En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard, Rose Kampmann. Sofia Bang Møller Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Realistisk evaluering... 2 3 Programteori... 2 4 Teori (udeladt)... 3 5 Succeskriterier... 3 6 Metodekombination... 4 7 Konklusion... 5 8 Forbedringsforslag til Tryghed under Tag... 7 Bilag A Sammenligning af angivelser for 2011 og 2013... 11 1

1 Indledning I følgende rapport præsenteres kort hovedaspekter fra bachelorprojektet En realistisk evaluering af den boligsociale indsats i Brændgårdsparken. Ydereligere beskrivelser og forklaringer vil altså være at finde i dét projekt. Der gøres opmærksom på, at de statistiske resultater i projektet kun indeholder de 19-100- årige respondenter. Statistiske resultater vedrørende børn og unge er derimod at finde i det materiale Naboskabet.dk selv sender ud. ( ) (Afsnit udeladt) 2 Realistisk evaluering Den realistiske evaluerings opgave er, at teste om indsatsen virker, som det forventes i en given kontekst, samt hvorfor eller hvorfor ikke. Genstandsfeltet anses i denne evaluering for at være komplekst, hvilket betyder, at problemerne er vanskelige at definere, og målene for indsatserne er uklare, da indsatsen ikke er standardiseret, men netop tilpasset situationen. Dette giver en erkendelse af, at forskellige indsatser vil virke forskelligt afhængig af konteksten. I dette tilfælde er Brændgårdsparken den givne kontekst og case, hvori det bliver undersøgt, hvordan Tryghed under Tags indsats virker. Realistisk evaluering fokuserer dermed også på procesdelen af indsatsen, men denne evaluering ønsker ikke at evaluere på hvert enkelt tiltag, Tryghed under Tag har foretaget. Dette er et bevidst valg, da det ikke er de enkelte aktiviteter, der er interessante for evalueringen, men derimod den kumulerede effekt af disse - altså om der er en kausal sammenhæng mellem Tryghed under Tags indsats og de effekter, denne evaluering undersøger. Dette er med begrundelse i, at der ønskes en vurdering af, om Tryghed under Tags indsats som helhed har haft en indvirkning på fællesskabet, eller om der muligvis er andre faktorer, der spiller ind såsom den fysiske renovering. Da dette er en midtvejsevaluering, beskæftiger denne sig med kortsigtede effekter, der kan indikere, om den ønskede langsigtede effekt af indsatsen kan opnås. 3 Programteori ( ) (Afsnit udeladt) 2

Den langsigtede effekt, dette projekt orienterer sig mod, er et af de formål, Tryghed under Tag arbejder efter. Denne langsigtede effekt er: En styrkelse af de sociale relationer og netværk i boligområdet. I programteorien indgår tre forskellige implementeringer; Tryghed under Tag, afdelingsbestyrelsen og den fysiske renovering af Brændgårdsparken. Tryghed under Tags indsats er dét, der evalueres. Dog medtages de andre inputs for at gøre opmærksom på, at disse også kan have en vigtig betydning for de resultater, denne undersøgelse finder. Dvs., at det er svært at vurdere, hvorvidt forandringer i Brændgårdsparken skyldes Tryghed under Tag, eller om andre implementeringer også spiller en rolle. 4 Teori ( ) (Teorien udeladt) 5 Succeskriterier Succeskriterier er de kriterier, evaluator opstiller for at have en målestok, hvorudfra det kan bedømmes, hvorvidt en indsats er en succes eller ej. Da evalueringen både indeholder en kvantitativ og en kvalitativ del, opstilles der succeskriterier for hver af disse inden for otte emner, som er at finde i tabel 1. Kravet for, at indsatsen er en succes, er, at 5 ud 8 emner skal være opfyldt. Succeskriterierne opstilles separat for begge metoder, da de kvalitative succeskriterier ikke er kvantificerbare, som de kvantitative. Succeskriterierne er de resultater, der med Tryghed under Tags indsats kan forventes i forhold til naboskabsundersøgelsen i 2011, og jo mere eksplicit disse nedskrives, jo mere præcist kan det determinere, hvorvidt indsatsen har haft en effekt. Det er ikke muligt at undersøge de langsigtede effekter i denne evaluering, hvorfor der opstilles kortsigtede mål, der kan indikere, om de langsigtede mål kan opfyldes. Succeskriterierne er blandt andet dannet på baggrund af teorierne om social kapital og social identitet. Tabel 1 Oversigt over emner og kvantitative og kvalitative succeskriterier Emne Kvantitativt og kvalitativt succeskriterie Arrangementer Andelen af beboere der deltager Altid eller ofte skal stige fra 33,8% til 37%. Beboerne i Brændgårdsparken oplever, at arrangementerne giver plads til at møde andre. Naboskab Kategorien høj grad af naboskab for skalaen for 3

