FORSLAG colourbox.dk Vandforsyningsplan 2013-2024 for Aalborg Kommune Vandforsyningsplan September 2013
Udgiver: Stamoplysninger Udgivelse: Sagsnr.: 2012-22787 Dok.nr.: Titel: Foto: Tekst: Vandforsyningsplan 2013-2024 for Aalborg Kommune Colourbox.dk Aalborg Kommune 2
Forord I Aalborg Kommune prioriteres sikker forsyning af rent og urenset drikkevand højt. Dette kræver stor fokus på beskyttelsen af grundvandsressourcen og på forsyningssikkerhed generelt. Beskyttelse af grundvandet kræver ekstra omtanke i Aalborg Kommune, fordi vores grundvand ikke er særlig godt beskyttet fra naturens hånd. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at Aalborg Kommune via indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelsen ønsker at anvende en forebyggelsesstrategi, hvor der skal satses på en helhedsorienteret indsats for, hvorledes vandressourcerne kan beskyttes, og de omgivende arealer anvendes. Et af Byrådets mål i forhold til sikring af grundvandet er, at vandforsyningsplanen og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal anvendes som redskaber for en aktiv grundvandsbeskyttelse. Vandforsyningsplanen fastlægger rammerne for gennemførelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ved at sikre mest muligt samarbejde mellem vandværkerne omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejderne mellem de almene vandforsyningsanlæg i Aalborg Kommune tager ligeledes hånd om at etablere forsyningssikkerhed, således at der opnås det bedst mulige grundlag for, at alle borgere er sikret rent drikkevand. Hermed foreligger forslag til Vandforsyningsplan for 2013-2024 for Aalborg Kommune. Vandforsyningsplanen består af to delrapporter, hhv. Vandforsyningsplan og Vandværker i Aalborg Kommune. Vandforsyningsplan 2013-2024 erstatter Vandforsyningsplan 2009-2020. Planperioden er 12-årig, men byrådet har besluttet, at vandforsyningsplanen skal revideres hvert 4. år. Vandforsyningsplanen har været i offentlig høring fra den 22. maj til 31. juli 2013. De indsigelser, bemærkninger og forslag, der blev fremsat under høringen, vil blive behandlet i byrådet i forbindelse med vedtagelse af den endelige plan. Tommy Eggers Rådmand 3
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 1.1 PLANENS TILBLIVELSE... 5 1.2 STRATEGISK MILJØVURDERING... 5 1.3 DEFINITIONER... 5 2 MÅLSÆTNINGER... 7 2.1 FOKUSOMRÅDER... 7 2.2 KOMMUNALE MILJØ- OG SERVICEMÅL... 8 3 RAMMER OG LOVGRUNDLAG... 15 3.1 ANSVAR... 15 3.2 OPGAVER...16 3.3 KOMMUNENS OVERORDNEDE PLANER...18 4 STATUS FOR VANDFORSYNINGSFORHOLD I AALBORG KOMMUNE... 21 4.1 VANDVÆRKER OG FORSYNINGSSTRUKTUR... 21 4.2 VANDSAMARBEJDER I AALBORG KOMMUNE... 25 4.3 GRUNDVANDSFORHOLD OG VANDKVALITET... 26 4.4 VANDFORBRUG... 29 4.5 STATUS OG OPFØLGNING PÅ VANDFORSYNINGSPLAN 2009-2020... 31 5 VANDFORSYNINGEN FREMOVER I AALBORG KOMMUNE... 38 5.1 FREMTIDIGE FORSYNINGSFORHOLD... 38 5.2 FORSYNINGSSIKKERHED... 39 5.3 RESSOURCEOPGØRELSE... 42 5.4 BEREDSKABSPLANLÆGNING... 44 5.5 VANDVÆRKSKATEGORIER... 45 5.6 GRUNDVANDSBESKYTTELSE... 46 5.7 VANDSAMARBEJDER I AALBORG KOMMUNE... 47 5.8 ORGANISERING AF VANDPLANUDVALG OG UNDERLIGGENDE STRUKTUR... 48 6 ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR MYNDIGHEDSBEHANDLING... 50 6.1 INDVINDINGSTILLADELSER... 50 6.2 KONTROL AF VANDKVALITET... 55 6.3 PRISER OG TAKSTER... 56 6.4 PEJLEPROGRAM... 57 BILAGSOVERSIGT... 58 4
1 Indledning Vandforsyningen i Aalborg Kommune varetages af knap 100 almene vandforsyningsanlæg, herunder Aalborg Forsyning, Vand A/S, den tidligere kommunale vandforsyning, der i 2010 blev omdannet til et 100 % kommunalt ejet aktieselskab. Herudover har ca. 1.500 ejendomme egen vandforsyning. Myndighedsopgaver inden for vandforsyningsområdet varetages af Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, som pr. 1. januar 2014 bliver en del af Miljø- og Energiforvaltningen. Vandforsyningsplanen består af en beskrivelse af rammer og lovgrundlag, en statusredegørelse samt en beskrivelse af de fremtidige forsyningsforhold, kommunale mål m.v. 1.1 Planens tilblivelse Aalborg Kommune har afholdt fællesmøde for alle de almene vandforsyningsanlæg (herefter benævnt vandværker) i kommunen i sommeren 2012, hvor hovedemnerne i vandforsyningsplanen blev gennemgået. Herudover er relevante emner blevet diskuteret på kontaktgruppemøder mellem vandværkerne og Aalborg Kommune, afholdt i efteråret/vinteren 2012. Vandforsyningsplanen er ligeledes blevet behandlet i det rådgivende Vandplanudvalg. Statusoplysninger omkring vandværkerne, eksempelvis vandværkernes forsyningsområde- og opland, vandsalg m.v., har været udsendt til vandværkerne til kommentering forud for offentliggørelse af planudkast. 1.2 Strategisk Miljøvurdering Kommunen har gennemført en screening af vandforsyningsplanen og har vurderet, at planen ikke er omfattet af 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ovenstående vurdering er foretaget med baggrund i, at vandforsyningsplanen er en revision af vandforsyningsplanen fra 2009. Da der blev gennemført en miljøvurdering af Vandforsyningsplan 2009-2020, er der vurderet på, hvorvidt ændringerne i denne vandforsyningsplan kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De identificerede ændringer vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ligeledes gennemført en habitatscreening, der skal vise, om planen kan skade internationale naturbeskyttelsesområder i Aalborg Kommune, og det er vurderet, at den habitatscreening, der blev foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Vandforsyningsplan 2009-2020, fortsat er gældende. 1.3 Definitioner I denne plan vil almene vandforsyningsanlæg med 10 eller flere forbrugere blive benævnt enten som almene vandforsyningsanlæg eller som vandværker. 5
Produktionsværker er ikke i denne plan henregnet under almene vandforsyningsanlæg, men er defineret som værker, der ikke har egne forbrugere, men kun sælger vand til videre distribution. Enkeltindvindere omfatter ejendomme med egen vandforsyning, som forsyner 1-2 husstande. Et ikke-alment vandværk forsyner 3-9 husstande. 6
