsfamilier er faldet fra, eller ikke tilmeldt sig, med baggrund i opfattelsen af, at tilbuddet var rettet mod førstegangsfamilier og/eller ressourcesvage. Til tider har en grundig indføring i indhold og principper bag En god start sammen blot forstærket dette. Deltagernes refleksive egenskaber: De første hold er blevet undervist med meget høj metodeintegritet med begrænset pædagogisk hensyn til deltagernes refleksive egenskaber på det enkelte hold. I takt med undervisernes udvikling tryghed i metoden - var de i stand til at bibeholde den høje metodeintegritet, men samtidig tage pædagogiske hensyn til deltagerne på det enkelte hold og niveauet for deres refleksive egenskaber. 55/85

5.4 Frafald Samme problemstillinger: Forældrene, der deltog i fokusgruppeinterviewet udtrykte bred enighed om, at det ved nogle emner var problematisk, at deltagerne ikke var sammensat efter problemstillinger (evt. undervisning i to emner samtidig på samme hold). Man kan til tider føle, at der bliver lagt megen vægt på et emne, der ikke har umiddelbar relevans for en selv. Tidsskema: Underviserne har gennemgået en proces ift. at vægte overholdelse af den tidsmæssige prioritering af emnerne og det enkelte holds behov/lyst for drøftelse af de enkelte emner. Det lyder som om, at der er sket en positiv udvikling i forhold til hold 22 (citat fokusgruppeinterview, forælder fra hold 6) Fremmødet i procent er et udtryk for antal fremmødte i forhold til det samlede antal forældre på holdet. Forældre tæller med i det samlede antal frem til mødegangen for sidste fremmøde også hvis de falder fra undervejs i forløbet. Dvs. at hvis én familie med to voksne har sidste fremmøde på gang 9, falder det samlede antal med to på gang 10 og 11. Og kan derved give højere procentuelt fremmøde på gang 10 og 11, men samme/mindre aktuelle antal. Antal fremmødte er angivet for alle hold og for hold 1-9 særskilt. Nogle hold har fået flere deltagere frem til og med gang 3 dette påvirker også procentsatsen. 56/85

Tabel 5-22 Fremmøde i procent Hold nr. / Mødegang nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Samlet gns. 1 89% 67% 89% 78% 67% 89% 67% 100% 56% 56% 78% 81% 2 75% 73% 73% 82% 91% 91% 73% 82% 70% 70% 70% 77% 3 100% 83% 83% 92% 83% 83% 83% 50% 67% 58% 83% 78% 4 80% 80% 100% 70% 80% 80% 100% 70% 75% 88% 88% 83% 5 75% 100% 88% 88% 75% 63% 50% 88% 57% 71% 100% 78% 6 88% 81% 69% 81% 75% 69% 69% 69% 63% 70% 75% 71% 7 63% 75% 63% 75% 56% 88% 86% 75% 71% 50% 67% 70% 8 92% 67% 100% 83% 83% 92% 67% 83% 50% 67% 83% 78% 9 86% 79% 29% 64% 57% 70% 50% 60% 20% 70% 50% 63% 10 80% 95% 50% 88% 67% 67% 83% 100% 83% 100% - 81% 12 80% 40% 80% 80% 90% 80% 100% 50% 67% 100% - 77% 13 89% 71% 71% 71% 100% 100% 100% 100% 100% 100% - 90% 14 70% 100% 50% 100% 100% 100% 71% 57% 57% 71% - 78% 15 70% 100% 70% 40% 80% 88% 50% 50% 100% 75% - 72% 17 75% 92% 100% 100% 75% 67% 83% 75% 67% 67% - 80% 19 100% 94% 81% 88% 100% 88% 71% 100% 100% - - 91% 20 92% 100% 100% 83% 100% 75% 58% 83% 50% - - 82% 21 75% 75% 71% 71% 50% 80% 90% 67% 33 % - - 68% 22 92% 80% 100% 60% 100% 90% 80% 80% - - - 85% 23 100% 88% 63% 100% 75% 50% 88% - - - - 81% 24 94% 67% 83% 89% 56% 94% 50% - - - - 76% 25 92% 90% 50% 92% 50% 50% 83% - - - - 72% 26 86% 88% 67% 67% 89% 88% - - - - - 81% 27 67% 75% 67% 83% 75% 75% - - - - - 74% 28 78% 56% 67% 67% 44% 44% - - - - - 59% Gns. Fremmøde Hold 1-9 Antal forældre hold 1-9 (muligt/aktuelt) Gns. Fremmøde i alt Antal forældre ialt 83% 78% 74% 78% 73% 81% 72% 73% 62% 67% 79% 75% 111/93 109/85 109/81 109/85 109/79 104/84 103/74 101/74 96/59 88/59 86/68 84% 81% 75% 80% 77% 78% 75% 72% 57% 74% 77% 76% 250 236 224 238 229 241 175 148 113 94 68 Fremmødet på hold 1-9 spænder mellem 62 % - 83 % mellem de 11 mødegange. Med et gennemsnitligt fremmøde på 75 % over alle 11 mødegange. Fremmødet er lavest ved mødegang 9 hvor barnet er ca. 1 år. På holdbasis spænder fremmødet for hele forløbet på det enkelte hold mellem 63 82 %. For hele forløbet er det gennemsnitlige fremmøde for forældre på hold 1-9 på 75,7 %. 57/85

Fremmøde vs. frafald Generelt havde hold 1-9 et gennemsnitligt fremmøde på 75,7 % for hele forløbet og på 76,1 % for mødegang 11. Det vil sige en betydelig højere procentsats forældre gennemførte forløbet ud fra fremmødestatistikken i forhold til procent afleverede endlineskemaer (49,6 %, tabel 4-3). Proceduren for den afsluttende evaluering havde flere trin og det vurderes, at yderligere tiltag for at indsamle evalueringen (se nedenstående punkter), ville fratage det frivillige element fra evalueringen. På trods af dette afleverede alle ikke og CBCL-evalueringen tog meget af undervisningstiden på gang 11. Evaluering med følgebrev blev sendt hjem til familierne 10-14 dage før mødegang 11. Projektleder var til stede ved undervisningen ved gang 11, der indledtes med udfyldelse af CBCL-skema og evt. spørgsmål til dette og øvrige skemaer. Hvis de øvrige skemaer ikke var udfyldt, blev det også gjort i starten af gang 11. Hvis skemaerne var udfyldt, men glemt hjemme, fik de en frankeret svarkuvert med hjem. Mulige årsager til uoverensstemmelser mellem antal gennemførte forældreforløb ved henholdsvis procent fremmødte og procent afleverede endline evalueringer (tabel 4-3, procent gennemførte forløb). De her medtagne årsager er parametre uafhængige af En god start sammen. Hold 1: Fire voksne faldt fra efter 2.-4. mødegang på grund af flytning og anbringelser. Dvs. ni mulige slutevalueringer 77,8 % udfyldte endline. Hold 2: To voksne faldt fra pga. flytning. Dvs. 11 mulige slutevalueringer 63,6 % udfyldte endline. Hold 3: Fire voksne faldt fra pga. flytning. Dvs. 13 mulige slutevalueringer 84,6 % udfyldte endline. Hold 4: To voksne faldt fra pga. flytning. Dvs. 10 mulige slutevalueringer 70,0 % udfyldte endline. Hold 5: To voksne faldt fra pga. flytning. Dvs. otte mulige slutevalueringer 37,5 % udfyldte endline. En enkelt mor fik i starten af forløbet udtrykt sine meninger om spørgeskemaer generelt og påvirket størstedelen af holdet til ikke at ville aflevere interim I. Det hang, i varierende grad, ved gennem hele forløbet. Hold 6: otte mulige slutevalueringer 62,5 % udfyldte endline. Hold 7: 12 mulige slutevalueringer 75 % udfyldte endline. Hold 8:12 mulige slutevalueringer 91,7 % udfyldte endline. Hold 9: 10 mulige slutevalueringer 60 % udfyldte endline. Der mangler desværre årsager til frafald undervejs for hold 6-9. 58/85

Tabel 5-23: Fremmøde vs. evalueringsskemaer Vurderingsparadigme Procent gennemførte forældre forløb Afleverede endline skemaer ift. Baseline skemaer 49,6 % Afleverede endline skemaer ift. mulige antal skemaer 66,7 % Fremmøde registrering 75,7 % Årsager til frafald Fra hold 1-9 er der 25 oprindeligt tilmeldte familier, der er faldet fra undervejs. Ni af disse familier (16 forældre) afleverede ikke baseline, da de aldrig dukkede op. De resterende 16 familier har angivet nedenstående årsager til deres frafald. Nogle familier har angivet mere end én årsag. Tabel 5-24 Årsager til frafald Antal familier Flyttet 7 Manglende overskud 5 Forløbet var ikke noget for dem 5 Transport 2 Anbringelse/Familiehus 2 Manglende netværk på holdet 1 Langvarig sygdom i familien 1 Forældre gået fra hinanden 1 under forløbet - ingen er fortsat. Pga. Arb./Udd. 1 Barnet døde 1 5.5 Metodeintegritet og effekt Er der sammenhæng mellem høj metodeintegritet og effekt? I evalueringsmatricen til En god start sammen, anbefales det at analysere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de hold hvor der er en høj metodeintegritet og de opnåede effekter på disse hold. De relativt få gennemførte forløb giver et svagt grundlag for at vurdere sammenhængen mellem metodeintegritet og effekter holdene i mellem. Hvis man alligevel rangerer holdene efter den selvrapporterede fidelitet og de enkelte effekter finder man, at der ingen sammenhænge er mellem de to. Der er hverken sammenhæng mellem, at de hold hvor der er høj metodeintegritet har opnået højere effekter, eller, at de hold hvor effekterne er størst har en højere metodeintegritet. Ligeledes er det samme fund som findes, hvis man ser på de hold som har en lavere metodeintegritet. 59/85

5.6 Analyse og vurdering Kvantitativ vs. Kvalitativ Generelt er der uoverensstemmelser mellem de kvantitative og de kvalitative data ift. at de kvantitative ikke angiver nævneværdige resultater mens de kvalitative data angiver resultater og positiv udvikling. Både i forhold til sundhedsvaner, forældreopfattelse (robusthed i forældrerollen) og i forhold til netværksdannelse giver den kvantitative evaluering et billede af, at der ikke sker en udvikling hos forældrene og, at En god start sammen således ikke har effekt på disse områder. I modsætning hertil viser den kvalitative evaluering, at forældrene får stort udbytte af holdundervisningen. Den tilførte viden fra fagfolk i samspil med aktive øvelser, kønsopdelte og samlede dialoger om svære emner giver ro til deltagerne og en ekstra styrke i deres forældreskab. Forældrene opnår ro og robusthed i forældrerollen og kan tage velovervejede beslutninger i svære situationer i forældreskabet. Det vurderes, at specielt de kvantitative spørgsmål omkring netværk i højere grad er rettet mod socialt udsatte end mod de faktiske deltagere i En god start sammen. Deltagerne i Vordingborg Kommune er ikke gennemgående socialt udsatte, men i højere grad udsatte i forhold til deres forældrerolle. De giver udtryk for, at den holdbaserede undervisning ruster dem til i højere grad at agere med kompetente og bevidste handlinger i forældrerollen i kraft af den ro undervisningen og erfaringsudvekslingen giver dem. Graden af netværk er meget afhængig af kemien og sammensætningen af forældreinteresser på det enkelte hold. Således har enkelte hold ikke noget med hinanden at gøre uden for undervisningen i En god start sammen. Underviserne fortæller dog, at mange hold ser hinanden uden for undervisningen enten hele familien eller mødre og børn. Betydningen af netværket på holdet er muligvis ubevidst og skinner ikke igennem i spørgeskemaerne. I telefoninterviews med forældre giver alle udtryk for, at samværet med andre ligestillede er værdifuldt. Ved at have rum til at lufte frustrationer og udveksle ideer får begge forældre ro og lyst til at afprøve metoder, der evt. virker for dem. Forældrene udtrykker ligeledes, at det er givende, at mændene kan sparre med hinanden. Ligeledes er der hyppig aktivitet på de lukkede Facebook hold, der er oprettet af projektleder. Der ses en tendens til en stigning i tilknytnings-scoren for de gennemførte hold 6,7 % stigning. Underviserne giver også udtryk for, at det gennemløbende tema om samspillet med børnene medfører, at forældrene ser flere af deres børns initiativer. Det vurderes, at En god start - sammen har haft en positiv betydning for børnenes tilknytning til deres forældre. Tendensen til positiv udvikling i tilknytnings-score på alle hold giver positiv bekræftning til Vordingborg Kommunes målsætning om, at 80 % af forældrene oplever en tryg tilknytning til deres barn. Ud fra CBCL-skemaerne viser børnene på hold 1-9 i højere grad problematisk adfærd end normen. Flere forældre havde dog problemer med at vurdere, hvad der er normal adfærd, og scorer 60/85

derved for mange point. Det skal nævnes, at selv fagfolk tilknyttet En god start sammen havde svært ved at udfylde skemaet (ud fra egne børn i sammen aldersgruppe). Det vurderes, at resultaterne fra CBCL-skemaet ikke giver et retvisende billede af børnenes adfærd. Det stemmer ikke overens med undervisernes billede af børnenes adfærd. En god start sammen familier vs. familier uden for En god start - sammen Det er uklart, hvorvidt der er sammenhæng til En god start sammen forældrenes udsagn om, at de snakker mere sammen om mange ting inden det udvikler sig til en problemstilling (og derfor færre konflikter), men der er en større andel blandt deltagere i En god start sammen (90,3 %) med børn i alderen 2,5-3 år, der stadig er samboende ift. andre par (76,7 %) med børn født i samme periode (tabel 5-4). Det kan være interessant at følge dette fremadrettet ift. om En god start sammen/familie på vej mindsker antallet af skilsmisser. Det skal nævnes, at der også er en større andel af førstegangsfødende i En god start sammen ift. andre familier med børn født i samme periode. Men resultaterne fra 3-års besøget understøtter resultaterne om, at flere forældre bor sammen når barnet er 3 år (91 % vs. 85 %, tabel 5-17). Set ud fra andelen af besøg, hvor både mor og far er tilstede under 3-års besøget (der opfordres til dette i indbydelsen), hhv. 68 % og 43 % (Tabel 5-17) for En god start sammen familier og Ikke En god start sammen familier, underbygges vurderingen af, at der er kommet en ligestilling af mor og far på baggrund af En god start sammen. Far føler sig som en ligeværdig part i forældreskabet og overlader ikke i lige så høj grad opgaver omkring barnet til moren. Det skal følges fremadrettet, men det tyder på, at deltagelse i En god start sammen i Vordingborg Kommune medvirker, at flere forældre bliver sammen som par. Den positive udvikling i tilknytningsscoren underbygges yderligere af tendensen for, at tilknytnings-scoren er højere i En god start sammen familier ift. Ikke En god start sammen familier i 3-års besøget (tabel 5-19). Barrierer og fremmøde Der er undervejs gjort en stor indsats for at fastholde deltagerne i projektet. Desuden er størstedelen af de strukturelle og processuelle barrierer under En god start sammen imødekommet i Familie på vej. Specielt vil fraværet af en omfattende kvantitativ evaluering lette ubehaget hos en del forældre. Dertil vil en manual med større grad af frihed til underviserne, lette de små justeringer, der kan foretages på hvert enkelt hold. Fraværet af fidelitetsmålingerne medfører, at forældrenes præferencer i højere grad kan til gode ses. Det vurderes, at den udførlige manual stadig vil garantere et ens tilbud på tværs af holdene, men naturlige variationer i højere grad skyldes stemningen blandt forældre og undervisere på den pågældende dag. Fraværet af omfattende forældremappe og div. skriveøvelser vil ligeledes mindske skolerelationen hos nogle forældre. Den kvantitative evaluering har udgjort et problematisk element hos mange af forældrene i En god start sammen i Vordingborg Kommune. Dette tydeliggøres ved den store forskel mellem 61/85

gennemført forløb ift. evaluering (afleveret både baseline og endline skemaer) på 49,6 % og den gennemsnitlige fremmøde procent 76,1 % for mødegang 11 (75,7 % for hele forløbet). 5.7 Delkonklusion Den kvantitative evaluering giver ikke et retmæssigt billede af betydningen/de opnåede effekter for forældrene i En god start sammen. For korrekt skøn af projektets effekter i Vordingborg, skal der anvendes kvalitative data. Det er ligeledes disse data, der ligger til grund for udviklingen af Familie på vej. Forældrenes kvalitative effekter er: Tværfagligt vidensunderstøttet dialog Samvær og erfaringsudveksling med ligestillede Ro i forældrerollen tryghed til at træffe bevidste valg man er god nok Opnår samme viden og agerer sammen som forældre Samvær med andre forældre af samme køn særligt fædre Ser tumleri/hverdags gøremål som mulighed for samvær/samspil med deres barn Håndgribelige værktøjer ift. opdragelse, udvikling af selvværd, anerkendelse af barnets følelser Der ses en kvantitativ tendens til, at En god start sammen forløbet påvirker tilknytningen mellem forældre og barn i positiv retning. I forhold til at vurdere frafald og gennemførelse anser projektleder den høje fremmødeprocent for hele forløbet på 11 mødegange for den mest anvendelige. Dette i sig selv angiver En god start sammen i Vordingborg Kommune som en succes. Forældrene bliver ved med at komme gennem hele forløbet. Der er endda nogle familier, der ønsker at følge forløbet mere end én gang. Det kan derved konkluderes, at forløbet giver mening for forældrene og har en positiv værdi i deres familieliv og hverdag. 6 Forankring af indsatsen I dette kapitel analyseres de videre omstændigheder for forankringen af indsatsen i den kommunale drift samt hvordan, der har været fokus på forankring i projektperioden. I dette kapitel besvares således evalueringsspørgsmål 5: I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Har der været løbende forankringstiltag i processen? Fx enten strukturelle eller processuelle tiltag? De strukturelle forankringstiltag skal forstås som (formaliserede) forhold, der indlejres i projektets struktur og organisation, som virker fremmende for forankringen af projektet. 62/85

Udmelding af dagsorden i god tid før hvert møde inkl. angivelse af hvilke faggrupper/specifikke personer mødet havde størst relevans for. Således deltog alle ikke i samtlige møder. 3 delt arbejdsproces gennem alle delprocesser i projektet: o Opsætning af strukturelle rammer fra ledelsens side o Faglig tilrettelæggelse af indhold af underviserne o Godkendelse af ledelsen Sundhedsfaglig projektleder på fuld tid med indblik i alle parters forudsætninger Processuelle forankringstiltag forstået som forhold, der sikrer processen omkring projektet og dermed projektets løbende fremdrift. Sidemandsoplæringen af ekstra undervisere har sikret, at der i Vordingborg Kommune har kunnet fastholdes den samme undervisergruppe gennem hele projektperioden. På grund af hyppige sene undervisningsaftner og undervisernes øvrige arbejdsopgaver blev det prioriteret med fire yderligere undervisere. Vægtningen af formidlingen af det intenderede faglige stof og reflekterende dialog frem for streng overholdelse af tidsskemaet, har haft afgørende betydning på flere hold både undervisere og forældre følte, at de ellers blev snydt for erfaringsudveksling og dialog. Løbende opdatering til ledelse og undervisere ift. projektets fremgang og udfordringer. Projektleder har haft højt serviceniveau overfor undervisere og samarbejdsparter ift. praktiske gøremål med relation til projektet med samtidig sikring af hvordan det løses i Familie på vej. 6.3 Fokus på forankring undervejs 6.3.2 Tiltag Har der været fokus på forankring af indsatsen i løbet af projektperioden? I givet fald hvordan? Der blev i den oprindelige ansøgning lagt vægt på ønsket om implementering af et forældreforløb i kommunen. For at sikre forankring og ejerskab blev der opsat rammer for et bredt og solidt samarbejde. Der har været rig mulighed for sparring og ideudveksling på alle niveauer i projektet. Som beskrevet under punkt 3.1 planlægges der årligt projektmøder på alle niveauer fremadrettet. Der er ligeledes foretaget supervision og videreuddannelse af underviserne. I løbet af 2013 er der foretaget telefoninterviews med forældre, der deltager/deltog i En god start sammen. Projektgruppe, lille, har desuden gennemgået manualen til En god start - sammen. Der blev foretaget en vurdering af, hvilke emner, der ifølge undervisernes erfaringer, fungerede godt. Der har gennem hele projektperioden været fokus på, at alle løsninger på opståede udfordringer skulle kunne fungere i drift. 63/85

6.3.3 Barrierer og drivkræfter Hvilke barrierer og/eller muligheder er der for videreførelse af indsatsen i drift? Muligheder: Et klart ønske fra både ledelse og medarbejdere om at bibeholde det brede samarbejde internt i kommunen samt med regionen. Samarbejdet mellem sundhedsplejersker, jordemødre og psykologer fra kommunens PPR og Forebyggelses afdeling sikrer, at forældrene møder et ens standardiseret sprog. Puljemidler starter et samarbejde, der har givet faglig udvikling, positive samarbejdserfaringer og mulighed for at passe indsatsen ind i driften. En god start - sammen gav mulighed for at se, hvad der virker i Vordingborg Kommune ift. forældreforløb. Underviserne oplever effekten i deres egen hverdag: Mange af vores tanker og ideer er blevet inkorporeret i det nye koncept. (Underviser, fokusgruppeinterview). Fædrenes store udbytte og begejstring for forløbet understøtter sundhedsplejens ønske om et tilbud, der inkluderer begge forældre. De tværfaglige projektmøder, særligt i projektgruppe, lille, har inspireret til samarbejde på langt sigt ud over projektperioden og ud over projektets opgaver. Barrierer: Ressourcemæssigt er En god start - sammen en tung og omkostningsfuld indsats. Der er megen tidstyrani indlagt i undervisningen. Mapper og skriveøvelser får forældrene til at associere undervisningen med uønsket skoleoplevelse. Opdeling af jordemodervæsenet - det hører nu under to sygehuse med adskilt ledelse. Det er afgørende, at det aftalte samarbejde fortsætter ens med de to jordemoderenheder. Projektmøderne i projektgruppe, stor, og følgegruppen har været for hyppige. De har krævet mange timer og har ikke altid været lige relevant for alle parter pga. de mange forskellige aspekter i projektet, som ikke involverer alle parter på samme niveau. Alle samarbejdsparter skal være villige til at gennemføre strukturelle ændringer i deres praksis. 6.4 Videreførelse af indsatsen Videreføres indsatsen (eller dele af den) i den kommunale drift efter projektperiodens ophør? En god start - sammen danner base for udviklingen af modellen Familie på vej, som tilbydes fremadrettet til vordende forældre i Vordingborg Kommune. Familie på vej er udarbejdet på baggrund af Telefoninterviews med deltagere (oplevelse af deltagelse) Undervisernes erfaring om hvad, der virker Ønsker/krav til ændret indhold fra ledelsen og undervisere Ledelsesmæssige fastsatte rammer for samarbejdet (arbejdstimer til rådighed) 64/85

Familie på vej minder i store træk meget om En god start sammen. Familie på vej videreføres i drift med nedenstående ændringer i forhold til En god start sammen (den samlede manual fremsendes sammen med rapporten): Familie på vej indgår som standard i sundhedsplejens tilbudsvifte ved siden af hjemmebesøg og behovsbesøg. Værkstedsaktiviteter (motorik, førstehjælp og selvværd/selvtillid) videreføres som del af standardtilbuddet og tilbydes til alle, uanset om de følger Familie på vej. Jordemødrene underviser kun to gange i alt, inden fødsel. Psykologer fra kommunens PPR og Forebyggelses afdeling underviser kun to gange fast i forløbet, men afholder løbende ligeledes et værksted omkring selvværd/selvtillid med målgruppen: Familier med 3-årige. Jordemødrenes regionale fødselsforberedelse er inkluderet i Familie på vej, og der eksisterer således ikke fødselsforberedelse ved siden af Familie på vej. Det samlede antal mødegange sænkes til otte, med sidste mødegang, når barnet er 1,5 år. Der udleveres ikke mapper til forældrene, men et samlechartek til anvendte kopiark og oversigter. Skriveøvelser udelades eller tilrettelægges i nogle tilfælde anderledes. Flere aktive øvelser ift., at undervisningen er inspireret af metoderne Marte Meo, Aktive vurderinger samt Løsningsfokuseret vejledning. Alle sundhedsplejersker og jordemødre fungerer på skift som undervisere i modsætning til den mindre undervisergruppe i En god start - sammen. Underviserne kan i højere grad bringe deres faglighed i spil ift. generelle anbefalinger. Graviditetsbesøg til førstegangsfødende udelades som standardtilbud. Der tilbydes ikke mødregrupper forankret i sundhedsplejen ved siden af Familie på vej. Der er i kraft af Familie på vej modellen etableret en fast samarbejdsstruktur mellem de involverede parter. Dertil er der udviklet en skriftlig partnerskabsaftale mellem den kommunale sundhedspleje, det regionale jordemodervæsen samt kommunens PPR og Forebyggelses afdeling. I tabel 6-1 er det angivet hvilke emner, der medtages fra En god start sammen. 65/85

Tabel 6-1. Hvad videreføres til Familie på vej Mødegang Emne overskrift Evt. justering 1 1: Familier er forskellige 2: Graviditeten en tid med forandringer 3: At få barn fantasier og forventninger. Du skal have barn igen! 4: Netværk 5: Tips og ideer 2 1: Det ufødte og nyfødte barns sanser 2: Mælk til det nyfødte barn. Fordele/ulemper ved amning/flaske 3: Følelsesmæssige bånd mellem barn og forældre 3 1: Graviditetens psykologi 2: Første tid hjemme 3: Fødslen 4 1: Fortælle om fødslen 2: Forældre vil sove igennem 3: Gråd 4: Søvn 5 1: Man kan sove sig til meget 2: Ansvar/opgaver, familieliv/netværk 3: Bevidsthedsniveau 4: Udvikling 6 1: Det særlige ved dit barn 2: Snakke med dit barn og sådan er dit barn når I er sammen 3: Gode og dårlige dage 4: Tvivl? 7 1: Konflikter i hverdagen 2: Forælder - barn 1: Gennemføres holdbaseret, inkl. forventninger til forløbet. 2: Inkl. sex. 3: Inkl. tilknytning (åbne spørgsmål fra graviditetsbesøg), uden skriftlig opgave. 4: Netværksskema overføres efterfølgende i livscirklen i relation til betydning/nærhed. 5: Inkl. orlov mm 1: Spædbarnets behov og hvorfor (eks. Sprog), praktiske eksempler understøttet af viden inkl. at spædbarnet ikke er beregnende. 2: Minus skriveopgave 3: Rettes mod samspil/tal med dit barn. Den spæde samtale og kontakt kønsopdeling. 2: Gæster/fester, minus skema 2: Søvn minus film 3: Udføres som aktive vurderinger 1: Uden skriveopgave, uden film/nyt filmklip 2: Spørgsmålene bruges som støttende udgangspunkt refererer til livscirkel 3: Dialog, praktisk knyttet til det enkelte barn. Spejling og afstemning reagere på initiativ. 4: Skal under gang 6 1: Teori til praktiske øvelser. 2: Oplæg, praktiske motoriske øvelser, hjælpemidler 3: Ro, rutiner 4: Navigere i den tilgængelige viden. 1: Spidsbelastninger (filmen kan bruges). En hverdag i en børnefamilie med konflikter, hvor det er svært at være forælder/par hvad gør I? 2: Syn på børneopdragelse, fædrerolle, forældrenes egen opdragelse Mind Map 8 1: Mad, sukker og spisevaner/stemning skal ind under praktisk madværksted. Ligeledes måltider, dårlige vaner, den søde tand, rygning, alkohol. 2: Alm. Børnesygdomme skal ind tidligere i forløbet. 9 1: Jeres værdier i opdragelsen 2: Dit barns udvikling lige nu 3: Livscirklen 1: Underpunkt hvad kan du stille af krav ift. hjernens udvikling. 2: Hvad forstår dit barn, sprog, krop, bevægelse 3: Familier og relationer i forandring - refleksion 10 1: Kan selv og fællesskab 1: Selvværd og selvtillid som emne lege og aktiviteter som praktisk middel. Hverdagsaktiviteter i hjemmet, evt. 66/85

11 1: Hvem er jeg? 2: Det sjoveste ved at være forælder 3: Barnets leg og sprog film 2: Inkl. hvilken forælder er jeg. 3: En del af fællesskabet og styrkelse af barnets kropslige udfoldelse I udviklingen af manualen for Familie på vej blev der afholdt sparringsmøder med de involverede faggrupper de personer der skal indgå som nye i Familie på vej. I sidste halvår af 2013 afholdtes der ligeledes sparringsmøder med ledelsen inden for sundhedsplejen, regionale jordemødre, kommunal PPR og Forebyggelses afdeling samt sundhedsafdelingen. Ressourceforbrug ift. antal personaletimer pr. måned/år blev fastlagt. Det ønskede indhold kunne således tilpasses efter de faktiske ressourceforhold. Der underskrives en partnerskabsaftale, der revurderes årligt. Ledende sundhedsplejerske er ansvarlig herfor. Fokusgruppeinterview med sundhedsplejen og jordemødrene ift. model forskelle Tabel 6-2 indeholder de vigtigste pointer fra et interview gennemført med sundhedsplejersker, jordemødre og psykologer, der har undervist i En god start sammen og på de første 5 hold af Familie på vej (mødegang 1-3, kun sundhedsplejersker og jordemødre). Det er inddelt efter emneoverskrifter. Tabel 6-2. Sammenligning af modellerne En god start sammen og Familie på vej Overordnet kategori Ændring /Opmærksomhedspunkt Positiv forandring Konsekvens Tidsforbrug Emneprioritering Fødselsforberedelse under FPV Stoffet er komprimeret, man skal være fagligt skarp. Forberedelse som underviser større vægt på processen end metodeintegritet. Det angives, at emnerne nås i 80 % af tiden. Der er i høj grad sammenfald mellem forældrenes ønsker/behov og emneprioriteringen på den enkelte mødegang. De nye skal aflæres. Opøve rutine ift. at stille åbne spørgsmål og dialog-undervise øget forældre engagement. Det er ens basisviden som fagperson, der er vigtigst ikke skemalagt tidsforbrug. Øget fagligt råderum = øget faglig tilfredshed. Holdafhængigt - dialogen mindskes muligvis (optimalt: oplæg/dialog = 25/75). Der skal afsættes tid til, at underviserne kan have kort forventningsafstemning inden underisning når man ikke kender hinanden. Øget mulighed for tilpasning til hold. I højere grad personafhængig undervisning er man praktiker eller teoretiker i sin undervisningsmetode (uden for det der er fastlagt). Forældreudbytte Netværk, holddynamik og erfa- Når forældrene imøde- Når der ikke oprettes 67/85

ringsudveksling med ligestillede, er essentielt. Graviditetsbesøg til førstegangsfødende, mødregrupper og fødselsforberedelse frafalder som enkeltstående tilbud. Ensartet tværfagligt samarbejde giver større udbytte ift. et samlet forløb for hele familien. kommes får de ens udbytte om det er FPV eller GSS. Netværk vindes. Fædre bliver ligestillet i forældreskabet. Emner som værdier og opdragelse ved de ikke på forhånd, at det er vigtigt at drøfte. Udfordringer normaliseres skaber tryghed. mødregrupper ved siden af FPV, er der en lille risiko for, at flere fædre hives med. Afstande kan være en barriere ingen FPV = ingen fødselsforberedelse og mødregruppe. Mister mulighed for at opbygge en relation til sårbare familier allerede inden fødsel gennem graviditetsbesøget. Tryghed i visheden om, at fagfolkene kender de vigtige emner. Bedre stemning, ro, empowerment. Par kan handle sammen de har begge samme viden. Færre konflikter, bedre kommunikation, refleksion og samtale. Frigiver tid/overskud de kræver energi at oprette mødregrupper. Generelt Ikke oprettes mødregrupper. Samarbejde mellem en større gruppe af tværfaglige undervisere. Vigtigt at hold fast i at møde ind lidt før og møde hinanden styrker undervisningen samt tværfaglig og monofaglig dialog i undervisergruppen. Nogle mødre vil savne fællesskabet. Større udskiftning af underviser makker. Der kræves en større indsats uden for undervisningen ift. at kende hinanden så man kan supplere hinanden i undervisningen man skal være lige ansvarlig for undervisningen (som pølse og brød ). 68/85

