Anatomi, Biokemi og Fysiologi Strukturel og Funktionel Biomedicin C 5. semester Seneste revision: September 2004 ENDOKRINOLOGI OG REPRODUKTIONSFYSIOLOGI Almen endokrinologi Forklare den generelle forskel mellem hydrofile og hydrofobe hormoner og give eksempler på de 2 typer. Angive i hovedtræk aminosyrer-, peptid-, steroid- og proteinhormonernes kemi. Gøre rede for de signaltransduktionssystemer, der ligger til grund for glukagons, adrenalins, noradrenalins og insulins virkninger: a) G-proteiner/adenylat cyclase/camp/pka b) G-protein/fosfolipase C/IP3 og DAG/Ca 2+ og PKC c) Insulin receptor/tyrosinkinase/proteinkinase og fosfatase Gøre rede for hvordan signalet i de forskellige second messenger systemer kan hæmmes/slukkes. Forklare hvordan hydrofobe hormoner aktiverer genekspression. Definere begreberne onkogen og onkoprotein. Angive komponenter i second messenger systemer, som kan blive til onkoproteiner og forklare forskellen mellem disse og deres normale counterparts. Definere begreberne endokrin, exokrin, parakrin, autokrin og neuroendokrin. Gøre rede for hormoners transport i blodet, herunder bindingsproteinernes betydning. Den endokrine pancreas Beskrive Langerhansk øernes opbygning og angive hvilket hormon hver af de 4 celletyper udskiller. Forklare hvordan insulin og glukagon ud fra deres respektive precursor via posttranslationelle modifikationer bliver aktiveret og hvorledes, de bliver exocyteret. Forklare de forhold der fremmer/hæmmer insulins og glucagons sekretion. Forklare C-peptidets betydning for bestemmelsen af sekretionshastigheden for insulin. Gøre rede for den cellulære mekanisme, der leder til insulinsekretion. Gøre rede for hvordan neurale og humorale faktorer modulerer insulinsekretionen. Forklare opbygningen af insulinreceptoren og angive bindingssites og enzymaktivitet. Forklare hvordan den aktiverede insulinreceptor iværksætter de intracellulære signaler. Gøre rede for følgende celletypers/vævs/organers biokemiske karakteristika: a) Lever b) Fedtvæv c) skeletmuskler og hjerte d) CNS e) røde celler f) nyre Forklare, med udgangspunkt i de enkelte reaktionsveje, deres intracellulære placering og deres regulation i det aktuelle væv samt virkningen af hormonerne insulin, glukagon, adrenalin, noradrenalin og cortisol, hvorledes ændringer i blodets hormonniveauer får indflydelse på plasmakoncentrationen af glukose, fedtsyrer, triglycerid, kolesterol og ketonstof samt den eventuelle virkning på glykolyse, glukoneogenese, glykogenolyse, glykogenese, lipolyse, ß- oxidation, lipogenese, proteolyse, proteinsyntese og ketogenese.
Gør rede for transport af lipidkomponenter i plasma. Forklare opbygningen af lipoprotein-partikler. Angive indholdet af komponenter og deres relative mængder i lipoproteinerne: Chylomikron, VLDL, LDL og HDL. Gør rede for hvordan de ovenfor nævnte lipoproteiner dannes og nedbrydes og angive, hvor det sker. Forklare funktionen af de nævnte lipoproteiner. Gør rede for funktionen af enzymaktiviteterne: Lipoprotein lipase (LPL), Hepatisk lipase (HL), Lecitin-kolesterol-acyltransferase (LCAT) og AcylCoA-kolesterol-acyltransferase (ACAT). Og angive, hvor disse enzymer hovedsagelig optræder. Redegøre for de ændringer i stofskiftet der er en følge af: a) Stress. b) Etanolomsætning. c) Fedme. d) Diabetes type 1 og type 2. Forklare forskellen mellem type 1 og type 2 diabetes. Forklare de typisk tilgrundliggende årsager til at de 2 typer diabetes kommer til udtryk. Forklare sammenhænge mellem fedme, insulinresistens og type 2 diabetes. Angive at type 2 diabetes ofte er en manifestation af et meget bredere underliggende fænomen det metaboliske syndrom omfattende: glukose intolerance, hyperinsulinæmi, dyslipidæmi, hypertension, visceral fedme, hyperkoagulabilitet og mikroalbuminuria. Forklare glykeringer (glycations) begrundet i høje vedvarende glukosekoncentrationer i blodet. Angive den rolle det antages kolesterol spiller i udviklingen af atherosclerosis. Gør rede for kroppens kolesterolhomeostase. Gør rede for insulins betydning for triglyceridmetabolisme. Angive at hyperkolesterolemia kan behandles med: Kostomlægning, motion, statiner og anionbyttere. Redegøre for hovedtræk i patogenese ved diabetes mellitus type 1 og type 2. Redegøre for diabetisk ketoacidose. Angive kroniske diabetiske komplikationer fra kredsløb (øjne, perifert kredsløb, nyrer) og nervesystem. Forklare hvordan diabetes mellitus kan behandles herunder angive at man ved passende livsstilsændring, typisk ved at motionere og omlægge kosten, kan bringe sig ud af det metaboliske syndrom. Gøre rede for motions betydning for forebyggelse af samt helbredelse for type 2 diabetes. Hypothalamus og hypofyse samt den endokrine regulering af vaekst Hypothalamus redegøre for strukturel og funktionel relation til hypofysen: neurale forbindelser; eminentia mediana; portal cirkulation i hovedtræk beskrive den kemiske struktur og redegøre for funktion af de hypothalamiske hypofysiotrope hormoner: corticotropin-releasing hormone (CRH), thyreotropin-releasing hormone (TRH), væksthormon-releasing hormon (GHRH), væksthormon-hæmmende hormon [somatotropin release inhibiting factor (SRIF), somatostatin], gonadotropin releasing hormone [GnRH, luteiniserende hormon releasing hormon (LHRH)], dopamin (prolaktin-inhiberende hormon) Hypofysen
diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af hypofysen Hypofysens hormoner; baglapppen redegøre for vasopressins og oxytocins biosyntese, neuronal transport og sekretion redegøre for virkninger af vasopressin; vasopressin-receptorer på glat muskulatur og nyretubuli; styring af sekretion, osmotisk stimulering, betydningen af plasmavolumen og blodtryk Hypofysens hormoner; mellemlappen beskriv proopiomelanocorticotropin (POMC) og dets differentielle processering i forlap og mellemlap (ACTH og alpha-msh-dannelse) redegøre kort for betydningen af -melanocyt-stimulerende hormon ( -MSH) for pigmentering Hypofysens hormoner; forlappen i hovedtræk beskrive den kemiske struktur af adrenocortikotropt hormon (corticotropin, ACTH), thyreoidea-stimulerende hormon (thyreotropin, TSH), luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH), prolaktin (PRL) og væksthormon (GH) redegøre i hovedtræk for adrenocortikotropt hormons sekretion, hypothalamiske regulering (CRH) og virkninger på binyrebarken samt virkningsmekanisme redegøre i hovedtræk for thyreoidea-stimulerende hormons sekretion, hypothalamisk regulering (TRH) og virkninger på gl. thyreoidea samt virkningsmekanisme redegøre i hovedtræk for gonadotropinernes (FSH, LH) hypothalamisk regulering (GnRH) og virkninger: follikeludvikling, luteinisering; virkning på Sertoli og Leydig celler, spermatogenese beskrive sekretion af prolaktin, ved stress, graviditet, diegivning Regulering af vaekst redegøre i hovedtræk for væksthormonets biosyntese; sekretion, hypothalamisk regulering (GHRH og SRIF), virkninger samt virkningsmekanisme redegøre for betydningen af insulin-lignende vækstfaktorer (IGF-I og IGF-II) og deres bindingsproteiner i regulering af vækst redegøre for andre hormoners betydning for vækst: thyreoidea-hormon, kønshormoner, kortisol og insulin redegøre for ernæringens betydning for vækst og for vækstperioder, beskrive dværgvækst, hypofysær kæmpevækst, akromegali Gl. thyreoidea og jod-stofskiftet diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af gl. thyreoidea beskrive gl. thyreoideas form, størrelse, konsistens, opdeling og struktur samt topografi og relationer, arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning angive gl. thyreoideas udvikling redegøre for syntesen af thyroxin og trijodthyronin, reverse T3; betydningen af thyroglobulin redegøre for jod-stofskiftet, jodkoncentreringsmekanismen, peroxidasereaktionen, endocytose af colloid, deiodering redegøre for transporten i plasma, herunder proteinbundet jod versus frit thyreoideahormon, betydningen af albumin, thyroxin-bindende præalbumin (TBPA) og thyroxin-bindende globulin (TBG) beskrive metabolisme af thyreoideahormon, herunder konvertering af thyroxin til trijodthyronin og reverse T3 i perifere væv redegøre for regulering af thyreoideahormonsekretion, TSH, struktur, aktivitet, effekter på thyreoidea, feed-back-regulering
redegøre for effekten af thyroideahormoner, virkningsmekanisme, den kalorigene virkning, virkninger på nervesystemet, virkninger på hjerte- og kredsløb, skeletmuskulatur, katecholaminer, kulhydrat- og protein- og kolesterol-metabolisme og på vækst og udvikling beskrive for gl. thyreoideas klinik: undersøgelsemetoder baseret på fysiologiske principper, hyperog hypothyreoidisme, myxødem, kretinisme, struma, jodmangel, autoimmun thyreoidea sygdom Binyrerne beskrive gll. suprarenales (form, størrelse, konsistens, opdeling og struktur samt topografi og relationer, arterieforsyning, vene- og lymfedraenage samt nerveforsyning) angive udviklingen af henholdsvis bark og marv diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af gl. suprarenalis Barken redegøre for binyrebarkens mikroskopiske struktur i relation til produktion af de forskellige steroidhormoner redegøre for de vigtigste produkter: mineralocorticoidet aldosteron, glucocorticoiderne cortisol/corticosteron, androgenet dehydroepiandrosteron redegøre for betydningen af binyrernes kønshormonsekretion og følgerne af hypersekretion (virilisering) redegøre for struktur og biosyntese i hovedtræk, herunder de involverede nøgleenzymer; regulering af biosyntese og sekretion, ACTH's og angiotensin II's rolle redegøre i hovedtræk for enzymdefekters kliniske betydning redegøre i hovedtræk for transport, omsætning og udskillelse af binyrebark-hormonerne, herunder for cortisol-bindende globulin (CBG) redegøre for virkningen af binyrebarkhormoner: virkningsmekanisme, virkning på kulhydrat-, protein og fedtstofskifte, antidiabetisk virkning, permissiv virkning; relation til stress redegøre i hovedtræk for de farmakologiske virkninger af glukokortikoider: Cushings syndrom, antiinflammatoriske og anti-allergiske virkninger; atrofi og osteoporose beskriv Addisons sygdom og angive patogenese redegøre for sekretionen af aldosteron, betydningen af, angiotensin/renin systemet, virkning af elektrolytter, ACTH redegøre for virkningerne af mineralocorticoiderne, herunder på nyrernes reabsorption af Na + og ekskretion