Etnicitet og heterogenitet naboskab skal gå fra 50,8%til 55%. Beboerne i Brændgårdsparken skal opleve, at der er et godt naboskab i området. Andelen der angiver, at beboere med forskellige etniske baggrunde har det godt sammen, skal stige fra 59,7% til 65%. Beboerne i Brændgårdsparken oplever, at beboerne med forskellige baggrunde har det godt sammen. Omdømme Beboerne i Brændgårdsparken skal opleve, at Brændgårdsparken har et forbedret omdømme Tillid Kategorien Høj grad af tillid skal stige fra 49,2% til 55,0%. Beboerne i Brændgårdsparken har tillid til de andre beboere i Brændgårdsparken. Tryghed Kategorien høj grad af tryghed på skalaen tryghed, skal stige med 4,2 procentpoint fra 70,8% til 75,0%. Beboerne i Brændgårdsparken oplever tryghed ved at bo og færdes i Brændgårdsparken. Tilfredshed Andelen der angiver at være glade for at bo i området, skal stige fra 78,5% til 85,0%. Beboerne i Brændgårdsparken oplever en tilfredshed ved at bo i Brændgårdsparken. Tryghed under Tag Beboerne i Brændgårdsparken skal opleve, at Tryghed under Tag har gjort en forskel fra før deres tiltrædelse til nu i Brændgårdsparken. 6 Metodekombination I følgende afsnit redegøres for evalueringens centrale metoder, nemlig kombinationen af spørgeskema og interviews, og i forlængelse heraf validiteten og reliabiliteten af evalueringen med specielt henblik på, hvordan disse er forsøgt forhøjet netop gennem metodekombination. De forskellige metoder, der er benyttet, er; observationsstudier i Brændgårdsparken, interviews med 8 udvalgte beboere og spørgeskemaundersøgelse af alle beboere. Formålet med metodekombinationen er at nå i bredden og dybden med genstandsfeltet i casen, hvilket også er lykkedes gennem denne metodetilgang. 4

Gennem hele evalueringsprocessen er der truffet valg med forhøjelsen af reliabilitet og validitet for øje. Dette lægges der særligt vægt på i evalueringer, da vurderingen af en indsats er et eksplicit mål. Derfor bliver gennemskuelighed af evalueringsprocessen og anvendelsen af de rette mål for vurderingen essentielle. Validiteten af denne evaluerings resultater er højnet gennem anvendelsen af både kvantitativ og kvalitativ metode, da resultaterne således kan undersøges og genfindes i begge tilgange. Der er gennem metodekombinationen opnået et validt og reliabelt resultat, da tendenserne i det statistiske materiale underbygges af udtalelserne i de kvalitative interviews. Dog er det stadig relevant at stille sig kritisk over for de resultater, der foreligger. Svarprocenten for spørgeskemaet er på 40,1%, hvilket er en relativ stor andel af hele populationen, hvilket også har gjort stikprøven repræsentativ i forhold til forskellige baggrundsvariable, såsom etnicitet, alder, køn osv. Men det vides ikke om stikprøven er biased i forhold til, at det er de mest tilfredse, der har svaret. 7 Konklusion Da syv ud af otte emner for succeskriterier er opfyldt, må det konkluderes at Tryghed under Tags indsats en succes som det også ses i Tabel 2. Tabel 2 Opnåelse og udvikling af emner for succeskriterier Emne Udvikling fra 2011 til 2013 Opnåelse Arrangementer 33,8% til 28,0% Ikke opnået Naboskab 50,8% til 63,7% Opnået Etnicitet og heterogenitet 59,7% til 84,8% Opnået Omdømme X Opnået Tillid 49,2% til 63,5% Opnået Tryghed 70,8% til 83,5% Opnået Tilfredshed 78,5% til 94,1% Opnået Tryghed under Tag X Opnået 5

