Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child. 2011 Jun;96(6):541-7. Epub 2011 Mar 30. Adskillige epidemiologiske undersøgelser påviser ingen sammenhæng mellem astma-symptomer og brug af fjerfyldt sengetøj (puder og dyner). Sensibiliseringen over for husstøvmider (Der p1) var lavere end ved brug af puder og dyner med syntetisk fyld. Dette forskningsarbejde undersøgte, om fjerfyldt sengetøj er egnet til at reducere astmas sværhedsgrad hos børn. Der blev foretaget en sammenligning mellem brugen af nye fjerfyldte hovedpuder og dyner og sengetøj med syntetisk fyld over en periode på et år. Alle deltagende børn (7-14 år) reagerede positivt på allergitesten for husstøvmider. Hos den overvejende del af undersøgelsens deltagere (>70 %) var madrassen udstyret med et husstøvmidetæt overtræk. For så vidt angår astma-sværhedsgraden hos undersøgelsens deltagere, kunne der ikke konstateres nogen forskel hos de to grupper i det år, undersøgelsen varede. Fjerfyldt sengetøj er ligeså godt egnet for børn med husstøvmideallergi som syntetisk sengetøj. Undersøgelsen har kunnet påvise, at den meget udbredte anbefaling om at undgå fjerfyldt sengetøj til allergikere, ikke længere er holdbar. Husstøvmidernes primære levested er madrassen. Derfor har husstøvmidetætte madrasovertræk en væsentlig større betydning end valg af hovedpuder og dyner, når det drejer sig om reducering af allergener.
Purohit A, Shao J, Lieutier-Colas F, Pauli G, de Blay F. Evaluation of group 1 mite allergen levels in synthetic and feather pillows: absence of difference Ann Allergy Asthma Immunol. 2005 Feb;94(2):308-9. I hovedpuder med syntetisk fyld kan husstøvmide-allergener muligvis ophobe sig i højere grad end i fjerfyldte hovedpuder. Syntetiske puder kan forøge risikoen for astma for prædisponerede personer (allergikere som er sensibiliseret over for husstøvmider). I tidligere undersøgelser udvandt man støvet til støvprøverne ved at støvsuge overfladen på puderne. I denne foreliggende undersøgelser tog man prøverne fra fyldet fra de fjerfyldte og syntetiske puder. Som kontrol-parameter definerede man madrassens allergen-indhold ved hjælp af Acarex testen. Forskellene, for så vidt angår allergen-indholdet i fyldet i begge typer puder, var ikke signifikant. Bestemmelsen af allergen-indholdet i hovedpuder ved opsugning af overfladen anser forfatterne som kritisk. På denne baggrund kan man ikke udlede nogen konklusion om astmas alvorlighed ved brug af syntetiske hovedpuder. Denne undersøgelse understøtter den opfattelse, at den største koncentration af mider i sengen ikke kan konstateres i puderne, men i madrassen.
Siebers R, Nam HS, Crane J. Permeability of synthetic and feather pillows to live house dust mites and house dust. Clin Exp Allergy. 2004 Jun;34(6):888-90. Tidligere undersøgelser har kunnet påvise, at syntetisk sengetøj kan forstærke astma-symptomerne hos sensibiliserede personer. Senere undersøgelser har påny kunnet konstatere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem brug af fjerfyldte dyner og bronkiale obstruktioner, astma og allergisk rhinitis hos børn. Årsagen hertil kunne være den lavere gennemtrængelighed i betræk på fjerfyldt sengetøj, som forhindrer, at husstøvmiderne trænger igennem. Der foreliggende forskerarbejde undersøger gennemtrængeligheden for husstøvmider i betræk på fjerfyldte hovedpuder sammenlignet med syntetiske hovedpuder. Hertil anbragte man levende husstøvmider og husstøv på forskellige tekstilprøver. Efter 24 og 48 timer optalte man det tilbageblevne antal husstøvmider på overfladen, og støvet, der var trængt igennem tekstilet, blev indsamlet og vejet. Efter 24 timer var alle mider trængt igennem standard-betrækkene på de syntetiske puder. Betrækkene på de fjerfyldte puder og et nyt betræk af bomuld/polyester var imidlertid efter 48 timer stadig uigennemtrængeligt for husstøvmider. Gennemtrængeligheden for husstøv var hos standardbetrækkene på de syntetiske puder mange gange højere end på de andre betræk (0,88 %, 0,07 %, 0,07 %) Betrækkende på de fjerfyldte puder var betydeligt tættere vævet end betrækket på de syntetiske puder. Elektromikroskopiske målinger påviste en porestørrelse på 57 µm sammenlignet med 18 µm på betræk på fjerfyldte hovedpuder. Det kan derfor ikke undre, at alle levende husstøvmider kunne trænge igennem betrækket på de syntetiske puder i den foreliggende undersøgelse. Sengetøj med NOMITE seglet tager sit udgangspunkt i tæthedsprøven i henhold til EN1386. Derfor kan dette sengetøj anbefales til husstøvmideallergikere.
