erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet
|
|
- Grethe Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS
2 Sådan laver du projektopgave i idræt Hvordan kan man arbejde med Projektopgave i idræt? I Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse (Undervisningsministeriet ) står der: Idrætsfaget er sjældent repræsenteret, når eleverne skal lave Projektopgave, ligesom projektarbejdsformen sjældent anvendes i idrætsundervisningen. Men hvis elever og lærere først springer ud i det, kan resultatet blive engagerede elever med kreative og bevægelsesrige fremlæggelser. Det blev et af resultaterne af SKUD s udviklingsarbejde 2008/2009. Denne folder er med udgangspunkt i dette udviklingsarbejde produceret med henblik på at hjælpe andre lærere med at vejlede elever til at lave Projektopgave i idræt. Hvorfor Projektopgave i idræt og sundhed? I publikationen Projektopgave, sådan kan det gøres (Undervisningsministeriet, 2000) viser en opgørelse, at det overordnede emne ofte gentages på den enkelte skole år efter år, og idrætsfaget er sjældent repræsenteret, når eleverne skal vælge problemstilling. Ved at tage udgangspunkt i idræt og sundhed vil det være oplagt at se på, om ikke idrætsfaget (faghæfte 6) og det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) kan bidrage med nye bud og vinkler til at nå frem til emner, der ligger ud over elevernes umiddelbare forestillingskreds. 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Sammenholder vi bekendtgørelsen med erfaringerne fra udviklingsarbejdet, kan vi udlede følgende: Projektarbejdsformen giver en bredere vurdering af den enkelte elev i forhold til Fælles mål for idræt og Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab end i den almindelige undervisning. Desuden kommer undervisningen mere rundt om idrætsfaget og dets mål og afslører, når eleverne har noget viden, som de ellers ikke kunne demonstrere. En af eleverne skriver i sin evaluering; Projektet har været spændende, fordi der er meget mere bag idræt end kun det fysiske der ligger både noget teori og psykisk bag idrætten! I forhold til den tværfaglige dimension udtaler en af lærerne fra udviklingsarbejdet: Jeg håber, at det har været en øjenåbner for eleverne, at idræt også kan bidrage til projektopgaven. Og flere elevevalueringer supplerer lærerens fornemmelse ved udsagn som: -- Det har været sjovt, at det var i et andet fag end normalt. -- Jeg synes, at det har været langt bedre i idræt. -- Jeg har lært mere om sport, idræt, kost, og hvordan man er sund. 2 3
3 Forberedelse det overordnede emne og problemstillinger Den ene skole arbejdede med udfyldelse af nedenstående skema. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. Lærerne fra udviklingsarbejdet finder det svært at finde det gode overordnede emne, som er vigtigt i forhold til, hvad det sætter i gang af tanker og idéer hos eleverne. De to emner fra projekterne var henholdsvis Idræt og kamp og Et liv i bevægelse. På den ene skole mener lærerne, at det overordnede emne måske var for abstrakt (Idræt og kamp). Det krævede flere samtaler med eleverne i forhold til idéer om, hvad overemnet kunne afføde af underemner. Desuden var det svært at finde et emne, hvor der var rum til, at eleverne kunne være så fysiske, som lærerne gerne ville have. Derfor mener lærerne her, at det overordnede emne skal meldes ud i god tid, så eleverne kan gå og summe og eleverne skal være medbestemmende. Måske kan læreren have tre forslag, hvorefter eleverne kan have indflydelse. På den anden skole var erfaringerne bedre i forbindelse med deres valg af overemne (Et liv i bevægelse). Lærerne bestemte overemnet, hvorefter eleverne fandt tre underemner. Dernæst skulle de lave tre undrespørgsmål til hvert emne. Slutteligt valgte eleverne deres emne. Altså en længere proces i forhold til det at beslutte sig for den endelige problemformulering med elevinddragelse individuelt, gruppevis og i plenumdiskussioner af underemner og undre-spørgsmålene. Skema til problemstilling Navn(e) og klasse: Overemne: Delemne: Sammenhængen mellem mit delemne og overemnet: Problemstillinger: Hvad er det, der interesserer mig? Hvorfor interesserer det mig? Hvad er målet med min opgave? Hvordan vil jeg nå mit mål? Skemaet kan downloades i Word på 4 5
4 Forslag til overemner: -- Idræt og kamp -- Et liv i bevægelse -- Det gode liv med idræt og sundhed -- Ekstremer -- Energi -- Sportens verden -- Krop og sundhed -- Livsstil/ levevilkår/ livskvalitet er der en sammenhæng? 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Projektugen 3. Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18, med hensyn til: 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. På begge skoler arbejdede eleverne fem skoledage med projektet. Eleverne arbejdede i par, grupper på 3-4 personer og en enkelt elev arbejdede alene. Lærernes erfaringer viser, at det er svært at være alene om arbejdet og ikke mindst fremlæggelsen og kravet om det fysiske produkt. Eleverne bestemte selv, hvem de ville arbejde sammen med. Tendensen var, at de dygtige idrætsudøvere fandt sammen. Selve det at arbejde sammen var en udfordring for nogle, men denne udfordring findes formentlig i alle former for samarbejdsrelationer. Der arbejdes med det kropslige produkt overalt på skolen - inde og ude. 6 7