6.5 Analyse og vurdering Familie på vej Den succesfulde forankring og implementering af forældreforløb i Vordingborg Kommune skyldes til dels, at projektleder har været ansat på fuld tid uden andre arbejdsopgaver. Dette har muliggjort fuld servicering til alle parter ift. daglige organisatoriske opgaver og tilstrækkelig tid til at løse alle opståede udfordringer med langsigtet drift for øje. Visionen om en varig implementering har gennem hele projektperioden medvirket til et gennemgående ønske om samarbejde og hurtig løsning af de opståede udfordringer. Da det blev tilladt fra Sundhedsstyrelsen at udvikle Familie på vej konceptet og starte de første hold i En god start sammen projektets projektperiode, er det lykkes at udvikle et tilbud hvor alle niveauer fra forældre og undervisere til ledelse/styregruppe er hørt og imødekommet. Det er lykkes at skabe et tilbud på tværs af kommunens og regionens tidligere tilbud. Ved den umiddelbare overgang til Familie på vej er det lykkes at fortsætte rekrutteringen uden mærkbar overgangsfase. Dette er i høj grad på grund af tid nok til alle faser i processen. Det har været muligt for projektleder at vende udfordringer flere gange for at få en brugbar løsning. Det vurderes, at den omfattende evaluering af indsatsens muligheder, barrierer og mest brugbare elementer (tabel 6-1), der er udført af projektgruppe, lille, i udviklingen af Familie på vej manualen har medført en langsigtet holdbar løsning. Der er udarbejdet en Familie på vej manual. Ved at fokusere på forældrenes kvalitative evaluering af En god start sammen og undervisernes faglige erfaringer er Familie på vej manualen fremstillet ud fra kommunens reelle forudsætninger ift. en holdbar drift løsning. Alligevel vil en sideløbende mindre evaluering (få hurtige afkrydsnings spørgsmål på en Ipad) efter hver mødegang undersøge, hvorvidt modellen lever op til de forventede forhold. Evalueringen udføres af forældre og undervisere for at vurdere, hvorvidt modellen er den rigtige. Det er i skrivende stund for tidligt at afgøre om de foreløbige resultater fra Ipad evalueringen og fra fokusgruppeinterviewet med sundhedsplejersker og jordemødre, vil gælde på langt sigt, eller om det er udtryk for en indledende proces med nye undervisere, nye samarbejdsopgaver og ny struktur. Det vurderes, at modellen skal vurderes i løbet af 2015. I sammenligningen af En god start sammen og Familie på vej (kun 4*mødegang 1+2 og 1*mødegang 3) vurderes følgende elementer som de væsentligste opmærksomhedspunkter fremadrettet: De nye undervisere skal have fokus på dialogbaseret undervisning. De gamle undervisere skal til en vis grad også oplæres på ny, da de skal indgå i en større gruppe og manualen er anderledes end En god start sammen. Når underviserne ikke kender hinandens næste sætning og det tværfaglige samspil ikke nødvendigvis opstår automatisk, skal der, fra alle undervisere, ligges vægt på at være lige ansvarlige og på at oparbejde en kultur med faglig supplering, der kan sikre dialog tværfaglig sparring. 69/85

Andre delmål I og med, at det nu bliver muligt at vælge mellem et gruppebaseret forældreforløb eller individuelle hjemmebesøg af en sundhedsplejerske eller begge dele, vurderes det, ud fra delmål i bilag 1, at Sundhedsplejens fremadrettede standardtilbud giver en bredere mulighed for at give specifikke tilbud, vurderet ud fra familiernes behov. Det er på nuværende tidspunkt endnu ikke muligt at vurdere, om indsatsen på længere sigt vil føre til færre tidligt skadede og udsatte børn i form af, at færre børn får behov for en særlig indsats i børnehaven eller der på langt sigt vil være færre børn med begyndende overvægt ved 3 år. Resultaterne fra 3-års besøget viste ikke nævneværdig forskel hos familier, der havde deltaget i En god start sammen eller ikke havde (BMI på hhv. 16,2 og 16,5). I tilrettelæggelsen af Familie på vej er det lykkes at fastholde et stærkt borgerperspektiv og brugerinddragelse under udviklingen af tilbuddet. Dette viderebringes i karakteren af tilbuddet. Det er dog ikke lykkes at præge forældrene til i højere grad at anvende naturen som arena for familien. Det vurderes, at forældrene mener, at deres børn er for små til at opnå et reelt udbytte. 6.6 Delkonklusion Indsatsen En god start sammen videreføres i høj grad i drift. Forankringen af forældreforløb i Vordingborg Kommune har været en forholdsvis ukompliceret proces. Overblik, struktur og tovholderfunktion fra projektleder samt engagement, velvilje ift. at udfordre sin faglighed og indgå i nye arbejdsmæssige vaner fra underviserne og sidst, men ikke mindst store ambitioner, sparring og støtte fra ledelsen har muliggjort succesfuld forankring og implementering af et forældreforløb i Vordingborg Kommune. Det har ikke været nødvendigt med store, hverken strukturelle eller processuelle, tiltag i projektperioden. De muligheder og barrierer, der har været i indsatsen er indarbejdet og løst ift. udviklingen af Familie på vej. Familie på vej modellen er den rigtige model ift. at videreføre En god start sammen i Vordingborg Kommune. Allerede nu og muligvis senere hen er der opstået en vis erfaring med den nye model, efter ændringerne i En god start sammen. Der angives i kapitel 8 fremadrettede anbefalinger ift. dette. Ikke alle anbefalinger er rettet efter følgevirkninger af en ny model, men derimod som følgevirkning af flere nye undervisere. En succesfuld implementering er mulig på baggrund af, at Familie på vej videreføres uden pause fra En god start sammen. På den vis kan rekrutteringen fortsætte gnidningsfrit og de opnåede erfaringer fra En god start sammen er friske og kan videregives til de nye undervisere i en struktureret oplæringsproces. Det undgås, at ansatte fratages opgaven eller udskiftes. De nye har mulighed for praktisk at støtte sig til underviserne fra En god start sammen, inden de selv står for forløbet. 70/85

7 Konklusion Her præsenteres evalueringens konklusioner i forhold evalueringens hovedspørgsmål og evaluerings kriterier: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? Den kvantitative evaluering giver ikke et retmæssigt billede af betydningen/de opnåede effekter for forældrene i En god start sammen. For korrekt skøn af projektets effekter i Vordingborg, skal der anvendes kvalitative data. Det er ligeledes disse data, der ligger til grund for udviklingen af Familie på vej. Forældrenes kvalitative effekter er: Tværfagligt vidensunderstøttet dialog Netværksbaseret samvær og erfaringsudveksling med ligestillede Ro i forældrerollen tryghed til at træffe bevidste valg man er god nok Opnår samme viden og agerer sammen som forældre Samvær med andre forældre af samme køn særligt fædre Ser tumleri/hverdags gøremål som mulighed for samvær/samspil med deres barn Håndgribelige værktøjer ift. opdragelse, udvikling af selvværd, anerkendelse af barnets følelser Der ses en kvantitativ tendens til, at En god start sammen forløbet påvirker tilknytningen mellem forældre og barn i positiv retning. Forældrene angiver ikke, at En god start sammen har medført øget trivsel. Det vurderes dog, at de opnåede effekter indirekte medfører øget trivsel (ift. Vordingborg Kommunes 1. overordnede mål). Det er for tidligt/har ikke været muligt at vurdere en række delmål, der besvarer Vordingborg Kommunes 2. overordnede mål. Tendensen til, at flere par bliver sammen i relation til En god start sammen og, at fædrene har fået en ligestillet forældrerolle ift. mor (resultater fra 3-års besøg), kunne på længere sigt betyde færre tidligt skadede og udsatte børn. I forhold til at vurdere frafald og gennemførelse anser projektleder den høje fremmødeprocent, for hele forløbet på 11 mødegange, for den mest anvendelige. Dette i sig selv angiver En god start sammen i Vordingborg Kommune som en succes. Forældrene bliver ved med at komme gennem hele forløbet. Der er endda nogle familier, der ønsker at følge forløbet mere end én gang. Det kan derved konkluderes, at forløbet giver mening for forældrene og har en positiv værdi i deres familieliv og hverdag. I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Seks undervisere har gennemgået hele træningsforløbet. Derudover er yderligere fire undervisere sidemandsoplært. 71/85

Gennem interne sparringsmøder og lokal ekstra uddannelse har underviserne tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen. Efter en indledende fase hvor underviserne skulle vendes til metoden, har underviserne uden besvær formået I høj grad at formidle det intenderede stof og engagere forældre i dialog og erfaringsudveksling stadig afhængigt af holddynamik og refleksionsniveau. Med anerkendende omsorg er der taget hånd om forældrene ved svære situationer og emner. To bærende elementer i modellen er tværfagligheden, der giver et bredere og mere kvalificeret tilbud (både i undervisningen og uden for En god start sammen) samt, at én sundhedsplejerske følger holdet gennem hele forløbet og derved opnår indgående kendskab til familiernes hverdag, personligheder og holdninger. Nye undervisere skal have plads til at gennemgå en indledende læringsproces på samme vis som underviserne fra En god start sammen ved anvendelse af de opnåede erfaringer lettes denne proces betydeligt. Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? De observerede kvantitative og kvalitative data er opnået ved i alt ni mødegange og derved ni forskellige fag/personkombinationer af underviserne. Derved konkluderes det, at de er repræsentative for undervisningen i En god start sammen i Vordingborg Kommune. Det tætte sammenfald mellem de observerede kvantitative/kvalitative data fra udvalgte mødegange og selvvurderede data medfører, at de selvvurderede data kan anvendes i vurderingen af undervisningens fidelitet. På trods af forskelle i vurderingen af, hvornår et emne er gennemført I høj grad, vurderes det, at undervisningen i Vordingborg Kommune er gennemført med høj grad af metodeintegritet. Derfor kan data, såvel kvantitative som kvalitative, fra En god start sammen i Vordingborg Kommune anvendes i vurderingen af modellen En god start sammen. Desuden angiver fideliteten på over 90 %, at resultaterne kan tilknyttes denne model/metode. Det er altså lykkes at implementere konceptet En god start sammen i fuldt omfang og de grundlæggende principper i tænkningen bag undervisningen er opfyldt. Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? En god start - sammen i Vordingborg Kommune har haft en hensigtsmæssig organisering ift. at give det bedst mulige tilbud til deltagerne. Specielt på medarbejderniveau er der gensidigt udbytterigt tværsektorielt samarbejde. Forankringen i sundhedsplejen giver tilbuddet et solidt fagligt fundament og en naturlig udbredelse i hele kommunen. Samarbejdet med andre parter fungerer godt, og varige samarbejdsaftaler på alle niveauer, indgået på baggrund af de hidtil opnåede erfaringer, er godkendt af styregruppen. Der har indtil nu været god tilgang til såvel En god start sammen som Familie på vej holdene, og rekrutteringsstrategien fungerer. Rekrutteringsprocessen kræver konstant opmærksomhed og er endnu ikke implementeret på højde med øvrige drift tilbud. Det forbedres dog hele tiden. I skrivende stund er Familie på vej, hold 6 fyldt op 4 uger før holdet starter. Det understreger yderli- 72/85

gere sammenhængen mellem involveringen i tilbuddet og engagementet i tilmeldingen Jordemødre fra Næstved sygehus underviser på dette hold og ni af ti familier er i konsultation hos disse jordemødre. Tilmeldinger fra gravide, der går i konsultation hos disse jordemødre, er steget markant efter de også underviser i Familie på vej. Der har været udfordringer i samarbejdet med almen praksis og deres rolle i rekrutteringen. Niveauet for samarbejdet er indledende sat af praksiskonsulenten til det realistiske niveau der er dog ikke en eneste deltager, der har angivet, at tilmeldingen skyldes information fra praktiserende læge. Det tværfaglige samarbejde i projektet giver, udover bredere og fagligt mere velkvalificerede dialoger i undervisningen, også et styrket samarbejde/kendskab til arbejdsmetoder i hverdagens praksis for de involverede fagfolk. Det konkluderes, at Vordingborg Kommunes 3. overordnede mål er opfyldt. Hyppig kontakt mellem projektgruppe, lille, projektleder og ledende sundhedsplejerske har styrket forankringsprocessen væsentligt. I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Indsatsen En god start sammen videreføres i høj grad i drift. Forankringen af forældreforløb i Vordingborg Kommune har været en forholdsvis ukompliceret proces. Overblik, struktur og tovholderfunktion fra projektleder samt engagement, velvilje ift. at udfordre sin faglighed og indgå i nye arbejdsmæssige vaner fra underviserne og sidst, men ikke mindst store ambitioner, sparring og støtte fra ledelsen har muliggjort succesfuld forankring og implementering af et forældreforløb i Vordingborg Kommune. Det har ikke været nødvendigt med omfangsrige, hverken strukturelle eller processuelle, tiltag i projektperioden. De muligheder og barrierer, der har været i indsatsen er indarbejdet og løst ift. udviklingen af Familie på vej. Familie på vej modellen er den rigtige model ift. at videreføre En god start sammen i Vordingborg Kommune. Allerede nu og muligvis senere hen er der opstået en vis erfaring med den nye model, efter ændringerne i En god start sammen. Der angives i kapitel 8 fremadrettede anbefalinger ift. dette. Ikke alle anbefalinger er rettet efter følgevirkninger af en ny model, men derimod som følgevirkning af flere nye undervisere. En succesfuld implementering er mulig på baggrund af, at Familie på vej videreføres uden pause fra En god start sammen. På den vis kan rekrutteringen fortsætte gnidningsfrit og de opnåede erfaringer fra En god start sammen er friske og kan videregives til de nye undervisere i en struktureret oplæringsproces. Det undgås, at ansatte fratages opgaven eller udskiftes. De nye har mulighed for praktisk at støtte sig til underviserne fra En god start sammen, inden de selv står for forløbet. Det konkluderes, at Vordingborg Kommunes 4. overordnede mål er opfyldt. 73/85

8 Anbefalinger Tabel 8-1 Evalueringens anbefalinger Fund Konklusion Anbefalinger Tidspres på mødegang 1 og 2 i Familie på vej. Den korte Ipad-evaluering og interview med undervisere viser, at både undervisere og forældre synes, at programmet er tæt pakket. Der er dog endnu meget lidt erfaring at vurdere ud fra. Tværfagligt samspil i Familie på vej er påvirket af graden af personlig relation imellem underviserne. Det er uvist om tidspresset skyldes for meget planlagt stof eller, at nye jordemødre skal vende sig til denne model. Underviserne, der også deltog i En god start - sammen giver udtryk for, at stoffet er komprimeret og man skal være skarp i processen. Derfor kan tid og tilvænning til arbejdsformen muligvis lette presset. Den tværfaglige supplering undervejs i undervisningen er stærkt afhængig af relationen mellem underviserne. Det er således nødvendigt, at det prioriteres, at underviserne mødes på tværs. De mange nye undervisere gør, at alle ikke kender hinanden og, at få kender hinandens undervisningsstil og præfe- Det anbefales, at modellen evalueres tværfagligt i løbet af 2015. En mulig løsning på tidspresset ved de første to møgegange kan lettes ved at indføre en ( ny ) ekstra mødegang 1A (3 i alt før fødsel). Denne mødegang skal varetages af to sundhedsplejersker og kan indeholde emnerne Familier er forskellige, Netværk livscirklen, elementer fra graviditetsbesøget og generel netværksproces (kønsopdelt element ift. forventninger til forløbet). Desuden kan emnet Første tid hjemme evt. rykkes til mødegangen før. Det medfører megen jordemodertid på gang 1B og 2, men sundhedsplejersken må så fokusere på at skabe dialog og supplere med åbne spørgsmål. Det anbefales, at der ledelsesmæssigt afsættes tid til, at underviserne kan mødes 15-30 min før undervisningens start. Det anbefales, at jævnlige tværfaglige møder bibeholdes ift. sparring, erfaringsog ide udveksling. Møderne skal afholdes på underviserniveau med minimum en 74/85

rencer. repræsentant for hver faggruppe. 75/85

BILAG 1 Bilag 1 Delmål og forventede effekter - Vordingborg Inddelt efter hovedmål. Overordnet mål herunder sundhedsfremme og forebyggelsesperspektiv: 5. At relationelle kompetencer, øget mestring af livssituation og sociale netværk hos nybagte forældre vil føre til øget trivsel i familierne. o Hvorvidt de deltagende forældre oplever, at projektaktiviteterne understøtter deres mestring og trivsel, herunder at: 50 % af familierne vil opleve, at de har fået øget deres kompetencer ift. at udvikle og fastholde sunde vaner. 80 % af familierne vil opleve, at de har etableret en tæt og tryg tilknytning til deres barn o Hvordan er værkstedsaktiviteter for børnefamilier implementeret i driften? o Hvorvidt har forældrene, via forældreuddannelse og værkstedsaktiviteter, oplevet at have kompetencer til at stimulere deres børn i forhold til leg, kost og sociale relationer. o Hvorvidt har forældrene oplevet øget grad af selvsikkerhed i forældrerollen? o Har forældrene opnår øget netværksdannelse? o Benytter forældre og børn i større grad de lokale aktiviteter og naturen? Hvordan? o Hvorvidt der er nedgang i antallet af mødre med fødselsreaktioner? o Hvilken effekt har en evt. øget handlekompetence på, om forældrene i højere grad selv søger hjælp, såfremt der er behov for dette? 6. At den tidlige indsats på længere sigt vil bidrage til, at kommunens daginstitutioner, skoleog sagsbehandlingsområdet oplever færre tidligt skadede og udsatte børn som følge af indsatsen. o Er mulighederne for at give specifikke tilbud vurderet ud fra familiernes behov øges og fastholdt i driften? Hvordan? o At færre børn får behov for særlig indsats i dagplejen og børnehave. o Færre børn med begyndende overvægt ved 3 år. 7. At der etableres varige samarbejdsstrukturer og metodekendskab på tværs af de deltagende sektorer. o På hvilket niveau er metoderne Aktive vurderinger, Marte Meo og Løsningsfokuseret vejledening blevet fast, struktureret praksis i den tidlige indsats og drift? o Hvordan er forældreuddannelsen evt. med justeret, lokalt tilsnit implementeret i driften? o I hvilket omfang involverer forældreuddannelsen også efter projektet medarbejdere på tværs af kommunens organisation? o I hvilket omfang er der etableret udbyggede og faste samarbejdsstrukturer og samarbejdsmøder mellem sundhedspleje og hhv. jordemødre, praktiserende læger og kommunens pædagogiske, sociale og psykologiske områder? 76/85

o Hvorvidt er der udviklet klare, skriftlige samarbejdsaftaler om den tidlige indsats mellem kommune, region og almen praksis? o Er et stærkt borgerperspektiv og systematisk brugerinddragelse fastholdt i driften efter projektophør? Hvordan? 8. At den tidlige indsats på lang sigt prioriteres højere i alle deltagende sektorer. Bilag 2 Organisationsdiagram Bilag 3 RACI matrice RACI matrice Projektleder Sundhedsche f Ledende Sundhedsplejerske Styregruppe Projektgruppe, lille Projektgruppe, stor Daglig ledelse A, R C, I I Daglig beslut- A, R C A, R I ningskompe- tence Implementeringsstrategi C, R A A A I, C I, C I Budget og A, R I C I budgetansvar Praktiske aktiviteter A, R C I R, C C I Tilrettelæggelse A, R C R, C C og supervi- sion Opsporing og rekruttering A, R C,I R, C R, C C R: Responsible, A: Accountable, C: Consulted, I: Informed Bilag 4 3-års besøg Vejledning til 3 års besøg Generelt: Følgegruppe Formål for hjemmebesøg ved sundhedsplejerske ved 2 ½-3 år: Et livsstilsbesøg, der har til formål at støtte forældrene i fortsat at vælge sundt på egne og barnets vegne med henblik på at forebygge uhensigtsmæssig vægtudvikling i småbarnsalderen. 77/85

At besvare evalueringsspørgsmål i projektbeskrivelsen. Besøget skal understøtte forældrenes kompetencer som forældre, da det er afgørende for barnets udvikling og trivsel. Besøget skal støtte forældrene i at vælge sundt på egne og barnets vegne med opmærksomhed på sundhedsvaner og livsstil. En opfølgning på forløbet i En god start sammen ift. en sundhedsfremmende/forebyggende tilgang med mulighed for inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. At indsamle faktuel viden om den 2½-3 årige fra alle projektkommunerne i En god start sammen. Fokus under besøget: Løsningsfokuseret dialog, der tager udgangspunkt i familiens aktuelle livssituation. Besøget skal vurdere Hvorvidt den 3-årige er i udvikling og trivsel: En grundstemning præget af livsmod og glæde. Den 3-årige skal kunne mærke sig selv, være veltilfreds, føle sig tryg og have en sund tilknytning til sine forældre/søskende. Spørge ind til udfyldelsen af spørgeskemaer (forældreopfattelse og tilknytning) var der noget, der var svært, relateret til hverdagen. Udlever: Opdragelse med hjertet Aldersrelaterede fakta indenfor barnets udvikling. Definition af Handlekompetence: Forældrene skal besidde indsigt, viden, kritisk sans, handleerfaring, engagement og vision. Dvs. forudsætningerne for en reel handling. Inden for nedenstående tre stadier af handlekompetence vil besøget primært fokusere på 1. og 2. stadie i tråd med den grundlæggende metode i GSS. 1. stadie: At have viden, vilje og holdning til at handle 2. stadie: At være i stand til at handle 3. stadie: At udføre den praktiske handling Barnets udvikling Forældrenes handlekompetence Barnets trivsel 78/85

Tema Handlekompetence hos forældre Tilknytning/relation i familien Livsstil Udvikling hos barnet Mål Stamdata, 3 års besøg 50 % af GSS familierne oplever, at de har fået øget kompetencer ift. at udvikle og fastholde sunde vaner. 80 % af familierne oplever, at de har etableret en tæt og tryg tilknytning til deres barn Støtte forældrene i forsat at foretage sunde valg for familien. Undersøge alderssvarende udvikling mht. vækst, sanser, motorik og psykisk og social udvikling Dato: Navn: Cpr.nr.: Til stede: Barnet bor hos samboende forældre? Ja Nej Højde: cm Vægt: kg Mad, måltider og bevægelse Spørgsmål Undersøger Fokus/evt. opfølgende spørgsmål Hvilke tanker har I ift. hvad, der er de bedste vaner mht. mad, måltider og bevægelse for jeres barn. Forældrenes indsigt, viden og kritiske sans. Del evt. spørgsmålet op og tag de enkelte emner for sig. Mad Måltider stemning, inddragelse af barnet i madlavning. Bevægelse familien, barnet, motorisk udvikling. Søvn - ritualer Skriv her: 79/85

Har jeres vaner ift. sundhed (mad, måltider, bevægelse og søvn) ændret sig i positiv retning efter I har fået barn? Skriv her: Reelle handlinger. Baseres på forældrenes handleerfaring og engagement. På hvilken måde har de ændret sig? Hvordan er det lykkes for jer at foretage de ændringer? Adfærd Spørgsmål Undersøger Fokus/evt. opfølgende spørgsmål Beskriv dit barns stærke sider. Forældre/barn relationen. Tilknytning. Fokus: Egenskaber, ikke færdigheder. Barnets udvikling og trivsel. Forældrenes indsigt og engagement. Spørg ind til de konkrete udsagn hvad betyder det for barnet og samspillet ml. barn/forældre og øvrige sociale situationer. Hvilken forskel gør det for jer/barnet i jeres hverdag? Skriv her: 80/85

Samspil/Relation Spørgsmål Undersøger Fokus/evt. opfølgende spørgsmål Hvad er med til at gøre, at du føler glæde ved at være forælder? Forældrenes engagement og handleerfaring. Fokus: Hvilke handlinger, der kendetegner en god relation. Skriv her: Kan du uddybe det/give eksempler? En situation hvor de lærte noget som forælder. Hvad gjorde situationen mulig? Hvad lærte det dig? Ud fra den erfaring, hvad ønsker du mere af/mindre af i samværet med dit barn? Fremtidigt fokus Spørgsmål Undersøger Fokus/evt. opfølgende spørgsmål Er der noget af det vi har talt om, der ville være relevant for jer at arbejde videre med? Forældrenes handleerfaring, kritiske sans og vision. Fremadrettet fokus. På en skala fra 1-10, hvor 10 er hvor det er lykkes for jer 100 % og 1 er hvor det slet ikke er lykkes for jer, hvor er I så nu ift at opnå Hvad ville det være? det? 81/85

Hvad ville være tegn på, at det går lidt i den ønskede retning/et tal højere? Hvad ser I jer selv gøre anderledes? Hvilken forskel ville det betyde for jer? Skriv her: Er der områder, hvor I forventer fortsat at have behov for støtte? Ved I i så fald, hvor I kan opsøge den støtte? Supplerer ift. fremadrettet fokus Sikkerhed/robusthed i forældrerollen Viden (til sundhedsplejerske og øvrige kommunale tilbud) om evt. behov for tværfaglig støtte Skriv her: Sundhedsplejerskens faglige vurdering Spørgsmål Familien er i stand til at udvikle og fastholde sunde vaner. Forældrene har etableret en tæt og tryg Fokus Stemmer forældrenes opfattelse overens med jeres faglige vurdering. Hvilke råd og vejledning gives til forældrene i denne sammenhæng? Som ovenstående. 82/85

tilknytning til deres barn. Forældrene er fortrolige med forældrerollen og robuste ift. fremtidige udfordringer i forældrerollen Skriv her: Som ovenstående. Derudover afklaring af evt. fremtidigt støttebehov. I dette besøg har der været fokus på følgende punkter: Mental sundhed Sociale relationer Mad og måltider Selvstændighed Sprog og kommunikation Leg og bevægelse Overgang til nyt dagtilbud Højde og vægt Syn og hørelse Renlighed Søvn Op-/inddragelse Forældreskab Parforhold Netværk Sikkerhed og ulykker Tandpleje Sygdom Andet: Nævn de 3 vigtigste emner i prioriteret rækkefølge: 1) 2) 3) 83/85

84/85

85/85

Bilag: 5.1. Bilag 1 Strategi Unge og forebyggelse Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11092/15

Center for Rusmidler En fælles, effektiv rusmiddelindsats 2015-2020 Strategi for Unge- og Forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler, Vordingborg Kommunen 2014 Udarbejdet af upnorr IVS 1

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Udgangspunkt for strategien... 3 3. Vision... 4 4. Mission... 4 5. Værdier... 4 6. UoF s målgruppe... 4 7. Strategiske mål... 5 Strategisk mål 1 samt delmål... 5 Strategisk mål 2 samt delmål... 7 Strategisk mål 3 samt delmål... 9 8. Udmøntning af strategien... 10 9. Eksekveringsprojekter 2015 - oversigt... 10 10. Bilag... 12 Bilag 1: Kortlægning og analyse... 12 Bilag 2: Procesplan... 29 Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner... 35 1. Forord Strategien for Unge- og Forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler (UoF) 2015-2020 hedder En fælles, effektiv rusmiddelindsats 2015-2020, fordi vi skal hjælpe flere unge i de kommende år. Samtidig skal vi arbejde med rusmiddelindsatsen på en ny og mere samarbejdsorienteret måde. Det skal vi, fordi vi kan blive bedre til at imødekomme unges behov for en rusmiddelrettet indsats, fordi der er et stigende fokus på at alle unge skal have en uddannelse, og fordi den bedste måde, vi kan hjælpe den unge på, er ved at samarbejde, tænke helhedsorienteret og tværfagligt. Med strategien skærper vi vores fremtidige kurs og styrker samtidig vores position i lokalområdet og sikrer således, at Vordingborg Kommune også i fremtiden kan tilbyde den bedst mulige rusmiddelindsats til kommunens unge. For at sikre, at vi anvender strategien som et aktivt dokument, vil UoF hvert halve år tage den op og sikre, at vi efterlever de mål, vi har sat. Samtidig udarbejder UoF hvert år handleplaner for, hvordan vi skal arbejde med strategien i det efterfølgende år. 2

2. Udgangspunkt for strategien Først og fremmest er et øget fokus på ungemålgruppen med til at sætte dagsordenen inden for dagens rusmiddelindsats. Brug for alle unge er et mantra, som høres over alt i den aktuelle, danske velfærdsdebat. Gennem de senere år er der etableret en lang række tiltag, som understreger den politiske prioritering af unge og særligt udsatte unge. Centralt står Kontanthjælpsreformen, som sigter på, at alle unge skal have en uddannelse uanset hvilke udfordringer, der står i vejen herfor. Parallelt hermed er opmærksomheden på forebyggelse steget markant. KL fokuserer på emnet i organisationens tolv anbefalinger til kommunernes indsats på misbrugsområdet. Sundhedsstyrelsen har i perioden 2012 til 2014 udmøntet en række forebyggelsespakker med fokus på bl.a. en reduktion af unges alkohol- og stofmisbrug samt udskydelse af alkohol- og stofdebuten. Lokalt har kommunerne gennem de senere år for alvor fået øjnene op for borgernes sundhed og velvære. Der er igangsat tiltag, der sætter spot på ernæring, motion og rygning og i denne sammenhæng særligt relevant - misbrug af rusmidler, herunder alkohol. Dette gør sig også gældende for Vordingborg Kommune. Kommunen sætter spot på rusmiddelproblematikken i Sundhedspolitikken 2015-2020. Her lægges der op til, at kommunen efterlever bl.a. de anbefalinger, der nævnes ovenfor. Der er økonomisk smalhals i kommunerne, og midlerne til at udføre de mange velfærdsopgaver skal anvendes klogt og med omtanke. Dette gør sig også gældende inden for den lokale rusmiddelindsats uanset, at der er tilført ekstra midler til forebyggelsesindsatsen i 2014 og 2015. Vi skal nå flere, samarbejde bredere og mere struktureret, og vi skal i langt højere grad interessere os for, hvordan vores ydelser modtages, og hvilken effekt de har. Der er således en række udefrakommende faktorer, der skaber behovet for en klar kurs for UoF. For at styrke forebyggelsesindsatsen samt blive i stand til at nå den unge i de relevante miljøer, skal vi øge kendskabet og adgangen til UoF og UoF s ekspertise via en styrket samarbejdsindsats både internt og eksternt. For at fortsætte med at tilbyde den bedste hjælp til vores målgrupper og være en attraktiv samarbejdspartner, skal vi derfor have en høj faglighed og relevante tilbud til vores samarbejdspartnere og ikke mindst sætte service og professionalisme i centrum. For at fastholde og udvikle UoF som den toneangivende aktør inden for rådgivning, forebyggelse og behandling på rusmiddelområdet i Vordingborg Kommune, skal vi fortsat arbejde på at holde at være relevante, fornyende og ikke mindst i dialog med omverdenen. Strategien bygger på en kortlægning og analyse af UoF s interne såvel som eksterne forhold. Målet med kortlægningen og analysen har været at sikre, at vigtig viden fra praksis sammen med rækken af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, KL m.v. danner grundlaget for strategiens målsætninger. Analysen og kortlægningen har vist, at der er et betydeligt potentiale i UoF. Ligeledes indikerer omgivelsernes velvilje og interesse i UoF, at der er et godt fundament for at styrke samarbejdet med omgivelserne. Men uanset potentiale og velvillighed afhænger den fremtidige succes af, at vi formår at udfordre os selv og er parate til at forstå unge- og forebyggelsesindsatsen på en ny måde. En måde, hvor vi bl.a. i højere grad lader omgivelserne få en aktiv rolle. De følgende kapitler beskriver fundamentet for de udviklingstiltag, tilpasninger og ændringer, der skal til for at sikre de bedst mulige tilbud til flest mulige. For at sikre den bedst mulige ramme for realiseringen af de kommende forslag, er strategien udarbejdet med øje for, at den er: 3

