Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole. 4. hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole 4. hovedforløb Skole: Vejle Tekniske Skole, transportafdelingen. Uddannelse: Automekaniker. Bekendtg. Nr: Bekendtgørelse nr. 1112 af 13.12.2000 Gældende for: 4. hovedforløb - 5 uger. Udgave: 1. udgave 2003. Kontaktperson: Uddannelsesleder transportafdelingen, VTS Gældende til: 01.08.2005. Sidst redigeret: 01.01.2003. Godkendt den: Formand for det lokale uddannelsesudvalg: dato underskrift Vejle Tekniske Skole 1

dato underskrift 2

Indholdsfortegnelse 4. hovedforløb side 1.0 Indledning... 4 1.1 Revision af undervisningsplanen... 4 1.2 Vejle Tekniske Skole... 4 1.3 Skolehjem... 5 1.4 Skolemiljø... 5 1.5 Studievejledningen... 5 1.6 Fraværsregler... 5 1.7 Holdninger... 6 1.8 Modtagelse... 6 1.9 Afslutning... 6 2.0 Fagrække... 7 3.0 Styretøj... 8 3.1 Mål... 8 3.2 Indhold... 8 3.3 Værkstedsopgaver... 9 3.4 Rapportskrivning... 10 4.0 Elektriske systemer... 10 4.1 Mål... 10 4.2 Værkstedsopgaver... 11 4.3 Rapportskrivning... 12 5.0 Valgfrie specialefag... 12 5.1 Grundlæggende autoelektronik 1... 12 5.2 Grundlæggende autoelektronik 2... 13 5.3 Elektroniske tændingsanlæg... 13 5.4 Elektronisk Benzinindsprøjtning... 14 6.0 Grundfag... 14 6.1 Salg- og service... 14 6.2 Undervisningens indhold... 15 6.3 Materialeforståelse... 16 6.4 Økonomi... 17 7.0 Valgfag... 18 7.1 Motortest 2... 18 7.2 Tuning... 18 7.3 Brug af rullefelt... 19 8.0 Bedømmelsesplan... 19 8.1 Standpunktskarakteren... 19 8.2 Skolevejledning... 19 8.3 Bedømmelse efter 13-skalaen... 19 8.4 Vedr. karakteren 6... 20 3

1.0 Indledning Dette er undervisningsplanen for 4. hovedforløb, automekanikeruddannelsen, inden for transportområdet på Vejle Tekniske Skole. Skoleperioden er af 5 ugers varighed. 4. hovedforløb indeholder følgende fag: Styretøj Elektriske systemer Økonomi Salg- og service Materialeforståelse Valgfrie specialefag Valgfag 1.1 Revision af undervisningsplanen Undervisningsplanen revideres i forbindelse med ændringer i love og bekendtgørelser, der får en sådan indflydelse på undervisningen, at det nødvendiggør en revision. Planen drøftes hvert år i juni måned i lærergruppen. Ændringer skrives ind, således at de kan gælde fra skoleperiodens start i august. Eventuelle ændringer forelægges for det lokale uddannelsesudvalg. Desuden revideres planen, hvis elevernes evalueringer af undervisningens metoder og indhold, viser et behov for ændringer. 1.2 Vejle Tekniske Skole Vejle Tekniske Skole tilbyder unge mennesker og virksomheder de bedste rammer for en uddannelse som personvognsmekaniker, idet der pr. 1. august 1996 blev taget helt nye lokaler i anvendelse. Skolen giver dermed de bedste muligheder og forudsætninger for at undervisningen kan tilrettelægges i overensstemmelse med lover og bekendtgørelser, der er gældende for en erhvervsuddannelse, erhvervslivets og elevernes ønsker og forventninger om en tidssvarende uddannelse, samt lærerens ønsker om at udvikle såvel indholdet som pædagogikken på uddannelsen. 4