af K + Marven redegøre i hovedtræk for kemisk struktur og biosyntese af adrenalin (epinephrine) og noradrenalin (norepinephrine) redegøre for regulering af sekretion, relation til sympatikus redegøre for virkninger af cirkulerende katekolaminer på stofskiftet (især ved hypoglykæmiske tilstande), andre endokrine kirtler (insulin, glukagon) og kredsløbet redegøre i hovedtræk for receptorerne: α-1, α-2, β-1 og β-2 Hormonal regulering af kalcium- og fosfat-stofskiftet redegøre for betydningen af en reguleret ekstracellulær kalciumkoncentration, herunder proteinbinding af Ca 2+ i plasma og betydningen af ph for plasma-ca 2+ ; hypocalcæmisk tetani redegøre for organismens kalcium- og fosfat-depoter og deres omsætning angive koncentrationer af kalcium i forskellige væv og væskefaser redegøre for knoglevævets dynamik: osteoblaster, osteocytter og osteoclaster; knoglernes remodellering
redegøre for omsætningen af kalcium og fosfat i mave-tarmkanal og nyre beskrive knoglesygdommene: osteoporose, osteomalaci, engelsk syge (rachitis) og deres relation til den hormonale regulering af calcium- og fosfat-stofskiftet Vitamin D og hydroxycholecalciferoler redegøre for struktur, forstadier, biosyntese, regulering af produktion redegøre for virkningsmekanisme; virkninger på kalcium-absorption, -reabsorption og - mobilisering Parathyreoideahormon (PTH) beskrive gll.parathyreoideae form, størrelse, konsistens, opdeling og struktur samt topografi og relationer, arterieforsyning, vene- og lymfedraenage samt nerveforsyning angive udviklingen af gll. parathyreoideae diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af gl. parathyreoidea, redegøre for syntese, sekretion af parathyreoideahormon og dets relation til koncentrationen af kalcium i plasma redegøre for virkninger af PTH på knogle, nyre og mave-tarmkanal Calcitonin redegøre for cellulær oprindelse, struktur og sekretion; relation til koncentrationen af kalcium i plasma; virkninger Nyrer, hjerte Renin-angiotensin-systemet beskrive renin-angiotensin-aldosteron-systemet, inklusive converting enzyme angive virkningen af angiotensin II redegøre for det juxtaglomerulære apparat samt reguleringen af reninsekretionen, herunder systemets betydning for klinisk hypertension Erythropoietin redegøre for erythropoietins struktur og funktion, sekretion og sekretionskontrol Atrialt natriuretisk peptid, ANP beskrive hjertet som et endokrint organ (dannelse af ANP). redegøre i hovedtræk for struktur og virkninger af ANP Reproduktion Mandlige og kvindelige indre og ydre genitalia beskrive organerne, kirtler og udførselsgange samt kort gøre rede for deres funktion beskrive organernes topografi, relationer, peritonealforhold, fixation, bindevævsrum, muskler og fascier beskrive arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt sympatiske, parasympatiske, somatiske og sensoriske innervation navngive dele af de indifferente eksterne genitalia som findes hos begge køn, og beskrive hvorledes disse udvikles til de eksterne genitalia masculina og feminina beskrive kønscellernes vej fra gonaderne og via udførselsgangene navngive de interne genitalia og rudimentære vedhæng/rester, der udvikles fra ductus mesonephricus (Wolffske gang) eller ductus paramesonephricus (Mullerske gang) hos begge køn redegøre for den kliniske betydning af excavatio rectouterina (fossa Douglassi) beskrive de vigtigste udviklingsanomalier hos begge køn (retentio testis, ectopia testis, hypospadi og epispadi hos mænd, uterus og vagina abnormaliteter hos kvinder
beskrive exploratio vaginalis Perineum kunne beskrive opbygningen af diaphragma urogenitale og diaphragma pelvis hos begge køn herunder muskler, fascier arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning kunne afgrænse fossa ischioanalis og angive dennes indhold kunne beskrive gl. vestibularis major resp. gl. bulbourethralis Testikelfunktionen diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af testis, diagnosticere og beskrive den mikroskopiske opbygning af de fraførende sædveje (epididymis, ductus deferens, urethra) og de accessoriske kønskirtler og penis redegøre for spermatogenese, herunder kunne navngive de forskellige udviklingsstadier af spermiet og hvorledes de er relateret til Sertolicellerne, hormonal regulering af spermatogenese; semens sammensætning, betydning af prostaglandin-indholdet; redegøre for erektions- og ejakulationsmekanismen redegøre for betydningen i testikelfunktion af androgen-binding protein (ABP), inhibin, steroid feedback beskrive kryptorkisme, hypogonadisme, testikulær feminisation, virkning af tidlig kastration, anabole steroider og misbrug redegøre for testosterons biosyntese i hovedtræk; sekretion, transport og omsætning; virkninger: sekundære kønskarakterer, anaboliske effekter, gametogenesen, virkningsmekanisme; østrogen produktion, betydningen af aromatase redegøre for hypothalamus-hypofyse-gonade aksen i testosteronsekretionens regulering Ovariefunktionen beskrive ovariets mikroskopiske opbygning redegøre for ovariernes cyklus; ægcellens udvikling samt de forskellige follikelstadier diagnosticere og beskrive æggelederens og uterus bygning redegøre for den