Astma og allergi blandt børn og unge i Danmark
|
|
- Claus Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Astma og allergi blandt børn og unge i Danmark SAMMENFATNING: Vi fandt, at astma og høfeber havde været stigende henover en 15 årig periode, specielt viste denne danske undersøgelse at stigningerne var hos dem med ikke-allergisk astma, hos kvinderne og hos personer med stigende BMI. Derudover viste vi at tilstedeværelse af allergi og BHR også øgede risikoen for udvikling af astma. Grønland er en del af Danmark, men befolkningen er ikke kaukasier, men Inuitter. Forekomsten af astma var mindre hos Inuitterne end hos danskerne både de Inuitter, som bor i Grønland, men også dem der bor i Danmark. Vi fandt specielt indtagelse af marin diæt med højt indhold af Omega-3 synes at være associeret med lav forekomst af astma. Men det kunne også delvist forklares ved genetiske forhold, idet vi har fundet alleller der beskytter Inuitter mod udvikling af atopi. I tvillingeundersøgelser på viste vi at genetiske faktorer har stor betydning for, hvorfor atopiske lidelser optræder hyppigere i nogle familier end i andre. Vi fandt at både astma, høfeber og atopisk eksem optræder ca gange hyppigere hos enæggede tvillinger, hvis deres søster eller bror har den samme lidelse. Omvendt er risikoen blandt tveæggede tvillinger kun 2 4 gange højere, hvis tvillingbroderen eller søsteren har haft den pågældende sygdom. Vores studier har samlet bidraget med information om de atopiske sygdommes naturhistorie og kan finde nytte både i forbindelse med det kliniske interview af den atopiske patient og dennes familie. Vibeke Backer er overlæge, dr.med. Lungeforskningen, Lungemedicinsk afdeling L, Københavns Universitets Hospital, HS Bispebjerg Hospital, Danmark. Kontaktadress: Vibeke Backer Lungemedicinsk Forskningsenhed Lungemedicinsk Klinik L Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Danmark backer@dadlnet.dok backer v, porsbjerg c, thomsen sf 1, ulrik cs 2, Københavns Universitets Hospital, Danmark En række undersøgelser fra de vestlige lande viser, at forekomsten af astma og allergi har været stigende op gennem 80 erne og 90 erne, men trods dette er vores viden om årsagsforholdene fortsat mangelfuld. I Skandinavien har vi stærke forskningsmæssige traditioner for at lave epidemiologiske undersøgelser, der beskriver sammenhængen med forskellige tilstande og risikofaktorer. Princippet i den epidemiologiske undersøgelse er, at man undersøger en tilfældigt udvalgt stikprøve af befolkningen for specifikke sygdomme, så som astma og allergi, hvorfra resultaterne kan ekstrapoleres til den generelle befolkning. To kohorter i København undersøgt med 15 års mellemrum Formålet med vores første kohorteundersøgelse i 1986 var at undersøge forekomsten af astma og allergi i København, mens anden kohorte i 2001 søgte at belyse eventuelle ændringer i prævalens af astma og allergi. Slutteligt ønskede vi at belyse sammenhængene mellem astma, allergi og atopisk sygdom. Metoder I begge kohorter deltog københavnske børn og unge i alderen 7 17 år udtrukket tilfældigt fra det danske CPR-register. I 1986 og 2001 deltog hhv. 527 (54% af kohorten) og 480 (33% af kohorten) (1,2). Ved de to undersøgelser anvendtes 1 Københavns Universitets Hospital, HS Bispebjerg Hospital 2 Københavns Universitets Hospital, HS Hvidovre Hospital identiske metoder og astma blev defineret ud fra bekræftende svar på en serie af kliniske spørgsmål om astma, inkl. symptomer og behandling, og provokerende faktorer. Resultater astma og rhinitis Aktuel astma, dvs. symptomer inden for de seneste 12 måneder, var i 1986 svarende til fund i det øvrige Skandinavien idet man påviste, at 5,3% børn og unge havde astma (1). I undersøgelsen 15 år senere fandtes astmaforekomsten at være steget