1.3 Skolehjem Elever der med offentlige transportmidler, har mere end 5 kvarters transporttid fra hjem til nærmeste skole, har mulighed for i forbindelse med skoleopholdet, at bo på skolehjemmet der ligger i Skibet ca. 4 km fra skolen. Der er fra skolehjemmet meget gode busforbindelser (bybus) til skolen, ligesom der stilles cykler til rådighed for eleverne. På skolehjemmet bor eleverne sammen to og to på værelser med egen indgang og eget bad/toilet. Der stilles en række fritidsaktiviteter til rådighed ligesom der laves arrangementer af forskellig art. Har en elev brug for at bo på skolehjemmet skal henvendelsen ske til skolen. I forbindelse med indkaldelsen til skoleperioden, får de elever der er skolehjemsberettiget mulighed for at tilmelde sig skolehjemmet. 1.4 Skolemiljø Personvognsskolen råder som nævnt over helt nye lokaliteter med lyse og velindrettede teori og praktiklokaler der danner rammen om et godt læringsmiljø for både lærer og elever. I praktiklokalet rådes der over udstyr og materiel af teknisk høj standard, og der arbejdes kontinuerlig med at være up to date med det sidste nye. Der stilles til eleverne grupperum til rådighed med moderne Edb-udstyr, hvor der er mulighed for datasøgning og hvor eleverne kan arbejde med projektopgaver. Herudover er der mulighed for at benytte skolens Globe-center der byder på alt tænkeligt IT-udstyr. Her har eleverne mulighed for at indhente oplysninger via Internettet, billedbehandling osv. ligesom der er mulighed for at deltage i undervisning. Globecenteret vil være åben alle dage fra klokken 08.15 til klokken 15.30 og fredag kun til klokken 12.00 På skolen er der et cafeteria/cafetine der dagligt tilbyder varme retter, smørebrød osv. til meget konkurrence dygtige priser. 1.5 Studievejledningen Skolens studievejledning er placeret i infocenteret i administrationsbygningen. Eleverne kan her få vejledning og hjælp i forbindelse med uddannelsen både skolemæssigt og socialt. Til transportuddannelsesområdet er knyttet en studievejleder/kontaktlærer, der har specielt kendskab til uddannelsens indhold og krav. Studievejlederen/kontaktlæreren kan desuden være behjælpelig i forbindelse med oplysninger omkring efter- og videreuddannelse. 1.6 Fraværsregler Alt fravær registreres af læreren der har klassen på det pågældende tidspunkt. Skyldes fraværet sygdom, skal eleven inden kl. 09.00 ringe til skolen og sygemelde sig. Herudover 5

skal eleven selv ringe til praktikvirksomheden og give besked, ligesom der skal gives besked efter endt sygdomsforløb. Er eleven udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, registreres dette som ulovlig forsømmelse. Der gives fri til enkelte ting som glatbanekørsel, teori- og køreprøve, speciallæge og specielle personlige begivenheder. 1.7 Holdninger Der lægges i personvognsafdelingen meget stor vægt på, at eleverne indtager positiv og ansvarsfuld holdning, over for inventar, materiel og kammerater, ligesom det forventes at eleverne som en selvfølge deltager i de til undervisningen relaterede opgaver, herunder oprydning i teori, praktik, cafetine og omklædningslokaler. Derudover forventes det at den enkelte elevs personlige holdninger respekteres af både lærer og kammerater. 1.8 Modtagelse Klasselæreren sørger for at eleverne ved modtagelsen orienteres om de praktiske ting vedr. skoleopholdet, samt orienterer om mål og indhold i undervisningen. Der gives information om de muligheder, omkring Globe-center, studievejledning og skolehjem eleverne tilbydes på Vejle Tekniske Skole. Der uddeles så vidt mulig skoleskema for hele opholdet, ligesom der orienteres om hvilke lærer de vil møde på det pågældende hovedforløb. Eleverne får udleveret nøgle til elevskabe, og får anvist skabe i omklædningsrum. Det gøres opmærksom på at det er elevernes eget ansvar at have deres omklædningsskab forsvarligt aflåst. 1.9 Afslutning Ved afslutning af skoleperioden oplyses eleven om sit standpunkt / karakter og øvrige områder som eleven skal satse på. Eleven oplyses om hvornår det næste skoleophold kan forventes at indtræffe, men der gøres opmærksom på at det er med forbehold for ændring af tidspunkt. 6