På baggrund af resultaterne i undersøgelsen kan det konkluderes, at beboerne i Brændgårdsparken har oplevet en meget positiv udvikling ift. Naboskab, Heterogenitet, Omdømme, Tillid, Tryghed og Tilfredshed. Tryghed under Tag har som indsats generelt medført en forøgelse af fællesskabsfølelsen i Brændgårdsparken. Fællesskabsfølelsen er dog stærkest for dem, der deltager i arrangementerne i området. På baggrund af udviklingen har beboerne udvidet deres sociale kapital og skabt et grundlag for en fælles social identitet. Beboerne er ikke præget af territoriel stigmatisering, men er tværtimod glade for at bo i området. Som det også fremgår af resultaterne, har metodekombinationen forhøjet evalueringens validitet, da fremgangsmåden har sikret, at projektgruppen ikke blot har fundet tendenser i området, men også er kommet med forklaringer på disse, hvortil de kvantitative og kvalitative resultater er behandlet sammen. Samtidig beskrives det også, hvordan nye aspekter afdækkes, som det kvantitative materiale ikke har formået at afdække fyldestgørende. Dog må det holdes for øje, at de to spørgeskemaundersøgelser er bedrevet på samme case, men at det ikke vides, om nogle af de respondenter, der svarede første gang, også svarede anden gang. Dermed kan det ud fra det kvantitative materiale ikke konkluderes, at evalueringen beror sine resultater på de samme respondenter. Som det beskrives i projektet, har deltagelsen i arrangementer sammenhæng med de positive angivelser på succeskriterierne, og da denne deltagelse faciliteres af Tryghed under Tag, kan det konkluderes, at Tryghed under Tags tiltag virker for dem, der anvender disse. For dem, der ikke anvender disse, må det antages, at der er sket en fejl. Der må derfor fokuseres på at få beboerne til at deltage i aktiviteterne, da det er dét, som har en virkning. Mod forventning er deltagelsen faldet blandt beboerne fra 2011 til 2013. En hovedårsag hertil kan være, at forøgelsen af arrangementer besværliggør denne deltagelsen, da det nu kræver mere af beboerne at deltage Altid eller ofte, end det gjorde tidligere. Manglende lyst og interesse kan være skyld i, at det ikke er alle, der deltager, og derfor er det ikke et spørgsmål om, at Tryghed under Tag ikke formår at formidle budskabet om arrangementernes eksistens ordentligt. Et boligområde som Brændgårdsparken består af forskellige sociale grupper, og det kan være vanskeligt at inkludere alle på tværs af forskellige behov og interesser. Desuden kan det tilføjes, at da Brændgårdsparken består af lejeboliger, og dermed har en naturlig udskiftning, kan det være vanskeligt fortsat at bevare fællesskabet. Det er bemærkelsesværdigt, at succeskriterierne er steget så markant, da 6

