Vejledere Greve Skolevæsen

Transkript

1 Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence januar materialer-til-forloeb/greve-kommune

2 Den samlede plan alle dage kl Temadag og dato Hold 1 Hold 2 Hold 3 1. dag: Ons. d. 21/10 2. dag: Man. d. 16/11 3. dag: Ons. d. 16/12 4. dag: Man d. 18/1 5. dag: Man. d. 29/2 6. dag: Tor. d. 17/3 7. dag: Torsdag d. 4/8, 2016 Didaktik 1 (Leon) Didaktik 1 (Marianne) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 2 (Leon) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 1 (Marianne) Vejledning 1 (Mikael) Didaktik 2 (Marianne) Didaktik 3 (Marianne) Metode (Marianne) Didaktik 3 (Leon) Vejledning 2 (Mikael) Metode (Leon) Didaktik 2 (Leon) Vejledning 2 (Mikael) Vejledning 2 (Mikael) Didaktik 3 (Leon) Vejledere og ledelser fra alle skoler (Mikael + Leon) Metode (Marianne) 2

3 Hva er det nu, vi ska? Fra projektbeskrivelsen: I forløbet vil vi tage udgangspunkt i følgende 3 vigtige kompetencer hos læringsvejlederen: Didaktisk kompetence arbejdes der med 3 dage Vejledningskompetence arbejdes der med 2 dage Metodisk kompetence arbejdes der med 1 dag ad 2) Vedr. vejledningskompetence Overskrift: Vejlederollen Målet er, at deltagerne opnår forståelse af vejlederopgaven i skolens kontekster, og færdigheder i at give kollegial vejledning og rammesætte kollegialt støttet læring. Side 3

4 Dagens videre program Indledning og kobling til sidst Pause Om at spørge og lytte Pause Om spørgsmålstyper Frokost Øvelse runde 1 og Pause Runde Opsamling Pause Om samtalen før og efter Om observation Opsamling og afrunding 4

5 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst 5

6 ? To og to: Hvad tager I med fra første dag om vejlederrollen? (om opgaveforståelse og kontekst) 6

7 Er I kommet videre med, hvordan I vil markedsføre jer? Hva ka man få i vores butik? Hvordan kan man komme til at tale om alt det? Hva har kunderne brug for og lyst til? 7

8 Pause til kl

9 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst 9

10 Håber I er blevet skarpere på, hvad det handler om? God undervisning Indholds-dimension HVAD Vejleder Lærer Proces-dimension HVORDAN Det har vi først fokus på i dag! 10

11 Om at lytte og spørge

12 Lytte Fortælle Spørge 12

13 Om at fortælle Fortælle Mulighed for lettelse og afløb men også genopdagen og nyforståelse Mulighed for grundlagsfornyelse og overvejelser over: Hvem er jeg/vi? Mulighed for fællesgørelse - fælles refleksion over forskellige synsvinkler og forståelser Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt Bateson 13

14 Man skal i bund og grund synes, det er interessant at lytte!! Lytte Det giver: - Mulighed for at indleve sig i - og forstå fortællerens oplevelser, forståelser og synsvinkler - Mulighed for at lytteren kan opnå ny viden og nye erkendelser 14

15 Lytning og lytning Lytteniveauer Lytte Niveau 1: Indre lytning (udgangspunkt i os selv) Niveau 2: Fokuseret lytning (Nysgerrig på den anden vegne) Niveau 3: Global lytning (bruger alle vores sanser) Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan 15

16 Mere om lytning At lytte er at ville forstå...også selv om jeg er uenig Lytte Jeg koncentrerer mig om det, du siger - til du er færdig med at tale Så tænker jeg over det, du har sagt Og så taler jeg!

17 Hvad forhindre os i at lytte? Frygten for at komme for tæt på hinanden Lytte De mentale modeller står i vejen for, at vi hører den anden. Drager forhastede slutninger Overser ting Vi hører det, vi vil høre - og ikke det, den anden siger Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan

18 Om at spørge Spørge Mulighed for at undersøge og udfordre fortællerens forståelser for evt. at skabe nye forståelser og erkendelser hos fortælleren Mulighed for at få uddybet sine egne opfattelser, forståelse og hypoteser 18

19 Sumning til kl. Hvad tænker I om det, I lige har hørt? Hvordan plejer I fx at lytte..? Hvordan er lytte-kulturen på jeres skole? Og hvad betyder det for jeres vejledningsopgave? 19

20 Pause til kl. 20

21 Lineære antagelser Lineære spørgsmål Detektiv Orienterende hensigt spørgeren skal blive klogere Antropolog Cirkulære spørgsmål Problemafklarende spørgsmål Problemdefinerende spørgsmål Spørgsmål om adfærd / handlinger Spørgsmål om forskelle Ledende spørgsmål Konfronterende spørgsmål Fremtidsrettede spørgsmål Observatør spørgsmål Strategiske spørgsmål 1. styrmand Påvirkende hensigt den anden skal blive klogere Guide Refleksive spørgsmål Cirkulære antagelser 21

22 Lineære spørgsmål har en afklarende hensigt. Bruges for at indkredse problemsituationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor? Cirkulære spørgsmål har en undersøgende hensigt. Udforsker relationer og forskelle, sætter ting i sammenhæng: Hvad er din forklaring på? Hvad er anderledes nu end tidligere og hvordan anderledes? Hvad er vigtigt for A og for B? Hvordan ser du det? Refleksive spørgsmål har en mobiliserende hensigt. Bruges til at fremme ændringer: Hvad tror du, A tænker, når han havner i den situation? Hvordan kunne du tænke dig at? Hvad skulle du gøre for at? Strategiske spørgsmål har en korrigerende hensigt. Bruges for at påvirke: Hvornår har du så tænkt dig at gøre noget ved problemet?