til 11,7% (2), og denne stigning var primært betinget af en stigning i non-atopisk astma hos piger (fra hhv. 1,5% til 7,5%), og således havde 54% af astmatikerne i 2001 en negativ priktest, mens det samme tal i 1986 var 28%. Desuden viste undersøgelsen, at forekomsten af astma var højere blandt deltagere født om efteråret, sammenlignet med deltagere født i den øvrige del af året (odds ratio 2,4), både mht. atopisk og non-atopisk astma (3). Prævalensen af selv-rapporteret rhinitis steg samtidig fra 11,8% i 1986 til 23,3% i 2001, og også her var stigningen mest udtalt for non-allergisk rhinitis (4). Familiær forekomst af astma og atopisk sygdom hos forældrene var signifikante prædiktorer både for forekomst af allergisk og non-allergisk rhinitis. allergi Forekomsten af positiv reaktion på mindst et af ni hyppigt forekommende 28 allergi i prakxsis 4/2006
2 Från den första undersökningen 1986 till den andra 2001 ökade astmaförekomsten bland barn och unga i Köpenhamn från 5,3% till 11,7%. foto: ingvar andersson/pressens bild inhalationsallergener faldt fra 24,1% i 1986 til 18,9% i Faldet i prævalens var i høj grad betinget af færre deltagere med en positiv reaktion (5) og samtidig havde færre deltagere asymptomatisk positiv priktest, hhv. 14.6% i 1986 og 6.2% i 2001 (4). Desuden viste analyse af data fra undersøgelsen i 2001, at astmatisk bronkitis før 2-års alderen, uafhængigt af familiær disposition til atopi, øgede risikoen for atopisk sygdom 5 15 år senere med en faktor 3 (6). Astma- og allergiforekomsten i en kohorte undersøgt tre gange over 12 år Modsat lande, hvor der ikke er nogen central registrering af den samlede befolkning, har vi i Danmark og de øvrige Nordiske lande, en unik mulighed for gennem CPR registret at udtage tilfældige stikprøver af befolkningen og samtidig kunne følge op på de samme personer senere i livet. Dette kan være forklaringen på at de Nordiske forskningstraditioner, ud over at være præget at tværsnitsundersøgelser, også har tradition for opfølgning af kohorterne. Ved at følge en stikprøve af befolkningen i et prospektivt design er det muligt at udtale sig om den tidsmæssige sammenhæng imellem forekomsten af visse tilstande, f.eks. udviklingen af astma hos allergikere. I tværsnitsundersøgelser vil man kunne se, at astmapatienter ofte har allergi, mens opfølgningsundersøgelser kan skelne imellem de tilfælde, hvor både astma og allergi opstår samtidigt, og de tilfælde hvor astma forudgås af allergi. Fordelen ved at undersøge en stikprøve af befolkningen er ydermere, at man kan udtale sig om betydningen af visse faktorer i den generelle befolkning frem for udelukkende i en præselekteret risikopopulation. Et eksempel på dette kunne være børn af mødre med astma, der som udgangspunkt har en større risiko for at udvikle astma end børn af ikke-astmatikere. Metode Vi har fulgt en tilfældig stikprøve på 983 børn og unge bosiddende i København, der i 1986 blev udtaget fra CPR-registret. Gruppen blev første gang undersøgt i 1986 hvor den var mellem 7 og 17 år (1), og siden hen i 1992 (10) og 1998 (7). Resultater astma og rhinitis Ved den første undersøgelse i 1986 led ca. 5% af astma (1), og yderligere ca. 15% udviklede astma i opfølgningsperioden (7). Mange - cirka hver femte person - havde oplevet symptomer på astma på et eller andet tidspunkt i opfølgningsperioden, og udover at mange udviklede symptomer, var der også mange, hvor symptomerne forsvandt igen. Ved den seneste opfølgning var symptomerne således forsvundet hos 40% af de personer (7), der på et tidspunkt havde oplevet astmasymptomer. Deltagere uden astma, der ved den første undersøgelse havde tegn på bronkial hyperreaktivitet (BHR), allergi over for husstøvmider, høfeber, atopisk dermatitis eller hvæsende vejrtrækning i den allergi i prakxsis 4/