2 Målsætninger Aalborg Kommunes målsætninger er: at at sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som på land har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. Rent vand Drikkevandet i Aalborg Kommune er grundvand, som ikke behøver at blive renset. Kvaliteten bliver løbende kontrolleret, og vandværkerne sørger for, at vandet ikke står for længe i rørene, af hensyn til vandkvaliteten ved forbrugerne. Sikker forsyning Aalborg Kommune har mange små vandværker, ofte med én kildeplads og 1-2 boringer. En måde at skabe god forsyningssikkerhed til de mindre vandværker på vil ofte være en ledningsforbindelse til et nabovandværk. Aalborg Kommune vil med denne vandforsyningsplan arbejde for et øget samarbejde omkring forsyningssikkerhed mellem vandværkerne. Rimelig pris Vandværkerne skal sikre forbrugerne vand til en rimelig pris. Taksterne skal sikre, at vandværkets indtægter og udgifter balancerer, og at der er råd til vedligeholdelse, reparation, fremtidige investeringer og grundvandsbeskyttelse. Mindre vandspild Vandværkerne skal arbejde for at mindske vandspild ved løbende at vedligeholde ledningsnettet, kontrollere målere, følge vandforbruget og informere forbrugerne om mulighederne for at spare på vandet. 2.1 Fokusområder Denne vandforsyningsplan fører målsætninger og fokusområder fra seneste vandforsyningsplan videre. Det arbejde, der er sat i gang for at realisere målsætningerne, fortsætter i nærværende vandforsyningsplan. FOKUSOMRÅDER Forsyningsstruktur Vandsamarbejde Grundvandsbeskyttelse 7
2.2 Kommunale Miljø- og Servicemål Med Vandforsyningsplan 2013-2024 vedtager Aalborg Kommune to målsætninger samt en række miljø- og servicemål, som bl.a. udspringer af de to overordnede målsætninger. Målene beskrives undervejs i planen, men er ligeledes samlet i dette afsnit. Aalborg Kommune er indforstået med, at vandselskaberne, der er omfattet af Vandsektorloven, skal have mulighed for at få driftsomkostningerne til gennemførelse af de pågældende miljø- og servicemål indregnet i selskabernes prislofter i det eller de år, hvor udgiften afholdes. For at opnå tillæg til prisloftet skal vandselskaberne indberette oplysninger herom til Forsyningssekretariatet, jf. bekendtgørelse nr. 1048 af 29. oktober 2012. Dette sker i forbindelse med den årlige indberetning (pr. 15. april) til brug for fastsættelse af prisloftet for det efterfølgende år. Driftsomkostningerne til gennemførelse af vandforsyningsplanens miljø- og servicemål vil således kunne indgå i prislofterne fra 1. januar 2015. Vandværker, der ikke er omfattet af Vandsektorloven, vil ligeledes få mulighed for at indarbejde udgifterne til gennemførelse af vandforsyningsplanens miljø- og servicemål i deres takster. Nedenfor ses alle målene, og det er beskrevet, hvorvidt det enkelte mål er et miljømål eller servicemål. Vandselskaber, der er underlagt Vandsektorloven, skal sørge for at få Forsyningssekretariatets godkendelse af, at omkostningerne til opfyldelse af målene kan indregnes i deres prisloft som 1:1-udgifter. At omkostningerne kan indregnes i prisloftet som 1:1-udgifter betyder, at vandselskabet kan opkræve de nødvendige midler ved forbrugerne til at gennemføre målene. Servicemål Forøget forsyningssikkerhed Aalborg Kommune har en målsætning om høj forsyningssikkerhed til alle borgere i kommunen. Derfor er der også i denne vandforsyningsplan stort fokus på netop forsyningssikkerhed. I Aalborg-området har alle vandværkerne deltaget i et samarbejde om etablering af et sikkerhedssystem. Arbejdet med sikkerhedssystemet er færdigt, og samarbejdet er ophørt i 2012. Grundet de gode erfaringer med etablering af et sikkerhedssystem i Aalborg-området ønskes de samme principper for forsyningssikkerhed udbredt til resten af kommunen. Nedenstående vises de mål vedrørende forsyningssikkerhed, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som servicemål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målet om forsyningssikkerhed. 8
MÅL: Forøget forsyningssikkerhed ved etablering af sikkerhedssystem. Aktiviteter: Vester Hassing Vandværk, Gandrup Vandværk og Skindbjerg Vandværk skal i samarbejde gennemføre en sammenkobling af vandværkerne, således at disse på forsvarlig vis kan nødforsyne hinanden. Dette skal ske inden udgangen af 2016. Vester Hassing Vandværk, Gandrup Vandværk, Skindbjerg Vandværk, Ulsted Vandværk, Ulsted Ålebæk Vandværk og Gettrup Vandværk skal med professionel bistand udarbejde en detaljeret beskrivelse af sikkerhedssystemet samt en beskrivelse af de konkrete tiltag, der skal gennemføres i tilfælde af nødforsyning af de enkelte vandværker. Dokumentation skal fremsendes inden udgangen af 2016. Der skal ligge en færdig plan for forsyningssikkerhed for Øster Enge Vandværk senest ved udgangen af 2014. Der skal etableres et vandsamarbejde i Nibe-området i henhold til det udarbejdede oplæg, jf. bilag 11 og 12. Vandsamarbejdet skal etableres med det formål at gennemføre opbygningen af et sikkerhedssystem i Nibe-området. Samarbejdet skal etableres inden udgangen af 2014. Aalborg Forsyning, Vand A/S (Nibevandværkerne) skal deltage i vandsamarbejdet. Det forudsættes, at samarbejdet omkring forsyningssikkerhed i Nibe-området forhandles på frivillig basis. Er dette ikke tilfældet, vil Aalborg Kommune benytte de muligheder, der findes i Vandforsyningslovens 48 til at anmode Miljøministeren om at påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg. Inden for vandsamarbejdet i Nibe-området skal det foreliggende oplæg til sikkerhedssystem kvalificeres, og byrådet skal foretage en prioritering af rækkefølgen af projekterne efter indstilling fra vandværksgruppen. Prioriteringen skal fremgå af vandforsyningsplanens bilag 15 og skal revideres årligt. Byrådet fastsætter som led i det kommunale budget såvel størrelsen af vandværkernes bidrag til vandsamarbejdet (kr./m 3 ), som det beløb, der kan udføres projekter for indenfor budgetåret. Servicemål Forbedret vandforsyning til det åbne land Aalborg Kommune har en målsætning om, at alle borgere såvel i by som på land skal have lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet til en rimelig pris. Der har i Aalborg Kommune siden 1992 eksisteret et frivilligt samarbejde om vandforsyning i det åbne land. Knap 40 vandværker deltager i samarbejdet, som etablerer vand- 9
