HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC. STUDIET Vintereksamen 2005/06 Skriftlig prøve i: 837 Insolvensret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Jens Jensen (JJ), der oprindeligt var uddannet møbelsnedker, drev virksomheden i selskabet Klip Klap Træstudie ApS (KKT). JJ var direktør og eneanpartshaver i selskabet. KKT ApS solgte træmøbler, primært i bøg og eg, fra selskabets to butikker i henholdsvis Århus og Skagen. Administrationen af selskabet blev foretaget fra et kontor, der lå i forbindelse med butikken i Århus. Den største leverandør til KKT ApS var møbelfabrikken Bog og Agern (BA) i Ålborg. JJ kautionerede som selvskyldnerkautionist for KKT ApS s løbende varekredit hos BA. I foråret 2004 oplevede KKT ApS et markant fald i efterspørgslen på træmøbler. Årsagen hertil var bl.a. forbrugernes stadig stigende uvilje mod at købe træmøbler, særligt fra fabrikken i Ålborg, der iflg. miljøorganisationen Grøn Fred drev rovdrift på skovene i Nordjylland, særligt Rold Skov. Henover sommeren 2004 gik salget næsten helt i stå. Likviditeten i KKT strammede til. I slutningen af september 2004 kunne JJ konstatere, at der ikke var penge til lønudbetalingerne for september. JJ havde tidligere på året arvet kr. 150.000,00 fra en rig tante i USA. Dette beløb udlånte han til KKT ApS, der herefter var i stand til at betale nettolønnen for september til 7 af de i alt 9 ansatte. A-skatten blev ikke betalt. De 2 ansatte, der ikke fik løn, hævede straks deres ansættelsesaftaler som misligholdte og gik hjem. JJ kontaktede selskabets revisor og advokat for at få rådgivning om, hvordan selskabets krise kunne løses. Revisoren og advokaten, der i sommerferien havde deltaget sammen i et kursus om Turn Around, fik hurtigt et overblik. Konklusionen var nedslående. Selskabets muligheder for at ekspandere eller reducere sig ud af krisen var ikke til stede. På råd fra advokat og revisor anmeldte JJ derfor betalingsstandsning til Skifteretten i Århus, der modtog begæringen den 01.10.2004. Advokat Holtz (H) blev beskikket som tilsyn. Formålet med betalingsstandsningen var at undersøge muligheden for et samlet salg af KKT s virksomhed
2 KKT ApS fortsatte med tilsynets samtykke sin virksomhed i betalingsstandsningsperioden. Under betalingsstandsningen blev alle leverancer til selskabet betalt kontant, dog ikke leverancer fra møbelfabrikken BA, der i tillid til JJ s kaution accepterede at fortsætte samhandlen på uændrede vilkår, dvs. salg med 120 dages kredit. Herudover blev leverancerne fra BA frit leveret til KKT s butikker. Gælden til BA var den 1.10.2004 på 1 mio. kr. I den følgende uge blev der afholdt en række møder med møbelfabrikken BA, der var interesseret i at medvirke aktivt til at finde en løsning, så de to butikker også i fremtiden kunne være udsalgssteder for BA s produkter. Natten til fredag, den 15.10 afgav BA således et tilbud om at købe den af KKT ApS hidtil drevne virksomhed. Tilbuddet omfattede samtlige KKT ApS s aktiver. Den samlede købesum skulle iflg. tilbuddet udgøre kr. 2 mio. Tilbuddet indeholdt bl.a. følgende betingelser: Tilbuddet er fra BA s side betinget af: 1 at kr. 1.500.000,00 af købesummen betales kontant, mens kr. 500.000,00 berigtiges ved, at BA nedskriver, den nyeste del af sit tilgodehavende i KKT ApS med dette beløb. 