Hvidbog om det erhvervspolitiske forår Juni 2011



Relaterede dokumenter
Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervsstrategi

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

erhvervsstrategi KORT VERSION

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Erhvervspolitik

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Strategi og handlingsplan

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Erhvervsstrategi

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

HVOR OG HVORDAN VIL VI BO? BYUDVIKLING OG BOSÆTNING I VEJLE

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Vejen Byråd Politikområder

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Internationale principper. for Aalborg Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi

Drøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi Aalborg Bygger Bro

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

UDVIKLINGSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Byrådets vision: Vejle med Vilje

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Strategi og handlingsplan

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

vækst & attraktivitet

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Version 2.0. Kolding Vi designer livet

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Fremtidens Legeplads

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

LAG Midt-Nordvestsjælland

Strategiske muligheder og anbefalinger

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

Den uddannelsespolitiske strategi

Baggrund. Erhvervsudvalget

Erhvervspolitik Vedtaget af Byrådet, den 16. december 2015

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

Erhvervs- og turismestrategi

Forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Transkript:

Hvidbog om det erhvervspolitiske forår Juni 2011 deltag i debatten på www.vejlesfremtid.dk Vejle vil Vækst Erhvervspolitisk forår i Vejle

2

Indledning Erhvervspolitisk forår i Vejle Vejle vil vækst og derfor satte Økonomiudvalget i begyndelsen af 2011 et erhvervspolitisk forår i Vejle Kommune i gang. Det erhvervspolitiske forår skulle sætte fokus på spørgsmålet om, hvad Vejle skal leve af i fremtiden, og svarene på den udfordring indgår i en ny erhvervspolitik for Vejle Kommune, som sendes i høring henover sommeren og vedtages af Byrådet i efteråret. Det erhvervspolitiske forår har været kendetegnet ved en proces, hvor Byrådets medlemmer og embedsmændene har været i åben dialog med erhvervsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgere. Vejle Udviklingsråd har deltaget særligt aktivt, og medlemmer af Udviklingsrådet har været vært ved flere af temamøderne. Endelig har der været dialogmøder med bestyrelsen for DI-Trekantområdet, Erhvervenes Hus i Vejle og et panel af erhvervsfolk, som har været samlet i et advisory board. I dette dokument er referater og materiale fra aktiviteterne i det erhvervspolitiske forår samlet. Der er også en oversigt over borgerindlæggene på dialogportalen www.vejlesfremtid.dk, og en oversigt over de analyser, der indgår i arbejdet med en ny erhvervspolitik. Fem gennemgående spørgsmål i processen har været: Hvad skal Vejle leve af i en global verden? Hvordan får vi flere arbejdspladser i Vejle? Hvordan får vi flere erhvervsaktive til Vejle? Hvordan får vi flere gæster til at elske Vejle? Hvordan bliver vi alle sammen klogere i Vejle? Denne Hvidbog om det erhvervspolitiske forår findes også på www.vejlesfremtid.dk. 3

Opsamling på det erhvervspolitiske forår Spørgsmål Svar 1. Hvad skal vi leve af? Vidensbaseret industri Kreativitet, viden og innovation Nye erhverv, vi ikke kender endnu Miljøteknologi og grøn energi Offentlig-privat innovation Virksomhedsklynger udviklingsmiljøer Internationalisering 2. Flere arbejdspladser? Infrastruktur, der styrker Vejles placering i det østjyske Iværksætteri fra folkeskole til faktura Flere seniorjobs Én indgang til kommunen bryde siloer ned Detailstrategi som en erhvervspolitisk satsning 3. Flere erhvervsaktive til Vejle? Aktiv og profilerende bosætningsstrategi Byudvikling identitet og profil Vejle som international by Aktiv og profilerende kulturstrategi Skabe fællesskaber Talentbyen Vejle God offentlig service Fokus på natur, vand og havnemiljø Branding 4. Flere gæster til at elske Vejle? Værtskab Værtens bedste Vejle - Møde- og erhvervsturisme - Wellness sundhed og velvære - Familieferie Specialbutikker for feinschmeckere Markedsføringsfællesskaber på tværs af kultur, turisme og detail. Fokus på større events. 5. Hvordan bliver vi klogere? Unge i virksomhedspraktik Voksenuddannelser i samarbejde med virksomhederne Nicheuddannelser indenfor miljø og turisme Eliteuddannelser Uddannelsesinstitutioner som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Universitetsstuderende i virksomhedspraktik i Vejle Vidensbroer mellem forskning, uddannelse og virksomheder Gode studiemiljøer International skole 4

