Gode ejendoms- og adresseoplysninger - en kilde til effektivisering, innovation og vækst Indhold: Sammendrag 1. Udgangspunkt 2. Trends og pejlemærker 3. Fokus og målsætninger Bilag A. Forvaltningsgrundlag, ansvar og opgaver Bilag B. Interessenter og samarbejdsrelationer Noter Januar 2015 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) Ejendomsdata (EJD)
Sammendrag af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters strategi for ejendomsdataområdet 2015-19 En meget stor del af de flestes liv tilbringes i bygninger, og en meget stor del af samfundets ressourcer er bundet til eller anvendes i tilknytning til bygninger. Bygninger, som naturligt knytter sig til ejendomme og boliger samt deres forsyning, har derfor væsentlig betydning for livskvalitet og aktiviteten i samfundet. Eksempelvis i forhold til sundhed, transport, byggeri, energi, finansiering, beskatning og til anden forvaltning. I et samfund som det danske, hvor forvaltningen hviler på et højt vidensniveau, og et tværgående samarbejde mellem myndighederne, gør digitalisering det muligt at bruge og genbruge informationer mere intensivt og dermed også at gentænke de måder, man arbejder og samarbejder på. Der er næppe tvivl om, at udbygning af den digitale infrastruktur også i de kommende år vil være en del af løsningen på den samfundsmæssige udfordring med at skabe øget effektivitet, innovation og vækst. Det gælder også inden for ejendomsdataområdet, hvor ministeriet er samordnende myndighed og ansvarlig for en række nationale grundregistreringer og distributionssystemer. Sigtet med ministeriets strategi er blandt andet at vise, hvor og hvordan initiativer målrettet konkrete problemstillinger kan skabe gevinster i kombination med langsigtede investeringer i infrastrukturen. Der er udvalgt fire pejlemærker som udgangspunkt med henblik på at skabe værdi inden for ejendomsdataområdet: - Ny og bedre anvendelse af informationer - Bedre sammenhæng i registrering og distribution af data - Bedre dokumentation af datas oprindelse og kvalitet - Bedre formidling til brugerne; borgere, virksomheder og myndigheder. De strategiske målsætninger ministeriet forventer at forfølge i de kommende år er: Registreringen af oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger skal være entydig og sammenhængende og formidles via let tilgængelig og tidssvarende distribution. Der skal være fastsat gode adresser til alle bygninger, boliger og anlæg, som er lette at få adgang til og anvende for alle - beredskab, borgere, virksomheder og myndigheder. Ejendomshandel skal være gennemskuelig, og relevante offentlig informationer om ejendommene skal være let tilgængelig for alle. Den offentlige ejendomsvurdering skal forsynes med oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) i en veldefineret kvalitet. Placering af og informationer om forsyningsledninger skal være kendte for relevante aktører, være let tilgængelige og understøtte koordinering af gravearbejdet. Offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal bringes i anvendelse i flere og nye sammenhænge for at bidrage til effektivitet og innovation. Kvaliteten af offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal være kendt og beskrevet, så alle kan få god indsigt i oplysningernes oprindelse og har mulighed for at vurdere, i hvilke sammenhænge data kan anvendes. De strategiske målsætninger skal også ses i sammenhæng med den mere generelle udvikling. I forhold til ejendomsdataområdet er der to behov, ministeriet vil være særlig opmærksomt på: - dels behovet for, at offentlig information er overskuelig, gennemskuelig og let tilgængelig i et samfund, hvor informationsmængden generelt vokser markant, - dels behovet for nye forpligtende samarbejdsformer (governance), som passer bedre til et samfund, hvor man i stadig stigende grad deler data og baserer sine løsninger på oplysninger og systemer, man ikke selv kontrollerer. Med dette udgangspunkt er den overordnede ambition, at ejendomsdataområdet skal realisere milliardgevinster for borgere, virksomheder og myndigheder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 1
1. Udgangspunkt En meget stor del af de flestes liv tilbringes i bygninger og en meget stor del af samfundets ressourcer er bundet til eller anvendes i tilknytning til bygninger. Bygninger, som naturligt knytter sig til ejendomme og boliger samt deres forsyning, har derfor væsentlig betydning for livskvalitet og aktivitet i samfundet. Eksempelvis i forhold til sundhed, transport, byggeri, energi, finansiering, beskatning og til anden forvaltning. Det grundlæggende udgangspunkt for ministeriet er at registrere, formidle og samordne oplysninger og processer, som vedrører ejendomme, bygninger, boliger og forsyning eller under ét kaldet ejendomsoplysninger eller ejendomsdata. 1 Det er en del af udgangspunktet: - at en digital infrastruktur er nødvendig for at sikre tilgængelighed og ensartet kvalitet for ejendomsoplysningerne, som igen er forudsætningen for høj effektivitet i den offentlige forvaltning. - at fokus på brugerbehov og anvendelsessituationer er nødvendig for at sikre, at ejendomsoplysningerne i praksis kommer i spil og kan understøtte øget effektivitet og innovation. I et samfund som det danske, hvor forvaltningen hviler på et højt vidensniveau og et tværgående samarbejde mellem myndighederne, gør digitalisering det muligt at bruge og genbruge informationer mere intensivt og dermed også at gentænke de måder, man arbejder og samarbejder på. Der er bred enighed om, at der fortsat er et stort potentiale i digital forvaltning, hvilket blandt andet fremgår af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2. På denne baggrund er den overordnede ambition, at ejendomsdataområdet skal realisere milliardgevinster for borgere, virksomheder og myndigheder ved - at effektivisere forvaltningen - at redde liv og værdier - at gøre lokalisering lettere og mere entydig - at gøre ejendomshandel lettere og mere gennemskuelig - at fremme ny og innovativ anvendelse af ejendomsoplysninger. Strategien sigter på at finde områder, hvor der i de kommende 3-5 år er et potentiale som kan realiseres, og opstille målsætninger for arbejdet hermed. Målsætningerne er identificeret med udgangspunkt i en række pejlemærker, udviklingstrends samt aktuelle samfundsmæssige behov og prioriteringer. 