Mæglerbetjente pensionskunder er de mest tilfredse Pensionsbranchens årlige kundetilfredshedsundersøgelse Aalunds Pensionsbarometer viser, at mæglerbetjente kunder samlet set er mere tilfredse end direkte betjente kunder i pensionsselskaberne. I Aon Consulting kan vi i år glæde os over den største samlede fremgang i tilfredsheden blandt de tre største mæglere i Danmark. Næsten 45 % flere kunder end i 2009 giver udtryk for, at de er "Særdeles tilfredse" med Aons service. Samtidig er antallet af utilfredse kunder faldet med hele 65 %. Tilfredsheden blandt pensionskunder er generelt stigende, og det mærker selskaberne også. Især PFA og Danica har oplevet en ekstraordinær stor tilfredshedsstigning. Dog må de fortsat se sig slået af kundernes yndling gennem flere år, AP Pension. Aalunds Pensionsbarometer tages meget alvorligt i branchen, og undersøgelsen regnes for den mest troværdige og uvildige måling af kundetilfredsheden blandt firmapensionskunder. Resultaterne er baseret på telefoninterviews med pensionsansvarlige i 1.265 virksomheder med 0-499 ansatte. På en skala fra 1-5 har de pensionsansvarlige vurderet deres mægler eller selskab på en række parametre, som er væsentlige for både virksomhed og medarbejdere. For Aons vedkommende er der især stor fremgang at spore på områder som informationsmateriale til medarbejderne, rådgivning af medarbejdere og opfølgning på forespørgsler. Det samme gør sig gældende, når de pensionsansvarlige bliver spurgt om Aons evne til at sætte sig ind i virksomhedens situation og vores proaktive service over for både beslutningstagere og medarbejdere.
I den modsatte ende af skalaen får Aon en lav score på muligheder på hjemmesiden for medarbejdere og rådgivning om seniorløsninger to områder, som vi netop har stor fokus på. I løbet af efteråret relancerer vi f.eks. Aons seniorkoncept med flere nye tilbud til virksomhedens medarbejdere, som vi vil informere nærmere om snarest muligt. Desuden er det nye MinPension.dk, som afløser vores gamle hjemmeside, AonWeb, med information og selvbetjening for pensionskunder og deres medarbejdere, skudt i gang. Vi er nu inde i en proces, hvor vores kunder løbende flyttes fra AonWeb til MinPension i takt med at vi høster nye erfaringer og kan forbedre og tilpasse den nye hjemmeside. Ny afgørelse om udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne Tre højesteretsdommere har ved en faglig voldgift 12. august afsagt en kendelse, som betyder, at også arbejdsgivere på overenskomstdækkede områder kan få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne (TAE), når en medarbejder får fuld løn under langvarig sygdom. Som tidligere beskrevet i Aon Ajour vandt HK/Handel i 2007 en voldgiftssag mod Dansk Erhverv, hvor det blev fastslået, at når både arbejdsgiver og medarbejder er omfattet af overenskomst, så har medarbejderen ret til alle ydelser fra pensionsforsikringen inklusive erstatning for TAE. Den aktuelle sag mellem HK/Handel og DI drejer sig om en jysk trælasthandel, som i pensionsaftalen havde et vilkår om, at medarbejderens TAE-erstatning tilfaldt virksomheden, når der samtidig blev udbetalt fuld løn. En langtidssygemeldt kontorassistent blev efter sin fratræden opmærksom på, at hun muligvis skulle have haft erstatningen og henvendte sig derfor til HK. Kendelsen fra 2007 var et af HK Handels argumenter i den aktuelle voldgiftssag, men det blev afvist af dommerne. Det skete blandt andet med den begrundelse, at trælasthandlen allerede i 1993, da pension blev en del af funktionæroverenskomsten, havde