5 Kravene til den skriftlige del var på den ene skole en synopsis. Elementerne heri bestod af: -- Emnebegrundelse -- Problemformulering (hv-spørgsmål og problemstillinger) -- Konklusion -- Litteraturliste -- Logbog Det var meget forskelligt, hvad eleverne havde gjort ud af den skriftlige fremstilling. Nogle havde gjort sig stor umage for at svare fyldestgørende på deres problemstillinger, således nærmede synopsen sig mere form af en rapport, hvilket lærerne jo netop ville undgå for at give plads til at fordybe sig i bevægelse. Flere elever havde aftaler ude af huset, men ellers foregik arbejdet på skolen eller derhjemme. Eleverne førte logbog som dokumentation for arbejdsprocessen og skulle informere lærerne om, hvor de var. På den ene skole var logbogsformen fri, og på den anden skole var logbogen et skema, som eleverne skulle udfylde hver dag. SKEMA Logbogsark Navn: Dato: Projektets navn: I dag vil jeg arbejde med: Sæt kryds når du har udført det Har bestilt vejledning hos: Dato og tid De ting du ikke nåede, skal du skrive på arbejdslisten til næste gang/i morgen: Sådan synes jeg, at jeg har arbejdet i dag: Sådan har min gruppe arbejdet i dag: Gruppen, som har lavet projekt om handicapidræt, viser en videreudvikling af goalball tilpasset målgruppen. Skemaet kan downloades i Word på 8 9
6 Hver gruppe var tilknyttet én lærer, som var deres hovedvejleder under projektet. På den ene skole havde man indført, at eleverne skulle modtage vejledning mindst to gange i løbet af ugen. Til vejledningerne skulle eleverne have gjort sig følgende klart: -- Status på arbejdet hvor langt er vi? -- Hvad mangler vi at finde ud af? -- Indhold og litteratur -- Aftaler -- Produktet -- Fremlæggelse -- Hvordan går det med samarbejdet? -- Hvordan kan læreren vejlede og hjælpe? Denne vejledning gjorde, at eleverne blev fastholdt i arbejdsprocessen og havde let adgang til hjælp. Elevernes behov for støtte varierede naturligvis. Fremlæggelse 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som stilles til rådighed. I forhold til fremlæggelserne er erfaringerne fra udviklingsarbejdet gode. Lærerne er enige om, at mange elever vil have glæde af at have et fysisk produkt. For nogen er det en god ting at skulle bevæge sig midt i fremlæggelsen. Mange af fremlæggelserne bliver meget mere levende, end man ser ved den almindelige projektopgave, fx kan eleverne uddybe emnet og problemstillingen under fremlæggelsen ved, at læreren beder dem om at demonstrere det ved øvelser, og således viser flere elever at have større forståelse og viden end først antaget. Eleverne mener, at fremlæggelserne var sjovere at se og høre på end sædvanligt, netop på grund af kravet om bevægelse og aktivitet. Elevevalueringerne viser, at flere elever har en opfattelse af, at de har arbejdet anderledes, end de ellers gør i idræt, og flere elever synes, at projektet har været godt, fordi der var mindre at skrive og mere fremlæggelse. Tips og tricks til fremlæggelse: -- Demonstrer dine idrætsfaglige færdigheder i relation til emnet -- Sørg for, at der er en tydelig sammenhæng mellem produkt og emne -- Vær velforberedt -- Disponer din tid Begge skoler havde som krav, at produktet skulle være fysisk, og der skulle indgå bevægelse og aktivitet under fremlæggelserne. Senere i forløbet ændrede lærerne på den ene skole kravet til, at produktet gerne måtte være optaget på video. Det gav eleverne tryghed. For nogle af eleverne var det grænseoverskridende at stille sig op og vise noget fysisk. Eleverne fremlagde for læreren (og en lærervikar), men ikke for hinanden. Muligheden for at optage aktiviteterne på video gav ligeledes mulighed for fx at vise teknikker i deres rette element fx triatlondelens svømning i en svømmehal. Det gav også den fordel, at de elever, der havde kunnet se sig selv på video inden fremlæggelserne, havde tænkt mere over, hvad produktet skulle bruges til at belyse. På den anden skole fremlagde eleverne for hinanden og læreren. Efter fremlæggelsen var der spørgerunde, hvor læreren og de lyttende elever kunne spørge ind til opgaven. Det gav en mere uformel og ikke så eksamensagtig stemning samtidig med, at inddragelse på denne måde skærpede opmærksomheden hos de andre elever