uterine cyklus/menstruationscyklus; herunder endometriets strukturelle og funktionelle ændringer redegøre for cervix, vaginas og brysternes cyklus, herunder at diagnosticere udskrab fra menstruationscyclus 3 perioder redegøre for hormonale ændringer i forbindelse med menstruationscyklus: progesteron, østradiol, inhibin, LH, FSH redegøre for østrogenernes biosyntese i hovedtræk, samspillet mellem theca interna og granulosaceller; virkninger på genitalia, bryster, adfærd, sekundære kønskarakterer, vand og salt, metabolisme redegøre for progesterons biosyntese i hovedtræk, virkninger på uterus, bryst og feed-back på hypothalamus/hypofyse redegøre for styringen af ovariefunktionen, hypothalamisk kontrol, feedback; angive effekten af excessiv fysisk træning, anorexia nervosa på ovariefunktionen redegøre for hormonelle forhold ved menopause, herunder substitutionsterapi beskrive hovedtræk af de kvindelige kønsorganers endokrine klinik: anovulatoriske cykler, amenorré, blødningsforstyrrelser, hormonelt betinget sterilitet Graviditet, befrugtning og implantation redegøre for fertilisering, tubal transport og implantation redegøre for virkningsmekanismer for antikonception, mekanisk og hormonal (syntetiske østrogener og gestagener)
angive betydningen af corpus luteums produktion af progesteron og østrogen for graviditetens bevarelse beskrive udviklingen af fosterhinder og placenta redegøre for placentas funktion i stofudveksling mellem mor og foster, herunder redegørelse for placentabarrierens bygning i første og sidste del af graviditeten redegøre for placentas produktion af choriongonadotropin (hcg), progesteron og østrogen samt sekretionen af humant placental lactogen (hpl) [humant chorion somatomammotropin (hcs)] redegøre for graviditetsdiagnosen redegøre for fosterets kredsløb Fødsel og diegivning beskrive fødselskanalens opbygning beskrive hovedtræk i en normal fødsel redegøre for hormonale forhold, herunder at østrogener øger myometriets indhold af oxytocinreceptorer og derved øger uterinmuskulaturens følsomhed for oxytocin redegøre for oxytocinsekretionens regulering under fødselsforløbet angive prostaglandiners rolle under fødselsforløbet angive virkningen af relaxin på led, symfyse og uterus og dermed relaxins rolle i graviditeten og ved fødslen angive bækkenbundens betydning for kontinens i relation til fødsel angive østrogens og progesterons betydning for mælkekirtlernes udvikling angive prolaktins og oxytocins betydning for laktationen angive betydningen af en fortsat diegivning for opretholdelsen af prolaktinsekretionen og dermed for bevarelsen af mælkesekretionen Pubertet redegøre for hormonelle forhold i hovedtræk, herunder udviklingen af hypothalamus-hypofysegonade aksen LEGEMSVÆSKERNES FYSIOLOGI, NYRENS FUNKTION Legemets Væskefaser Volumina og sammensætning angive størrelsen (absolut og i % af legemsvægten) af totalvand, intracellulært vand, ekstracellulært vand, plasmavand og interstitielt vand angive omtrentligt indhold (mmol) af natrium, kalium og kalcium i organismen angive eksistensen af let og svært mobiliserbare delmængder (pools) af natrium, kalium, kalcium og magnesium angive ekstracellulærvæskens, intracellulærvæskens og plasmavandfasens sammensætning med hensyn til osmolaritet samt koncentration af natrium- og kaliumioner angive koncentrationen af kalcium-, klorid-, bikarbonat-, og fosfationer samt protein i plasma redegøre for proteinernes bidrag til væskefasernes osmotiske koncentration definere osmolalitet, osmolaritet og tonicitet Metoder, hvormed man kan måle væskefasernes volumina redegøre for indikatorfortyndingsprincippet i almindelighed herunder fejlkilder angive eksempler på indikatorstoffer, som kan anvendes til måling af væskefasers volumen redegøre for krav til indikatorstoffer for at disse kan anvendes til måling af de forskellige væskefasers volumen
Omsætning og forstyrrelser med relation til legemets væskefaser angive størrelsesordenen af den normale daglige indtagelse af vand, natrium, kalium og kalcium angive størrelsesordenen af den normale daglige udskillelse af vand med respirationsluft,sved, fæces og urin angive størrelsesordenen af den daglige vand- og natriumtransport over gastrointestinalkanalens slimhinder redegøre for de ændringer, der indtræder i væskefasernes volumen og sammensætning, når man tænker sig ekstracellulærvolumet øget (f.eks. ved infusion) med en i forhold til plasma a) isosmolær opløsning (natrium, glukose, blod), b) hyperosmolær opløsning (natrium, glukose) eller c) hypoosmolær opløsning (natrium, glukose) redegøre for de ændringer, der indtræder i væskefasernes volumen og sammensætning, når ekstracellulærvolumenet tænkes formindsket ved tab af en i forhold til plasma a) isosmolær væske, b) hyperosmolær eller c) hypoosmolær væske angive eksempler på kliniske tilstande, hvor oven for anførte ændringer optræder redegøre for at plasma-natriumkoncentrationen som regel kan vurdering af væskefasernes osmolære koncentration redegøre for ændringer i hæmatokritværdi og plasmaproteinkoncentrationen i forbindelse med blodtab Nyrerne og urinveje Makroskopisk struktur af nyrer og urinveje kunne navngive