Anvendelse af stauder i grønne arealer

Anvendelse af stauder i grønne arealer 2010 Når vækstsæsonen starter, grønnes stauderne, vokser og gror op gennem laget af visne blade. De blomtrer, sætter frø, og de grønne blade danner kraft sæsonen igennem til nyvækst. Når det bliver vinter, trækker de sig tilbage under jorden eller overvintrer beskyttet af det visne løv.. Mejeri og jordbrugets efteruddannelsesudvalg. Side 1

Indhold Indledning.... 4 Det gammeldags staudebed... 4 Stauder:... 4 Planters opbygning og livscyklus.... 5 Form og vækst... 6 Rødder... 7 Jordbundstyper... 8 Lille oversigt over jordbetegnelser:... 8 Grupper af stauder... 10 Formering... 13 Farver... 14 Lille farvelære... 15 Farver udløser stemninger... 15 Årstider og farver... 16 Projektering... 17 KONCEPTMODEL:... 17 1: Definer bedet....17 2: Fysiske forhold...17 3: Plejemæssige aspekter...17 4: Æstetiske forhold...17 Formål og design af bede... 18 Etablering og plantning... 19 Hvor mange planter pr m 2... 20 Gødning og kompost... 21 Pleje og vedligeholdelse generelt... 22 PGO (pleje af grønne områder) den faglige reference... 23 STAUDEBEDE... 23 Ukrudtsbekæmpelse:...23 Kultivering:...23 Opbinding:...23 Gødskning:...23 Vanding:...24 Forårsklargøring:...24 Humuspleje:...24 Side 2

Omplantning:...24 STAUDERABAT... 25 Plejebeskrivelse stauderabat:... 25 Havepræg, funktionsfasen... 25 Ukrudtsbekæmpelse:... 25 Kultivering:...25 Afpudsning:...25 Gødskning:...25 Vanding:...25 Forårsklargøring:...26 Humuspleje:...26 BUNDDÆKKENDE STAUDER... 27 Plejebeskrivelse bunddækkendestauder:... 27 Havepræg, funktionsfasen... 27 Ukrudtsbekæmpelse:...27 Gødskning:...27 Vanding:...27 Humuspleje:...27 Pleje af grønne områder - Staudebed... 28 Pleje af grønne områder Stauderabat... 28 Egne guldkorn:... 29 Stauder i grønne anlæg... 30 Side 3

Indledning. Stauder og anvendelse af disse, har de seneste år virkelig fået deres renæssance. Det handler om flere anvendelsesområder. Det gammeldags staudebed Den solitære staude Krukkestauden Som bunddække Mmm. Uanset hvilken alder eller profession, man befinder sig i, er der i dag en staude eller kombination af disse, som finder en plads i ønskehierarkiet. Der er skrevet mange bøger om emnet, og det er gennem tiden blevet til blandede erfaringer på godt og ondt, når vi har eksperimenteret med denne plantemangfoldighed både i haven og senere også i gartnererhvervet, hvor specielt kravet om pesticids fri pleje- og vedligeholdelse i grønne områder, er blevet et must. Her er eksperimenteret mangt og meget i offentlige arealer og på kirkegårde, med at dække den bare jord med stauder, som alternativ til barkflis, som nu er i søgelyset pga. fare for svampesporer, der dannes i flisdækning. I det efterfølgende er anvendelsen af stauder overvejende set i lyset af brugen og udvælgelsen af den rigtige staude til større flader og med vedligeholdelsen af disse også set i lyset af den økonomiske side af etablerings samt pleje og vedligeholdelsesdelen. Den perfekte staudeplantning som er billig i anskaffelse, etablerer sig godt og dækker jorden hurtigt, for derefter at opretholde status quo og ikke brede sig yderligere findes ikke! Således har jeg så valgt stauder ud fra behovet for mindst mulig pleje og indgriben. Stauder: Stauder er i virkeligheden bare udvalgte vilde planter, der for det meste visner nede om efteråret. En staude er en flerårig plante. Stauder er betegnelsen for hårdføre, flerårige, urteagtige planter, men også træagtige halvbuske som Rude, Lavendel, Snepude og Soløje anses for værdifulde, flerårige planter til staudebedet og omtales som stauder i mange plantekataloger og bøger. En del stauder beholder deres grønne blade vinteren over de såkaldte vintergrønne. Langt de fleste stauder visner dog helt ned om efteråret og overvintre udelukkende med overvintringsknopper på de underjordiske dele. Side 4

Planters opbygning og livscyklus. En plante består af rod, stængel, blade og blomster. Hver del af planten har sin egen specifikke funktion, der som samlet udgør plantens hele og dermed dens livscyklus. Roden fastholder planten til jorden eller dyrkningsmediet og samtidig er det også roden, der optager vand og næringssalte til planten. Stængelen skal føre blade og blomster op i lyset og samtidig være transportvej for vand og næringssalte til og fra bladene og op til blomsten. Bladene er plantens overjordiske ernæringsorgan. I bladene optages solens stråler og energi dannes her til plantens livscyklus. Blomsten er plantens formeringsorgan. Her dannes frø til bevarelse af planteslægten og plantens individuelle livscyklus. Planters opbygning og livscyklus Plantens liv fra frø til plante til frø igen. Plantens liv kan betragtes som en cyklus, hvor èn livsproces er forudsætningen for den næste. Alt levende må sætte afkom i verden for at sikre slægtens fortsatte eksistens. Det gælder selvfølgelig også for planter. Processen er her at spire fra frø og vokse op til en blomstrende plante, der efter befrugtning danner frø. Ringen er afsluttet. Side 5