2 at JJ overdrager sit tilgodehavende i KKT ApS vedr. lånet til lønningerne på kr. 150.000,00 til BA. 3 at BA kan overtager KKT ApS s lejemål, og i forbindelse hermed overtager de af KKT ApS betalte deposita på kr. 100.000,00 pr. lejemål, eller i alt kr. 200.000,00, mod samtidig at overtage istandsættelsesforpligtigelsen ved fraflytning. (Det kan lægges til grund, at lejemålene ikke i sig selv havde nogen værdi, at udlejerne kunne acceptere aftalen, og at udgifterne til opfyldelse af KKT ApS s istandsættelsesforpligtigelser ville overstige kr. 100.000,00 pr. lejemål på det pågældende tidspunkt.). Adv. H fik hurtigt en sagkyndig vurdering, der viste, at BA s tilbud langt oversteg markedsprisen. Fredag den 15.10. skrev advokat H derfor til kreditorerne og orienterede dem om vurderingen og tilbuddet fra BA og om, at JJ ville acceptere tilbuddet, medmindre ¼ af de kendte usikrede fordringshavere havde indsigelser, der skulle være kommet frem til tilsynet inden 7 dage fra underretningens afsendelse, jf. KL 15, stk. 5. Der fremkom ikke indsigelser fra nogen af kreditorerne. Den 25.10.2004 accepterede KKT ApS derfor tilbuddet fra BA. Samme dag indgav KKT sin egen konkursbegæring. BA overtog virksomheden d. 31.10.2004 efter butikkernes lukketid. Konkursdekret blev afsagt den 1.11.2004. Adv. Nagel (N) blev udpeget som kurator. Ved konkursens begyndelse havde adv. N følgende oplysninger om boets aktiver og passiver :
3 a Provenu ved salg af virksomhed, i henhold til tilbud fra BA kr. 1.500.000,00 b c Depot i værdipapircentralen, uomstødeligt pantsat til sikkerhed for selskabets gæld til banken, der i alt blev opgjort til kr. 900.000,00. realisation af værdipapirerne forventes at indbringe kr. 1.000.000,00 Bil vurderet til kr. 150.000. Forventes tilbagetaget af sælger på grundlag af et gyldigt og tinglyst ejendomsforbehold. Sælgers resttilgodehavende kan ved tilbagetagelse i dag opgøres til kr. 50.000,00 d Nettooverskud fra driften i betalingsstandsningsperioden kr. 300.000,00 e f g h Krav på løn fra de to butiksansatte, der ikke fik løn i september (inkl. løn i opsigelsesperiode) kr. 150.000,00 Betaling af den A-skat, som skulle være indeholdt af KKT ApS ved betaling af løn til de ansatte for september måned kr. 200.000,00 Advokat- og revisorhonorar for arbejde i betalingsstandsningsperioden kr. 150.000,00 BA s tilgodehavende (før nedskrivning af kr. 500.000,00) i henhold til den kautionssikrede varekredit, heraf kr. 650.000,00 vedrørende leverancer i betalingsstandsningsperioden. Der var ikke foretaget indbetaling på varekreditten siden før sommerferien 2004. kr. 1.650.000,00 i Anslåede boomkostninger kr. 250.000,00 j BA s krav overtaget fra JJ kr. 150.000,00 k Øvrige varekreditorer kr. 1.000.000,00 SPØRGSMÅL 1: Hvilken dækning opnår de forskellige kreditorer i konkursboet, når de anførte beløb lægges til grund? Du bedes kommentere de enkelte poster (a-k) og derefter lave en opstilling, der viser, hvordan du når frem til fordelingen. -o0o-