organerne i urinvejssystemet kunne beskrive organernes størrelse, konsistens, opdeling og størrelse kunne beskrive overfladeprojektioner, topografi, relationer, peritonealforhold, nyrelogen, fedtkapsel og nyrens fibrøse kapsel kunne beskrive arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning kunne bekrive forløbet af blod, filtrat (præurin) og urin igennem nyrerne, samt igennem urinlederne, urinblæren og urinrøret kunne beskrive de snævre steder i de fraførende urinveje, hvor sten kan sætte sig fast og hvor "referred" pain føles kunne beskrive udviklingen af urinvejssystemet (nyre, pelvis, vesica urinaria, urinrør) samt de vigtigste udviklingsanomalier De fraførende urinvejes struktur og funktion diagnosticere (lysmikroskopisk) og beskrive bygningen af urinvejene kunne redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter) Nyrens struktur beskrive opbygningen af nefronet og samlerørssystemet og disses lokalisation i bark og marv og forskelle mellem et superficielt og et juxtamedullært nefron diagnosticere (lysmikroskopisk) de enkelte afsnit af nefronet, samlerør og juxtaglomerulære celler beskrive glomerulus opbygning, herunder glomerulusmembranens ultrastruktur, mesangialcellerne beskrive det juxtaglomerulære apparat beskrive opbygningen af nyrens blodkarsystem angive, at nyren er sympatisk innerveret med fibre til såvel blodkar som tubuli
Urinens sammensætning angive omtrentlige værdier for normal daglig renal udskillelse af vand, Na +, K +, urinstof og glukose angive inden for hvilke grænser urinens osmolaritet kan variere angive hvilke solutter, der bidrager væsentligst til urinens osmotiske koncentration Nyrernes funktioner angive, at nyrerne har betydning for - reguleringen af organismens indhold af vand og salte samt middelblodtryk - udskillelse af affalds- og fremmedstoffer - neutralitetsreguleringen - erytropoiesen gennem dannelsen af erytropoietin - dannelse af 1,25-dihydroxycholecalciferol. Definitioner definere et stofs renale plasmaclearance definere begreberne osmolær clearance og (positiv eller negativ) fritvandsclearance definere ekskretions- og reabsorptionsfraktionen definere den tubulære passagefraktion definere plasmaekstraktionsfraktionen definere filtrationsfraktionen Stoftransporten i nyrerne som helhed opstille massebevarelsesprincippet for udskillelseshastigheden i urinen af stoffer, der filtreres, reabsorberes og/eller secerneres angive, at urinens dannelse finder sted ved tubulær viderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma redegøre for det glomerulære ultrafiltrats sammensætning i forhold til plasma definere begreberne tubulær reabsorption og tubulær sekretion angive, at såvel reabsorption som sekretion kan være aktive eller passive processer redegøre for, hvad man kan vurdere ud fra kendskabet til et stofs renale plasma clearance og ekskretionsfraktion redegøre for, hvilke principielle krav, man må stille til et stof, for at dets clearance kan tages som mål for den glomerulære filtrationshastighed redegøre for, at inulin- og endogen kreatinin-clearance kan anvendes som mål for den glomerulære filtrationshastighed redegøre for den praktiske fremgangsmåde ved bestemmelse af plasmaclearance for inulin og 51 Cr- EDTA angive størrelsen af den glomerulære filtrationshastighed (GFR), dens fysiologiske variationsbredde, og dens variation med alderen definere begreberne T max, splay og renal tærskel redegøre for, hvorledes inulin, glukose og paraaminohippursyre behandles i nyrerne, herunder for sammenhængen mellem arteriel plamakoncentration og filtreret, transtubulært transporteret og udskilt mængde per tidsenhed redegøre for clearance som funktion af plasmakoncentrationen for de anførte tre stoffer Nyrernes hydro- og hæmodynamik redegøre for de kræfter, der er bestemmende for den glomerulære filtrationshastighed
definere det glomerulære propulsionstryk og nettofiltrationstrykket angive, at størsteparten af den hydrodynamiske modstand i nefronet er lokaliseret distalt for den proksimale tubulus redegøre for de faktorer, der bestemmer det hydrostatiske tryk i de proksimale tubuli redegøre for autoreguleringen af den renale gennemblødning, herunder den tubulo-glomerulære feed-back mekanisme redegøre for metoder til måling af nyrernes gennemblødning angive størrelsen af nyrernes gennembløding og perfusionskoefficient (ml blod (min g væv) -1 angive, at nyremarvens perfusionskoefficient er mindre end barkens angive størrelsesordenen af nyrernes udnytning af O 2 Proksimal stoftransport angive, at i proksimale tubuli reabsorberes ca. 3/4 af ultrafiltratets volumen ved isosmotisk transport angive, på hvilke punkter sammensætningen af tubulusvæsken ved udløbet fra de proksimale tubuli afviger væsentligt fra sammensætningen af det glomerulære ultrafiltrat angive, at den proksimale reabsorptionshastighed er under indflydelse af såvel neurale som humorale faktorer beskrive de epitheliale transportmekanisme for Na, K, Cl, HCO3, fosfat, vand, glukose, aminosyrer, og PAH, angive, at der foruden den transcellulære transport beskrevet ovenfor foregår en paracellulær transport redegøre for de proksimale tubulis rolle ved