Nyhedsbrev Nr. 16 August 2006 kreative udtryksformer som terapi TEMA: Indlæg i dette nummer: Kunstterapi 6 Kunstterapi: Discovery 10 Psykodrama 13 Musikterapi 15 SIND Århus Amtskreds & SIND's Pårørenderådgivning
Info SIND Århus Amtskreds Formand Kim Rattenborg Administration Skolebakken 17 8000 Århus C tlf 70 22 11 47 sindaarhus@os.dk www.sind.dk Telefonrådgivning Linien - når sindet gør ondt tlf 35 36 26 00 Alle dage 16-24 Psykiatrifonden tlf 39 25 25 25 man-fre 11-23 lør & søn 11-19 SIND's Pårørenderådgivning Daglig leder Anne Margrethe Gad Jørgensen Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov tlf. 86 12 48 22 / 77 89 32 77 paa@sind.dk www.paarorende.sind.dk Åben gruppe Skolebakken 17, 8000 Århus C onsdage i lige uger 19-21 Telefonrådgivning tlf 86 12 48 22 man 19-21 tirs & tors 13-17 ons 13-15 Åben rådgivning Skovagervej 2 man 15-17 ons & tors 13-17 Juridisk Rådgivning hver man 15-17 + 1. man i hver md 15-21
Indhold Lederen 4 Tema: Kreative udtryksformer som terapi Indlæg 6 Kunstterapi 10 Kunstterapi: Discovery 13 Psykodrama 15 Musikterapi Informationer 20 Seniormøde 20 Frivillighedstræf i Musikhuset 21 DE9 i Randers 21 SINDETS DAG er den 10. oktober. 22 Pårørendeundervisning på Psykiatrisk Hospital Risskov Kalender 24 Arrangementer på PsykInfo 26 Arrangementer i Gallo Huset 26 Aktiviteter på Dalgas Skolen 26 Museet Psykiatrisk Hospital i Århus 27 Fribørsen 27 Gruppetilbud Depressionsforeningen: Lokalgrupperne i Århus 3
Lederen Tema: Kreative udtryksformer som terapi Af Jeannette Cold, Styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Sundhed forudsætter kreativitet. Mangel på kreative muligheder i en selv eller i omgivelserne får mennesket til at tørre ud og gå i stå. (Kjeld Fredens) I praksis skal vi skabe situationer, hvor patienter/klienters kreativitet udfordres og udvikles. Besøger vi Museet på Risskov, ser vi patienters opfindsomhed inden for det kreative i form af malerier, syninger, ting skabt af en træstump eller for hånden værende stykke papir eller andre materialer. Patienterne har ikke kunnet lade være med at udtrykke sig. Det har været deres egen terapi uden ord. Vi er så heldige, at Psykiatrisk Hospital i Risskov har et af de største museer i sin art i Europa. Aktuelt er der lige nu en udstilling: De fingersnildes kreativitet, som varer ved til 27. august. Efter den tid er der stadig meget at se. Vi har alle gennem hele livet vore personlige måder at udtrykke os på, uden ord, lige som det lille barn, der prøver at gøre sig forståelig ved lyde og kropssprog. Ligesom barnet, der skal stimuleres til at udforske verden, skal patienter/klienter, uanset alder og problemer af fysisk, psykisk eller social art, stimuleres til at udforske sin aktuelle verden, hvad enten man for tiden er på et psykiatrisk hospital, i distriktspsykiatrien, i socialpsykiatrien eller bor for sig selv. En af vejene til udforskning er brug af kreative udtryksformer som terapi eller personlig udvikling. Men omgivelserne ens personlige netværk, kontaktperson eller behandler, de fysiske rammer skal være villige til at være en del af det udforskende, kreative miljø, hvor den enkeltes ressourcer kan udvikles og komme i fokus for at blive vendepunktet i vedkommendes liv. 4
For en del år siden havde Psykiatrisk Hospital i Risskov både musikterapi og billedterapi som individuel eller gruppeterapi. Det er for nu slut. Med kortere indlæggelser, færre indlagte patienter og sparerunder, bliver udtryksformer som terapi ikke prioriteret i hospitals regi. De skal nu foregå udenfor hospitalet, i distrikts- eller socialpsykiatrien, i bofællesskaber, klubber, væresteder eller hos den enkelte privat, hvis man vil prioritere udtryksformer som et tilbud for terapi eller personlig udvikling. Det skal dog lige nævnes som eksempel, at Horsens psykiatrisk afdeling stadig har musikterapi, og at Kolding og Middelfarts psykiatriske afdelinger har billedterapigrupper, for at nævne enkelte steder i en geografisk nærhed. Temanummeret, Kreative udtryksformer som terapi, er et tema som SIND og SIND s Pårørenderådgivning i Århus Amt, og snart Region Midtjylland, meget gerne ser opprioriteret. Den første artikel, som jeg selv har skrevet, omhandler billedterapi som er en del af begrebet Kunstterapi. Britta M. Jensen beskriver