5. Unge og PlaySpots Af Charlotte Klinker Cand.scient. i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Projektleder på området Fysisk Aktivitet og Kost i Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen. Primære arbejdsområde er at skabe viden om sammenhængen mellem børn og unges omgivelser og fysisk aktivitet samt medvirke til at der bliver skabt sundere, mere bevægelsesfremmende omgivelser. Indledning Unge og PlaySpots er et undervisningskoncept, der gennem bevægelse, brugen af digitale kameraer og dialog, får eleverne til at sætte fokus på fysisk aktivitet i deres egen hverdag. Undervisningskonceptet tager udgangspunkt i, at de unge er eksperterne, hvilket giver en forståelse og indsigt i, hvor de unge er - eller ikke er - fysisk aktive i skolemiljøet. På den måde får læreren og skolen et indblik i, hvad der er et aktiverende skolemiljø for deres 8.-10. klasser. Unge og PlaySpots inspirerer de unge til at tænke nye tanker omkring fysisk aktivitet, og er startskuddet til at starte en proces med at få skabt omgivelser, der motiverer de unge til at være mere fysisk aktive i løbet af skoledagen. De fysiske rammer har betydning for, om vi bevæger os Et område med stigende nationalt og internationalt fokus er de omgivende fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet. Fysiske rammer kan være alt fra transportvejen til skole, lege og udfoldelsesmuligheder i og efter skole eller adgang til idrætsfaciliteter, grønne omgivelser eller parker. Årsagen til det øgede fokus er, at de fysiske rammer kan være med til at motivere til fysisk aktivitet eller omvendt virke som en barriere. For at være fysisk aktive i løbet af en skoledag, er det derfor vigtigt, at eleverne oplever, at deres omgivelser giver dem lyst til at bevæge sig. Specielt er det vigtigt at sætte fokus på de større elever, da det er i denne gruppe, at vi ser en stigning i andelen, der er fysisk inaktive. Det er i den sammenhæng relevant at forstå de unge bedre at man lytter til, hvad der tænder de unge. Med Unge og PlaySpots er det de unge, der skal sætte ord og billeder på deres behov, og det der får dem til at røre sig. Artiklens indhold Denne artikel skal klæde dig på til at gennemføre Unge og Playspots sammen med eleverne. Som hjælp til at gennemføre Unge og PlaySpots er der udviklet en række hjælpe materialer, fx en elevfolder og baggrundsmateriale om børn og unge, fysisk aktivitet og omgivelser. Disse materialer kan du hente i elektronisk udgave på www.aktivrundti.dk. Helt kort går Unge og PlaySpots ud på, at du udstyrer dine elever med et kamera. Med kameraet skal de tage billeder af omgivelser, som i skolemiljøet motiverer dem til enten at være eller ikke være fysisk aktive. De steder som eleverne tager billeder af, skal de samtidig prøve af ved at være fysisk aktive på stedet i 10 minutter. Billederne bruges til sidst som afsæt til et klasseprojekt, hvor I spreder jeres nye viden om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet på jeres skole og sætter gang i en proces, der kan føre til ændringer i skolens omgivelser, som giver eleverne mere lyst til at bevæge sig i løbet af en skoledag. Unge og PlaySpots placerer de unge i en ekspertrolle og giver de unge mulighed for at fortælle om deres adfærd og holdninger til fysisk aktivitet. Samtidig sætter eleverne ord og billeder på, hvilke elementer i deres omgivelser, som gør det henholdsvis svært eller nemt at være fysisk aktiv og bevæge sig i hverdagen. Ved at tage udgangspunkt i de unges egne billeder bliver snakken sjovere og mere vedkommende - og de unge lærer mere. Trinmål Unge og PlaySpots opfylder en række trinmål for forskellige fag. Unge og PlaySpots kan fx indgå som et element i den obligatoriske undervisning i: Idræt: Eleverne opnår indsigt i vilkår for sundhed, får forudsætninger for at tage ansvar for egen sundhed og viden om samspillet mellem sundhed, fysisk aktivitet og omgivelserne. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed og opnår forståelse for samspillet mellem sundhed og miljø. Dansk: Eleverne vil udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids udtryksformer. Samfundsfag: Eleverne vil fx udvikle lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund samt opnå færdigheder i at iagttage, analysere og vurdere nationale 41
