Ramt af kursværn? Aon Hewitt er forberedt

Aon Ajour nr. 8-2011 / 2. årgang Ramt af kursværn? Aon Hewitt er forberedt Som beskrevet i seneste udgave af Aon Ajour øger den aktuelle krise risikoen for kursværn i pensionsselskaberne. Siden da har tre selskaber indført kursværn. Skandia Pension var først ude med et kursværn på 5,6 % pr. 15. august (reduceret til 5,1 % den 16. september). Kursværnet rammer kunder med traditionel pensionsopsparing, som mister en procentdel (kursværnet) af pensionsformuen, hvis de vil hæve pengene før pensionering eller flytte dem til et andet selskab. Kursværnet rammer også, hvis man ønsker at flytte pengene over på en opsparing i markedsrente indenfor samme selskab. Topdanmark og Danica Pension indførte kursværn den 8. september. Kursværnet i de to selskaber afhænger af den grundlagsrente, man har i sin pensionsaftale. I Danica er der kun kursværn for kunder med en grundlagsrente på 0,5 % og 2,0 % (på henholdvis 1,2 % og 2,4 %). I Topdanmark er der et kursværn på 1,8 % for kunder med en grundlagsrente på 1,0 % eller 2,0 %, mens kursværnet er på 2,8 % ved en grundlagrente på 3,0 %. I Topdanmark gælder kursværnet udelukkende kunder med en pensionsordning oprettet efter 1. juli 1994. I Aon Hewitt har vi registreret alle de medarbejdere, som bliver omfattet af kursværn. Hvis de skifter job, ønsker at skifte opsparingsform eller andet, som normalt vil medføre en overførsel af opsparingen, så anbefaler vi at lade pengene blive, hvor de er, indtil kursværnet er væk igen. Når kursværnet til sin tid bliver ophævet, sender vi de berørte medarbejdere en mail med en begæring, som skal udfyldes for at gennemføre overførslen af opsparingen. Hvis man har fortrudt, eller er kommet i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at fastholde overførslen, står vi naturligvis til rådighed for yderligere rådgivning. Stadig flere tilfredse kunder i Aon Hewitt Flest tilfredse kunder blandt de store pensionsmæglere og det højeste tilfredshedsniveau i Aon Hewitt i fem år! Sådan er konklusionen på årets udgave af den mest omfattende tilfredshedsundersøgelse for firmapensionskunder i Danmark; Aalunds Pensionsmægler Barometeret. Hele 78 % procent erklærer sig nu enten som "Særdeles tilfredse" eller "Tilfredse" kunder hos Aon Hewitt det er cirka seks procentpoint flere end i sidste års måling og det højeste niveau i Aon Hewitt i fem år. 17 % af vores kunder er hverken tilfredse eller utilfredse, mens (blot) fem procent enten er "Utilfredse" eller "Særdeles utilfredse". Hos vores to største mæglerkonkurrenter er der henholdvis 75 % og 77 % tilfredse kunder, mens de begge har seks procent utilfredse kunder. I undersøgelsen er de pensionsansvarlige i virksomhederne blevet spurgt om deres tilfredshed på en række parametre, og vi kan blandt vores kunder med 10-49 ansatte blandt andet glæde os over stigende tilfredshed med information til medarbejderne, op-

følgning på forespørgsler og muligheder på MinPension.dk for både medarbejdere og beslutningstagere. Det er områder, hvor vi har arbejdet og fortsat arbejder på at øge tilfredsheden. Blandt vores store kunder med over 500 ansatte kan vi desuden glæde os over, at den samlede utilfredshed er blevet stærkt reduceret fra 25 % i 2010 til syv procent i år. Ikke alt er lysegrønt, og der er både hos Aon og de andre mæglere en række punkter, hvor kunderne efterlyser forbedringer. Generelt efterspørges større pro-aktivitet og mere information. Blandt Aons kunder efterlyses desuden flere muligheder for selvbetjening på hjemmesiden (MinPension) og mere fokus på seniorløsninger. Begge er områder, som vi p.t arbejder på, så forhåbentlig kan resultatet heraf aflæses i næste års undersøgelse. Omkostningsberegnere to skridt frem og ét tilbage Før sommerferien skrev vi i Aon Ajour, at det ville blive lettere at sammenligne pensioner fra 1. juli, hvor alle kommercielle pensionsselskaber har sat en omkostningsmåler på deres hjemmeside. Det lød især lovende, da brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) flere gange