2. Trends og pejlemærker Teknologien i form af digitalisering har drevet udviklingen i en lang periode. Overordnet er digitalisering et begreb, der dækker over en international megatrend, som udnytter informationsteknologiens muligheder for at strukturere og håndtere store datamængder som et redskab til værdiskabelse og innovation. Digitalisering giver mulighed for at standardisere, reorganisere og gentænke opgaver og processer på tværs af klassiske faglige og institutionelle skel, og for at nytænke og frembringe innovative løsninger og produkter, der passer til vores tid. Og det gælder også indenfor ejendomsdataområdet, som allerede har gennemgået en rivende udvikling indenfor de sidste 10-20 år. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 2
Teknologien er således en væsentlig forudsætning for udvikling og så væsentlig, at teknologien påvirker vilkår og rammer. Det er derfor en nødvendig og strategisk opgave at tilpasse rammebetingelserne, så de langt bedre end i dag understøtter en sikker og effektiv digital forvaltning. Det gælder i forhold til politikudvikling, samarbejdsrelationer, organisationsformer, finansieringsmodeller m.m. Erfaringen viser, at der er nødvendigt med en helhedsorienteret tilgang, hvor forvaltning, forretning og teknik indgår som ligeværdige elementer 3, for at nye digitale løsningerne får den effekt, man planlægger. Da Grunddataprogrammet Gode grunddata til alle en kilde til vækst og effektivisering 4 blev vedtaget i 2012, tog Danmark internationalt set et stort skridt henimod fri og uhindret adgang til en række væsentlige offentlige data det, der også betegnes open data 5. Man kan sige, at Grunddataprogrammet er en reform, der giver en politisk blåstempling af, at data/informationer er en vigtig ressource i et moderne digitalt orienteret samfund, som skal bringes i spil for at skabe værdi. De første og meget centrale dele af Grunddataprogrammet vedrører netop ministeriets kerneopgaver vedrørende ejendomsdata og adresser 6 og forventes sammen med den nye fælles distributionskanal Datafordeleren at blive taget i brug i 2017. Grunddataprogrammet er et eksempel på, at der er mulighed for at høste store gevinster, hvis forvaltning, forretning og teknik tænkes sammen i en helhed, men er også en illustration af det meget store behov for nytænkning af styring og governance, der er i forbindelse med gennemførelse af større tværgående reformer. Grunddatamodellen sammenhænge mellem de danske grundregistreringer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 3
I den gældende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15 er det et centralt mål, at borgerne skal betjene sig selv digitalt på en lang række områder. I 2015 er det målet, at 80 procent af borgerne anvender selvbetjening. Der er tilsvarende ambitiøse mål for erhvervslivet. Det er forventningen, at den nye fællesoffentlige strategi, der kommer til at gælde fra 2016, udover nye initiativer, vil lægge op til i højere grad at se på, hvordan planlagte gevinster rent faktisk bliver realiseret og dermed sætte fokus på værdiskabelsen. I de seneste år er der nationalt og internationalt kommet nye begreber som big data 7 og smart cities 8. Fælles herfor er, at de forudsætter, at der er mange data/datasæt tilgængelige fra mange forskellige datakilder, og at der gennem avancerede analyser kan skabes ny viden, der kan føre til nye erkendelser og nye anvendelsesmuligheder. Ingen af begreberne er veldefinerede, men udtrykker en forventning om en fortsat accelereret udvikling ifm. håndtering af digitalt tilgængelige informationer, herunder også ejendomsrelaterede data. Der er således næppe tvivl om, at digitalisering også i den kommende strategiperiode er en del af løsningen på den samfundsmæssige udfordring med at skabe øget effektivitet, innovation og vækst. Samtidig må man også konstatere, at digitaliseringen er så langt fremme, at digitalt understøttede processer ikke længere er noget særligt, og dermed er på vej til at blive normen i forvaltning og anden virksomhed. Sigtet med ministeriets strategi er derfor også at vise, hvor og hvordan initiativer, målrettet konkrete problemstillinger, kan skabe gevinster i kombination med langsigtede investeringer i infrastrukturen. Der er udvalgt fire pejlemærker som udgangspunkt med henblik på at skabe værdi inden for ejendomsdataområdet: - Ny og bedre anvendelse af informationer - Bedre sammenhæng i registrering og distribution af data - Bedre dokumentation af datas oprindelse og datakvalitet - Bedre formidling til brugerne; borgere, virksomheder og myndigheder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 4