forsyning fra de deltagende vandværker til ejendomme med egen vandforsyning til en rimelig pris. Nedenstående vises det mål vedrørende vandforsyning i det åbne land, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som et servicemål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målet for vandforsyning i det åbne land. MÅL: Bedre mulighed for forbedring af vandkvaliteten hos enkeltindvindere med dårlig vandkvalitet, som ligger i det åbne land. Aktiviteter: - Aalborg Kommune vil med vandforsyningsplanen sikre, at enkeltindvindere med dårlig vandkvalitet får forbedret deres vandkvalitet på økonomisk rimelig vilkår ved tilslutning til vandværk. Dette gælder for enkeltindvindere inden for særligt udpegede projektområder samt andre enkeltindvindere, der får påbud efter Vandforsyningslovens 62 om forbedring af vandkvaliteten. Tilslutning til vandværker skal ske gennem åben land-samarbejdet. Hvis vandværket ikke er medlem af åben land-samarbejdet, er dette vandværk forpligtet til at tilslutte den eller de pågældende enkeltindvindere på samme vilkår som åben landsamarbejdet. - Følgende vandselskaber skal fortsat deltage i samarbejdet om vandforsyning i det åbne land i Aalborg Kommune (åben land-samarbejdet): Aalborg Forsyning, Vand A/S, Andelsselskabet Vejgaard Vandværk, Lindholm Vandværk A.m.b.a. - Ejendomme i projektområderne Dall, Skovstrup-Torderup og Håls med dårlig vandkvalitet skal tilsluttes hhv. Dall Villaby Vandværk, Aalborg Forsyning, Vand A/S og Fjellerad Vandværk. Projekterne gennemføres af åben land-samarbejdet inden udgangen af 2014. Kommunen skal i tæt samarbejde med borgerne i Lundby samt de omkringliggende vandværker udarbejde en plan for, hvordan ejendomme med dårlig vandkvalitet i Lundby fremover får rent drikkevand. Planen skal være udarbejdet inden udgangen af 2016. Alle vandværker i Aalborg Kommune, der ikke indgår i ovennævnte åben landsamarbejde, skal i deres takstblad indarbejde tilsvarende vilkår og takster svarende til åben land-samarbejdets for tilslutning af ejendomme i det åbne land. Dette skal ske inden udgangen af 2016. 10
Miljømål Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse. Nedenstående vises de mål vedrørende grundvandsbeskyttelse, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målene betragtes som miljømål. Under målene beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målene om grundvandsbeskyttelse. MÅL: Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i et grundvandssamarbejde. Aktiviteter: Til opnåelse af målet vedrørende grundvandsbeskyttelse skal vandværkerne i Aalborg Kommune deltage i et grundvandssamarbejde. Som udgangspunkt skal følgende vandværker deltage i følgende samarbejder: o Vandværkerne i Hals-området skal deltage i samarbejde om grundvandsbeskyttelse OSD 17, Hals. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med indsatsplanen for Hals-området. Bidrag til vandsamarbejdet (kr./m 3 ) skal godkendes af Aalborg Byråd. o Vandværkerne i Aalborg-området skal deltage i Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de relevante indsatsplaner for Aalborgområdet. Ovenstående aktivitet indebærer, at følgende vandselskaber i henholdsvis Aalborg-området og Hals-området, der er omfattet af Vandsektorloven, skal deltage i et grundvandssamarbejde: Aalborg-området: - Aalborg Forsyning, Vand A/S - Andelsselskabet Vejgaard Vandværk - Lindholm Vandværk A.m.b.a. - Nr. Uttrup Vandværk A.m.b.a. - Vodskov Vandværk Hals-området: - Ulsted Ålebæk Vandværk A.m.b.a. MÅL: VSK skal gennemføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de kommende indsatsplaner. 11
- VSK gennemfører grundvandsbeskyttelsen i oplandet til de kildepladser, der drives af VSK eller af et af medlemmerne af VSK. Bidrag som VSK opkræver til grundvandsbeskyttelse (årlig afgift og/eller kr./m 3 ) skal godkendes af Aalborg Byråd. - Øster Enge Vandværk skal på sigt aftage vand fra VSK. Bidraget til grundvandsbeskyttelse fra Øster Enge Vandværk skal derfor indregnes i vandprisen. - Der er ikke taget stilling til grundvandsbeskyttelsen for Kongerslev Vandværk, da der ikke foreligger en indsatsplan endnu. Miljømål - Sikring af vandkvalitet Aalborg Kommune mener, at mange forureningshændelser kan forhindres, hvis vandværkerne gennemfører en udvidet sikring og kontrol af deres drikkevand som forebyggende foranstaltning. Nedenstående vises det mål vedrørende sikring af vandkvalitet, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som et miljømål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målet om sikring af vandkvalitet. MÅL: Udvidet sikring og kontrol af vandkvaliteten på vandværkerne i Aalborg Kommune. Aktiviteter: - For at opfylde målet om udvidet sikring og kontrol af vandkvalitet skal alle vandværker, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere, senest i 2017 have gennemført en inspektion af deres eventuelle rentvandstank. Inspektionen skal foretages af fagfolk med den fornødne ekspertise, og med udgangspunkt i et inspektionsskema udarbejdet af vandforsyningsmyndigheden. På baggrund af inspektionsrapporten skal vandværket udarbejde en handlingsplan med tilhørende tidsplan for udbedring af eventuelle mangler. - Alle vandværker skal sikre deres vandindvindingsanlæg mod skybrud og stigende vandstand. I første omgang skal alle vandværker gennemgå deres anlæg i henhold til et tjekskema udarbejdet af vandforsyningsmyndigheden. Vandværkernes anlæg skal være gennemgået inden udgangen af 2016. Med udgangspunkt i de udfyldte tjekskemaer skal vandværkerne efterfølgende gennemføre en sikring af deres anlæg. Servicemål Beredskab En af metoderne til fremadrettet at sikre en god drikkevandskvalitet i hele kommunen er gennem beredskabsplaner. Der kan være mange forskellige årsager til, at der pludselig opstår en beredskabssituation, fx forurening med sygdomsfremkaldende bakterier, en væltet tankvogn nær en kildeplads eller brud på en hovedledning. Dette er situatio- 12