samfundsforhold. Man kan bruge elevernes billeder og forklaringer i politiske beslutningsprocesser på skoler og kommunalt plan - og dermed give eleverne en øget forståelse for demokratiets spilleregler. Eller som et element i følgende valgfag: Teknologi: Eleverne vil danne et udgangspunkt for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund. EDB: Eleverne vil udbygge deres viden og færdigheder i brug af edb, samt have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Fotolære: Eleverne vil arbejde med at se og vælge motiver og udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne vil lære at bruge foto som et kommunikationsredskab og opnå erfaring i brug af digitale medier. Der er god mulighed for, at lærere fra flere af ovenstående fag går sammen om at planlægge et forløb med Unge og PlaySpots. Brug fx Unge og PlaySpots som et element på temadage eller uger. Kerneelementer i Unge og PlaySpots Inden du går i gang Det er vigtigt, at du som lærer føler dig tryg ved hele forløbet, inden I starter. Læs derfor dette materiale grundigt igennem, afprøv et kamera og prøv at oploade nogle billeder fra kamera til computer. Prøv også at lave en lille præsentation. Det er vores erfaring, at de unge uden problemer kan finde ud af kameraet, men at det kræver mere støtte og vejledning at oploade billeder til den rette mappe på skolens drev og at lave en præsentation. Vær opmærksom på, hvordan I bruger og udstiller billederne i forhold til skolens retningslinjer om anvendelse af fotos med personer. Kameraer: Indsatsen fungerer godt med at lade eleverne arbejde sammen i små grupper og deles om et kamera, så regn med ét kamera pr. 3-4 elever. I kan bruge skolens kameraer eller elevernes egne mobiltelefoner og/eller kameraer. Der er i begrænset omfang mulighed for at låne et PlaySpot kamera klassesæt hos UC Syd. Klassesættet består af 6 Olympus kameraer af høj kvalitet og er nemt at gå til. Du kan kontakte Majbritt Stenfatt Larsen på tlf. 73222474 eller på mail msl@ucsyd.dk hvis du vil låne et klassesæt. I kan max låne klassesættet i fire dage (mandag til torsdag). I er ansvarlige for at slette alle billeder, oplade kameraerne samt sende dem retur til UC Syd, Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev. 42
Antal lektioner: For at der skal være nok tid til fordybelse, refleksion og diskussion, vil det være godt, hvis I kan afsætte 10-12 lektioner til at gennemføre Unge og Playspots. Computere og fremvisningsudstyr: Hver gruppe skal på dag 2 have adgang til minimum én computer for at oploade billeder fra kamera til computer og udarbejde en præsentation. På dag 3 skal grupperne have mulighed for at vise deres præsentationer for hinanden. Sådan gør I step for step Her følger en udførlig gennemgang af indhold for de enkelte elementer i Unge og PlaySpots. Du er velkommen til at tilpasse konceptet, så indholdet passer til dig og klassen. Dag 1 Introduktion og uddeling af elevfolder Her er et forslag til indholdet af, hvad man kan fortælle eleverne. De konkrete formuleringer vælger du selvfølgelig selv: 43
Unge og PlaySpots handler om at finde ud af hvilke steder og omgivelser, I synes, det er sjovt at være fysisk aktive. Og hvilke steder/omgivelser, der forhindrer jer i at være fysisk aktive i skolen. Det er jer, der ved, hvor det er sjovt eller kedeligt at være fysisk aktiv. I er eksperterne så derfor skal I i små grupper ud og tage billeder samt lave beskrivelser, der fortæller noget om de steder, hvor I er fysisk aktive i jeres skole. Og ligeledes skal I med billeder vise de steder, hvor der er noget, der forhindrer jer i at bevæge jer. Når I er ude og tage billeder, skal I samtidig være fysisk aktive og på den måde med egen krop prøve at mærke forskellen på gode og dårlige omgivelser for fysisk aktivitet. Jeres billeder og forklaringer skal bruges til, at vi på klassen kan tale om, hvilke steder der motiverer jer til at være fysisk aktive. Derudover vil vi bruge billederne til at lære om fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Billederne vil vi udstille på skolens intranet og/eller printe og udstille i kantinen, på lærerværelset, i klassen, i aulaen eller måske på rådhuset eller gågaden sammen med klassens anbefalinger til, hvordan jeres nære omgivelser kan gøres bedre at være fysisk aktive i. Uddeling af elevfolderen Elevfolderen downloader du på www.aktivrundti.dk. Folderen beskriver udførligt og pædagogisk konceptets forløb, step for step. Vi anbefaler, at I gennemgår elevfolderen i forbindelse med introduktionen ved at lade eleverne læse den højt på klassen, og på den måde gennemgå de enkelte elementer. 44