Konsistent: Det vil sige, at der er en rød tråd i strategien (vision og mål). Realistisk: Strategien er forsøgt balanceret mellem en ambitiøs og en realistisk tilgang. Dynamisk: Også her er strategien udformet i en balance mellem at være præcis i sine angivelser / anbefalinger og på den anden side, at sikre tilstrækkelig fleksibilitet, så UoF hurtigt kan omstille sig til omverdenens krav. Fremtidssikrende: Strategien skal medvirke til at styrke UoF s konkurrenceevne og dermed sikre UoF s fremtid. 3. Vision UoF s vision er: UoF vil være kendt af flest mulige i Vordingborg Kommune som eksperten inden for rusmiddelindsatsen, der møder den unge dér, hvor den unge er. 4. Mission UoF s mission er: At tilbyde rusmiddelforebyggelse, rådgivning og behandling af høj kvalitet og med positiv virkning til unge under 30 år i Vordingborg Kommune. Gennem en professionel, kvalitets- og serviceorienteret samt dialogbaseret indsats lever UoF op til gældende lovgivning, centrale anbefalinger, lokale politikker samt faglige standarder. 5. Værdier - Vi yder de bedst mulige tilbud til flest mulige - Vi sætter den unge i centrum - Vi er i dialog - Vi er synlige - Vi udvikler os 6. UoF s målgruppe Unge under 30 år bosiddende i Vordingborg Kommune. 4

7. Strategiske mål UoF s strategi udgøres af tre strategiske mål, der hver udmøntes i tre undermål. Disse knyttes op på UoF s kerneydelser: forebyggelse, rådgivning og behandling. Målene er udarbejdet dels med øje for den forudgående kortlægning og analyse af UoF herunder de styrker og muligheder, der er identificeret i SWOT-analysen, og dels de oplistede anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen samt KL. Nedenfor redegøres for de tre strategiske mål samt delmålene. Tabel: Strategiske mål et overblik Strategisk mål 1: Bedre rusmiddelindsats også på nye måder ved at: 1.1. Forebyggelse - Tage udgangspunkt i, hvor den unge er 1.2. Rådgivning - Øge fokus på nye målgrupper, effektive redskaber og elektroniske og sociale medier 1.3. Behandling - Arbejde med de nyeste behandlings- og dokumentationsmetoder i behandlingsindsatsen Strategisk mål 2: Styrke UoF s rolle som samarbejdspartner og fortaler for de unge ved at: 2.1. Forebyggelse - Samarbejde strategisk og etablere aktive netværk mellem relevante interessenter, der har løbende kontakt til unge 2.2.Rådgivning - Inddrage unge, pårørende, uddannelsesaktører m.fl. i udviklingen af nye rådgivningsmetoder / Indsatser 2.3.Behandling - Sikre en helhedsorienteret indsats for den unge ift. uddannelse, familie m.v. Strategisk mål 3: Styrke UoF som en organisation med kompetencer og ressourcer, der understøtter strategien ved at: 3.1. Forebyggelse - Sikre tæt, struktureret samarbejde med andre frontaktører for effektiv udnyttelse af fælles ressourcer 3.2.Rådgivning - Sikre tværfaglig viden i og om kommunens rådgivningsinstanser 3.3.Behandling - Sikre at medarbejdere i UoF er uddannede i de nyeste behandlingsmetoder Strategisk mål 1: Bedre rusmiddelindsats også på nye måder Verden flytter sig, nye forebyggelses-, rådgivnings- og behandlingsformer vinder frem, ny viden spredes. Derfor skal vi være åbne for at gøre tingene på nye måder, samtidig med at vi holder fast i det, der allerede virker. Hvis UoF skal være eksperten inden for rusmiddelindsatsen i Vordingborg Kommune, skal vi hele tiden have fokus på den nyeste forskning, nationalt og internationalt, og vi skal lære af vores kolleger i andre kommuner. 1.1.Forebyggelse - Tage udgangspunkt i hvor den unge er Vi skal møde den unge, hvor den unge er. Og vi skal i forebyggelsesindsatsen møde den unge steder, der ikke opleves som stigmatiserende. Det betyder, at forebyggelsesindsatsen fokuseres omkring skoler og uddannelsesinstitutioner, ungetilbud m.v. Såvel sted som selve mødet med den unge skal ske med udgangs- 5

punkt i dennes adfærd og aktuelle forudsætninger. UoF skal i samarbejde med SSP-konsulenten, UU-vejledere, trivselscoaches m.fl. bl.a. afholde foredrag og fungere som gæsteunderviser i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Unge i dag kommunikerer i høj grad via sociale medier, og derfor skal UoF også kommunikere herigennem. Men kommunikationen skal planlægges, så den tager højde for eksempelvis tabuiseringen af det at have et misbrug. Særligt når der er tale om forebyggelse, skal den foregå på en sådan måde, at den ikke risikerer at udstille den enkelte unge, men derimod kan indeholdes i information om mere generelle tematikker. De unges helt nære miljø, forældrene, spiller en meget central rolle i rusmiddelforebyggelsen. Derfor skal der tages initiativ til oplysnings- og informationsindsatser målrettet forældrene. Som den unge, skal også forældrene mødes, hvor de er. Derfor vil det i strategiperioden blive undersøgt, hvordan arbejdspladserne kan inddrages konstruktivt i det forebyggende arbejde målrettet forældrene. Samtidig vil muligheden for eksempelvis at kommunikere med forældre via forældreintra / Lectio, på forældremøder mv. blive undersøgt. Forebyggelse handler også om at møde den unge, der vokser op i en misbrugsfamilie, så den unge ikke selv udvikler et misbrug. UoF skal derfor i strategiperioden i samarbejde med Børne- og Familieforvaltningen udvikle støtteindsatser til børn og unge, der vokser op i misbrugsfamilier. 1.2.Rådgivning - Øge fokus på nye målgrupper, effektive redskaber og elektroniske medier Hvis UoF i fremtiden skal være eksperten på misbrugsområdet, kræver det dels opmærksomhed på de nyeste redskaber, herunder nye medier til brug i rådgivningssammenhæng, og dels et fokus på, hvem der har behov for rådgivning. UoF skal derfor målrettet følge med i den nyeste forskning og viden om rådgivning, således at nye redskaber, der viser sig virkningsfulde, vil kunne implementeres i indsatserne for at sikre, at UoF tilbyder tidssvarende og målrettede ydelser. Fysiske mødesteder er i dag suppleret med Internettet og de sociale medier, som derfor er svære at komme uden om i kontakten med unge. Chat-formen anvendes i stigende grad i rådgivningssammenhænge og er særligt succesfuld, når det handler om tabubelagte ting, som f.eks. kærestevold og abort 1. Den anonymitet, der ligger i chatmediet, giver mulighed for at skabe kontakt til unge, der ellers ikke ville have henvendt sig. Denne kontakt kan være en vej ind til en ikke-anonym kontakt, herunder ansigt-til-ansigt rådgivning og behandling. Samtidig kan chatten sikre en større bredde, herunder at UoF når ud til flere unge. Det undersøges derfor i begyndelsen af strategiperioden, hvilke eksisterende chatkoncepter, der findes inden for rusmiddelrådgivning, som UoF kan koble sig på / købe medlemskab af. Et andet uundværligt kommunikationsmiddel er en tidssvarende, informativ og målrettet hjemmeside. Et godt eksempel på en sådan hjemmeside, som kommunikerer i øjenhøjde med de unge, men som samtidig er relevant for andre, centrale aktører, er Helsingung.dk, Helsingør Kommunes misbrugsindsats. UoF skal i strategiperioden videreudvikle hjemmesiden herunder vurdere, om der er behov for at foretage ændringer, tilpasninger m.v. På trods af, at kommunikationsformen ikke er ny, er rådgivning over telefonen stadig en meget effektiv rådgivningsform. Her kan den unge forblive anonym samtidig med, at kontakten er mere umiddelbar end ved 1 Se eksempler her: voldsomkærlighed.dk, bornsvilkar.dk samt moedrehjaelpen.dk. 6

chat, hvorfor man i højere grad har mulighed for at skabe en relation, der kan bygges videre på i en efterfølgende rådgivnings- eller behandlingsindsats. UoF skal i strategiperioden videreudvikle anonym telefonrådgivning med sigte på at nå flere i ungemålgruppen. UoF har i sin indsats også sit fokus på unge, der har et eksperimenterende brug af stoffer. Med udgangspunkt i en systematisering af indsatsen omkring tidlig opsporing skal disse unge tilbydes en kort rådgivende samtale for at sikre, at de ikke kommer ud i et egentligt misbrug. Også i rådgivningssammenhænge spiller forældre og pårørende en meget central rolle i fremtidens rusmiddelindsats. Derfor skal forældre og pårørende også være målgruppe for UoF s rådgivningstilbud. Og ligeledes her skal der ske en systematisering af indsatsen. Forældre skal kunne stille spørgsmål og få konkrete råd til, hvordan de eksempelvis håndterer en konkret mistanke om misbrug hos den unge såvel individuelt som i grupper. I forhold til både chat- og telefonrådgivning skal det overvejes, hvordan forældre også kan være målgruppe for denne indsats. Samtidig skal UoF i strategiperioden udvikle forældrekurser og forældreundervisning samt arrangere debataftner, oplæg på skoler, arbejdspladser mv., hvor forældre rådgives om, hvordan de bedst muligt hjælper deres børn. 1.3.Behandling - Arbejde med de nyeste behandlings- og dokumentationsmetoder i behandlingsindsatsen UoF skal også på behandlingsområdet sikre, at indsatsen tager afsæt i de nyeste og mest veldokumenterede og evidensbaseredede behandlingsmetoder. Derfor skal UoF tilegne sig viden om forskning blandt andre behandlingsindsatser, styrelser, forskningsinstitutioner m.v. Dokumentation af indsatsen er i stigende grad vigtig for at sikre, at den mest effektive og virkningsfulde indsats anvendes over for den enkelte unge. Dokumentationen er et vigtigt dialogværktøj i arbejdet med den unge, og samtidig er dokumentationen central i en politisk kontekst for at sikre ejerskab til indsatsen og dermed fortsat prioritering. UoF skal i strategiperioden systematisere arbejdet med at sikre en effektiv og meningsfuld dokumentation af indsatsen ved at anvende anbefalede og dokumentations- og effektmålingsredskaber i det daglige arbejde. Strategisk mål 2: Styrke UoF s rolle som samarbejdspartner og fortaler for de unge UoF kan ikke alene nå ud til alle unge i kommunen. Det er af gode grunde ikke muligt at være placeret på alle skoler, foreninger, gå-i-byen-steder m.v. Men UoF skal nå den unge, hvor den unge er, og vi bliver derfor nødt til at fokusere på de ressourcer og den kapacitet, vi kan mobilisere blandt vores omgivelser. Vi skal ud fra en work-smart tankegang arbejde med kapacitetsopbygning hos centrale interessenter i kommunen. Konkret vil vi uddelegere dele af den forebyggende og rådgivende indsats til den enkelte ungeaktør, og træde til, når vores ekspertise er nødvendig for det videre forløb. Det er UoF s mål, at omgivelserne ser UoF som Vordingborg Kommunes koordinerende, vidensekspert inden for rusmiddelforebyggelse, rådgivning og behandling, og som en attraktiv og serviceorienteret samarbejdspartner. Som et led heri skal UoF arbejde på, at der skabes et større kendskab til UoF, herunder UoF s ydelser i Vordingborg Kommune såvel blandt strategiske interessenter, som i den bredere befolkning, herunder forældre. 7

2.1. Forebyggelse Strategisk samarbejde og etablering af aktive netværk mellem relevante interessenter, der har løbende kontakt til unge UoF skal i den kommende strategiperiode strukturere og professionalisere sit samarbejde med omgivelserne. Det betyder, at UoF først og fremmest skal have et overblik over hvilke interessenter, der er af strategisk betydning for forebyggelsesindsatsen, herunder uddannelsesinstitutioner. Dernæst er det nødvendigt at undersøge behovet for viden og supplerende kompetencer hos disse, så den enkelte interessent kan føle sig klædt på til at arbejde med rusmiddelforebyggelse i egen organisation. Det kan handle om foredrag, informationsmateriale m.v. Uanset samarbejdsformen og typen af interessent tager UoF altid den unges perspektiv i samarbejdet. UoF samarbejder allerede tæt med en del af det frontpersonale, der møder den unge i det daglige. Dette samarbejde skal styrkes for i endnu højere grad at sikre tidlig opsporing, såvel som en effektiv og præcis formidling af UoF s forskellige tilbud og ydelser. Som et led i den eksterne kapacitetsopbygning skal UoF derfor udarbejde handlevejledninger, der gennem opkvalificering af frontpersonalet sikrer tidlig opsporing og sammenhæng i indsatsen. Ydermere skal UoF i løbet af strategiperioden som en del af kapacitetsopbygningen - påbegynde arbejdet med at klæde relevante interessenter på, så disse selv vil kunne rådgive den unge, når der opstår problemer med rusmidler. Der eksisterer i dag flere netværk blandt ungeaktører i Vordingborg Kommune. De netværk, der er relevante for forebyggelsesindsatsen, skal UoF være medlem af. Samtidig skal UoF selv etablere videns- og erfanetværk for at sikre dialog og erfaringsudveksling blandt relevante interessenter. UoF har et særligt øje for folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det samme gør sig gældende med produktions- og ungdomsskoler. For folkeskolens vedkommende vil UoF sikre, at stoffer og alkohol indgår i de fremtidige udskolingssamtaler. På ungdomsuddannelserne, herunder de uddannelsesforberedende uddannelser (samt til andre relevante skoler og uddannelsesinstitutioner), udvikler UoF forebyggelseskoncepter, der klæder den enkelte institution på til langt hen ad vejen at kunne håndtere rusmiddelforebyggelsen. I forlængelse heraf skal der arbejdes på, at rusmiddelindsatsen herunder særligt forebyggelsen via kommunens SSP-samarbejde, indskrives i folkeskolens læseplan. Et nyt indsatsområde i den kommende strategiperiode er rusmiddelforebyggelse i festmiljøer herunder gåi-byen steder, Vordingborg Festuge m.v. Der skal i den kommende strategiperiode udarbejdes konkrete initiativer hertil. UoF udarbejder derudover løbende samarbejdsaftaler med relevante aktører. Samarbejdsaftalerne angiver gensidige forventninger, arbejdsgange m.v. 2.2. Rådgivning - Inddrage unge, pårørende, uddannelsesaktører m.fl. i udviklingen af nye rådgivningsmetoder / indsatser UoF skal i strategiperioden fokusere på at inddrage de unge i udviklingen af nye rådgivningstilbud. Dette kan eksempelvis ske gennem involvering af fokusgrupper, online surveys, interview med tidligere klienter m.v. Ligeledes skal UoF inddrage samarbejdspartnere (eksempelvis uddannelsesinstitutioner, kommunale forvaltninger m.v.) i udviklingen af rådgivningstilbud mv. 8

UoF udvikler i strategiperioden konkrete initiativer, der sikrer denne inddragelse. 2.3. Behandling - Sikre en helhedsorienteret indsats for den unge ift. familie, uddannelse, job m.v. Misbrug af rusmidler er sjældent isoleret til misbruget alene. I langt de fleste tilfælde er der andre problemstillinger, der behandles i andre instanser. UoF skal sikre, at rusmiddelbehandlingen dels sker med afsæt i en helhedsorienteret indsats, og dels at behandlingen sker i et samspil med jobcenter, socialforvaltning, familiebehandling, psykiatrien mv. Gravide og børnefamilier er et konkret eksempel på en målgruppe, som UoF skal udarbejde en procedure for i den kommende strategiperiode, hvilket kræver et tæt samarbejde på tværs af aktører, herunder med almen praksis, sygehuse, familieambulatorier m.v. Som en del af den helhedsorienterede tilgang og et led i en ny individuel og gruppebaseret behandlingsstruktur skal UoF sikre overblik over viften af differentierede alkohol- og stofbehandlingstilbud samt forældrekurser med henblik på at kunne tilbyde eller formidle kontakt til det bedst egnede tilbud til den enkelte unge. UoF skal anvende behandlingsplaner med stop-op hver tredje måned, så både behandlingsindsatsen og koordinering af samarbejdet med de, ofte mange eksterne aktører, sikres. Strategisk mål 3: Styrke UoF som en organisation med kompetencer, ressourcer og kultur, der understøtter strategien Realiseringen af de strategiske målsætninger forudsætter først og fremmest, at UoF repræsenterer de nødvendige kompetencer internt i organisationen. Vi skal kunne imødekomme de faglige og relationsmæssige udfordringer, vi møder i vores hverdag. Ud over de nødvendige kompetencer er det vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Unge- og forebyggelsesindsatsen prioriteres i Vordingborg Kommune, og der er således afsat dedikerede ressourcer til at styrke området i 2014-2015. Endelig er det centralt, at vi vedligeholder og videreudbygger en kultur, hvor det er helt naturligt, at vi ser vores omgivelser hvad enten det er skoler, andre kommunale forvaltninger, ungdomsinstitutioner mv. - som helt afgørende for vores ønske om at yde de bedst mulige tilbud til flest mulige. 3.1. Forebyggelse - Sikre en proaktiv, udadvendt og serviceorienteret kultur. UoF er afhængig af sine omgivelser for at nå den unge, hvor den unge er. En professionel tilgang til såvel opsøgning og vedligeholdelse af samarbejdet med omgivelserne er derfor en afgørende ingrediens i opskriften på effektiv forebyggelse. UoF skal i den kommende strategiperiode opbygge en udadvendt og serviceorienteret kultur, som skal sikre, at UoF fremadrettet opfattes som en kompetent og attraktiv samarbejdspartner. Dette indebærer, at der i UoF er de rette formidlingskompetencer (foredrag, oplæg) samt en professionel tilgang til servicering af og koordinering mellem samarbejdspartnere. Findes der ikke de rette kompetencer hertil, skal der arbejdes på tilvejebringelsen af disse. 9

3.2. Rådgivning - Sikre tværfaglig viden i og om kommunens rådgivningsinstanser Med afsæt i en work-smart tilgang, hvor UoF motiveret af en optimeret ressourceudnyttelse samarbejder med omgivelserne om at nå den unge, skal UoF i den kommende strategiperiode dels identificere kommunens centrale frontaktører, og dels udvikle en model, som sikrer et tæt og struktureret samarbejde med disse. Som et led i dette samarbejde udarbejder UoF en standardsamarbejdsaftale, der beskriver rollefordelingen i samarbejdet, konkrete aktiviteter mv. Endvidere giver samarbejdsaftalen et billede af, hvad man som samarbejdspartner kan forvente i samarbejdet med UoF, herunder responstid på kontakt, frister for tilbagemeldinger mv. 3.3.Behandling Sikre de fornødne ressourcer til kvalitet i behandlingen For at UoF kan være den lokale ekspert på rusmiddelområdet, skal UoF løbende følge med i den nyeste forskning og udvikling inden for rådgivnings- og behandlingsmetoder, viden om misbrug, sammenhænge med relaterede problemstillinger mv. Dette kræver et fortløbende fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne. Det tilsikres derfor i strategiperioden, at medarbejderne i UoF løbende kompetenceudvikles, således at UoF kan tilbyde effektive, tidssvarende og evidensbaserede medicinske og psykosociale behandlingsmetoder. 8. Udmøntning af strategien Strategien løber fra 2015 til 2020. For at sikre løbende operationalisering og udmøntning af de strategiske mål nedbrydes strategien i årlige eksekveringsprojekter 2, der konkretiserer hvilke indsatser, der iværksættes i det pågældende år. Arbejdet med disse eksekveringsprojekter sker parallelt med UoF s øvrige opgaver (driften), implementering af ny lovgivning mv. Eksekveringsprojekterne prioriteres efter vigtighed og relevans, og prioriteringen skal ske klart og synligt, så ingen er i tvivl om, hvad der er på dagsordenen. Samtidig laves medio 2017 en midtvejsstatus på strategien for at sikre, at der er den ønskede fremdrift i forhold til at opnå de strategiske mål. 9. Eksekveringsprojekter 2015 oversigt Følgende eksekveringsprojekter er valgt ud fra det kommende års (2015) særlige prioritering af forebyggelsesindsatsen på rusmiddelområdet i Vordingborg Kommune. Eksekveringsprojekterne nedenfor vises i overskriftsform. En uddybende beskrivelse af de enkelte projekter udarbejdes primo 2015: Etablering af referencegruppe/netværk mellem strategiske samarbejdspartnere Udvikling af standards-samarbejdskoncept Planlægning af oplæg og arrangementer i 2015 Udvikling af standardoplæg Nøglepersonuddannelse (undersøgelse af muligheder herfor) 2 Projektformen er valgt, da den skaber fleksibilitet og hurtig reaktionstid på de mange forandringsprocesser, som UoF er en del af. 10

Chatfunktion (undersøgelse af muligheder herfor) Beskrivelse af UoF s kerneydelser og øvrige tilbud i foldermateriale (Marianne) Synlighed og formidling (forskellige tiltag herunder sociale medier facebook) Overblik over status i projekt Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune Indskrivning af rusmidler i udskolingssamtale Indskrivning af rusmidler i folkeskolernes læseplan Oplysnings- og informationstiltag målrettet forældre og pårørende 11

10. Bilag Bilag 1: Kortlægning og analyse Kortlægning og analyse af UoF s strategiske situation Der skal udarbejdes en strategi for UoF s indsats på ungeområdet for 2015 og frem. Strategiarbejdet tager afsæt i en række kortlægninger og analyser, der skal skabe overblik over UoF s strategiske situation. Disse præsenteres i nærværende notat. Strategiarbejdet er opdelt i forskellige faser, der fremgår af bilag 1. Kortlægningen og analyserne skal skabe viden om, hvad der påvirker og vil påvirke UoF, og samtidig udvikle en forståelse for mulighederne for organisationen samt en forståelse af de trusler, som skal overvindes eller omgås, for at der kan udvikles en relevant og vedkommende strategi. Det primære formål med kortlægningen og analyserne er, at de vil styrke grundlaget for de kommende prioriteringer og beslutninger i det øvrige strategiarbejde. De spiller således en central rolle som baggrund for og input til den endelige strategiformulering og i det kommende arbejde med at forankre strategien. Kortlægninger og analyser deles op i 5 hovedområder samt en afsluttende konklusion: 1. Kerneydelser og indsatsområder 2. Ressourcer og kompetencer 3. Politikker, strategier og anbefalinger 4. Analyse af omgivelserne 5. SWOT-analyse 6. Konklusion Under de enkelte punkter behandles såvel UoF s interne som eksterne forhold. Disse forhold bindes efterfølgende sammen i en SWOT-analyse, som dels giver et her-og-nu billede af situationen i UoF samt kommer med et billede på hvilke styrker og svagheder, der skal tages højde for i en fremtidig strategi. De enkelte analyser og kortlægninger afsluttes med en delkonklusion. 1. Kerneydelser og indsatsområder Med udgangspunkt i områderne rådgivning, forebyggelse og behandling er UoF Vordingborg Kommunes primære indsats inden for rusmiddelområdet. Af tabel 1 nedenfor fremgår de eksisterende kerneydelser og indsatsområder. De identificerede kerneydelser vil indgå i strategiens fase nr. 2 Analyse af indsatser og prioritering. Tabel 1: UoF s kerneydelser Kerneydelse Indsatsområde Rådgivning Anonym rådgivning: Unge der ønsker samtale om deres aktuelle forbrug på en uformel måde. De tager typisk herefter selv stilling, hvad der evt. skal ske herefter. Der kan gives op til 3 samtaler. Der oprettes ikke journal ved samtalerne (under 5%) Der er indgået aftaler med eksterne samarbejdspartnere (bl.a. strømmen), om on-site rådgivning 3 mdr. / måneden. Rådgivning til forældre og pårørende: 12

Rådgivning om misbrugsproblematikker og forældre / pårørenderollen Involvering af forældre / pårørende er en del af et eventuelt kommende behandlingsforløb. Forældrene kan selv henvende sig i UoF. Ellers kontakter behandleren efter aftale med den unge dennes forældre / pårørende 3. Rådgivningen kan afholdes på gruppebasis. Rådgivning til samarbejdspartnere: Faglig sparring til samarbejdspartnere eks. uddannelsesinstitutioner ved både konkrete men også generelle problemstillinger, tendenser m.v. eksempelvis med henblik på en målrettet indsats for en specifik ung eller generel rådgivning om løsninger i forbindelse med håndtering af nye rusmidler. Information via hjemmeside Forebyggelse Der skelnes mellem følgende tre forebyggelsesindsatser: Primær: Generel oplysning om rusmidler til unge, pårørende, uddannelsesinstitutioner m.v. via foredrag, kampagner, sociale medier, intranet, hjemmeside m.v.: Der skydes med spredhagl Sekundær: Målrettet oplysning om rusmidler, deres konsekvenser m.v. til eksempelvis gymnasieklasser, forældregrupper, opholdssteder m.v.: Målrettet oplysning til risikogrupper. Tertiær: Meget målrettet indsats over for definerede misbrugergrupper med eksempelvis fokus på sundhed og ernæring, sikkerhed ved stofindtag m.v.: Oplysning med henblik på at undgå en yderligere udvikling af misbruget samt skadesreducering. Behandling Individuel- og / eller gruppebehandling Behandling kan ske i en kombination af terapi, coaching og psykoedukation / undervisning. Inddragelse af pårørende, netværk men også samarbejdspartnere i eksempelvis forbindelse med uddannelse, elevforløb m.v. 1.1.Delkonklusion UoF s kerneydelser og indsatsområder opdeles i rådgivning, forebyggelse, behandling og samarbejde. De dækker bredt og rummer en stor del af de misbrugsproblematikker, der ses hos unge-målgruppen i kommunen, men tager også hensyn til nødvendigheden af samarbejdet med omgivelserne. Kerneydelserne er endvidere dækkende i forhold til lovkravene inden for misbrugsområdet. Ud over kerneydelserne er der fokus på dokumentation af indsatsen og effekten heraf samt borgertilfredsheden. 2. Ressourcer og kompetencer Gennem kortlægningen af UoF s ressourcer og kompetencer fås et billede af, hvilke typer ressourcer organisationen besidder. Det giver et billede af, i hvilken udstrækning UoF har de kernekompetencer, der skal til for at udføre opgaverne. Kravene til UoF s kerneydelser er i høj grad politisk bestemt gennem lovgivningen, mens arbejdet med at sikre, at kernekompetencen er til stede, primært er et internt, strategisk anliggende. 3 Er den unge under 18 år, involveres forældre automatisk jf. gældende lovgivning. 13

Et overblik over UoF s interne ressourcer er endvidere relevant i forhold til UoF s omgivelser (jf. Omverdensanalysen afsnit 4), der i høj grad sætter rammerne for UoF s muligheder og begrænsninger. Via identifikation af UoF s ressourcer og kompetencer kan organisationens interne stærke og svage sider beskrives i en efterfølgende SWOT-analyse. Når kompetencerne er identificeret, kan de endvidere benyttes som baggrund for fremtidige strategiske valg, f.eks. samarbejde med attraktive eksterne interessenter. Tabel 2. Kortlægning af interne ressourcer i UoF Ressourcetype Økonomiske ressourcer Indsatsen i UoF er baseret på faste budgetter og ikke takstbetaling, hvilket skaber kontinuitet i det daglige arbejde, samt giver god mulighed for planlægning af kommende tiltag. Videre rådes der over økonomiske midler til døgnbehandling samt midler til dækning af svære problemstillinger i HHØ. Personale / normering Faste medarbejdere 2 ungebehandlere (fuldtid) Projektmedarbejder (unge og forebyggelsesindsatsen i perioden 2014-2015) UoF s medarbejdere refererer til centerlederen i CFR Tilknyttede medarbejdere (inddrages efter behov) Faglig koordinator CFR Alkoholbehandler CFR Stofbehandler CFR Lægekonsulent eksternt tilknyttet, men bruges efter aftale Sygeplejerske Psykolog ved alkoholrelaterede problemer Menneskelige ressourcer Faglighed Videndeling Netværk UoF er kendetegnet ved en betydelig grad af specialistviden såvel uddannelsesmæssigt som ved mangeårig praksiserfaring inden for misbrugsbehandling / området. UoF deltager med oplag, sparring og rådgivning til at andre aktører herunder misbrugsindsatser i andre kommuner. Der er qua medarbejdernes mangeårige arbejde inden for misbrugsbehandling knyttet et stort, relevant netværk til UoF. Netværket, som breder sig over fagpersoner placeret i som udenfor Vordingborg Kommune, dækker misbrugsbehandling, psykiatriområdet, kriminalforsorgen, uddannelsesinstitutioner, sundhed, kost og ernæring, beskæftigelsesområder, unge- og familieindsatsen m.v. Organisatoriske ressourcer Kultur Kulturen i UoF er primært ressourcefokuseret og serviceorienteret Omdømme Ifølge medarbejderne i UoF har indsatsen et positivt omdømme. Både blandt unge-målgruppen, som blandt samarbejdspartnere. Processer og strukturer Der er indarbejdet en række administrative procedurer og metoder i det daglige arbejde. Formålet med disse er at sikre øget effektivitet og kvalitet i udførelsen af de enkelte opgaver i UoF. Fysiske ressourcer 14

Hjemmeside Sociale medier Informationsmateriale Borgervenlige faciliteter Medarbejdervenlige faciliteter Overvågning / sikkerhed Geografisk placering Værdier UoF s værdier Hjemmeside som informerer målrettet til centerets forskellige målgrupper herunder unge, pårørende og samarbejdspartnere. Siden oplyser i begrænset omfang om centerets ydelser og tilbud. Hjemmesiden hører under Vordingborg Kommunes, og indtrykket er således kommunalt, når siden besøges. En egentlig, selvstændig hjemmeside for UoF er under udarbejdelse. Med afsæt i projekt Primær forebyggelse til unge i Vordingborg Kommune, afdækkes kommunikationsvejene heriblandt de sociale medier med henblik på at formidle viden og information med det formål at påvirke alkoholkulturen blandt de unge i Vordingborg Kommune. Som følge af projektet er der oprettet en facebookside, der primært henvender sig til fagpersoner i lokalområdet. Der findes en en-sidet informationsfolder om UoF s tilbud. Folderen er placeret i hyldearrangement på CFR og er tiltænkt en placering på uddannelsesinstitutioner, ungetilbud m.v. Nyt informationsmateriale er under udarbejdelse. Herudover er der adgang til div. informations- og oplysningsmateriale fra div. styrelser, behandlingsinteressenter m.v. Der er lagt stor vægt på at gøre besøget i UoF så menneskeligt som muligt. Lokalernes indretning er designet ud fra, at den unge og dennes eventuelle pårørende skal føle sig velkommen og værdsat under besøget. Den personlige kontakt er respektfuld og imødekommende, og alle borgere, der henvender, sig bliver budt velkommen umiddelbart efter, de er kommet ind i centeret. Medarbejderne har store enkeltmandskontorer, adgang til gode møde-faciliteter og kan benytte centerets køkkenfaciliteter i forbindelse med frokost m.v. Der er gratis kaffe samt frugtordning. Der er opsat overvågningskameraer ved indgangsparti samt placeret panikknapper strategiske steder i organisationen. Endvidere er der udarbejdet en beredskabsplan, som detaljeret beskriver håndteringen af konfliktsituationer m. v. Endelig er der er en udpræget grad af passen-på-hinanden kultur i UoF / CFR. UoF / CFR ligger centralt i Vordingborg med gode adgangs- og parkeringsforhold. Endvidere er placeringen i umiddelbar nærhed af de fleste tilknyttede praktiserende læger i byen. UoF s værdier er identiske med Vordingborg Kommunes værdisæt: Vi er i dialog Vi er synlige Vi udvikler os Samt tilføjer: Bedst mulige tilbud til flest mulige Tabel 3. Kortlægning af eksterne ressourcer Ressourcetype Formidlingskanaler Lectio: Ungdomsuddannelsernes interne kommunikationskanal Intra: Folkeskolernes interne kommunikationskanal Forældreintra: Forældrenes interne netværk i skolesammenhæng 15