Ministeriet er opmærksom på, at den konkrete værdiskabelse sker hos dem, som anvender ejendomsoplysninger og gennem deres konkrete anvendelse. Ministeriet kan bidrage hertil på flere måde, direkte og indirekte. Direkte når der udvikles operationelle løsninger, og indirekte gennem den måde, der arbejdes og samarbejdes på. I boksen nedenfor er der givet eksempler på, hvordan ministeriet mener at kunne bidrage til værdiskabelsen. Om ministeriets indsats for at medvirke til værdiskabelse inden for ejendomsdataområdet Gennem vores indsats fremmer vi best-practice ved at sætte overliggeren højt med udgangspunkt i klare og velunderbyggede samfundsmæssige behov. Det gælder ift. infrastrukturen, hvor vi følger anerkendte internationale og nationale principper og standarder samt deltager i den videre udvikling i samarbejde med andre. Og det gælder ift. udviklingen af løsninger, hvor vi analyserer og dokumenterer brugerbehov, gevinster og omkostninger samt i praksis viser, hvordan en velfungerende infrastruktur er det bedste fundament for at få kvalitet og effektivitet i de konkrete løsninger. Vi fokuserer på hele processen på tværs af myndighederne - fra registrering af data, over myndighedsbehandling og lagring, til videregivelse og distribution til slutbrugere - med henblik på at maksimere den samfundsmæssige nytteværdi. Men også for at vise hvem, der skal bære en omkostning for, at andre kan høste en gevinst. Gennem vores indsats nedbryder vi barrierer og åbner markeder ved at gøre oplysninger om ejendomme, bygninger, boliger og forsyning tilgængelige for alle; borgere, virksomheder og myndigheder. Med respekt for persondatalovgivningen og andre sikkerhedsmæssige hensyn samler vi oplysningerne (fra BBR og andre kilder) og stiller dem til rådighed, dér hvor der er brug for dem. Det sker iht. gældende standarder, så de professionelle brugere kender de praktiske forhold og kan investere i integration mellem offentlige og egne systemer og i forædlingsprocesser i tillid til en stabil dataforsyning. På områder, hvor markedskræfterne ikke kan udvikle effektive løsninger, og hvor der er et stort potentiale, kan vi etablere eller fremme en udvikling af relevante services og funktionalitet rettet mod slutbrugere (konkrete løsninger). Det sker typisk, hvor en effektiv løsning kræver, at man arbejder med hele processen, fra data fødes hos en myndighed, til de videregives til brugerne. Effektive løsninger kræver ofte, at der sker tilpasninger i den digitale infrastruktur, både med hensyn til regelgrundlaget, standarder og organiseringen af processerne. Altså områder, hvor private aktører kun kan agere i meget begrænset omfang, samtidig med at der sjældent er et privatøkonomisk incitament til at investere i en offentlig infrastruktur. Det er til gengæld ofte den private sektor, som høster de største gevinster, når processer kan gennemføres på grundlag af en sammenhængende digital infrastruktur. Målet er at få data til ud på markedet på en måde, hvor de kan hæve produktivitet og effektivitet i kendte processer, men også være udgangspunkt for nye innovative anvendelser. Gennem vores indsats frigiver vi tid til det vigtigste for borgere og virksomheder ved at gøre det let og enkelt at få adgang til oplysninger om ejendomme, bygninger, boliger og forsyning og ved at strømline de processer, der er særligt tidskrævende. Det sparer tid for alle, når borgere og erhvervsdrivende ikke selv skal henvende sig til den enkelte myndighed og selv sammenstille data. På det generelle plan er den Offentlige InformationsServer (OIS) som datawarehouse en grundpille, der sikrer adgang for alle til en bred vifte af data, og som fremadrettet vil blive drevet via Grunddataprogrammets nye Datafordeler. For enkelte tunge tidskrævende processer, som gentages mange gange, vil der i nogle tilfælde være en god samfundsøkonomi i, at det offentlige digitaliserer og standardiserer hele processen én gang for alle. Det gælder fx, når der skal indsamles oplysninger ifm. ejendomshandel. Gennem vores indsats hæver vi vidensniveauet ved at tage nye udfordringer op og ved at etablere brede samarbejder, så vi kan synliggøre de fælles problemstillinger og dele den læring og de erfaringer, vi opnår, med andre. Det gør vi ved at analysere vores egen opgaveløsning og opgaveløsningen inden for det samlede domæne vi opererer i. I forhold til domænet vil det typisk være forretnings- og systemanalyser, der belyser de tværgående hovedprocesser, og hvor potentialerne kvantificeres i business cases. I forhold til egne opgaver kan det også være grænsefladerne til andre forvaltninger og systemer vi undersøger for at se om opgaverne kan løses mere hensigtsmæssigt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 5
3. Fokus og målsætninger De strategiske målsætninger, ministeriet forventer at forfølge i de kommende år, er beskrevet nedenfor sammen med baggrunden herfor. Målsætningerne er en blanding af kendte initiativer, hvor en række ambitiøse mål kræver fortsat fokus for at blive indfriet, og nye emner/temaer som skal modnes for at blive til konkrete værdiskabende initiativer. Rækkevidden og konkretiseringsgraden varierer som følge af forskelligheden i karakter og indhold. Strategiske målsætninger for ejendomsdatamrådet: Registreringen af oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger skal være entydig og sammenhængende og formidles via en let tilgængelig og tidssvarende distribution. Baggrund og indhold: Gode og sammenhængende ejendomsoplysninger er en fundamental forudsætning for en række vigtige samfundsopgaver; skatteopkrævning, byggesagsbehandling, lånefinansiering, forsikring og ejendomshandel m.m. Der er konstateret et behov for en bedre samordning af ejendomsregistrene, hvilket var en af anledningerne til at etablere Grunddataprogrammet. Som en central aktivitet i samordningen er ministeriet frem til 2017 ansvarlig for gennemførelsen af Ejendomsdataprogrammet og Adresseprogrammet, der er organiseret under Grunddataprogrammet. Programmerne gennemføres i samarbejde med en række statslige, regionale og kommunale myndigheder og med tæt kontakt til private og offentlige anvendere. Registrene inden for området (BBR, Adresseregistret, Matriklen, Tingbogen og Ejerfortegnelsen) vil blive udviklet, så registreringen sker koordineret og uden redundans. Parallelt hermed omlægges datadistributionen til at ske gennem en ny fællesoffentlig Datafordeler. Blandt andet flyttes driften af OIS og adressetjenesterne, som MBBL er ansvarlig for, til Datafordeleren. Herudover sker der en harmonisering af de nuværende tre ejendomsbegreber i ét (Bestemt fast ejendom BFE), og senere harmoniseres de forskellige begreber for opgørelsen af bygningers areal. Der er samlet set tale om en grundlæggende