osmotisk diurese Distal stoftransport redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen, herunder for betydningen af Henles slynge og nyremarvens særlige forhold med hensyn til gennemblødning og osmotisk koncentration redegøre for reabsorptionen af NaCI i Henle-slyngens tykke ascenderende segment redegøre for reabsorptionen af NaCl i distale (convolute) tubuli redegøre for urinstofs betydning for opretholdelsen af en osmotisk gradient mod papilspidsen i indre marvzone redegøre for vasopressins renale virkninger redegøre for aldosteron-påvirkelige kationtransporter i de distale tubulussegmenter redegøre for faktorer af betydning for den distale K + -sekretion angive, hvorledes syreudskillelsesmekanismen påvirkes af organismens syre-baseforhold og K + - status. angive at reguleringen af udskillelsen af Na +, K +, H + og Ca 2+ især foregår i distale tubuli og corticale del af samlerørene Nyrernes regulatoriske funktion redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion) redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na + og K + redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat angive virkningen af muskelarbejde på den renale gennemblødning,
Skal kunne identificere følgende strukturer på anatomiske præparater Urinveje: ren, cortex, medulla, columna renalis, pyramide, calyx minor et major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra Genitalia og bækkenbund: fossa Douglassi, uterus, lig. teres uteri, lig. latum uteri, lig. ovarii proprium, tuba uterina, ovarium, lig. suspensorium ovarii, mesosalpinx, mesovarium, cervix uteri, lig. cardinale, vagina, portio vaginalis, fornix vaginae, prostata, ductus deferens, vesicula seminalis, parametrium, diaphragma pelvis (m. levator ani, m. coccygeus), diaphragma urogenitale med tilhørende muskler og fascier, canalis pudendalis, a. og v. pudenda interna med grene, n. pundendus med grene, testis, epididymis, corpus spongiosum, corpora cavernosa, glans penis, preputium. Skal kunne identificere følgende strukturer på røntgenbilleder og scanninger urinvejssystemets forskellige dele fremstillet ved intravenøs urografi, pyelografi og urethrografi uterus og tuba uterina ved hysterosalpingografi a.og v. iliaca interna og de større grene herfra nyrerne på CT- og MR-scanninger Neutralitetsregulering og syre/base-balance Generel syre/base fysiologi definere begreberne syre, base, syrers dissociationskonstant, ph og buffer anføre metaboliske processer, der danner eller forbruger hydrogenioner og forklare hvorfor kroppen udsættes for en netto-syretilførsel på en blandet diæt angive buffersystemer i celler, ekstracellulærvæsken, knogle og urin anvende Henderson-Hasselbalch-ligningen til beregning af de indgående størrelser Speciel syre/base fysiologi definere begreberne plasma-ph, (aktuelt) plasma-bikarbonat, buffer-base, normal buffer-base, base excess angive blodets buffersystemer: bikarbonatsystemet, fosfat, protein, hæmoglobin redegøre for hæmoglobinets og bikarbonatsystemets særlige bufferegenskaber redegøre for opretholdelse af det intracellulære ph og for transporten af H + over plasmamembranen redegøre for det respiratoriske respons på en forøgelse eller nedsættelse af arteriel plasma-ph eller Pco 2 redegør for de 3 processer, der involveret i renal acidifikation: reabsorption af filtreret bikarbonat, udskillelse af titrerbare syrer og udskillelse af NH 4 + skitsere celle-modeller og indikere, hvor de ovenstående 3 processer finder sted langs nefronet og hvilke af disse, der fører til nydannelse af bikarbonat beskrive hvordan ændringer i: intracellulært ph, arterielt Pco 2, karbonanhydraseaktiviteten, natrium reabsorption, plasma kalium koncentration og plasma aldosteron niveauet påvirker den renale udskillelse af H + anføre 4 simple syre/base forstyrrelser, og for hver af disse redegøre for/anføre: primær defekt; almindelige årsager; ændring i arteriel blodkemi; bufferreaktioner; respiratorisk og renal kompensation/korrektion (hel eller delvis) kunne identificere type af syre/base forstyrrelse (simple eller blandede) på basis af syre/base data og en patient historie kunne skelne mellem forøget og normalt anion gap ved metaboliske acidoser kunne skelne mellem forøget og nedsat ECV ved metaboliske alkaloser kunne skelne mellem akutte og kroniske respiratoriske forstyrrelser
Farmakologi Lægemidlers skæbne i organismen; Absorption og fordeling redegøre for transportmekanismer for molekylers passage af cellemembraner, og redegøre for faktorer, der har betydning for passiv diffusion af lægemidler over cellemembraner angive de særlige passageforhold, der gælder for blod-hjernebarrieren og blod-placentabarrieren redegøre for phs indflydelse på passiv diffusion kort redegøre for principper for lægemidlers fordeling i organismen redegøre for proteinbinding til albumin, α 1 -globulin og surt glykoprotein redegøre for de væsentligste administrationsveje for lægemidler: peroral, sublingual, rektal, parenteral samt absorption via slimhinder, hud og lunger. Lægemidlers skæbne i organismen; Farmakokinetik definere begrebet farmakokinetik definere 0. og 1. ordens kinetik redegøre for at biotransformation