og senest midt i juni proklamerede, at omkostningerne nu ville blive "fuldt sammenlignelige ved gennemførelse af en branchestandard". Aon Hewitts gennemgang af omkostningsmålerne viser, at sammenligning ganske vist er mulig, men at man som forbruger stadig ikke får hele sandheden at vide. Umiddelbart ser det ud til, at selskaberne har valgt en ideel gennemsnitskunde til beregningerne, så resultatet bliver det pænest mulige. Det ville også være i orden, hvis man ellers fik at vide, hvad den idealkunde dækkede over herunder om det er en medarbejder i en virksomhed med 25, 250 eller 2.500 ansatte, hvilket er stærkt afgørende for den enkelte medarbejders omkostningsniveau. Men det får man ikke. Flere selskaber tager i øvrigt forbehold og nævner, at beregningen er et overslag. Men ingen giver mulighed for mere detaljerede beregninger kun egne kunder kan få et præcist omkostningstal via årsopgørelse eller den personlige pensionsoversigt på selskabets hjemmeside. Og så er det jo umuligt at sammenligne med andre selskaber. AP Pension skiller sig lidt ud, ved at forbrugeren selv skal vælge en omkostningsprocent ved indbetaling og i nogle tilfælde også ved opsparing. Det burde umiddelbart give et mere præcist resultat i forhold til konkurrenterne hvis ellers man havde adgang til de to tal. Det har AP's egne kunder, men de ved jo i forvejen, hvad omkostningerne er eller burde vide det så man kan undre sig over, hvem AP's omkostningsmåler er til for. Omkostningsmålerne og de sammenlignelige tal for årlige omkostninger i procent og kroner (ÅOP/ÅOK) er et af de sidste skridt i branchens såkaldte omkostningsinitiativ, som blev indledt i 2006. Initiativet var ikke et udtryk for en stor trang til åbenhed i branchen snarere tværtimod. Der skulle længere tids politisk pres og "trusler" om lovindgreb fra diverse politikere og ikke mindst daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K), før branchen selv tog initiativ til mere åbenhed. Om politikerne vil stille sig tilfredse med branchens omkostningsinitiativ vil tiden vise. Set med forbrugerøjne er det et skridt i den rigtige retning, men der er lidt "hen-til-kommodenog-tilbage-igen" over det. Åbenheden er i udstrakt grad forbeholdt egne kunder, og man kan fortsat ikke lave en præcis sammenligning af sit eget pensionsselskab med de andre hvilket branchen lovede kritikerne. Vores hold er dit hold Side 2/6

Vi har med udgangspunkt i en standardpensionskunde brugt selskabernes omkostningsmåler til at beregne omkostninger for det første år i selskabet. Desuden har vi tjekket tilgængeligheden (se smiley) af omkostningsmålerne på hjemmesiderne. Markedsrente Gennemsnitsrente ÅOK ÅOP ÅOK ÅOP AP Pension 6.668 kr. 1,20 % 5.559 kr. 1,00 % 1 klik Danica Pension 6.969 kr. 1,21 % 5.888 kr. 1,03 % 3 klik Nordea Liv & Pension 6.915 kr. 1,18 % 7.454 kr. 1,31 % 1 klik PFA Pension 4.677 kr. 0,81 % 5.891 kr. 1,03 % 1 klik SEB Pension 6.353 kr. 1,10 % 6.701 kr. 1,20 % 2 klik Skandia Pension 7.118 kr. 1,23 % 7.563 kr. 1,34 % 2 klik Topdanmark 6.315 kr. 1,10 % 8.743 kr. 1,54 % 2 klik Forudsætninger: 45-årig pensionskunde med en pensionsalder på 67 år. Depot på 500.000 kr. og en årlig indbetaling på 60.000 kr. Ved opsparing i markedsrente er valgt et produkt med middel risiko. Omkostningsniveauet virker umiddelbart lavt og lavere, end hvad vi i Aon Hewitt normalt har kunnet regne os frem til. Det kan skyldes brugen af idealkunder til beregningerne, men måske også, at selskaberne har sænket omkostningerne op til åbenheden for ikke at skille sig alt for negativt ud i forhold til konkurrenterne. Der kan være store forskelle i omkostningerne ikke bare mellem selskaberne, men også mellem det enkelte selskabs opsparingsprodukter. I markedsrente, hvor der i langt højere grad investeres i aktier, vil investeringsomkostningerne typisk være højere. Til gengæld kræver garantierne i gennemsnitsrente meget kapital og kapital er dyrt. De store selskaber kan dele den omkostning ud på flere kunder, hvorfor de typisk også er de billigste. I markedsrente er