2.0 Fagrække Områdefag - Styretøj 32 lektioner Bundne specialefag - Elektriske systemer 36 lektioner Valgfrie specialefag* - Grundlæggende autoelektronik 1 32 lektioner - Grundlæggende autoelektronik 2 32 lektioner - Elektroniske tændingsanlæg, ME 5605 32 lektioner - Elektronisk Benzinindsprøjtning, ME 5606 32 lektioner Grundfag - Salg og service 24 lektioner - Materialeforståelse 8 lektioner - Økonomi 18 lektioner Valgfag - Valgfag 30 lektioner Lektioner i alt på 4. hovedforløb 180 lektioner * Elev og læreplads vælger i fællesskab et af 4 Valgfrie specialefag på 4. hovedforløb. 7

3.0 Styretøj 3.1 Mål Rutineniveau Eleven kan udføre et komplet eftersyn, fejlfinde og reparere et køretøjs styretøj. Eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på hjulophæng, styrehus, styreforbindelser, hjul og dæk samt udmåling af styretøjets vinkler, herunder 4-hjulsudmåling. Arbejdet udføres i henhold til lovkrav, værkstedshåndbogens anvisninger og kundes forventninger til komfort, vejgreb og dækkenes levetid. a) Sikkerhedsmæssigt eftersyn. Eleven skal kunne foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på styretøj, hjulophæng, hjul og dæk i overensstemmelse med data og lovkrav. b) Justering af styreforbindelser og styretøjsvinkler. Eleven skal kunne udmåle og justere styretøjsvinkler, styrehus og styreforbindelser. c) Reparation af hjulophæng. Eleven skal kunne fortage reparation eller udskiftning af beskadigede eller nedslidte dele i overensstemmelse med lovens krav. d) Fejlfinding på hjulophæng. Hvor fejl er konstateret, skal eleven kunne tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb og fastslå reparationens nødvendige omfang. e) Vejledning af kunde. Eleven skal kunne vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger. 3.2 Indhold Eleven skal kende alle styretøjsvinkler: Camber - caster - KPI - kombinerede vinkel - toe in/toe out - toe out on turns - off set - set back - akselforsætning (for og bagaksel). Eleven skal kunne kende sammenhængen imellem de forskellige styretøjsvinkler, og forstå deres betydning for køreegenskaber, dæk slid og sikkerhed. Eleven skal kunne forstå betydningen af begreberne: neutral styring, overstyring og understyring. 8

Eleven skal kende betydning og konsekvenserne ved positiv og negativ styrerulleradius. Eleven skal kunne udmåle en bils styretøjsvinkler, med forskellige typer af udmålingsudstyr, herunder både mekanisk, alm. optisk og med 4-hjulsmålerudstyr. Eleven skal kunne forklare forskellen på optisk og mekaniske udmåling. Eleven skal efter udført udmåling, være i stand til at vurdere, hvilke delkomponenter som evt. bør udskiftes. Eleven skal kunne forklare forskellen på forskellige typer af styretøjs/hjulophæng. Eleven skal kunne foretage kontrol af slør i forskellige typer af hjulophæng, både på forhjul og baghjul. Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for fjedre, herunder afmontering af disse. Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for støddæmpere. Eleven skal orienteres om hydropneumatisk affjedring (Citroen). Eleven skal orienteres om niveauregulering. Eleven skal kunne udskifte et fjederben/støddæmper. Eleven skal kunne udskifte en bærekugle og justere efter data. Eleven skal kunne foretage kontrol af slør i hjullejer, justere efter data. Eleven skal kunne udskifte et forhjulsleje. Eleven skal kende forskellige former for smøremidler til hjullejer. Eleven skal kunne forstå opbygningen af et styrehus. Eleven skal kunne forstå opbygningen af en tandstang. Eleven skal kende forskellige former for sikkerhedsratstammer. Eleven orienteres om afmontering af en bils rat, hvor airbag er monteret. Eleven orienteres om servo- og andre hjælpestyreanordninger. Eleven skal kende opbygning af forskellige dæk typer. Eleven skal kunne se på et dæks slidmønster, hvordan styretøjet er justeret, og evt. hvordan fejlslitage undgås. Eleven skal kunne kende forskel på vinterdæk contra sommer dæk. Eleven skal kende konsekvenserne ved kunders dæk valg, i forhold til netop den enkelte kundes bil og kørselsmønster. Eleven skal kende lovkrav omkring dæk og fælge. Eleven skal kende lovkrav omkring montering af sænknings sæt, og andet ekstraudstyr i forbindelse dermed. 3.3 Værkstedsopgaver Eleven foretager kontrol/justering af hjullejer. Eleven afmonterer et forhjulsleje, genmonterer dette efter forskrifter. Eleven afmonterer en tandstang, adskiller denne, samler og justerer efter data. Tandstangen genmonteres og bilens styretøjsvinkler udmåles. Eleven foretager kontrol af slør i forskellige former for hjulophæng. Eleven afmonterer/udskifter en bærekugle, og justerer efter data. 9