3 tidlige barndom, havde en øget risiko for at udvikle astma i voksenalderen (7). Såfremt en person have mere end en af disse faktorer f.eks. BHR og allergi over for husstøvmider, var risikoen yderligere udtalt ca. 60% af disse personer udviklede astma i opfølgningsperioden. Omvendt havde personer uden nogen af disse tilstande og som heller ikke havde astma eller allergi i den nærmeste familie en meget lille risiko for at udvikle astma (ca. 4%). Allergi Andelen af personer med positiv priktest var 26% ved første undersøgelse stigende til 44% ved den anden undersøgelse (10). Tilsvarende steg andelen af personer der havde oplevet høfebersymptomer (rhinitis og snue) fra 12% ved første undersøgelse til 22% ved anden undersøgelse. Tallene for forekomsten af allergi og rhinitis ved den tredje undersøgelse er derimod endnu ikke publicerede. Rygning hos mødrene var en betydende risikofaktor for at udvikle allergi, ligesom udvikling af allergi og rhinitis ikke var hyppigere hos rygere. Vi fandt, at personer med allergi, rhinitis eller eksem (atopisk dermatitis) hyppigt udviklede astma, og astmatikere og personer med eksem havde hyppigere allergi sammenlignet med ikke-astmatikere uden allergi. Inuiter har lägre förekomst av astma än danskar, inte bara de som bor på Grönland utan även de inuiter som är bosatta i Danmark. foto: sören andersson/pressens bild Astmaforekomsten hos Inuitter i Danmark og Grønland Der er store forskelle i forekomsten af astma og allergi i forskellige dele af verden med den højeste forekomst i den vestlige verden. De sammenlignende undersøgelser der findes af hyppighederne af de atopiske sygdom viser forskelle mellem de forskellige stikprøver, men undersøgelserne lider imidlertid under forskelle i genotype, og dermed forskellig genetisk risiko for udvikling af sygdom. Derudover er befolkningerne blevet mere mobile end tidligere, hvilket kan have stor indflydelse på forekomsten af disse sygdomme. Det er sjældent muligt at undersøge samme race med tilnærmelsesvis samme genotype. Ikke mindst hvis det skal være under forskellige livsbetingelser, men sådan en mulighed har vi i Danmark, idet Inuitter (Grønlændere) både lever i Danmark og Grønland. Lignede betingelser har Australien haft, ved undersøgelse af deres oprindelige befolkning Aboriginals, idet denne gruppe både lever i deres oprindelige tropiske område og senere i ud- 30 allergi i prakxsis 4/2006
4 viklingen er flyttet ind til byerne i mere tempererede områder. Der er imidlertid ikke så store klimatiske forskelle, som vi har haft mulighed for at undersøge i vores undersøgelse af Inuitterne. I den aktuelle undersøgelse har vi haft mulighed for at analysere forskellige faktorer (klima, kost, eksposition, etc.) af betydning for udvikling af astma og allergi hos Inuitter. Inuitterne der deltog, var både bosiddende i deres oprindelige bygder, hvor hovederhvervet er fiskeri samt isfrit hav 2 3 måneder om året og Inuitter som lever i deres hovedstad (Nuuk) hvor arbejdet er langt mere vestligt men tilgangen til marin kost er den samme, klimaet er meget arktisk, men her er der også mulighed for fast food og reduceret motion. Slutteligt blev Inuitterne bosiddende i Danmark udsat for vestlig påvirkning på linie med danskere i Danmark, undersøgt. Formålet med denne undersøgelse har været at beskrive forekomsten af astma og allergi hos Inuitter som er bosiddende i både Danmark og Grønland. Metode En uselekteret stikprøve af 6695 første generations immigranter af Inuitter bosiddende i Danmark og en stikprøve af Inuitter fra 3 byer langs vestkysten og 4 bygder i Nordvest Grønland blev inviteret til at deltage i studiet. Heraf deltog 4162 (62%) i undersøgelsen (11,12). I en anden kohorte af børn i alderen 6 18 år, deltog 888 Inuitter (15) og 477 danskere (2) Astma, hösnuva och atopiskt eksem uppträder 5 10 gånger oftare hos enäggstvillingar om deras syster eller bror har samma sjukdom. foto: rolf haid/pressens bild Resultat Vi fandt, at 847 (21%) af 4162 Inuitter klagede over lungesymptomer. Bronkitis var mere almindeligt i Nordgrønland i bygderne end både i Nuuk og i Danmark (26%, 20%, 13%), det modsatte mønster blev fundet med hensyn til astma (6%, 8%, 10%) (11) og atopi (6%, 11%, 23%) (12). Vi fandt hos unge voksne den højeste forekomst af astma hos danskere i alderen år (17%) (16) sammenlignet med årige Inuitter fra Danmark, byerne langs vestkysten og bygderne i Nordvest (hhv. 8%, 5%, 1%). Forekomsten af bronkitis var associeret til tobak, opholdssted (bopæl) og astma, mens astma var associeret til opholdssted (bopæl), høfeber, lav indtagelse af marin kost, ophold i Danmark, og bronkitis symptomer. Grønlandske børn har højere lungefunktion, ml, end danskere (15), og de højeste lungefunktioner blev påvist hos Inuitter som boede i bygderne i det Nordvestlige hjørne. Genetisk er der forskel på de Inuitter der har udviklet atopisk astma (Ala57Thr) i forhold til den gruppe som aldrig havde atopisk astma (Thr57/Thr57), og der er forskel på genotypen påvist hos danskere og Inuitter (13). Astma og allergi blandt tvillinger arv eller miljø I de skandinaviske lande har vi nogle af de største og mest velstrukturerede tvillingregistre i verden. Disse registre har været anvendt flittigt gennem de sidste 50 år til at belyse årsagsmæssige forhold vedrørende en lang række folkesygdomme såsom sukkersyge, kræft, psykiske lidelser, samt ikke mindst astma og allergi. Det Danske Tvillingregister, som er beliggende i Odense, rummer oplysninger om tvillinger født tilbage til I alt er over tvillingpar registreret. Vi har gennem de senere år trukket på denne enestående ressource til at identificere risikofaktorer samt belyse ætiologiske fællestræk ved de atopiske sygdomme. Metode Vi har i vores undersøgelser taget udgangspunkt i fødselsårgangene fra 1953 til I alt tæller disse årgange ca tvillingpar, som af flere omgange, bl.a. i 1994 og 2002, er blevet under- allergi i prakxsis 4/
5 søgt via spørgeskema. Vi har desuden udført en række kliniske undersøgelser af mindre udpluk af disse årgange. Resultat Både astma, høfeber og atopisk eksem optræder ca gange hyppigere hos enæggede tvillinger, hvis deres søster eller bror har den samme lidelse. Omvendt er risikoen blandt tveæggede tvillinger kun 2 4 gange højere, hvis tvillingbroderen eller søsteren har haft den pågældende sygdom. Disse fund peger på, at genetiske faktorer har stor betydning for, hvorfor atopiske lidelser optræder hyppigere i nogle familier end i andre. Vi har yderligere fundet, at éns risiko for at udvikle en atopisk sygdom, f.eks. astma, er væsentlig højere, hvis éns tvillingbror eller søster har en af de andre lidelser i den atopiske triade, og at denne risiko stiger med stigende genetisk slægtskab mellem søskende. Dette fund tyder på, at de gener der har betydning for, om man udvikler astma også har betydning for, om man udvikler høfeber eller eksem. Faktisk peger vores resultater på, at astma og rhinitis genetisk set er at betragte som én og samme sygdom (18). Vores studier af risikofaktorer har vist, at for hver enhed body mass index den ene tvilling ligger over den anden øges hans eller hendes risiko for at udvikle astma i løbet af de næste 8 år med ca. 10% (19). Til sammenligning kan det siges at ens baseline risiko for at udvikle astma inden for en 8-års periode i den givne aldersgruppe er ca. 5%. For høfeber og atopisk eksems vedkommende har vi fundet, at disse lidelser hver især ca. 3-dobler ens risiko for at udvikle astma, mens dobbelt forekomst øger risikoen 8 gange (20). Vi har ligeledes fundet, at i