kunstterapi som discovery en personlig opdagelsesrejse. Britta er kunstterapeut og har grupper i skabende udtryksformer i SIND klubben Fristedet, hvis nogle læsere er interesseret i at vide mere herom. Sissel Kristianne Böhn har et indlæg om psykodrama, hvor kropssproget med eller uden ord kan være en hjælp til at udtrykke kendte som ukendte sider af sig selv. Det skal i dette nyhedsbrev lige nævnes at SIND klubben i Ålborg har en dramagruppe. Svend Eeg beskriver musikterapi, hvor lyden er det første, der kommer til stede ved et barns fødsel. I musikterapi anvender Svend Eeg lyden terapeutisk i form af musiklytning, brug af stemmen gennem sang, eller som instrumentspil for at fremme kontakt, kommunikation og socialt samvær. Tilbage er ønsket om, at læser af dette nyhedsbrev selv bliver inspireret til at gå i gang med kreative udtryksformer. 5
Indlæg Kunstterapi Af Jeannette Cold, Styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Kunstterapi er en direkte oversættelse af Art Therapy. Den engelske betegnelse Art dækker i virkeligheden mere over betegnelsen det skabende eller skabende udtryksformer. Betegnelsen kunst kan være begrænsende og give associationer, der kan være svære at leve op til. Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode, der lægger vægt på den skabende proces gennem forskellige former for kreative udtrykt eks. tegning/maling drama poesi eventyr dans drama musik sang m.v. Formålet med kunstterapi er udviklingen af den individuelle kreativitet. Det er ikke et spørgsmål om at skabe noget nyt, men om at skabe sig selv, turde være åben, bruge sine sanser, ressourcer og se sig selv. Kunstterapi er en proces, der giver mulighed for udtrykke sig bag om sproget for senere i en samtale at kunne udtrykke ideer, værdier, vaner og følsomme vurderinger. Kunstterapi er en bro mellem fantasi og virkelighed det indre og det ydre. Billedterapi I dette indlæg vil jeg fokusere på billedterapi som en del af kunstterapien. Billedterapi er som navnet beskriver to eller tredimensionelle billeder, man skaber og som derefter anvendes i en 6
terapeutisk sammenhæng. Billeder skal her forstås meget bredt. Det kan være billeder, der laves på papir/lærred, af stof, ler eller andet materiale. Men ens for alle billeder er, at fremstillingen tager udgangspunkt i personen selv, dennes følelser, tanker, drømme, oplevelser, blokeringer og konflikter. Billeder skabt på denne måde er som ovenfor nævnt en kommunikation uden sprog. I billedfremstillingen kommer tegne/ maleprocessen i fokus og kan blive et spejl af ens bevidste og ubevidste sider. Glemte og ukendte oplevelser og følelser får mulighed for at blive synlige. Afhængig af terapeutens kunstneriske og/eller psykoterapeutiske baggrund kan vægten i billedterapien lægge på forskellige områder: - at den kreative fremstilling af billedet opfattes som en udviklingsform i sig selv, hvor den psykologiske bearbejdning i form af ord er af mindre betydning, personen skaber sin egen proces. - at billedterapien ikke er en terapiform i sig selv, men en række metoder, der understøtter den efterfølgende psykoterapeutiske samtale. - at både billedfremstillingen og den efterfølgende psykoterapeutiske samtale vægtes højt. Vigtigt er det at understrege, at det er personen selv, der tolker sine billeder, støttet af terapeuten i form af indlevelse og spørgsmål til billedfremstillingen og beskrivelsen af processen. Hvem kan bruge billedterapi? Billedterapi er både for børn og voksne. Udgangspunktet er, at alle kan tegne/male og at alle har deres egen personlige måde at udtrykke sig kreativt på. Når børn har adgang til papir og farver, tegner de løs og fortæller gennem billederne, hvordan de oplever 7