reform af ejendomsdataområdet, der vil bringe ejendomsdataområdet i Danmark op på et højt internationalt niveau. Der skal være fastsat gode adresser til alle bygninger, boliger og anlæg, som er lette at få adgang til og anvende for alle - beredskab, borgere, virksomheder og myndigheder. Baggrund og indhold: Frem til 2017 vil der gennem Adresseprogrammet blive gjort en særlig indsats, der moderniserer arbejdsgange i stat og kommunerne og skaber nye adresser i adressefattige områder (kolonihaver, sygehuse, erhvervsområder og universiteter m.m). Adresserne skal registreres i et nyt Adresseregister og distribueres gennem en suite af online-adressetjenester, der gør det muligt at have adgang til en adresse i smartphones, i bilers GPS-systemer og i andre devices få minutter efter, at adressen er skabt eller ændret i en kommune. Adressen er nok den vigtigste geografiske nøgle i dagligdagen. Bedre adresser vil være med til at redde liv og værdier, når uheldet er ude, fordi ambulancer og brandbiler får bedre muligheder for hurtigt at nå frem til det rigtige sted. Grundlaget for logistik og transport for virksomheder og almindelige mennesker bliver også bedre og mere præcist med bedre adresser. Danmark vil gennem indsatsen udbygge et af verdens allerbedste adressesystemer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 6
Ejendomshandel skal være gennemskuelig, og relevante offentlige informationer om ejendomme skal være let tilgængelig for alle. Baggrund og indhold: Der bliver hvert år handlet ejendomme for over 100 milliarder kr. For borgerne er et ejendomskøb ofte den største økonomiske transaktion, de overhovedet kommer ud for, og for mange virksomheder er ejendomme en væsentlig del af kapital- og produktionsgrundlaget. Derfor er gennemsigtighed sammen med let adgang til information om ejendomme og handelsprocessen væsentlig. Med udgangspunkt i en fortsat udvikling af den fællesoffentlige webportal boligejer.dk samt ejendomsdatarapporten.dk vil ministeriet arbejde for øget gennemsigtighed og effektiv formidling af ejendomsdata. Den offentlige ejendomsvurdering skal forsynes med oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) i en veldefineret kvalitet. Baggrund og indhold: Den offentlige ejendomsvurdering, som er udgangspunkt for opkrævning af ejendomsskatter for ca. 40 milliarder kr. om året, skal omlægges, og der skal i de kommende år udvikles et nyt system hertil. Oplysninger om bygninger og boliger er en central del af datagrundlaget for ejendomsvurderingen, og BBR er en af de vigtigste datakilder. Med udgangspunkt i skattemyndighedens behov vil der i den kommende periode blive fokuseret på at understøtte og kvalitetsforbedre oplysninger, som indgår i ejendomsvurderingen. Herudover vil ministeriet i samarbejde med skattemyndigheden medvirke til at sikre en stabil og sikker dataleverance til ejendomsvurderingen for så vidt angår oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger. Placering af og informationer om forsyningsledninger skal være kendte for relevante aktører, være let tilgængelige og understøtte koordinering af gravearbejdet. Baggrund og indhold: Forsyninger til, og afledning fra, ejendomme og anlæg er af vital betydning for et moderne samfund, og kræver hvert år milliardstore ny- og vedligeholdelsesinvesteringer. Langt den overvejende del af ledningerne ligger i jorden, og gravearbejdet er dyrt og med risiko for skader. Når en ledning graves over, påvirker det ofte mange mennesker i det omkringliggende område. Også trafikken bliver påvirket, da gravearbejde nedsætter fremkommeligheden. Der er derfor fokus på at sikre god og tilstrækkelig ledningsinformation til dem, som graver og på at begrænse gravearbejde blandt andet ved at koordinere gravearbejdet aktørerne imellem. Ministeriet vil i de kommende år arbejdet for, at de oplysninger graveaktører får gennem Ledningsejerregistret (LER.dk) udvikles i takt med behovene, blandt andet for bedre at kunne understøtte koordinering af gravearbejder. EU har gennem et direktiv om reduktion af omkostninger til etablering af højhastighedsinternetforbindelser også sat fokus på området. Direktivet indeholder blandt andet en forpligtelse til, at de nationale myndigheder skaber gennemsigtighed omkring kommende ledningsarbejder, så det bliver lettere at koordinere gravearbejder. Ministeriet vil samarbejde med de statslige og kommunale gravemyndigheder med henblik på koordination gennem alle dele af en gravnings forløb; fra planlægning, over selve gravningen indtil overfladen er genetableret (typisk asfalten på en vej). Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 7
Offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal bringes i anvendelse i flere og nye sammenhænge for at bidrage til effektivitet og innovation. Baggrund og indhold: Ejendomsoplysninger er gennem årene blevet anvendt i stadig flere sammenhænge, og denne udvikling vil formentlig fortsætte i takt med, at data bliver lettere tilgængelige, og teknologien udvikler sig. Nye anvendelser i den private sektor understøttes især ved at medvirke til at etablere en tidssvarende distribution, så data umiddelbart er til rådighed for innovative tiltag. Hvor samfundsmæssige hensyn taler for det, vil ministeriet kunne understøtte nye anvendelser. Det kan eksempelvis være i relation til beredskabet, energiområdet, tilgængeligheden for handicappede til bygninger og smart-city-initiativer. Oplysninger om ejendomme og bygninger indgår allerede i mange forskellige arbejdsgange og i forskellige brancher (byggeri, installationer, finansiering og forsikring o.m.a.). Ofte er der behov for at kontrollere og/eller supplere oplysninger, som allerede er registreret eller kan registreres i BBR eller andre registre. I takt med, at mobilteknologien udvikler sig, kan arbejdsgangene udvikles, så datacheck og datarettelser kan ske on-location ifm. en besigtigelse af den aktuelle