Tabel 4. Kortlægning af interne kompetencer i UoF Kompetencetype Kernekompetencer Komplementære kompetencer Ungebehandlerne i UoF har mange års erfaring inden for misbrugsbehandling af unge. Der lægges særligt fokus på samtaleteknik, serviceorientering, opgavefleksibilitet, relationsskabelse, handlingsorientering, formidling, problemidentificering og procesfacilitering. Der er i en tidsbegrænset periode tilknyttet journalistiske kompetencer til UoF med særligt fokus på sociale medier. Ydermere er der internt i CFR specialistkompetencer specifikt inden for alkohol- og stofbehandling. Endelig er der en koordinerende, administrativ funktion i CFR, som kan assistere i relevante sammenhænge. 2.1. Delkonklusion Ressourcer og kompetencer UoF råder generelt over relativt store personaleressourcer samt fleksible økonomiske rammer i det daglige arbejde. Uddannelses- og erfaringsniveauet blandt UoF s ungebehandlere vurderes tilstrækkeligt i forhold til at levere UoF s kerneydelser på et tilfredsstillende kvalitetsniveau jf. eksempelvis KL s anbefalinger på misbrugsområdet. Det er en styrke for indsatsen i UoF, at der er adgang til så mange fagressourcer internt i organisationen. Tilsvarende er UoF også godt dækket ind, hvad kernekompetencerne blandt ungebehandlerne angår. Behandlernes mangeårige erfaring inden for misbrugsbehandling af unge giver indsatsen et godt grundniveau. Dog bemærkes det, at der i forbindelse med afdækningen af kompetencerne er mest fokus på rådgivning og behandling og i mindre omfang forebyggelse. Dette vil kræve en særlig opmærksomhed i relation til den øgede, kommende prioritering af forebyggende indsats. UoF s relativt nye fokusering på sociale medier som middel til at nå unge-målgruppen er positivt og i tråd med praksis i andre, tilsvarende indsatser. Området skal dog udforskes yderligere i forhold til UoF s konkrete behov. Det bemærkes dog, at der i forbindelse med den aktuelle facebookside stort set ingen aktivitet er, og ligeledes er der meget få følgere. Med afsæt i de sociale medier og andre elektroniske kommunikationsformer findes der en række, endnu ikke anvendte, eksterne formidlingskanaler inden for uddannelses- og skoleområdet (Lectio, Intra m.v.). Disse kan med fordel søges benyttet i forbindelse med informationskampagner m.v. Endelig arbejdes der på en udvikling af UoF s fysiske (foldere, brochurer) og elektroniske (hjemmeside) formidlings- og oplysningskanaler, der vil bidrage med en mere målrettet og informativ kommunikation. 3. Politikker, strategier og anbefalinger De politiske og strategiske rammer er de rammer, der hierarkisk spænder fra de nationale politiske udmeldinger, herunder lovgivningen, og videre til de anbefalinger fra fx KL og Sundhedsstyrelsen, der følges af Vordingborg Kommune. Dernæst oplistes Vordingborg Kommunes egne politiskker og ledelsesmæssige beslutninger. 16

Tabel 5. Kortlægning af overordnede politiske forhold Ministerier og styrelser Kontanthjælpsreform 2014 Beskæftigelsesministeriet Den forebyggende indsats på stofmisbrugsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2014, danner den overordnede ramme for en strategi for alle unge under 30 år herunder unge, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate. Kontanthjælpsreformen sigter således både på de unge, der blot skal have et lille puf for at komme i gang med en uddannelse, og de unge, hvor vejen til en uddannelse er længere. Alle unge får et uddannelsespålæg. Uddannelse og beskæftigelse er nøgleord i enhver offentlig indsats, der retter sig mod en ung under 30 år. Dette sker i samarbejde med Jobcenteret. Med Kontanthjælpsreformen har den aktivitetsparate unge fået ret til en koordinerende sagsbehandler i Jobcenteret, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. I forhold til UoF: Har den unge ikke fået en uddannelse eller er vedkommende uden arbejde, vil fokus altid være på, hvordan situationen kan ændres evt. gennem tilbud om mentorbistand, der også med kontanthjælpsreformen er blevet en rettighed. I forhold til UoF: Det koordinerende led stiller store krav til UoF om at arbejde tæt sammen med jobcenteret og andre involverede aktører. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsats på stofmisbrugsområdet. Kommunerne har efter sundhedsloven ansvaret for den konkrete forebyggelsesindsats. De 7 nationale råd for danskernes sundhed herunder pkt. 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge 3.1. Delkonklusion - Kortlægning af overordnede politiske forhold Kontanthjælpsreformens klare fokus på uddannelse til alle unge og at ingen ung må glemmes - sætter en klar dagsorden for arbejdet med misbrug og unge i Vordingborg Kommune. Der er således en overordnet politisk interesse i at sikre, at heller ikke misbrug kommer til at stå i vejen for en uddannelse eller arbejde, da også unge med et misbrug får et uddannelsespålæg. Flankeret af Kontanthjælpsreformen står de 7 nationale råd for danskernes sundhed, som også behandler misbrugsproblematikkerne blandt unge. Det fremgår således med al tydelighed, at der er en klar central politisk opmærksomhed og prioritering inden for misbrugsproblematikker blandt unge, herunder nødvendigheden af forebyggelse. Samarbejdet med særligt Vordingborg Kommunes Jobcenter er centralt, da Jobcenteret er den umiddelbare myndighed, der har med unge-målgruppen at gøre (hvad angår uddannelsespålægget jf. Beskæftigelsesreformen). Ligeledes er samarbejdet med Vordingborg Kommune Sundhedsafdeling vigtigt, da den samlede sundheds- og behandlingsmæssige dimension ligger heri. Tabel 6. Kortlægning af anbefalinger 4 Ministerier og styrelser Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Stoffer 5 - anbefalinger: o Rammer: 4 Anbefalinger inden for misbrugsbehandling og -forebyggelse som Vordingborg Kommune ratificerer og implementerer jf. sundhedspolitik 2015-18 5 Sundhedsstyrelsen, 2014 17

o Kommunalpolitik o Handleplan om stoffer på kommunens institutioner o Stofforebyggelse på lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og produktionsskoler o Stofforebyggelse i festmiljøer o Stofforebyggelse i udsatte boligmiljøer* 6 Tilbud: o o o o o Kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer Støtteindsats til børn og unge i familier med stofproblemer Støtteindsats til familier til unge med et stofbrug* Forældreuddannelse til teenageforældre* Forældreuddannelse til førstegangsforældre* Undervisning og information: o Undervisning i folkeskolen o Forældremøder og inddragelse af forældre o Frontpersonale informerer om kommunens tilbud o Undervisning på kommunens institutioner for unge, på ungdomsuddannelser og produktionsskoler* Tidlig opsporing ved: o Frontpersonale o Handlevejledninger til frontpersonale o Udskolingssamtale om stoffer o Samarbejde med ungdomsskoler og produktionsskoler o Samarbejde med almen praksis og sygehuse om gravide og børnefamilier Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Alkohol 7 - anbefalinger: Rammer o Kommunal alkoholpolitik o Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner o Dialog mellem uddannelsesinstitutioner o Alkoholpolitik på private arbejdspladser* o Krav om alkoholpolitik ved leje af kommunens lokaler* o Ansvarlig udskænkning - o Alkohollovgivning håndhæves* o Alkoholreklamer i byrummet* Tilbud: o o Kort rådgivende samtale til borgere med et alkohol alkoholforbrug eller skadeligt forbrug, børn og unge Differentierede alkoholbehandlingstilbud 6 * = anbefaling på udviklingsniveau, hvor de øvrige anbefalinger er på grundniveau, hvilke kommunen implementerer som førsteprioritet 7 Sundhedsstyrelsen, 2014 18

o o o o Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Information om regler om alkoholbehandling og tilbud Familieorienteret alkoholbehandling* Implementering af kvalitetssystem* Undervisning og information: o Nationale informationskampagner o Frontpersonale informerer om kommunens tilbud o Information til detailhandel o Forældremøder og inddragelse af forældre o Undervisning i folkeskolen o Udvidet indsats ved nationale kampagner* Tidlig opsporing: o Systematisk, tidlig opsporing ved frontpersonale o Handlevejledninger o Udskolingssamtale om alkohol o Samarbejde om gravide og børnefamilier o Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen* KL KL Kl s 12 anbefalinger til kvalitetsløft i misbrugsbehandlingen i kommunerne: 1. Kommunerne skal tilbyde familieorienteret behandling 2. Kommunerne skal have en strategi for synlighed, tilgængelighed og tidlig opsporing 3. Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen 4. Der skal udarbejdes forløbsprogrammer for misbrugsbehandlingen 5. Kommunerne skal systematisk følge op på misbrugsbehandlingen 6. Grundlaget for den kommunale misbrugsbehandling er evidensbaserede metoder 7. Kommunerne skal dokumentere og evaluere deres indsatser på misbrugsområdet 8. Kommunerne skal kunne trække egne data fra de relevante databaser på misbrugsområdet 9. Det enkelte behandlingssted skal sikre medicinsk og psykosocial behandling 10. Kommunerne skal foretage en basisscreening 11. Regionerne skal løfte deres ansvar i forhold til udredning, diagnosticering og behandling af psykiske lidelser 12. Kommunerne skal sikre sammenhæng og helhed i misbrugsbehandlingen internt i kommunen 19

3.2. Delkonklusion Kortlægning af anbefalinger Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (i dette tilfælde Stoffer og Alkohol ) er meget handlingsorienterede og vurderes for fleres vedkommende som relevante i forhold til UoF s ressourcer og kompetencer. Ligeledes er tilfældet med KL s 12 anbefalinger, der korresponderer med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Det skal bemærkes, at KL også fokuserer på behandling af eksisterende misbrugere, hvor Sundhedsstyrelsen fokuserer på forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Anbefalingerne fra begge steder kan fungere som et godt inspirationskatalog til brug i planlægningen af den fremtidige indsats i UoF. Tabel 7. Lokale politikker og beslutninger Vordingborg Kommune Sundhedspolitik 2015-2018 (udkast, politikken er i høring i skrivende stund) Kommissorium af 17.2.2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune I Vordingborg Kommunes kommende sundhedspolitik 2015-2018 er følgende særligt centralt i forhold til rusmiddelområdet: Forebyggelse og fællesskab: Kommunen vil arbejde målrettet med forebyggelsesindsatser, når der tilrettelægges nye indsatser og tilbud Effektiv forebyggelse er forebyggelse alle steder. Det betyder, at forebyggelse er et ansvar, som vi skal løfte i fælleskab. Frivillige, private aktører, foreninger og ildsjæle: Vil spille en central rolle i den kommende sundhedspolitik. Kommunen vil prioritere: o At implementere nye, nationale og internationale standarder i den kommunale alkohol- og misbrugsbehandling o Alkoholscreening i Jobcentre (ÅSIT) o Screening for psykisk sygdom i forbindelse med rusmiddelbehandling Kommunens succeskriterier i (bl.a.) alkohol og misbrugsbehandlingen er: o Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er implementeret på minimum grundniveau i 2018 o Gode behandlingsresultater o Høj brugertilfredshed Primærforebyggelse til unge i Vordingborg Kommune. Formål: Via afdækning af kommunikationsvejene heriblandt de sociale medier, at formidle viden og info med fokus på at påvirke alkoholkulturen blandt de unge i Vordingborg Kommune. Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug er udarbejdet efter 101 i Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni 2005. En ny lovbekendtgørelse vil træde i kraft inden sommer 2014. Kvalitets-standarden vil blive tilrettet, når lovbekendtgørelsen foreligger. Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet efter 101 i Lov om Social Service, jævnfør 139 i lov nr. 573 af den 24. juni 2005. En ny lovbekendtgørelse vil træde i kraft inden sommer 2014. Kvalitets-standarden vil blive tilrettet, når lovbekendtgørelsen foreligger. 20

(Notat) vedr. Kvalitetsstandarder for stof- og alkoholområdet: Se særskilt notat herom. 3.3. Delkonklusion Kortlægning af lokale politikker og beslutninger I Vordingborg Kommunes kommende Sundhedspolitik for 2015-18 lægges der bl.a. op til, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker følges som minimum på grundniveau. Det er endvidere tydeligt, at kommunen jf. den kommende sundhedspolitik, prioriterer misbrugsindsatsen i Vordingborg Kommune. Samtidig identificeres jobcentret som en central samarbejdspartner, da der skal foretages alkoholscreening i jobcentret. Ydermere er der fokus på civilsamfundet i den kommende sundhedspolitik, hvorfor det er relevant for UoF at forholde sig til eksempelvis idrætsforeningerne samt andre frivillige foreninger i kommunen. Samlet betyder den kommende sundhedspolitik, at UoF har et synligt mandat over for kommunens unge. Der findes herudover en række allerede lokalt udarbejdede kvalitetsstandarder, kommissorier m.v. for UoF, hvilket er med til at understrege det beslutningsmæssige grundlag for indsatsen. 4. Analyse af omgivelserne Til at analysere UoF s omverden anvendes en række analyseredskaber, der samlet set har til formål at give et bredt billede af UoF s omgivelser. Afsnittet består af to elementer: 1. Interessentanalyse (kortlægning af interessenter) 2. Omverdensanalyse De to analyser er valgt ud fra deres evne til sammen at: Skabe et overblik over relevante interessenter og aktører, herunder at identificere hvilke interessenter, der er af særlig strategisk betydning for indsatsen i UoF aktuelt såvel som i fremtiden. Undersøge, hvilke eksterne forhold der påvirker indsatsen i det daglige aktuelt såvel som i fremtiden. 4.1. Interessentanalyse UoF s interessenter udgøres af de interne og eksterne aktører eller organisationer, der af økonomiske, opgave- og lovgivningsmæssige eller andre årsager har indflydelse på UoF. Disse interessenter bidrager på hver deres måde til UoF s indsats, og de er således et vigtigt råstof i UoF s daglige arbejde med rådgivning, forebyggelse og behandling. Uanset type er det vigtigt for alle organisationer at imødekomme de forskellige interessenters forventninger til organisationen. Det handler derfor i høj grad om at have en idé om, hvor man står i forhold til disse. Formålet med interessentanalysen er således at sikre en systematiseret identifikation af UoF s interessenter, således at der fremadrettet kan arbejdes efter at sikre, at alle interessegruppers forventninger og behov bliver tilgodeset i et acceptabelt omfang. 21

Tabel 8. Kortlægning af interessenter Interne interessenter (interessenter der har deres gang i UoF CFR) UoF Ungebehandlere Forebyggelsesmedarbejder (21 t/u) Interne specialister i CFR Læge Sygeplejerske Farmaceut Kostvejleder Socialrådgivere Terapeuter Socialpædagog Faglig koordinator Alkoholbehandlere Stofbehandlere Halvvejshuset (CFR)Medarbejdere Back office i CFR Administrativ medarbejder Semi-interne interessenter (Vordingborg Kommune) Afdelingen for Sundhed Sundhedssekretariatet (chef- og ledelsesniveau, udviklingskonsulent, chefkonsulent) Rygestop-medarbejder Sundhedsplejerske Sygeplejersker Vordingborg Jobcenter Borger- og Arbejdsmarkedssekretariat (chef- og ledelsesniveau) Jobkonsulenter (over / under 30 år) Ungecenter (Vordingborg Kommunes kommende Ungecenter) Værestedet Åndehullet (stoffrit) Kommunale aktiverings tilbud Anden Aktør f.eks. Vikon Ydelseskontoret Ledelse Bl.a. sygedagpenge Afdelingen for Børn og Familie Børn- og Familiesekretariatet (chef- og ledelsesniveau, konsulentfunktion) Sagsbehandlere Familiecenter Kalvehave Ungerådgivningen 2407 Afdelingen for psykiatri og Handicap Psykiatri- og Handicapsekretariatet (chef- og ledelsesniveau, konsulentfunktion) 22

Sagsbehandlere: Socialrådgiver, familierådgiver, psykolog m.v. Visitationen Socialpsykiatrien Center for Socialpsykiatri: o Centerledelse o Værestedet Oasen, Stege o Værestedet Rita s Corner o Værestedet Toronto Center Vordingborg Sociale Virksomhed Forældresammenslutninger Folkeskolen SSP-konsulenten Trivselscoach, en på hver folkeskole 10-klasses-center UU-Sjælland Syd Uddannelsesvejleder (koordinator / specialvejleder) EGU EGU-Vejleder Uddannelsesadministrationen Skole- og Udviklingskonsulent (SSP) Eksterne interessenter Forældre Forældre Uddannelsesinstitutioner Studieforberedende ungdomsuddannelser: o Vordingborg Gymnasium og HF o ZBC: Handelsgymnasiet Sjælland Syd (HG, HHX) Teknisk Gymnasium (HTX) Erhvervsuddannelser EUX Merkantil STU o VUC University College Zeeland: o Læreruddannelsen o Pædagoguddannelsen Vordingborg TAMU Strømmen Vordingborg Produktionsskole Ungebasen /ZBC Uddannelsesforberedende kurser på ZBC Ungdomsskolerne Diverse ungdomsskoler i Vordingborg Kommune Region Sjælland Psykiatrien Ungdomspsykiatrien 23

Politi / kriminalforsorgen Civilsamfundet (foreninger) Gå-i-byen-steder i Vordingborg Læger Tuba - Næstved Ledelsen SSP-(politi)konsulent PPR og forebyggelse Fritids- og idrætsrådet (Vordingborg Kommune) Stars Cafe Einstein Vordingbowl Booze & Jooze Psykolog Eksterne psykologer Familiecenter Familiecenter Næstved Opholds- / behandlingssteder Oringe, Vordingborg Fanefjord, Stege Startskuddet, Mern Sct. Ols, Bornholm Alfa - Fredensborg Plan A, København Askeby Projekter Projekt Gennemsnitlig Ung Projekt Sammen om Projekt Ungecenter Vordingborg Faglige fora Videns- og fagnetværk Pressen Lokale medier 4.2. Delkonklusion Kortlægning af interessenter UoF s interessenter spænder meget bredt både internt, semi-internt og ikke mindst eksternt. Det samme gør den primære målgruppe, unge under 30 år, som er meget forskellige hvad angår interventionsbehov og øvrige tilbud. For medarbejderne i UoF er der således mange forskellige interessenter at forholde sig til, hvilket kræver, at UoF evner at tale mange forskellige sprog og har indsigt i mange forskellige kontekster og logikker. Flere interessenter blandt eksempelvis uddannelsesinstitutionerne er der ikke etableret kontakt til og samarbejde med. Da uddannelse er et lovgivningsmæssigt mål for alle unge under 30 år (uddannelsespålæg- 24

get), ligger der her en vigtig opgave med at sikre denne kontakt samt etablere et samarbejde. Vedligeholdelsen af relationen til de mange interessenter særligt dem der ikke samarbejdes med løbende - kræver også her en indsats fra UoF s side. Endelig er der i dag ikke en systematisk forebyggelsesindsats målrettet forældre og pårørende dette på trods af, at de unges helt nære omgivelser betragtes som vigtige interessenter i forebyggelsessammenhæng. 4.3. Omverdensanalyse En omverdensanalyse (omverdensmodel) er en analyse af de forhold i UoF s omverden, som påvirker udviklingen i indsatsen. Omverdensfaktorerne deles op i den afhængige omverden og den uafhængige omverden. Den afhængige omverden omfatter de interessenter, som UoF løbende er i kontakt med, og hvor der sker en gensidig påvirkning, fx mellem UoF og kommunens forvaltninger. I den uafhængige omverden findes de faktorer, som UoF ikke kan styre, men hvorfra der sker en ensidig påvirkning af indsatsen. UoF må løbende tilpasse sig ændringer og udviklingen i omverdenen og forsøge at gribe de muligheder, der opstår. Tabel 9. Omverdensanalyse 4.4. Delkonklusion Omverdensanalyse UoF er i et gensidigt påvirkningsforhold med en lang række interessenter (se også under Interessent-kortlægning ovenfor). Men UoF befinder sig også i et felt, hvor påvirkningen er en-vejs, og hvor UoF ingen indflydelse har på de omgivende rammer (lovgivning, demografisk udvikling m.v.). Det stiller betydelige krav til UoF om at navigere strategisk mellem de forskellige interessenter særligt i forhold til de mangeartede forventninger og krav fra disse. 25

5. SWOT-analyse SWOT-analysen giver et overblik over en organisations styrker, svagheder, muligheder og trusler (Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats). Ved at fokusere på disse 4 kategorier fås et billede af UoF s styrkeog konkurrencesituation eller nærmere specificeret: Indsatsens interne (egne, indre) styrker og svagheder, samt organisationens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler. SWOT-analysen giver kort fortalt et billede af den virkelighed såvel intern som ekstern - UoF er en del af. Stærke sider/strengths - Specialistfunktion/-viden - Tid til borgeren / ressourcer - God ledelsesmæssig kontakt til politikere og topledelse - Ledelseskompetence- og systemer - Godt, fagligt renommé - Bredt netværk Svage sider/weaknessses - Tabubelagt indsats - Ikke synlig ift. samarbejdspartnere - Begrænset formidling af tilbud m.v. - Manglende dokumentation af indsatsen, herunder borgertilfredsheden - Manglende forebyggelses- og formidlingskompetencer i UoF - Ikke en ensartet metodetilgang - KL-anbefalinger ikke implementeret Muligheder/Opportunities - Projekter: Sammen om / Unge - Formalisering af samarbejde - Nye, strategiske samarbejdspartnere - Sociale medier, kampagner - Frit valg - Brugbare anbefalinger (KL) - Øget brug af eksterne kommunikationskanaler - Politisk fokus Trusler/Threats - Politisk styret område - Nedskæringer - Potentiel legalisering af hash - For stor succes - Frit valg - Tidsbegrænsede forebyggelsesmidler - Potentielle andre aktører inden for misbrugsbehandling / -forebyggelse til unge under 30 i kommunen 5.1. Delkonklusion SWOT-analyse SWOT-analysen samler de foregående kortlægninger og analyser i én oversigt, hvor det, lig Omverdensanalysen, igen er tydeligt, at UoF opererer med mange ubekendte herunder politiske og demografiske faktorer, som gør det til en udfordring at navigere alene og planløst. Af særlige styrker og muligheder kan fremhæves UoF s faglige tyngde og specialistviden, det brede netværk, det politiske fokus samt omstillingen til at anvende sociale medier som metode. Af centrale svagheder og trusler kan nævnes den stramme politiske styring, som giver færre handlemuligheder, organiseringen af indsatsen, herunder 26

lav sagsnorm, manglende dokumentation af virkninger af indsatsen samt borgertilfredshed samt manglende systematisk samarbejde med strategiske samarbejdspartnere. 6. Konklusion Kortlægninger og analyser har samlet set tegnet et billede af UoF såvel internt som i relation til omgivelserne. Konklusionen vil med afsæt i dette billede perspektivere, hvilke styrker, svagheder og muligheder, der er et centralt afsæt for prioritering af indsatser i en strategi for UoF. På styrkesiden er UoF s faglige kompetencer samt et stort netværk inden for misbrugsområdet, herunder særligt ungebehandlerne. Ligeledes er det en styrke, at UoF (CFR) er den eneste aktør inden for misbrugsforebyggelse- og behandling til unge i Vordingborg Kommune. UoF har således et tydeligt mandat til at arbejde med ungemålgruppen. De kerneydelser, der i dag udbydes i UoF, er relevante og bredt dækkende særligt hvad angår rådgivning og behandling. UoF arbejder p.t. på at styrke dokumentationen af indsatsen, herunder måling af borgertilfredsheden, hvilket er et centralt opmærksomhedspunkt. Konkret arbejdes der med implementeringen af FIT-metoden, som har været afprøvet i en periode med afsæt i et 2-dages kursus. Det fremgår af de forudgående kortlægninger og analyser, at der generelt er gode personale-ressourcer til rådighed, når det handler om udførelsen af kerneydelserne i UoF. Disse ressourcer ændres positivt 2015, når et halvtidsvikariat andetsteds i CFR udøber for den ene ungebehandler, og denne kommer tilbage på fuld tid i UoF. Det er således nærliggende af antage, at der vil være kapacitetsoverskud i UoF i det nye år. UoF s omverden er kendetegnet ved en meget mangfoldig og bred interesssentgruppe. Særligt de direkte ungerelaterede interessenter, herunderer kerneinteressenter som uddannelsesinstitutionerne og Jobcenteret, er af central betydning for UoF 8. Der er i dag et enten aktuelt eller tidligere samarbejde med flere af disse interessenter, og samarbejdet vurderes i de fleste tilfælde som positivt 9. Men der samarbejdes langt fra systematisk med alle relevante interessenter, hvilket er problematisk for opgaven med at nå målgruppen i kommunen. Dette er derfor ligeledes et centralt opmærksomhedspunkt. Et centralt element i UoF s omverden er stærk lovgivningsmæssig og politisk styring. Særligt det stærke politiske fokus på unge under 30 år sætter en klar dagsorden for indsatsen i UoF. Men det placerer også UoF i en stærk position som central aktør blandt de mange interessenter, der har med unge at gøre i kommunen. Omvendt er det mange interessenter at skulle forholde sig til for UoF, og der vil være behov for at identificere de strategisk, mest centrale interessenter. Særligt vigtigt er også en forholde sig til de interessenter, der i dag allerede har eller planlægger tiltag / indsatser på misbrugsområdet målrettet unge under 30 år i kommunen 10. Disse kan betragtes som en trussel for UoF, i det de udfordrer UoF s status som toneangivende inden for sit felt. I forlængelse heraf er udviklingen inden for borgerens frihed til selv at vælge mellem udbydere af velfærdsydelser (i dette tilfælde misbrugsbehandling og -rådgivning under frit valgs-ordningen ) også nødvendigt i forholde sig til for UoF. Også selvom der ikke er noget, der tyder på en umiddelbar introduktion af fænomentet inden for UoF s kerneydelser/ -indsatser. 8 Jf. Kontanthjælpsreformen samt anbefalingerne i Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen. 9 Positivt: Oplevet af UoF s medarbejdere samt et mindre udsnit af adspurgte interessenter inden for bl.a. uddannelsesinstitutionerne. Denne anslyse har dog ikke til formål at bidrage med en tilfredshedsundersøgelse blandt UoF s interessenter eller hos UoF selv. 10 Såfremt der måtte findes sådanne interessenter. 27

Opsummeret kan det konkluderes, at behovet for videndeling, koordination og dokumentation i højsædet. Samarbejdet og dialogen med omgivelserne er derfor af største vigtighed i fremtidens UoF. Og der vil være forventninger om, at UoF forpligtiger sig til at samarbejde om relevante problemstillinger blandt de ungerelaterede interessenter i næromgivelserne. Samlet set peger konklusionen på følgende styrker og svagheder af betydning for de kommende strategiske prioriteringer og beslutninger: Styker: o o o Den personaleressourcemæssige situation er af positiv betydning for de kommende indsatser i UoF. Der er relevante og nyttige kompetencer hos UoF s medarbejdere, som umiddelbart vurderes som tilstrækkelige til at løfte de øgede forventninger til samarbejde og videndeling til kerneinteressenterne 11. Den eksisterende, brede berøringsflade er et aktiv i de kommende bestræbelser på at nå bredere og længere ud blandt UoF s interesssenter. Svagheder: o Det vurderes som problematisk, at der ikke er et struktureret og systematisk samarbejde med de, jf. lovgivningen, mest centrale interessenter herunder uddannelsesinstitutionerne, Vordingborg Kommunes Jobcenter samt øvrige ungetilbud. o Endvidere mangler et struktureret samarbejde med ungemålgruppens forældre og øvrige pårørende. o Der mangler et tydeligere billede af, hvilke virkninger og effekter indsatsen har på målgrupperne. 11 Jf. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Stoffer og Alkohol 28

Bilag 2: Procesplan Procesplan for udarbejdelse af strategi for unge- og forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler 2015 til 2020 Indhold 1. Om procesplanen 2. Hvorfor en strategi 3. Forudsætninger for succes 4. Visualisering af procesplan 5. Procesplan indhold 6. Tidsplan 1. Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til Center for Rusmidler i Vordingborg Kommune og de involverede parter i udviklingen af unge- og forebyggelsesindsatsens kommende strategi. En procesplan er en opskrift på den ideelle proces, som unge- og forebyggelsesindsatsen under Center for Rusmidler (herefter UoF) og de involverede interessenter bør gennemgå i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi. Procesplanen tænkes som en skabelon, som skal indeholde grundelementerne i forbindelse med formulering af en strategi for UoF. 2. Hvorfor en strategi? Misbrugsbehandling og forebyggelse er et multifacetteret og politisk højprioriteret indsatsområde i de enkelte kommuner. Vordingborg Kommune er ingen undtagelse. I 2012 påbegyndte man en større omorganisering i det på daværende tidspunkt Vordingborg Misbrugscenter. Centeret skulle som organisation fysisk samles og forenkles, og en række arbejdsgange skulle udvikles og gøres mere effektive. I samme moment ændrede centeret navn til Center for Rusmidler. I dag er centeret kendetegnet ved en hverdag præget af: Politisk fokus på misbrugsindsatsen, hvor særligt det forebyggende arbejde og indsatsen for unge misbrugere har status af politisk højprioritetsområde: Ingen unge må glemmes i det danske samfund. Lokalt er der i perioden 2014 2015 bevilget ekstra midler til den forebyggende indsats i Vordingborg Kommune En række fagligt tunge og professionaliserede indsatser inden for behandling, forebyggelse samt rådgivning og oplysning - målrettet de forskellige målgrupper. En høj grad af tværfaglighed og samarbejde på tværs af faggrupper internt i centeret og i kommunens forvaltninger En stor ekstern berøringsflade og samarbejde med mange forskelligartede eksterne aktører 29

En politisk og ledelsesmæssig forventning om at centeret skaber synlighed omkring misbrugsproblematikker samt oplyser om centerets egne indsatser og tilbud herunder ungefokusset og forebyggelsesindsatsen Eksisterende ressourcer Ovenstående udgør den brændende platform for behovet for udvikling af en strategi i denne sammenhæng dog alene omfattende unge- og forebyggelsesindsatsen i Center for Rusmidler. Fordelen ved en afgrænset områdestrategi er dels, at det vil være muligt at komme mere i dybden i strategiudarbejdelsens forskellige faser set i lyset af de til strategiudviklingen afsatte ressourcer. Og dels at områdestrategien vil kunne virke som inspiration til brug i eventuelt kommende strategiudvikling for hele Center for Rusmidler. Områdestrategien for UoF vil blive udviklet med kobling til Center for Rusmidler og vil således ikke fremstå isoleret og afknoppet fra den øvrige organisation og de øvrige indsatser. En strategi for UoF vil i udgangspunktet indeholde følgende 3 elementer: Beskrivelse af indsatsområder Formulering af Center for Rusmidlers unge- og forebyggelsesindsats Beskrivelse af konkrete og målbare succeskriterier 3. Forudsætninger for succes En forudsætning for en vellykket strategiproces i en organisation med en høj grad af faglig kompleksitet og stor berøringsflade er en involvering af relevante interessenter, internt såvel som eksternt, for at sikre: Ejerskab hos såvel ledelse som medarbejdere Dokumentation Oplysning Alle tre elementer indgår derfor i procesplanen for udarbejdelsen af strategien. Strategien for UoF skal sikre, at Vordingborg Kommunes fremtidige unge- og forebyggelsesindsatser på misbrugsområdet er prioriterede, bredt forankrede i kommunen og korresponderer med kommunens øvrige indsatsområder og strategier. Dette sikres bedst gennem involvering af medarbejdere. Og sekundært gennem involvering af samarbejdspartnere samt politikere på tværs af forvaltningerne. Procesplanen for UoF-strategien indeholder derfor et antal involverende processer med de berørte interessenter som nævnt ovenfor. Der etableres en referencegruppe, som skal følge og give sparring til arbejdet med udviklingen af strategien for UoF. Referencegruppen nedsættes af centerleder, Dorte Skov, og består af: Dorte Skov, leder - Birgitte Rønje, behandler - John Brinck behandler Jens Jacobsen, koordinator - Lars R. Petersen, konsulent. Grundet et relativt kort tidsperspektiv i udviklingen af strategien, vil div. materialer til behandling i referencegruppen blive sendt ca. 2-3 dage forud for mødet. Procesplanen præsenterer, i hvilket omfang samt hvornår referencegruppe inddrages i udarbejdelsen af strategien. Interessentanalysen (se nedenfor) bidrager til at identificere relevante, interne og eksterne interessenter, som kan supplere referencegruppen i det omfang, at det skønnes nødvendigt. 30