verden og hvad de er optaget af, godt som svært. Mange voksne har glemt at tegne. De betragter det måske som barnligt. De har glemt at få fat i deres egne skabende side i barnet i sig selv. Men vi kan alle genlære at tegne og male og at udtrykke os kreativt ved at turde give slip på egne normer og være ligeglad med, om tegningen ligner det billede vi gerne vil udtrykke. Om en figur bliver malet som en kugle, en abstrakt klat, som en tændstikmand eller naturalistiske har mindre betydning. Billedets mening eller budskab skabes ud af de figurer, genstande, symboler, farver m.v., der er kommet på papiret, hvad enten billedet er konkret eller abstrakt. Billedet er unikt og bliver levende ved at tale om det. Billedterapi kan anvendes som en individuel fremstilling, som partegning eller som en gruppe/ familietegning. Billedterapi kan være en støtte til en personlig udvikling, ved krise og sorgarbejde eller ved specielle psykiske og fysiske problemer som angst, depression, grænseproblemer og smerter. Ved lettere psykotisk tilstande kan billedterapi være samlende og strukturgivende. Men for alle personer gælder det, at få fat på vedkommendes nuværende og potentielle ressourcer, hvor små de end er på det pågældende tidspunkt. Personen skal støttes til at få mod til at tage ansvar og tage beslutninger, der langsomt får vedkommende til at vokse både på det følelsesmæssige og handlingsmæssige plan. Billedlig talt, at personen bliver en fugl der kan flyve, en blomst der får farver, et træ der får rødder. Hvordan kan en billedterapisituation forløbe? I et terapeutisk forløb kan personen starte med at tegne/male frit eller terapeuten kan stille opgaver, eks. hvad der optager personen mest lige nu. Vedkommende er måske interesseret i at tegne sig selv og sin familie eller venner. Tegningen kan være en ønsket og/eller en oplevet situation, den kan være konkret eller abstrakt. Det kan være en positiv oplevelse og dermed ofte en ressource, eller det kan være en svær situation, som kan hæmme vedkommende i dennes udfoldelse. Ofte kan tegningen indeholde begge elementer. Terapeuten kan i starten også stille en opgave af mere indledende art som Tegn et visitkort, hvor du skriver dit navn på papiret og præsenterer dig selv med tegninger af konkret eller symbolsk art. Det kan også være emner af mere fantasiskabende art som Tegn dig selv som en fugl, et træ eller en blomst. 8
Dette kan følges op af en fantasirejse, et eventyr, som man selv skal afslutte eller fantasere videre på. Fantasirejser og eventyr kan være en hjælp til at koble den intellektuelle side fra, så vedkommendes følelser, associationer, kropsfornemmelser og intuition får et friere forløb. En billedterapisituation kan omvendt indledes med en fantasirejse, et digt, et eventyr, en bevægelse eller meditation, alt sammen for at give en kropslig og psykisk afspænding med mulighed for at åbne til ens ubevidste sider eller for at give personen nogle grænser at holde sig indenfor. Det vigtigste er, at det kun er personen selv, der har nøglen til sine billeder. Terapeutens opgave er ud fra sin viden, teori, erfaringer og intuition, at lede personen frem i det tempo, vedkommende kan klare, til vedkommende tør sætte nøglen i sin lås og langsomt lukke op. For at turde det, må vi igen vende tilbage til styrkelse og udvikling af personens ressourcer, ellers kan det blive for svært at få nøglen til at passe, at blive en fugl der kan flyve, en blomst der får farve, eller et træ der slår rødder. Efterskrift Når tegneprocessen er slut fortæller personen om skabelsen af billedet i den rækkefølge tegningen blev til. For nogle personer stopper den verbale proces her, for andre kan processen fortsætte med en beskrivelse af de følelser og associationer, der dukker op undervejs. Det er vigtigt, at have tiden med som en faktor. Enkelte problemer kan måske klares på kort tid, andre skal der mere tålmodighed til, både hos personen og terapeuten. SIND bladet nr. 5, juli 2006, er et temanummer om Kunst, Kreativitet og Sind. Her er indlæg om: Maleriet som værktøj - Hvordan et kreativt værksted bliver til Teater Billedspor Musikterapi Poesi, samt Historiske kunstværker fra Psykiatrisk Hospital. Sidstnævnte er en udstilling på Galleri Bindesbøll på Psykiatrisk Hospital indtil 27. august. Bliv medlem af SIND. Det koster kun 150 kr., hvor man herefter får 8 numre om året af SIND bladet. 9
