Bag om Tankegangen: Liv og død Formål Dette tema handler om livets cyklus fra fødsel til død. Formålet er at se på forskellige aspekter af livet og døden, som de optræder i forskellige kulturer og livssituationer. Gennem kulturens billeder bliver der således mulighed for at tale med eleverne om deres egne oplevelser med og forestillinger om døden. Værkerne i dette tema viser både en række billedsymboler på livet og døden men skildrer også den personlige oplevelse af dødens tilstedeværelse. Cornelius Norbertus Gijsbrecht, flamsk (ca. 1610 efter 1683): Trompe l'oeil med ateliervæg og vanitas stilleben, 1668, olie på lærred, 152 x 118 cm, Statens Museum for Kunst. Værkbeskrivelse Dette maleri er et såkaldt vanitas stilleben. Kunstneren beskriver livets flygtighed gennem brug af symboler: kraniet, timeglasset og violinens med dens uigenkaldelige toner. Selv lærredet er ved at falde af blændrammen og maleriet synes næsten selv at være ved at forgå. Sæbeboblen og det netop slukkede lys 1
gør billedet til et øjebliksbillede på livets skrøbelighed og dødens uundgåelighed. Døden var særligt nærværende i 1600 tallets krigs og pestramte Europa. Værket har også henvisninger til genopstandelsen og et liv efter døden, hvilket fx ses i kornakserne, der danner en strålekrans om kraniet. Billedet er malet i trompe l`oeil genren, og betegnelsen henviser til det øjenbedrag, der møder betragteren. Hensigten med værket var, at give den besøgende en sanselig oplevelse, og lege med beskuerens opfattelse af verden. Gijsbrecht malede genstandene så naturtro som muligt og kombinerede dette med brugen af perspektivet, så billedet fremstod som den virkelige verden. Med den tredimensionelle effekt forsøgte han at snyde 1600 tallets betragter til at tro, at billedet var virkelighed. Gijsbrechts var en af sin tids mest betydningsfulde malere inden for illusionistiske trompe l'oeil billeder. 1668 72 arbejdede han i København som hofmaler, og de små ovale portrætter på væggen forestiller således Kong Frederik d. 3. De ca. 20 arbejder, som i dag findes på Statens Museum for Kunst, stammer alle fra det kongelige Kunstkammer. Referenceværkerne giver mulighed for at tale om symboler og den måde, de bruges i vores kultur. Hvorfor bruger heavyrockbands fx kors, kranier og sort farve i deres logoer? Hvordan oplever vi alderdom og forfald? Endvidere kan det være afsæt til at fortælle om elevernes egne forestillinger om døden og hvad der sker derefter. Diskutér: har du selv haft døden inde på livet? (bedsteforældre, kæledyr eller andet) Hvilke symboler på død kender du? (Fx fra advarselstavler, gyserfilm, musik eller din hverdag) Prøv selv: gå i skoven og find tre ting, der symboliserer død eller forfald. (et vissent blad, noget råddent, et dødt dyr eller lignende) 2
John Kørner, dansk (1967 ): Anders, 2008, maleri 360 x 260 cm, Statens Museum for Kunst. Værkbeskrivelse Anders er en del af en serie på 16 malerier og er Kørners kunstneriske respons på Danmarks militære engagement i Afghanistan. Hvert maleri bærer som respektfuldt mindesmærke fornavnene på de danske soldater, der er omkommet under udstationeringen. Selv om titlen henviser til et navn som var det et portrætmaleri er denne serie og Anders ikke portrætter i gængs forstand. Heller ikke skildringer af konkret dødsfald idet den døde enten ikke er afbilledet eller også er gjort så utydelig og abstrakt for at fremhæve en uhåndgribelig og uforståelig tilstand og situation. Man kan anskue Afghanistan serien som en form for opdateret historiemaleri, hvor den gældende verdenssituation er skildret. Maleriet Anders forestiller to mænd der trækker en kærre hvorpå der ligger to personer. I baggrunden går en person i armygrønt og bærer på en kurvelignende ting. Personens hoved er udvisket eller overmalet med en mørk uigennemtrængelig farve. På personens arm er et lille let utydeligt dansk