tvillingpar hvor den ene tvilling er mand og den anden kvinde, har kvinden dobbelt så stor risiko for at udvikle astma end hendes bror Diskussion Undersøgelsen af to sammenlignelige kohorter med 15 års interval har vist en betydelig stigning i prævalensen af både astma og rhinitis, og at denne stigning primært var betinget af en øget forekomst af non-allergisk sygdom. Desuden påvistes et fald i risikofaktorer for astma og rhinitis, der ikke er allergi-relaterede. Undersøgelsen tyder derfor på, at forekomsten af reversibel inflammatorisk luftvejssygdom i langt højere grad end tidligere antaget er betinget af andre faktorer end allergisk sensibilisering. På den anden side, viste resultaterne af den danske 12 års opfølgningsundersøgelse at risikoen for at udvikle både astma og allergi synes at være betinget af tilstedeværelsen af øvrige atopiske tilstande. Således vil de fleste personer, der udvikler astma have forudgående tegn på atopi såsom positiv priktest, symptomer på høfeber eller eksem. Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at de personer der i barndom og teenageår ikke havde frembudt nogle af disse fænomener, og som ikke har astma eller allergi i familien, havde en ubetydelig risiko for at udvikle astma. Resultaterne kunne derfor tyde på, at det vil være muligt at risikostratificere på et tidligt tidspunkt. Undersøgelserne af Inuitterne bosiddende både i et vestligt samfund og under mere primitive forhold, arktisk klima og kost, har vist at Inuitter, som bor i det arktiske område har langt mindre astma og allergi end Inuitter, som bor i et område med vestlig levevis dette ses både i Nuuk, Grønlands hovedstad, og i Danmark. Selvom Inuitterne, der bor i Danmark har den højeste forekomst af astma og allergi blandt Inuitterne, så opnår de muligvis aldrig samme høje forekomst af astma, allergi eller BHR, som danskerne. Det kunne være et spørgsmål om tid, men fra resultaterne fra Australien synes dette ikke at være så sandsynligt. Dette kunne skyldes forskelle i genotype blandt Inuitter og Danskere, og dermed forskellig mulighed for udvikling af fænotypen trods samme miljø. Der er ikke én astma genotype, men flere forskellige, men vi valgte at undersøge hele gruppen af Inuitter (11) og etniske danskere (1) med hensyn til de samme genotyper. Her fandt vi forskelle i genotyperne, som kan have betydning for vores fænotypiske fund. Idet vi finder IL4RA polymorfier hos mange inuitter, mens denne specifikke type sjældent eller aldrig findes hos den danske population. Vi fandt, at 57Thr allelet synes at beskytte mod udvikling af atopi hos Inuitter i Danmark. Men disse forhold synes ikke at være til stede hos danskere i Danmark (14), hvor man finder andre genotyper, som har betydning. Disse fund er i tråd med de fund, der blev gjort ved tvillingeundersøgelserne, der viste at de atopiske tilstande i meget høj grad er forbundet genetisk. Enæggede tvillinger har foruden deres opvækst også alle deres gener tilfælles i modsætning til tveæggede tvillinger, som udover deres opvækst i gennemsnit, kun har 50% af deres gener tilfælles. Dette betyder, at finder man en større lighed blandt enæggede tvillinger end blandt tveæggede tvillinger for en bestemt sygdom for eksempel astma vil man konkludere at genetiske forhold har betydning for sygdommens opståen. Dette er en kontroversiel og ofte kritiseret antagelse som bygger på formodningen om at enæggede tvillinger ikke er mere ens hvad angår opvækstvilkår end tveæggede tvillinger. Der findes dog flere eksempler på, at forældre har tilbøjelighed til at behandle deres enæggede tvillinger mere ens, for eksempel hvad angår opdragelse. Samtidig er de intrauterine betingelser ofte mere ens for enæggede end for tveæggede tvillinger. Disse forhold kan forstyrre konklusionerne af