bygning. Meldes fejl/ændringer direkte til moderregistret, vil disse fejl øjeblikkeligt blive korrigeret, så samme fejl ikke optræder ved alle efterfølgende anvendelser. På denne måde kan der skabes nye positive feed-back-loop, som man kan betragte som en slags formaliseret crowdsourcing. Kvaliteten af offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal være kendt og beskrevet, så alle kan få god indsigt i oplysningernes oprindelse og har mulighed for at vurdere, i hvilke sammenhænge data kan anvendes. Baggrund og indhold: Ministeriet vil arbejde med datakvalitet på flere måder; deklaration, fejlfinding og fejlretning samt bedre indberetningsmetoder. For ministeriet er fokus i første række de data, som registreres i BBR og Adresseregistret. I takt med at flere og flere data bliver frit tilgængelige og anvendes i sammenhænge, som de ikke oprindeligt er indsamlet til, bliver behovet for information om oplysningernes oprindelse, karakteristika og nøjagtighed større. Det gælder både for bedre at kunne finde frem til data, som er anvendelige, og for at undgå at bruge data i sammenhænge, de ikke er egnede til. Med dette udgangspunkt vil ministeriet arbejde for en bedre deklaration af data (i stil med en varedeklaration), som gør det muligt for almindelige brugere at gennemskue valøren af data samt give de aktører, der arbejder med udgangspunkt i en open data og/eller big data, et bedre udgangspunkt. Det systematiske arbejde med at eliminere fejl vil fortsætte gennem udbygning af det analytiske arbejde med at finde fejl samt logiske valideringer og automatiserede kontroller. Dette arbejde understøttes af nye teknikker, hvor fx geokodning af bygninger og Danmarks Højdemodel giver bedre mulighed for automatisk ændringsudpegning. Datakvaliteten kan endvidere forbedres ved etablering af smarte selv-indberetningsløsninger, hvor den enkelte boligejer på en enkel og intuitiv måde får mulighed for at korrigere registeroplysningerne online. Det forventes, at der inden udgangen af 2016 vil være etableret obligatorisk digital selvbetjening for BBR, som vil være tilgængelig på et for boligejeren relevant sted og tidpunkt, eksempelvis ved at give adgang via SKAT s tast-selv-system. Hvis der er politisk ønske og opbakning fra relevante erhverv, kan selv-indberetning yderligere udbygges, hvis BBR-oplysningerne valideres i forbindelse med salg, pantbelåning eller forsikring af ejendomme. På linje hermed kan også etableres indberetning, hvor autoriserede erhverv indmelder de observationer, som gøres i forbindelse med besøg, der alligevel aflægges på ejendommen; fx brændeovne for skorstensfejere, installationer for VVS- og el-montører og bygningsdele for konsulenter ifm. huseftersyn og eleftersyn. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 8
De strategiske målsætninger skal også ses i sammenhæng med den mere generelle udvikling. I forhold til ejendomsdataområdet er der to behov, ministeriet vil være særlig opmærksom på: - dels behovet for, at offentlig information er overskuelig, gennemskuelig og tilgængelig i et samfund, hvor informationsmængden generelt vokser markant, - dels behovet for nye forpligtende samarbejdsformer (governance), som passer bedre til et samfund, hvor man i stadig stigende grad deler data og baserer sine løsninger på oplysninger og systemer, man ikke selv kontrollerer. Som samordnende myndighed har ministeriet et særligt ansvar for at medvirke til udviklingen af forvaltningen på tværs af den offentlige sektor. I den aktuelle situation, hvor en række grundlæggende forhold på ejendomsdataområdet er ved at blive reformeret (især via Grunddataprogrammet), og hvor tingene fremadrettet i væsentligt højere grad skal være afstemt på tværs af myndigheder og andre strukturer/opdelinger, har evnen og viljen til at varetage koordinations- og samordningsopgaver stor og tiltagende betydning. Det manifesterer sig stadig tydeligere i behov for digitaliseringsklar lovgivning og for nye fællesoffentlige samarbejdsmodeller med en stærk og forpligtende governance. Endelige må det tages med i betragtningen, at den offentlige sektors økonomi formentlig vil være under pres i hele den kommende strategiperiode, og at nye initiativer således skal håndteres inden for snævre budgetrammer. Det vil i praksis sige, at nye initiativer som minimum tager vil kræve en positiv business case, som kan være en del af udgangspunktet for finansieringen af udviklingsindsatsen. Hvis du ikke ændrer retning, ender du der, hvor du er på vej hen! (gammelt kinesisk ordsprog) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 9
Bilag A. Forvaltningsgrundlag, ansvar og opgaver Forvaltningsgrundlag På europæisk niveau har især to EU-direktiver betydning for ministeriets arbejde: - Infrastructure for Spatial Information in Europe 9. INSPIRE-direktivet sigter på at etablere en digital infrastruktur, som i praksis skal gøre stedbestemte informationer tilgængelige og anvendelige på tværs af diverse skel og opdelinger i samfundet også på tværs af landegrænser. - Public Sector Information 10. PSI-direktivet sigter på, at offentlige data/oplysninger bliver stillet til rådighed for en bred offentlig og privat anvendelse som open data. Dvs. uden unødige barrierer og på lige vilkår med henblik på at maksimere nytteværdien, herunder fremme nye og innovative anvendelser. Et nyt direktiv om reduktion af omkostninger til etablering af højhastighedsinternetforbindelser kan desuden få betydning for planlægning og udførelse af gravearbejde i Danmark, da det bl.a. indeholder en forpligtelse til, at de nationale myndigheder skaber gennemsigtighed omkring kommende ledningsarbejder, så det bliver lettere at koordinere gravearbejder. Direktivet implementeres igennem vejloven og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål. 11 Direktiverne udgør sammen med den danske lovgivning og en række politiske initiativer grundlaget for ministeriets