4 Direktøren for et reklamebureau, der var simpel kreditor i boet, gav udtryk for forundring over, at det virkelig skulle være lovligt at forfordele BA som sket. Direktøren havde ikke grund til at anfægte selve prisen, men han havde vanskeligt ved at forstå, at kreditorerne i KKT ApS skulle finde sig i, at BA i forbindelse med handlen fik en del (kr. 500.000,00) af sit tilgodehavende betalt, at BA overtog JJ s krav mod KKT ApS, og at BA overtog det af KKT ApS til udlejer betalte depositum. SPØRGSMÅL 2: Du bedes give en begrundet redegørelse for, om det var i strid med konkursloven at acceptere de 3 betingelser, der var indeholdt i BA s tilbud. OPGAVE 2 Kurt Thomsen (T) kom i sommeren 2004 i økonomiske vanskeligheder. Han indgik derfor den 15. august 2004 en aftale med sin gode ven Rasmus Krads (K) om at han skulle overtage de 2 erhvervsejerlejligheder, hvorfra T s virksomhed blev drevet, og derefter leje lejlighederne ud til T. På grund af store restancer til den kreditforening, der havde pant i ejerlejlighederne, blev handlen aldrig gennemført. Kreditforeningen begærede ejendommen på tvangsauktion. K mødte op på auktionen den 20. september 2004 og blev højstbydende med et bud, der gav dækning til kreditforeningen. K indgik aftale med kreditforeningen om at overtage de indestående lån i ejerlejligheden. Omkostningerne i forbindelse med tvangsauktionen, der skulle betales kontant af K var på kr. 100.000,00. Dette beløb lånte K af T dagen før auktionen. Efter auktionen udlejede K lejlighederne til T på de vilkår K og T oprindeligt havde aftalt. I lejekontrakten var indsat en særlig tilbagekøbsret for K til en pris svarende til den enhver tid værende restgæld til kreditforeningen med tillæg af kr. 100.000,00. Dette tillæg skulle betales ved at T, hvis tilbagekøbsretten blev gjort gældende ville modregne i lånet, som T havde ydet K i forbindelse med købet på tvangsauktion. Lejekontrakten blev ikke tinglyst. I foråret 2005 kom K selv i økonomiske vanskeligheder. Den 1. marts 2005 valgte han derfor at sælge erhvervsejerlejlighederne til sin datter (D). Købesummen blev fastsat som i aftalen mellem T og K, til restgælden til kreditforeningen med et tillæg på kr. 100.000,00, der ifølge skødet skulle betales kontant. D overtog efter aftale med kreditforeningen de indestående lån i ejendommen.
5 De kr. 100.000,00 blev dog ikke betalt, idet K, T og D i fællesskab aftalte at beløbet skulle anses betalt ved at T samtidig kvitterede den fordring T havde mod K vedrørende lånet T havde ydet K i forbindelse med tvangsauktionen. Skødet mellem K og D blev indleveret til tinglysning den 20. marts 2005. Den 18. maj 2005 blev K erklæret konkurs og advokat Rubin (R) blev udpeget som kurator. R undersøgte forholdene omkring handlen mellem K og D og konstaterede, at de kr. 100.000,00 ikke var betalt på trods af skødets bestemmelse herom R undrede sig samtidig over den lave købesum for erhvervslejlighederne. R fik ejendommen vurderet og en ejendomsmæglervurdering viste, at den reelle værdi af ejendommen var ca. kr. 500.000,00 kr. højere end den købspris, som K og D havde aftalt. R anlagde derfor sag mod D med påstand, dels om betaling af de kr. 100.000,00 samt yderligere kr. 500.000,00 svarende til differencen mellem den aftalte købesum og den reelle værdi af ejerlejligheden, i alt kr. 600.000,00. Under forberedelsen af restsagen videresolgte D ejendommen med en avance på kr. 900.000,00. Kurator nedlagde derfor under domsforhandlingen principalt påstand om betaling af kr. 1.000.000,00 subsidiært betaling af kr. 600.000,00. 1) Du bedes give en begrundet redegørelse for, om konkursboet skal have medhold i påstanden om betaling af kr. 100.000,00. 2) Du bedes give en begrundet redegørelse for, om konkursboet skal have medhold i påstanden om betaling af avancen, principalt kr. 900.000,00, subsidiært kr. 500.000,00.