Eleven afmonterer et fjederben for kontrol. Eleven udskifter en forfjeder/bagfjeder. Eleven afmonterer en støddæmper for kontrol. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med mekanisk udmålingsudstyr. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med optisk udmålingsudstyr. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med en 4-hjulsudmåler. Eleven afleverer den udmålte bil kundeklar, med udskrift af udmålingen. Eleven kontrollerer en bil for slør/slid og andre defekter, jævnfør synskrav. 3.4 Rapportskrivning Der udfærdiges en forløbsrapport, omhandlende de reparationer eleven har gennemført på værkstedet. Rapporten skal omhandle styretøjsvinkler, justering af disse, samt sammenhængen imellem styretøjsgeometri og en bils køreegenskaber. Udmålingsrapport vedlægges. Forløbsrapporten bør maksimalt fylde 4 til 5 sider. 4.0 Elektriske systemer 4.1 Mål Rutine niveau. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på separate og mindre komplekse elektroniske styrede tændings- og indsprøjtningsanlæg, samt foretage systematisk fejlfinding på elektronisk styrede systemer. Indhold Indhold: Eleven skal kende opbygningen af et elektronisk tændingsanlæg, herunder både hall- og induktionsgiveranlæg. Eleven skal kende opbygning af et DIS-anlæg. Eleven skal kunne udmåle komponenterne i et elektronisk tændingsanlæg, og i forbindelse dermed, bruge et skope til fejlsøgning. Eleven skal kunne kende forskel på en tændspole til kontaktstyret tænding, og en tændspole til elektronisk tænding. Eleven skal kende skopebilleder for primær- og sekundærkreds i en bils tændingsanlæg, samt kunne påvise eventuelle fejl i billederne. Eleven skal kunne indstille en bils tændingstidspunkt efter data. 10