4. Visualisering af procesplan Kortlægning og analyse Interessentanalyse Analyse af indsatser og prioritering Visionsseminar Udarbejdelse af første udkast til strategi Input til målsætninger og succeskriterier Udarbejdelse af strategi Høring PR 5. Procesplan indhold Kortlægning og analyse Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over eksisterende strategi- og organisationsplaner og beskrivelser for UoF, som strategien skal indgå i. Endvidere kortlægges Vordingborg Kommunes praksis, politikker, strategier samt aktuelle status på behandlingen i kommunen. Det anbefales, at kortlægningen omfatter følgende indsatser: 1. Eksisterende strategier, planer i UoF samt øvrige strategier inden for kommunens behandling kortlægges og analyseres efterfølgende med henblik på at identificere de mulige synergieffekter og / eller problemstillinger (barrierer) de eksisterende strategier potentielt skaber for CFRstrategien. 2. Eksisterende indsatsområder, målsætninger samt eksisterende og planlagte aktiviteter i UoF kortlægges. 3. Kortlægning af interne ressourcer og kompetencer 4. Status på Vordingborg Kommunes behandling for unge og forebyggelsesindsats kortlægges 5. EVT. SWOT- / PEST-analyse. 6. Udarbejdelse af baggrundsnotat som beskriver kortlægningen og analysen. Inddragelse af referencegruppen (møde 1) Der afholdes møde med referencegruppen, hvor resultatet fra kortlægningen og analysen præsenteres. 31

Interessentanalyse Interessentanalysen har til formål at kortlægge interne og eksterne kompetencer, ressourcer og interesser i forbindelse med udarbejdelsen af UoF-strategien. Interessentanalysen er central i identificeringen af eventuelle udfordringer og barrierer. Interessentanalysen består af en kombination af interviews med udvalgte nøgleinteressenter, samt henvendelser i mailform til andre relevante, mulige interessenter med opfordring til at komme med forslag og øvrige input til Center for Rusmidlers unge- og forebyggelsesindsats. I forbindelse med interessentinterviewene udarbejdes en interviewguide, der anvendes ved alle interview. Interessentanalysen fungerer også som en oplagt mulighed til at informere såvel internt som eksternt om det igangværende strategiarbejde, herunder at skabe opbakning og ejerskab til den nye strategi. Som et led heri spiller interessentanalysen en særlig vigtig rolle i Center for Rusmidlers / UoF s fremtidige samarbejde med eksterne interessenter (oversigt over relevante, eksterne interessenter indgår i den færdige interessentanalyse). Interessentanalysen kan med fordel inkludere repræsentanter fra: Erhvervs- og ungdomsuddannelser Uddannelsesvejledere Produktionsskolerne 10.-klassecenteret Forældresammenslutninger (forældrerepræsentanter eller udvalgte forældre) Erhvervsråd Vordingborgs gå-i-byen-steder Ungdomsklubber SSP (kommune og politi) Foreningslivet (evt. repræsentant inden for dette) Erhvervsservice / erhvervsråd Elevråd Presse Inddragelse af referencegruppen (møde 2) Med afsæt i interessentanalysen mødes referencegruppen og drøfter resultatet heraf. Det aftales endvidere, hvilke deltagere der, udover referencegruppen, skal deltage på visionsseminaret. Analyse af indsatser og prioritering Referencegruppen kommer på et temamøde med input til eksisterende indsatser og prioriteringer. Temamødet har til formål at sætte rammerne for det kommende visionsseminar ift. at beslutte eventuelle afgrænsninger, retninger m.v., som visionsseminaret skal styres efter. Inddragelse af referencegruppen (møde 3 - temamøde) Referencegruppen mødes og drøfter ovenstående. 32

Visionsseminar: Indbudte interessenter giver sammen med referencegruppen input til formulering af vision og indsatsområder i den kommende strategi. Formålet med visionsseminaret er at skabe mulighed for, at de identificerede interessenter dels kommer med input til den kommende strategi, og dels kommer til at føle et ejerskab for UoF-strategien. Inddragelse af referencegruppen (møde 4) Referencegruppen deltager i visionsseminaret sammen med øvrige interessenter. Første udkast til strategi Med afsæt i kortlægningen, interessentanalysen og visionsseminaret udarbejdes første udkast til UoFstrategien med fokus på vision og (prioriterede) indsatsområder. Inddragelse af referencegruppen (møde 5) Referencegruppen mødes og drøfter udkast til vision og prioriterede indsatsområder. Målsætninger og succeskriterier for de enkelte indsatsområder Strategiudkastet danner grundlag for fastlæggelsen af målsætninger indenfor de enkelte indsatsområder. Disse drøftes på et temamøde i referencegruppen. Inddragelse af referencegruppen (møde 6 - temamøde) Referencegruppen mødes og drøfter ovenstående. Udarbejdelse af strategi Der udarbejdes et udkast til den endelige strategi. Denne sendes i høring hos involverede interessenter (der har deltaget i seminar, er blevet interviewet m.v.) for feedback. På baggrund af høring og endelige input fra referencegruppe tilrettes strategen, som sendes til endelig vedtagelse. PR Der udarbejdes en plan for udbredelsen af viden om og kendskab til strategien hos relevante interessenter, brugere mv. 33

6. Forslag til tidsplan for udarbejdelse af strategi Opgave Færdiggørelse af procespl. Kortlægning og analyse Møde i RG (1) Interessentanalyse Møde i RG (2) Analyse af indsatser / prio. Temamøde i RG (3) Visionsseminar Møde i RG / visionsem. (4 ) Første strategiudkast klar Møde i RG (5) Målsætninger / succeskrit. Temamøde i RG (6) Udarbejdelse af strategi Høring Vedtagelse af strategi PR U 40 U 41 U 42 U 43 U 44 U 45 U 46 U 47 U 48 U 49 U 50 U 51 U 52 U 1 Skemaforklaringer = Deadline for opgave RG = Referencegruppe Møde i RG: 1 1/2 timer Temamøde i RG: 2 timer Visionsseminar: 3 timer 34

Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner Nedenstående følger en oversigt 12 over personer, der har bidraget med viden, holdninger, ideer m.v. i strategiudviklingen: Anders Fløjborg, chef og Dorte Kragh, virksomhedschef, Børne- og Familieafdelingen (VK) Jan Lauridsen, studiekoordinator, ZBC Karen Hemmingsen, rygestop (VK 13 ) Jesper Kloppenborg, SSP (VK) IB B: Christiansen, rektor VGH Karen B. Jensen 10. klasse-center (VK) talt med på konference Vibeke Fogh, chef Sundhedsplejen (VK) True Larsen, koordinator og Søren Jensen, afdelingsleder, VUC Lars Graversen, UU-koordinator (VK) Helle W. Græsdal, Kultur- og firtidskonsulent (VK) - AFLYST Ingen Andersen, TAMU (VK) talt med i telefonen Rikke Frederiksen, Sundhedsforvaltningen Anette Brix, Næstved Politi - talt med på konference Pia Haupt Holm. Souschef Psykiatri og Handicap (VK) talt med på seminar Anne Mette Torp, koordinator i Ungerådgivningen 2407 (VK) talt med i telefonen Flemming Licht, Helsingung.nu talt med i telefonen Socialstyrelsen talt med ressourcepersoner ved flere anledninger Sundhedsstyrelsen talt med ressourcepersoner ved flere anledninger Herudover er der talt med en række andre ressourcepersoner i som uden for Vordingborg Kommune 12 Oversigten er ikke udtømmende. 13 VK = Vordingborg Kommune 35

Bilag: 5.2. Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem Sudnhedsplejen og CFR Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11071/15

Samarbejdsaftale mellem Sundhedsplejen og Center for Rusmidler i Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Hvem omfatter samarbejdsaftalen 2. Hvorfor en samarbejdsaftale? 3. Hvad er formålet med samarbejdsaftalen? 4. Hvornår bruger vi hinanden? 5. Ansvarsområder 6. Varighed, evaluering og opsigelse 1. Hvem omfatter samarbejdsaftalen? Samarbejdsaftalen omfatter Sundhedsplejen og Center for Rusmidler i Vordingborg Kommune og er indgået mellem ledende sundhedsplejerske, Vibeke Fogh og centerleder, Dorte Skov. 2. Hvorfor en samarbejdsaftale mellem Sundhedsplejen og Center for Rusmidler? Begge institutioner er i tæt kontakt med unge såvel i folkeskolen som i andre sammenhænge. Undertiden opstår der situationer, hvor den enkelte frontmedarbejder i Sundhedsplejen eller i Center for Rusmidler oplever, at der er behov for faglig ekspertise om sundhedsforhold og rusmidler. Der foregår allerede i dag et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Center for Rusmidler, og flere medarbejdere har skabt kontakt personlig mellem de to institutioner. Det vurderes dog, at et formaliseret samarbejde vil styrke kvaliteten og effektiviteten i Sundhedsplejens og Center for Rusmidlers indsatser i endnu højere grad. 3. Formålet med samarbejdet Formålet med samarbejdsaftalen er at skabe en større sammenhæng i indsats over for den unge. En sammenhængende indsats betyder dels, at den unge får mere tillid til indsatsen, når det opleves, at de forskellige parter trækker i samme retning. Og dels forventes det, at samarbejdsaftalen giver de involverede fagpersoner en oplevelse af en mere effektiv og glidende sagsbehandling og dermed en bedre ydelse til den unge. Endelig vurderes det, at det formaliserede samarbejde vil medvirke til en tidligere opsporing af sundheds- og rusmiddelrelaterede problemstillinger hos de unge. 4. Hvornår bruger vi hinanden? Samarbejdet består konkret af: Sundhedsplejen og Center for Rusmidler forpligtiger sig gensidigt til at bidrage med specialviden inden for de respektive fagområder Gensidig henvisning af borgere med misbrugsproblematikker eller mistanke herom Koordinering af indsatsen såvel på udførerniveau som på strategisk lederniveau

5. Ansvarsområder Sundhedsplejen har ansvar for de dele af den fælles indsats, som vedrører de sundhedsfaglige elementer. Center for Rusmidler har ansvar for de dele af den fælles indsats, der vedrører rådgivning og behandling inden for rusmiddelområdet. Ved tvivl eller uenighed om ovenstående afklares dette af Vibeke Fogh, leder af Sundhedsplejen og Dorte Skov, centerleder i Center for Rusmidler 6. Varighed, evaluering og opsigelse Samarbejdsaftalen træder i kraft, når lederne fra hhv. Sundhedsplejen og Center for Rusmidler godkender denne. Aftalen evalueres årligt i oktober måned første gang oktober 2015. Evalueringen består af en rundspørge blandt medarbejderne i Sundhedsplejen og Center for Rusmidler, hvor der spørges ind til oplevelsen af samarbejdet. Resultatet af rundspørgen opsummeres i et kort notat, der danner grundlag for evalueringen. I evalueringen indgår følgende parametre: - Hvordan har samarbejdet været overrodnet? - Hvordan har kontakten været til den anden institution? - Er der behov for indholdsmæssige ændringer i samarbejdet? - Giver samarbejdsaftalen stadig mening? Evalueringen faciliteres af institutionslederne, der på baggrund af medarbejderens tilbagemeldinger beslutter, om der skal ske ændringer i samarbejdsaftalen, om den fortsætter uændret, eller om den skal opsiges. Parterne kan til enhver tid opsige aftalen med 8 ugers varsel.

Bilag: 6.1. Midtvejsrapport forebyggelsespakker.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11933/15

Center for Interventionsforskning Kortlægning Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Midtvejsrapport. 2014. Nanna Schneekloth Christiansen, Christian Hollemann Pedersen, Ditte Heering Holt, Teresa Holmberg, Anne Illemann Christensen, Morten Hulvej Rod

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Kortlægning. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Midtvejsrapport. 2014. Af Nanna Schneekloth Christiansen, Christian Hollemann Pedersen, Ditte Heering Holt, Teresa Holmberg, Anne Illemann Christensen og Morten Hulvej Rod Rapporten er udgivet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i samarbejde med Center for Forebyggelse i Praksis, KL og Sundhedsstyrelsen efter en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Copyright Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, december 2014. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater, er tilladt mod tydelig reference. Det skal fremgå, at rapporten er udarbejdet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Omslag: Stig Krøger Andersen, Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forsidebillede: Colourbox.dk. Rapporten kan downloades på www.si-folkesundhed.dk og www.interventionsforskning.dk under udgivelser/publikationer Elektronisk ISBN: 978-87-7899-291-8 0

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forord Denne rapport præsenterer og beskriver resultaterne fra den anden af i alt tre kortlægninger af kommunernes arbejde med at implementere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I alt har 97 kommuner besvaret et spørgeskema, der blev udsendt i september 2014, og som har dannet grundlag for denne kortlægning. Endvidere har 10 kommuner deltaget i en kvalitativ interviewundersøgelse. Kortlægningen vil blive gentaget i 2015 og vil samlet set give værdifuld viden om, hvordan det kommunale arbejde med forebyggelsespakkerne udvikler sig over tid. Rapporten kan bruges som et opslagsværk, der beskriver status på nationalt og regionalt niveau. Kommunerne kan også sammenligne deres egen forebyggelsesindsats med resultaterne i kortlægningen. Denne kortlægning fokuserer på kommunernes arbejde med at implementere de to senest udkomne forebyggelsespakker om forebyggelse af overvægt og stoffer og har derfor et mindre omfang sammenholdt med kortlægningen fra 2013, der havde fokus på de første ni forebyggelsespakker. Kortlægningen viser, at kommunerne overordnet set vurderer forebyggelsespakkerne positivt, og at der arbejdes videre med implementeringen af anbefalingerne i kommunerne. I forhold til de to senest udkomne forebyggelsespakker om henholdsvis overvægt og stoffer viser kortlægningen, at der fortsat er et potentiale for en øget og mere systematisk indsats på disse områder. Det er dog forventeligt, at implementeringen af forebyggelsespakkerne om overvægt og brug af stoffer ligger lavere end de øvrige ni forebyggelsespakker på flere af de målte parametre, når man tager i betragtning, at der er tale om de to senest udkomne pakker. Implementeringen af anbefalingerne om overvægt og stofbrug ligger på omtrent samme niveau, som de øvrige ni forebyggelsespakker gjorde i den tidligere udgivne kortlægning. Der er fortsat stor variation i kommunernes vurdering af, i hvilken grad deres indsats på nuværende tidspunkt lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grund- og udviklingsniveau. Denne kortlægning bidrager med et vigtigt overblik, der kan styrke det videre arbejde med at implementere forebyggelsespakkernes anbefalinger og derved sikre forebyggelsesindsatser af høj kvalitet. Kortlægningen er gennemført af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og spørgeskemaet, der ligger til grund for resultaterne, er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Center for Forebyggelse i praksis i KL. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af videnskabelig assistent Nanna Schneekloth Christiansen, akademisk medarbejder Christian Hollemann Pedersen, ph.d.-studerende Ditte Heering Holt, adjunkt Teresa Holmberg, ph.d.-studerende Anne Illemann Christensen og forskningsleder Morten Hulvej Rod. 1

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker En særlig tak skal rettes til alle kortlægningens svarkommuner, der velvilligt har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet og deltage i de kvalitative interviews. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. København, december 2014 Venlig hilsen Jette Jul Bruun Formand for styregruppen Center for Forebyggelse i praksis Enhedschef Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Sundhedsstyrelsen Christian Harsløf Næstformand for styregruppen Center for Forebyggelse i praksis Kontorchef Social og Sundhed KL Morten Grønbæk Direktør Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 2

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, formål og metode... 4 1.1 Baggrund... 4 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker... 4 Center for Forebyggelse i praksis... 4 Kortlægning af implementering af forebyggelsespakkerne... 5 1.2 Spørgeskema og kvalitative interviews... 5 1.3 Læsevejledning... 6 "Ved ikke"-besvarelser i kortlægningens spørgeskema... 7 2. Arbejdet med forebyggelsespakkerne i kommunerne... 8 2.1 Kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne... 8 2.2 Organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne... 11 2.3 Kommunernes kortlægning af egne indsatser og implementeringsstrategi... 14 3. Forebyggelsespakken om overvægt... 20 4. Forebyggelsespakken om stoffer... 23 5. Kvalitativ undersøgelse af kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne. 27 5.1 Holdninger til forebyggelsespakkerne... 27 Anbefalingernes anvendelighed og karakter... 28 5.2 Kortlægningsarbejde... 29 5.3 Implementering... 30 5.4 Organisering og samarbejde på tværs... 31 Politisk behandling... 32 5.5. Nationale udmeldinger... 33 Sundhedsstyrelsen... 33 KL... 33 Rammer for implementering... 34 3

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 1. Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udsendt i alt 11 forebyggelsespakker. Formålet med forebyggelsespakkerne er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj kvalitet. Alle forebyggelsespakkerne er udarbejdet på baggrund af den aktuelt bedste viden på området. Forebyggelsespakker udgivet i juni 2012: Seksuel Sundhed Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Tobak Forebyggelsespakker udgivet i november 2012: Mad og måltider Hygiejne Solbeskyttelse Indeklima i skoler Forebyggelsespakker udgivet i hhv. april og december 2013: Overvægt Stoffer Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne indeholdende faglige anbefalinger, der skal medvirke til at kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne indeholder konkrete anbefalinger, der skal bidrage til, at kommunerne på et kvalificeret grundlag kan prioritere indsatser og bruge ressourcerne der, hvor der er viden om, hvad der virker. I hver af forebyggelsespakkerne indgår anbefalinger på to niveauer: et grundniveau (grundlæggende forebyggelsesindsatser, der på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet) og et udviklingsniveau (indsatser, der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt) og inden for fire typer af indsatser: rammer, tilbud, informationsindsatser og undervisning samt tidlig opsporing. Center for Forebyggelse i praksis I 2013 blev Center for Forebyggelse i praksis etableret i KL efter bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Centret har til formål at hjælpe kommunerne med implementeringen af forebyggelsespakkerne i perioden 2013-15. Centret skal bidrage til, at flere kommuner implementerer og forankrer forebyggelsespakkerne, således at der skabes større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. 4

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Centret understøtter kommunernes implementering ved at afholde temadage, ved at yde rådgivning og bistå med faglig viden samt viden om og erfaringer med implementering. Derudover faciliterer centret samarbejde med andre aktører på forebyggelsesområdet for at skabe synergi i indsatserne. Aktiviteter og erfaringer fra allerede afholdte aktiviteter i Center for Forebyggelse i praksis formidles løbende på centrets hjemmeside (http://www.kl.dk/forebyggelseipraksis). Kortlægning af implementering af forebyggelsespakkerne Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, monitorerer kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkerne i perioden 2013-15. Den tidligere udgivne rapport Kortlægning. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 2013 (Friis-Holmberg et al. 2013) gjorde status over implementeringen af de ni første forebyggelsespakker. Nærværende rapport følger op med en kortlægning, der fokuserer på kommunernes arbejde med at implementere de to seneste pakker vedrørende forebyggelse af henholdsvis overvægt og brug af stoffer. Rapporten rummer endvidere en fornyet måling af, hvordan kommunerne arbejder med og forholder sig til forebyggelsespakkerne på et mere generelt niveau. Disse generelle målinger suppleres i rapporten med en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunerne har modtaget og grebet arbejdet med forebyggelsespakkerne an. Denne beskrivelse er baseret på kvalitative interviews med relevante personer i kommunerne. I 2015 gentages hele kortlægningen med fokus på alle 11 forebyggelsespakker for at belyse udviklingen i kommunernes implementering af alle forebyggelsespakkerne på baggrund af spørgeskemadata såvel som det kvalitative materiale, og der udarbejdes en samlet kortlægningsrapport. 1.2 Spørgeskema og kvalitative interviews Spørgeskemaet er udviklet med afsæt i den model, der blev udarbejdet i forbindelse med kortlægningen af implementeringen af de første ni forebyggelsespakker. For en nærmere beskrivelse af overvejelserne bag udviklingen af spørgeskemaet henvises til Friis-Holmberg et al. 2013. Prioriteringen af spørgsmål vedrørende de enkelte pakker er sket i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsens fagmedarbejdere og øvrige personer, der har stået bag udviklingen af pakkerne. Udarbejdelsen af spørgeskemaet som helhed er sket i dialog med Sundhedsstyrelsen og Center for Forebyggelse i praksis. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af spørgsmål vedrørende kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne, organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne samt kommunernes kortlægning af egen indsats i forhold til forebyggelsespakkernes anbefalinger. I overensstemmelse med det spørgeskema, der blev anvendt ved den første kortlægning, er der endvidere til de to nye forebyggelsespakker om overvægt og stoffer, udviklet seks spørgsmål på indikatorniveau med tre-fem svarkategorier, der kan sige noget om graden af implementering af en eller flere anbefalinger. Spørgeskemaet blev opsat i SurveyXact, og link med individuel adgang til spørgeskemaet blev udsendt per mail til kommunens hovedmail-adresse og til sundhedschefen/-direktøren i kommunen. Til mailen var der endvidere vedhæftet et følgebrev samt spørgeskemaet i pdf. Spørgeskemaet blev udsendt i september måned, og efterfølgende blev der udsendt remindere til de kommuner, der ikke havde besvaret skemaet inden for den angivne frist. I alt har 97 ud af 98 kommuner svaret på spørgeskemaet. 5

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Antal svarkommuner opdelt på regioner Hovedstaden 29 Nordjylland 11 Midtjylland 18 Sjælland 17 Syddanmark 22 I alt 97 Med det formål at få uddybende viden om arbejdet med forebyggelsespakkernes anbefalinger samt betydningen af forskellige forhold, der påvirker implementeringsprocessen, blev spørgeskemaundersøgelsen suppleret af en kvalitativ undersøgelse. Denne var bl.a. fokuseret på kommunernes holdning til forebyggelsespakkerne, de anvendte/planlagte implementeringsprocesser og organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne. Der blev gennemført ti kvalitative telefoninterviews af ca. én times varighed med centrale medarbejdere på sundhedsområdet bestående af kommunale sundhedschefer og -konsulenter. Udvælgelse af kommuner skete med henblik på at sikre variation i forhold til implementering (baseret på besvarelserne af den første kortlægning), geografisk region, kommunestørrelse samt organisering og socioøkonomisk sammensætning. Således er de deltagende kommuner fordelt ligeligt mellem de fem regioner og repræsenterer både større og mindre kommuner såvel som kommuner, der på nuværende tidspunkt er på forskellige stadier i arbejdet med forebyggelsespakkerne. Invitation til at deltage i de kvalitative interviews blev sendt til den person, der var angivet som svarperson på spørgeskemaet fra den første spørgeskemaundersøgelse. Da spørgeskemaet var adresseret og sendt til sundhedschefer, var det således ofte sundhedscheferne, der blev rettet henvendelse til. Flere kommuner valgte at lade en afdelingsleder eller sundhedskonsulent, ofte med ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme, deltage i interviewet. Enkelte interviews blev gennemført som gruppeinterview med deltagelse af både sundhedschef og sundhedskonsulent på baggrund af deltagernes ønske. Det er således vigtigt at tage i betragtning, at interviewdeltagerne har forskellige roller og funktioner i forhold til arbejdet med forebyggelsespakkerne. Interviewene blev optaget digitalt, transskriberet og kodet tematisk. Foruden nærværende kortlægning vil det kvalitative materiale bidrage til den afsluttende kortlægning. 1.3 Læsevejledning Denne rapport er tænkt som et opslagsværk. Kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har endvidere mulighed for at sammenligne egne svar med de nationale og regionale tal. Nummerering af figurer og tabeller følger nummereringen af spørgsmålene i spørgeskemaet til kortlægningen (se bilag 2). Rapporten består af 5 kapitler. Første kapitel er en introduktion til rapporten med beskrivelse af blandt andet baggrund og metode. I andet kapitel præsenteres resultaterne af de spørgsmål i kortlægningen, der koncentrerer sig om kommunernes kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne samt deres organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne. Endvidere præsenteres kommunernes kortlægning af egen indsats i forhold til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne og endelig, hvorvidt kommunerne har en intention om at leve op til anbefalingerne på grund- og udviklingsniveau, og om de vurderer, at de på nuværende tidspunkt allerede lever op til anbefalingerne. I kapitel tre og fire præsenteres kommunernes arbejde med 6

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker implementering af udvalgte anbefalinger i forebyggelsespakkerne om stoffer og overvægt. I kapitel fem præsenteres udvalgte resultater fra den kvalitative undersøgelse. Til slut figurerer bilag 1, hvor alle tal for samtlige spørgsmål fra kortlægningen opdelt på regionsniveau fremgår, samt bilag 2 indeholdende spørgeskemaet, som blev udsendt til kommunerne. Det vil være muligt at danne sig et indtryk af, hvordan kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne har udviklet sig over tid, ved at sammenligne opgørelserne i kapitel 2 med det tilsvarende kapitel i 2013-kortlægningen (Friis-Holmberg et al. 2013). En egentlig analyse af udviklingen vil dog først finde sted i den afsluttende rapport, idet det ikke har været formålet med midtvejsrapporten at danne grundlag for en vurdering af udviklingen i implementeringsprocessen. "Ved ikke"-besvarelser i kortlægningens spørgeskema Til hvert spørgsmål i kortlægningen var der mulighed for at svare ved ikke. Ved nogle af spørgsmålene er der en relativ stor andel af kommunerne, der har svaret ved ikke. I de inkluderede figurer, hvor andelen af ved ikke -besvarelser ikke præsenteres, vil det fremgå i teksten, hvis denne andel er særlig stor og derved kan have betydning for tolkningen af de tal, der præsenteres. Det er endvidere muligt at aflæse alle tal i tabellerne i bilag 1. Det er ud fra besvarelserne på spørgeskemaet ikke muligt at vurdere, hvorfor der er svaret ved ikke. Det er plausibelt, at det dækker over flere ting. Det kan eksempelvis være et resultat af, at spørgsmålet er svært at besvare, at det er vanskeligt at opgøre eller, at den relevante svarperson ikke var til stede i den periode, kommunerne havde mulighed for at besvare skemaet. 7

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2. Arbejdet med forebyggelsespakkerne i kommunerne 2.1 Kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne Af figur 1.1 og 1.2 fremgår kommunernes vurdering af omfanget af forskellige faggruppers kendskab til forebyggelsespakkerne. Således er kendskabet til forebyggelsespakkerne vurderet blandt kommunalpolitikere inden for henholdsvis sundhedsområdet og andre fagområder, samt blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet. Overvejende anses kendskabet til forebyggelsespakkerne som stort blandt ledere samt planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet, hvor hhv. 79 % og 93 % af kommunerne vurderer, at der i høj grad er kendskab til forebyggelsespakkerne. Dette efterfølges af 40 % blandt kommunalpolitikere inden for sundhedsområdet. Til sammenligning vurderer kun 6 % af kommunerne, at der i høj grad er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikere inden for andre fagområder end sundhedsområdet. Figur 1.1 Kommunalpolitikeres kendskab til forebyggelsespakkerne Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikere inden for sundhedsområdet og andre fagområdet. Procent % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 40 52 6 Kommunalpolitikere inden for sundhedsområdet 0 2 6 10 4 31 48 Kommunalpolitikere inden for andre fagområder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 1.2 Ledere samt sundhedsplanlæggere og konsulenters kendskab til forebyggelsespakkerne Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere eller planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet. Procent % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 79 21 0 0 0 5 0 0 2 Ledere inden for sundhedsområdet 93 Planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 8

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Kendskabet til forebyggelsespakkerne blandt henholdsvis ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhed, vurderes af kommunerne at være størst inden for sundhedsplejen (67 %) og lavest for ledere, planlæggere og konsulenter inden for teknik og miljø (8 %) (figur 2). Figur 2. Kendskab til forebyggelsespakkerne inden for andre fagområder end sundhed Andel af kommuner, der vurderer, at der i høj grad er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhed. Procent Jobcentre/beskæftigelse Psykiatri og handicap Ældre Kultur/kultur og fritid Dagtilbud Sundhedsplejen HR - personale Misbrug Skole Teknik og miljø 8 16 26 16 18 19 15 43 42 67 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet vurderes af langt størstedelen af kommunerne som positivt. I alt angiver 20 % af kommunerne, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne er meget positivt, mens 72 % vurderer, at det generelle indtryk er overvejende positivt (figur 3). % Figur 3. Indtryk af forebyggelsespakkerne inden for sundhedsområdet Andel af kommuner, der vurderer, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet er hhv. meget positivt, overvejende positivt, hverken positivt eller negativt, overvejende negativt eller meget negativt. Procent 100 90 Meget positivt 80 Overvejende positivt % 70 60 50 72 Hverken positivt eller negativt Ovevejende negativt 40 Meget negativt 30 20 10 0 20 7 0 0 1 Overordnet set angives tilsvarende positive vurderinger i forhold til det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhedsområdet. Specielt inden for sundhedsplejen og ældreområdet vurderer en stor andel af kommunerne, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og 9

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker konsulenter er meget positivt eller overvejende positivt: henholdsvis 86 % for sundhedsplejen og 77 % på ældreområdet (figur 4). Figur 4. Indtryk af forebyggelsespakkerne inden for andre fagområder end sundhed Andel af kommuner, der vurderer, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder er meget positivt eller overvejende positivt. Procent Jobcentre/beskæftigelse Psykiatri og handicap Ældre Kultur/kultur og fritid Dagtilbud Sundhedsplejen HR - personale Misbrug Skole Teknik og miljø 38 47 49 48 53 66 66 69 77 86 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt 51 % af kommunerne angiver, at forebyggelsespakkerne i høj grad kan være med til at øge kvaliteten af den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen, mens en lidt mindre andel af kommunerne (45 %) angiver, at forebyggelsespakkerne i nogen grad kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Endvidere er der 4 % af kommunerne, der angiver, at forebyggelsespakkerne i mindre grad kan være med til at øge kvaliteten af den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen (figur 5). % Figur 5. Øget kvalitet i den borgerrettede indsats Andel af kommuner, der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke vurderer, at forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Procent 60 50 40 51 45 I høj grad I nogen grad % 30 I mindre grad 20 Slet ikke Ved ikke 10 0 4 0 0 10

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2.2 Organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne Tabel 6 viser kommunernes vurdering af, om der er klarhed over, hvor ansvaret er placeret i forhold implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det ses, at der i 84 % af kommunerne er klarhed over, hvor ansvaret for implementeringen er placeret. Tabel 6. Ansvar for implementering Andel af kommuner, hvor der er klarhed over, hvor ansvaret for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger er placeret. Procent Alle Ja 84 Nej 14 Ved ikke 2 I alt 100 Antal svarkommuner 97 I figur 7 ses, i hvilken udstrækning kommunerne anser samarbejdet på tværs af fagområderne som tilfredsstillende i forhold til at understøtte implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger. I alt angiver 22 % og 63 % af kommunerne, at der henholdsvis i høj grad og i nogen grad er et tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Imidlertid vurderer 13 %, at der kun i mindre grad er et tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne. Figur 7. Tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområder Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent 70 60 63 % 50 40 30 20 22 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 10 0 13 1 2 Lige omkring halvdelen af de adspurgte kommuner har etableret en formel tværgående organisering, der kan sikre implementeringen af forebyggelsespakkens anbefalinger (47 %), mens 28 % af kommunerne angiver, at de på nuværende tidspunkt er i gang med at etablere en formel tværgående organisering. Der er imidlertid 25 % af kommunerne, som ikke har etableret en tilsvarende organisering, der kan sikre implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger (tabel 8). 11

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 8. Tværgående organisering Andel af kommuner, hvor der er etableret en formel tværgående organisering, der kan sikre implementeringen af forebyggelsespakkens anbefalinger. Procent Alle Ja 47 Vi er i gang 28 Nej 25 Ved ikke 0 I alt 100 Antal svarkommuner 97 Af figur 9 og figur 10 ses, at størstedelen af kommunerne vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet i høj grad har de nødvendige kompetencer og viden (63 %) samt engagement (57 %) i forhold til opgaven med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Figur 9. Kompetencer og viden blandt ledere, planlæggere og konsulenter Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet i hhv. høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer og viden for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent 70 60 63 50 I høj grad % 40 30 36 I nogen grad I mindre grad Slet ikke 20 Ved ikke 10 0 1 0 0 Figur 10. Engagement blandt ledere, planlæggere og konsulenter Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har engagement i forhold til opgaven med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent 70 60 50 57 I høj grad % 40 30 38 I nogen grad I mindre grad Slet ikke 20 Ved ikke 10 0 4 0 1 12