Form og vækst Det er ikke nok at vælge efter vækstbetingelser og egenskaber. Man skal også se på staudernes forskellige voksemåde og vækstform. For havefolk er det lettest at forholde sig til vækstformen, dvs. hvor høj planten bliver, om stænglerne er oprette, om bladene hænger osv. Men noget af det, der virkelig har indflydelse på, om stauderne kommer til at fungere, som man ønsker, er faktisk deres rodsystem. Rødderne afgør, hvordan stauderne udvikler sig. En blomsterplantes opbygning 1: Blomst 2: Blomsterknop 3: Stængel og blade 4: Jordstængel (rhizom) Side 6

Rødder Rødder er først og fremmest de underjordiske plantedele, der forankre planten i jorden og sørger for vand og næringsoptagning. Endelig sikre rødderne en vis oplagring af forråd. Røddre kan være meget forskellige, og der skelnes mellem flere forskellige rodtyper. Trevlerod, Jordstængel (rhizom), Pælerod og løg. (1) Trevlerødder er som ordet antyder, et spredt sæt af rødder. Der dannes til stadighed nye erstatningsrødder, mens gamle rødder henfalder og omdannes til humusstoffer i jorden. (2) Jordstængel (rhizomer) er vandrette eller lodrette kødfulde stængler. Skuddene dannes på disse og nye planter skyder frem af disse når der bliver varme i luften, om foråret. (3) Pælerodder er en kraftig hovedrod med nogen mindre siderødder. Pæleroden er typisk for flere toårige planter, hvor energien samles i en pælerod den første sommer, for dernæst at blomstre året efter samtidig med at pæleroden ophæves og erstattes at trevlerødder. (4) Løg er kendetegnet ved at de kødfulde underjordiske løgskæl, liggende lag på lag, og ved at planten typisk er en forårsbebuder, der samler solenergi i de tidligste måneder under anden ikke udsprunget vegetation. Side 7

Jordbundstyper Lille oversigt over jordbetegnelser: Jordens sammensætning, næringsindhold og struktur er livsvigtige faktorer, hvis planten skal kunne trives og udvikles optimalt. I forskellige plantekataloger og i bøger om planter kan der fx stå, at planten trives i "humusrig, veldrænet, noget sur jord" eller i "næringsrig, muldholdig, noget kalkholdig, fugtighedsbevarende jord". For lettere at få en fornemmelse af hvad der egentlig menes med begreberne, er her en lille oversigt over jordbetegnelser. Fugtbevarende jord er husmusrig jord som fx tørv og havekompost. En vis mængde ler i jorden holder også på vandet. Humus er den organiske substans, som dannes ved nedbrydningen af døde planter og dyr. Nedbrydningen har varet så længe, at man ikke længere kan adskille planternes eller dyrenes oprindelige struktur. Der er mange forskellige slags humus -næringsrig eller næringsfattig- afhængig af oprindelsesmaterialet. Jordbund. Jordbunden påvirkes af klimaet og stedets planteliv. Graver man en grøft, ses jordbundens forskellige lag. Naturlig jordbund og kulturpåvirket jordbund er forskellige at se på. Jordtype er jordens sammensætning (bestanddele), og den kan beståaf ler, muld, grus, sand, tørv m.m. Kalkoldig jord er rig på kalk, har en højere ph-værdi og er en såkaldt basisk jord. Jordens reaktionstal måles på en skala, som strækker sig mellem 1, som er det mest sure, og 14, som er det mest basiske. Neutral ph er 7. Kold jord. Lerjorder er kolde jorder. Lerjorden holder på vandet, og om foråret bliver frosten derfor længere i en lerjord end i en sandjord. Lette jorder består for det meste af sand og grus og tørrer let ud. Luftig jord er det modsatte af kompakt eller pakket jord. Jorden er porøs og "grynet", en jord hvor planternes rødder trives godt. En luftig jord indeholder ofte meget organisk materiale. Mager jord er næringsfattig jord, som fx tørv-, sand- og grusjorder. Muld Side 8