ner, hvor de potentielle gener for vandværkets forbrugere og efterfølgende udgifter kan undgås eller mindskes, hvis vandværket har en opdateret beredskabsplan klar. Nedenstående vises det mål vedrørende beredskab, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som et servicemål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målet om beredskab. MÅL: Udarbejdelse af en udvidet beredskabsplan. Aktivitet: - Alle vandværker i Aalborg Kommune skal udarbejde en beredskabsplan. Beredskabsplanen skal udarbejdes inden udgangen af 2015 og skal som minimum indeholde: Telefonlister med vigtige kontaktoplysninger Hvordan vandværket vil kontakte berørte forbrugere, og hvilken information de skal have i de forskellige beredskabssituationer Eksempler på pressemeddelelser, løbesedler, SMS er eller lignende Servicemål Forbedret information I Aalborg Kommune er der et mål om, at kommunens hjemmeside skal være borgernes foretrukne indgang til det offentlige. Det opleves, at flere og flere borgere benytter sig af de digitale muligheder, der findes i dag, til at søge information og rette henvendelse til kommunen. Aalborg Kommune mener, at vandværkerne på tilsvarende vis bør søge at stille information om vandkvalitet og kontaktmuligheder til rådighed på den mest tilgængelige måde. Aalborg Kommune har derfor besluttet, at opstille et mål for en forbedring af vandværkernes information til deres forbrugere. Nedenstående vises det mål vedrørende forbedret information, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som et servicemål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker, for at opfylde målet om forbedret information. Målet omfatter alle vandværker, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere. MÅL: Forbedret information til forbrugere ved etablering af hjemmeside. Aktivitet: - Alle vandværker, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere, skal etablere en hjemmeside, der som minimum indeholder følgende informationer: Vandforsyningens navn og kontaktoplysninger Forsyningsområder 13
Indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra Information om beredskabsplan Vandbehandling på vandforsyningsanlægget Drikkevandets kvalitet, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til tilsynsbekendtgørelsen og vilkår i indvindingstilladelsen En generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre, såsom hårdhed, jern, mangan m.v. samt oplysninger om overskridelser af vandkvalitetskrav Hjemmesiden skal holdes opdateret. Hjemmesiden skal være etableret inden udgangen af 2017. Servicemål Hærværkssikring Der er kommet mere fokus på terror- og hærværkssikring af de danske vandværker. Alarmsystemer og overvågning af anlæg og boringer kan være med til at hindre sabotageaktioner, der kan gå ud over vandkvaliteten. Der har ikke været mange episoder med hærværk mod vandværker, men de, der forekommer, er svære og dyre at håndtere. Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD, opfordrer deres medlemmer til at etablere automatiske alarmeringsanlæg på vandværker og boringer. Nedenstående vises det mål vedrørende hærværkssikring, der er opstillet i denne vandforsyningsplan. Målet betragtes som et servicemål. Under målet beskrives de aktiviteter, der skal gennemføres af de enkelte vandselskaber/vandværker for at opfylde målet om hærværkssikring. Målet omfatter alle vandværker, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere. MÅL: Udvidet hærværkssikring med alarmer. Aktivitet: - Alle vandværker, der leverer 17.000 m 3 vand pr. år eller mere, skal sikre deres anlæg og boringer med alarmer. Denne sikring af anlæg og boringer skal være gennemført inden udgangen af 2017. 14
3 Rammer og lovgrundlag Vandforsyningsplanen for Aalborg Kommune er en sektorplan, og den skal være i overensstemmelse med Statens Vand- og Naturplaner samt Aalborg Kommunes vand- og naturhandleplaner. Nedenstående skema viser sammenhængen mellem vandforsyningsplanen, lovgivningen og de øvrige planer. Myndighed Titel Indhold EU Folketinget Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet Habitatdirektivet Lov om vandforsyning.. Lov om miljømål Fælles retningslinjer for grundvand og overfladevand Pålægger kommunerne at udarbejde vandforsyningsplan Naturstyrelsen Vandplaner Skal sikre, at vandmiljøet opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år 2015 Aalborg Kommune Bæredygtigheds- og klimastrategi Kommuneplan Lokalplaner Handleplan Vandforsyningsplan Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Overordnede strategier, der skal indarbejdes i kommunens planlægning Prioritering af arealanvendelsen i kommunen. Fastlægger retningslinjer for arealanvendelse for et lokalt område Beskriver, hvorledes kommunen vil realisere vandplanen og dens indsatsprogram Mål, midler og retningslinjer for vandforsyningen Detaljeret plan for at beskytte og sikre grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til vandværker. 3.1 Ansvar Grundvand som ressource Det er Naturstyrelsens ansvarsområde at udarbejde kortlægning og overvågning af grundvandsressourcerne på regionalt niveau. Aalborg Kommune er ansvarlig for grundvandsressourcen i forhold til størrelse og anvendelse af denne samt for udarbejdelse af indsatsplaner. 15
Drikkevand Aalborg Kommune er myndighed for forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune. Kommunen lægger en plan for den samlede forsyning og står for myndighedsopgaverne, som bl.a. omfatter: Teknisk tilsyn med installationer og vandværker Tilsyn med vandkvalitet Tilladelser til vandindvinding Tilsyn med boringer Tilsyn med vandmængder Vejledning og opfølgning på tilsyn Forsyning De 93 vandværker i Aalborg Kommune står for den praktiske drift: Pumper grundvand op, behandler det om nødvendigt, sender det ud til forbrugerne og sørger for at holde ledningsnettet ved lige. Det største vandværk er Aalborg Forsyning, Vand A/S, som har ca. 106.000 forbrugere. Enkelte vandværker dækker helt ned til 12 forbrugere. Herudover forsynes knap 1.500 ejendomme fra enkeltanlæg, der forsyner 1-2 ejendomme. De resterende ejendomme forsynes fra kommunens ca. 40 ikke-almene vandværker, der forsyner mellem 3-9 ejendomme. 3.2 Opgaver I overensstemmelse med den måde ansvaret er fordelt, er også de praktiske opgaver, der indgår i forbindelse med vandforsyning, fordelt på Naturstyrelsen, Region Nordjylland, Aalborg Kommune, vandværker og forbrugere. Opgavernes fordeling og fremgangsmåden for, hvordan de skal løses, er beskrevet i nedenstående skema. Aktør Opgave Handling Naturstyrelsen Vandplaner Udarbejdelse af vandplaner og herigennem sikring af god kemisk og kvantitativ tilstand i grundvandet af hensyn til vandmiljø og drikkevandsforsyning Region Nordjylland Grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Kortlægning af geologi, hydrogeologi, arealanvendelse samt forureningskilder til brug for kommunernes indsatsplanlægning. Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat fastlægges Kortlægning af punktkilder, undersøgelser samt afværgeforanstaltninger og monitering rettet mod punktkilder Aalborg Kommune Handleplaner På baggrund af de statslige vandplaner skal der udarbejdes handleplaner. Handleplanerne skal redegøre for, hvorledes vandplanerne og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for det aktuelle 16