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Procentvis flest af de adspurgte kommuner vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet i nogen grad (64 %) har adgang til de nødvendige ressourcer (fx økonomiske ressourcer og lokaler) til, at forebyggelsespakkernes anbefalinger kan implementeres. Imidlertid angiver omkring en femtedel af kommunerne, at de kun i mindre grad (21 %) har adgang til de nødvendige ressourcer til implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger (figur 11). Figur 11. Adgang til de nødvendige ressourcer blandt ledere, planlæggere og konsulenter Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har adgang til de nødvendige ressourcer til implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent 70 60 64 % 50 40 30 20 10 0 9 21 2 4 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 13

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2.3 Kommunernes kortlægning af egne indsatser og implementeringsstrategi Af figur 12 fremgår, hvor stor en andel af kommunerne der har sammenholdt egne indsatser i kommunen med anbefalingerne i de 11 forebyggelsespakker udgivet i løbet af 2012 og 2013. De to nyligst publicerede forebyggelsespakker omhandlende forebyggelse af overvægt og brug af stoffer er placeret øverst i figuren. Procentvis flest har sammenholdt egen indsats i kommunen med forebyggelsespakkerne om tobak (89 %) og alkohol (89 %), fysisk aktivitet (84 %), mad og måltider (79 %) og mental sundhed (77 %). I forhold til de to nyeste forebyggelsespakker om overvægt og brug af stoffer har henholdsvis 61 % og 48 % sammenholdt egen indsats med forebyggelsespakkens anbefalinger. Derudover har 25 % af kommunerne angivet, at de delvist har kortlagt egen indsats i forhold anbefalingerne om overvægt og tilsvarende 23 % i forhold til anbefalingerne om forebyggelse af stofbrug (se bilag 1). Figur 12. Sammenholdt egen indsats med forebyggelsespakkerne Andel af kommuner, der helt har sammenholdt egen indsats i kommunen med forebyggelsespakkernes anbefalinger i de ni forebyggelsespakker. Procent Stoffer Overvægt Mad og måltider Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Indeklima i skoler Seksuel sundhed Mental sundhed Tobak Alkohol 48 61 60 69 68 72 77 79 84 89 89 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt angiver 38 % af de adspurgte kommuner, at der i kommunen er udarbejdet en strategi for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. En større procentdel angiver, at der delvist er udarbejdet en strategi for implementeringen, mens 17 % ikke har udarbejdet en strategi for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger (tabel 13). % Tabel 13. Strategi for implementering Andel af kommuner, der har udarbejdet en strategi for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent Alle Ja 38 Delvist 45 Nej 16 Ved ikke 0 I alt 99 Antal svarkommuner 97 14

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Af figur 15 fremgår andelen af kommuner, der har en intention om, at kommunens indsatser skal leve helt op til anbefalingerne på grundniveau i de to nyligst publicerede forebyggelsespakker om forebyggelse af overvægt og brug af stoffer. Cirka halvdelen af de adspurgte kommuner angiver, at de har en intention om, at indsatserne i kommunen helt skal leve op til anbefalingerne på grundniveau i forebyggelsespakkerne om overvægt (51 %) og stoffer (49%). Figur 15. Intention om at leve op til anbefalingerne på grundniveau Andel af kommuner, der har en intention om, at kommunens indsatser i høj grad/helt skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau i forebyggelsespakken om overvægt og stoffer. Procent Stoffer 49 Overvægt 51 0 10 20 30 40 50 60 Imidlertid vurderer kun 12 % af kommunerne, at de eksisterende indsatser i kommunen omhandlende forebyggelse af overvægt allerede lever helt op til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne på grundniveau. Tilsvarende er gældende for forebyggelse af brug af stoffer, hvor 8 % af kommunerne vurderer, at kommunens eksisterende indsatser på nuværende tidspunkt lever helt op til forebyggelsespakkens anbefalingerne på grundniveau (figur 16). % Figur 16. Lever op til anbefalingerne på grundniveau Andel af kommuner, der vurderer, at kommunens indsatser i høj grad/helt lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau i forebyggelsespakken om overvægt og stoffer. Procent Stoffer 8 Overvægt 12 0 10 20 30 40 50 60 Foruden de kommuner, der svarer, at deres eksisterende indsats i kommunen på nuværende tidspunkt lever helt op til anbefalingerne i pakkerne, vurderer en stor andel af kommunerne, at deres indsats i nogen grad lever op til anbefalingerne (65 % og 61 % for henholdsvis forebyggelsespakken om overvægt og stoffer) (bilag 1). I forhold til forebyggelsespakken omhandlende brug af stoffer bør det endvidere bemærkes, at en forholdsvis stor andel af kommunerne (19 %) har svaret ved ikke til, om de eksisterende indsatser i kommunen lever op til anbefalingerne i forebyggelsespakken på grundniveau (bilag 1). Sammenholdes dette med figur 12, ses det, at det ligeledes er denne forebyggelsespakke, hvor færrest kommuner har sammenholdt egen indsats med anbefalingerne. % Af figur 17 fremgår det, at der på nuværende tidspunkt er en relativ lille andel af kommunerne, der har en intention om, at kommunens indsatser skal leve op til anbefalingerne på udviklingsniveau i forebyggelsespakken om overvægt (5 %) og stoffer (6 %). 15

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 17. Intention om at leve op til anbefalingerne på udviklingsniveau Andel af kommuner, der har en intention om, at kommunens indsatser i høj grad/helt skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau i forebyggelsespakken om overvægt og stoffer. Procent Stoffer 6 Overvægt 5 0 10 20 30 40 50 60 I overensstemmelse hermed ses, at tilsvarende få kommuner vurderer, at kommunens indsatser på nuværende tidspunkt lever helt op til anbefalingerne på udviklingsniveau i forebyggelsespakken om henholdsvis overvægt (2 %) og brug af stoffer (2 %) (figur 18). I forhold til overvægt vurderer 37 % af kommunerne, at den nuværende kommunale indsats i nogen grad lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau, mens 40 % angiver, at de i mindre grad lever op til disse anbefalinger. Tilsvarende tendens ses for brug af stoffer, hvor henholdsvis 35 % og 32 % af kommunerne angiver, at de nuværende indsatser i nogen grad og i mindre grad lever op til forebyggelsespakkernes anbefalingerne på udviklingsniveau (bilag 1). Det skal pointeres, at der i forhold til de spørgsmål, som figur 17 og 18 baseres på, ligeledes er en usikkerhed i besvarelsen, udtrykt ved en stor andel kommuner, der svarer ved ikke (bilag 1). % Figur 18. Lever op til anbefalingerne på udviklingsniveau Andel af kommuner, der vurderer, at kommunens indsatser i høj grad/helt lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau i forebyggelsespakken om overvægt og stoffer. Procent Stoffer 2 Overvægt 2 0 10 20 30 40 50 60 Kommunerne er endvidere blevet bedt om at vurdere, om forebyggelsespakkernes individuelle temaer indgår i eksisterende kommunale politikker, og om kommunen har udarbejdet en handlingsplan for implementering af forebyggelsespakkernes temaer. Af figur 19 fremgår det, at der er stor variation mellem forebyggelsespakkerne, både hvad angår temaernes inddragelse i kommunens politikker samt i forhold til udarbejdelsen af specifikke handleplaner for implementering. Der er procentvis flest kommuner, der angiver, at temaerne fysisk aktivitet (93%), tobak (89 %), mad og måltider (88 %) og alkohol (86 %) indgår i en eller flere af kommunens politikker. Tilsvarende har flest kommuner udarbejdet handleplaner i forhold til implementering af temaerne tobak (54 %) og alkohol (53 %), efterfulgt af mad og måltider (48 %) og fysisk aktivitet (47 %). % 16

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 19. Forebyggelsespakkernes temaer som en del af kommunens politikker Andel af kommuner, hvor hhv. forebyggelsespakkernes temaer indgår i en eller flere af kommunens politikker (eventuelt som en del af kommunens sundhedspolitik) og har udarbejdet handlingsplan for implementering af forebyggelsespakkernes temaer. Procent Indgår i en eller flere politikker Har udarbejdet en handlingsplan for implementering Stoffer Overvægt Mad og måltider Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Indeklima i skoler Seksuel sundhed Mental sundhed Tobak Alkohol 28 58 31 65 48 88 47 93 32 43 28 41 21 26 22 43 31 80 54 89 53 86 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Figur 20 viser, at andelen af kommuner, der vurderer, at kommunen i høj grad har ændret prioritering af indsatser som følge af forebyggelsespakkerne, er størst i forhold til alkohol (18 %), tobak (14 %) og mental sundhed (13 %). Som det fremgår, er det ganske få kommuner, der har ændret prioritering af indsatser inden for stoffer og overvægt som følge af forebyggelsespakkerne. Andelen af kommuner, der vurderer, at forebyggelsespakkerne slet ikke har ændret kommunens prioritering af indsatser, ligger mellem 8 26 % afhængigt af forebyggelsespakke (bilag 1). Figur 20. Ændret prioritering af indsatser som følge af forebyggelsespakkerne Andel af kommuner, der vurderer, at de ni forebyggelsespakker i høj grad har ændret kommunens prioritering af indsatser inden for de givne områder. Procent Stoffer Overvægt Mad og måltider Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Indeklima i skoler Seksuel sundhed Mental sundhed Tobak Alkohol 2 3 6 8 6 7 8 10 13 14 18 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 % I alt 57 % af kommunerne rapporterer, at de har gode erfaringer med andre borgerrettede forebyggelsesindsatser, som ligger uden for forebyggelsespakkernes anbefalinger, og som ikke er finansieret af puljemidler (tabel 21). 17

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 21. Gode erfaringer med andre borgerrettede forebyggelsesindsatser Andel af kommuner, der har gode erfaringer med borgerrettede forebyggelsesindsatser, der ligger uden for forebyggelsespakkernes anbefalinger. Procent Alle Ja 57 Nej 24 Ved ikke 19 I alt 100 Antal svarkommuner 95 I figur 22 ses, i hvilken udstrækning kommunerne vurderer, at kommunens indsatser tager udgangspunkt i forebyggelsespakkernes anbefalede metoder og modeller, fx en Kort rådgivende samtale, 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer eller rygestop efter ABC metoden. Der er procentvis flest kommuner, der vurderer, at de kun i nogen grad (48 %) eller i mindre grad (27 %) tager udgangspunkt i de anbefalede metoder og modeller, der er angivet i forebyggelsespakkerne. Figur 22. Udgangspunkt i forebyggelsespakkernes anbefalede metoder og modeller Andel af kommuner, der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke tager udgangspunkt i forebyggelsespakkernes anbefalede metoder og modeller. Procent 60 % 50 40 30 20 48 27 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 10 15 0 6 3 I henhold til kommunernes vurdering af, om disse anbefalede metoder og modeller i højere grad anvendes efter forebyggelsespakkernes anbefalinger, vurderer 42 % af kommunerne, at offentliggørelsen af forebyggelsespakkerne har medført, at kommunerne i større omfang anvender de anbefalede metoder og modeller (figur 23). Det skal imidlertid bemærkes, at cirka en femtedel af kommunerne har besvaret ved ikke hertil. 18

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 23. Anvendelse af metoder og modeller efter forebyggelsespakkernes offentliggørelse Andel af kommuner, der vurderer, at de i højere grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke anvender de anbefalede metoder og modeller efter forebyggelsespakkernes offentliggørelse. Procent 60 50 40 Ja, i højere grad Ja, i nogen grad % 30 34 I mindre grad 20 24 21 Slet ikke Ved ikke 10 0 8 13 19

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 3. Forebyggelsespakken om overvægt Af figur 25 fremgår andelen af kommuner, der har etableret forebyggelsestilbud til børn og unge med moderat overvægt. Forebyggelsestilbud defineres i denne sammenhæng som en indsats rettet mod hele familien, og som omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og adfærdsmodifikation samt en vurdering af barnets/den unges psykosociale situation. I alt 71 % af kommunerne har etableret forebyggelsestilbud til skolebørn med moderat overvægt, mens 44 % og 41 % af kommunerne har etableret forebyggelsestilbud rettet mod henholdsvis førskolebørn og unge med moderat overvægt. Figur 25. Etablering af tilbud om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge Andel af kommuner, der hhv. har og ikke har etableret et forebyggelsestilbud til førskolebørn, skolebørn og unge med moderat overvægt. Procent Førskolebørn med moderat overvægt 44 52 Skolebørn med moderat overvægt 27 71 Ja Unge med moderat overvægt 41 54 Nej 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Figur 26 viser, hvor stor en procentdel af kommunerne der angiver, at ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud i høj grad arbejder systematisk med opsporing af overvægt blandt specifikke målgrupper i kommunen (børn, unge, voksne og ældre) og endvidere opfordrer til relevant opfølgning. I alt vurderer 13 % af kommunerne, at der i høj grad arbejdes med systematisk opsporing og opfølgning af overvægt blandt ældre borgere i kommunen, mens kun 4 % af kommunerne angiver, at ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud i høj grad arbejder tilsvarende systematisk i forhold til unge i kommunen. Det bemærkes, at en større andel (28 %) af kommunerne, har svaret ved ikke hertil (se bilag 1). Figur 26. Systematisk opsporing af overvægt og opfordring til opfølgning Andel af kommuner, der vurderer, at ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud i høj grad arbejder systematisk med opsporing af overvægt blandt specifikke målgrupper i kommunen og opfordrer til relevant opfølgning. Procent % Børn 7 Unge 4 Voksne 9 Ældre 13 0 5 10 15 20 25 30 % 20

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker I forhold til tilbud om hjemmebesøg af en sundhedsplejerske til familier med 3-årige børn med henblik på opsporing af overvægt blandt børn i denne aldersgruppe, angiver 23 % af kommunerne, at dette udbydes i kommunen, mens 68 % ikke tilbyder dette (tabel 27). Tabel 27. Tilbud om hjemmebesøg af en sundhedsplejerske til familier med 3-årige børn med henblik på opsporing af overvægt Andel af kommuner, der tilbyder hjemmebesøg af sundhedsplejerske til alle familier med 3-årige børn med henblik på opsporing af overvægt blandt børn i denne aldersgruppe. Procent Alle Ja 23 Nej 68 Ved ikke 9 I alt 100 Antal svarkommuner 95 Kommunerne blev endvidere bedt om at angive, i hvor høj grad der på forskellige områder i kommunen arbejdes med forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt, fx ved at integrere emner i trivsels- og mobbepolitikker. Der er en større andel af kommunerne, der vurderer, at ansatte i skoler (26 %) og daginstitutioner (21 %) i høj grad arbejder med forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt sammenlignet med ansatte på kommunale arbejdspladser (10 %), bosteder og -former (8 %) samt aktiverings- og samværstilbud (9 %) (figur 28). Figur 28. Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt Andel af kommuner, der vurderer, at der i høj grad arbejdes med forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i trivsels- og mobbepolitikker på angivne områder. Procent Daginstitutioner 21 Skoler 26 Kommunale arbejdspladser 10 Bosteder og -former 8 Aktiverings- og samværstilbud 9 0 5 10 15 20 25 30 % I tabel 29 fremgår det, at cirka halvdelen af kommunerne systematisk anvender forebyggende hjemmebesøg til opsporing af overvægt blandt alle ældre (51 %), mens 44 % ikke benytter sig af dette. Tabel 29. Forebyggende hjemmebesøg til opsporing af overvægt blandt ældre Andel af kommuner, der systematisk anvender forebyggende hjemmebesøg til at opspore overvægt blandt ældre. Procent Alle Ja 51 Nej 44 Ved ikke 5 I alt 100 Antal svarkommuner 97 21

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker I alt har 34 % af kommunerne vurderet, at alle eller næsten alle kommunens folkeskoler inddrager vægt som en del af sundhedsundervisningen, mens 7 % angiver, at dette er tilfældet for over halvdelen af kommunens folkeskoler. Cirka halvdelen af de adspurgte kommuner har dog svaret ved ikke til dette spørgsmål (49 %). Figur 30. Inddragelse af vægt som en del af sundhedsundervisningen i folkeskolen Andel af kommuner, der vurderer, at hhv. alle eller næsten alle, over halvdelen, cirka halvdelen, under halvdelen, ingen eller næsten ingen af kommunens folkeskoler inddrager vægt som en del af sundhedsundervisningen. Procent. 60 50 49 Alle eller næsten alle 40 Over halvdelen % 30 34 Cirka halvdelen Under halvdelen 20 Ingen eller næsten ingen 10 Ved ikke 0 7 4 0 5 22

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 4. Forebyggelsespakken om stoffer Af figur 31 fremgår det, hvor stor en andel af de adspurgte kommuner der har etableret et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og produktionsskoler i kommunen med henblik på at udarbejde og implementere stofforebyggende indsatser. I alt har 56 % af kommunerne i samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler udarbejdet rusmiddelpolitikker og/eller handleplaner til iværksættelse af stofforebyggende indsatser, mens 66 % af kommunerne har etableret samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler vedrørende tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Figur 31. Samarbejde med kommunale ungdomsuddannelser og produktionsskoler om stofforebyggende indsatser Andel af kommuner, der hhv. har og ikke har etableret et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og produktionsskoler i kommunen med henblik på stofforebyggende indsatser. Procent Udarbejdelse af rusmiddelpolitikker og/eller handleplaner 25 56 Tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer 20 66 Ja Nej 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % Endvidere har kommunerne vurderet, i hvilken udstrækning medarbejdere i kommunen, der møder de unge i dagligdagen, har viden og kompetencer til at sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Procentvis vurderer flest kommuner, at SSP-medarbejdere i stor udstrækning har viden og kompetencer til at foretage en kort opsporende samtale med henblik på tidlig opsporing af stofbrug (63 %), mens omkring en tredjedel af kommunerne (29 %) vurderer, at skolesundhedstjenesten i stor udstrækning har viden og kompetencer inden for dette område. Kun 8 % af kommunerne vurderer, at der i stor udstrækning er viden og kompetencer til stede hos ansatte i kommunens folkeskoler til at sikre opsporing af stofbrug blandt unge i kommunen ved hjælp af en kort opsporende samtale. 23

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 32. Viden og kompetencer til at sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale blandt medarbejdere i kommunen Andel af kommuner, der vurderer, at medarbejdere i kommunen, der møder de unge i dagligdagen, i stor udstrækning har viden og kompetencer til at sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale. Procent Socialforvaltningen 19 Jobcentre 14 Skolesundhedstjenesten 29 Ungdomsklubber 24 SSP-medarbejdere 63 Folkeskoler 8 Ungdomsuddannelsesvejledningen 23 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Af tabel 33.1 fremgår det, at størstedelen af kommunerne (79 %) tilbyder en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer. Tabel 33.1. Tilbud om kort rådgivende samtale til unge med stofbrug Andel af kommuner, der tilbyder en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Procent Alle Ja 79 Nej 6 Ved ikke 15 I alt 100 Antal svarkommuner 96 Ud af disse kommuner tilbyder 44 % af kommunerne denne rådgivning til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer som en del af kommunens øvrige ungerådgivning, mens 37 % tilbyder rådgivningen som udgående funktion fx på uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, ungdomsuddannelsesvejledningen eller i udsatte boligmiljøer. 24

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 33.2. Rådgivningens karakter Andel af kommuner, der tilbyder en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer fordelt på karakteren af rådgivning. Procent % 60 50 40 30 37 44 Som udgående funktion på fx uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, ungdomsuddannelsesvejledningen eller i udsatte boligmiljøer Som en del af kommunens ungerådgivning 20 10 19 Online 0 0 Andet Cirka seks ud af ti af de adspurgte kommuner tilbyder endvidere systematisk og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug af stoffer (63 %), mens 16 % af kommunerne angiver, at de ikke tilbyder denne undervisning i kommunens folkeskoler (tabel 34). Tabel 34. Tilbud om systematisk og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug af stoffer Andel af kommuner, der tilbyder systematisk og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug af stoffer. Procent Alle Ja 63 Nej 16 Ved ikke 21 I alt 100 Antal svarkommuner 95 I figur 35 ses kommunernes vurdering af, hvorvidt stofbrug indgår som en systematisk del af udskolingssamtalen for eleverne i folkeskolernes afgangsklasser. Omkring halvdelen af kommunerne vurderer, at der for alle eller næsten alle eleverne i folkeskolens afgangsklasser indgår stoffer som en systematisk del af udskolingssamtalen, mens 11 % af kommunerne angiver, at dette er gældende for under halvdelen af eleverne i kommunens afgangsklasser. Det bemærkes, at der til de to sidste spørgsmål er en relativ stor andel af kommuner, der har angivet ved ikke : henholdsvis 21 % og 35 %. 25

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Figur 35. Systematisk inddragelse af stofbrug som del af udskolingssamtalen Andel af kommuner, der vurderer, at der for hhv. alle eller næsten alle, over halvdelen, cirka halvdelen, under halvdelen, ingen eller næsten ingen af eleverne i folkeskolernes afgangsklasser indgår stoffer som en systematisk del af udskolingssamtalen. Procent. 60 50 40 45 Alle eller næsten alle Over halvdelen % 30 35 Cirka halvdelen Under halvdelen 20 Ingen eller næsten ingen 10 0 4 1 4 11 Ved ikke 26

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 5. Kvalitativ undersøgelse af kommunernes arbejde med forebyggelsespakkerne I det følgende præsenteres resultaterne af de kvalitative interviews, der omhandler ti kommuners arbejde med forebyggelsespakkerne. Formålet med nærværende kapitel er at give en uddybende beskrivelse af, hvordan kommunerne har oplevet arbejdet med forebyggelsespakkerne og derved opnået et mere detaljeret og nuanceret indblik i, hvilke udfordringer der kan være i arbejdet med forebyggelsespakkerne, samt hvilke erfaringer kommunerne gør sig i arbejdsprocessen. Afsnittet er inddelt i følgende indholdsmæssige temaer: 1. Holdninger til forebyggelsespakkerne 2. Kortlægningsarbejde 3. Implementering 4. Organisering og samarbejde på tværs 5. Nationale udmeldinger 5.1 Holdninger til forebyggelsespakkerne Overordnet set er interviewpersonerne glade for forebyggelsespakkerne. Pakkerne bliver både betegnet som et lækkert materiale og et kærkomment initiativ, og de fleste udtrykker umiddelbart glæde eller direkte begejstring for pakkerne: forebyggelsespakkerne er geniale, altså vi er vældig glade for forebyggelsespakkerne. Kommunerne forventer, at forebyggelsespakkerne vil bidrage med at øge kvaliteten af det kommunale forebyggelsesarbejde. Kvalitet knytter sig her såvel til forestillinger om bedre overblik og kvalificeret prioritering som til forestillinger om, at det sikrer evidens og styrker systematikken i forebyggelsesarbejdet. Flere oplever, at forebyggelsesarbejdet indtil nu har været præget af et stort udviklingsarbejde med mange forskellige projekter. Med forebyggelsespakkerne forventer de, at de fremover kan arbejde mere struktureret, systematisk og strategisk. Pakkerne giver retning og fungerer som pejlemærke. Interviewpersonerne lægger særlig vægt på, at forebyggelsespakkerne samler og systematiserer den bedste viden, som gør det let for kommunerne at få overblik over, hvilke indsatser de med fordel kan implementere. Samtidig tillægges det en særlig værdi, at forebyggelsespakkernes anbefalinger betragtes som evidensbaserede. Det er en afgørende præmis for kommunernes vurdering af pakkernes relevans og brugbarhed. jeg synes virkelig, at det var et utroligt kærkomment stykke arbejde ( ) det, der har gjort forskellen er, at vi nu kan gå ud og sige, ved I hvad venner, der er evidens for forebyggelsestiltag Samtidig med den overordnede glæde ved pakkerne fortæller interviewdeltagerne imidlertid også, at de mange forebyggelsespakker er en stor mundfuld, som kan virke uoverskuelig. 27

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker De er modtaget godt, der er bare på en eller anden måde for meget af det ( ) Det er en rigtig stor hjælp i dagligdagen, men det er svært at håndtere dem alle sammen Kommunerne oplever, at der er for mange pakker og anbefalinger, hvilket gør det uoverskueligt, ret massivt og stort og uhåndterbart at arbejde med. Det betyder, at opgaven med at implementere forebyggelsespakkerne kan føles overvældende. Anbefalingernes anvendelighed og karakter Der er stor variation i, hvordan kommunerne betragter materialet. Nogle ser forebyggelsespakkerne som en samlet pakke eller et koncept, der skal implementeres i sin helhed (på grundniveau). Andre betragter det i stedet som et redskab til at prioritere eller et inspirationskatalog, man kan vælge fra, når man skal påbegynde nye indsatser. Nogle italesætter pakkerne som en form for tjekliste kommunerne kan bruge, når de skal igangsætte nye aktiviteter. Således kan de ved hjælp af forebyggelsespakkerne tjekke om en ide er go eller no go. At implementere alle pakker på grundniveau er en ambition i en del kommuner, men det betragtes ikke som realistisk til at begynde med. De fleste interviewpersoner fortæller, at der er behov for implementering i etaper, og derfor fylder overvejelser og refleksioner om prioritering meget i de kvalitative interviews. Samtidig er der også en stor del af interviewpersonerne, der ikke betragter det som hverken realistisk eller ønskværdigt at implementere alle anbefalinger på grundniveau. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skal implementere alle anbefalingerne. Den præmis er jeg ikke sikker på, at jeg er helt enig i. Altså det vil jo altid være en prioritering i den lokale kontekst ud fra politik og de lokale udfordringer og sådan noget, hvad det er for nogle ting, man skal arbejde med. Jeg tænker ikke, det er målet, at vi skal implementere alt i alle forebyggelsespakkerne. Interviewdeltagerne fortæller om en række udfordringer, der knytter sig til anbefalingernes karakter. Generelt er kommunerne mest glade for de meget konkrete anbefalinger. De er lettest at gå til, da det er tydeligt, hvad anbefalingerne indebærer og derved lettere at placere et ansvaret for, hvem der skal udføre opgaven. Som eksempel fremhæves tobakspakken, hvor evidensen er tydelig og detaljeringsniveaet højt også i forhold til dimensionering af indsatser. Omvendt fremhæves især overvægtspakken og pakken for mental sundhed som vanskelige at arbejde med, da de ikke giver konkrete anbefalinger. Her oplever kommunerne ikke, at anbefalingerne er brugbare i praksis. Den pakke vi har haft sværest ved er den på overvægtsområdet ( ) den bokser man meget med ( ) fordi der ikke rigtig står noget, det er så skuffende. Så den pakke synes jeg måske ikke, man skulle have sendt ud, før man havde noget evidens omkring det Der er dog også interviewpersoner, som fremhæver, at de mere luftige og generelle formuleringer giver en fleksibilitet, som giver kommunerne et fortolkningsrum til selv at vurdere og udfylde indholdet af de konkrete anbefalinger. I nogle tilfælde betragtes det som en styrke, da det hermed bliver lettere at tilpasse anbefalingerne til den lokale kontekst. Helt overordnet efterlyser kommunerne dog mere konkrete anbefalinger. De oplever ofte usikkerhed om, hvad en anbefaling betyder i praksis, og mange fortæller, at de først skal opfinde en model for, hvad og hvordan de skal gøre i deres egen kommune. Der er således et stort udviklingsarbejde forbundet med implementering af forebyggelsespakkerne. 28

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker ( ) men det er ikke fordi, de har været særlig nemme at bruge. De er svære er at implementere fordi man ikke præcis ved, hvordan man skal gøre det i vores kommune 5.2 Kortlægningsarbejde Alle de deltagende kommuner i den kvalitative undersøgelse, har gennemført en kortlægning af, hvorvidt deres eksisterende forebyggelsesarbejde lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det har været en stor opgave for kommunerne at gennemføre denne kortlægning, og det har fyldt meget i deres arbejde med pakkerne. Mange fortæller spontant om kortlægningsarbejdet, når der spørges ind til, hvordan de har arbejdet med forebyggelsespakkerne, og kortlægningsarbejdet fremstår som den væsentligste indsats, forebyggelsespakkerne har affødt indtil nu. En del fortæller direkte, at de ikke er nået længere og derfor ikke er i gang med konkret at implementere nye indsatser endnu. ( ) det er svært bare lige at gøre, det var jo et kæmpe arbejde det med at kortlægge. Det tog os måske to og en halv måned, hvor vi stort set ikke har lavet andet. Det er et gigantisk arbejde Kortlægningen er grebet an på lidt forskellig vis i de kommuner, der har deltaget i den kvalitative undersøgelse. Nogle har udarbejdet et kommissorium for opgaven, andre har nedsat styregrupper og arbejdsgrupper. Kortlægningen er primært gennemført ved, at konsulenter fra sundhedsområdet har kontaktet chefer, ledere eller konsulenter på andre områder. Nogle kommuner har udsendt et skema eller liste med de specifikke anbefalinger, som hver afdeling skulle forholde sig til, mens andre har afholdt møder, hvor de sammen har drøftet anbefalingerne. Nogle fortæller, at de har haft et stort skema indeholdende alle anbefalingerne, hvori tilbagemeldingerne fra afdelingerne efterfølgende blev samlet. Andre har enten udvalgt enkelte anbefalinger eller pakker, eller har vurderet grupper af anbefalinger på mere overordnet plan. Nogle refererer også til den nationale monitorering fra Statens Institut for Folkesundhed, når de taler om kortlægning. I kortlægningsarbejdet er mange inspireret af den såkaldte trafiklys -model, hvor de markerer anbefalingerne med rød, gul eller grøn. Grøn betyder, at de arbejder med en anbefaling, enten alle centrale steder eller på en systematisk måde. Nogle bruger også grøn til at markere, at de har en eksisterende indsats på dette område, så de ikke skal igangsætte nyt. Gul kan betyde, at det er et udviklingsområde, at dele af kommunen arbejder med anbefalingen, eller at man er i gang med en indsats, som ikke er systematisk mv. Rød betyder som regel, at det er en indsats, der ikke arbejdes med. Det er dog generelt en udfordring for kommunerne at vurdere, hvornår de lever op til en anbefaling. ( ) det med, at man laver en baseline, hvor vi bruger trafiklys, det bliver meget uensartet, synes jeg. At være grøn på en anbefaling kunne godt være, at der var en enkelt skole, der havde arbejdet med emnet i en uge eller sådan noget. Så vi erkendte, at vi kunne simpelthen ikke bruge trafiklysmodellen som et kvalitetsredskab. Trafiklyset bliver problematiseret, da det er vanskeligt i praksis at vurdere i hvilken grad, man lever op til anbefalingerne. Nogle kommuner har, i samarbejde med andre fagområder, gjort et stort arbejde for at operationalisere anbefalingerne og konkretisere, hvad det vil sige at leve op til de pågældende anbefalinger i deres kommune. Mange anbefalinger kræver også en afklaring af, hvem der skal udføre en indsats. Endelig fortæller flere af interviewpersonerne, at det, i forhold til kortlægningen, er en 29