deltagelsen er faldet. Dette kan skyldes, at andre faktorer har påvirket beboerne, såsom renoveringen og udskiftningen af beboere. Indsatsen kan også have en indirekte effekt på beboerne, blot ved at Tryghed under Tags tilstedeværelse giver en vished og tryghed. Udvidelsen af fællesskabet blandt visse beboere kan påvirke andre beboere indirekte, f.eks. gennem det bedre naboskab. Ift. den realistiske evaluering er det svært at vurdere, hvorvidt de forandringer, som er blevet beskrevet, skyldes Tryghed under Tag. Dog kan det konkluderes, at deltagelsen i arrangementer har betydning for de forskellige komponenter af fællesskab, hvortil indsatsen gør en forskel for dem, der deltager. Derfor har Tryghed under Tags indsats været en succes, men bør fortsat fokusere på at inddrage flere beboere. Det kan konkluderes, at Tryghed under Tag indgår i en kompleks kontekst, hvor mange elementer sammen har skabt den positive udvikling i Brændgårdsparken, denne evaluering har blotlagt. En kompleks kontekst gør, at undersøgelser af det sociale felt er under hårde vilkår, da indsatser i den sociale verden er svære at adskille. Tryghed under Tag må altså være én blandt flere faktorer, der er skyld i forandringerne i Brændgårdsparken. 8 Forbedringsforslag til Tryghed under Tag Rekruttering af frivillige: Brændgårdskorpset og Frivilliglisten Ideen bag både Brændgårdskorpset og Frivilliglisten er, at en række frivillige står klar til at hjælpe. På den måde er der ressourcer, der altid står til rådighed, og hvervningen af frivillige behøver ikke at ske fra arrangement til arrangement. Der trækkes derfor ikke på den samme lille uformelle gruppe af engagerede frivillige, men på mange forskellige mennesker. Desuden kan det have en forstærkende effekt for nogle, der i starten ikke vil forpligte sig for meget, men som med tiden måske ville have lysten til at engagere sig mere. Det kan ikke forventes, at alle tidligere har lavet frivilligt arbejde, hvorfor alle ikke ved, hvor mange timers arbejde, der skal lægges i de enkelte aktiviteter. Lav en forventningsafstemning for potentielle frivillige, og gør dem efterfølgende opmærksomme på arbejdsindsatsen i det frivillige arbejde. Gør dem derfor opmærksom på, at de selv afgør, hvor mange frivillige timer, de lægger i opgaven. Brændgårdskorpset: Opret et korps, bestående af beboere, der indimellem gerne vil være frivillige, men måske ikke vil forpligte sig til at stå for noget fast. Gennem sociale aktiviteter, af dem selv 7

og for dem selv, skaber de frivillige den gruppeidentitet, der kan udvikle sig i et formelt korps - evt. gennem teambuiding. Frivilliglisten: Beboere kan skrive sig på en liste, hvor Tryghed under Tag kan henvende sig, hvis de har nogle små opgaver i forbindelse med et arrangement (bage en kage, dække bord, etc.). ( ) (forslag udeladt) Rekruttering af deltagere Opfordringen til at deltage fra andre beboere har en afgørende effekt. Når først en beboer deltager, formodes det, at dennes kendskab til andre beboere øges og dermed vil blive ved med at deltage. I og med at det første skridt til deltagelse er svær, kan opgaven, med at prikke flere beboere på skulderen, med fordel udvides. Derfor rådes det, at Tryghed under Tag beder deres netværk af frivillige, aktive deltagere og andre beboere om at prikke en anden beboer i Brændgårdsparken på skulderen. Dermed står Tryghed under Tag ikke selv for hele rekrutteringsprocessen og for at lokke deltagere til arrangementerne. Alle beboere i Brændgårdsparken skal føle et fælles ansvar for at opfordre hinanden til at deltage, hvortil det bliver alle beboeres ansvar, at alle har det godt og føler sig velkomne til arrangementerne. Opfordre beboerne til at snakke med naboer og hjælpe hinanden hvis muligt, da resultater fra analysen viser, at det betyder noget for den enkelte og giver en højere social kapital, som muligvis resulterer i endnu større deltagelse i arrangementer, da beboerne så kender nogen. For nogle beboere betyder det noget, at kende andre til arrangementerne, før de gider at deltage, og den eneste måde hvor de så kan mødes udover arrangementerne er i opgangen og rundt om i boligområdet. Så alle beboere opfordres til at snakke sammen og hilse på hinanden. ( ) (Forslag udeladt) Tidsrammen skal være mere dækkende For at fokusset på arrangementerne ikke ligger kun på pensionisterne og efterlønnere, så bør flere af arrangementerne også være senere på eftermiddagen. Ved at aktiviteterne foregår om formiddagen og omkring middag, så rammer det også kun den målgruppe og inkluderer dermed ikke alle. Nogle giver også udtryk for, at der netop er et fokus på udsatte grupper, men at de mener at fo- 8