Kunstterapi: Discovery - kreativ recovery og vækst Af Britta M Jensen, projektleder ved Atelier Imago Puppen En blå ballon svæver over puppen. Som en luftballon, der minder om frihed og store vidder. Selve puppen er af kobber, foret med blødt skind og omkranset af stofstrimler i lilla, rosa og orange farver. Det er herligt at ligge deroppe. Under puppen er der et ansigt, med kraft som en sol, en sfinx, - en mor, der siger schhh, når man skal sove, og som smiler, når man vågner. Således beskriver Anne-Mette Bonde sin puppe-skulptur. Leg for alvor kalder vi det. Det er kunstterapi. Oplægget lød på at lave en puppe, og skabelsesprocessen havde til hensigt at bygge bro mellem den indre verden og den ydre verden samt være ressource-understøttende. Den mor-kraft, der måske aldrig var der i barndommens ydre verden, og derfor heller ikke blev integreret som en evne til at drage omsorg for sig selv, således at man ofte kom til at overanstrenge sig, kan i den kunstterapeutiske proces dukke op og byde sig til. Da er det aldrig for sent at skabe sig en lykkelig barndom og opsøge denne understøttende kraft, dels i den indre verden udtrykke den og undersøge den v.h.a. de skabende udtryk og dels ude i ens ydre omgivelser. Så kan man efterhånden få opbygget denne indre 10
mor-kraft og dermed også skabe en bedre balance i ens liv. Og legebarnet får også lejlighed til at boltre sig i arbejdsprocessen... I det kunstterapeutiske værksted bringes de forskellige skabende udtryksformer i samspil med hinanden, f.eks. skulptur, rytme, maleri, dans og fortælling, for at få forskellige synsvinkler på den indre verdens liv. Og via dialog og spørgsmål går vi på opdagelse i disse udtryk og finder ud af, hvad de kan fortælle. Det kan give bevidsthed om ressourcer, der er under opbygning afviste eller gemte ressourcer og om gamle overlevelsesmønstre, hvor tiden nu er inde til at afvikle dem, fordi de ikke længere er hensigtsmæssige. Nogle gange kan vores jeg have svært ved på en tilfredsstillende måde at administrere alle de mange impulser, som vi rummer i vores indre verden. Tanker, forestillinger, følelser, kropssansninger og intuitioner. Specielt hvis forskelligartede pres op gennem vores liv har lagret sig og bragt psyken i ubalance. Men når vi udtrykker os skabende f.eks. med farver og former eller rytme og bevægelse kan vi finde udtryk for disse impulser og give dem fysisk form uden for os selv. Det kan føles som en lettelse og en glæde. Bagefter kan man så gå i dialog med dem, med ord og andre skabende udtryk, så man over tid kan se nye sammenhænge og finde nye handlemuligheder i sit liv. Ankeret i vores udviklingsarbejde i atelieret er altid jordforbindelse og afbalancering af modsætninger. Vi arbejder således med øvelser i tilstedeværelse og opmærksomhed både i forhold til tanker, følelser, sansninger, forestillinger, og i forhold til de skabende udtryksformer. Nærvær og ægthed er afgørende, både i kontakt mennesker imellem og i det skabende arbejde. Den kunstterapeutiske skabelsesproces kan skabe vækst på sin særlige måde. De kunstneriske udtryks sprog har til alle tider vist sig som de mest velegnede til at udtrykke vores indre verden. De er så mangefacetterede, at de formår at udtrykke kompleksiteten i vores indre verden. Vi bruger vores sanser, både når vi skaber udtryk, og når vi modtager dem, og netop sanserne er afgørende for erfaring og læring. Vigtigt er det også, at det er en selv, der er den aktive og skabende ikke terapeuten. Det er en selv, der ejer billedet og også kan mærke, hvad det rummer. Det akkumulerer kraft. Når vi i det kreative arbejde giver en ressource-side ydre form, f.eks. i et billede, sker der endvidere det, at mens denne skabelsesproces står på, får den spirende ressource næring og vokser. Atelieret bliver således en form for drivhus. 11
I det skabende arbejde kan man imidlertid også få kontakt til noget kaotisk. Her kan den kunstterapeutiske proces virke opklarende på den måde, at det der indeni føltes forvirrende, kaotisk, grimt eller smertefuldt, i billedudtrykket bedre kan rummes, undersøges og sorteres, og man kan se på de enkelte områders kvalitet og samspil, og på mulighederne for at finde vej hen til balance eller glæde i et område af billedet. Dette kan overføres til hverdagen og give håb og inspiration. Her bliver atelieret et slags eksperimentarium. Men udtryk kan også ligesom dagligdagen stagnere. Man gentager noget kendt og måske trygt og kommer ikke videre. Det kan f.eks. være nogle bestemte følelsesudtryk eller en bestemt forestilling, måske fra en psykose. Her kan man i den kunstterapeutiske dialog undersøge gentagelsen for at finde ud af, hvad det bagvedliggende behov er, og så sætte fokus på det, og bagefter kan man arbejde hen imod en