Udklip fra elevfolderen: Diskussion af relevante begreber Inden eleverne går i gang med at tage billeder, vil vi opfordre til at I diskuterer: Hvad er fysisk aktivitet? Hvad er fysiske omgivelser? Det er op til dig som lærer, hvor omfattende denne del skal være. Det er ikke meningen, at denne del skal fungere som en decideret undervisning af eleverne, så de sidder tilbage med en bestemt viden. Vi forestiller os nærmere en diskussion eleverne imellem for at få dem til at reflektere over deres egen fysiske udfoldelse og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og omgivelserne. Når eleverne selv skal prøve at definere, hvad de tænker om de forskellige aspekter, får de itanke- og italesat noget om fysisk aktivitet og fysiske omgivelser. Det er målet, at diskussionen skal give eleverne en forståelse af, at fysisk aktivitet kan være mange forskellige ting. Du kan fx vælge nogle af nedenstående spørgsmål ud og lade eleverne summe i nogle minutter i små grupper, inden klassen sammen drøfter begreberne. Forslag til summe-spørgsmål : Fysisk aktivitet Hvad er fysisk aktivitet i jeres forståelse/ hvornår er man fysisk aktiv? Hvad er IKKE fysisk aktivitet i jeres forståelse/hvornår er man IKKE fysisk aktiv? Kom med så mange eksempler som muligt. Er der forskel på sport, idræt, motion og fysisk aktivitet? Hvis ja, diskuter hvad forskellene er. Hvis nej, hvorfor tror I, at man har flere forskellige ord for det samme? Har det betydning, hvor lang tid man bruger på fysisk aktivitet, eller hvor hårdt det føles? Hvad betyder det for kroppen (bliver man fx øm), humøret, hvor frisk man er osv.? Hvad kan man evt. supplere elevernes svar med? Almindelig daglig bevægelse er også fysisk aktivitet, som fx at gå tur med hunden og løbe op ad trappen. Fysisk aktivitet kan i det hele taget være mange forskellige ting: Gå til idræt, køre med aviser, spille fodbold i frikvarteret, gå lange ture, støvsuge, cykle til skole osv. Man skelner nogle gange mellem organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet. Den organiserede kan være sport i klubber, idræt i skolen osv., mens den uorganiserede kan fx være leg på vejen, fodbold i skolegården eller fangeleg 45
i parken. Fysisk aktivitet giver både fysiske, sociale og koncentrationsmæssige gevinster. Muskler og knogler styrkes, man bliver i godt humør, man bliver mindre træt, man kan bedre koncentrere sig osv. Fysiske omgivelser Hvad er gode fysiske omgivelser? Hvad er dårlige fysiske omgivelser? Kom med mange eksempler på begge spørgsmål - og både i skolen og hjemmefra/i fritiden. Tænk på de steder og ruter I benytter i løbet af en hverdag. Benytter I jer af mange forskellige ruter, eller er det mest de samme steder, I færdes hver dag? Er der nogle steder, som I bruger anderledes, end de er indrettet til? Kom med nogle eksempler. Det er ofte de samme steder, man færdes i sin hverdag. Hvor meget lægger I egentlig mærke til, hvordan omgivelserne er indrettet? Skriv her hvor mange veje du krydser på vej til skole, om der er cykelsti hele vejen til skole, hvor mange legepladser kommer du forbi osv. Hvad kan man evt. supplere elevernes svar med? Undersøgelser viser, at den måde omgivelserne og miljøet er indrettet på, betyder rigtig meget for, hvor meget folk har mulighed for og lyst til at bevæge sig. Fysiske omgivelser er ofte det, man ikke kan flytte - fx bygninger, veje, træer, parker osv. Men også mere abstrakte ting som vejret, regler, sikkerhed på vejen er eksempler på fysiske omgivelser, der kan virke fremmende eller hæmmende for fysisk aktivitet. Yderligere inspiration kan hentes i baggrundsnotatet til læreren. Udlevering og instruktion af kamera Inden du udleverer kameraerne, er det en god ide at høre