arbejde på ejendomsdatområdet. Lovgivningsmæssigt udspringer opgaverne af: - Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), som i praksis placerer ansvaret for den landdækkende registrering af centrale fysiske oplysninger om bygninger og boliger i MBBL. Ministeriet har også ansvar for, at disse og andre ejendoms- og bygningsdata stilles til rådighed for andre myndigheder, borgere og virksomheder. - Lov om registrering af ledningsejere (LER-loven), som i praksis tillægger MBBL ansvaret for registrering af oplysninger om nedgravede ledningers placering og distribution af disse mhp. at undgå graveskader på ledninger. Aktuelt arbejdes der endvidere med udgangspunkt i: - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15 (fra 2011) med fokusområderne robust digital infrastruktur og fælles grunddata for alle myndigheder 12. - Regeringens, KL s og regionernes grunddataprogram Gode grunddata til alle en kilde til vækst og effektivisering (fra 2012) 13 - Danmark i arbejde - Vækstplan for digitalisering i Danmark, som bl.a. sigter på, at Danmark skal have en velfungerende infrastruktur som grundlag for, at virksomheder, borgere og det offentlige kan udnytte de digitale muligheder samt at understøtte mulighederne for koordineret gravning (fra 2014) 14. - Regeringens plan Danmark helt ud af krisen - Virksomheder i vækst, der blandt andet omfatter et initiativ til en forbrugerguide til selvsalg af boliger (fra 2014) 15. - Regeringens oplæg Bedre og billigere bolighandel (fra 2005) 16, som blandt andet er fulgt op med et aktstykke (fra 2009) vedrørende en digital selvbetjeningsløsning ifm. ejendomshandel (DIADEM) 17. - Regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger (fra 2009) 18. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 10
Ansvar og opgaver Det grundlæggende udgangspunkt for ministeriets arbejde på ejendomsdataområdet er at registrere, formidle og samordne oplysninger og processer, som vedrører ejendomme, bygninger, boliger og forsyning. Opgaverne er opdelt i følgende aktivitetsområder. - Bygnings- og Boligregistret (BBR) - Danmarks adresser - Den Offentlige InformationsServer (OIS) - LedningsEjerRegistret (LER) - Boligejer.dk - Ejendomsdatarapporten (DIADEM) - Samordning, hvor Grunddataprogrammet aktuelt er et centralt udgangspunkt I opgavevaretagelsen skal der ske en afbalancering af de langsigtede hensyn til udviklingen af den digitale forvaltning og infrastruktur ift. de aktuelle offentlige og private behov for anvendelse af information om bygninger, boliger m.m. i konkrete opgaver og løsninger. Mange opgaver/projekter har et langsigtet perspektiv og gennemføres over en længere årrække. Grundlæggende løses opgaverne ud fra de fire vinkler, som er illustreret i oversigten og kommenteret i det efterfølgende. Illustration af de grundlæggende vinkler på opgaveløsningen på ejendomsdataområdet A. Samordning der fremmer udviklingen af digital forvaltning og infrastruktur B. Registrering af landsdækkende oplysninger vedrørende bygninger, boliger og ejendomme C. Videregivelse af oplysninger om bygninger, boliger og ejendomme D. Udvikling og drift af samordningsfremmende løsninger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 11
A. Samordning der fremmer udviklingen af digital forvaltning og infrastruktur Ministeriet skal som national myndighed søge at gennemføre regler og foranstaltninger, så der i videst muligt omfang sker en samordning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger. I forbindelse med Grunddataprogrammet har ministeriet fået særlige opgaver i forhold til udvikling af den digitale infrastruktur vedrørende ejendoms- og bygningsregistrering samt adresser, herunder anvendelse af en serviceorienteret it-arkitektur samt standardisering af begreber, data og snitflader m.m. B. Registrering af landdækkende oplysninger vedrørende bygninger, boliger og ejendomme Ministeriet har som national myndighed ansvar for, at der findes retningslinjer for, hvilke bygnings- og boligoplysninger, der skal registreres, i hvilket system det skal ske, og på hvilken måde oplysningerne skal specificeres. BBR er som grunddataregister et hovedsystem og en central del af den digitale infrastruktur. BBR vil teknisk set blive opdelt i et bygnings- og boligregister hhv. et adresseregister. Opdelingen forventes at være gennemført i 2016. C. Videregivelse af oplysninger om bygninger, boliger og ejendomme Ministeriet har som national myndighed ansvar for, at der foreligger retningslinjer for, hvilke oplysninger der kan videregives og på hvilke vilkår. Data stilles frit til rådighed for borgere og professionelle brugere (staten, regioner, kommuner og realkreditinstitutioner m.fl.), mens distributionsomkostningerne i nogle tilfælde dækkes via særlige brugerbetalte finansieringsordninger. OIS og adressetjenesterne er aktuelt hoveddistributionssystemerne. Driften af disse forventes i forbindelse med Grunddataprogrammet flyttet til en ny fællesoffentlig Datafordeler. Også den fællesoffentlige webportal Boligejer.dk, som formidler ejendomsdata og anden information om bygninger, boliger og ejendomme, er en hovedindgang til ejendomsdataområdet. D. Udvikling og drift af samordningsfremmende løsninger, der bidrager til udviklingen af den digitale infrastruktur inden for arbejdsområdet På områder, hvor samfundsmæssige hensyn taler for det, kan der etableres og/eller fremmes en udvikling af relevante services og funktionalitet rettet mod slutbrugere (konkrete løsninger). Aktuelle eksempler er LER, der fungerer som en kommunikationscentral, som sætter ledningsejere og graveaktører i forbindelse med hinanden samt Ejendomsdatarapporten (DIADEM), som indsamler oplysninger til brug for ejendomshandel og formidler disse via digital one-stop-shopping. Også Boligejer.dk kan ses som et eksempel på en samordningsfremmende løsning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 12