Jones KP, Rolf S, Stingl C, Walters GE, Davies BH. The allergenicity of feather bedding material Allergy. 2002 Mar;57(3):266. Den stadige kontakt med høje allergen-niveauer er en kendt risikofaktor for atopisk astma og andre allergiske sygdomme. Derfor gælder det for allergikere i første omgang om at undgå allergener. Dette foreliggende forskerarbejde undersøger betydningen af sensibiliteten over for fjerfyldte dyner ved kendt husstøvmideallergi på 105 patienter. Til den obligatoriske prik-test anvendte man allergener fra husstøvmider (Der p1), græsser, kattehår og ekstrakter fra hønse- og andefjer, samt fyldmateriale af polyester. Resultaterne af hudpriktesten var positiv med en kvadel-størrelse på > 3 mm sammenlignet med kontrolgruppen (25 ikke-atopikere). Alle atopiske patienter reagerede på husstøvmiderne, mange på græsser og/eller kattehår. Proteinkoncentrationen i begge fjerekstrakter var meget lav; en indikator for effektiviteten af vaskeprocessen af fjer inden forarbejdningen til sengetøj. Således kunne der heller ikke påvises nogen positive reaktioner på fjerfyldt eller syntetisk sengetøj. Undersøgelsen kommer til den konklusion, at fyldmaterialet af fjer ikke resulterer i nogen typisk fjer-allergi. Interessant er i sidste instans, at fjer inden forarbejdningen vaskes flere gange og dermed udgør et lavere allergenpotentiale end syntetisk fyld.
Nafstad P, Nystad W, Jaakkola JJ. The use of a feather quilt, childhood asthma and allergic rhinitis: a prospective cohort study. Clin Exp Allergy. 2002 Aug;32(8):1150-4. Fjerfyldte puder og dyner har længe haft det negative omdømme, at de er potentielle allergiudløsere. Derfor har personer, som er prædestinerede for allergi, altid fået det råd at holde sig fra fjerfyldt sengetøj. De seneste undersøgelser påviser imidlertid, at netop syntetisk sengetøj indeholder meget større koncentrationer af bestemte allergener, sammenlignet med fjerfyldte hovedpuder. På denne baggrund er den videnskabelige basis for at anbefale syntetisk sengetøj noget tyndbenet. I den foreliggende kohorte-undersøgelse på 3754 børn i Oslo undersøgte man sammenhængen mellem fjerfyldte dyner sammenlignet med brugen af syntetiske og andre fyldmaterialer på basis af bronkial obstruktion, astma og allergisk rhinitis fra fødslen og op til 4 år. Efter 6, 12, 18 og 24 måneder og efter 4 år blev forældrene udspurgt ved hjælp af spørgeskemaer vedrørende brugen af fjerfyldte dyner versus andre dyner. Risikoen for at få bronkial obstruktion i de første to år af barnets levetid samt astma og allergisk rhinitis op til 4 år var i gruppen med brugere af fjerfyldte dyner lavere end brugere af andre dyner. Risikoen for de nævnte symptomer var lavest hos de børn, som de første to år udelukkende lå i fjerfyldte dyner. Næstlavest var symptomerne hos børn, som i det mindste til dels anvendte en fjerfyldt dyne, og højest var symptomerne hos de børn, som altid havde sovet i dyner uden fjerfyldt materiale. Facit: Risikoen for bronkial obstruktioner, astma og allergisk rhinitis har en negativ association med brug af fjerfyldt sengetøj i de første leveår. Undersøgelsen er særlig interessant, da en stor kohorte (3754 børn) er blevet undersøgt over en længere periode. Derudover indsamlede man informationer fra forældrene: Forældrenes levevaner (status for atopi, rygevaner) moderens alder ved fødslen, amning og forældrenes levemiljø (social status, indtægt). Resultatet understøtter den tese, at fjerfyldt sengetøj giver en sund, behagelig søvn og kan ikke gøres ansvarlig for forskellige udformninger af allergi og astma hos børn.