VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER Ansvarlig: TOPL Side 1 af 8
VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER Gældende fra 26. november 2015 Version 1.2 TOPL Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Arbejdsprocessen... 4 Gennemgang af de enkelte arbejdsprocesser... 5 Relaterede dokumenter:... 8 Versionshistorik:... 8 Kvalitetssikring:... 8 Side 2 af 8
Indledning Denne vejledning beskriver hvilke arbejdsprocesser der skal udføres samt i hvilken rækkefølge de skal udføres, for at en vellykket installation af BACnet IP enheder, på det tekniske netværk kan opnås. Vejledningen er opbygget som et skema, hvor hver enkelt arbejdsopgave (step), skal være udført og kvalitetssikret inden, at næste step kan påbegyndes. Målgruppen for denne vejledning er rådgivere, entreprenører, programmører og installatører. Formål Formålet med denne standard er at sikre, at de nødvendige oplysninger er modtaget af de relevante interessenter, inden at en arbejdsopgave igangsættes. Samtidig er formålet at sikre, at alle delopgaver kvalitetssikres undervejs i arbejdsprocessen således, at DTU i sidste ende kan modtage BACnet IP enheder af den rigtige type, programmeret med de rigtige BACnet objekter, de rigtige BACnet properties og med den rigtige navngivning i henhold til DTU s navngivningsstandard. Side 3 af 8
CAS BMS CAS VVS / CAS EL Relevant sektion Entreprenør Rådgiver Arbejdsprocessen Nedenfor ses de enkelte arbejdsprocesser og de tilknyttede interessenter. Udførende Aktivitet Vurdering Kritisk anlæg PICS Processkema - oplæg 1) Processkema - endeligt Funktionsbeskrivelse - oplæg 1) Parameterliste Setpunkter 1) Parameterliste Alarmgrænser 1) Funktionsbeskrivelse - endeligt UC Programmering Lån af Bærbar Punktoversigt E-EDE Liste med info om controllertype, fabrikat og Device Name samt oplæg til Device ID nummerering IP adresse, BACnet netværksnummer Billedprogrammering (Vijeo) Datalog, lograpporter, alarmer og setpunkter herunder alarm -og setpunktsgrænser Punktafprøvning Overførsel til testserveren Etageoversigt med link til zoner teknikanlæg etc. (Vijeo) 1) Samlet test og afprøvning (42 dages test) Dokumentation og kvalitetssikring = Leverer = Leveres til 1) = Oplæg Side 4 af 8
Gennemgang af de enkelte arbejdsprocesser Nedenstående er en gennemgang af de enkelte arbejdsprocesser med beskrivelse af den forventede aktivitet Vurdering Kritisk anlæg Her vurderes det, om anlægget er kritisk. Det er projektet, normalt ved rådgiver, der kan vurdere om et anlæg er kritisk. Definitionen på et kritisk anlæg er beskrevet i standarden: Strategi for etablering og installering af BMS anlæg på DTU. Hvis anlægget er kritisk, stilles der specielle krav til enhedens BACnet Device profile se Vejledning til indkøb og installation af BACnet IP enheder på DTU Begge standarder kan findes på DTU s hjemmeside. PICS PICS en (Protocol Implementation Conformance Statement) beskriver, hvilke BACnet funktioner den givne enhed supporterer. DTU s krav til BACnet enheder er beskrevet i Vejledning til indkøb og installation af BACnet IP enheder som kan findes på DTU s hjemmeside. Processkema - oplæg De af rådgiver, normalt udarbejdede processkemaer, er grundlaget for programmeringen i undercentralerne samt de efterfølgende SCADA anlægsbilleder. Det er dog entreprenøren der viderebearbejder rådgivers processkemaer til de endelige processkemaer. Processkema - endeligt Entreprenøren udarbejder de endelige projektspecifikke processkemaer med udgangspunkt i rådgivers processkemaer. Det endelige processkema skal tilpasses den endelige anlægskonfiguration hvor alle anlægs- og komponentnavngivninger tydelige fremgår. Navngivningen skal godkendes af Rådgiver. Funktionsbeskrivelse - oplæg De af rådgiver, normalt udarbejdede funktionsbeskrivelser, er sammen med processkemaerne grundlaget for den videre programmering samt udgangspunktet for valg af undercentral. Parameterliste Setpunkter Rådgiver udarbejder, på baggrund af det dimensionerede anlæg, en indstillingsliste over alle setpunkter, setpunkt grænser og driftstider. Denne liste skal inden aflevering til entreprenør være godkendt af driftssektionerne, CAS VVS og/eller CAS EL. Den godkendte indstillingsliste bliver udgangspunktet for den senere programmering. Parameterliste - Alarmer Rådgiver udarbejder, på baggrund af det dimensionerede anlæg, en alarmliste indeholdende alarmprioriteter, tidsforsinkelser, alarmgrænser mv. Denne liste skal inden aflevering til entreprenør værre godkendt af driftssektionerne, CAS VVS og/eller CAS EL. Den godkendte alarmliste bliver udgangspunktet for den senere programmering. Det skal specielt overvejes hvilke alarmer der skal prioriteres som prioritet 1 alarmer, da disse alarmer overføres til det fælles alarmhåndteringssystem. Side 5 af 8