er en slags humus (formuldede dyr og plantedele), der findes i kulturjorder (dyrkede jorder). Muld nedbrydes meget langsomt, og kvælstof, som er et vigtigt næringsstof for planterne, frigøres ved nedbrydningen.muldlaget er det øverste jordlag og består af opsamlet materiale af plantedele fra træer og urter, fx løv, kviste, kogler og døde smådyr. Orme, snegle, bænkebidere, svampe og bakterier ernærer sig af og hjælper med at nedbryde plantedelene. Neutral jord er jord, som hverken er sur eller basisk, men har en neutral ph omkring 7. Det er en god jord for de fleste planter. Næringsrig jord er bl.a. rig på NPK, dvs. N: kvælstof, P: fosfor og K: kalium. Jorden indeholder også andre vigtige grundstoffer, som fx magnesium, kalcium m.m. Sur jord er en jord, der har en ph-værdi, som ligger under 7. I sur jord trives såkaldte surbundsplanter. Rigtig sur "jord" er fx ren hvidtørv. Tørv dannes af døde planter som mosser, arter af star og sumpplanter i moser og kær. På grund af vandet bliver tilgangen af ilt lille, hvilket medfører, at plantedelene kun delvis formuldes. Hvidmos indgår for en stor del i de fleste færdigblandede jordblandinger til potte- og plantejord. Ren hvidmos er næringsfattig og holder på fugtigheden. Tung jord er jord, som indeholder meget ler. Varm jord. Sandjord er varm jord. Sandjord varmes hurtigt op om foråret, eftersom vandet let siver bort. Veldrænet jord er en jord, hvor vandet ikke bliver stående, men let forsvinder. Eksempler på veldrænede jordtyper er sand- og grusjord. Jord kan også blive mere veldrænet ved, at der tilsættes fx leca i forskellige kornstørrelser. Jorden kan også drænes ved at grave grøfter eller ved afledning af vandet via nedgravede rør. Side 9

Grupper af stauder Bunddække I havens forskellige miljøer kan mange planter fra forskellige plantesamfund bruges, alt afhængig af sol/skygge, tørke/fugt, surt/basisk mv., og selvfølgelig gælder det om at finde nogle, som passer sammen mht. højde, jordbund, klima mv. Når man skal vælge bunddække, må man gøre sig klart, hvad det er, man vil opnå. Det er bestemt ikke lige meget, hvilke planter man vælger. Nogle er flotte, men hindrer ikke ukrudt i at spire, andre hæmmer ukrudt, men virker måske voldsomme. Det drejer sig om at opfylde mange mål samtidig. At bruge bunddækkeplanter giver ud over klare æstetiske fordele også et bidrag til opbygningen af en sund have. De hindrer udtørring af jorden og dæmmer op for regn-, vind- og temperaturskader på jorden. Bladene fra disse planter leverer organisk materiale til livet i jorden, deres rodsystemer giver luft i jorden, og efterhånden som smårødderne dør væk, er der ekstra føde til mikroorgamsmerne. Bunddækkeplanterne kan i den aktive periode være med til at mindske tabet af næringssalte til undergrunden. Og i det milde beskyttede klima under planterne er der plads til et heftigt insektliv, som sammen med planternes blomstring og frugtsætning er med til at give balance i haven. Der er altså mange fordele ved at bruge grønne planter til at dække jorden med. I naturen er der næsten aldrig store flader af samme art. Enkelte steder kan der i en overgang være tale om, at en art dominerer i en periode, men som regel er det et landskab i ubalance, et landskab hvor mennesker har grebet for kraftigt ind. Når man tilstræber såvel biologisk værdi som æstetiske flader uden bar jord, skal bunddækket bestå af flere arter, hvor de forskellige bladformer og de forskellige farvenuancer skaber det samlede indtryk. Man kan selvfølgelig vælge at plante alt tilfældigt ud mellem hinanden, men man kan også vælge at have de forskellige arter i grupper. På den måde skabes et mosaiklandskab, som giver arterne gode betingelser og efterlader et roligere indtryk end den totalt tilfældige blanding. Solitære stauder Stauder vokser næsten altid i små grupper eller klynger. De er oftest en del af de forskellige plantesamfunds mosaikker. Men i naturen findes arter, som står nogenlunde solitært, fx pæoner, ofte står alene, men alligevel er en del af en større, spredt gruppe. Det er sjældent, at en staude, som står helt alene, trives godt, det kan være problematisk midt på en græsplæne, eller hvor der er bar jord omkring. Mange stauder vil stå og falde ud og skal bindes op og forsynes med stativer osv., og de vil slet ikke udvikle sig til det, man har ønsket sig. Det bedste resultat får man, hvor jorden omkring den solitære staude er beskyttet -enten af andre stauder eller af et jorddække. Når man skal vælge stauder til solitært brug, vil det som regel være en fordel at vælge stive, oprette stauder. Gerne stauder som kan bevæge sig i vinden og ikke knækker pga. regn. Som solitære stauder vil man mange gange bruge stauder, som er tuedannende, og altså ikke breder sig for hurtigt. Det kan fx være pæon, lægealant, lægestokrose, gul ensian, foldblad, mammutblad eller elefantgræs. Side 10