en pensionsaftale, hvor vilkåret om udbetaling af erstatning indgik. Og da man ved indgåelse af overenskomsten i 1993 også blev enige om, at eksisterende pensionsaftaler fortsat kunne gælde, er det altså ikke i strid med overenskomsten efter dommernes mening. De mener desuden, at kendelsen fra 2007 ikke kan anses for at være bindende. Men da den gamle kendelse stadig har retspraksis, er det endnu uklart, om den nye kendelse kan danne præcedens for alle overenskomstdækkede områder. Danske Erhverv har ifølge Aons oplysninger taget kontakt til HK for at finde frem til en aftale. Vi vender tilbage med mere information, så snart vi ved mere. Topdanmark genindfører kursværn Den 7. september genindførte Topdanmark sit kursværn nu på 0,9 % som selskabet ellers havde fjernet blot en måneds tid tidligere. Formålet med kursværnet er at beskytte de tilbageværende kunders værdier mod at blive udhulet af flytninger. Kursværnet er dermed et udtryk for, hvor meget pensionsselskabet skylder kunderne for at kunne overholde forpligtelserne om en ydelsesgaranti. Skandia, det eneste pensionsselskab med permanent kursværn siden efteråret 2008, har i øvrigt nedjusteret sit kursværn en smule fra 2,8 % til 2,7 % gældende pr. 9. september. Kursværnet gælder kun for kunder med traditionelle pensionsopsparinger med ydelsesgaranti. Vil kunderne flytte deres opsparing til et andet selskab, eller ændre opsparingen til markedsrente indenfor samme selskab, koster det en procentdel (kursværnet) af hele opsparingen.
Strid mellem PFA og mæglere om klientkonti er bilagt Som udløber af en konflikt mellem PFA Pension og mæglerselskabet Mercer, ragede PFA i forsommeren uklar med alle mæglere ved at angribe dem for at være fordyrende, overflødige, utilstrækkeligt uvildige osv. I Aons øjne blot et forsøg på at miskreditere mæglerne, så PFA selv kunne overtage kunderne. Et af angrebene gik på de såkaldte klientkonti, hvorom PFA i et notat til Finanstilsynet skrev:»der er reelt tale om en alvorlig erhvervsskandale, hvor virksomheder i samarbejde med pensionsmæglere tilraner sig en del af den pensionsopsparing, som medarbejderne har forhandlet sig frem til.«disse klientkonto er, som vi tidligere har beskrevet i Aon Ajour, oprettet på grund af PFA s og andre pensionsselskabers manglende evne eller vilje til præcis afregning af vederlag til mæglerne for rådgivning m.m. fra nogle få store kunder. Vederlaget beregnes af administrationsomkostningerne, som bl.a. PFA trækker i medarbejdernes månedlige pensionsindbetaling. Når året er gået, gøres klientkontoen op. Er der givet mindre rådgivning, end der er betalt for, kan virksomheden få overskuddet udbetalt eller overføre det til næste år. Er der givet mere rådgivning, end der er betalt for, skal virksomheden dække underskuddet. PFA's påstand var, at nogle virksomheder ikke overførte overskuddet til medarbejderne. PFA mente dog ikke, at det var deres opgave, at føre bevis for påstanden, så der har aldrig været konkrete eksempler fremme. Men denne strid er nu bilagt med en aftale mellem PFA og Forsikringsmæglerforeningen. Fra 1. juli næste år skal IT-problemerne være løst og alle klientkonti skal i videst muligt omfang være lukket.»ingen kan have en interesse i at mistænkeliggøre det danske pensionssystem. Derfor fjerner vi nu enhver tvivl om, hvorvidt dele af pensionskundernes penge tilfalder dem selv eller den virksomhed, de er ansat i,«udtaler formand for Forsikringsmæglerforeningen, Søren Lindbo, der også er adm. direktør for Aon Danmark. PFA