23 Cirkulære spørgsmål Konstatering af sammenhænge Når A gør hvad gør? Hvordan reagerer du, hvis B? Hvem oplever det som vanskeligt når C..? Konstatering af forskelle Er det værre/bedre når A gør det, end når B gør det? Hvad handler det om? Ville du spørge anderledes hvis? Opfører han sig på en anden måde når? Konstatering af mønstre Hvem bestemmer mest om? Hvem er som regel enig med? Hvem sidder sammen når? Cirkulære spørgsmål Udforskning af mening / kontekst Hvilke holdninger har? Er der andre syn på, hvordan dette hænger sammen? Er det vigtigt for dig at? Udforskning af skjulte/uformelle regler Hvad er reglen for hvis det er en regel? Hvordan forventer ledelsen, at du skal forholde dig til? Udforskning af tidsdimensionen Hvordan hænger det sammen med din tidligere erfaring med? Hvornår begyndte du at? 23

24 Refleksive spørgsmål Observatørspørgsmål Hvad tror du hun tænker, når du? Hvordan tror du din kollega ville beskrive? Sammenlignende spørgsmål I forhold til det, hun siger, hvad er den største forskel? Tror du, dette er anderledes for A end for B? Afgrænsende spørgsmål Når du reagerer på denne måde, er det fordi? Bestemte du dig for dette før eller efter? Hypotesespørgsmål Hvis du bad om en samtale med dem, hvad ville der så ske..? Hvad tror du, han ville sige, hvis du? Refleksive spørgsmål Fremtidsrettede spørgsmål Hvordan vil du gerne have at? Hvis du tænker et år frem, hvordan? Skalaspørgsmål På en skala fra til, hvor vigtigt er det? Uventede kontekstændrende spørgsmål Hvordan kunne man ellers forklare det? Hvad oplever du som godt, når de skændes..? Procesafklarende spørgsmål Kan du bruge det her? Hvis vi skal sammenfatte, hvad oplever du? 24

25 Mere sumning til kl. Hvad kan I bruge spørgeteknik til, som kommende læringsvejledere? 25

26 Frokost til kl Side 26

27 Forsamlingen deles i grupper på tre personer En vejleder En henvender (en lærer/pædagog), som søger vejledning om (BRUG ET EKSEMPEL FRA JERES HVERDAG) En observatør Opgaven er, at vejlederen skal gennemføre vejledning af og med læreren/pædagogen Samtalen varer 15 min. Observatøren tager tid og observerer samtalen. Derefter taler observatøren og læreren i ca. 5 min. om: Hvad var det godt, vejlederen gjorde? Hvad kunne skærpes? Formuleres på en konstruktiv måde Alle vejledere skifter gruppe og øvelsen gentages 27

28 Pause til kl. 28

29 Alle vejlederne går sammen alle henvenderne går sammen, og alle observatører går sammen Hver gruppe besvarer følgende spørgsmål: Hvad var det godt, vejlederen gjorde? Hvorfor? Hvilke pointer har I i forhold til, hvad der er go vejledning? Pointerne skrives på planche Vi samles kl. 29

30 Hvordan går det med min vejledning? Min indre tjekliste Hvem taler mest? Hvem kommer med flest løsningsforslag? Hvad stiller jeg op med min tvivl undervejs? Hvor klar er jeg på, hvad den anden har brug for?

31 Pause til kl. 31

32 Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? 32

33 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Vejlederen er kollega, men har samtidig en særlig rolle 2) Det er lærerens/pædagogens praksis, der kigges på - ikke vejlederens! Forskellige interesser? Vejleder og lærer/pædagog har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. Vejlederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er vejledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren/pædagogen, men kan også svært at sige nej. FORSLAG: Det er vejlederen, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid 33

34 GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER VEJLEDER LÆRER/PÆDAGOG Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren/pædagogen om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren/pædagogen, hvad du bringer videre 34

35 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Det er lærerens/pædagogens praksis, der kikkes på ikke vejlederens. Der er en indbygget fristelse, for at vejlederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren/pædagogen kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis 35

36 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Og hvad kunne være tegn, jeg kunne holde øje med? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 36

37 Et eksempel fra en sparring på en indledende samtale før en observation for et ledelsesteam Et eksempel fra en sparring på en indledende samtale for et ledelsesteam

38

39 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Og hvad kunne være tegn, jeg kunne holde øje med? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som vejleder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? 39

40 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og vejlederen spørger Dvs. vejlederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og vejlederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Vejlederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Vejlederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? 40

41 Walk and talk til Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? 41

42 Observation 42

43 43

44 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd

45 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 45 45

46 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Hvad ser jeg? Hvad hører jeg? 46

47 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger 47

48 Mere sumning Hvad tænker I om det at observere? 48

49 Opgaveforståelse Metoder Kontekst? Hvad i forhold til vejlederrollen skal I have taget fat på på jeres skole? Hvornår og hvordan vil I gøre det? 49