eleverne, om de har forstået, hvad opgaven går ud på. Hvis der er elever, der ikke har forstået opgaven, kan du spørge, om der er nogle af de andre elever, der allerede har nogle ideer til, hvor og hvad de vil fotografere. På den måde bliver det elevernes egne opfattelser, der kommer til at fungere som afklarende eksempler for resten af klassen. Eleverne skal arbejde med ét kamera i grupper. Alt efter hvor mange kameraer I har, kan det afgøre størrelsen af grupperne. Dog anbefaler vi, at grupperne ikke bliver på mere end fire elever, da det enten vil gøre præsentationerne meget lange eller gøre det svært for alle elever at bidrage til projektet og blive hørt. Sammensætningen af grupperne er op til dig som lærer. Hvis I har lånt et Unge og PlaySpots kameraklassesæt, skal eleverne kun have udleveret kameraet ikke oplader eller kabel til at overføre billeder. For at få eleverne til at passe godt på kameraerne, er det en god ide at få dem til at skrive under på, at de har modtaget kameraet, og at de returnerer dem, når projektet er afsluttet. Gennemgå kort med eleverne de vigtigste funktioner - tænd, sluk, slette, vis billede. Antal billeder Kortets hukommelse skal deles mellem gruppens elever. De må tage så mange billeder, de vil. Det vigtige er, at alle når at tage billeder, og at hver elev kan udvælge op til 6 gode billeder, som de kan oploade og beskrive. Fotografering og fysik aktivitet rundt om på skolen Når eleverne er ude at tage billeder, skal de udvælge et eller flere steder, hvor de alle sammen skal være fysisk aktive i 10 minutter (Husk at et sted hvor man er fysisk aktiv i 10 min = 1 kryds i Aktiv Rundt i Danmark). Som lærer skal du bestemme antallet af steder, de skal være aktive, da dette afhænger af, hvor lang tid eleverne har til rådighed. Som minimum skal eleverne vælge at være fysisk aktive to steder ét sted, som motiverer til fysisk aktivitet og ét sted, som ikke er egnet til at bevæge sig. Når eleverne både prøver at være fysisk aktive et godt og et dårligt sted, mærker de på egen krop, hvordan omgivelserne kan være enten en motiverende eller hæmmende faktor for at røre sig. Husk at understrege over for eleverne at de er eksperterne, og at der ikke er nogle rigtige eller forkerte stedet at tage billeder af. Hvad den enkelte elev har lyst til at tage billeder af og præsentere, vil ofte være noget helt andet, end det kammeraterne fokuserer på. Bevægelse og fysisk aktivitet betyder al form for bevægelse med kroppen på skolens område, på vej til skole o.l.; bevægelse i forbindelse med transport (går, cykler, løber på rulleskøjter osv.), bevægelse i forbindelse med leg/sport /hænge ud efter skole og alt muligt andet. 46
Det er elevernes eget forhold til bevægelse, der skal i centrum Inden du sender eleverne ud at tage billeder, så skal du sikre dig, at eleverne forstår, at det er deres eget forhold til bevægelse i omgivelserne, de skal tænke over altså hvor den enkelte elev bevæger sig, og ikke hvor man generelt kan bevæge sig (eller ikke bevæge sig). Derudover har eleverne en tendens til at glemme at inddrage, hvor de ikke er fysisk aktive, hvorfor du, som lærer, skal være opmærksom på at understrege, at de skal tage billeder af begge aspekter. Det kan i mange tilfælde være mest interessant at høre, hvor og hvorfor eleverne ikke kan eller gider bevæge sig i bestemte områder og situationer. Hvis I på skolen har nogle regler om, at eleverne ikke må forlade skolens område, sætter det selvfølgelig en naturlig fysisk afgrænsning for, hvor eleverne tager billeder. Ellers må det også gerne være områder, der ligger lige udenfor skolen eller på deres vej til skole, hvis eleverne mener, der er relevante steder der. Det må også gerne være sjove og underlige steder, og steder hvor de bruger - eller kunne forestille sig at bruge - rummet på en anderledes måde, end det var oprindeligt var tænkt. Dag 2 Opload og beskrivelser af billeder Når alle eleverne har taget billeder på skolen og afprøvet gode/dårlige steder for fysisk aktivitet, skal du hjælpe eleverne med at lægge billederne ind på jeres klassedrev eller intranet. Du kan downloade en guide på www.aktivrundti.dk, der udførligt beskriver, hvordan I oploader billeder fra de lånte kameraer. 47