Eleven skal kunne betjene forskellige former for kombinationsinstrumenter (Fluke o. lign.). Eleven skal kunne betjene en motortester, herunder kende skope billeder for de forskellige komponenter i en bil (signal fra: indsprøjtningsdyser, bankesensor, luftmængdemåler, indugiver, hallgiver etc.). Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for benzinindsprøjtning, herunder både K-anlæg og L-anlæg (alle typer), samt kende forskel på de forskellige typer af systemer. Eleven skal kende fordele og ulemper ved de forskellige former for benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne justere en motor med benzinindsprøjtning, jævnfør lovkrav. Eleven skal kende og forstå funktionen af forskellige former for følere og impulsgivere i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne udmåle løse komponenter i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne bruge forskellige former for testere til aflæsning af fejlkoder til brug for selvdiagnose. Eleven skal kunne aflæse en bils egen diagnose system, og udbedre fejl efter værkstedshåndbogens oplysninger. Eleven fremstiller et blokdiagram over både tændingsanlæg og benzinindsprøjtningsanlæg. 4.2 Værkstedsopgaver Løse komponenter (følere, tændspole etc.) udmåles efter data. Eleven fremstiller et blokdiagram over både hall- og induktionsanlæg. Elektroniske tændingskomponenter monteret i en bil udmåles og evt. justeres. Primær- og sekundærspænding udmåles med skope (tændingsanlæg). På fumlebrædt opbygges øvelse nr. 12 (elektronisk tændingsanlæg), anlægget afprøves på en motor i værkstedet. (Vær opmærksom på afkøling af sluttransistoren!!) Fejlfindingsprocedure i forbindelse med induktions- og hallanlæg indøves. Udmåling med skope - alle følere/giver billeder fremvises på skærmen. På motorer monteret med fejlbokse, indlægges fejl, og eleven arbejder med systematisk fejlfinding. Eleven lærer at betjene. Benzinindsprøjtningsanlæg udmåles, og justeres efter data. Signal fra lambdaføler, vandtemp., lufttemp., gasspjældpot. meter, luftmængdemåler, krumtapføler, etc. udmåles. Der udføres komplette motorjusteringer, med vægt på den elektroniske del af udmålingen/justeringen. Der fremstilles et blokdiagram over benzinindsprøjtningsanlæg, på en af de motorer som eleven arbejder med i forbindelse med rapportskrivning og udmålinger. 11

På rullefelt afprøves de justerede biler, forskellige skopebilleder og udmålinger kontrolleres under belastning. 4.3 Rapportskrivning Der afsluttes med en forløbsrapport, eleven udfærdiger en rapport omkring et elektronisk styret benzinindsprøjtningsanlæg. Der bør lægges vægt på funktionen af anlægget, hvorfor det bruges på netop denne motor, samt en opremsning af fordele og ulemper ved netop dette anlæg. Der vedlægges en illustration/blokdiagram af anlægget med forklaringer til udmålinger. Rapportens længde må maksimalt være på 4-5 sider. 5.0 Valgfrie specialefag Eleven har sammen med læreplads/elevansvarlig valgt et af følgende 4 valgfag på 4. hovedforløb: 5.1 Grundlæggende autoelektronik 1 Avanceret niveau. Eleven indøver grundlæggende måleteknik og udmåler elektroniske komponenter på fumlebrædder. Eleven kan udmåle elektriske forbrugere ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer. Eleven kan udføre udmåling på elektroniske sensorer ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer. Eleven kan udføre systematisk kontrol og fejlfinding på elektriske forbrugere, samt enkle elektroniske systemer ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer. Eleven kan anvende infosystemer til kontrol og fejlfinding. Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område. 12

5.2 Grundlæggende autoelektronik 2 Avanceret niveau. Eleven kan udføre udmåling på motorstyringskomponenter ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer. Eleven kan udføre systematisk kontrol og fejlfinding på elektroniske anlæg samt generelle motorstyringskomponenter ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer. Eleven kan anvende infosystemer til kontrol og fejlfinding. Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område. 5.3 Elektroniske tændingsanlæg Me 5605 Avanceret niveau. Eleven kan udfra kendskab til tændingsanlæggets generelle opbygning og funktion, herunder: Tændspolens impedans, regulering af tændingstidspunkt, forhold omkring nødvendig tændeffekt og forhold omkring disponibel tændeffekt udmåle anlæggets komponenter korrekt i henhold til data og generel viden. Eleven kan herudfra vurdere anlæggets tilstand. Eleven kan med kendskab til helhedsfunktionen foretage kontrol, justering, fejlfinding og fejlretning på følgende anlæg: Anlæg med temperaturfølere, anlæg med belastningsfølere, anlæg med bankefølere og strømfordelerløse anlæg. Eleven kan med udgangspunkt i data, blok- og periferifejlfindingsprincippet samt arbejdsdiagrammer udføre systematisk fejlfinding på de systemer, der er nævnt i foregående afsnit og udbedre fundne fejl. Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område i samtlige arbejdsdiscipliner. 13