kus bør være på almindelige danskere. Dette mærkat med udsat kan skræmme folk, så de ikke deltager, da de ikke vil sættes i bås. Skabe et (nemt) fællesudgangspunkt for at møde Det forslås at lave deciderede arrangementer, der fokuserer på dét at have hund eller børn eller noget helt tredje, da de der indgår i disse grupper så vil deltage og møde hinanden. På den måde er der også en større sandsynlighed for, at disse personer efterfølgende oftere vil deltage i arrangementer, som er henvendt alle, da de har mødt andre og skabt relationer. Samtidig omtales det at have hund at gøre en stor forskel i at møde andre beboere i området. Formidling Der udtrykkes flere gange, at der er en dårlig placering af opslagstavlerne, hvilket medfører, at beboerne ikke altid ser opslag med arrangementerne. Muligvis giv besked til beboerne på anden vis ved større arrangementer kunne der eksempelvis laves et banner, som var en større markering af, at nu sker der noget. Derudover kunne man tænke, om det ikke ville være fordelagtigt at sætte Tryghed under Tags opslag op på biblioteket og på skolen. Mere fokus på tiden efter 2014 Flere beboere nævner bekymringer om, at de ikke tror, at der er noget efter Tryghed under Tags afgang i 2014. Derfor skal der allerede nu skabes åbenhed og kontrol over, hvad der skal ske efterfølgende. Forbered beboerne og gør dem klar til opgaven få fat i de nøglebeboere som har mulighed for at styre aktiviteter og forbered dem på opgaven. Konkrete forslag Opret Brændgårdskorpset. Opret Frivilliglisten. Arrangementer skal både være for danskere og for grupper med anden etnisk herkomst. Rekruttering af deltagere gennem netværk og prikken på skulderen. Arrangementer, hvor deltagende skal opfordre ikke-deltagende til at tage med. ( ) Åbenhed omkring financieringen. 9

Forbedringsforslag direkte fra beboerne gennem spørgeskemaundersøgelsen Pigeklub, drengeklub Der er for mange tiltag om formiddagen, lav flere om aftenen, da det ville være rart med flere tiltag og foredrag om aftenen Fælles sport Sykurser og kreative aktiviteter Motion, f.eks. gymnastik og zumba Spilleaftener Der er mange aktiviteter for helt unge eller voksne måske lav noget for 20-30-årige Fællesarrangementer for unge; dans, spil eller filmaftener Måske lave noget til dem med dyr, da nogle er trætte af, at folk har fået lov til at holde hund, men omvendt er mange også glade for det. Så afskærm det lidt, lav et areal eller arrangementer for dem med dyr, så det ikke generer dem, som ikke bryder som om dyrene. Børnedyreskue Pensionistklub Tryghed under Tag opfordres til at snakke med Boligforeningen om diverse ønsker fra beboerne. Både så beboerne føler sig hørt (da mange ting er direkte til Boligforeningen og ikke noget Tryghed under Tag kan gøre noget ved selv), men også så beboerne ønsker at engagere sig mere i boligområdet. o System med vasketider burde gøres elektronisk samt der burde være en bøde, hvis man glemte at slette sin vasketid o Nye legepladser 10

Bilag A Sammenligning af angivelser for 2011 og 2013 60,0% Udvikling i deltagelsen fra 2011 til 2013 53,4% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 33,8% 28,0% 24,6% 18,6% 41,5% 10,0% 0,0% Altid eller ofte Enkelte gange Sjældent, meget sjældent eller aldrig 2011 2013 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Udvikling i naboskabet fra 2011 til 2013 63,7% 50,8% 39,3% 32,7% 9,8% 3,5% Høj grad af naboskab Middel grad af naboskab Lav grad af naboskab 2011 2013 11

90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Udvikling i angivelsen af, om forskellige etniske baggrunde har det godt sammen, fra 2011 til 2013 59,7% 84,8% Har det godt sammen 40,3% 15,2% Har det ikke godt sammen 2011 2013 Udvikling i tilliden fra 2011 til 2013 70,0% 63,5% 60,0% 50,0% 40,0% 49,2% 43,1% 30,0% 27,0% 20,0% 10,0% 7,7% 9,6% 0,0% Høj grad af tillid Middel grad af tillid Lav grad af tillid 2011 2013 12

90,0% 80,0% 70,0% 70,8% Udvikling i trygheden fra 2011 til 2013 83,5% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 29,2% 20,0% 10,0% 0,0% 15,7% 0,0% 0,9% Høj grad af tryghed Middel grad af tryghed Lav grad af tryghed 2011 2013 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 78,5% Udvikling i glæden ved at bo i området fra 2011 til 2013 94,1% 10,8% 10,8% 5,0% Glad Hverken glad eller ikke-glad Ikke glad 2011 2013 0,8% 13