6 Vintereksamen 2005/2006 Skriftlig prøve i Insolvensret 837 Vejledende opgaveløsning til opgave 1 SPØRGSMÅL 1 a)+d) indgår i konkursmassen med de anførte beløb, dvs. i alt kr. 1.800.000 (1.500.000 + 300.000) b) Banken er separatist, jf. KL 91, stk. 1 om anden tilsvarende sikkerhedsret. Banken opnår ikke større fyldestgørelse end sit tilgodehavende. Det overskydende beløb på kr. 100.000,00 indgår derfor i konkursmassen. c) Ejendomsforbeholdssælgeren tilbagetager bilen. Det lægges til grund, at der er tale om et erhvervskøb. Sælger er derfor ikke afskåret fra at gøre sit rest tilgodehavende på kr. 100.000 gældende i boet som et 97-krav. e) De to tidligere ansattes krav på løn m.v. er pådraget før fristdagen og er derfor omfattet af 95 f) Kravet på A-skat, som skulle være indeholdt af KKT ApS, omfattes ikke af lønprivilegiet og kan derfor kun anmeldes som et simpelt krav, 97 g) Honorarerne er omfattet af 94. h) BA s tilgodehavende udgør i alt kr. 1.650.000. Heraf er kr. 1.000.000 et 97-krav. Kr. 650.000 er stiftet efter fristdagen med tilsynets samtykke. Denne del har derfor status efter 94. Kr. 500.000 af 94-kravet modregnes i forbindelse med handlen. Resttilgodehavendet efter 94 er derfor kr. 150.000. Modregningen gennemføres mellem to krav der begge er stiftet efter fristdagen. Modregningen er derfor ikke i strid med 16,stk 1. Modregningen kan ikke omstødes: Det 94-krav der fyldestgøres ved modregningen ville under alle omstændigheder opnå fuld dækning. Der er derfor ikke tale om en kreditor-forrykkende disposition. De studerende kan kommentere modregningen her eller nedenfor under spm. 2, hvor der specifikt er stillet spørgsmål om berettigelsen af modregningen. i) Boomkostningerne dækkes som 93-krav. j) Det krav BA har overtaget fra JJ er stiftet før fristdagen. Kravet er ikke privilegeret efter 95, selvom det er anvendt til løn. Kravet er dækket af 97
7 BA s overtagelse af JJ s krav er en formue-disposition udenfor boet. Boets kreditorer kan derfor ikke få dispositionen tilsidesat. Nedenfor under 2 er der specifikt stillet spørgsmål om dette. k) Øvrige kreditorer har status efter 97. Konkursmassen udgør kr. 1.900.000 (a+d) + (b). Opstillet efter konkursordenen udgør passiverne følgende: 93 (j) - Boomk. kr. 250.000 94 (g) - Bet.st.omk. kr. 150.000 (h) - Rest som BA ikke modregner kr. 150.000 95 (e) - Løn m.v kr. 150.000 93+ 94 + 95, i alt kr. 700.000 97 (c) - bil kr. 50.000 (f) - A-skat kr. 200.000 (h) - Del af Ba s krav kr. 1.000.000 (j) - BA s krav overtaget fra JJ kr. 150.000 (k) - Øvrige kr. 1.000.000 97 i alt kr. 2.400.000 Der bliver herefter fuld dækning til 93, 94 og 95. Disse krav udgør i alt kr. 700.000. Tilbage er herefter kr. 1.200.000 som udloddes til delvis dækning af de simple kreditorer. Med 97-krav på i alt kr. 2.400.000 bliver dividenden 50%. SPØRGSMÅL 2 Modregningen. Ved modregningen har BA berigtiget en del af KKT s krav på betaling af købesummen ved modregning. Begge krav er erhvervet efter fristdagen. Modregningen er derfor ikke i strid med KL 16, stk. 1. Kan modregningen omstødes efter 72, stk. 3? Nej. Den del af BA s tilgodehavende, der bliver fyldestgjort med tilsynets samtykke - ved modregningen er et 94-krav, der opnår fuld dækning i konkursboet. Betaling af kravet ville kunne ske i medfør af KL 15,stk 1. Ved at acceptere modregningen har tilsynet derfor ikke (åbenbart) overskredet sine beføjelser.
8 Overdragelse af tilgodehavende. Overdragelsen fra JJ til BA berører ikke konkursmassen og forrykker ikke konkurskreditorerne. Overdragelsen er derfor boet uvedkommen og strider ikke mod konkursloven eller lovens principper. Deposita. Udlejerne ville kunne modregne udgiften til istandsættelse i deposita. Da udgiften overstiger kr. 200.00,00 udgør depositum ikke et aktiv for boet. Overdragelsen af deposita til BA berører derfor ikke konkursmassen og forrykker ikke konkurskreditorerne. Overdragelsen strider dermed ikke mod konkursloven eller lovens principper. Vejledende løsning til opgave 2 ikke udarbejdet