accept af, at livet er forandring. Man kan, som beskrevet ovenfor, bruge de skabende udtryk som cover/dække/ tilflugtssted en gentagelse, der måske ikke bringer en videre i ens liv, men som repræsenterer en tryg base man kan gå ind i. Man kan også bruge de skabende udtryk til recovery, og genopdage gamle ressourcer fra ens liv. For at komme videre i livet, kan man også bruge de skabende udtryk som discovery en opdagelsesrejse, hvor man opdager nyt og udvikler nye ressource-sider, så man kan komme forbi de gamle hurdler, der spærrede vejen for en, og komme videre og erobre nyt land. Så vil ressourcerne over tid også finde deres funktion i den ydre verden, f.eks. i netværk, meningsfuld arbejdsaktivitet og hjemmeliv. Her bliver kreativ recovery og vækst til discovery. 12
Psykodrama en kreativ metode med terapeutisk virkning en metode som åbner for nye perspektiver og handlemuligheder en metode til bedre kommunikation og konflikthåndtering Af Sissel Kristianne Bøhn, social pædagog med klinisk kompetence i gruppeterapi Spil dig selv som du aldrig var, så du kan begynde at være hvad du kunne blive. Sådan lyder et kendt citat af psykodramaets grundlægger Jakob Levy Moreno. I et psykodramatisk forløb, bliver noget af det Moreno sikkert mente, med dette udsagn, synligt. Psykodrama betyder (oversat fra græsk) sjæl-i-handling, altså et sjæleligt indhold sat ud i handling. Vi kan også kalde det et slags sjælens teater. I psykodrama iscenesætter vi og spiller temaer og oplevelser fra vore liv som om det sker her og nu. Det kan f.eks. være en situation i livet, hvor man er blevet krænket. Når den spilles, kan man få hjælp til at belyse det der skete og til at handle anderledes end det man gjorde, da krænkelsen skete. Ved at gøre det, der ikke blev gjort den gang, spiller man sig selv, som man aldrig var, og det hjælper vores selvhelbredende kraft frem, så gamle sår kan bearbejdes og begynde at heles. Personer i gruppen vælges som medspillere og støttepersoner, og spiller roller på den måde hovedpersonen har brug for. Dette sker ved at hovedpersonen bytter rolle med den rolle hjælperen skal indtage, så det er hele tiden hovedpersonen der viser, hvordan rollerne skal udspille sig. Til forskel for rollespil, hvor man konstruerer en situation og spiller den, tager vi i psykodrama udgangspunkt i personens oplevelse fra eget liv og virkelighed. Jeg har arbejdet meget med mennesker der bl.a. har været udsat for vold- og seksuelle overgreb. Her har jeg mange gode erfaringer med, hvordan psykodrama har hjulpet personer til at rejse sig fra at være offer, til at få kraft til et opgør med overgriber. Hvis du oplever dig selv som offer, sidder du ofte fast i forestillinger som at livet er 13
for andre og ikke for mig, eller det er andres fejl at jeg har det skidt e.l. Disse forestillinger begrænser dig i din livsudfoldelse, og kan nemt bruges som et forsvar mod at tage ansvaret for dig selv og dit liv. Hvis man får fat i egen kraft, og også her spiller sig selv, som man aldrig var, frigives der plads til større livsudfoldelse. I psykodrama kan vi også arbejde med rolle-træning for fremtiden. Dvs. vi kan spille situationer vi gruer for, og øve os på måder at håndtere disse på. Gennem rolle-træningen opnår man kontakt med egne ressourcer og får afprøvet hvad der kan bruges og hvad der ikke er så virksomt. Personer som lider af f.eks. social angst, autoritetsangst eller lavt selvværd/selvtillid kan have megen glæde af dette. Rolle-træning hjælper til at opnå større kontrol over eget liv. Dette har jeg erfaring med, bl.a. i arbejde med psykiatri brugere. Mennesker opsøger ofte terapi når de er i krise. I psykodrama tilbyder vi hjælp til at se på sig selv og sin livs situation, på en aktiv måde, hvor vi udtrykker og viser hvem vi er i samspil med andre. Således bliver vi også meget tydelige både i måden vi kommunikerer på, og i måden vi opfatter både os selv og andre. Ved at bytte roller, får man set på sig selv udefra, og på den måden bliver nye perspektiver synlige. Et af målene er at hjælpe personen til at handle, og til at foretage konstruktive valg og ændringer, der er nødvendige for at få et rigere liv. Og det er jo kun dig der kan ændre på dig selv og det livet du lever. Nogle synes måske psykodrama lyder dramatisk, og det