Indholdsfortegnelse Baggrund for det erhvervspolitiske forår Økonomiudvalgsbeslutning af 31. januar 2011 om ny erhvervspolitik Side 7 Arrangementer Erhvervskonference Vejle Vil Vækst Side 11 Mandag den 21. marts kl. 15.30-18.30 - Spinderihallerne Fremtidsbilleder - erhvervsliv, som vi ikke kan forestille os det! Side 25 Tirsdag den 12. april kl. 9.00-12.00 - Spinderihallerne Detailhandel, oplevelser og turisme Side 33 Tirsdag den 3. maj kl. 18.00-21.00 - Givskud Zoo Teknologi, produktion, videnservice og kreative erhverv Side 43 Onsdag den 4. maj kl. 15.00-17.00 - Jansson Gruppen Kultur- og bosætningskonference Side 53 Tirsdag den 10. maj kl. 17.30-21.30 - Spinderihallerne Iværksætteri/entreprenørskab i uddannelsessystemet Side 63 Tirsdag den 17. maj kl. 14.00-16.00 - Slagteriet Transport- og infrastrukturkonference Side 69 Onsdag den 18. maj kl. 13.30-16.00 - Danmarks Transport Center Borgmestermøder Borgmestermøde hos Jesma Vejeteknik A/S Side 73 Tirsdag den 8. marts kl. 13.00-15.00 Borgmestermøde hos Tulip Side 77 Torsdag den 17. marts kl. 13.00-15.00 Borgmestermøde hos Welcon A/S Side 79 Tirsdag den 26. april kl. 11.30-13.00 Borgmestermøde hos Geodis Wilson Denmark A/S Side 81 Onsdag den 27. april kl. 11.30-13.00 Økonomiudvalget på virksomhedsbesøg den 23. maj Jesma Vejeteknik A/S, Oase Outdoors ApS og LDC-Garder P/S Dialogportalen www.vejlesfremtid.dk Side 83 5

Analyser Oversigt over analyser, der er indgået i arbejdet med ny erhvervspolitik Link 1 2 Link Link Link Link Link Link Link Link 3 4 5 6 7 8 9 Bosætningsundersøgelse - Byerne i Vejle Kommune (2011 marts) Brandingundersøgelse - 5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune (2011 januar) Campus Vejle - En strategi for samarbejdet mellem uddannelse, erhverv og Vejle Kommune (2009 november) Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling (2010 efterår) Kontur - Kommunale nøgletal for udvikling i Vejle Kommune i 2010 (2011 februar) Turismens økonomiske betydning i Vejle Kommune (2010 september) Vækstbarometer Syddanmark (2011 januar) Vækstbarometer Vejle Kommune (2011 marts) Vækstbarometer Vejle Kommune (2011 juni) 1 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3573/bos_tningsunders_gelse_-_byerne_i_vejle_kommune 2011_marts_.pdf 2 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3555/brandingunders_gelse_- _5.000_danskeres_kendskab_og_holdninger_til_vejle_kommune 2011_januar_.pdf 3 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3558/campus_vejle_- _en_strategi_for_samarbejdet_mellem_uddannelse erhverv_og_vejle_kommune 2009_november_.pdf 4 http://www.irisgroup.dk/upload/file/rapport_erhvervsskoler_enkeltsider.pdf 5 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3561/kontur_- _kommunale_n_gletal_for_udvikling_i_vejle_kommune_i_2010 2011_februar_.pdf 6 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3564/turismens konomiske_betydning_i_vejle_kommune 2010_september_.pdf 7 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3567/v_kstbarometer_syddanmark 2011_januar_.pdf 8 http://www.vejlesfremtid.dk/media/3570/v_kstbarometer_vejle_kommune 2011_marts_.pdf 9 http://www.vejlesfremtid.dk/media/10328/v_kstbarometer_vejle_kommune_2011_juni.pdf 6

Økonomiudvalgsbeslutning af 31. januar 2011 om ny erhvervspolitik for Vejle Kommune Mandag den 31. januar 2011 Dokumenter mv. Økonomiudvalgsbeslutning 7