Bilag B. Interessenter og samarbejdsrelationer Udgangspunktet for ministeriets arbejde på ejendomsdataområdet er det samlede fysiske miljø med fokus på ejendomme, bygninger, boliger og forsyning. Ministeriet har derfor naturlige samarbejdsrelationer til de øvrige myndigheder, som også varetager forvaltningsopgaver ifm. det fysiske miljø. Der drejer sig primært om: - Geodatastyrelsen: Matriklen, Datafordeleren, kort og geodata - Naturstyrelsen: Plangrundlag og visse miljøoplysninger - Miljøstyrelsen: Visse miljøoplysninger og visse tekniske anlæg - Energistyrelsen: Love og regler vedrørende nybygning og renovering af bygninger samt registrering af bygninger og tekniske anlæg, herunder energianlæg og energirelaterede oplysninger - Skatteministeriet/SKAT: Ejendomsvurdering og salgspriser for ejendomme - Vejdirektoratet: Oplysninger om veje og gravearbejder - Kommuner og KL: Registrering af oplysninger i BBR, Danmarks adresseregister, grunddata, gravearbejde m.m., samt generel koordination ift. den kommunale forvaltning indenfor ejendomsdataområdet og i denne sammenhæng er det også relevant at nævne: - Kombit a/s: BBR, Danmarks adresseregister og grunddata - Danmarks Miljøportal: Miljørelaterede oplysninger. I forhold til at sikre sammenhængen mellem ejendomme, bygninger og boliger over til personer hhv. virksomheder har ministeriet løbende samarbejde med: - Økonomi- og Indenrigsministeriet, CPR-kontoret: Persondata/CPR - Erhvervsstyrelsen: Virksomhedsdata/CVR, ejendomsformidling og forsyning - Domstolsstyrelsen: Adkomst til ejendom/tingbogen og ejeroplysninger - Geodatastyrelsen: Ejeroplysninger - Datatilsynet: Datasikkerhed, især i forbindelse med personfølsomme oplysninger, og i denne sammenhæng er det også relevant at nævne - MBBL s boligafdeling: Forvaltning af og oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger. I forhold til den generelle udvikling af den digitale forvaltning har ministeriet samarbejde med: - Digitaliseringsstyrelsen: Den tværoffentlige digitaliseringsstrategi og Grunddataprogrammet Oplysninger om ejendomme, bygninger, boliger og forsyning indgår i en lang række processer i den private sektor. Ministeriet søger gennem brugergrupper og følgegrupper m.m. at have en løbende kontakt og dialog med repræsentanter for: - den finansielle sektor - ejendomsformidlerne - ledningsejere og graveaktører - distributører af ejendoms- og bygningsdata - ejendomsforvaltere m.fl. Ministeriet søger herudover at inddrage den nyeste viden som grundlag for udviklingen af forvaltningen. Det sker ved at søge råd og bestille analyser hos vidensinstitutionerne (typisk universiteterne) samt hos private konsulentvirksomheder. På udvalgte kerneområder, primært ifm. bygningsregistrering og adresser, deltager EJD endvidere i det internationale samarbejde. Ministeriet har endvidere samarbejde med de grønlandske og færøske myndigheder omkring bygningsregistrering og adresser. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 13
Noter 1 Opgaverne vedrørende ejendomsdata varetages i MBBL af Ejendomsdatakontoret (EJD), som arbejder med udgangspunkt i følgende aktivitetsområder. - Bygnings- og boligregistret (BBR) - Danmarks adresser - Den Offentlige InformationsServer (OIS) - LedningsEjerRegistret (LER) - Boligejer.dk - Ejendomsdatarapporten (DIADEM) - Samordning, hvor Grunddataprogrammet aktuelt er et centralt udgangspunkt Rammerne for opgaverne er blandt andet fastlagt gennem BBR-loven, LER-loven, EU-direktiver og en række regeringsinitiativer. Se nærmere i bilag A for flere oplysninger om forvaltningsgrundlaget, ansvar og opgaver i EJD. 2 Den digitale vej til fremtidens velfærd, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15, Regeringen/KL/Danske Regioner, august 2011. 3 I EU s INSPIRE-direktiv (se også note 9) er der med udgangspunkt i geografiske informationer fastlagt en definition for, hvad der indgår i en sammenhængende digital infrastruktur. Som det fremgår nedenfor, er det langt mere end de rent tekniske forhold, der er omfattet. Begrebet digital infrastruktur omfatter følgende elementer: - Data og datasæt (informationsbærende element) - Metadata (informationer, der beskriver data/datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at finde, registrere og bruge dem) - Fælles tjenester og services (vedrører brug af data, internet og netteknologier) - Standarder (fælles regler, betingelser, retningslinjer eller karakteristika for data samt tilhørende processer, teknologi og organisation). - Aftaler og retningslinjer vedrørende brug og videregivelse af data og tjenester - Samordning, herunder koordinerings- og overvågningsmekanismer. En god digital infrastruktur er basalt set kendetegnet ved, at data kun indsamles én gang og kan videregives og genbruges i alle andre relevante sammenhænge. For at det kan ske, kræves, at de grundlæggende systemer er koordinerede og har en arkitektur, hvor tjenester og services er opbygget efter fælles standardiserede retningslinjer samt sammenhængende forvaltnings- og forretningsmæssige aftaler om vilkårene for brug og videregivelse af data. 4 Grunddataprogrammet er beskrevet i Gode grunddata til alle en kilde til vækst og effektivisering, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, regeringen / KL, oktober 2012. Formålet med Grunddataprogrammet er at sikre en effektiv anvendelse af offentlige grunddata gennem forbedret kvalitet, fri adgang og fælles distribution af data. Bedre anvendelse af de offentlig myndigheders data er en vej til betydelige effektiviseringer i det offentlige og til serviceforbedringer for borgere og virksomheder. 