område Vandforsyningsplan Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Indvindingstilladelser Information Regulativer Tilsyn Takstgodkendelse Aalborg Byråd har besluttet, at vandforsyningsplanen skal revideres i hver byrådsperiode Der skal udarbejdes indsatsplaner for kortlagte områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til vandværker Beskyttelsen af grundvandet sikres gennem tiltagene i de vedtagne indsatsplaner og i den daglige sagsbehandling bredt i kommunen Der gives tilladelse til at indvinde vand bl.a. til forsyning med drikkevand både alment og privat, samt erhvervsformål og markvanding Der informeres løbende om: Vandkvalitet, installationer, dispensationer og påbud Godkender vandværkernes regulativer Der føres teknisk tilsyn, tilsyn med vandmængder og tilsyn med vandkvaliteten Godkender vandværkernes takster for at sikre, at der er balance mellem indtægter og udgifter, at der er rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation, og at der er en plan for fremtidige investeringer Forsyningssekretariatet Prisloft Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for de vandselskaber, der er omfattet af Vandsektorloven Vandværkerne Indvinding Vandværkerne skal sikre: Anlæggenes tekniske tilstand, vandkvalitet og økonomi Grundvandsbeskyttelse Distribution Takster Vandværkerne skal gennemføre en række af indsatserne i indsatsplanerne Vandværkerne skal sørge for, at anlæg og ledninger er i orden, og at begrænse vandspild Vandværkerne skal fastsætte takster med henblik på at sikre: Balance mellem indtægter og udgifter, rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation samt vandværkets egenkapital og likviditet 17
Indberetning Regulativer Kvalitetskontrol Forbrugerkontakt Information Vandværkerne er forpligtet til at indberette vandmængder samt anvendelse og sløjfning af boringer Vandværkerne skal udarbejde regulativer (leveringsbestemmelser) Vandværkerne skal kontrollere vandet efter Aalborg Kommunes retningslinjer, gerne suppleret med egenkontrol Vandværkerne fastlægger selv deres serviceniveau inden for regulativets og vandforsyningsplanens rammer Vandværkerne skal informere om vandets kvalitet Forbrugerne Egne installationer Forbrugerne skal: Vedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovlige, føre kontrol med vandforbruget, undgå vandspild, afbryde ubenyttede ledninger og sikre tilstrækkelig vandgennemstrømning Andre indvindinger Ejeren vedligeholder egne anlæg og har pligt til at kontrollere sit vand i henhold til kommunens retningslinjer gerne suppleret med kontrol for pesticider. Enkeltindvindere (1-2 husstande) er eksempelvis forpligtet til at kontrollere deres drikkevand for nitrat og bakterier minimum hvert 5. år 3.3 Kommunens overordnede planer Klimastrategi Næsten al vandforsyning i Danmark, og dermed også i Aalborg Kommune, er baseret på grundvand. Klimaændringerne vil påvirke mængden af grundvand, og der er samtidig risiko for, at voldsommere regnhændelser kan øge hyppigheden af nedsivning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller skadelige kemiske stoffer til grundvandet. Øget grundvandstand og ekstreme regnhændelser vil medføre risiko for oversvømmelse af vandforsyningsanlæg med deraf følgende risiko for forurening af blandt andet boringer og beholdere. Klimastrategi 2011-2015 for Aalborg Kommune blev godkendt af Aalborg Byråd i december 2011. Klimastrategien omhandler både forebyggelse og tilpasning i forhold til fremtidige klimaændringer. 18
Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11, Lokalindsats for en bæredygtig udvikling, blev vedtaget i Aalborg Byråd i juni 2008. Strategien indeholder en række mål og indsatser, der skal styrke arbejdet med at fremme en energi- og miljømæssig bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Revideret Bæredygtighedsstrategi forventes vedtaget af byrådet i foråret 2013. 3.3.1 Klimatilpasning og bæredygtighed Aalborg Kommunes vandforsyningsplanlægning er i overensstemmelse med kommunens klimastrategi og bæredygtighedsstrategi. I bilag 16 er der vedlagt en opsummering og skematisk oversigt over de mål og strategier fra Aalborg Kommunes Klimastrategi og Bæredygtighedsstrategi, som, det er vurderet, har betydning for vandforsyningsplanlægningen og dermed kommunens håndtering af grundvand og drikkevand. I bilag 16 er det anført med kursiv, hvordan der tages hånd om klimastrategiens retningslinjer, nye tiltag og undersøgelser. 3.3.2 Vandplan/kommunale vandhandleplaner Aalborg Kommune er omfattet af to statslige vandplaner, hhv. vandplan for vandområde nr. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og vandplan for vandområde nr. 1.2 Limfjorden. Vandplanerne har tre seksårige planperioder, der løber fra 2010-2015, 2016-2021 og 2022-2027. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøministeren i december 2011. Herefter har Aalborg Kommune udarbejdet en vandhandleplan, som fastsætter krav til indhold, prioritering og tidsfrist for gennemførelse af vandplanen. Vandhandleplanen er vedtaget af Aalborg Byråd den 26. november 2012. I december 2012 hjemkaldte Natur- og Miljøklagenævnet Vandplanerne til fornyet behandling, hvilket betyder, at både Vandplanerne og de kommunale vandhandleplaner i skrivende stund ikke er endeligt vedtaget. Aalborg Kommunes vandforsyningsplanlægning skal være i overensstemmelse med de Statslige Vandplaner. I Vandplanerne opdeles grundvandets tilstand i god eller ringe tilstand. For at tilstanden kan klassificeres som god, skal både den kvantitative og den kemiske tilstand være god. I Aalborg Kommune er den regionale grundvandsforekomst 1.2.2.6 Langerak overudnyttet, mens den terrænnære grundvandsforekomst 1.2.1.1 Hals er tæt på at være overudnyttet. Selv om der reduceres i vandindvindingen i disse forekomster, vil der være en forsinkelse i forbedringen af tilstanden. Vandplanernes indsatser i forhold til den kvantitative påvirkning af grundvandsforekomsterne er afmeldt i første planperiode, men i anden planperiode kan der være et indsatsbehov til opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Der skal derfor i første planperiode være fokus på vandbalancen samt konkrete overudnyttede grundvandsforekomster i forbindelse med behandling af tilladelser til grundvandsindvinding. 19
For grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer og terrestriske naturtyper er kontakten mellem grundvand og overfladevand ikke tilstrækkelig beskrevet til, at der kan angives en indsats i første planperiode fra 2010-2015. 20
4 Status for vandforsyningsforhold i Aalborg Kommune 4.1 Vandværker og forsyningsstruktur Aalborg Kommune har en decentral vandindvindings- og vandforsyningsstruktur baseret på 93 vandværker, herunder Aalborg Forsyning, Vand A/S, ca. 40 ikke-almene vandværker samt knap 1.500 enkeltanlæg. Herudover findes der i kommunen fem produktionsværker, som kun sælger vand til vandværker. Af de 93 vandværker er der 30 distributionsanlæg, der er vandværker uden eget indvindingsanlæg. Herudover er der ca. 175 anlæg til markvanding, dambrug m.v. samt en række anlæg til havevanding. Område Vandværker m. egen indvinding Distributionsværker Produktionsværker Enkeltindvindere* Hals 5 5 1 ca. 65 Nibe 19 - - ca. 470 Aalborg 34 8 2 ca. 910 Sejlflod 5 17 2 ca. 55 I alt 63 30 5 ca. 1.500 Tabel 4.1: Oversigt over vandværker og enkeltindvindere i Aalborg Kommune. * Herunder de ikke-almene vandværker. Hals-området Hals-området forsynes af 10 vandværker, heraf fem distributionsanlæg, samt et produktionsværk. Der er sikkerhedsforbindelser mellem nogle af vandværkerne med egen vandindvinding, mens andre vandværker mangler at skabe den fornødne forsyningssikkerhed, jf. afsnit 4.5.1. Hovedparten af ejendommene i det åbne land er tilsluttet almen vandforsyning, hvilket har bevirket, at der i Hals-området er et udbygget ledningsnet og kun ca. 65 enkeltindvindere. Fire distributionsværker i Hals-området, Hals Vandværk, Halhøj Vandværk, Øster Hassing Vandværk og Holtet Vandværk, er fælles om produktionsværket Skindbjerg Vandværk. 21
Nibe-området Nibe By samt området omkring Sebber St. er forsynet af Aalborg Forsyning, Vand A/S. I resten af Nibe-området findes der 19 vandværker samt ca. 470 enkeltindvindere. Vandværkerne ligger geografisk meget spredt, og med enkelte undtagelser har de private vandværker alle selvstændige ledningsnet uden forbindelse til naboforsyningerne. 22
Aalborg-området Aalborg Forsyning, Vand A/S leverer vand til ca. 55 % af Aalborg-området fra 14 kildepladser. Den øvrige forsyning varetages af 41 vandværker, heraf otte distributionsanlæg. Hertil kommer ca. 910 enkeltindvindere. Der er etableret to produktionsværker, Arndrup Vandværk og Hammer Bakker Vandforsyningsselskaber, som flere vandværker i hhv. Aalborg Sydøst og Hammer Bakker er gået sammen om at drive. Alle vandværkerne i Aalborg-området har deltaget i samarbejdet om vandplanens realisering vedrørende etablering af forsyningssikkerhed. Arbejdet er afsluttet i 2012. 23
Sejlflod-området Sejlflod-området forsynes i dag af 22 vandværker, hvoraf det kun er fem vandværker, der har eget indvindingsanlæg. Resten af vandværkerne fungerer som distributionsanlæg. Der er i Sejlflod-området en rimelig høj forsyningsgrad, både i byområderne og i det åbne land og som følge deraf et udbygget ledningsnet og kun ca. 55 enkeltindvindere. 20 af de 22 vandværker i Sejlflod-området er tilsluttet VSK, som har to produktionsværker. VSK (Vandværkerne på Sejlflod Kanten) er et vandsamarbejde, der leverer vand til 17 distributionsværker i området. 4.1.1 Import/eksport Aalborg Kommune grænser op til fem nabokommuner, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord. Enkelte steder forsynes ejendomme på tværs af kommunegrænsen. Det betyder, at enkelte vandværker i Aalborg Kommune forsyner 24
ejendomme i nabokommunerne, og at enkelte borgere får vand fra vandværker i nabokommunerne. Følgende vandværker i Aalborg Kommune eksporterer drikkevand over kommunegrænsen: Luneborg og omegns Vandværk forsyner en enkelt ejendom i Brønderslev Kommune og flere ejendomme i Jammerbugt Kommune Hedegårde Vandværk forsyner tre ejendomme i Rebild Kommune Godthåb Vandværk forsyner to ejendomme i Rebild Kommune Kongerslev Vandværk forsyner fire ejendomme i Rebild Kommune Følgende vandværker uden for Aalborg Kommune forsyner ejendomme i kommunen med drikkevand: Brønderslev Vand (Brønderslev Kommune) forsyner 11 ejendomme i Aalborg Kommune Melholt Vandværk (Brønderslev Kommune) forsyner 8 ejendomme i Aalborg Kommune Hjallerup Forsyning (Brønderslev Kommune) forsyner én ejendom i Aalborg Kommune Nørhalne Vandværk (Jammerbugt Kommune) forsyner én ejendom i Aalborg Kommune Aabybro Vandværk (Jammerbugt Kommune) forsyner ca. 30 ejendomme i Aalborg Kommune Guldbæk Vandværk (Rebild Kommune) forsyner seks ejendomme i Aalborg Kommune Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger, med indvinding i Vesthimmerlands Kommune, leverer vand til Ejdrup Vandværk. 4.2 Vandsamarbejder i Aalborg Kommune I Hals-området har de fem vandværker med eget indvindingsanlæg samt produktionsværket Skindbjerg Vandværk oprettet et samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. I Aalborg-området samarbejder vandværkerne omkring grundvandsbeskyttelse og tilslutning af ejendomme i det åbne land. Alle vandværkerne deltager i samarbejdet om grundvandsbeskyttelse, mens enkelte vandværker har valgt ikke at deltage i åben landsamarbejdet. Samarbejdet om realisering af vandforsyningsplanen for Aalborg Kommune blev afsluttet i 2012. I Sejlflod-området samarbejder 19 af de 21 vandværker omkring forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet er centreret i interessentskabet VSK. 25