Økonomiudvalgsbeslutning af 31. januar 2011 om ny erhvervspolitik for Vejle Kommune Økonomiudvalget Mandag den 31. januar 2011 Punkt 24 Ny erhvervspolitik for Vejle Kommune -------------------------------------------------------------------------------- Sagsnummer 24.10.00-P22-2-10 Resumé Med udgangspunkt i finanskrisen, udfordringerne for den kommunale økonomi og det nye byråd, er der sat fokus på spørgsmålet om, hvad Vejle skal leve af i fremtiden. Svarene på den udfordring kan indgå i en ny erhvervspolitik for Vejle Kommune. Der foreslås derfor en proces hen over foråret, hvor byrådets medlemmer deltager i en åben dialog med erhvervsliv, organisationer og borgere om fremtidens Vejle og en ny erhvervspolitik. Sagsfremstilling Som opfølgning på budgetforliget for 2011 har økonomiudvalget den 6. december 2010 tiltrådt gennemførelsen af en lang række budgetanalyser. Det fremgår af budgetforliget, at Vejle Kommune vil skabe bedre vilkår for vækst i erhvervslivet og for bosætning. Disse forhold betragtes som afgørende for at sikre en langsigtet økonomisk bæredygtighed. Økonomiudvalget besluttede derfor at iværksætte tre særlige analyser om bosætning, optimering af jordsalg m.v. samt erhvervspolitikkens og infrastrukturens betydning for den lokale udvikling. Samme problemstilling blev berørt i forbindelse med Økonomiudvalgets møde med lokale repræsentanter for DI om det lokale erhvervsklima på baggrund af en undersøgelse, DI gennemførte i foråret 2010. På mødet den 10. januar i år drøftede økonomiudvalget en rapport om byer som vækstmotorer, hvor Vejle er fremhævet som en af de kommuner, der har haft den største vækst de senere år. Der kan på landsplan noteres en stigende interesse for spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Det er en debat, som blandt andet skal ses i lyset af finanskrisen. Med det nye byråd er denne interesse naturligt også slået igennem i Vejle Kommune. Der er skabt et grundlag for en bred debat om, hvad Vejle skal leve af i fremtiden, hvilke erhvervspolitiske udfordringer vi står overfor og måske en ny vision for Vejle Kommune. Der er noteret en stor interesse fra erhvervsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner, organisationer, pressen og andre myndigheder om at deltage i en proces hen over foråret, som kan føre frem til en ny erhvervspolitik for Vejle Kommune. 8

Med deltagelse fra økonomiudvalget og byrådet generelt i denne proces, kan der sigtes på en ny erhvervspolitik og evt. en vision, som får et bredt ejerskab, der kan omsættes til samarbejde om markante og nyskabende initiativer, der viser vejen for Vejle og for fremtiden. Processen for en ny erhvervspolitik skal tænkes hele vejen rundt. Det vil sige alle kommunale opgaver, der har betydning for erhvervsudviklingen skal inddrages. Det gælder for eksempel indsatsen i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelser, kulturen, bosætning, byudvikling, infrastrukturen, miljøområdet, virksomhedsservice og offentlig-privat samarbejde. Der vedlægges en oversigt over erhvervsarrangementer hen over foråret, som de er kendt på nuværende tidspunkt. Der er samlet en kreds af erhvervsfolk, som rådgiver om processen. Der lægges vægt på, at byrådets politikere deltager og præger processen i dialog med erhvervslivet, organisationer og borgere. En del af arrangementerne gennemføres af forskellige organisationer, men indenfor områder, der vil være relevante i forhold til en ny erhvervspolitik for Vejle Kommune. I hovedpunkter kan processen se ud som følger: Startkonference: Den 21. marts 2011 fra kl. 16.00 til kl. 19.00 i Spinderihallerne Temamøder om: Industrien, kompetenceudvikling, transporterhverv, videnservice og kreative erhverv, detailhandel og turisme, kultur og bosætning Workshops Relaterede erhvervskonferencer: Turisme, Young Enterprise, Junior Chamber, Iværksættermesse med flere Borgmestermøder med udvalgte store virksomheder Erhvervslaboratorium i Spinderihallerne Kommunikationsstrategi og annoncekampagne Digital debat på en dialogportal Visionskonference Ny erhvervspolitik offentliggøres den 29. september 2011. Kommunaldirektøren indstiller, At der gennemføres en proces med bred deltagelse henover foråret med sigte på forslag til en ny erhvervspolitik og vision for Vejle Kommune. Beslutning Godkendt. Leif Skov var fraværende. 9