Funktionsbeskrivelse endeligt Entreprenøren udarbejder den endelige projektspecifikke funktionsbeskrivelse med udgangspunkt i rådgivers funktionsbeskrivelse. Den endelige funktionsbeskrivelse skal tilpasses den endelige anlægskonfiguration og mindst indeholde en beskrivelse af nedenstående enkeltelementer. Anlæggets formål Anlæggets betjening Anlæggets drift Anlæggets styring/regulering Anlæggets sikkerhedsfunktioner Anlæggets øvrige driftsparametre Anlæggets alarmparametre Funktionsbeskrivelsen skal godkendes af Rådgiver. UC Programmering Efter ovenstående er afklaret påbegyndes understationsprogrammeringen. Programmeringen af de enkelte objekter skal tilrettelægges, så DTU s standardsymboler understøttes. Lån af Bærbar For test og punktafprøvning af den enkelte undercentral, kan der lånes en bærbar af CAS BMS. Den udleverede bærbar er præinstalleret med den nødvendige SCADA - og OPC server software samt et E-EDE - dokumentgenereringsprogram. På denne måde kan enkeltanlæg færdigprogrammeres i Vijeo Citect inden at der oprettes netværksforbindelse til bygningen. De færdigprogrammerede anlægsbilleder, alarmer mv. kan løbende ligges ind på en af DTU s testservere ved henvendelse til CAS BMS. Bemærk! Efter returnering af bærbar indlæses en præinstallation, hvorved alle projektdata slettes. Punktoversigt E-EDE Efter UC programmeringen udarbejdes et E-EDE dokument. E-EDE er et standardiseret elektronisk BACnet dokument der b.la. beskriver, hvilke BACnet objekter og properties de enkelte punkter i undercentralerne er programmeret med. E-EDE dokumentet er entreprenørens arbejdsredskab til programmering af SCADA billeder mv. Samtidigt giver dokumentet, DTU mulighed for at kontrollere, at punkterne i undercentraler er programmeret med de rigtige BACnet objektyper og properties i henhold til DTU s Vejledning til indkøb og installation af BACnet IP enheder. E-EDE dokumentet skal genereres, med det på den bærbare installerede E-EDE dokumentgenereringsprogram i ANSI format, tab separeret, se BILAG 01. Liste med info om controllertype, fabrikat og Device Name samt oplæg til Device ID nummerering For at sikre korrekt opkobling på BACnet netværket, sender entreprenøren liste med nedenstående oplysninger: Controllertype Fabrikat Devicename (navngivet i henhold til DTU s navngivningsstandard) Device ID (i henhold til Standard for navngivning af BACnet Device ID og Device Name ) Begge kan findes på DTU s hjemmeside. Side 6 af 8
IP adresse, BACnet netværksnummer Når foregående liste er modtaget og godkendt, kan IP adresse på de enkelte enheder. Er enheden en BACnet MSTP enhed tildeles den enkelte enhed desuden et specifikt BACnet netværksnummer. Alle BACnet IP enheder anvender BACnet netværks nr. 1. IP adresse og evt. BACnet netværksnummer kan hentes på denne webside https://bmsnet.cas.dtu.dk/ Billedprogrammering BMS har udarbejdet en række standard anlægsbilleder og symboler med diverse funktionaliteter. Med udgangspunkt i disse, konfigureres anlægsbilleder mv. i SCADA. På den udleverede bærbar ligger biblioteker indeholdende disse anlægsbilleder og symboler. Datalog, lograpporter, alarmer og setpunkter herunder setpunkts og alarmgrænser Datalogs oprettes i henhold til DTU s Log-standard og alarmer oprettes i henhold til DTU s alarmstandard. Setpunkter samt setpunkts og alarmgrænser indstilles med udgangspunkt i parameterlisterne. Punkafprøvning Når ovenstående er udført, kan punktafprøvning/kvalitetssikring af de enkelte undercentraler udføres. Det anbefales, at hvert anlæg eksporteres til testserveren. Overførsel til driftsserveren Efterhånden som de enkelte anlæg er færdigtestet, kan de løbende overføres til Vijeo Citect testserveren. Herved sikres, at alle anlæg løbende bliver importeret på testserveren, hvor den samlede test foretages. Etageoversigt (Vijeo) Hvis der er installationer på etagerne, skal etageoversigter udarbejdes. På baggrund af de af rådgiver leverer AutoCAD etagetegninger udarbejder entreprenøren etageoversigter. Etageoversigterne udarbejdes på baggrund af DTU s standard for etageoversigter. Etageoversigter udarbejdes med evt. zone billeder, link til anlæg, konfigurationsstandardbilleder etc. Samlet test og afprøvning Når alle enheder er koblet til det overordnede tekniske netværk og alle ovenstående arbejder er udført, kan den samlede koordinerede 42 dages test påbegyndes på testserveren. Efter fejlfri 42 dages test, kan det samlede projekt overføres til driftsserveren. Dokumentation Endelig dokumentation og kvalitetssikring afleveres efter IKT aftalen til BIM kontoret. Side 7 af 8
Relaterede dokumenter: Nedenstående er oplistet relaterede dokumenter Se standardoversigten Versionshistorik: Version 2015.04.28 Dette er 1. version Version 2015.10.24 Udlån af bærbar håndteres tidligere i processen. Det er nu muligt, at generere et EDE dokument via installeret program på den bærbare. Version 2015.11.26 Link til hjemmeside for indhentning af IP og BACnet netværksadresse tilføjet Kvalitetssikring: Version Dato Godkendt Ansvarlig 1.2 2015.11.26 TOPL TOPL Side 8 af 8