afviser ifølge Berlingske Tidende, at der skulle være IT-problemer, selv om det er meldingen fra flere pensionsmæglerselskaber. Men PFA er glade for, at der nu lægges låg på konflikten. Direkte besked ved kritisk sygdom Den længe varslede samkøring af data fra Landspatientregistret og fra pensionsselskaberne er nu en realitet. Det betyder, at langt færre vil gå glip af erstatning for kritisk sygdom i fremtiden. Hidtil har man selv skulle være opmærksom på muligheden for at få erstatningen, der typisk ligger på omkring 100.000 kr. Men en anmeldelse af krav til forsikringsselskabet er måske ikke lige er det første, der falder én ind under svær sygdom. Mange har heller ikke været klar over, at de havde sådan en forsikring. Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse er hver 10. gået glip af udbetalingen - enten fordi de ikke vidste, at der var en forsikring, eller fordi de først blev opmærksom på det for sent. Selskaberne kræver typisk, at man ansøger om erstatning senest tre år efter diagnosen er stillet, ellers er pengene tabt. Den nye samkøring er kun i sin vorden. Ingen af de pensionsselskaber, som Aons kunder har deres forsikring i, er med i ordningen endnu. Brancheforeningen Forsikring & Pension forventer dog, at de er med inden udgangen af året. Desuden bør man være opmærksom på, at ikke alle de sygdomme, som forsikringen opgiver som "kritiske sygdomme", bliver registreret i Landspatientregistret. Så det er fortsat en god ide, at orientere alvorligt syge medarbejdere om de muligheder for erstatning, der indgår i virksomhedens pensionsordning. Begrebet "kritisk sygdom" er i øvrigt ikke entydigt og varierer fra selskab til selskab. Præcist hvilke sygdomme, der udløser erstatning fremgår af det enkelte selskabs forsikringsbetingelser, som er en del af virksomhedens pensionsaftale.
Stor forskel på pensionsselskabernes første halvår 2010 AP Pension var ikke sen til at lave en sammenligning af branchens halvårsresultater, da det viste sig, at selskabet lå klart i toppen både hvad angår afkast og bonusgrad det vil sige evnen til at forvalte pensionskundernes midler og opbygge reserver til dårligere tider. Selv om alle selskaber giver udtryk for, at deres eget resultat er tilfredsstillende, så svinger tallene utrolig meget. Aons vurdering er dog, at AP har opnået et absolut flot resultat og fremstår i øjeblikket som en stærk spiller i markedet. Det kan dog bekymre, at AP samtidig vokser. Jo større vækst, jo mindre bliver bonusgraden pr. forsikrede. Da hovedformålet med en pensionsopsparing naturligvis er, at sikre kunderne så stort et afkast som muligt, kan resultatet i AP, Nordea og PFA umiddelbart betegnes som tilfredsstillende. For SEB's og Danicas vedkommende er der kun tale om et acceptabelt resultat. Topdanmarks meget begrænsede afkast skyldes formentlig den lave andel af aktier, og resultatet er i det lys forståeligt. Til gengæld kan det undre, at Skandia leverer et så pauvert resultat netop i betragtning af deres store aktiebeholdning. Skandias forklaring er, at selskabet har tabt på valutaafdækninger og ikke har nydt godt af gevinsten på obligationer. Bonusgraden er et udtryk for hvor meget pensionsselskaberne kan give i rente i et enkelt år uden anden indtægt. En høj bonusgrad er god for nye kunder, da det betyder, at der er ufordelt bonus som de kan få del i. For nuværende kunder er det principielt interessant, at en så stor del som muligt af bonussen er fordelt. Men er en stor del af bonussen fordelt, betyder det omvendt, at selskabets muligheder for at skabe højere afkast i form af f.eks. større aktieandel er stærkt begrænsede. Afkast før skat Bonusgrad AP Pension 10,3 % 8,3 % Danica Pension 5,0 % 1,3 % Nordea Liv & Pension 7,2 % 4,3 % PFA Pension 7,7 % 3,6 % SEB Pension 6,4 % 2,1 % Skandia Bonuspension 2,5 % 0,0 % * Topdanmark Liv 1 2,5 % 0,0 % * Opererer med en anden bonusmodel end de andre selskaber. 