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker stor udfordring for forvaltningerne at vide alt, hvad der sker decentralt i de forskellige afdelinger og institutioner, hvilket også problematiserer kvaliteten af kortlægningen. Omvendt italesætter flere det som en fordel, at anbefalingernes luftige og generelle formuleringer, giver kommunerne mulighed for selv at definere indholdet af konkrete anbefalinger i en vis udstrækning og dermed større råderum for at vurdere, hvorvidt dette matcher en eksisterende indsats. Mange er også glade for trafiklyset, fordi det skaber overblik og gør det let at formidle til chefer og politikere. ( ) så det har jo givet os et fantastisk overblik, og det der system rød-gul-grøn, det er jo genialt i forhold til det politiske system og også i forhold til de andre chefer rundt omkring. Det giver et overblik over, hvordan det ser ud. Kommunerne fremhæver generelt overblikket som en stor styrke ved kortlægningen. Det giver dem et overblik over indsatser, særligt over hvad andre afdelinger og forvaltninger laver, ligesom det skaber opmærksomhed og synlighed om forebyggelsesindsatsen og er en god anledning til at starte en dialog om kommunens forebyggelsesindsats. Mange interviewpersoner betragter derfor kortlægningen som et vigtigt redskab for dem. Flere fremhæver det som en af de største gevinster, de har opnået ved at arbejde med forebyggelsespakkerne. Skønt arbejdet med kortlægningen generelt betragtes som en gevinst ved forebyggelsespakkerne, fortæller flere samtidig, at det også har skabt noget modstand i andre afdelinger, fordi det har krævet tid og ressourcer at bidrage til kortlægningen. Jeg tror virkelig, de synes, det har været et stort bureaukratisk apparat, der har været sat i gang ( ) De andre forvaltninger syntes ikke, vi skulle kalde dem pakker længere. De syntes ikke, det mindede om pakker fordi, pakker er sådan noget positivt, tror jeg, og de synes, det var et arbejde i starten 5.3 Implementering Det er kendetegnende for de kvalitative interviews, at langt størstedelen af kommunerne fortæller, at de ikke er nået til konkret at implementere nye indsatser endnu, eller i givet fald i begrænset omfang. Vi har ikke lavet nogen workshops eller noget på tværs af afdelinger, hvor vi har snakket om implementering af anbefalingerne. Det er vi slet ikke nået til. Kommunerne griber arbejdet med implementering af forebyggelsespakkerne lidt forskelligt an, men generelt italesættes sundhedspolitikker som det overordnede prioriteringsværktøj og omdrejningspunktet for implementering af forebyggelsesindsatser. Overvejelser og refleksion omkring prioritering fylder meget. Mange kommuner har valgt at prioritere med udgangspunkt i deres sundhedspolitik og/eller tal fra deres sundhedsprofil. Kortlægningen har også i høj grad givet anledning til at drøfte prioritering. De fleste interviewdeltagere vurderer, at nogle pakker er vigtigere end andre. Pakker, der relaterer sig til KRAM-faktorerne, fremhæves ofte som særligt vigtige for folkesundheden. Mange taler om forebyggelsespakkerne enten som et redskab til implementering af en eksisterende sundhedspolitik eller omvendt, at de bliver indarbejdet i eller fungerer som grundlag for udvikling af en ny sundhedspolitik eller strategi. 30

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Enkelte kommuner har planer om mere konkrete handleplaner eller en implementeringsstrategi. De fleste vurderer dog, at det er vigtigt, at der er frihed til at arbejde med de indsatser, der passer ind og giver mening for de enkelte fagområder. Mange fortæller, at de arbejder pragmatisk og griber de muligheder, der byder sig. ( ) det var vigtigt at lade det være meget åbent for fagområderne at gå i gang med de anbefalinger, som de synes, at de havde lyst til og kunne se ressourcemæssigt var tilgængeligt Her handler det om at være opmærksom på, hvad der løbende rør sig i organisationen, og timing fremstår som afgørende for vellykket implementering. En central pointe, interviewdeltagerne lægger vægt på, når de taler om implementering, er, at det tager tid. Vi er i gang med at lave ny sundhedspolitik i år, og der vil vi da også helt sikkert kigge i de her forebyggelsespakker, hvad det er, vi skal være obs på at have med. Men det er en proces, og det der med, at vi får nogle forebyggelsespakker, og så skal vi have dem implementeret inden udgangen af 2014 eller 13, det er fuldstændig urealistisk ( ) Så vi gør det, så godt vi kan og prøver at tænke det ind alle de steder, hvor vi kan. De oplever, at der har været urealistiske forventninger til, hvor hurtigt pakkerne kunne implementeres og understreger, at de arbejder med det i et tempo, de anser for at være realistisk. Mange giver udtryk for, at implementering af forebyggelsespakkerne er meget vanskelig, og mange efterlyser hjælp til det. De så gerne, at der var flere konkrete redskaber i forebyggelsespakkerne, fx i form af henvisninger, som praktisk kan støtte dem i implementeringen. Særligt implementering af indsatser på tværs af fagområder og forvaltninger betragtes som en stor udfordring. Det er svært at tage en dialog ud fra den der meget korte overskrift, som der jo er i anbefalingerne, for hvad omfatter det egentlig, og hvordan skal man egentlig implementere det. Hele implementeringsdelen i forhold til anbefalingerne, det har vi manglet. 5.4 Organisering og samarbejde på tværs Alle kommuner, vi har talt med, har placeret hovedansvaret for forebyggelsespakkerne i en sundhedsafdeling eller stab, som allerede har ansvar for at arbejde med sundhedspolitik og borgerrettet forebyggelse, i kombination med andre opgaver. De understreger alle behovet for at samarbejde på tværs af den kommunale organisation. De fleste har benyttet en eksisterende, tværgående organisering, ofte en arbejdsgruppe, som er nedsat til at arbejde med implementering af sundhedsindsatser, en tværgående chefgruppe, eller en særlig styregruppe på chef- og direktionsniveau med henblik på at forankre arbejdet med forebyggelsespakkerne på tværs af den kommunale organisation. Enkelte fortæller, at de mangler en tværgående organisation, der kan støtte implementering. De oplever dette som en stor udfordring i arbejdet med forebyggelsespakkerne, hvorfor de ikke føler sig i stand til at løfte opgaven i tilstrækkelig grad. Flere ønsker mere viden om betydningen af forskellige 31

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker organisationsformer og efterlyser undersøgelser, der afdækker kommunernes erfaringer og best practice i forhold til tværgående organisering. Samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger fremstår helt centralt i arbejdet med forebyggelsespakkerne og fylder meget i alle interviews. Det såkaldte sundhedsområde, som vores interviewdeltagere repræsenterer, fortæller om varierende opbakning fra andre fagområder til arbejdet med forebyggelsespakkerne. Det er jo os der løber med bolden. Det ændrer sig jo ikke fundamentalt, fordi vi har fået nogen forebyggelsespakker ( ) Altså forebyggelsespakkerne er vores redskab Der knytter sig både positive historier og fortællinger om mange udfordringer til det tværgående samarbejde. De positive historier handler om, at andre afdelinger eller forvaltninger er begyndt at tænke sundhed ind i deres strategier og indsatser. Flere fortæller, at de oplever et øget fokus og stigende bevidsthed om sundhed i kommunen som helhed, som også kommer til udtryk på andre fagområder. Omvendt er der også mange fortællinger om, at det er vanskeligt at få andre forvaltninger og fagområder engageret i arbejdet med forebyggelsespakkerne. Flere fortæller, at der ikke er generel modvilje mod at samarbejde men, at andre afdelinger kan have svært ved at prioritere forebyggelsespakkerne af forskellige grunde. Nogle oplever det ikke som deres opgave, nogle synes ikke det er fagligt relevant, og nogle har for travlt og synes, at det er en stor ekstraopgave. Da kommunerne oplever, at de generelt har mange (andre) projekter og indsatser, som skal prioriteres, udtrykker de derfor en generel træthed i organisationen og et stigende ønske om at prioritere kerneopgaver. Flere interviewdeltagere understreger dog, at der er opbakning til pakkerne, når de passer ind i eksisterende indsatser og opgaver. Skolereformen har fx givet anledning til et større fokus på motion, hvor flere oplever, at pakkerne efterspørges. Ligeledes har flere kommuner positive oplevelser med at tage udgangspunkt i andre fagområders politikker, lovgivninger og indsatsområder og gør derfor en dyd ud af at tage udgangspunkt i fagområdernes prioriteringer og behov. ( ) så vi prøver at få det til at hænge sammen med, hvad der i øvrigt er i gang, så det ikke bliver sådan noget med, nu kommer vi med noget ekstra. Nej, nu kommer vi med noget som passer sammen eller lægger sig oveni det, I laver i forvejen Politisk behandling Alle kommuner, vi har talt med, har haft forebyggelsespakkerne oppe på politisk niveau. Nogle har orienteret om pakkerne og/eller givet en status på kortlægningen, andre har inkluderet pakkerne i sagsfremstillinger og beslutningsforslag om konkrete forslag til implementering af pakkerne eller som del af en ny sundhedspolitik. Det er forskelligt, hvordan forebyggelsespakkerne er blevet præsenteret for politikerne. Nogle kommuner valgte i udgangspunktet, at det ikke skulle politisk behandles, da forebyggelsespakkerne blev betragtet som faglige standarder. Andre valgte at arbejde med at få forebyggelsespakkerne nævnt i en ny sundhedspolitik eller strategi, mens andre blot har orienteret politikerne. Enkelte kommuner har haft succes med at få en byrådsbeslutning (om politik og/eller implementering af anbefalinger), hvorefter hver forvaltning skulle indstille til deres respektive fagudvalg, hvordan de arbejder for at leve op til byrådsbeslutningen. I de fleste kommuner er forebyggelsespakkerne blevet 32

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker politisk behandlet som orientering enten i det fagudvalg, som har ansvar for forebyggelsesområdet, eller i byrådet. Nogle har orienteret øvrige fagudvalg. Flere fortæller, at det er nødvendigt at få det politiske niveau med, da en del anbefalinger vedrører kommunens serviceniveau. Dermed bliver det et politisk spørgsmål og ikke blot en faglig vurdering, hvorvidt man ønsker at implementere forebyggelsespakkernes anbefalinger. Der er enkelte eksempler på, at kommuner har bevilliget ekstra stillinger eller afsat midler på budgettet til at understøtte implementering. Størstedelen af kommunerne arbejder dog med at implementere forebyggelsespakkerne indenfor eksisterende budgetrammer. 5.5. Nationale udmeldinger Sundhedsstyrelsen I interviewene er der spurgt til, hvordan kommunerne oplever Sundhedsstyrelsens rolle og udmeldinger i relation til forebyggelsespakkerne. Der er generelt stor ros til Sundhedsstyrelsen for, at de var modige og turde lave et samlet materiale og melde ud, at der var evidens for indsatserne. Det imødekom et stort behov, og interviewdeltagerne værdsætter, at der både er en seriøsitet over udmeldingerne, og at det er lækkert materiale. Det er jo en kan-opgave, som man har fået alle til at æde som nærmest en skal-opgave. Det synes jeg er genialt, og det har man jo gjort ved at være så seriøs omkring det ( ) Dels har processen været god, og man har lavet noget lækkert og grundigt materiale Samtidig giver interviewpersonerne udtryk for kritik af Sundhedsstyrelsens forventninger, der beskrives som lidt naive. Interviewdeltagerne har oplevet, at Sundhedsstyrelsen forventede, at de implementerede alle anbefalinger på ganske kort tid, hvilket alle betragter som urealistisk. Flere problematiserer også, at der ikke er fulgt økonomiske midler med til arbejdet. Flere interviewpersoner påpeger, at Sundhedsstyrelsen har et stort ansvar for løbende at revidere anbefalingerne. Det gælder både, når nye undersøgelser tilvejebringer ny evidens, og det gælder også, når nyt lovgrundlag og reformer på andre områder gør eksisterende anbefalinger uaktuelle eller i modstrid med andre fagområders lovgrundlag. KL I interviewene blev der ligeledes spurgt til, hvordan kommunerne har oplevet KL s rolle og udmeldinger i relation til forebyggelsespakkerne. Interviewpersonerne fortæller, at det generelt er blevet positivt modtaget, at KL meldte ud, at forebyggelsespakkerne var kan-opgaver, som kommunerne skal. Flere fortæller, at KL s udmelding, om at det forventes, at kommunerne implementerer pakkerne på grundniveau i løbet af nogle år, var vigtig for at give legitimitet til arbejdet lokalt i kommunen, og flere lægger vægt på denne udmelding i samarbejdet med andre forvaltninger. Samtidig er der dog mange, der fortæller, at de betragter denne ambition som fuldstændig urealistisk, og de efterspørger en politisk udmelding om prioritering, så der gives nogle minimumskrav, der er realistiske. 33

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Enkelte giver udtryk for, at der også har været kritiske røster mod standardisering og ensretning fra bl.a. lokalpolitikere, som oplever, at kommunernes lokale selvbestemmelse på sundhedsområdet forsvinder, mens mere besluttes nationalt. En interviewdeltager fortæller fx, at det var besværligt, at det blev meldt ud, at kommunerne skulle droppe aktiviteter, der ikke var nævnt i forebyggelsespakkerne, fordi de i den pågældende kommune var i gang med en stor satsning og havde formået at skabe stort lokalt engagement og politisk opbakning til indsatsen, som viste sig ikke at være nævnt i pakkerne. Rammer for implementering Samlet set efterspørger interviewpersonerne en prioritering oppefra (enten fra KL, Sundhedsstyrelsen eller ministeriet), som angiver de vigtigste indsatser, eller hvad der som minimum forventes af kommunerne. Det gør de på trods af, at flere kommuner også ser en fordel i, at der er en fleksibilitet forbundet med det store antal forebyggelsespakker og anbefalinger, som giver mulighed for at udvælge tiltag, der passer sammen med eksisterende indsatser og prioriteter. Det er jo sådan ud fra min stol, der kunne jeg jo godt tænke mig måske en beslutning om, hvad kommunerne som minimum skal opfylde. ( ) Jeg synes, at det er fint, at der er anbefalinger på grundniveau og udviklingsniveau, men der er stadigvæk mange pakker, så jeg kunne måske godt tænke mig en udmelding der hed, jamen de og de pakker forventer vi i hvert fald, at kommunerne opfylder på grundniveau Nogle interviewpersoner udtrykker også ønske om en lovhjemmel, der i højere grad definerer, hvad kommunerne skal arbejde med. Endelig er der et stort ønske om, at der sker en større koordinering og integration på nationalt plan, så forebyggelsespakkernes anbefalinger inkluderes i udspil og reformer på andre ministerområder. Det er jo fordi de har nogle andre kerneydelser, som ikke handler om sundhed. Så på den måde er der noget andet, der er vigtigere i deres verden. Så jeg tror også, at de bliver lidt irriteret over, at der kommer anbefalinger fra en anden myndighed, som Sundhedsstyrelsen, på deres områder. Således udtrykker flere interviewpersoner ønske om, at anbefalinger til andre fagområder ikke kommer fra Sundhedsstyrelsen, men fra de pågældende fagområders nationale myndigheder, som har autoritet på de pågældende områder. De opfordrer til, at der sker en større koordinering, så anbefalinger til de forskellige fagområder kommer fra de styrelser eller ministerier, som de normalt får vejledning og instrukser fra. 34

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Litteraturliste Friis-Holmberg T, Christensen AI, Zinckernagel L, Petersen LS, Rod MH. Kortlægning. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 2013. Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i samarbejde med Center for Forebyggelse i Praksis, KL og Sundhedsstyrelsen, 2013. 35

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Bilag 1: Resultater opdelt på nationalt og regionalt niveau Tabel 1.1 Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikkere inden for sundhedsområdet og andre fagområdet. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Sundhedsområdet I høj grad 31 35 68 35 18 40 I nogen grad 59 53 23 59 82 52 I mindre grad 7 12 9 0 0 6 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 3 0 0 6 0 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Andre fagområder I høj grad 10 6 0 6 9 6 I nogen grad 24 24 45 28 36 31 I mindre grad 45 65 32 56 55 48 Slet ikke 10 6 18 11 0 10 Ved ikke 10 0 5 0 0 4 I alt 100 100 100 100 100 99 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 1.2 Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere eller planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ledere I høj grad 79 76 82 72 91 79 I nogen grad 21 24 18 28 9 21 I mindre grad 0 0 0 0 0 0 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Planlæggere og konsulenter I høj grad 93 100 86 89 100 93 I nogen grad 7 0 5 11 0 5 I mindre grad 0 0 9 0 0 2 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 36

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 2. Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhed. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Jobcentre/beskæftigelse I høj grad 17 0 23 22 18 16 I nogen grad 41 65 50 33 55 47 I mindre grad 28 35 23 44 18 30 Slet ikke 0 0 5 0 0 1 Ved ikke 14 0 0 0 9 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Psykiatri og handicap I høj grad 34 13 36 18 18 26 I nogen grad 41 56 50 53 55 49 I mindre grad 17 31 9 29 27 21 Slet ikke 0 0 5 0 0 1 Ved ikke 7 0 0 0 0 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 16 22 17 11 95 Ældre I høj grad 52 35 41 41 36 43 I nogen grad 38 59 45 53 36 46 I mindre grad 10 6 14 6 27 11 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Kultur/kultur og fritid I høj grad 21 18 14 11 18 16 I nogen grad 45 41 45 22 45 40 I mindre grad 14 29 41 61 27 33 Slet ikke 3 6 0 0 0 2 Ved ikke 17 6 0 6 9 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Dagtilbud I høj grad 21 12 18 22 9 18 I nogen grad 52 71 50 44 45 53 I mindre grad 21 18 32 33 45 28 Slet ikke 3 0 0 0 0 1 Ved ikke 3 0 0 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Sundhedsplejen I høj grad 72 59 82 61 45 67 I nogen grad 21 41 18 28 55 29 I mindre grad 3 0 0 11 0 3 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 3 0 0 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 37

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 2. Fortsat. Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder end sundhed. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle HR - personale I høj grad 28 12 29 11 0 19 I nogen grad 38 41 43 39 36 40 I mindre grad 21 29 19 39 64 30 Slet ikke 3 18 0 0 0 4 Ved ikke 10 0 10 11 0 7 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 21 18 11 96 Misbrug I høj grad 38 35 50 44 45 42 I nogen grad 45 53 50 28 36 43 I mindre grad 10 6 0 22 18 10 Slet ikke 3 0 0 0 0 1 Ved ikke 3 6 0 6 0 3 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Skole I høj grad 21 12 18 11 9 15 I nogen grad 41 59 59 56 55 53 I mindre grad 34 29 23 33 36 31 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 3 0 0 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 20 18 11 97 Teknik og miljø I høj grad 14 0 5 6 18 8 I nogen grad 48 47 45 28 9 39 I mindre grad 24 47 45 44 64 41 Slet ikke 3 0 5 6 0 3 Ved ikke 10 6 0 17 9 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 3. Andel af kommuner, der vurderer, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. er meget positivt, overvejende positivt, hverken positivt eller negativt, overvejende negativt eller meget negativt. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Meget positivt 21 6 23 28 18 20 Overvejende positivt 76 88 59 61 82 72 Hverken eller 3 6 18 6 0 7 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 6 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 38

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 4. Andel af kommuner, der vurderer, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder er hhv. meget positivt, overvejende positivt, hverken positivt eller negativt, overvejende negativt eller meget negativt. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Jobcentre/beskæftigelse Meget positivt 3 0 9 6 9 5 Overvejende positivt 31 47 55 44 36 42 Hverken eller 34 29 27 33 36 32 Ovevejende negativt 0 0 0 11 0 2 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 31 24 9 6 18 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Psykiatri og handicap Meget positivt 3 0 9 0 9 4 Overvejende positivt 62 65 73 65 55 65 Hverken eller 17 12 9 24 36 18 Ovevejende negativt 0 0 0 6 0 1 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 17 24 9 6 0 13 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Ældre Meget positivt 10 12 23 18 0 14 Overvejende positivt 66 59 59 65 64 63 Hverken eller 14 24 14 12 36 18 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 10 6 5 6 0 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Kultur/kultur og fritid Meget positivt 3 0 5 0 0 2 Overvejende positivt 48 58 55 31 36 47 Hverken eller 21 24 27 44 36 28 Ovevejende negativt 3 0 0 6 0 2 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 24 18 14 19 27 20 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 16 11 95 Dagtilbud Meget positivt 7 0 14 12 0 7 Overvejende positivt 59 76 59 47 55 59 Hverken eller 14 12 18 29 18 18 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 21 12 9 12 27 16 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 39

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 4. Fortsat. Andel af kommuner, der vurderer, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder er hhv. meget positivt, overvejende positivt, hverken positivt eller negativt, overvejende negativt eller meget negativt. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Sundhedsplejen Meget positivt 24 12 50 22 18 27 Overvejende positivt 59 82 36 67 55 59 Hverken eller 10 6 9 6 18 9 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 7 0 5 6 9 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 HR - personale Meget positivt 3 6 18 0 0 6 Overvejende positivt 38 35 59 44 27 42 Hverken eller 31 41 9 44 27 29 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 28 18 14 13 45 22 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 16 11 95 Misbrug Meget positivt 7 13 27 6 0 12 Overvejende positivt 48 69 45 53 64 54 Hverken eller 24 6 23 29 36 23 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 21 13 5 12 0 12 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 16 22 17 11 95 Skole Meget positivt 3 0 23 0 0 6 Overvejende positivt 38 71 41 47 45 47 Hverken eller 45 24 27 41 45 36 Ovevejende negativt 0 0 0 0 0 0 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 14 6 9 12 9 10 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 17 11 96 Teknik og miljø Meget positivt 0 0 9 0 9 3 Overvejende positivt 41 35 32 31 27 35 Hverken eller 21 47 50 25 36 35 Ovevejende negativt 3 0 0 6 0 2 Meget negativt 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 34 18 9 38 27 25 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 16 11 95 40

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 5. Andel af kommuner, der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke vurderer, at forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 41 47 64 39 73 51 I nogen grad 55 53 27 56 27 45 I mindre grad 3 0 9 6 0 4 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 6. Andel af kommuner, hvor der er klarhed over, hvor ansvaret for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger er placeret. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 83 88 86 83 73 84 Nej 17 12 9 17 18 14 Ved ikke 0 0 5 0 9 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 7. Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 28 6 27 24 18 22 I nogen grad 55 71 55 71 73 63 I mindre grad 14 18 14 6 9 13 Slet ikke 0 6 0 0 0 1 Ved ikke 3 0 5 0 0 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Tabel 8. Andel af kommuner, hvor der er etableret en formel tværgående organisering, der kan sikre implementeringen af forebyggelsespakkens anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 52 53 36 44 55 47 Vi er i gang 28 29 27 28 27 28 Nej 21 18 36 28 18 25 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 9. Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer og viden for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 69 59 55 61 73 63 I nogen grad 31 35 45 39 27 36 I mindre grad 0 6 0 0 0 1 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 41

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 10. Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har engagement i forhold til opgaven med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 48 53 64 50 82 57 I nogen grad 52 41 27 39 18 38 I mindre grad 0 6 9 6 0 4 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 0 0 0 6 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 11. Andel af kommuner, der vurderer, at ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har adgang til de nødvendige ressourcer til implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 10 6 14 11 0 9 I nogen grad 62 59 59 72 73 64 I mindre grad 21 24 23 11 27 21 Slet ikke 0 6 5 0 0 2 Ved ikke 7 6 0 6 0 4 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 12. Andel af kommuner, der har sammenholdt egen indsats i kommunen med forebyggelsespakkernes anbefalinger i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer Ja 45 41 43 67 45 48 Delvist 28 35 19 6 27 23 Nej 24 24 29 22 18 24 Ved ikke 3 0 10 6 9 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 21 17 11 96 Overvægt Ja 59 47 73 61 64 61 Delvist 21 41 18 22 27 25 Nej 17 12 9 11 9 12 Ved ikke 3 0 0 6 0 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Mad og måltider Ja 86 82 77 67 82 79 Delvist 7 12 14 22 9 12 Nej 3 6 9 11 9 7 Ved ikke 3 0 0 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Fysisk aktivitet Ja 90 82 86 72 82 84 Delvist 7 12 9 22 9 11 Nej 3 6 5 6 9 5 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 42

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 12. Fortsat. Andel af kommuner, der har sammenholdt egen indsats i kommunen med forebyggelsespakkernes anbefalinger i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Hygiejne Ja 79 65 77 56 55 69 Delvist 18 18 9 22 18 17 Nej 4 18 14 17 27 14 Ved ikke 0 0 0 6 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Solbeskyttelse Ja 66 71 82 59 55 68 Delvist 14 18 9 12 9 13 Nej 14 12 9 24 27 16 Ved ikke 7 0 0 6 9 4 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Indeklima i skoler Ja 64 59 68 44 55 60 Delvist 7 24 14 25 9 15 Nej 18 18 9 19 18 16 Ved ikke 11 0 9 13 18 10 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 16 11 94 Seksuel sundhed Ja 72 71 81 67 64 72 Delvist 17 18 10 11 18 15 Nej 10 12 5 11 18 10 Ved ikke 0 0 5 11 0 3 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 21 18 11 96 Mental sundhed Ja 83 76 82 61 82 77 Delvist 10 12 14 22 9 13 Nej 7 12 5 17 9 9 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tobak Ja 93 88 91 83 82 89 Delvist 7 6 9 17 9 9 Nej 0 6 0 0 9 2 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 16 22 18 11 96 Alkohol Ja 93 82 91 89 80 89 Delvist 7 12 9 11 10 9 Nej 0 6 0 0 10 2 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 10 96 43

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 13. Andel af kommuner, der har udarbejdet en strategi for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 45 29 41 33 36 38 Delvist 41 47 45 44 55 45 Nej 14 24 14 22 9 16 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 99 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 15. Andel af kommuner, der har en intention om, at kommunens indsatser skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer I høj grad / helt 45 53 36 72 45 49 I nogen grad 34 35 41 11 27 31 I mindre grad 0 0 5 6 9 3 Slet ikke 0 0 0 6 0 1 Ved ikke 21 12 18 6 18 15 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Overvægt I høj grad / helt 52 53 45 61 36 51 I nogen grad 34 35 50 17 55 37 I mindre grad 3 0 0 17 0 4 Slet ikke 0 0 0 6 0 1 Ved ikke 10 12 5 0 9 7 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 14 97 Tabel 16. Andel af kommuner, der vurderer, at kommunens indsatser lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer I høj grad / helt 3 6 9 18 9 8 I nogen grad 52 65 64 65 73 61 I mindre grad 21 6 9 0 0 9 Slet ikke 0 0 0 6 9 2 Ved ikke 24 24 18 12 9 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Overvægt I høj grad / helt 7 0 14 33 9 12 I nogen grad 59 76 73 50 73 65 I mindre grad 21 18 9 11 0 13 Slet ikke 0 0 0 0 9 1 Ved ikke 14 6 5 6 9 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 44

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 17. Andel af kommuner, der har en intention om, at kommunens indsatser skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer I høj grad / helt 7 12 0 6 9 6 I nogen grad 28 12 41 39 36 31 I mindre grad 31 35 32 28 18 30 Slet ikke 7 6 5 17 0 7 Ved ikke 28 35 23 11 36 26 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Overvægt I høj grad / helt 7 12 0 6 0 5 I nogen grad 38 12 59 50 45 41 I mindre grad 31 35 23 28 18 28 Slet ikke 7 6 5 17 0 7 Ved ikke 17 35 14 0 36 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 18. Andel af kommuner, der vurderer, at kommunens indsatser lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau i de ni forebyggelsespakker. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer I høj grad / helt 0 6 0 6 0 2 I nogen grad 24 35 41 33 55 35 I mindre grad 34 29 36 28 27 32 Slet ikke 10 0 0 11 0 5 Ved ikke 31 29 23 22 18 26 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Overvægt I høj grad / helt 3 6 0 0 0 2 I nogen grad 34 24 50 44 27 37 I mindre grad 38 41 45 28 55 40 Slet ikke 10 12 0 11 0 7 Ved ikke 14 18 5 17 18 13 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 45

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 19.1. Andel af kommuner, der vurderer, at forebyggelsespakkernes fagområder indgår i en eller flere af kommunens politikker (eventuelt som en del af kommunens sundhedspolitik). Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer Ja 56 63 35 67 91 58 Nej 33 19 30 20 9 25 Under udarbejdelse 0 6 15 7 0 6 Ved ikke 11 13 20 7 0 11 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 20 15 11 89 Overvægt Ja 67 75 50 71 64 65 Nej 22 13 32 24 18 23 Under udarbejdelse 0 6 14 6 9 6 Ved ikke 11 6 5 0 9 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 17 11 93 Mad og måltider Ja 86 94 82 82 100 88 Nej 10 6 5 6 0 6 Under udarbejdelse 0 0 14 12 0 5 Ved ikke 3 0 0 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Fysisk aktivitet Ja 93 100 86 88 100 93 Nej 7 0 0 0 0 2 Under udarbejdelse 0 0 14 12 0 5 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Hygiejne Ja 39 56 41 38 45 43 Nej 39 31 36 44 36 38 Under udarbejdelse 14 0 14 13 9 11 Ved ikke 7 13 9 6 9 9 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 16 11 93 Solbeskyttelse Ja 29 44 45 41 64 41 Nej 54 44 41 53 9 44 Under udarbejdelse 4 6 9 6 9 6 Ved ikke 14 6 5 0 18 9 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Indeklima i skoler Ja 21 25 32 18 36 26 Nej 43 38 45 71 27 46 Under udarbejdelse 0 0 5 6 0 2 Ved ikke 36 38 18 6 36 27 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 46

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 19.1. Fortsat. Andel af kommuner, der vurderer, at forebyggelsespakkernes fagområder indgår i en eller flere af kommunens politikker (eventuelt som en del af kommunens sundhedspolitik). Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Seksuel sundhed Ja 43 56 36 35 45 43 Nej 43 31 41 47 36 40 Under udarbejdelse 4 6 14 12 0 7 Ved ikke 11 6 9 6 18 10 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Mental sundhed Ja 76 94 68 88 82 80 Nej 21 0 9 6 9 11 Under udarbejdelse 0 6 18 6 9 7 Ved ikke 3 0 5 0 0 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 16 22 17 11 95 Tobak Ja 86 100 82 94 91 89 Nej 14 0 5 0 9 6 Under udarbejdelse 0 0 9 6 0 3 Ved ikke 0 0 5 0 0 1 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Alkohol Ja 86 94 82 82 91 86 Nej 14 6 5 6 9 9 Under udarbejdelse 0 0 14 12 0 5 Ved ikke 0 0 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 47

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 19.2 Andel af kommuner, der har udarbejdet handlingsplan for implementering af forebyggelsespakkernes fagområder. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer Ja 26 20 36 13 56 28 Nej 44 33 27 38 11 34 Under udarbejdelse 22 27 14 25 22 21 Ved ikke 7 20 23 25 11 17 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 15 22 16 9 89 Overvægt Ja 35 25 32 24 44 31 Nej 38 44 32 47 0 36 Under udarbejdelse 19 31 27 24 33 26 Ved ikke 8 0 9 6 22 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 26 16 22 17 9 90 Mad og måltider Ja 52 41 55 35 56 48 Nej 30 24 14 41 11 25 Under udarbejdelse 7 29 27 24 22 21 Ved ikke 11 6 5 0 11 7 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 17 9 92 Fysisk aktivitet Ja 52 35 59 29 56 47 Nej 26 24 14 41 11 24 Under udarbejdelse 15 35 23 29 22 24 Ved ikke 7 6 5 0 11 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 17 9 92 Hygiejne Ja 33 19 45 24 33 32 Nej 22 31 36 47 11 31 Under udarbejdelse 30 25 9 24 22 22 Ved ikke 15 25 9 6 33 15 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 17 9 91 Solbeskyttelse Ja 26 13 36 18 60 28 Nej 48 50 55 59 0 47 Under udarbejdelse 4 25 5 18 0 10 Ved ikke 22 13 5 6 40 15 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 17 10 92 Indeklima i skoler Ja 19 0 45 6 33 21 Nej 44 38 36 56 22 41 Under udarbejdelse 7 19 5 13 0 9 Ved ikke 30 44 14 25 44 29 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 16 9 90 48

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 19.2. Fortsat. Andel af kommuner, der har udarbejdet handlingsplan for implementering af forebyggelsespakkernes fagområder. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Seksuel sundhed Ja 22 13 32 6 44 22 Nej 44 44 45 47 22 43 Under udarbejdelse 11 38 9 29 0 18 Ved ikke 22 6 14 18 33 18 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 17 9 91 Mental sundhed Ja 33 38 27 19 44 31 Nej 33 25 27 56 0 31 Under udarbejdelse 22 31 36 25 44 30 Ved ikke 11 6 9 0 11 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 16 9 90 Tobak Ja 56 53 43 59 67 54 Nej 19 20 19 24 0 18 Under udarbejdelse 15 27 33 18 22 22 Ved ikke 11 0 5 0 11 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 15 21 17 9 89 Alkohol Ja 44 44 68 47 67 53 Nej 30 19 9 24 0 19 Under udarbejdelse 15 38 18 29 22 23 Ved ikke 11 0 5 0 11 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 16 22 17 9 91 49