Hæk- og kantplanter Der er tradition for at bruge stauder eller staudelignende planter som kantplanter, altså som en lav hæk. Det kan man fx se i apotekerhaver, krydderurtehaver og på kirkegårde. Ofte har man brugt lavendel eller katteurt, men mange andre planter er glimrende som kantplante, fx cypresurt, bjergmynte, steppesalvie og løvefod. Sidstnævnte skal man dog passe på ikke breder sig for voldsomt. Der kan også skabes meget spændende, rumopdelinger med, stauder. Fx en hæk afhjortetrøst, lupiner, virginsk ærenpris, sølvlys eller fjerbusk. Stauderabatter Der er en lang tradition for at plante stauder i bede, altså sammen med andre stauder, buske og træer. Det kan gøres på uendelig mange forskellige måder. Lige fra bondehavernes staudebede som ofte var tilfældigt sammensat af store, flotte stauder uden mange tanker om farver og økologi, men som alligevel kunne være fantastisk smukke til toptilrettelagte bede afstemt efter farver og med mønstre osv. Der er farvebede som det blå, gule eller hvide bed med en farve i flere nuancer. Der er bede sammensat efter et bestemt plantesamfund, fx skovbede, og der er bedtyper som kombinerer flere ideer. Under alle omstændigheder er det en forudsætning, at man gør sig klart, hvordan de valgte stauder ser ud året igennem. Det duer ikke, at et bed stråler i en måned, mens det resten af året er jævnt kedeligt. Her skal tænkes i flere stauder samtidig: Hvad kan afløse hvad? Inddrag evt. også løg og knolde, som kan være det første i bedet om foråret, fulgt af forårsblomstrende, så sommerblomstrende og til sidst eftersommerblomstrende stauder. Det kan blive noget af et puslespil at tage hensyn både til planternes vækstform, vækstvilkår og farver, samt hvordan de afløser hinanden, og det er en god ide at eksperimentere i lille skala, inden man køber det hele. Spiselige bede Mange krydderurter er stauder, fx merian, kinesisk purløg, lavendel', salvie og (halvbusken) rosmarin, og ud over at være gode i køkkenet er de smukke planter, som fint kan indgå i en prydplantesammenhæng. Et af de mest oplagte eksempler på flotte krydderurter, som kan indgå i staudehaven, er timian. Der findes mange typer, både krybende timian, pudeformede timian og mere stive, buskagtige timian. Man kan få fra næsten sølvgrå til næsten gule sorter plus nogle med brogede blade. Kinesisk purløg er også utrolig flot, når den står med små, hvide blomster i skærme, og også om efteråret med tørre frøstande er den meget dekorativ. Fennikel er en høj, men let staude, som med smalle blade og gulgrønne blomster virker meget graciøs. Isop en lille fin dværgbusk, som med sine små, blå blomster i aks er utrolig smuk. Sar har som krydderurt ikke den mest eftertragtede smag, men som prydplante er den fascinerende med overhængende blomsteraks og små hvide blomster. Vildstauder Vildstauder er naturens flerårige urter. Nogle af dem kan fint anvendes også i haver, selvom langt hovedparten af de stauder, der normalt bruges, jo er udvalgte sorter. Side 11

En glimrende bunddækkestaude er fx krybende læbeløs, som er næsten umulig at opdrive i havecentrene, der kun fører særlige sorter med røde eller brogede blade. Det samme gælder engkabbeleje, en smuk sumpplante, der i de fleste havecentres sortiment kun optræder som fyldte sorter. Ved at plante vildstauder beriges landskabet med planter, som har bevaret deres naturlige egenskaber mht. pollenkvalitet og nektarmængde. Hvilket har betydning for insekterne. Men det er bestemt ikke alle vilde planter, man uden videre kan tage ind i haverne med godt resultat. Nogle opfører sig meget aggressivt, fx røllike, rejnfan og mange græsser. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke bare må hente planter ude i naturen til sin have. Man kan til nød høste lidt frø og selv formere dem op. På en del planteskoler kan man faktisk også købe vildstauder eller frø af vildstauder. Side 12

Formering Formering kan ske ved såning af frø eller vil typisk ske ved deling af de forskellige former for rødder eller jordstængler. Det er sjovt at eksperimentere med såning af frømateriale, men kræver også tid og omsorg for de små spirer. Sikrest er det at dele planterne ved roden. Herved sikre man sig også at det er den samme farve og vækstform, som følger med. Mange stauder er jo forædlede frem til en bestemt højde og farve, som ikke nødvendigvis ender i det samme dersom man forsøger sig ved frø. Deling af knolde: Deling af løg: Side 13

Farver Vi forbinder umiddelbart farver med blomster, men det er værd at huske på, at bladene udgør en meget større del af plantens overflade, så det er vigtigt at tage bladenes nuancer af grønt eller andre farver med i betragtning, når man udvælger planter. Det kan være vanskeligt at bedømme, hvilken blomster der ser attraktive ud sammen, men her følger nogen tips, man kan have i baghovedet, når man går i gang: Stærke farver kan med held blandes på samme måde, som naturen gør det i en blomstereng Hvis man gerne vil opnå en diskret og romantisk virkning, kan pastelfarver i forskellige sammensætninger virke smukt. Man kan vælge at beplante et bed udelukkende med grønne planter og så bagefter stikke enkelte planter med blomster i stærke farver indimellem som glade farvestænk på den grønne baggrund. Tænk som en maler og skab billeder med blomsternes farver. Brug et farvehjul som inspiration, når farverne sættes sammen. Side 14