5 Ifølge wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/open_data, 17. oktober 2014) kan open data beskrives således: Open data is the idea that certain data should be freely available to everyone to use and republish as they wish, without restrictions from copyright, patents or other mechanisms of control. The goals of the open data movement are similar to those of other "Open" movements such as open source, open hardware, open content, and open access. The philosophy behind open data has been long established, but the term "open data" itself is recent, gaining popularity with the rise of the Internet and World Wide Web and, especially, with the launch of open-data government initiatives. Grunddataprogrammet kan betegnes som et open-data government initiative. 6 MBBL har ansvaret for to delprogrammer under Grunddataprogrammet; Ejendomsdataprogrammet og Adresseprogrammet. Se nærmere på programmernes hjemmeside: www.grunddata-ejendom-adresse.dk. Formålet med Ejendomsdataprogrammet er at sikre, at oplysninger om ejendomme og bygninger, og om hvem der ejer dem, registreres på en ensartet og sikker måde. I dag vedligeholdes ejendomsdata flere forskellige steder, hvorfor de offentlige myndigheder betaler drift og vedligeholdelse for unødvendige kopiregistre. Derfor skal delprogrammet om ejendomsdata modernisere det offentliges registrering af ejendomsdata, så data bliver ensartede og lette at tilgå. Formålet med Adresseprogrammet er at sikre, at oplysninger om adresser, områder og steder udnyttes til deres fulde potentiale. Adressedata skal forbedres og genbruges på tværs, så de danner et fælles grundlag for en effektiv digital Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 14
forvaltning, bidrager til vækst og innovation hos virksomhederne og anvendes bedst muligt af politi, ambulancer og andre med behov for sikre og præcise stedsangivelser. 7 David Loshin beskriver i Big Data Analytics fra 2013 begrebet big data således: "There are few technology phenomena that have taken both the technical and the mainstream media by storm than big data. From the analyst communities to the front pages of the most respected sources of journalism, the world seems to be awash in big data projects, activities, analyses, and so on. However, as with many technology fads, there is some murkiness in its definition, which lends to confusion, uncertainty, and doubt when attempting to understand how the methodologies can benefit the organization. Therefore, it is best to begin with a definition of big data. The analyst firm Gartner can be credited with the mostfrequently used (and perhaps, somewhat abused) definition: Big data is high-volume, high-velocity and high-variety information assets that demand cost-effective, innovative forms of information processing for enhanced insight and decision making. 8 Smart cities er karakteriseret ved at være digitale og involverende byer, der forsøger at optimere byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum. En smart by understøtter relationer mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere. Ved at udnytte og dele data og information i disse relationer, bliver der skabt nye løsninger og services på tværs af byens sektorer. En række byer verden over er allerede godt i gang med at udvikle initiativer, der optimerer byen inden for de enkelte sektorer. De overvejende sektor- og udbyderdrevne initiativer ser endnu ikke ud til at have overordnet strategisk fokus, og der mangler konkrete eksempler på potentialet i smart cities. Men som paraply er begrebet begyndt at bide sig fast. (Kilde: Med tekst og inspiration fra MBBL s hjemmeside, november 2014). 9 INSPIRE-direktivet: Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (EU-Tidende 2007 nr. L 108, side 1). INSPIRE er implementeret i Danmark gennem Lov om infrastruktur for geografisk information af 9. december 2008. 10 PSI-direktivet: EU-parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EU-Tidende 2013 nr. L 175, side. 1). Dele af PSI-direktivet er i Danmark implementeret gennem Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer af 16. juni 2005. 11 Infrastruktur-direktivet. EU-parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EU-Tidende 2014 nr. L 155, side 1 14). Infrastruktur-direktivet er i Danmark implementeret gennem Lov om offentlige veje m.v. af 27. december 2014 og gennem Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål af 10. juli 2003. 12 Den digitale vej til fremtidens velfærd, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15, regeringen/kl/danske Regioner, august 2011. 13 Gode grunddata til alle en kilde til vækst og effektivisering, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, regeringen / KL, oktober 2012 (Danske Regioner har efterfølgende tilsluttet sig). 14 Danmark i arbejde - Vækstplan for digitalisering i Danmark, december 2014, regeringen. 15 Danmark helt ud af krisen - Virksomheder i vækst, maj 2014. Selvsalgsguiden hører under afsnittet Modernisering af en række mindre serviceerhverv i boks 2.10 (s. 28), som er uddybet i den detaljerede politiske aftale fra juni 2014, hvor selvsalgsguiden står som en del af initiativ 52 Generel lempelse af autorisations- og uddannelseskrav mv. for en række mindre erhverv (s.13-14). Initiativteksten er: Udvikling af en forbrugerguide til selvsalg af bolig på Boligejer.dk, der skridt for skridt guider sælgeren igennem faserne i et boligsalg uden brug af ejendomsmægler. 16 Bedre og billigere bolighandel, regeringen, januar 2005 afsnittet om Enklere regler og klar information. 17 Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke nr. 163, 25. juni 2009 givet tilslutning til at igangsætte udviklingen af en ny digital selvbetjeningsløsning (DIADEM - DIgital ADgang til oplysninger ifm. EjenDomshandel), så brugere kan hente alle nødvendige offentlige ejendomsoplysninger til en ejendomshandel ét sted og i én og samme arbejdsgang via internettet ved one-stop-shopping. 18 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, regeringen, april 2009 afsnittet om Stramme energikrav til nye bygninger, initiativ 6 Synliggørelsen af energiforbruget i bygninger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Januar 2015 15