4.3 Grundvandsforhold og vandkvalitet 4.3.1 Grundvandets sårbarhed og beskyttelse Grundvandet i Aalborg Kommune er mange steder dårligt beskyttet fra naturens side og dermed meget sårbart over for nedsivende miljøfremmede samt naturligt forekommende stoffer. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor stort. Grundvand i den dybde, hvorfra der indvindes drikkevand, kaldes det primære grundvandsmagasin. De primære grundvandsmagasiner findes i Aalborg Kommune hovedsageligt i jordlagene kalk (skrivekridt), sand og grus. Nord for Limfjorden domineres de betydningsfulde, primære grundvandsmagasiner af sand og grus i morænebakkerne Hammer Bakker og Aslund nordvest for Hals. Der er ingen væsentlig beskyttelse, og områderne opfattes derfor som sårbare. I større dybde findes kalk, der som følge af saltholdigt grundvand vil være uegnet til indvinding af drikkevand. Også i de lave gamle havbundsområder omkring bakkerne, hvor der stedvist er beskyttende lerlag, er grundvandet fortrinsvist sårbart. Syd for Limfjorden samt i Nørresundby og Hvorup-området består det primære grundvandsmagasin især af kalk i form af skrivekridt, hvorimod der i den vestligste del også ses sandmagasiner. Over kalken findes smeltevandssand og moræneler, der i modsætning til smeltevandsaflejringer er en blanding af ler, sand og grus, men domineret af ler. Lerlagene er ikke tilstrækkeligt sammenhængende og yder derfor kun i afgrænsede områder en vis beskyttelse. Der er generelt stor sårbarhed i hele området. I den østlige del af Aalborg Kommune, såvel nord som syd for Limfjorden, findes grundvandsmagasinerne i gamle havbundsaflejringer, der er saltholdholdige og dermed uegnede til drikkevandsindvinding. Områderne er også påvirket af beliggenheden tæt på Kattegat. 4.3.2 Grundvandets kvalitet Generelt er de primære grundvandsmagasiner i Aalborg Kommune præget af højt nitratindhold. Visse steder, hvor der indvindes vand i en dybde uden nitrat, indeholder grundvandet en mængde af jern og mangan, som overstiger kvalitetskravene til drikkevand. Jern og mangan, der har indflydelse på vandets smag og farve, kan fjernes ved simpel vandbehandling. Enkle steder er der også konstateret arsen, der er naturligt forekommende og giftigt, men som ofte kan fjernes ved vandbehandling. Der er gjort fund af pesticider i stort set alle de primære grundvandsmagasiner i varierende grad og omfang. Typisk er der fundet BAM (nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet dichlobenil) og atrazin, som stammer fra sprøjtemidler, der ikke længere må anvendes. Det er sandsynligt, at der også fremover vil være fund af pesticider i de primære grundvandsmagasiner. Eksempelvis viser resultater fra den landsdækkende overvågning af grundvandskvaliteten fund af AMPA og glyphosat (stammende fra det lovligt anvendte sprøjtemiddel Roundup). Det er dog vigtigt at slå fast, at drikkevand fra vandværker er underlagt løbende kvalitetskontrol, også for indhold af pesticider. 26
4.3.3 Drikkevandets kvalitet Vandværker Vandforsyningen i Aalborg Kommune er baseret på rent grundvand, der pumpes op fra grundvandsmagasiner og sendes direkte ud til borgerne. Nogle steder skal vandet dog gennem en simpel vandbehandling, hvor der tilføres ilt eller fjernes jern og mangan. Drikkevandet i Aalborg Kommune er generelt præget af et højt nitratindhold. Nitrat stammer primært fra gødskning af marker og haver i områder, hvor geologien ikke kan yde grundvandet beskyttelse. På mere end halvdelen af vandværkerne i kommunen er der påvist et indhold af nitrat, og på 12 vandværker leveres der vand med et nitratindhold på mere end 38 mg pr. liter. Nitratindhold på afgang vandværk 3% 18% 33% Under 11 mg/l 11-37 mg/l 38-50 mg/l over 50 mg/l 46% Kilde: Notat af 22. november 2011 Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat m.v. Der er fundet pesticider i stort set alle de primære grundvandsmagasiner i varierende grad og omfang. Det er typisk stofferne BAM og atrazin, som stammer fra sprøjtemidler, der ikke længere må anvendes, som bliver fundet. Der er dog også lukket boringer på baggrund af fund af lovlige pesticider, som fx Bentazon. Drikkevandet, som sendes ud til forbrugerne, analyseres derfor også løbende for pesticider. Analyserne viser, at der er gjort fund af pesticider i 25 % af vandværksboringerne i Aalborg Kommune. Indholdet for de fundne stoffer har typisk været på under 75 % af grænseværdien. I en enkelt vandværksboring er der fundet pesticider på over 75 % af grænseværdien. 27
Pesticidfund i vandværksboringer 0% 25% Pesticider ikke påvist 75% Pesticidindhold på under 75 % af grænseværdien Pesticidindhold på over 75 % af grænseværdien Kilde: Notat af 22. november 2011 Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat m.v. Da vandet fra de almene vandværker lovgivningsmæssigt er underlagt løbende kontrol af vandets kvalitet, sikres det, at der kun sendes vand ud til forbrugerne, som overholder grænseværdierne for drikkevand. Det sker ind i mellem, at et vandværk, som har pesticider eller nitrat over grænseværdien i deres drikkevand, overgår til distributionsværk eller alternativt fusionerer med nabovandværket. Enkeltindvindere Aalborg Kommune har knap 1.500 enkeltindvindere og ca. 40 ikke-almene vandværker. Knap 1/5 af disse overholder ikke kravene til drikkevandskvalitet; de fleste fordi de har for højt indhold af nitrat i vandet, resten pga. coliforme bakterier og/eller for højt kimtal. Den dårlige vandkvalitet bunder dels i de sårbare grundvandsmagasiner med lille beskyttelse mod nedsivende forurening, dels i tekniske forhold omkring indvindingen. Status for indholdet af pesticider i drikkevandet kendes ikke på de små enkeltanlæg. Der bliver på nuværende tidspunkt ikke stillet krav om, at enkeltindvindere skal analysere for miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. I 2004 foretog GEUS en undersøgelse af pesticidforurening i små vandforsyninger og kunne her påvise overskridelser af grænseværdien for pesticider i drikkevand i ca. 1/3 af de undersøgte små vandforsyninger (Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, GEUS 2004). Tilsvarende erfaringer fra Aalborg tyder på et lignende billede, hvorfor Aalborg Kommune opfordrer alle enkeltindvindere til frivilligt at analysere deres drikkevand for pesticider. 28