Lille farvelære Komplementærfarverne ligger direkte over for hinanden i farvecirklen. De forstærker gensidigt hinanden og får derved større gennemslagskraft. Eksemper på komplementærfarver er rød og grøn, gul og lilla eller blå og orange. Farveklange dannes af tre farver med stor kontrast. Spidsen i en ligesidet trekant, der lægges i en farvecirkel, viser fx en farveklang som gul, blå og rød. Farveforløb består af hinanden nærtliggende farver. På grund af de umærkelige overgange harmonerer farverne godt med hinanden. Eksempel på et farveforløb er farverne gul, gulorange og orange. Farver udløser stemninger Farver skaber forskellige stenminger hos iagttageren. De enkelte farver virker omtrent på denne måde: Blå er en kold farvetone. Den virker usædvanlig og er interessant som blomsterfarve. Lilla og violet er blålige farvetoner, der er blandet med rødt. Jo mere rødt, der er i en farve, jo varmere virker den. Rosa, en rød tone der er blandet med hvidt, skaber romantiske stemninger. Rød og orange er luefarver. De er varme farver, der giver liv i staudebedet. Gul virker lys og strålende. Selv på en overskyet dag kan et gult bed bringe lidt solskind ind i haven. Hvidt giver en fornem distance og kølig atmosfærde. Grøn er bladenes farve og virker beroligende. En farves stemning fornemmes tydeligst i et ensfarvet bed. (tone i tone) Hvis der derimod kombineres flere forskellige farver i et bed, er det den dominerende farve, der sætter stemningen. Men de andre farver præger naturligvis den samlede virkning. Side 15

Årstider og farver Bestemte årstider præges af bestemte farver, både i naturen og haven. Når disse farver vælges til stauderne, falder stauderne ind i omgivelserne og forstærker virkningen. Men man kan også bevidst vælge andre farver. Man kan fx sætte kraftigere farver over for pastelfarver eller omvendt. Forår: Sædvanligvis bestemmes stemningen i haven af løvtræernes lyse pasteltoner i de sarte blade og blomster. Senere på året bliver farverne stadig kraftigere. De sarte farver hos hvid kalkkarse (Arabis caucasica) og vår-kærminde (Omphalodes verna) understøtter forårets spæde begyndelse efter den kolde vinter. Holder De af sommerens kraftigere farver vælges lysende toner som guldgul, purpur og violet. Med blåpude (Aubrieta), gemserod (Doronicum) og krognål (Alyssum) kommer de kraftige farvetoner ind i ".forårsbedet. Forsommer: Det er de kraftige, lysende toner, der hersker i natur og have. Den luerøde farve hos kæmpevalmue (Papaver orientale), den klare blå hos ridderspore (Delphinium) og den karminrøde hos Astilbe er typisk. Blålige farver spreder en stemning af mystik hen mod skumringen. I stedet for de kraftige farvetoner kan man også sammensætte mere sarte farvetoner, som hos nellike (Dianthus), brudeslør (Gypsophila) og floks (Phlox). Så indbyder den sommerlige stauderabat til romantisk drømmeri. Sensommer: Også sommerens varme kan genspejle sig i staudebedets gule, orange og brunrøde farve. Denne varme formidles af daglilje (Hemerocallis), solbrud (Helenium), røllike (Achillea), solhat (Rudbeckia) og raketblomst (Kniphofia-hybrider). De længeblomstrende blandt dem fører uden besvær over i den gyldne oktober og afspejler efterårsfarverne i løvtræerne og staudebedet. Om efteråret er høstasters (Aster), høstanemone (Anemone) og sct. hansurt (Sedum telephium) også med til at fremhæve de forskellige rosa toner i staudebedet. Derfor anbringes nogle kraftige farveaccenter mellem de mere sarte efterårsfarver. Side 16

Projektering KONCEPTMODEL: 1: Definer bedet. -Beliggenhed -Formål hvad skal man opleve, hvad skal bedet bruges til. 2: Fysiske forhold -Lys/skygge -Jordbundsforhold (herunder evt jordbundsanalyse med gødningsplan) Teksturanalyse: Dvs fordelingen af organiske og mineralske materialer i jorden. 3: Plejemæssige aspekter -Planternes indbyrdes forhold. F.eks. intervaller for omplantning, opbinding/støtte, samme vækstrytme (selvsåning, rodskud) 4: Æstetiske forhold -Bedets præg (PGOén) Have, park, natur -Planternes struktur/højde -Planten skal være pæn også uden blomster -Hvad vil man have: Duft, farver, lyd, dyreliv, insekter osv. Side 17

Formål og design af bede Checkliste: skridt for skridt til det færdige staudebed. Stedet undersøges med hensyn til lys og skygge og jordbund. Afgøre hvilken stil bedet skal have. Fremstille en planteplan i målestoksforholdet f.eks. 1:20 Vurdere de planter og andre elementer, der allerede er til stede. Vælge de planter ud med henblik på stedet og omgivelserne. Sammensætte planterne under hensyntagen til farver og form, højde og gruppestørrelser. Udvælge ledestauder. Udvælge passende ledsagerplanter til ledeplanterne. Udvælge de tidligt- og sentblomstrende, der skal forlænge bedets pragt. Udvælge de planter, der skal udfylde evt. huller. Udvælge de løg- og knoldplanter, der skal sætte prikken over i et. Side 18