Book computere på forhånd Husk på forhånd at have booket nok computere, så alle grupper kan arbejde med en computer. Det er en god ide, hvis I er mere end én lærer til at assistere med at oploade billederne og komme i gang med præsentationerne. Forberedelse af elevpræsentation Når eleverne har flyttet billederne fra kameraet til computerne, skal de udvælge de billeder, som de vil præsentere for klassen. Det er vigtigt, at alle elever er repræsenteret med minimum to billeder. Et billede, som de synes, viser et godt sted for fysisk aktivitet, og et billede, der viser et dårligt sted. Men vi opfordrer til, at alle elever viser ca. 6 billeder i alt. Det er op til dig som lærer at beslutte, hvor lang tid eleverne skal bruge på præsentationerne. Eleverne skal give hvert billede en sigende titel samt beskrive, hvorfor dette billede illustrerer et godt eller dårligt sted at bevæge sig. Til de billeder, som viser steder, hvor de var fysisk aktive og optjente krydser til Aktiv Rundt i Danmark, skal eleverne også forklare, hvordan stedet påvirkede deres mulighed for at være fysisk aktive. Som afrunding på præsentationen skal gruppen sammen udarbejde anbefalinger til: Hvem vil gruppen formidle deres resultater til? Fx til deres andre lærere, skoleledelsen eller bestyrelsen, forældre, naboerne til skolen, kommunal politikerne, den lokale presse etc. Hvordan vil de formidle deres resultater? Fx ved at invitere bestyrelse og forældre til et aftenarrangement, udarbejde en hjemmeside eller blog, lave plancher og udstille på skolens gange eller i skolegården, sende deres resultater til kommunalbestyrelsen, invitere den lokale presse til at komme forbi og interviewe eleverne etc. Forslag til ændringer på skolen som vil gøre det nemmere og mere motiverende at være fysisk aktive i løbet af en skoledag. Det er nemt at lave en billedpræsentation i Microsoft PowerPoint 2007. Som diaslayout skal eleverne vælge det dias der hedder Billede med billedtekst. Derefter tilføjer eleverne billeder og skriver tekst til billederne. OBS: Hvis I har en nyere eller ældre version, kan det være proceduren er anderledes. Prøv derfor at oploade og oprette en præsentation INDEN du sætter eleverne i gang, så du er sikker på præcis, hvordan eleverne skal gøre. 48
Dag 3 Videndelen afslutning og den videre proces Dagen starter med, at eleverne fremlægger for hinanden. Forsøg at lade alle elever komme til orde omkring deres egne billeder. Når eleverne har præsenteret for hinanden, skal I på klassen diskutere koblingen mellem omgivelserne, fysisk aktivitet og sundhed. Her er nogle spørgsmål som inspiration til, hvad undervisningen kan indeholde: Generelle spørgsmål: Er det vigtigt, at man bevæger sig? Hvorfor? Hvor meget og hvilken slags fysisk aktivitet skal der til, for at man er sund? Hvad kan der ske, hvis man ikke bevæger sig? Er der nogle, der har hørt om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet blandt børn? For voksne? Hvorfor tror I, at man har lavet disse anbefalinger? Specifikke spørgsmål: Hvor på skolen er det svært/ikke sjovt at bevæge sig? Hvor er det godt/sjovt at bevæge sig i skolen? Hvad kendetegner de sjove steder? De dårlige steder? Er der noget, I kunne tænke jer at ændre I jeres omgivelser, så de bliver bedre at være fysisk aktive i? Hvordan kan vi dele billederne og vores forslag til at ændre omgivelserne med resten af skolen? Forældre? Ledelse? Bestyrelse? Du kan bruge baggrundsmaterialet på www.aktivrundti.dk for yderligere info og inspiration. Evaluering Ved at bevæge jer fra de generelle til de specifikke spørgsmål, kommer I frem til handlemuligheder for at dele jeres nye viden med andre elever og lærere på skolen m.fl.. Derudover får I talt om, hvorvidt der er nogle forhold på skolen, som I vil forsøge at ændre eller forbedre. Samt hvordan I vil gøre dette. Præsentation for skolen og lokalmiljøet Det kan fx være, at præsentationerne viste, at elevernes skolegård mangler nogle faciliteter, eller at basketballbanen trænger til renovering. Hvis I udstiller jeres præsentationer på skolen, kan det få ledelsen til at diskutere, om der er nogle forhold, der bør forbedres for de store klasser. Klassens billeder og