forskellene betydeligt mindre. Omkostningerne afhænger blandt andet af, om en kapitalforvalter er sat til at finde de bedste afkast, eller om investeringerne blot følger et aktieindeks kaldet henholdsvis aktiv og passiv forvaltning. Her er det vigtigt at holde omkostningerne op mod afkastet for at vurdere, hvad der giver størst værdi. Et selskab, der er billig på gennemsnitsrente, er ikke nødvendigvis også billig på markedsrente (og omvendt). Derfor er det ved valg af pensionsselskab vigtigt at tage stilling til, hvilket opsparingsprodukt, der er vigtigst. Som tabellen indikerer, kan der være mange penge at spare. Brugervenlighed Tilgængeligheden er ret varierende fra selskab til selskab. Jo flere klik, der skal til, jo dybere "begravet" er omkostningsberegneren på pensionsselskabets webside. Om det skyldes praktiske hensyn, eller et ønske om mere eller mindre synlighed er uvist, men det er i hvert fald ikke et udtryk for brugervenlighed at "skjule" adgangen til beregneren. Kræver det tre klik, så er der masser af muligheder for at komme på afveje ved at vælge de forkerte links undervejs f.eks. skal man hos Danica Pension vide, at beregneren ligger under "Medarbejder og Private" og derefter under "Priser og Vilkår" blandt talrige valgmuligheder. I SEB, Skandia og Topdanmark kræves der "kun" to klik for at finde beregneren. Men hvor man hos SEB kan nøjes med at svare på, om man er Medarbejder, Administrator osv., skal man hos Topdanmark gætte, at man skal via Privat-linket for at finde beregneren, også selv om man har en firmapension. Så ikke kun antallet af klik er afgørende for brugervenligheden, men også hvor logisk/nemt det er at finde frem til målet. Vores hold er dit hold Side 3/6

Husk også begunstigelsen på ulykkesforsikringen Et dødsfald er i sig selv en ulykkelig begivenhed, men mere ulykke kan føjes til, hvis ikke afdøde har sørget for at "have orden i papirerne". Advokater oplever et stadigt stigende antal sager, hvor de efterladte skændes om arven og hvor afdødes reelle ønsker for børn (egne eller sammenbragte), ægtefælle eller samlever ikke efterkommes. Årsagen er som regel, at afdøde ikke lige nåede at få taget stilling til begunstigelsen det vil sige hvem, der skal have udbetalinger fra forsikringer og pensionsopsparing. En ændring af loven i 2008 gav fornyet fokus på begunstigelse i forsikringer og pensionsordninger, fordi samlevere blev omfattet af standardbegunstigelsen nærmeste pårørende. Tidligere skulle samleveren indsættes ved navns nævnelse for at få udbetalingen. Men mange glemmer, at der gælder samme regler for ulykkesforsikringer. Tager man ikke aktivt stilling til, hvem der skal begunstiges, vil en forsikringssum automatisk blive udbetalt til "nærmeste pårørende", som er: 1. Din ægtefælle. 2. Hvis der ikke efterlades en ægtefælle: Din samlever * i ægteskabslignende forhold. 3. Hvis der ikke efterlades en samlever: Dine børn. 4. Hvis der ikke efterlades børn: Udbetaling i henhold til dit testamente 5. Hvis du ikke har oprettet testamente: Udbetaling i henhold til arvelovens regler. (* Ved samlever er det et krav, at I har haft samme bopæl i mindst 2 år - eller har/har haft/venter barn sammen.) Hvis man ønsker at andre skal have pengene, skal man sørge for, at det bliver noteret i forsikringsselskabet. Det er Aon Hewitts anbefaling, at man sørger for at matche begunstigelsen i ulykkesforsikringen med begunstigelsen i pensionsordningen. Husk i øvrigt en ulykkesforsikring til børnene. Indenrigsministeriet har for nylig slået fast, at kollektive ulykkesforsikringer for børn i skoler og daginstitutioner ikke er lovlige og derfor skal opsiges. Kommunen skal ganske vist stadig betale erstatning, hvis den er ansvarlig for en skade, men private forsikringer giver højere erstatning og udbetales også, selv om der ikke kan udpeges en ansvarlig for skaden. Medarbejderengagement kan ses på bundlinjen Aon Hewitt har i 15 år gennemført omfattende undersøgelser af medarbejderes engagement, senest i perioden 2008 til 2010, hvor 6,7 millioner ansatte i 2.900 virksomheder medvirkede. Undersøgelserne viser, at der er en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes engagement og de finansielle resultater også i svære tider som under finanskrisen. Virksomheder med et højt tilfredshedsniveau (65 % eller højere*) gav i 2010 et 22 % højere total shareholder return (kombination af aktiekurs og udbytte) end det globale aktiemarked, mens virksomheder med lavt tilfredshedsniveau (45 % eller derunder) i gennemsnit opnåede et total shareholder return på 28 % under det globale aktiemarked. Vores hold er dit hold Side 4/6

