RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)



Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Fedme, hvad kan vi gøre

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Alterne.dk - dit naturlige liv

Ernæring, fordøjelse og kroppen

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?


Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj Kl STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Reeksamen vintereksamen 2015

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Sundhed og fysisk aktivitet

24. maj Kære censor i skriftlig fysik

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

VOKSNE med Prader Willi Syndrom

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Fortegnelse over stjålne smykker Beskrivelse af guld og sølv med stykværdi over kr.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Mælkesukker intolerance

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997

SUNDHEDSPOLITIK

Transkript:

Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 6 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt.

Kernepensum August 00 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen.

Kernepensum August 00 Kostens betydning for sundheden er i konstant fokus i den offentlige debat. Det største problem i den vestlige verden er overernæring med overvægt til følge. Der er for tiden en veritabel fedmeepidemi. Således er mere end 30% af den amerikanske befolkning overvægtig, og også i Danmark er der et hastigt voksende fedmeproblem. En række af de hyppigste sygdomme og dødsårsager er relateret til overvægt. Fedme findes ofte ophobet i familier. På side 6 ses tre stamtræer over familier hvor nogle familiemedlemmer fandtes morbidt fede, ligesom nogle af dem havde i tillæg en ustyrlig appetit og manglende pubertetsudvikling. Ved nærmere undersøgelse fandt man hos disse svært fede børn og unge en mangel på det appetitregulerende hormon leptin.. Angiv ud fra de tre stamtræer hvilken arvegang du finder mest sandsynlig for denne sygdom og begrund dit svar. (KK) I stamtræ C ses det, at de 3 syge søstre har rask bror. Sygdommen optræder hos ud af én million i befolkningen.. Angiv navnet på det genetiske princip du skal bruge for at udregne risikoen for at den raske bror selv får syge børn, og beregn denne risiko. Der ses bort fra nymutationer, nedsat penetrans og variabel ekspressivitet. (KK) Årsagen til fedme er, at for mange kalorier indtages i forhold til dem, der forbrændes. 3. Gør rede for hvordan lipid nedbrydes i tarmen, hvordan nedbrydningsprodukterne optages af enterocytten, og hvorledes, herunder i hvilken form, fedt overføres til og transporteres i plasma.. Beskriv den mindste funktionelle enhed i leveren. (JCh) 5. Beskriv galdeblærens funktion, herunder reguleringen af galdeblærens tømning. (JCh) 6. Beskriv det enterohepatiske galdesyrekredsløb. (JCh) Kostens indhold af kortkædede fedtsyrer behandles på en anden måde end kostens indhold af langkædede fedtsyrer. 3

Kernepensum August 00 7. Beskriv forskellen. Ved indtagelse af større mængder sukrose omdannes dette til fedt. 8. Gør kort rede for syntesen af fedt i leveren ud fra kostens indhold af sukrose. 9. Angiv det hormon, der er aktivt i ovennævnte syntese, og beskriv hormonets virkningsmekanisme. 0. Angiv ovennævnte hormons dannelsessted og beskriv kort hormonets sekretionsmekanisme og reguleringen heraf. (PB). Angiv 3 af de regulatoriske enzymer, der er aktiveret i leverens fedtsyntese og angiv, hvorledes hvert af dem er aktiveret.. Redegør for den efterfølgende deponering af fedt i adipøse væv. 3. Definer mættet fedt. Angiv navnet på (a) en mættet fedtsyre og (b) en umættet fedtsyre.. Angiv hvilke råd du kan give en fed person, der ønsker at tabe sig. 5. Forklar kort den biokemiske/fysiologiske baggrund for to af dine råd. En varieret kost med blandt andet frugt og grønt sikrer et for de fleste mennesker tilstrækkeligt indtag af antioxidanter til at modvirke oxidativt stress. 6. Angiv hvad der forstås ved oxidativt stress og redegør kort for hvilke cellulære skader dette kan forårsage? (JBN) 7. Definer lipid peroxidation (JBN) 8. Angiv tre antioxidative enzymer samt tre antioxidanter. (JBN) 9. Angiv tre sygdomme, hvor oxidative skader menes involveret i patogenesen. (JBN)

Kernepensum August 00 I de senere år er den ide opstået, om det kunne være muligt at manipulere med udvalgte gener, der koder for nøgleenzymer i fedtmetabolismen. 0. Beskriv i hovedtræk hvordan man fremstiller en knock-out mus. (OGI) En risiko ved fedme er insulinresistens, der kan videreudvikles til diabetes mellitus type. Mennesker med type diabetes har ofte en forøget mængde plasmalipider.. Angiv hvad dette lipid består af, og redegør kort for den forhøjede mængde plasmalipid.. Angiv komplikationer til kronisk diabetes mellitus. (Osk) Repaglinid (NovoNorm ) er et lægemiddel til peroral behandling af type diabetes. 3. Angiv definitionen på farmakodynamik. (KB). Angiv en oversigt over lægemidlers molekylære angrebspunkter. (KB) 5. Skitsér den principielle sammenhæng imellem repaglinid dosis og virkningen, fx udtrykt som fald i blodglukose. (KB) 5

Kernepensum August 00 Stamtræer til genetisk opgave A I II 3 III 3 5 6 IV B 3 år 8 år I II 3-3 5 6-7-8 8 år 0 år år C I II 8 år 3 år 8 år 6