10

Erhvervskonference Vejle vil Vækst Mandag den 21. marts kl. 15.30-18.30 - Spinderihallerne Dokumenter mv. Invitation og program Referat Borgmester Arne Sigtenbjerggaards tale om Ny erhvervspolitik for Vejle Kommune SMS er fra konferencen Link 10 Video fra konferencen 11 Link Udviklingsdirektør Jørgen Rosteds oplæg om Hvad skal trække væksten i Vejle? 10 http://www.vejlesfremtid.dk/aktiviteter/erhvervskonference/video-fra-konferencen.aspx 11 http://www.vejlesfremtid.dk/media/8758/j_rgen_rosted.pptx 11

12

13

Erhvervskonference Vejle vil Vækst 2011-03-21 Referat Erhvervskonference Vejle Vil Vækst Mandag den 21. marts kl. 15.30-18.30 Spinderihallerne Mandag 21. marts indledte Vejle Kommune det erhvervspolitiske forår med en stor erhvervskonference i Spinderihallerne. De over 200 gæster var erhvervsfolk, politikere og samarbejdspartnere. De mange input på dagen skal bruges i det videre arbejde hen imod en ny erhvervspolitik. Efter borgmester Arne Sigtenbjerggaards velkomst var transportministeren den første på podiet. - Det er helt forfejlet, hvis man har den holdning, at den eneste måde at udvikle infrastrukturen på er ved at afvikle trafikken. De fleste er klar over, at en god infrastruktur er forudsætningen for vækst og udvikling. Og vi skal se det hele under ét havne, tog, veje, fly osv. Sådan lød det fra transportminister Hans Chr. Schmidt, der har været transportminister i godt et år. Han opfordrede deltagerne til at glæde sig over og værdsætte de 100 mia., der foreløbig er sat af til investeringer i infrastrukturen. Og mange af investeringerne kommer Vejle til gode, understregede transportministeren. - Der er også afsat store penge til udvikling af havnene, og jeg er sikker på, at vores havne kommer til at spille en endnu større rolle i de kommende år. Hans Chr. Schmidt understregede også vigtigheden af dialog. - Når det gælder udviklingen af havne og lufthavne, har vi nedsat udvalg med en bred kreds af interessenter. Det er vigtigt, at vi inddrager folk fra starten og får undersøgt tingene grundigt, så når vi træffer beslutningerne om de store investeringer, så gør vi det på et sagligt og oplyst grundlag. Transportministeren understregede, at det også er vigtigt at se på nye modeller for investeringer i infrastrukturen, f.eks. partnerskaber mellem det offentlige og erhvervslivet. Også nye opfindelser og teknologier vil rykke i fremtiden, sagde transportministeren, der i øvrigt ikke mente, at Vejle skal være bekymret for den nye bro over Femern. I slipper for den trafik, der alligevel bare kører over Vejlefjordbroen, sluttede Hans Chr. Schmidt. - I er heldige, at I har fået en masse motorveje, som resten af landet har betalt for! Det var trafikforsker Henrik Harders provokerende indledning på sit indlæg på konferencen. Han er til daglig forskningsleder på Aalborg Universitet, Department of Architecture, Design and Media, hvor han forsker i menneskers daglige mobilitet. Han har bl.a. kortlagt pendlernes adfærd i hele Danmark. I ligger godt i et kryds måske! For andre byer arbejder på at lave andre kryds. I synes måske, at I er meget tilgængelig, men konkurrencen er skrap. Der er mange byer, I slås med! Har I nogle venner derude, spurgte trafikforskeren deltagerne. I Vejle skal I se jer selv som en del af det Østjyske Bybånd. I bør fokusere på samarbejdet i Trekantområdet og finde nogle venner, der vil hjælpe jer med at skaffe den infrastruktur, I ønsker jer, understregede trafikforskeren. Finde vores lokale styrkepositioner Hvad skal trække væksten i Vejle? Det var overskriften på indlægget fra udviklingsdirektør Jørgen Rosted, Bygge- og Erhvervsstyrelsen. - I Vestdanmark skal alle konkurrere på viden og kreativitet. Der er stor konkurrence mellem byerne, og de byer, der tiltrækker de kreative talenter og virksomheder, vinder. Metropolerne får meget foræret. Mindre 14