4.4 Vandforbrug 4.4.1 Status for vandforbruget i dag Vandværkerne i Aalborg Kommune indvinder årligt omkring 12 mio. m 3 grundvand. Aalborg Forsyning, Vand A/S indvandt i 2011 knap 7 mio. m 3 grundvand, mens de øvrige vandværker indvandt omkring 4,9 mio. m 3 grundvand. Hertil kommer indvinding af grundvand i forbindelse med erhverv, markvanding og dambrug samt små indvindingsanlæg til husholdningsbrug. I bilag 1 ses en opgørelse over vandværkernes indvundne og distribuerede vandmængder. 4.4.2 Fremtidigt vandforbrug På landsplan er vandforbruget, opgjort som forbrug pr. person, ifølge DANVAs opgørelse for 2011 faldende. Opgørelsen viser, at det samlede vandforbrug i 2011 målt over husholdninger, erhverv og institutioner er faldet med 3,5 % i forhold til 2010. Dette kan skyldes, at både private og erhverv er blevet mere bevidste om at spare på vandet, men også at installationer og vandledninger forbedres. Det samlede vandforbrug i Aalborg Kommune viser et stagnerende vandforbrug. Grafen herunder viser solgt vandmængde fra vandværkerne i Aalborg Kommune. Her ses det, at vandforbruget samlet set er stagneret i perioden fra 2007 og til 2012. 16 Oppumpede vandmængder fra vandværker i Aalborg Kommune 14 12 10 miom 3 8 6 4 2 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Årstal Vandforbruget i Aalborg Kommune er stagneret, til trods for, at indbyggertallet er stigende og flere ejendomme tilsluttes almen vandforsyning. Det er derfor ikke muligt at estimere fremtidens vandforbrug i Aalborg Kommune ud fra opgørelsen over de seneste års vandforbrug. 29
4.4.3 Vandtab og ikke-målt forbrug En del af de overordnede mål for denne vandforsyningsplan er at begrænse vandspildet mest muligt. Det kan vandværkerne gøre ved at: Renovere ledningsnettet Følge vandforbruget på ledningsnettet løbende og søge og udbedre utætheder Kontrollere og vedligeholde vandværkets målere, på vandværket og hos forbrugerne Hvad er vandspild? Det er ikke-målt forbrug til fx, Brandslukning Spild fra ledninger Udskylning af ledninger Målerfejl Utætte private jordledninger Det er umuligt at beregne vandspildet nøjagtigt. Aalborg Kommune får en indikator ved at måle, hvor store mængder vand, det enkelte vandværk pumper ud, og sammenligne det med de mængder, forbrugerne køber. Forskellen kan både skyldes utætheder i ledningsnettet, unøjagtigheder på målerne og ikke-målt forbrug. Ledningsnet Vandværkerne er selv ansvarlige for at sikre kvaliteten af deres ledningsnet og planlægge, hvordan de vil renovere det. Ved at koordinere større renoveringer med øvrige ledningsejere og Teknik- og Miljøforvaltningen, kan vandværkerne reducere deres omkostninger. Ledninger på privat grund Grundejeren har pligt til at vedligeholde ledninger på egen grund. Vandværket kan med information til forbrugerne opfordre ejerne til at være opmærksomme på denne problemstilling for at forebygge vandspild. Målere Alle vandværker har pligt til løbende at sikre, at målerne ved forbrugerne måler korrekt. Derimod har de ikke pligt til at kontrollere målerne på selve værkerne. Aalborg Kommune anbefaler vandværkerne at gøre dette for at få mere præcise tal for mængden af indvundet og solgt vand et bedre mål for vandtab i ledningsnettet. Økonomisk er det i vandværkernes egen interesse at kontrollere værkets målere. Ældre, mekaniske målere kalker ofte til og viser for meget. En gammel måler på værket og moderne målere hos forbrugerne kan alene give en stor forskel. Forskellen må maksimalt være 10 %. Ellers skal værket betale en strafafgift til staten på 6,13 kr. pr. m 3 vand (2013) herudover. Formålet med afgiften er at nedbringe vandtab. 30
4.5 Status og opfølgning på Vandforsyningsplan 2009-2020 Med vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2009-2020 for Aalborg Kommune blev det besluttet at igangsætte en række projekter som følge af de fastsatte mål. Projekterne er med til at sikre, at der arbejdes aktivt for Aalborg Kommunes målsætninger om høj forsyningssikkerhed og en drikkevandsproduktion på grundlag af rent grundvand til en rimelig pris for alle borgere i kommunen. Nedenfor gennemgås mål og status for de enkelte projekter, og der gives forslag til nye mål. 4.5.1 Forsyningssikkerhed i Hals-området Da Vandforsyningsplan 2009-2020 blev vedtaget, var der ledningsforbindelse mellem distributionsværkerne og de vandværker med egen indvinding, som distributionsværkerne køber vand fra. Herudover var der kun etableret en enkelt sikkerhedsledning mellem vandværkerne i Hals-området. Dermed var det ikke muligt for vandværkerne at nødforsyne hinanden i tilfælde af forurening eller lignende. For at sikre høj forsyningssikkerhed i Hals-området blev følgende besluttet i Vandforsyningsplan 2009-2020: For at målsætningen om høj forsyningssikkerhed også kommer borgerne i Hals-området til gode, er det Aalborg Kommunes hensigt, at der i løbet af planperioden skal etableres et samarbejde omkring opbygningen af et sikkerhedssystem. På grund af vandværkernes fordelagtige placering i forhold til hinanden, er det en oplagt mulighed at etablere en ringforbindelse mellem værkerne. For at give de almene vandværker i Hals-området størst mulig indflydelse på det fremtidige samarbejde opfordres de til inden for de næste to år at komme med et forslag til, hvordan et fremtidigt samarbejde omkring forsyningssikkerhed i Hals-området kan se ud. Hvis der efter to år ikke foreligger et forslag til samarbejde, vil Aalborg Kommune udarbejde et forslag. Siden vedtagelse af Vandforsyningsplan 2009-2020 har vandværkerne i Hals-området arbejdet videre med forsyningssikkerhed. På nuværende tidspunkt vurderes det, at der ikke er behov for en samarbejdsaftale. Ved udarbejdelsen af nærværende vandforsyningsplan mangler der en detaljeret beskrivelse af sikkerhedssystemet i Hals-området samt en beskrivelse af de konkrete tiltag, der skal gennemføres i tilfælde af forurening. Herudover skal de sidste tre vandværker inddrages i sikkerhedssystemet ved etablering af sikkerhedsforbindelser. 31