flag. Selvom personen er utydelig er man ikke i tvivl om, at her er tale om en militær uniform. Kærren er en forholdsvis primitiv genstand som både henviser til de primitive landlige forhold i Afghanistan men måske også til noget primitivt, der er tilstede ved selve krigen. Værket er domineret af en utrolig dyster farve for oven og en helt hvid umalet flade i bunden af maleriet. Fokus falder naturligt på figurerne, kærren og den gule farve der støder op mod den hvide bund i maleriet. Værket bærer præg af at være malet i en fart, hvilket de udflydende og utydelige (meget lidt stiliserede) 3
figurer understreger. Den hvide bund i maleriet gør at kærren, de to mænd der trækker den, virker svævende og uhåndgribelige. Samtidig gør den hvide bund at perspektivet mangler derved fremstår billedrummet som et surreelt landskab og bliver til et mentalt billede på oplevelsen af krig. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere de forskellige billeder på krig. Såsom officielle krigsbilleder (i pressen) og en kunstnerisk fremstilling af krig. Diskutér: Hvorfor har soldaten ikke noget hoved? Diskutér: Hvad betyder farverne på billedet? Hvilken stemning skaber det? Diskutér: Hvem er hovedpersonen på billedet? Diskutér: Hvad for en oplevelse har man af krigen? Ejnar Nielsen, dansk (1872 1956): Den syge pige, 1896, olie på lærred 111 x 164 cm, Statens Museum for Kunst. Værkbeskrivelse På billedet ser vi en bleg og afkræftet ung pige ligge i en seng. Hendes øjne er næsten lukkede og hun knuger sin venstre hånd, som hviler på hendes bryst over dynen. Den højre hånd hviler på jernsengens kant i forgrunden af billedet, og man kan tydeligt se håndens knogler og blodårer gennem den lyse og tynde 4
hud. Pigen ligger i et primitivt værelse, hvor vi kun aner en dørkarm og et par loftsbjælker udover en stor kakkelovn. Pigens seng er rykket helt tæt på kakkelovnen for at give hende varme. Pigen på malerier hed Ane Dorthea Kristensen og var en af de mange triste skæbner, som Ejnar Nielsen mødte i den lille midtjyske by Gjern, hvor kan slog sig ned i en længere periode. De skæbnetunge og gudfrygtige eksistenser fra Gjern og omegn, hvis tilværelse til tider var præget af ulykke, sygdom og død, gjorde et uudsletteligt indtryk på Ejnar Nielsen og han gjorde Gjern boernes liv til den motivkreds, der blev indbegrebet af hans kunst. Ane Dorthea led som mange andre af den dengang uhelbredelige sygdom tuberkulose. Hun blev født i 1876 og døde i 1897. Maleriet er domineret af støvede, triste jordfarver, der understreger sygdommens tag i hende og samtidig henviser den triste stemning til de barske livsvilkår for Gjerns fattige og beboere omkring århundredeskiftet. Karakteristisk for værket er en knugende tavshed og melankolsk stemning, der indtrængende markerer dødens tilstedeværelse i rummet. Med en enkelthed og nedtonet farveholdning ligger Ejnar Nielsen helt i tråd med den stil samtidens nordiske symbolister udtrykte sig i. Kunsten skulle i højere grad beskrive en indre virkelighed, en sjælelige oplevelse af verden, frem for den ydre virkelighed. Dog var Ejnar Nielsen livet igennem ateist. Han troede ikke på et liv efter døden og han kunst blev et udtryk for den nøgterne konstatering af livets barske vilkår som det var for mange mennesker. Derved indskriver Ejnar Nielsen sig i dansk kunsthistorie som både repræsentant for realismen og symbolismen. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere vores måde at forholde os til døden på før og nu. I gamle dage var døden på mange måder mere nærværende i folks liv, idet der var flere der døde af sygdomme også unge mennesker, og idet man ofte lå hjemme til man døde. Billedets melankolske og triste farvepalet giver anledning til at diskutere, hvordan farver kan bruges til at skabe stemning i billeder. Sammenlign de to billeder af syge piger (Ejnar Nielsens og Michael Anchers) og find forskellene. Hvad har kunstnerne hver i sær lagt vægt på? Diskutér: Hvad gør du, når du er syg? Hvem passer dig, og hvordan bliver du rask? Sammenlign med gamle dage. Diskutér: Hvilke farver har Ejnar Nielsen brugt i maleriet? Hvad gør de ved stemningen i billedet? Prøv selv: Mal et billede med efterårets farver 5