byer må gøre noget ekstraordinært. I kan måske ikke gøre det bedre end Aarhus. Men I kan måske gøre det så godt, at I ikke bliver tabt! - Alle byer satser på greentech, miljø, velfærdsteknologi og sundhed og kreative industrier. Alle har forskellige styrkepositioner. I skal bare finde jeres lokale styrkepositioner i form af en 4-5 indsatsområder, opfordrede Jørgen Rosted. Talenterne skal kunne lide os - Jeres fordel er de kreative industrier. For dem skal det være meget lokalt og tæt! Metropolerne er så store, at de er nødt til at dele sig op i mindre områder. Vi skal forstå at blande kunst og ny teknologi og gennem den synergi skabe nye forretningsmuligheder også for andre industrier i helt andre brancher. Det afgørende er, at talenter kan lide at være her, og at de har mulighed for at mødes og skabe netværk. Hvis der er tre byer, der er lidt foran på dette område, så er Vejle en af dem, sagde Jørgen Rosted. Intelligent offentlig og privat samspil bliver også en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden, hvis man skal tro udviklingsdirektøren. - Vi skal kunne løse problemer i et tillidsfuldt gensidigt samarbejde i tillid til, at det offentlige vil købe løsningerne, når produktet er færdigudviklet. Det kan blive en kæmpe driver for fremtidig innovation. - Tænk f.eks. på udfordringerne inden for ældreforsorg, klima osv. Her er en række udfordringer, som alle østjyske byer står over for. Og så er vi pludselig lige så interessant et marked som hovedstaden. Men kan det lade sig gøre? Jeg tror, det kan lade sig gøre. Men det med at være parat til at fordele førertrøjen mellem byerne, det er det store problem, sagde Jørgen Rosted. Det forekommer ikke så ligetil Man skal kunne mærke byens identitet Kunstner Olafur Eliasson fortalte om ideerne bag sit arbejde, og om hvordan han som kunstner er optaget af det at komme fra idéplanet til handlingsplanet. Han talte om, hvordan bygninger er handlinger, der giver form til bestemte værdier. Det er ifølge Eliasson vigtigt, at man forholder sig til sin bys identitet og værdier, når man designer byens rum og bygninger. Det efterbillede, man forlader en by med, kan være meget stærkt, hvis man i udformningen af byen tager det intime og emotionelle potentiale med. Det handler om at skabe en by, som går ned i følelseslaget på en, så man kan mærke byen. Eliasson viste eksempler fra sit arbejde i New York, London og Stockholm og illustrerede, hvordan bygninger og ruminstallationer kan få folk til at agere på nye måder. Bygninger og byrum kan skabe fællesskabsfølelse, de kan få en til at føle sig fremmedgjort, de kan være inkluderende osv. Han advarede mod at lave byrum og monumenter, der står som passive postkort. Det handler om at lave byer, der er gode at være og agere i. Byrum, der ikke interesserer sig for sig selv som et socialt konstruerende rum, men mere som et billede, gør det uinteressant at være der. Ifølge Eliasson skal bygninger omsætte ideer og vise, at man som by lever og agerer direkte i verden, frem for at fremstå som et passivt museum. Han sluttede af med at tale om vigtigheden af at gøre det, der føles rigtigt i stedet for at gøre det, der ligger lige for. Kunstner Olafur Eliasson har designet Kirks Kapitals kommende hovedsæde på lystbådehavnen i Vejle. 15

Dilemmaer til debat Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator, var den gennemgående figur på konferencen, som sikrede, at deltagerne fik deres synspunkter og ideer frem. Undervejs blev der diskuteret forskellige dilemmaer ved bordene, og deltagerne kunne også give deres mening til kende via sms. Sms erne er lagt på dialogportalen www.vejlesfremtid.dk. Borgmester Arne Sigtenbjerggaard og kommunaldirektør Niels Ågesen sluttede eftermiddagen af med at fortælle om den videre proces og dialogportalen vejlesfremtid.dk, hvor deltagerne kan følge det videre arbejde med erhvervspolitikken og deltage i debatten. 16