Etablering og plantning Plantning Inden man planter stauder, er det fuldkommen centralt. at jorden er ukrudtsfri. der hvor man skal plante. Alt hvad der hedder snerler. kvikgræs og skvalderkål skal væk, ellers kan man lige så godt lade være. Dette flerårige rodukrudt vil blive en tilbavendende plage og ødelægge plantningen. så pengene er spildt. Bedste plantetid for stauder er fra tidligt forår til og med maj. Igen fra august og til midt i september. Det kan sagtens lade gøre at plante på andre tider af året, men om sommeren kræver det meget større påpasselighed med vanding og skygge. Senere end september vil der være ret mange arter, der får svært ved at klare sig godt igennem vinteren. Når man har plantet stauder. så er det vigtigt at vande godt og fortsætte med vanding et stykke tid. Hvor længe afhænger af hvor tørt vejret arter sig. Dæk jorden omkring stauderne med barkflis eller sand/grus for at hindre udtørring og sikre mod hurtig invasion af diverse slags ukrudt. Side 19

Hvor mange planter pr m 2 Høje stauder som Aruncus dioicus, Delphineum og Heliopsis kommer efter et par år til at fylde anseeligt. Der skal kun anvendes 2 3 stykker pr m 2 Middelhøje stauder (40-90 cm) fylder pladsen ud, hvis der plantes 4-7 stk pr m 2 Eks: Asters amellus, mange Geranium, Hosta arter, Salvia og Sedum telephinium. Lave stauder (20-40 cm) skal stå lidt tættere. Her er 7 9 stk. pr m 2 ofte passende. Eks: Bupthalmum salicifolium, Geranium endressii, Inula ensifolia, Asters alpinus og Coreopsis vert. Moonbeam Dværg- og tæppeagtige stauder (2-20 cm) behøver alt efter væksthastigheden mellem 9 16 stk pr m 2 for at dække tilfredsstillende. Eks: Asarum europaeum, Hepatica transylvanica, Saxifraga x urbium, Thymus, Helianthemum og Campanula carpatica. Side 20

Gødning og kompost Vand og gødning Når stauderne er godt etableret efter 3-4 år og dækker jorden helt, er der ikke noget stort plejearbejde med dem, ud over hele tiden at sikre at der ikke etablerer sig ukrudt. Det gør man bedst ved at være tidlig ude, særligt hvis der kommer græs. Vanding begrænses til de år. hvor alt er ved at tørre helt væk. Det er sjældent. at stauder behøver at blive gødet, hvis de er placeret i et miljø. som passer til dem. Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt. er det en god ide at tilføre et 2-3 cm's lag af noget grov -ukrudtsfri -kompost hvert 3. år. På den måde vil der være gødning i lang tid, da næringssaltene frigives lidt efter lidt, efterhånden som komposten omsættes. Man kan også bruge organisk gødning i pilleform. det er også langtidsvirkende. Det kan ikke anbefales at bruge kunstgødning, som ofte vil være for kraftig kost og modsat intentionen ende med at svække planterne. Den viste gødningssæk: NPK 21-3-10-Mg,S,B Indeholder: kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, svovl og bor. Tallene udtrykker den procentvise fordeling af stofferne. Det er de vigtigste næringsstoffer, og hvert enkelt gødningskorn, er samgranuleret, således at den procentvise fordeling er ens i alle kornene. (som oftest) Dette sikre en jævn fordeling af stofferne når den udbringes i bedet. Side 21

Pleje og vedligeholdelse generelt Nedklipning Nedklipning af stauder bør man vente med til det tidlige forår, så, man følger naturens egen rytme. Der samler sig ofte blade mellem de visne stængler om efteråret. og de beskytter godt. Dertil kommer at der ofte vil gemme sig lidt frø til fuglene om vinteren hvis planterne får lov at stå med frøstandene. l det helt tidlige forår vil det være meget let at fjerne stænglerne, ofte kan man brække dem af. hvorimod man om efteråret skal klippe dem af med en saks eller bruge en hækklipper. Findel materialet og lad det falde ned mellem stauderne. Det ser måske lidt rodet ud, men efter et par uger dækker de nye blade helt det nedklippede, som nu indgår i den naturlige frigivelse af næringsstoffer til planterne. Nogle stauder har dog godt af en nedklipning lige efter blomstringen, fx staudesalvie og storkenæbarten Geranium oxonianum. De vil i løbet af 5-6 uger kvittere med en ny blomstring. For staudesalvies vedkommende skal det være lige omkring 1. august, også selvom blomsterstandene ikke helt har mistet deres farve. Når der klippes tilbage, skal det være helt tilbage til 5 cm over jorden, også selvom man fjerner en masse blade. Der kommer hurtigt nye op. Regulering Uanset hvor dygtig man er til at sætte stauder sammen, bliver man nødt til at gribe regulerende ind nu og da for at sikre det udtryk, man ønsker. Stauder lever lige fra 2 til 3O år eller mere og kommer i foryngelsesfasen på forskellige tidspunkter. Her vil en løbende omplantning af berørte felter kunne holde staudeplantningen kørende i mange år. For stauder, som breder sig ved udløbere, skal man holde øje med, at de ikke er ved at flytte sig steder hen, man ikke ønsker. Man luger aflæggerne væk eller graver dem evt. op. For planter som let spreder sig ved frø, fx akeleje, skal man fjerne frøplanterne, inden de bliver for store. Side 22