kan beskrives ved hjælp af Michaelis-Menten kinetik definere parametrene clearance (CL), fordelingsvolumen (V), eliminationskonstant (k) og halveringstid (t1/2), angive beregningsmetoder, samt redegøre for den indbyrdes sammenhæng imellem de fire parametre kende til principperne i to kompartment-modellen definere absorptionshastighedskonstanten (k a ) redegøre for hvorledes absorptionshastigheden ændres som funktion af ændringer i mængden af lægemiddel på absorptionsstedet redergøre for hvorledes eliminationshastigheden ændres som funktion af ændringer i mængden af lægemiddel i kroppen definere biotilgængelighed og absorptionsfraktion, F. kende principperne for beregning af førstepassage metabolisme definere et lægemiddels steady-state koncentration ved gentagen dosering (intravenøs infusion, refrakte intravenøse og perorale doser) kunne gøre rede for hvilke parametre, der har betydning for størrelsen og tiden til opnåelse af steady-state kunne redegøre for begrebet støddosis kunne definere dosisafhængig kinetik samt kende til årsager hertil. Lægemidlers elimination; Biotransformation definere begreberne elimination, udskillelse/ekskretion og biotransformation/metabolisme redegøre for inddelingen af biotransformation i fase I-processer (oxidation, reduktion, hydrolyse) og fase II-processer (konjugering) redegøre for CYP enzymernes rolle i oxidation af lægemidler redegøre for lokalisation og karakteristika (opbygning, substratspecificitet) ved cytokrom P 450 (CYP) enzymsystemet kende til principperne for inddeling af CYP enzymerne i familier og subfamilier på baggrund af deres aminosyresammensætning kunne anføre de seks vigtigste lægemiddelmetaboliserende CYP enzymer, CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 og CYP3A4 redegøre for fase II-reaktionerne glukuronidering og N-acetylering redegøre for begreberne prodrugs og aktive metabolitter redegøre for principperne ved paracetamolforgiftning redegøre for principperne for inhibition og induktion af CYP enzymer
Lægemidlers elimination; Renal ekskretion redegøre for glomerulær filtration, aktiv tubulær sekretion og passiv tubulær reabsorption ved renal ekskretion af lægemidler redegøre for ph og urinflows betydning for den passive reabsorption af lægemidler definere renal clearance (CL R ), den glomerulære filtrationsclearance CL filt,samt kunne give en vurdering af, hvilke processer der er involveret i et lægemiddels behandling i nyrerne Lægemidlers elimination; Individualisering kunne definere det terepeutiske indeks samt angive dettes betydning for at individualisere dosis angive årsager til inter- og intraindividuel variation i lægemiddelelimination Lægemiddelinteraktioner Definér lægemiddelinteraktioner Redegør for de vigtigste former for farmakodynamiske og farmakokinetiske interaktioner Redegør for faktorer og mekanismer, der gør, at en interaktion kan få klinisk betydning Have kendskab til, hvordan interaktioner undgås Farmakogenetik definere begrebet farmakogenetik definere begrebet gentisk polymorfi og redegøre for inddelingen af befolkningen langsomt og hurtigt metaboliserende individer mht. lægemiddelmetabolisme kende til principperne i fænotype- og genotypetest til adskillelse af hurtige og langsomme metaboliserende individer redegøre for kliniske konsekvenser af genetisk polymorfi i biotransformationen af lægemidler redegøre for hvilke forholdsregler der må træffes ved behandlingen med lægemidler (herunder prodrugs), der metaboliseres af polymorfe enzymer Dopamintransmission redegøre for lokalisationen af dopamin (DA) og dopaminreceptorer angiv i hovedtræk syntese og omsætning af dopamin kende til inddeling af dopaminreceptorer i subtyper vide at dopaminreceptorer tilhører den store G protein koblede receptor familie og kende til det primære transduktionssystem redegøre for farmakas forskellige angrebspunkter i dopaminsystemet (syntese, nedbrydning, frisætning, genoptagelse samt kende til farmakaeksempler (enzymhæmmere, MAO-hæmmere, genoptagshæmmere) kende til eksempler på dopaminagonister (visse antiparkinsonmidler) og dopamin antagonister (antipsykotiske stoffer) Serotonin transmission og receptorer redegøre for lokalisationen af serotonin (5-HT) og serotoninreceptorer kort kunne redegøre for syntese og omsætning af serotonin redegøre for farmakas forskellige angrebspunkter i 5-HT syntese og omsætning samt kende til farmakaeksempler (5-HT forstadier, genoptagshæmmere, MAO-hæmmere) redegøre for 5-HTs virkemåde, virkningssteder samt virkninger på organismen kende til inddelingen af 5-HT receptorer i hovedklasser og subtyper have kendskab til 5-HT 1, 5-HT 2 og 5-HT 3 agonister og antagonister Histamin og antihistaminer (H1) kende til dannelsen af histamin, dets lokalisation og de forskellige typer histaminreceptorer