Borgmester Arne Sigtenbjerggaards tale 2011-03-21 Borgmester Arne Sigtenbjerggaards tale Mandag den 21. marts kl. 15.30-18.30 Spinderihallerne Det talte ord gælder Velkommen til Vejle Kommunes erhvervskonference her i disse skønne bygninger, der emmer af tidligere tiders industrieventyr. Dengang Vejle var Danmarks Manchester. Det er dejligt at se, at rigtig mange erhvervsfolk, samarbejdspartnere og byrådsmedlemmer har taget imod invitationen til at være her i dag, hvor vi tager de første skridt til at udvikle en helt ny erhvervspolitik for Vejle Kommune. Konferencen i dag er samtidig startskuddet på det erhvervspolitiske forår i Vejle. Vi har planlagt en række arrangementer hen over de næste par måneder, hvor vi gerne vil i en konkret dialog med jer om Vejles fremtid. Efter et par år med finanskrise og økonomisk stagnation, melder vi nu en programerklæring ud: Vejle vil Vækst! Men det er en vækst, som vi kun kan realisere i et bredt lokalt samarbejde, hvor vi trækker i samme retning. Derfor hverken kan eller skal kommunen alene søge svarene på, hvad Vejle skal leve af, og hvilke mål vi skal sætte for udviklingen. Det er svar, som vi skal søge sammen med jer, og som jeg håber, I vil være med til at give jeres bud på. Jeg vil gerne med det samme lægge overliggeren højt. Vi skal have en ambition om, at Vejle sætter nye standarder for erhvervspolitikken og den lokale udvikling. Vejle Kommune har i mange år arbejdet for at være et dynamisk vækst- og kraftcenter ikke alene for kommunen, men i hele regionen. Vi har arbejdet for at udvikle og udnytte byens og områdets muligheder og styrker. Det har vi gjort ved at arbejde offensivt og strategisk. Det gælder f.eks. indsatsen på uddannelsesområdet. Vi har også arbejdet på at skabe et attraktivt bymiljø i Vejle by, gode rammer for detailhandlen og forbedret infrastrukturen og tilgængeligheden med bl.a. udvidelse af motorvejen, ny tilkørsel til motorvejen og f.eks. flere parkeringshuse i Vejle. Vi har indviet nye boligområder og boliger af alle typer, understøttet de kreative erhverv og iværksætteri med bl.a. Spinderihallerne og Slagteriet, innovation i folkeskolen og meget mere. Det har alt sammen været med til at give Vejle en profil og et image af at være en spændende og dynamisk kommune, der er med til at sætte dagsordenen i regionen og på landsplan. Vi har også taget fat om vores service til erhvervslivet. Vi lytter til virksomhedernes oplevelser med kommunen og får indsamlet de gode ideer til, hvordan vi kan optimere vores forretningsgange. F.eks. arbejder vi med én indgang til kommunen og erhvervsguider, fordi vi ønsker at være de bedste til at servicere erhvervslivet. Vi ligger i et vækstområde Trekantområdet og den østjyske millionby. Vi er også en del af Region Syddanmark og har del i de udfordringer, der er i regionen. Samlet set giver det os gode muligheder for at være med på vækst- og udviklingsvognen. 17