PGO (pleje af grønne områder) den faglige reference STAUDEBEDE Staudebedet er havens farvepalet. Stadernes evne til, frem af den bare jord, at sætte prægtige blomstrende skud på forskellige årstider samt/ eller lange flotte blade og smukke frøstande gør dem til blomsterhavens vigtigste planter. Bedet kan sammensættes med mange forskellige arter i et bed med hensyn til voksemåde, blomstring, bladformer og størrelser. Plejen sigter mod de enkelte arters sundhed samt at begrænse de enkelte arters ofte aggressive vækst. Der er endvidere brug for hyppig renholdelse, opbinding og afpudsning af visne blomster. Plejebeskrivelse staudebede: Prydpræg, funktionsfasen Ukrudtsbekæmpelse: Jorden mellem stauderne holdes fri for synligt ukrudt, især først på sæsonen. Senere dækker stauderne jorden, så der kun kommer ganske lidt ukrudt. Det sker ved renholdelse hver 3. uge, så intet ukrudt når at smide frø. Ved særlige behov eller stor ukrudtsbestand kan der renholdes hver uge. Bekæmpelsen sker med hakkejern, skuffejern og rive. Ved hyppig renholdelse på bar jord kan kultivatoren anvendes, når større ukrudt håndluges først. Kultivering: En hyppig kultivering eller kraftig rivning holder jordoverfladen løs og fri for skorpedannelse. Dette formindsker fremspiring af ukrudt og nedsætter fordampningen i tørre perioder. Kultivering foretages i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Opbinding: Mange stauder skal støttes med nedstukne grene eller stativer, så de ikke vælter. Afpudsning: Stauder, der får store grimme visne blomsterstande, beskæres ved at fjerne den afblomstrede del af skuddet lige under blomsterstanden. Gøres det lige efter afblomstringen, er enkelte stauder i stand til atter at sætte nye blomster. Gødskning: Der gødes altid efter en gødningsplan udarbejdet på grundlag af en jordbundsprøve. Der kan midlertidigt gødes efter følgende plan, indtil der er udarbejdet en gødningsplan. Til gødskning anvendes hovedsageligt humusforbedrende naturgødninger. Der kan endvidere anvendes NPK 23-3-7. Der gives 2 kg pr. 100 m2pr. år. Der bør ikke gødes på opvoksede stauder, da gødningskorn i bladfæstene vil svide skuddene. Side 23

Vanding: Der vandes altid i tørre perioder i den i tabellen markerede periode. Stauder viser hurtigt tegn på tørke med hængende blade og blomster, der visner. Der vandes med ca. 20 mm pr. gang, målt med en regnmåler i vandingsfeltet. I særligt varme perioder vandes op til to gange om ugen. Forårsklargøring: I efteråret klippes visne skud af 20 cm over jorden og lægges mellem stauderne. Efter vinteren skæres de visne staudetoppe helt af, få centimeter over jorden. Toppe og visne blade fjernes. De visne toppe har beskyttet de nye skud mod frost og beskadigelse. Tidspunktet er afhængigt af vinterens længde. Tidligt forår kræver tidlig nedskæring. Humuspleje: Jorden tilføres hvert år et lag kompost. på 2-5 cm, der kultiveres ned i jordoverfladen. Det gøres bedst, lige når stauderne er klippet ned i foråret. Herved opnås en god, levende og humusholdig jord med en god omsætning. Omplantning: De fleste stauder tåler bedst en omplantning i efteråret. På det tidspunkt er der god fugt i luften, så rødderne ikke tørrer ud, og det er nemt at se størrelsen på de enkelte stauder. Det er endvidere et godt tidspunkt at formindske de aggressive stauder. Side 24