5.4 Elektronisk Benzinindsprøjtning ME 5606 Avanceret niveau. Eleven kan identificere de forskellige anlægstyper og vurdere de enkelte anlægs forskelle og ligheder i forhold til hinanden. Eleven har kendskab til helhedsfunktionen og kan overskue den enkelte følers indflydelse på benzin-/luftblandingens sammensætning. Eleven kan udmåle de enkelte følere og vurdere signalet i forhold til data og aktuel motorgang. Eleven kan med udgangspunkt i data, blok- og periferiprincippet samt arbejdsdiagrammer, udføre systematisk fejlfinding, reparation og justering på aktuelle anlæg, herunder vurdere udstødningens gas sammensætning, indsprøjtningstiden samt falske signaler grundet mekanisk defekt eller falsk luft. Eleven kan arbejde i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område i samtlige arbejdsdiscipliner. 6.0 Grundfag 6.1 Salg- og service Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan redegøre for samfundsudviklingen og dennes indflydelse på virksomhedernes behov for tilpasning, specielt hvad angår de aktiviteter, der rettes imod markedet, 2) kan redegøre for overordnede ideer og mål, som danner grundlag for virksomhedens handlinger, 3) forstår, at salgsarbejde er aktuelt ved både private virksomheders og ved offentlige virksomheders og institutioners afsætning af varer og tjenesteydelser, 4) kan forklare udviklingen i sammensætningen af forbruget af varer og tjenesteydelser og udviklingen i de forbrugerforhold, der har bevirket denne udvikling, 5) kan forklare hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen og konkurrenceformen og hvordan de øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder og markedsføringsindsats, 6) får kendskab til målgruppebegrebet og kan redegøre for målgruppens betydning for, hvordan virksomheden bør tilrettelægge sit salgsarbejde, 14

7) kan deltage i arbejdet med at vurdere og give forslag til at anvende handlingsparametre under hensyntagen til målgruppen, konkurrencen og de omkostningsmæssige konsekvenser ved deres anvendelse, 8) kan deltage i arbejdet med anvendelse af data om markedet i forbindelse med løsning af markedsføringsopgaver og få en grundlæggende viden om, hvordan sådanne data er blevet indsamlet, 9) kan redegøre for de mest centrale elementer i den lovgivning, der vedrører handel med varer og tjenesteydelser med henblik på at vurdere lovligheden af konkrete tiltag, 10) kan redegøre for metoder til styring af lager, indkøb og salg samt deltage i arbejdet med at benytte metoderne, herunder ved anvendelse af IT-værktøjer, og 11) har kendskab til tab og svind, kan redegøre for forskellen og kan identificere svindkilder. 6.2 Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende områder: a. Samfundsudviklingen og dens betydning Heri indgår udviklingen inden for detail- og engroshandel samt salgsfunktionen i produktions- og servicevirksomheder. Endvidere arbejdes der med den udvikling i samfundet, der især har bevirket disse ændringer. b. Ideer og mål Virksomhedens overordnede ide og dens mål og betydningen heraf for virksomhedens enkelte funktioner og koordineringen af arbejdet. c. Salgsarbejdets betydning Salgsarbejdets betydning og nødvendighed for virksomheden uanset branche og ejerforhold. d. Forbrugerforhold Forholdene på konsumentmarkedet behandles. Der arbejdes med behov, herunder fysiske, psykiske, oprindelige, afledte, effektive og latente behov, købe- og forbrugsvaner, herunder købemotiver, forbrugssammensætning, valg af indkøbssted og indkøbstidspunkt. Endvidere arbejdes der med opgørelse af købekraft. Købs adfærden omfatter spørgsmålene om hvilke beslutninger, der træffes af hvem og hvordan. Indflydelsen på efterspørgselen fra konjunktur-, sæson- og modesvingninger indgår også. e. Konkurrenceforhold Faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen, det kan være konkurrenternes antal, størrelse, præference, anvendelse af handlingsparametre og deres betydning for opbygning af forbrugerloyalitet. Endvidere arbejdes der med markedspris, efterspørgsel og udbud. f. Målgruppe Kort behandling af det forhold, at forbrugerne på konsumentmarkedet ikke er homogene, men kan opdeles i grupper, der er forskellige mht. behov, forbrug og hvilke handlingsparametre, de lader sig påvirke af. g. Markedsføring Under markedsføring behandles de enkelte handlingsparametre med hovedvægten på forholdene på konsumentmarkedet. 1) Produktet og servicepakken, herunder udvikling og tilpasning. 15