er synd hvis man lader sig afskrække af den grund. En psykodramatisk proces er ikke bare lærerig, men også sjov og berigende, ikke mindst fordi spontanitet er et nøgleord. Målet er at få kontakt med sin spontanitet, som Moreno har betegnet som en energi/kraft, der, når den forløses, bliver en igangsætter af kreativitet. I psykodramatisk sammenhæng er også kroppen vigtig, og vores kropssprog fortæller meget om hvem vi er og hvordan vi har det. I psykodrama bruges tit kroppen aktivt, både gennem leg og ved at vise forskellige sindsstemninger og følelsestilstande. Kropslige udtryksmåder kan være en hjælp til at reducere både følelsesmæssige og kropslige spændinger. Den bedste måde at få en forståelse af hvad psykodrama er, er ved selv at afprøve metoden. Sådan er det tit med oplevelsesorienterede og praktiske metoder. Jeg kan også meget godt lide den kvalitet der ligger i det, at jeg selv 14
har været nødt til at erfare på egen krop, det jeg giver videre til andre. Psykodrama er en metode med et stort nedslagsfelt. I dag anvendes den både indenfor terapi, undervisning, supervision, teater og organisations- og lederudvikling. I Norge har der været en psykodrama uddannelse siden 1986 Norsk Psykodrama Institutt (NPI). Musikterapi Af Svend Eeg, exam. musikterapeut Vil du være med til at lytte til et stykke musik? Vil du spille sammen med mig? Sådan kan det lyde i starten af en musikterapi-session. Klienten inviteres ind i musikkens verden, og vælger selv hvordan, hvornår og hvor meget pågældende engagerer sig. Alle kan deltage uanset forudsætninger. I denne artikel vil jeg udfra forskellige vinkler give eksempler på, hvad musikterapi er, og hvordan den anvendes. Først lidt facts om musikterapi Musikterapi er en nyere behandlingsform, som så dagens lys første gang for ca. 60 år siden i USA. Man forsøgte med musikterapi at lindre smertelige oplevelser hos hjemvendte krigstraumatiserede soldater. Siden er musikterapien anvendt til mange forskellige klientgrupper. Siden 1982 har man i Danmark kunnet uddanne sig til musikterapeut på Ålborg Universitet. Musikterapi tilbydes i dag til mange forskellige mennesker, herunder udviklingshæmmede, psykisk syge, døve og hørehæmmede, krigstraumatiserede soldater og civile, ældre demente, mennesker med behov for personlig udvikling i deres liv, etc. 15
I musikterapien anvendes instrumenter (herunder stemmen), musiklytning og samtale. Ethvert menneske kan benytte sig af musikterapi, og det kræver ingen musikalske forudsætninger. Det er i denne sammenhæng ikke væsentligt, om man opfatter sig som værende umusikalsk eller musikalsk. Enhver kan få gavn og glæde af musikterapi. I musikterapien tilrettelægges aktiviteterne således, at alle uanset forudsætninger kan være med. Her kan anvendes mange forskellige instrumenter, for eksempel xylofon, små trommer, maraccas og al øvrig percussion (små rytmiske instrumenter), guitar, klaver m.v. Lyd og musikalsk udtryk er en del af mennesket Musik kan skabe glæde, fornøjelse, velvære, og kan styrke kreativitet, m.v. Musikterapi kan skabe udvikling og helhed for et menneske. Før der sættes fokus på selve indholdet i, og målet med musikterapien, er der grund til at fremhæve et par aspekter omkring menneskets basale og menneskets psykologiske behov. Dette kan give en forståelse af musikkens tætte sammenhæng med vores udvikling som mennesker, hvilket igen kan bidrage til en forklaring af musikterapiens relevans og mening. Udtryk i lyd er en integreret del af mennesket fra fødslen. I den tidligste opvækst kommunikerer vi gennem lyd, før vi kan tale. Vi udtrykker elementære fysiske behov som sult og kropsligt ubehag gennem lyd. Vi udtrykker følelser gennem lyd for eksempel glæde, angst, sorg, frygt eller velvære. Barnets tilegnelse af kreativitet og humor sker med lyd og musik som en del af læreprocessen. I bestræbelserne på at få sine behov opfyldt, er barnet faktisk dybt afhængig af at bruge sin stemme, som det kommunikerer og påkalder sig opmærksomhed gennem. Efterhånden som vi vokser op, udvikler vi selvstændighed, personlig karakter og identitet. Nogle behov ændres naturligvis i løbet af livet, da vi efterhånden bliver mere selvstændige og klarer os selv hver især. Andre behov vil eksistere livet igennem, og vi vil i forskellig grad have brug for behovsopfyldelse og bekræftelse i forskellige henseender. Blandt de behov vi som mennesker altid vil fordre opmærksomhed på, er de psykologiske behov. Det drejer sig om behovet for; kærlighed, tryghed, tillid, kontakt til andre, og bekræftelse af identitet. Ligesom opfyldelse af de fysiske, basale behov på den ene side er livsnødvendige for den fysiske overlevelse, er de psykologiske behov på den anden side lige 16