tvillingundersøgelser, men er dog af mindre betydning. Tilbage står, at tvillingundersøgelser er nogle af de stærkeste studiedesigns til at adskille og kvantificere geners og opvækstforholds betydning for sygdommes opståen og udvikling. Vores studier af tvillinger pegede på, at astma og rhinitis for en stor dels vedkommende er at betragte som én og samme sygdom, og at man altid bør udrede for tilstedeværelsen af øvre luftvejssymptomer hos en person med astma og omvendt spørge om astmasymptomer hos en person med høfeber. Yderligere så vi, at kvinder i års alderen er klart mere tilbøjelige til at udvikle de novo astma, i forhold til hvad man tidligere har observeret. Astma med debut i voksenalderen er således en tilstand, man altid bør tænke på ved nyopståede luftvejssymptomer i denne aldersgruppe. En række af vores fund tydede omvendt på, at forekomsten af atopiske lidelser er en lille smule lavere blandt tvillinger end blandt enkeltfødte. Dette har været tolket som et udslag af hygiejnehypotesen som foreslår at de yngste i en børneflok har lavere risiko for at udvikle en atopisk lidelse end de førstefødte, fordi de i højere grad er udsat for et load af mikrober, som de ældste ikke har været. De yngste smittes således i højere grad med de ældre søskendes infektioner, og udvikler et immunrespons der er anderledes, end det som er kendetegnet 32 allergi i prakxsis 4/2006
6 ved atopi. Hvad angår tvillinger er forklaringen plausibel, idet de opholder sig i tæt kontakt med hinanden gennem hele deres opvækst og således vaccinerer hinanden mod allergi. Konklusion Astma og høfeber er stigende, det ses hyppigt som ikke-allergisk astma, hos kvinderne og hos personer med stigende BMI. På den anden side, har de aktuelle populationsstudier vist, at tilstedeværelse af allergi og BHR øger risikoen for udvikling af astma. Forholdene er forskellige for Inuitter, også selvom de er bosat i Danmark. Dette kunne skyldes genetiske forhold, idet vi har fundet alleller der beskytter Inuitter mod udvikling af atopi. Vores studier har samlet bidraget med information om de atopiske sygdommes naturhistorie og ligeledes udstukket nye veje både for den molekylærgenetiske og den kliniske forskning. Resultaterne kan finde nytte både i forbindelse med det kliniske interview af den atopiske patient og dennes familie samt lette den genetiske rådgivning og risikovurdering. Reference 1. Backer V, Bach-Mortensen N, Dirksen A, Hansen KK, Wendelboe D, Laursen EM. The distribution of bronchial reactivity to histamine and exercise in 527 children and adolescents. J Allergy Clin Immunol 1991;88: Thomsen SF, Ulrik CS, Larsen K, Backer V. Change in prevalence of asthma in Danish children and adolescents Ann Allergy Asthma Immonol 2004; 92: Knudsen TB, Thomsen SF, Ulrik CS, Fenger M, Nepper-Christensen S, Backer V. Season of birth and risk of atopic disease among children and adolescents. J Asthma (In press) 4. Håkansson K, Thomsen SF, Ulrik CS, Porsbjerg C, Backer V. Increase in the prevalence of rhinitis among Danish children from 1986 to Pediatr Allergy Immunol (Submitted for publication). 5. Thomsen SF, Ulrik CS, Porsbjerg C, Backer V. Skin test reactivity among Danish children measured 15 years apart. J Asthma 2006; 43: Thomsen SF, Ulrik CS, Porsbjerg C, Backer V. Early life exposures and risk of atopy among Danish children. Allergy and Asthma Proceedings 2006; 27: Porsbjerg C, von Linstow ML, Ulrik CS, Nepper-Christensen S, Backer V. Risk factors for onset of asthma: a 12-year prospective follow-up study. Chest Feb;129(2): Ulrik CS, von Linstow ML, Backer V. Prevalence and predictors of rhinitis in Danish children and adolescents. Allergy Nov;55(11): Ulrik CS, Backer V. Atopy in Danish children and adolescents: results from a longitudinal population study. Ann Allergy Asthma Immunol. 