2) Kvalitet for både varer og tjenesteydelser, kvalitetsformer, kvalitetens sammenhæng med prisen og den»grønne«forbrugers krav. 3) Sortiment, herunder sammensætning og tilpasning. 4) Emballage, herunder salgsmæssige og tekniske funktioner og miljøhensyn. 5) Service, herunder kundeservice før, under og efter købet. 6) Prisfastsættelse ud fra kalkulation af omkostninger under hensyntagen til køberne og konkurrenterne. 7) Reklame, herunder medie, indhold i reklamen og omkostninger ved reklamen. 8) Personligt salgsarbejde, herunder personlige egenskaber og fremtræden, kundeegenskaber og kundebetjening. h. Markedsanalyse Anvendelse af data fremskaffet ved markedsanalyser i forbindelse med markedsføringen. Desuden arbejdes der med væsentlige fejlkilder og vurderingskriterier ved sådanne data. i. Lovgivning Der arbejdes med relevant lovgivning inden for handel med varer og tjenesteydelser. j. Salgs-, indkøbs- og lagerstyring Salgsstyring under anvendelse af nøgletal, herunder lageromsætningshastighed, gennemsnitligt varelager, dækningsgrad, nulpunktsomsætning, bruttofortjeneste og dækningsbidrag, valg af servicegrad, betalings- og leveringsbetingelser, herunder INCOterms, leveringsbetingelser, rabatgivning og bonus, indkøb, leverandørvalg og lagerstyring. Beregningerne af nøgletal i forbindelse med styringen foregår både manuelt og ved hjælp af IT-værktøjer. Begreber som svind og tab inddrages og betydningen for virksomhedens indtjening og effektivitet behandles. k. Projektarbejde Undervisningen omfatter udarbejdelse af et projekt eller lignende, der indeholder centrale problemstillinger fra faget. Rapportens omfang skal være maksimalt 20 A4 sider, alt inkl. Uanset valg af projektform skal der altid foreligge en skriftlig afrapportering på minimum 2 A4 sider, der tilpasses projektformen. I projektet eller lignende skal eleven eller en gruppe af elever arbejde selvstændigt med afsætningsmæssige problemstillinger. Projektet omfatter 20 lektioner. l. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 5 standardopgaver i 4 ugers forløbet (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde). I 2 ugers forløbet efter niveau D 2 opgaver. Antal opgaver er foruden projektet, der svarer til 3 standardopgaver. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver kan anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. 6.3 Materialeforståelse Undervisningens mål er at: 1) eleven kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge 16

2) eleven kan søge informationer om materialets tekniske, miljømæssige og økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier, 3) eleven kan foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til teknologiske, miljømæssige og økonomiske faktorer, 4) eleven kan redegøre for relevante materialers forædling, bearbejdnings evner og bearbejdningsmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger, og 5) eleven overholder gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer. 6.4 Økonomi Målet med undervisningen er, at eleven kan 1) redegøre for grundlæggende økonomiske tankegange og begreber i forbindelse med virksomheden og samfundet, 2) anvende ukomplicerede økonomiske værktøjer f.eks. økonomistyringsmodeller til løsning af konkrete opgaver, 3) redegøre for enkle sammenhænge mellem samfundets økonomiske politik, den enkeltes økonomi og virksomhedsøkonomi og 4) forholde sig til økonomiske hensyn i forhold til f.eks. beskæftigelse, produktion, livskvalitet m.m., 5) redegøre for grundlæggende elementer i forskellige økonomisk-teoretiske hovedretninger og Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge omfatter undervisningen mål nr. 1), 2), 3) og 4). Indhold Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i problemstillinger af erhvervsfaglig, samfundsfaglig eller miljømæssig karakter i forhold til en konkret produktions- eller servicevirksomhed. Virksomhedens økonomiske sammenhæng med den enkeltes og samfundets økonomi analyseres og vurderes. 17