30 % af danskerne på udkig efter nyt job Aon Consulting har spurgt 7.500 lønmodtagere fra de 10 største økonomier i Europa, om de vil se sig om efter et nyt job inden udgangen af 2010 - og det har i gennemsnit hver tredje europæer. Forklaringen skal blandt andet findes i det faktum, at mange virksomheder har skåret ind til benet under krisen. I Danmark er det i gennemsnit hele 30 %, som giver udtryk for, at de er på udkig efter et nyt job. Især de unge går i jobskiftetanker - halvdelen af de 18-24 årige har sådanne planer. Men også hver fjerde af alle lønmodtagere over 35 år inklusive seniorerne på 55-64 år overvejer at skifte job. Et stort antal afgående ansatte, især blandt senior- og nøglemedarbejdere med mange års erfaring og stor viden om virksomheden og branchen, kan ødelægge en virksomheds vækst og sætte den tilbage i forhold til konkurrenterne, når opsvinget vender tilbage. Derfor bør arbejdsgivere tage den markante tendens til jobskifte alvorligt. "Som følge af den økonomiske afmatning indførte mange arbejdsgivere i Europa stramninger for at sænke omkostningerne og fastholde rentabiliteten. Typisk i form af fastfrysninger af lønomkostninger, nedskæringer
af personale og reduktion af personalegoder. Sådanne politikker har haft tendens til at være meget ensartede uden skelen til, hvor vigtig den enkelte medarbejder er for organisationen," siger Peter Abelskamp, administrerende direktør for Aon Health & Benefits i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika). "Ikke overraskende har de højtydende medarbejdere følt sig fanget, og med udsigterne til økonomisk opsving, er mange begyndt at spørge sig selv, om der er muligheder andre steder. Hvorvidt der er ledige job derude, er stadig uvist, men risikoen for at miste nøglemedarbejdere er absolut reel. Denne situation kan underminere virksomhedernes konkurrencemæssige situation, når opsvinget slår igennem," siger Peter Abelskamp. "Hvis du anser en medarbejder for at være værdifuld for organisationen, kan du være helt sikker på, at dine konkurrenter også kan se det. Derfor er det nu, du skal give de talentfulde medarbejdernes lønpakke et strategisk eftersyn og give dem et incitament til at blive i virksomheden. Mulighederne omfatter indførelse eller re-design af fleksible personalegoder, mulighed for individuelt tilpassede goder, udvidelse af de langsigtede bonusordninger, pensionsordninger med mere," fastslår Peter Abelskamp. Vil du se dig om efter et ny job inden udgangen af 2010? 18-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år Belgien 40,63 % 26,31 % 17,74 % 15,24 % 5,53 % Danmark 50,00 % 42,59 % 26,36 % 26,45 % 25,35 % Frankrig 60,87 % 39,43 % 29,43 % 27,41 % 12,33 % Tyskland 37,69 % 37,95 % 27,18 % 28,27 % 14,89 % Irland 55,17 % 52,02 % 50,65 % 41,25 % 30,77 % Holland 26,47 % 22,06 % 14,10 % 20,20 % 13,77 % Norge 61,11 % 43,04 % 38,16 % 21,69 % 24,62 % Spanien 65,63 % 38,91 % 30,29 % 27,97 % 16,00 % Schweiz 40,63 % 45,38 % 34,57 % 30,00 % 17,65 % Storbritannien 52,69 % 49,20 % 48,21 % 36,89 % 23,68 % Europa, gennemsnit 49,09 % 39,69 % 31,67 % 27,54 % 18,46 % Kilde: Aon Consulting Benefits Benchmark 2010