Ingar Dragset, norsk (1969 ) og Michael Elmgreen, dansk (1961 ): Please, keep quiet, 2003 Installation, Statens Museum for Kunst. Værkbeskrivelse Man kommer ind i installationen Please, keep quiet! gennem en svingdør, som klapper i bag en, og konfronteres uventet midt i kunstinstitutionen med et livagtigt scenario fra en helt anden verden. Installationen ligner ved første øjekast en firesengsstue på et hospital. Komplet med senge, patienter, sengeborde og en stofskærm på hjul. Denne form for overrumplende effekt har altid været en del af Elmgreen og Dragsets strategi. Men som i alle deres værker er også denne installation en modificeret og bearbejdet version af den virkelighed, som værket umiddelbart synes at rekonstruere minutiøst. Hospitalsmiljøet repræsenterer i sig selv en afpersonaliseret og steril atmosfære. Værket handler om, hvordan vi forholder os til vores omgivelser. De fleste mennesker har et forhold til hospitalets sterile, hvide og funktionelle univers. Nogle er vant til at komme der, kender lugtene, mens andre forbinder hospitaler med sygdom og død. Der er ofte en meget højtidelig stemning på et hospital med dets anonyme arkitektur, og kunstnerne peger ironisk på, hvordan hospitalets faktisk minder en hel del om kunstinstitutionen og den hvide udstillingskubes postulerede neutralitet. Men hvor det på kunstmuseet er muligt at holde en distance til omgivelserne, er hospitalet i langt højere grad et sted, hvor minder, medlidenhed og ubehag trænger sig på. 6
Det rum, kunstnerne har skabt med Please, keep quiet!, fremstår dermed, ligesom mange af kunstnernes tidligere værker, som en sampling af forskellige rum, divergerende funktioner og uforenelige formål og situationer. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere hvilken betydning vores omgivelser har i forbindelse med sundhed og sygdomme. Hvilken stemning er der i rummet, og hvordan fortæller det om vores opfattelse af fx et sygdomsforløb? Skal et hospital altid være hvidt? Diskutér: har du selv været på et hospital? Hvordan oplevede du det? Hvilke lugte er der? Diskutér: Hvorfor tror du, at kunstnerne har bygget en efterligning af en hospitalsstue i stedet for bare at male et billede af den? (er det mere virkeligt, når man går ind i en installation?) Prøv selv: Beskriv eller tegn et rum du har været i, hvor der var en særlig stemning? Hvad var det der gav denne særlige stemning? Andrea Mantegna, italiensk (1430/31 1506): Kristus som den lidende frelser, 1495 1500, tempera på træ 78 x 48 cm, Statens Museum for Kunst. 7
Værkbeskrivelse Dette værk af Mantegna tematiserer opstandelsen. Vi ser Kristus sidde på en sarkofag og fremvise sine håndflader, hvor man tydeligt ser tegn på, hvor korsfæstelsens søm har gennemboret hans hænder. Hans underkrop og ben er svøbt i et hvidt klæde, og to engle bag ham er i gang med at fjerne det fra hans overkrop som et ligklæde, der bliver taget bort. Billedet viser den opstandne Kristus, men er ikke en specifik scene fra biblen, snarere en sammensmeltning af forskellige scener fra Kristi lidelseshistorie. I baggrundens venstre side ses to kvinder på vej mod Kristi grav med Zion bjerget i baggrunden. I baggrundens højre side ses Golgata med de tre kors samt hulen, hvor Kristus blev begravet. Endvidere ses en gruppe stenhuggere i færd med at hugge skulpturer. Billedet er et såkaldt andagtsbillede, som gav datidens beskuer mulighed for at leve sig ind i og blive mindet om de lidelser, Kristus pådrog sig på menneskenes vegne. Kristus ansigtsudtryk er forpint og englene viser samme smerte. Men