redegøre for histamins virkninger som mediator ved inflammation, specielt den allergiske type I reaktion og i forbindelse med sekretionsprocesser redegøre for H1-antihistaminernes virkningsmekanisme, effekt og terapeutiske anvendelse, specielt ved allergiske sygdomme angive at antihistaminerne i varierende grad påvirker andre receptorer (muskarine, serotonerge, dopaminerge og adrenerge) førende til bivirkninger (mundtørhed, akkomodationsforstyrrelser, sedation) angive at antihistaminerne kan inddeles efter deres sedative effekt angive at visse antihistaminer (f.eks. terfenadin) kan medføre risiko for kardielle arytmier ved påvirkning af kaliumkanaler i hjertets ledningssystem redegøre i hovedtræk for antihistamineres farmakokinetik og hepatiske metabolisme (CYP3A4, CYP2D6, mulighed for interaktioner) Peptider og aminosyrer som mediatorer redegøre i hovedtræk for plasmakininernes fysiologiske virkninger og patofysiologiske betydning ved inflammation redegøre for angiotensisn IIs fysiologiske virkninger samt for mulighederne for at påvirke reninangiotensin systemet farmakologisk (ACE-hæmning, receptorblokade) redegøre for oxytocins og vasopressins fysiologiske virkninger (glat muskulatur, antidiurese, uterinmuskulatur, laktation) kende til syntetiske analoger (desmopressin, felypressin) og deres terapeutiske anvendelse (diabetes insipidus, vasokonstriktion) kende til eksempler på andre peptider, der forekommer lokalt i vævene (f.eks. tarmen) og i CNS, og som har neurotransmitterfunktion (vasoaktivt intestinalt peptid (VIP), substans P) kende til endoteliner, der bl.a. dannes i endotelceller og virker på glat muskulatur (kontraktion, vasokonstriktion) kende til at aminosyrerne glutamat, aspartat, glycin og gamma-aminosmørsyre (GABA) fungerer som neurotransmittere Smerter definere begrebet smerte kende inddelingen i akutte og kroniske smerter, samt underinddelingen af de kroniske smerter i nociceptive og neurogene kende til at det smertemodulerende system påvirkes af opioider, gamma-aminosmørsyre (GABA) og biogene aminer (serotonin og noradrenalin) kende endogene opioidpeptider (enkefaliner, endorfiner, dynorfin), som formodes at have smertemodulerende betydning kende opdelingen af opioidreceptorer (my, delta, kappa) og vide at morfin er en typisk myagonist beskriv opioidernes virkningsmekanisme Prostaglandiner angive eicosanoiders kemiske opbygning have kendskab til syntesevejen for prostaglandiner, thromboxan og leukotriener angive nomenklatur for prostaglandiner, thromboxan og leukotriener angive angrebspunkter for farmaka som hæmmer eicosanoiders biosyntese angive at eicosanoider er stoffer som primært virker parakrint og autokrint redegøre for de vigtigste effekter af prostaglandiner, thromboxan og leukotriener i organismen angive vigtige eksempler på klinisk anvendelse af prostaglandiner
Toksikologi Den studerende skal opnå viden og forståelse af nedennævnte temaer og problemstillinger ved at kunne: Toksikokinetik redegøre for hvad der har betydning for absorptionen efter oral, pulmonær samt dermal eksponering definere intern versus ekstern dosis redegøre for de væsentligste transportmekanismer for toksiske stoffer redegøre for hvad der har betydning for fordelingen af kemiske stoffer i organismen redegøre for hvordan kemiske stoffer oftest metaboliseres (fase I og fase II reaktioner), herunder også mulig aktivering af protoksiner og hvad der forstås ved first-pass metabolisme redegøre for de vigtigste eliminationsveje, 1-, 2- og multikompartment modeller, samt enterohepatisk cirkulation definere og eksemplificere målorganer og depotorganer Toksikodynamik redegøre for de vigtigste toksiske mekanismer, herunder lipid peroxidation definere og eksemplificere kritiske organer redegøre og eksemplificere akut toksicitet, kronisk toksicitet, reversibilitet, og latenstid forstå og gøre redefor dosis-respons sammenhænge redegøre for mekanismer og toksiske effekter i relation til: receptormedieret respons, carcinogenicitet, reproduktionstoksikologi neurotoksicitet Individuel sårbarhed redegøre for forskellige årsager (genetiske, konstitutionelle og miljøbetingede) til forskelle i sårbarhed overfor kemiske eksponeringer og hvilken betydning det har for vurdering af risici redegøre for begrebet reservekapacitet og relevante eksempler på dette Biologiske eksponerings-, effekt-, og sårbarhedsmarkører redegøre for hvad der forstås ved de tre nævnte typer af biomarkører, hvad de kan anvendes til og hvilke forudsætninger og begrænsninger man skal tage højde for ved anvendelsen Toksikologisk afprøvning og fastlæggelse af grænseværdier redegøre for principper i hvordan man ekstrapolerer fra dyreforsøg til den human situation og hvilke forudsætninger og begrænsninger der indgår definere lowest observed adverse effect level (LOAEL) og no observed adverse effect level (NOAEL) og vide hvordan de fastlægges redegøre for hvordan man fastsætter tærskelværdier og bruger disse lovgivningsmæssigt, herunder fastlæggelse af Acceptable Daily Intake (ADI), Tolerable Daily Intake (TDI), Provisional Tolerable Weekly Intake (PTWI) og grænseværdier (GV) i arbejdsmiljøet Risikovurdering, risikoopfattelse, risikohåndtering, risikokommunikation redegøre for risikovurderingens enkelte trin og deres usikkerheder gennemføre en basal risikovurdering, herunder skelne mellem farlighed og risiko redegøre for betydningen af og samspillet mellem risikovurdering, risiko-opfattelse, risikohåndtering og risikokommunikation
Udvalgte kemiske stoffers toksikologiske profil