besvarelser kan altså fungere som udgangspunkt for at diskutere omgivelsernes betydning for de unges fysiske aktivitet. Som emne for en temadag eller lignende kan skolebestyrelsen, kommunale beslutningstagere, lærere og forældre inviteres til at komme og se de forhold/elementer på skolen, som de unge synes giver dem lyst eller ikke lyst til at bevæge sig. Her er nogle eksempler på, hvordan I kan arbejde med elevernes præsentationer: Udstille jeres billeder for andre (elever, forældre, politikere) sammen med elevernes refleksioner om fysisk aktivitet, sundhed og omgivelsernes betydning for sundhed og deres anbefalinger til konkrete ændringer. Billederne og emnet fysisk aktivitet og omgivelserne kan være udgangspunkt for en temadag/uge, som skal munde ud i klassens anbefalinger til, hvordan skolen eller kommunen kan ændre på omgivelserne, så de bliver mere motiverende for bevægelse. Eleverne udarbejder en rapport eller dansk stil, hvor de fortæller mere om nogle af deres billeder og om emnet fysisk aktivitet og omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet. Nogle uger efter at I er færdige med Unge og PlaySpots, er det en god ide at bruge ca. 2 lektioner på at følge op på den formidling, der har været til resten af skolen. Plus følge op på de reaktioner der har været. Det kan fx være, at I skal fejre, at I har fået bedre omgivelser. Eller tale om hvorfor det ikke lykkedes at gennemføre de ændringer, som I havde håbet på. Differentiering Den metode og tilgang, der ligger bag projektet, er lagt an på, at det er de unge, der er eksperterne. Det er deres oplevelser og erfaringer samt forståelse af, hvordan opgaven kan løses, der er i centrum. Selve indsatsen indeholder derfor ikke elementer, som gør det nødvendigt at differentiere deltagelsen eller involvering. 49
Det er vigtigt at undgå, at den måde, eleverne løser opgaverne på, bliver for styrede af de instrukser og forklaringer, der gives. En af de vigtigste pointer i dette instruktionsmateriale er derfor, at eleverne ikke skal gives for snævre rammer eller for konkrete beskrivelser. Det skal så vidt muligt være deres fortolkninger og forståelse af opgaven, der kommer til udtryk. Det er vigtigt at understrege over for eleverne, at der ikke er en bestemt korrekt måde at tage billederne på. Unge og PlaySpots bygger på metoder fra sociologien og antropologien, der kaldes hverdagslivsforskning, og i dette tilfælde med børn som informanter. Det grundlæggende element er den såkaldte Foto-elicitering. En metode, hvor hverdagseksperterne det vil her sige børnene, viser udvalgte billeder af deres hverdag. Metoden opfattes som særlig velegnet, når man vil inddrage børn og unges egne holdninger til komplekse pro-blemstillinger og sikre, at alle børn bliver hørt. Afrunding Derfor har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet dette koncept I Kræftens Bekæmpelse er forebyggelse af kræft et kerneområde. Langt den største del af alle kræftsygdomme kan forebygges, og selv om effekten af forebyggelse først viser sig om flere år, er der god grund til at forebygge kræft fra en tidlig alder. Der er i dag bevis for, at fysisk aktivitet forbedrer folkesundheden og forebygger kræft. Overvægt og fysisk inaktivitet øger fx risikoen for en række kræftformer, blandt andet kræft i tyktarm og bryst som er meget hyppige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har derfor prioriteret arbejdet med at fremme fysisk aktivitet i befolkningen. God fornøjelse vi håber, at I får en masse ud af at være med i Unge og PlaySpots! Relevant litteratur og internetsider Sundhedsstyrelsen, Børn og bevægelse et baggrundsnotat, 2005. www.cancer.dk/motion - Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om motion. Indeholder informationer om tests, nye rapporter, anbefalinger samt oplysninger om kræft og fysisk aktivitet. www.cancer.dk/playspots - Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for Unge og PlaySpots. Her kan du se billeder fra andre klasser, der har gennemført Unge og PlaySpots. http://www.cancer.dk/sundskole/ - hvis eleverne vil lave projektopgave om kræft. http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/klassevaerelset/ - hvis I vil lave solsikre omgivelser. 50