STAUDERABAT Stauderabatten er i modsætning til staudebedet ofte sammensat af mange planter af samme art. Det giver i staudernes blomstringstid et ensartet billede. Der vælges ofte stauder med lang blomstringstid og korte opretstående skud, der ikke vælter. Stauderabatten kan være sammensat af flere arter plantet i et system. Hvis der også er brugt forårsløgvækster, kan der opnås et smukt blomsterskue flere gange i løbet af en vækstsæson. Plejen sigter mod renholdelse og, ved sammensætning af flere arter, afpudsning af visne blomster. Plejebeskrivelse stauderabat: Havepræg, funktionsfasen Ukrudtsbekæmpelse: Jorden mellem stauderne holdes fri for synligt ukrudt, især først på sæsonen. Senere dækker stauderne jorden, så der kun kommer ganske lidt ukrudt. Det sker ved renholdelse hver 3. uge først på sæsonen, senere med noget længere interval. Ved særlige behov eller stor ukrudtsbestand kan der renholdes hver uge. Bekæmpelsen sker med hakkejern, skuffejern og rive. Ved hyppig renholdelse på bar jord kan kultivatoren anvendes, når større ukrudt håndluges først. Kultivering: En hyppig kultivering eller kraftig rivning holder jordoverfladen løs og fri for skorpedannelse. Det formindsker endvidere fremspiring af ukrudt og nedsætter fordampningen i, tørre perioder. Kultivering foretages i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Afpudsning: Stauder, der får store grimme visne blomsterstande, beskæres ved at fjerne den afblomstrede del af skuddet lige under blomsterstanden, gerne med en hækklipper. Gøres det lige efter afblomstringen, er enkelte stauder i stand til at sætte nye blomster igen. Gødskning: Der anvendes hovedsageligt humusforbedrende naturgødninger. Der kan endvidere anvendes NPK 23-3-7. Der gives 2 kg pr. 100 m2 pr. år. Der bør ikke gødes på opvoksede stauder, da gødningskorn i bladfæstene vil svide skuddene. Der kan endvidere gødes efter en jordbundsprøve/gødningsplan. Vanding: Der vandes, hvis stauderne viser tegn på tørke. Det ses som hængende blade og blomster, der visner. Der vandes med ca. 20 mm pr. gang, målt med en regnmåler i vandingsfeltet. I særligt varme perioder vandes op til to gange om ugen. Side 25

Forårsklargøring: I efteråret klippes visne skud af 20 cm over jorden med en hækklipper. Affaldet bør blive liggende mellem stabbene. Efter vinteren skæres de visne staudetoppe af få centimeter, over jorden. Toppe og visne blade fjernes. De visne toppe har beskyttet de nye skud mod frostog beskadigelse. Tidspunktet er afhængigt af vinterens længde. Tidligt forår kræver tidlig nedskæring. Humuspleje: Jorden tilføres hvert år et. lag kompost på 2 til 5 cm, der spredes mellem og oven i stauderne. Det gøres bedst, lige når stauderne er klippet ned i foråret. Herved opnås en god, levende og humusholdig jord med en god omsætning. Side 26

BUNDDÆKKENDE STAUDER De bunddækkende stauder er ofte stedsegrønne. De har evnen til at skabe et sammenhængende grønt, jorddækkende tæppe, der har til formål at forhindre fremspiring af ukrudt. De har en mindre evne til at danne et flot blomsterflor, ofte vælges dog blomstrende bunddækkestauder. Plejen sigter mod planternes sundhed, så de dækker jorden tilfredsstillende. Der må forventes en del håndlugning samt begrænsning af planternes udbredelse til de nærliggende bede. Plejebeskrivelse bunddækkendestauder: Havepræg, funktionsfasen Ukrudtsbekæmpelse: Jorden mellem de bunddækkende stauder holdes fri for synligt ukrudt ved håndlugning. Rodukrudt fjernes med rod ved opgravning med greb eller mælkebøttejern. Renholdelsen sker hver 3. uge først på sæsonen, senere med noget længere interval. Ved særlige behov eller stor ukrudtsbestand kan der renholdes hver uge. Gødskning: Der anvendes hovedsageligt humusforbedrende naturgødninger. Der kan endvidere anvendes NPK 23-3-7. Der gives 2 kg pr. 100 m2 pr. år. Der bør kun gødes i tørvejr inden regn, da gødningskorn i bladfæstene ellers vil svide skuddene. Der kan endvidere gødes efter en jordbundsprøve eller gødningsplan. Vanding: Der vandes, hvis stauderne viser tegn på tørke. Tørke ses ved hængende blade. Der vandes med ca. 20 mm pr. gang, målt med en regnmåler i vandingsfeltet. I særligt varme perioder vandes op til to gange om ugen. Humuspleje: Jorden tilføres hvert år, et lag grov kompost på 2 til 5 cm, der spredes mellem og oven i stauderne. Det gøres optimalt i foråret, inden stauderne skyder med nye skud og blade. Herved opnås en god, levende og humusholdig jord med en god omsætning. Side 27

Pleje af grønne områder - Staudebed Stauder i grønne anlæg.. Pleje af grønne områder Stauderabat Pleje af grønne områder Bunddækkende stauder Side 28

Egne guldkorn: Side 29

Anvendelse af stauder. Stauder i grønne anlæg er et kursus baseret på 1 uge. Kendskabet til stauder i grønne anlæg er stadig et voksende element, og derfor er det vigtigt at udbrede interessen og kendskabet til dette planteelement i fokus. Det handler om viden, indsigt og lysten til at arbejde med form og farver, samt viljen til at turde at forsøge sig med nye tiltag og nye planter. Det er rigtigt at en plante, der er rigtig god et sted, kan være totalt mislykket et andet sted. Jordtypen, samt de øvrige fysiske omgivelser, kan have stor indflydelse på om den enkelte staude lykkes. Men fortvivl ikke der er en staude til et hvilken som helst område og til en hvilken som helst form for plejeangivelse. Prøv dig frem og lad de gode erfaringer overskygge de mindre gode. Lad de mindre gode være erfaringer, som du lærer af og som du giver videre. Eva Rosengren. Side 30