2000;85 : Ulrik CS, Backer V, Hesse B, Dirksen A. Risk factors for development of asthma in children and adolescents: findings from a longitudinal population study. Respir Med. 1996; 90 : Backer V, von Linstow ML, Porsbjerg C, Nepper-Christensen S and the Greenlandic population study. Respiratory symptoms in Greenlanders living in Greenland and Denmark A population based study. Ann Allergy, Asthma and Immunol 2004; 93: Porsbjerg C, von Linstow ML, Nepper-Christensen S, Nolte H, Korsgaard J, Backer V and the Greenlandic population group. Allergen sensitization and allergen exposure in Greenlander Inuit residing in Denmark or Greenland. Resp Med 2002; 96: Khoo S-K, Zhang G, Backer V, Porsbjerg C, Nepper-Christensen S, Creegan R, Baynam G, de Klerk N, Goldblatt J, Le Souëf P. Associations of a novel IL-4R polymorphism, ALA57THR, in Greenlander Inuits. J Allergy Clin Immunol (In press) 14. Candelaria PV, Backer V, Laing IA, Porsbjerg C, Nepper-Christensen S, de Klerk N, Goldblatt J, Le Souëf P. Association between asthma related phenotypes and the CC16 A38G polymorphism in an unselected population of young adult Danes. Immunogenetics 2005; 57: Krause TG, Pedersen BV, Thomsen SF, Koch A, Wolhfahrt J, Backer V, Melbye M. Lung function in Greenlandic and Danish schoolchildren. Respir Med 2005; 99: Backer V, Nepper-Christensen S, Ulrik CS, von Linstow ML, Porsbjerg C. Factors associated with asthma in young adults. Ann Allergy Asthma Immunol 2002; 89: Thomsen SF, Ulrik CS, Kyvik KO, Ferreira MA, Backer V. Multivariate genetic analysis of atopy phenotypes in a selected sample of twins. Clin Exp Allergy (published online May 2006). 18. Thomsen SF, Ulrik CS, Kyvik KO, Larsen K, Skadhauge LR, Steffensen I, Duffy DL, Backer V. Risk factors for asthma in young adults: a co-twin control study. Allergy 2006;61: Thomsen SF, Ulrik CS, Kyvik KO, Larsen K, Skadhauge LR, Steffensen I, Backer V. The incidence of asthma in young adults. Chest 2005;127:
Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.
Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.
Læs mere2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereAstma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H
Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs mereLuftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004
Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereBilag 1. Datagrundlag og metoder
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereInholdsfortegnelse: 1. Allel-skema
Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereParacetamol og risiko for astma hos børn
Paracetamol og risiko for astma hos børn En forskningstræningsopgave af: Sharmaarke Musse, Mette Nørby og Helene Elsborg Vejleder: Mogens Vestergaard 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s 3 Metodeafsnit s 4
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereMere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling
Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling I marts 2011 besluttede en gruppe fagpersoner inden for fertilitetsområdet sig for at danne et forum, der ville diskutere
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereVELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk
Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Forår 2017
Det Medicinske Selskab i København > Forår 2017 > SÆSONPROGRAM for forår 2017 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 20.00: Marie Louise Nørredam, reservelæge,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereTidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital
Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereAnalyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.
Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mere