*Aon Hewitts globale Best Employers-undersøgelse dokumenterer, hvordan organisationer opnår en konkurrencemæssig fordel gennem deres medarbejdere. De bedste arbejdsgivere er kendetegnet ved en højere grad af medarbejderengagement, lavere personaleomsætning, større talentmasse og bedre økonomiske resultater. Det er måske ikke så overraskende at medarbejdernes engagement er direkte aflæseligt på bundlinjen. Men selv om næsten alle virksomheder laver tilfredshedsmålinger blandt medarbejderne, er det langt fra alle, som formår at bruge svarene til andet end en jævnlig bedømmelse af ledelse og arbejdsforhold. Tilfredshedsundersøgelser er her reduceret til en administrativ proces med fokus på dataindsamling, rapportering og kommunikation. Besvarelserne bliver ganske vist læst med interesse, og resultaterne kommunikeres effektivt til topledelse, mellemledere og medarbejdere. Men når det kommer til at handle og agere på resultaterne, så sker der ikke noget. I virksomheder med højt - og stigende medarbejderengagement har ledelsen et klart formål med at gennemføre tilfredshedsundersøgelserne. De indsamlede data anses for at være en vigtig del af de kritiske måleredskaber, som bestemmer virksomhedens fremtidige brug af ressourcer, det daglige workflow, besparelsesmål og investeringer. Ledere og deres teams i disse virksomheder har et klart defineret ansvar for, at undersøgelsens resultater granskes og munder ud i en prioritering af de vigtigste opgaver. Strategi, struktur og systemer understøtter ledelsen, så den kan forstå og forbedre engagementet og derigennem få medarbejdere, der yder mere. Desuden sørger disse virksomheder for, at kyndige og praktisk orienterede HR-folk implementerer metoder og teknologiske platforme, som gør ledelsen i stand til, at: Forstå, hvordan deres egen adfærd påvirker medarbejderengagementet Segmentere medarbejderdata for at opnå bedre indsigt i, hvad der driver kernemedarbejderne i de forskellige afdelinger Få adgang til best practice-modeller og rådgivning efter behov Samkøre resultater fra tilfredshedsundersøgelsen med andre personalemæssige og økonomiske data Vores hold er dit hold Side 5/6

Udbyttet for disse virksomheder er til at tage og føle på, ifølge undersøgelsen: De tiltrækker de bedste medarbejdere De formår at holde på allerede ansatte nøglemedarbejdere De kan lettere motivere medarbejderne til at yde deres bedste De har bedre tjek på, om deres medarbejdere har det godt De opnår bedre økonomiske resultater end markedet generelt og konkurrenterne En meget sigende holdning til problemet med mange tilfredshedsundersøgelser kommer frem, når medarbejderne bliver spurgt om, hvad de synes om deres egen virksomheds undersøgelse. Hele 72 % er positive. Men når de samme medarbejdere bliver spurgt, om de tror undersøgelsen har kritisk betydning for deres virksomheds succes, så er det kun 54 % af dem, som er enige. Det typiske billede er da også, at de topledere, der er i stand til at se forbindelsen mellem tilfredshedsundersøgelserne og virksomhedens resultater, har en større tendens til at reagere på svarene. Artiklen er baseret på rapporterne "The Future of Engagement" (2010) og "The Latest Trends in Global Employee Engagement" (2011). Sidstnævnte kan downloades gratis her. I starten af 2012 afholder Aon Hewitt et seminar om Engagement Studies i København. For yderligere information, kontakt venligst Lotta Steuch på lotta.steuch@aonhewitt.com. Vores hold er dit hold Side 6/6