så vigtige for den form for overlevelse, der handler om at opnå en sund sjæl og psyke, samt god livskvalitet. Som mennesker er vi således fra fødslen og hele livet igennem dybt afhængige af kontakten til andre. Vi må derfor være gode til at kommunikere. Vi kan i perioder være stærke, tåle at undvære kontakt og udsætte behovstilfredsstillelse til en vis grad. Modsat kan vi i andre perioder være psykisk sårbare og behøve kontakt i højere grad for at opretholde og styrke vor mentale sundhed. Kontakt og kommunikation er en af de vigtigste veje i arbejdet med mental sundhed, som blandt andet handler om oplevelse af tryghed, tillid, bekræftelse af vor identitet, læring og personlig udvikling. Kontakt og kommunikation er netop kerneområder i det musikterapeutiske arbejde. Musikterapi kan derfor være et særdeles relevant tilbud i arbejdet med livskvalitet og personlig udvikling. I det følgende beskrives eksempler på et sådant arbejde i musikterapi. Hvordan foregår musikterapien? Musikterapi kan foregå såvel i grupper som indviduelt. Musikterapisessionens indhold varierer naturligvis, og er afhængig af de mennesker der deltager og deres behov. Som tidligere nævnt bruges instrumenter, musiklytning og samtale, hvad enten der er tale om gruppe- eller individuel musikterapi I gruppesammenhæng kan man arbejde med et af de grundlæggende psykologiske behov, vi har som mennesker nemlig de sociale relationer, dette at være sammen med, og forholde os til andre. Rent praktisk kan der foregå det i musikterapien, at man synger sange som flere deltagere som regel kender rigtig godt. Enhver har mulighed for at bestemme, hvad der skal synges. Der anvendes som regel sangbøger og akkompagneres på guitar eller klaver. Man synger, taler om sangene og om hvor de stammer fra. Ind imellem fortæller en deltager om et personligt forhold pågældende har til netop den sang. Denne form giver ofte en følelse af samhørighed, opbygning af energi, god stemning, følelse af nærvær, følelsen af at man er med, og at der er brug for én. Med tiden opbygges tryghed, tillid og måske venskab blandt deltagerne. Fællesskabet omkring sangene kan fremme gruppeidentitet for eksempel det at være dansk, at være ung eller ældre, holde af en bestemt musikstil, etc. For nogle kan det tage et stykke tid inden der medsynges, og dette er naturligvis også helt frivilligt. Ingen presses. Ved fællessangen er der opmærksomhed på det at være en gruppe og 17
synge kendte melodier. Der er fokus på teksten samt dens mening og udtryk, på sangbogen man holder i hænderne og ofte kigger ned på alt sammen noget som set i denne sammenhæng ligger udenfor én selv. Udover dette at synge, kan man som tidligere nævnt bruge percussioninstrumenter. I starten vil man ofte holde sig til en tryg udtryksform nemlig ganske enkelt at spille rytmen eller pulsen til en melodi man synger eller nynner. Musikken udvikler sig herefter ofte til spil uden sang. Karakteristisk ved den form er, at man er uafhængig af sangbøger og tekster. Ved det instrumentale sammenspil oplever man som regel en hel anden form for kontakt end ved fællessangen. Ved det instrumentale spil er opmærksomheden knyttet til den musik, man som person frembringer, musik som er improviseret og som spilles for første gang. Musikken virker derfor særlig intens og autentisk. Der opstår ofte en fornemmelse af mere intens kontakt, bl.a. via øjenkontakt, og man oplever i større grad, at man viser sin egen person. Fællesskabsfølelsen, der kan opstå ved fællessang, er som ordet siger, ofte præget af, at vi bærer noget sammen i fællesskab eller vi skaber energi og hjælper hinanden i samhørighed. Man føler man ikke står alene, og oplevelsen af at tage personligt initiativ føles ikke så uoverkommelig. Derimod kan det opleves vanskeligere at tage det allerførste skridt, når man bliver opfordret til at spille