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 20. Andel af kommuner, der vurderer, at de ni forebyggelsespakker hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har ændret kommunens prioritering af indsatser. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Stoffer I høj grad 7 0 0 6 0 3 I nogen grad 25 38 32 12 18 26 I mindre grad 25 25 32 53 36 33 Slet ikke 18 19 18 18 27 19 Ved ikke 25 19 18 12 18 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Overvægt I høj grad 7 6 5 12 0 6 I nogen grad 32 50 41 29 36 37 I mindre grad 36 19 36 53 45 37 Slet ikke 11 13 18 6 0 11 Ved ikke 14 13 0 0 18 9 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Mad og måltider I høj grad 11 6 9 6 9 8 I nogen grad 29 31 36 39 27 33 I mindre grad 32 38 36 50 45 39 Slet ikke 7 13 18 6 0 9 Ved ikke 21 13 0 0 18 11 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Fysisk aktivitet I høj grad 11 0 14 0 0 6 I nogen grad 25 31 27 44 55 34 I mindre grad 43 44 41 39 27 40 Slet ikke 7 13 18 17 0 12 Ved ikke 14 13 0 0 18 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Hygiejne I høj grad 21 0 14 0 0 10 I nogen grad 39 33 27 28 36 33 I mindre grad 14 40 32 50 27 31 Slet ikke 7 13 27 17 18 16 Ved ikke 18 13 0 6 18 11 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 15 22 18 11 94 Solbeskyttelse I høj grad 4 13 9 0 18 7 I nogen grad 25 19 18 17 0 18 I mindre grad 36 38 45 56 45 43 Slet ikke 14 19 27 22 0 18 Ved ikke 21 13 0 6 36 14 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 50

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 20. Fortsat. Andel af kommuner, der vurderer, at de ni forebyggelsespakker hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har ændret kommunens prioritering af indsatser. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Indeklima i skoler I høj grad 4 0 5 0 0 2 I nogen grad 25 13 9 11 18 16 I mindre grad 18 19 45 44 18 29 Slet ikke 21 31 32 22 27 26 Ved ikke 32 38 9 22 36 26 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Seksuel sundhed I høj grad 11 19 5 0 9 8 I nogen grad 32 25 27 33 27 29 I mindre grad 18 31 36 50 18 31 Slet ikke 18 13 32 11 9 18 Ved ikke 21 13 0 6 36 14 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Mental sundhed I høj grad 14 19 18 0 9 13 I nogen grad 50 44 32 33 27 39 I mindre grad 21 19 36 56 45 34 Slet ikke 4 13 14 11 0 8 Ved ikke 11 6 0 0 18 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Tobak I høj grad 11 19 18 17 0 14 I nogen grad 36 19 27 33 27 29 I mindre grad 36 38 32 33 55 37 Slet ikke 7 13 18 17 0 12 Ved ikke 11 13 5 0 18 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 Alkohol I høj grad 21 13 23 17 9 18 I nogen grad 29 31 18 28 18 25 I mindre grad 25 38 45 39 55 38 Slet ikke 14 6 9 17 0 11 Ved ikke 11 13 5 0 18 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 18 11 95 51

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 21. Andel af kommuner, der har gode erfaringer med borgerrettede forebyggelsesindsatser, der ligger uden for forebyggelsespakkernes anbefalinger (og som ikke er finansieret af puljemidler). Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 45 56 55 61 91 57 Nej 31 25 27 17 9 24 Ved ikke 24 19 18 22 0 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 16 22 18 11 96 Tabel 22: Andel af kommuner, der i hhv. høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke tager udgangspunkt i forebyggelsespakkernes anbefalede metoder og modeller (fx en Kort rådgivende samtale, 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer eller rygestop efter ABC metoden ). Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle I høj grad 7 7 11 11 0 8 I nogen grad 32 33 42 33 27 34 I mindre grad 11 20 32 28 45 24 Slet ikke 18 7 11 17 9 13 Ved ikke 32 33 5 11 18 21 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 15 19 18 11 91 Tabel 23: Andelen af kommuner der anvender disse metoder i højere grad efter offentliggørelsen af forebyggelsespakkerne. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja, i høj grad 7 0 0 6 0 3 Ja, i nogen grad 25 38 32 12 18 26 I mindre grad 25 25 32 53 36 33 Nej, slet ikke 18 19 18 18 27 19 Ved ikke 25 19 18 12 18 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 16 22 17 11 94 Tabel 25. Andel af kommuner, der har etableret et forebyggelsestilbud til førskolebørn, skolebørn og unge med moderat overvægt. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Førskolebørn Ja 46 35 50 44 36 44 Nej 50 59 45 56 55 52 Ved ikke 4 6 5 0 9 4 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 20 18 11 94 Skolebørn Ja 69 71 73 67 82 71 Nej 28 29 27 33 9 27 Ved ikke 3 0 0 0 9 2 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Unge Ja 41 41 50 39 27 41 Nej 56 47 45 61 64 54 Ved ikke 4 12 5 0 9 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 18 11 95 52

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 26. Andel af kommuner, der vurderer, at ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke arbejder systematisk med opsporing af overvægt og opfordrer til relevant opfølgning. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Børn I høj grad 11 0 9 11 0 7 I nogen grad 18 35 41 33 45 32 I mindre grad 21 18 27 6 27 20 Slet ikke 14 12 14 11 9 13 Ved ikke 36 35 9 39 18 28 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Unge I høj grad 4 0 5 6 9 4 I nogen grad 25 35 45 44 64 40 I mindre grad 29 12 23 6 9 18 Slet ikke 14 18 18 11 9 15 Ved ikke 29 35 9 33 9 24 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Voksne I høj grad 4 12 14 11 9 9 I nogen grad 29 35 41 44 64 40 I mindre grad 32 0 18 6 9 16 Slet ikke 7 18 18 11 9 13 Ved ikke 29 35 9 28 9 23 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Ældre I høj grad 7 6 18 22 9 13 I nogen grad 21 41 45 50 27 36 I mindre grad 21 0 18 6 36 16 Slet ikke 18 24 14 11 9 16 Ved ikke 32 29 5 11 18 20 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Tabel 27. Andel af kommuner, der tilbyder hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3- årige børn. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 21 29 38 17 0 23 Nej 71 65 57 72 82 68 Ved ikke 7 6 5 11 18 8 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 21 18 11 95 53

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 28. Andel af kommuner, der vurderer, at der i hhv. høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke arbejdes med forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i trivsels- eller mobbepolitikker på forskellige områder. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Daginstitutioner I høj grad 21 6 23 33 18 21 I nogen grad 28 65 32 6 27 31 I mindre grad 14 6 14 11 9 11 Slet ikke 10 0 14 0 0 6 Ved ikke 28 24 18 50 45 31 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Skoler I høj grad 28 6 32 28 36 26 I nogen grad 24 65 27 11 36 31 I mindre grad 14 6 9 11 0 9 Slet ikke 10 0 14 0 0 6 Ved ikke 24 24 18 50 27 28 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 18 11 17 22 97 Kommunale arbejdspladser I høj grad 11 0 23 6 9 10 I nogen grad 7 24 32 11 18 18 I mindre grad 29 12 14 22 9 19 Slet ikke 29 29 9 11 27 21 Ved ikke 25 35 23 50 36 32 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 18 11 96 Bosteder og -former I høj grad 7 6 14 6 9 8 I nogen grad 11 35 18 12 18 18 I mindre grad 32 0 27 24 18 22 Slet ikke 7 12 5 0 9 6 Ved ikke 43 47 36 59 45 45 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 Aktiverings- og samværstilbud I høj grad 7 6 14 6 18 9 I nogen grad 11 29 18 6 9 15 I mindre grad 21 6 23 29 18 20 Slet ikke 7 12 9 0 0 6 Ved ikke 54 47 36 59 55 49 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 54

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 29. Andel af kommuner, der systematisk anvender forebyggende hjemmebesøg til at opspore overvægt blandt ældre. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 48 41 45 67 55 51 Nej 41 53 55 33 36 44 Ved ikke 10 6 0 0 9 5 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 30. Andel af kommuner, der vurderer, at hhv. alle eller næsten alle, over halvdelen, cirka halvdelen, under halvdelen, ingen eller næsten ingen af kommunens folkeskoler inddrager vægt som en del af sundhedsundervisningen. Opdelt på regioner. Procent. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Alle eller næsten alle 31 29 50 22 36 34 Over halvdelen 3 6 14 6 9 7 Cirka halvdelen 0 12 0 0 18 4 Under halvdelen 0 0 0 0 0 0 Ingen eller næsten 6 6 0 11 0 5 ingen Ved ikke 59 47 36 61 36 49 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 18 11 97 Tabel 31: Andelen af kommuner, der har etableret et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og produktionsskoler i kommunen med henblik på stofforebyggende indsatser. Opdelt på regioner. Procent. Opdelt på regioner. Procent. a. Udarbejdelse af rusmiddelpolitikker og/eller handleplaner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 43 53 73 65 45 56 Nej 39 18 14 18 36 25 Ved ikke 18 29 14 18 18 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 b. Tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 63 65 68 71 64 66 Nej 26 24 14 18 18 20 Ved ikke 11 12 18 12 18 14 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 17 11 94 55

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 32. Andel af kommuner der vurderer, at forskellige grupper af medarbejdere i kommunen, der møder unge i dagligdagen, har viden og kompetencer til at sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale, i hhv. stor udstrækning, i nogen udstrækning, mindre udstrækning, slet ikke, ved ikke. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Socialforvaltningen I stor udstrækning 29 6 18 24 9 19 I nogen udstrækning 39 71 41 12 64 43 I mindre udstrækning 0 6 18 18 0 8 Slet ikke 0 6 5 0 0 2 Ved ikke 32 12 18 47 27 27 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 Jobcentre I stor udstrækning 14 0 23 18 9 14 I nogen udstrækning 61 59 41 35 55 51 I mindre udstrækning 4 24 18 18 18 15 Slet ikke 0 6 0 0 0 1 Ved ikke 21 12 18 29 18 20 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 Skolesundhedstjenesten I stor udstrækning 30 6 32 41 36 29 I nogen udstrækning 41 65 41 29 55 45 I mindre udstrækning 7 18 14 6 0 10 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 22 12 14 24 9 17 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 27 17 22 17 11 94 Ungdomsklubber I stor udstrækning 28 18 14 47 9 24 I nogen udstrækning 41 53 68 29 45 48 I mindre udstrækning 7 0 5 6 18 6 Slet ikke 0 6 0 0 0 1 Ved ikke 24 24 14 18 27 21 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 SSP-medarbejdere I stor udstrækning 59 65 64 71 55 63 I nogen udstrækning 24 35 23 12 18 23 I mindre udstrækning 0 0 0 0 9 1 Slet ikke 0 0 0 0 0 0 Ved ikke 17 0 14 18 18 14 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Folkeskoler I stor udstrækning 14 0 5 18 0 8 I nogen udstrækning 48 53 55 59 55 53 I mindre udstrækning 14 12 23 0 18 14 Slet ikke 0 6 0 0 0 1 Ved ikke 24 29 18 24 27 24 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Ungdomsuddannelsesvejledning I stor udstrækning 21 29 9 35 27 23 I nogen udstrækning 28 29 55 41 45 39 I mindre udstrækning 7 12 14 0 0 7 Slet ikke 0 0 5 0 0 1 Ved ikke 45 29 18 24 27 30 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 56

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tabel 33a. Andel af kommuner, der tilbyder en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 79 82 82 71 82 79 Nej 7 6 5 6 9 6 Ved ikke 14 12 14 24 9 15 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 96 Tabel 33b. Andel af kommuner, der tilbyder en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer fordelt på karakteren af rådgivning. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Udgående funktion 26 50 29 50 44 37 Ungerådgivning 57 36 53 33 22 44 Online 0 0 0 0 0 0 Andet 17 14 18 17 33 19 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 23 14 17 12 9 75 Tabel 34. Andel af kommuner der tilbyder systematisk og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug af stoffer. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Ja 57 59 64 71 73 63 Nej 18 35 18 0 0 16 Ved ikke 25 6 18 29 27 21 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 28 17 22 17 11 95 Tabel 35. Andel af kommuner, der vurderer, at der for hhv. alle eller næsten alle, over halvdelen, cirka halvdelen, under halvdelen, ingen eller næsten ingen af eleverne i folkeskolernes afgangsklasser indgår stoffer som en systematisk del af udskolingssamtalen. Opdelt på regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Alle eller næsten alle 52 41 50 24 60 45 Over halvdelen 3 0 5 6 10 4 Cirka halvdelen 0 0 5 0 0 1 Under halvdelen 3 0 5 6 10 4 Ingen eller næsten 3 29 9 12 0 11 ingen Ved ikke 38 29 27 53 20 35 I alt 100 100 100 100 100 100 Antal svarkommuner 29 17 22 17 11 95 57

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Center for Forebyggelse i praksis i KL. Kortlægningen blev første gang gennemført i 2013 og gentages i tredje kvartal 2015, og vil dermed give værdifuld viden om, hvordan det kommunale arbejde med forebyggelsespakkerne samt den borgerrettede forebyggelse udvikler sig over årene. Opbygning Vi har opbygget spørgeskemaet således, at det består af følgende temaer: A. Kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne B. Organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne C. Kortlægning af egne indsatser og implementeringsstrategi D. Forebyggelsespakken om stoffer E. Forebyggelsespakken om overvægt F. Center for Forebyggelse i praksis Tidsfrist og besvarelse Tidsfrist for besvarelsen er den 6. oktober 2014. Det er vigtigt for resultaterne, at alle kommuner besvarer spørgeskemaet. Vi har brug for din kommunes besvarelse uanset hvor langt I er i forhold til arbejdet med forebyggelsespakkerne. Besvarelsen vil blive behandlet fortroligt, og resultaterne vil blive offentliggjort, så den enkelte kommune ikke kan genkendes. Kommunen vil dog selv modtage egne resultater. Vi vil bede om, at der kun sendes ét elektronisk svar pr. kommune. Hvis der er brug for input fra kolleger til at besvare spørgsmålene, kan du udskrive vedhæftede PDF-fil med kopi af spørgeskemaet. Herefter besvares spørgeskemaet via nedenstående hjemmeside og ved at indtaste nedenstående nøgle: Hjemmeside: www.datafabrikken.dk Nøgle: xxx-xxx-xxx Yderligere information Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektgruppen på Statens Institut for Folkesundhed på telefonnummer 65 50 77 95 / 65 50 77 73 (mandag fredag 9.00 12.00) eller på e mail: fp@si-folkesundhed.dk På forhånd tak for din deltagelse 58

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker A. De første spørgsmål handler om kendskab til og indtryk af forebyggelsespakkerne 1. I hvilken udstrækning er der kendskab til forebyggelsespakkerne blandt følgende grupper? I høj grad Kommunalpolitikere inden for sundhedsområdet... Kommunalpolitikere inden for andre fagområder... Ledere inden for sundhedsområdet... Planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 57

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2. I hvilken udstrækning er der kendskab til forebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder? I høj grad Jobcentre / Beskæftigelse... Psykiatri og handicap... Ældre... Kultur / Kultur og fritid... Dagtilbud... Sundhedsplejen... HR personale (medarbejderområdet)... Misbrug... Skole... Teknik og miljø... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 60

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 3. Hvordan oplever du, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne er blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet? Meget positivt... Overvejende positivt... Hverken positivt eller negativt... Overvejende negativt... Meget negativt... Ved ikke... (Kun ét kryds) Uddyb gerne, hvad der bidrager til, at det generelle indtryk er negativt eller positivt: 61

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 4. Hvordan oplever du, at det generelle indtryk af forebyggelsespakkerne er blandt ledere, planlæggere og konsulenter inden for andre fagområder? Meget positivt Jobcentre / Beskæftigelse... Psykiatri og handicap... Ældre... Kultur / Kultur og fritid... Dagtilbud... Sundhedsplejen... HR personale (medarbejderområdet)... Misbrug... Skole... Teknik og miljø... Overvejende positivt (sæt ét kryds i hver linje) Hverken positivt eller negativt Overvejende negativt Meget negativt Uddyb gerne, hvad der bidrager til, at det generelle indtryk er negativt eller positivt: Ved ikke 5. I hvilken grad mener du, at forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten af den borgerrettede forebyggelsesindsats i jeres kommune? (Kun ét kryds) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... 62

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker B. De næste spørgsmål handler om organisering af arbejdet med forebyggelsespakkerne 6. Er der klarhed over, hvor ansvaret for implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger er placeret? (Kun ét kryds) Ja... Nej... Ved ikke... Hvis ja, beskriv venligst hvordan, herunder eventuelle tiltag I har lavet for at placere dette ansvar? 7. I hvilken grad er samarbejdet på tværs af fagområderne tilfredsstillende i forhold til at understøtte arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger? I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... (Kun ét kryds) Beskriv hvilke faktorer, der fremmer dette samarbejde, eller som kunne være med til at fremme dette samarbejde. Herunder gerne en beskrivelse af hvilke tværgående tiltag I har lavet (eller planlægger) for at støtte implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger: 63

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 8. Er der etableret en formel tværgående organisering, der kan sikre implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger? (Kun ét kryds) Ja... Vi er i gang... Nej... Ved ikke... Hvis ja eller vi er i gang, beskriv venligst hvordan? 9. I hvilken grad har ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet de nødvendige kompetencer og viden for implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger? (Kun ét kryds) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Hvis i mindre grad eller slet ikke, nævn gerne hvilke kompetencer og viden, der især savnes og efterspørges og til hvilke forebyggelsespakker? 64

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 10. I hvilken grad har ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet engagement i forhold til opgaven med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger? (Kun ét kryds) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... Beskriv gerne, hvordan dette engagement eller manglende engagement kommer til udtryk: 11. I hvilken grad har ledere, planlæggere og konsulenter inden for sundhedsområdet adgang til de nødvendige ressourcer til, at forebyggelsespakkernes anbefalinger kan implementeres? (Ressourcer udover medarbejdernes kompetencer fx økonomiske ressourcer og lokaler) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... (Kun ét kryds) Hvis i mindre grad eller slet ikke, nævn gerne hvilke ressourcer, der især savnes og efterspørges og til hvad: 65

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker C. De næste spørgsmål handler om kortlægning af egne indsatser og implementeringsstrategi 12. Har I sammenholdt egen indsats i kommunen med forebyggelsespakkernes anbefalinger inden for følgende pakker? (Sæt ét kryds i hver linje) Ja Delvist Nej Ved ikke Pakken om mad og måltider... Pakken om fysisk aktivitet... Pakken om hygiejne... Pakken om solbeskyttelse... Pakken om indeklima i skoler... Pakken om seksuel sundhed... Pakken om mental sundhed... Pakken om tobak... Pakken om alkohol... Pakken om overvægt... Pakken om stoffer... 13. Har I udarbejdet en strategi for, hvordan forebyggelsespakkernes anbefalinger implementeres? (Kun ét kryds) Ja... Delvist... Nej... Ved ikke... Hvis nej, uddyb gerne hvorfor ikke? 66

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 14. Hvilke tre faktorer, vurderer du, har størst betydning for, at forebyggelsespakkernes anbefalinger bliver implementeret i din kommune? (skriv hvilke tre) 1. 2. 3. 15. Har I en intention om, at kommunens indsatser skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau inden for følgende pakker? I høj grad/ helt Pakken om overvægt... Pakken om stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen I mindre grad grad Slet ikke Ved ikke 16. I hvilken grad lever kommunens indsatser op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau inden for følgende pakker på nuværende tidspunkt? I høj grad/ helt Pakken om overvægt... Pakken om stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen I mindre grad grad Slet ikke Ved ikke 67

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 17. Har I en intention om, at kommunens indsatser skal leve op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau inden for følgende pakker? I høj grad/ helt Pakken om overvægt... Pakken om stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen I mindre grad grad Slet ikke Ved ikke 18. I hvilken grad lever kommunens indsatser op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau inden for følgende pakker på nuværende tidspunkt? I høj grad/ helt Pakken om overvægt... Pakken om stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 68

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 19. Indgår følgende områder i en eller flere af kommunens politikker (eventuelt som en del af kommunens sundhedspolitik)? Du bedes også angive, om I har udarbejdet en handlingsplan for implementering heraf? Indgår i en eller flere politikker Har I udarbejdet en handlingsplan? (Sæt ét kryds i hver linje) (Sæt ét kryds i hver linje) Under Ved Under Ved Ja Nej udarbejdelse ikke Ja Nej udarbejdelse ikke Mad og måltider... Fysisk aktivitet... Hygiejne... Solbeskyttelse... Indeklima i skoler... Seksuel sundhed... Mental sundhed... Tobak... Alkohol... Overvægt... Stoffer... 69

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 20. I hvilken grad har de 11 forebyggelsespakker ændret jeres prioritering af indsatser i kommunen inden for de givne områder? I nogen I høj grad grad Mad og måltider... Fysisk aktivitet... Hygiejne... Solbeskyttelse... Indeklima i skoler... Seksuel sundhed... Mental sundhed... Tobak... Alkohol... Overvægt... Stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) I mindre grad Slet ikke Ved ikke 21. Har I gode erfaringer med borgerrettede forebyggelsesindsatser, der ligger uden for forebyggelsespakkernes anbefalinger, og som ikke er finansieret af puljemidler? Ja... Nej... Ved ikke... (Kun ét kryds) Hvis ja, nævn disse kort. Jeres erfaringer kan indgå i det videre arbejde med forebyggelsespakkerne. 70

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 22. I hvilken grad tager kommunens indsatser udgangspunkt i forebyggelsespakkernes anbefalede metoder og modeller (fx Kort rådgivende samtale, 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model, Hele vejen rundt Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer eller rygestop efter ABC metoden )? (Kun ét kryds) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... gå til spg. 25 Ved ikke... 23. Anvendes disse metoder i højere grad efter forebyggelsespakkernes offentliggørelse? (Kun ét kryds) Ja, i højere grad... Ja, i nogen grad... I mindre grad... Nej, slet ikke... Ved ikke... 24. Noter gerne her, hvilke modeller og metoder I anvender: 71

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker D. De næste spørgsmål vedrører forebyggelsespakken om overvægt 25. Har kommunen etableret et forebyggelsestilbud til følgende grupper: Med forebyggelsestilbud menes i denne sammenhæng en indsats rettet mod hele familien, og som omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og adfærdsmodifikation samt en vurdering af barnets/den unges psykosociale situation. Førskolebørn med moderat overvægt... Skolebørn med moderat overvægt... Unge med moderat overvægt... Voksne med moderat overvægt... (Sæt ét kryds i hver linje) Ja Nej Ved ikke 26. I hvilken grad arbejder ansatte på bosteder og -former samt på aktiverings- og samværstilbud systematisk med opsporing af overvægt og opfordrer til relevant opfølgning blandt følgende grupper: (Sæt ét kryds i hver linje) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Børn... Unge... Voksne... Ældre... 72

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 27. Tilbyder kommunen hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3-årige børn? Ja... Nej... Ved ikke... (Kun ét kryds) 28. I hvilken udstrækning arbejdes der med forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt, fx ved at integrere emnet i trivsels- eller mobbepolitikker på følgende områder? (Sæt ét kryds i hver linje) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Daginstitutioner... Skoler... Kommunale arbejdspladser... Bosteder og -former... Aktiverings og samværstilbud... 29. Anvender kommunen systematisk de forebyggende hjemmebesøg til at opspore overvægt blandt alle ældre? Ja... Nej... Ved ikke... (Kun ét kryds) 73

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 30. Hvor stor en andel af kommunens folkeskoler inddrager vægt som en del af sundhedsundervisningen? (Kun ét kryds) Alle eller næsten alle... Over halvdelen... Cirka halvdelen... Under halvdelen... Ingen eller næsten ingen... Ved ikke... E. De næste spørgsmål vedrører forebyggelsespakken om stoffer 31. Har kommunen etableret et samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser og produktionsskoler i kommunen med henblik på stofforebyggende indsatser: Udarbejdelse af rusmiddelpolitikker og/eller handleplaner... Tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer... (Sæt ét kryds i hver linje) Ja Nej Ved ikke 74

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 32. I hvilken udstrækning vurderer du, at følgende medarbejdere i kommunen, der møder de unge i dagligdagen, har viden og kompetencer til at sikre tidlig opsporing af stofbrug ved hjælp af en kort opsporende samtale? I stor udstrækning Socialforvaltningen... (Sæt ét kryds i hver linje) I nogen udstrækning I mindre udstrækning Slet ikke Ved ikke Jobcentre... Skolesundhedstjenesten... Ungdomsklubber... SSP-medarbejdere... Folkeskoler... Ungdomsuddannelsesvejledningen... Uddyb gerne dit svar, hvorfor/ hvorfor ikke? 33a. Tilbyder kommunen en kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer? Ja... (Kun ét kryds) spg. 33b Nej... spg. 34 Ved ikke... spg. 34 75

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 33b. Hvis ja, tilbydes rådgivningen: (Sæt ét kryds i hver linje) Som udgående funktion på fx uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler, ungdomsuddannelsesvejledningen eller i udsatte boligmiljøer... Som en del af kommunens ungerådgivning... Ja Nej Ved ikke Online... Andet... Hvis andet, noter gerne, hvordan rådgivningen tilbydes? 34. Tilbyder kommunen systematisk og dialogbaseret undervisning i folkeskolen om brug af stoffer? Ja... Nej... Ved ikke... (Kun ét kryds) 76

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 35. For hvor stor en andel af eleverne i folkeskolernes afgangsklasser indgår stoffer som en systematisk del af udskolingssamtalen? (Kun ét kryds) Alle eller næsten alle... Over halvdelen... Cirka halvdelen... Under halvdelen... Ingen eller næsten ingen... Ved ikke... F. De næste spørgsmål vedrører Center for Forebyggelse i praksis 36. I hvilken grad oplever du, at de tilbud (fx temadage og rådgivning) som udbydes af Center for Forebyggelse i praksis er relevante for jer (Kun ét kryds) I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... 37a. Har I benyttet jer af et eller flere af de tilbud (fx temadage og rådgivning) som udbydes af Center for Forebyggelse i praksis? Ja... (Kun ét kryds) Nej... spg. 39 Ved ikke... spg. 39 77

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 37b. Hvis ja, i hvilken grad oplever du, at de udbudte tilbud har været praktisk anvendelige for jeres arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger? I høj grad... I nogen grad... I mindre grad... Slet ikke... Ved ikke... (Kun ét kryds) 38. Hvordan oplever du, at jeres deltagelse i tilbud fra Center for Forebyggelse i praksis (fx temadage og rådgivning) har bidraget til implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger? (Kun ét kryds) Meget positivt... Overvejende positivt... Hverken positivt eller negativt... Overvejende negativt... Meget negativt... Ved ikke... Uddyb gerne, hvorfor jeres deltagelse i tilbuddene har bidraget negativt eller positivt til implementeringen: 78

Kortlægning. Midtvejsrapport 2014: Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 39. Skriv gerne, hvis I har ønsker til særlige fokusområder, temadage, aktiviteter etc. arrangeret af Center for Forebyggelse i praksis, der kan hjælpe jer i arbejdet med forebyggelsespakkerne: Du er nu færdig med at besvare spørgeskemaet. Mange tak fordi du/i ville medvirke i kortlægningen af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Er der i øvrigt andet, du ønsker at tilføje? Nedenfor må du meget gerne anføre navn, stilling og kontaktoplysninger. I tilfælde af, at vi gerne vil i kontakt med dig igen om de fremtidige undersøgelser. Stilling: Navn: E-mail-adresse: Telefonnummer: 79

Center for Interventionsforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5 A, 1353 København K. www.interventionsforskning.dk

Bilag: 9.1. Invitation til infomøde ang. 18-midler.docx Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12183/15

Invitation til infomøde ang. 18-midler for frivllige Kære alle I forbindelse med at vi fra 1. november 2014 er gået over til digital post, vil det fra i år kun være muligt at søge 18-midler online via borger.dk og Vordingborg Kommunes hjemmeside. Dvs. at vi ikke længere kan modtage ansøgninger til 18 midler pr. post. I den forbindelse vil Sundheds- og Psykiatriudvalget gerne invitere jer til en informationsaften, hvor I kan høre mere om Vordingborg Kommunes samarbejde med frivillige sociale foreninger og udvalgets fokusområder for 18-midlerne i 2015. Det vil også være muligt at få hjælp til at sende en digital ansøgning. Infomødet afholdes onsdag den 18. februar kl. 18-20 i den store kantine på Vordingborg Rådhus. Der vil blive serveret en let aftenanretning. Tilmelding sker til Maria Louise Tan Nielsen på mltn@vordingborg.dk senest 4. februar 2015.

Bilag: 9.2. Indvielse STU 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12180/15

Indvielse af vores nye STU afdeling og keramikværksted i Ram plet din STU med Vordingborg Sociale virksomhed Industrivej 9 i Præstø Den 16. februar 2015 fra kl. 14.00-16.00 Vi serverer lidt godt til ganen Tale ved: Sundheds- og psykiatriudvalgsformand Kim Petersen og Psykiatri- og handicapchef Marita Dalsgaard Vi ses

Bilag: 9.3. Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 Udvalg: Sundheds- og Psykiatriudvalget Mødedato: 05. februar 2015 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10659/15

Årshjul for Sundheds- og Psykiatriudvalget 2015 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse 8. januar 2015 Kl. 16.00 Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Fremadrettet dialog med X Handicap Synscentralen Sundhed Sundhed/Psykiatri og Handicap Årsrapportering 2015 om naturbaseret sundhed Orientering fra formanden X X 1

5. februar 2015 Kl. 16.00 Mødet afholdes på Bo og Naboskab Møn, Topasvænget, Stege B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Handicap Dialog med bruger- og pårørendeorganisationer på Bo og Naboskabsområdet X Sundhed Sundhed Sundhed/Psykiatri og Handicap Status på projekter støttet af sundhedspuljen Fremmødestatistik Åben psykologisk rådgivning 2014 Orientering fra formanden X X x 2

5. marts 2015 Kl. 16.00 Mødet afholdes på Vordingborg Sundhedscenter, Sankelmarksvej B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed Årsregnskab 2014 X Psykiatri og Handicap Årsregnskab 2014 X Psykiatri og Handicap Frivilligt socialt arbejde iht. 18 X Psykiatri og Handicap Dialog med Socialpsykiatrien X Sundhed Planlægning af dialogmøde med sundhedsrelaterede interesseorg. X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 3

9. april 2015 Kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Budget 2016-2019 X Handicap Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Center for Rusmidler X Kvalitetsstandard for alkohol- og stofmisbrugsbehandling anbefales og sendes til endelig godkendelse i KB samt til orientering i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed Godkendelse af kvalitetsstandard for Træning og Rehabilitering med efterfølgende høring i Handicaprådet og Seniorrådet X Psykiatri og Handicap Kvalitetsstandarder 2015 vedr. borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne x Psykiatri og Handicap Dialog med virksomhederne på Psykiatri- og Handicapområdet x Sundhed/Psykiatri og Handicap Procedure for fremlæggelse af tilsynsrapporter efter høring i Handicaprådet X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 4

7. maj 2015 kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Psykiatri og Handicap Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2015 x Sundhed Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2015 X Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Rammeaftale 2016 udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Fordeling af 18 midler frivilligt socialt arbejde x Sundhed Drøftelse af høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for Træning og Rehabilitering efterfølgende til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 5

4. juni 2015 Kl. 16.00 Der sejles fra Kalvehave Havn til Nyord, hvor mødet afholdes på Hyldevang Naturcenter B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Budget 2016-2019 X Handicap Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 6

6. august 2015 Kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed Halvårsregnskab 2015 X Psykiatri og Handicap Halvårsregnskab 2015 X Sundhed/Psykiatri og Handicap Budget 2016-2019 X Psykiatri og Handicap Rammeaftalens styringsaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 7

8. september 2015 Kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Handicap Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 8

1. oktober 2015 kl. 16.00 Mødet afholdes i Vordingborg med besøg i Halvvejshuset, Ørslev B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Mødeplan 2016 Sundheds- og x Handicap Psykiatriudvalget Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 9

5. november 2015 kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Psykiatri og Handicap Kvartalsrapportering pr. 30. september X 2015 Sundhed Kvartalsrapportering pr. 30. september 2015 X Psykiatri og Handicap Sundhed Støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Regional rammeaftale om specialtandpleje X X Sundhed/Psykiatri og Handicap Orientering fra formanden x 10

3. december 2015 kl. 16.00 B = Beslutning O = Orientering D = Drøftelse Sekretariat Dagsordenspunkter B O D Bemærkninger Sundhed/Psykiatri og Orientering fra formanden x Handicap 11