Under behandlingen af det privatøkonomiske område inddrages elementer som løn, skat, budget, forbrug, opsparing og låntagning. I undervisningen indgår grundlæggende økonomiske begreber i forhold til virksomhedens økonomiske organisation, f.eks. lagerstyring, ordrebehandling, overslag og tilbudsgivning, budget, debitor- og kreditorstyring, resultatopgørelse, lønninger og over- og underskud. Virksomhedens og branchens forhold til samfundsøkonomien inddrages ved arbejde med f.eks. import, eksport, skatter, erhvervspolitik, uddannelsespolitik og forskellige støtteordninger f.eks. teknologistøtte, eksportfremme, iværksætterstøtte, jobtilskud m.v. Alternativ ressourceudnyttelse, reduktion af forurening m.v. diskuteres og vurderes ud fra økonomiske overvejelser. Der arbejdes med samfundsøkonomiske mål konflikter og forskellige former for økonomisk politik, herunder internationale bindinger på den økonomiske handlefrihed. Forskellige former for energipolitik inddrages med henblik på at diskutere samspillet mellem energiforbrug, erhvervsstruktur og økonomisk vækst. Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge omfatter undervisningen ikke forskellige former for energipolitik. Samfundsøkonomiske konflikter og forskellige former for økonomisk politik gøres alene til genstand for orientering. 7.0 Valgfag 7.1 Motortest 2 Brug af motortest 2 er et tilbud til den elev, som på 2.(3.) hovedforløb har haft Brug af motortester 1. Eleven vil blive stillet overfor større sammenhængende opgaver i forbindelse med brugen af motortestere til fejlfinding på motorer / biler. 7.2 Tuning Eleven lærer grundbegreberne i tuning af motorer at kende. Der arbejdes med tuning i et historisk perspektiv, hvordan man har tunet motorer igennem de sidste 75 år, frem til dagens mystiske chiptuning. I den udstrækning det er muligt, vil vi forsøge med et praktisk eksempel omkring motortuning. Rullefelt og motortestere vil indgå som en naturlig del af undervisningen i dette valgfag. 18

7.3 Brug af rullefelt Eleven arbejder med brugen af effektrullefelt i forbindelse med udmåling af biler, herunder brugen af rullefelt til fejlsøgning. Eleven lærer sikkerhedsmæssig og korrekt brug af rullefelt. 8.0 Bedømmelsesplan 8.1 Standpunktskarakteren Ved afslutning af hvert områdefag og specialefag giver skolen en standpunktskarakter. I fag, der ikke afsluttes med prøve, giver skolen en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøvekarakteren. Standpunktskarakteren kan sammensættes på baggrund af opnåede delkarakterer, hvis undervisningen er opdelt i moduler, der er afsluttet tidligere i forløbet. Hvis delkarakteren vægtes, skal det fremgå af skolens bedømmelsesplan. (Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne, 7. juni 1996 stk.3). 8.2 Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, hvis en sådan haves. Indhold i skolevejledningen er: - karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring praktikvirksomheden. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag eller specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren. 8.3 Bedømmelse efter 13-skalaen (Undervisningsministeriet bekendtgørelse 513 af 22. juni 1995) 13-skalaens krav til den enkelte præstation: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 19

8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den uantagelige præstation. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper ( 3 stk. 1, 2 og 3): Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10. Middel, karaktererne 9, 8 og 7. Det netop acceptable, 6. Usikker, karaktererne 5, 03 og 00. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav. 8.4 Vedr. karakteren 6 Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes om bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over 1/2. ( 6) Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen Bestået. stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen ( 10). 20