på et instrument, dels fordi det er uvant for mange, dels fordi nogle oplever de skal overvinde en blufærdighedstærskel. Man oplever sig måske lidt usikker. Igen er det en fordel og en hjælp, at alt hvad man foretager sig er frivilligt. Man starter med at spille når man vil og når man får mod, og endelig får man naturligvis hjælp og støtte fra terapeuten. Blandt de to former fællessang og instrumentspil er den ene aktivitet ikke bedre end den anden, men de har hver især deres virksomme områder og kan supplere hinanden. Brugen af de to spilleformer handler om at vurdere behovet, og om hvornår gruppen eller den enkelte er klar til hvilken form for engagement musikalsk, socialt og psykisk. Det er naturligvis terapeutens ansvar og opgave at tage hånd om dette. Den individuelle musikterapi En klient kan have et særligt problem, som kræver lidt mere tid, rum og koncentration at bearbejde. I den situation kan individuel musikterapi være et bedre tilbud end i gruppen. Her kan ligeledes anvendes sange og instrumenter som beskrevet ovenfor, men for at undgå gentagelser, beskriver jeg i det følgende 18
musiklytning og samtale som en del af det individuelle arbejde. En individuel session kan starte med en samtale. Her kan for eksempel tales om musikterapiens muligheder, klientens problem, eller formålet med henvendelsen. Den næste del af sessionen kan være en guided afspændingsøvelse med efterfølgende musiklytning. Musikken er som regel et stykke roligt klassisk musik, eller terapeuten spiller en stille improvisation på klaver. Målet med dette forløb er, at klienten opnår en tryg og afslappet tilstand i krop og sind. Tilstanden er en del af grundlaget for at klienten kan åbne op for tanker, følelser og erindringer som der ellers ikke er adgang til. De tanker og mentale stadier, der nu kan dukke op, bliver behandlet varsomt. Målet er, at klienten til enhver tid vil opleve sit engagement frivilligt, og selv bestemmer hvilke emner, der tages op til samtale, og hvor dybtgående samtalen skal være. For eksempel kan der hos klienten opstå en gryende fornemmelse af en smertelig erindring. Bearbejdelsen af denne oplevelse vil foregå i et tempo og i en udviklingstakt, som klienten til enhver tid kan håndtere og er moden til at bearbejde. Således vil nogle oplevelser og reaktioner dukke op i løbet af én session, andre vil først være klar til at blive mærket og bearbejdet efter få, eller måske op til mange sessioner. Udover musiklytning kan instrumentspil ofte improvisation mellem klient og terapeut være med til at fremme forskellige følelser og tanker, som siden gennem samtale eller fortsatte improvisationer kan gøres til genstand for bearbejdelse. Afslutning Musikterapi er baseret på indgående studier af bl.a. musik, musikkens virkemidler, instrumentudøvelse, psykologi og anvendelse af terapimetoder. Uddannelsen til musikterapeut er 5-årig, foregår på Ålborg Universitet, og rummer bl.a. et omfattende forløb i egenterapi for den studerende. Som det ses, kan et musikterapiforløb have et meget varieret indhold, og er i høj grad baseret på, at terapeuten møder klienten der, hvor han/hun er, og finder en balance i sessionens udvikling uden at forcere nogen del af processen. 19
Informationer Seniormøde Tirsdag den 29. august kl. 15 17.30 Psykiatrisk Hospital bygning 23. Emnet for mødet er orientering om emner som kan have seniorers interesser som: - Frivillighedstræf i Musikhuset 23. september - Sindets dag 10. oktober på Risskov - Bedsteforældre som senior pårørende. Vi vil gerne have kontakt med flere. Fortsættelse af emnet recovery. En ny DVD En helt anden hjælp er 5 dokumentarfilm. Vi ser to; om Netværket, og om Håb og mening. Mødet er åbent for alle seniorer i DE9. Hvis emnet interesserer dig, selv om du ikke er senior ca. 60 år er du meget velkommen. Af hensyn til traktement bedes I tilmelde Jer på 86 12 48 22 et par dage før. Når I det ikke, så kom alligevel. Frivillighedstræf i Musikhuset Lørdag den 23. sept. kl. 9.30 17.00 Seniorliv skaber livsglæde og livsmod. Hent inspiration til et aktivt liv på foreningernes stande. - Åbningstale ved Rådmand Dorthe Laustsen. - Underholdning hele dagen fra Foyerscenen med bla. - Optimistkoret, Vejlby Husorkester, sang og dans. - Gøglerne Trifolikom viser rundt på udstillingen. 20