7 Begge skolers lærere gav udtryk for, at det var svært for eleverne at tænke det fysiske ind - at gøre det naturligt i forhold til emnet/problemstillingen. Men for nogle lykkedes det. Fx havde en gruppe lavet små spil/ aktiviteter, som viste, hvordan man kan lave bevægelse i alle fag på en idrætsskole, og en gruppe havde lavet stagefight til belysning af hooliganisme. I forhold til de fysiske rammer fandt fremlæggelserne sted der, hvor eleverne havde brug for det; ude, i gymnastiksalen, i et tomt klasselokale etc. Bedømmelse 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter. Stk. 2. Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder, 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet, 3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform, 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Stk. 3. En samlet vurdering af de fire områder ligger til grund for både den skriftlige udtalelse og karakteren. Der er ingen tvivl om, at det for nogle elever er motiverende med karakteren udtalelsen er sekundær dog bruger de målrettede elever udtalelsen til at blive bedre næste gang. Desuden er projektarbejdsformen en arbejdsform, som mange elever kan lide at arbejde med, således ses engagement og ansvarlighed hos eleverne. En gruppe fremlægger deres projekt omhandlende transport fra A til B. Den ene skole havde udformet et bedømmelsesark, som lærerne kunne notere i under fremlæggelserne
8 Bedømmelse af projektopgave i idræt Navn: Synopsis Forside med info Begrundelse for emnevalg Problemformulering Konklusion Litteraturliste Litteratur Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse. København: Undervisningsministeriet Signe Holm Larsen. Projektopgaven i København: Undervisningsministeriet, Signe Holm Larsen. Projektopgaven - sådan kan det gøres! København: Undervisningsministeriet, Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål for Idræt, faghæfte 6. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, faghæfte 21. København: Undervisningsministeriet Logbog Indhold Fremlæggelse Forberedt Disponering af tid Fysisk aktivitet i forhold til emne Indhold Publikumsvenlig Arbejdsindsats Struktur Fordybelse Samarbejde Indsamling af informationer 1= over middel, 2 = middel, 3 = under middel Karakter: Skemaet kan downloades i Word på Andre publikationer om projekt-arbejdsformen og projektopgaven Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund. Junioridrætslederuddannelsesmappen. Modul 8 Information /24: Midtvejsrapporter om projektarbejdsformen og projektopgaven. Undervisningsministeriet, Hans Jørgen Kristensen: En projektarbejdsbog - Fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde. Undervisningsministeriet, 1997 Bodil Nielsen: Projektopgaven i 2000 en analyse af den skriftlige udtalelse. Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for grundskolen i Håndbogsserie som nr Projektopgaven 1993/94. Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, Temahæfte nr. 9. Undervejs. Foreløbige erfaringer med projektopgaven Undervisningsministeriet i samarbejde med Signe Holm-Larsen, Links TAK TIL Gug skole i Ålborg og Bakkeskolen i Fredericia
9 Det nationale videncenter KOSMOS og University College Syddanmark Lembckesvej 7 DK-6100 Haderslev ucsyd@ucsyd.dk Billede på for- og bagside: En gruppe viser et træningsprogram, som de har lavet. De har udarbejdet det, så det kan bruges i et klasselokale med de remedier, der findes i lokalet.
Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereUdvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)
Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereProjektopgaven på Forældreskolen
på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereKort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!
Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mere6. klasse. Børnearbejde
6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereProjektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole
Projektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole Et par gange om året arbejder alle klasser med projektorienterede undervisningsforløb. Projektopgavens mange faglige, sociale og personlige gevinster
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereBamse på klassebesøg - event for 0. klasse
Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereSemester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015
Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015 Sammenfatning Der er generelt stor tilfredshed med semesterets forløb, og 6 af 8 studerende angiver, at de har fået meget stort og stort læringsudbytte,
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereSpørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:
Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereTidsplan for eksamensprojektet foråret 2010
Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSkolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:
Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereAalborg Katedralskole STX
Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereStudieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013
Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereUdfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.
Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen
Læs mere10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse
10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereAalborg Katedralskole HF
Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven 2008 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorernes faglige feedback ved prøverne. Inerisaavik - Institut for uddannelsesvidenskab
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs mere