samtidig er billedet et symbol på dødens overvindelse i genopstandelsens triumf. Kristus næsten troner på sarkofagen som en konge stået op af gravkisten. Værket er et pragteksempel på Renæssancekunst. Renæssancen er en genfødsel af antikkens skønhedsidealer, hvilket ses i, at Kristi ligklæder med sine fine kastefolder næsten minder om en toga og sarkofagen har antikke ornamenter. Kristi ansigt er markant mørkere end overkroppen, der fremstår hvid og skinnende som en marmorskulptur. I renæssancens kunst viste man ny interesse for naturens former og anvendelse af videnskab. Hvor middelalderens billeder i høj grad viser et kontemplativt ideal, præget af askese og ophøjethed, viser renæssancen et fysisk rum, hvor det skabende menneske udfolder sig med fornuft og sanselighed. I billedkunsten blev de anatomiske detaljer i menneskekroppen genopdaget og den tekniske udvikling gav nye muligheder for rumgengivelse gennem centralperspektivet. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere livet efter døden. Du kan med eleverne gennemgå den kristne lidelseshistorie og sammenligne med andre religioner. Eller du kan fokusere på perspektivet i billedet og måden Kristus er skildret på. Diskutér: Hvor længe kan et maleri leve? Og hvordan restaurerer man det? (se eksempler på konservatorarbejde) Tematisér: Engle. Se på forskellige typer af engle, deres funktion og udseende. Diskutér: Hvad sker der efter døden? Sammenlign med forskellige kulturer. 8
Asger Jorn, dansk (1914 73): Livshjulet. Januarbilledet af årstidssuiten, 1953, olie på masonit 183 x 160 cm, Statens Museum for Kunst. Værkbeskrivelse Livshjulet er et af Asger Jorns hovedværker, malet mens han var indlagt med tuberkulose på sanatoriet i Silkeborg og døden nær. I perioden 1951 53 arbejdede Jorn flere gange med temaet livshjulet. Han siger selv, at det var et tema, der ligefremt symboliserede, hvad han havde været igennem: "Livshjulet" var det første billede jeg malede, efter at jeg var blevet rask. Jeg fik atelier i lighuset ude på sanatoriet, og det at ligene kom ind det ene sted, og jeg kom ind det andet sted, det gjorde, at vi kom op og slås om, hvem der skulle vinde. Og så malede jeg altså livshjulet. Det er jo et gammelt motiv, som man finder i kirkerne. For neden ser man jorden, og op af den vokser børn, og for oven forelsker de sig; der er et elskende par og en gravid kvinde, og så falder de ned i den anden side og dør, og så har man de døde nede i jorden igen, saa livet ligesom fremvokser af døden. Det danner jo en cirkelkomposition. Det ser måske forvirret ud, men i virkeligheden er det meget strengt komponeret. Jeg har lagt to store spektralcirkler ind i billedet, og de indeholder jo alle farver, og det skal de også, fordi det drejer sig om hele livet. Men cirklerne er forskudt for hinanden, så der opstår en spænding mellem farverne, og det giver farvekompositionen i billedet. Sådan har jeg altså forsøgt at få hele livet ind i det billede. 9
Livshjulet er såldes både et billede på Jorns egen livssituation, hvor han har døden tæt inde på livet, men det er også udtryk for en optagethed af de gamle nordiske billedkulturer, hvor livshjulet eller lykkehjulet spiller en central rolle. Værket er således en moderne fortolkning af det oldnordiske billedsymbol, man bl.a. ser på kalkmalerier i de danske kirker fra 1300 og 1400 tallet. Her ser man en fremstilling af livets forløb omkring en cirkel eller et hjul lykkehjulet. Livets mønster er en cirkulær bevægelse, der rummer en opstigning, et toppunkt og et fald mod udgangspunktet døden. Iagttag: Hvilke figurer kan du finde i billedet? Diskutér: Hvilken vej bevæger hjulet sig? Hvorfor er mennesker optaget af døden, og hvad der sker bagefter? Diskutér: Livet som en cyklus: Kender du andre cykler? (årstiderne, økosystemers cyklus, mm) Prøv selv: Lav din egen cyklus fx med et billede af årstiderne. 10