Vi er en stærk og meget attraktiv kommune, der løbende tiltrækker flere tilflyttere til kommunen. Vi tiltrækker også nye virksomheder, især med arbejdspladser inden for de kreative og videnstunge erhverv. Investorer der bygger boliger f.eks. Bølgen, der lige har fået endnu en international pris, De Fem Søstre, Den Grønne Smaragd og Den Hvide Facet. Kontorer som i Havneparken. Hoteller som Scandic og Comwell, Munkebjerg og Vingsted Centret. Og detailhandel som Bryggen, Marys og møbelbyen ved Horsensvej. Men vi er også i stærk konkurrence med vore nabobyer i Trekantområdet og det østjyske bybånd. Alle disse byer og kommuner er i gang med store satsninger på de områder, der virkelig giver vækst og fremtidssikrer deres udvikling. De får lagt et fundament af vækstfremmende initiativer, der kan være drivere for den lokale udvikling. Så selvom vi lige nu klarer os godt her i Vejle, kan vi ikke hvile på laurbærrene. De kommende år vil vi opleve en stadig stærkere konkurrence om at være de bedste til at se fremtidens muligheder - og de hurtigste til at udnytte dem. Vi ved, at vi står overfor store samfundsmæssige udfordringer: Arbejdsstyrken falder i de kommende år, og vi bliver mange flere ældre. De offentlige udgifter kan ikke stige yderligere, men skal måske falde Borgernes krav til offentlig service betyder, at vi må nytænke vores velfærdsydelser Globale udfordringer indenfor klima, sundhed, demografi, samhandel og konkurrenceforhold vil kræve nye løsninger og nye samarbejdsformer. Taberne i den konkurrence bliver kommuner, der vil opleve: Faldende beskæftigelse Lukning og fraflytning af virksomheder, der ikke kan finde kvalificeret lokal arbejdskraft Tomme butikker Faldende skattegrundlag og mindre offentlig service Her i Vejle er vi derfor nødt til sammen at finde fremsynede svar på en række udfordringer: Hvad skal Vejle leve af i en global verden om 10 og 20 år? Hvordan får vi flere arbejdspladser? Hvordan får vi mere viden ind i virksomhederne? Hvordan får vi flere erhvervsaktive til at flytte til Vejle? Hvordan gør vi Vejle endnu mere tiltrækkende for turister og handlende? Det spørger vi jer om i dag! Og det er spørgsmål, som vi også stiller på den dialogportal, som vi åbner i dag. På vejlesfremtid.dk kan alle gå ind og give deres bud og være med til at skrive Vejles nye erhvervspolitik. Jeg vil gerne opfordre til, at I alle benytter jer af den mulighed. Nu starter vi jo ikke på bar bund. Vi har allerede gang i rigtig mange spændende udviklingsprojekter i kommunen. Det kunne jeg fortælle meget om, men ikke i denne sammenhæng. Vi er her for at få inspiration til nye mål, nye horisonter og nye løsninger for vækst i Vejle. Derfor er jeg meget glad for, at det er lykkedes os at få nogle meget spændende oplægsholdere indenfor politik, forskning og kultur til at være her i dag og bidrage til vores erhvervspolitiske forår. Jeg er glad for at kunne byde velkommen til: Transportminister Hans Chr. Schmidt 18

Trafikforsker Henrik Harder Udviklingsdirektør Jørgen Rosted Vores verdenskendte kunstner Olafur Eliasson Og ikke mindst til fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som har lovet at binde konferencen sammen. Hun vil sikre, at vi får en kombination af oplæg, spørgsmål, debat og gode ideer, som kan indgå i arbejdet med vores nye erhvervspolitik for Vejle Kommune. Kommunaldirektør Niels Ågesen vil slutte konferencen af og fortælle om den videre proces for det erhvervspolitiske forår i Vejle. Endnu engang velkommen. Og så vil jeg give ordet til Liselotte Lyngsø, som vil sætte scenen for et par gode og inspirerende timer om Vækst i Vejle. 19

SMS er fra konferencen 2011-03-21 SMS er fra konferencen Mandag den 21. marts kl. 15.30-18.30 Spinderihallerne Alle sms er blev afgivet på erhvervskonferencen i Spinderihallerne den 21. marts. Deltagerne blev bl.a. spurgt, hvad Vejle skal leve af i fremtiden? Vejle skal sætte tydelige mål og være klar til samarbejdet også på nye præmisser. Vejle skal leve af at samarbejde om den gode idé. Det sker ved fortsat at tage førertrøjen på, men turde dele medaljer ud. Vejle skal være stærk i netværk inden for turisme og bruge hele kommunen - vi skal opdyrke nye områder. Vejle skal satse på detailhandel. Vejle skal satse på uddannelse og kreative erhverv, men stadig med plads til det hele. Vejle skal være arkitekturby nr. 1 både inden for boliger og erhverv - det skal være spændende at arbejde og bo i Vejle. Naturen ligger rundt om den. Vejle skal bl.a. satse på uddannelse - ikke kun på at uddanne men også produkter og nye pædagogiske uddannelsesmetoder, altså et samarbejde mellem uddannelsessteder, institutioner og erhvervsliv - det kan også eksporteres. Vejle skal udbygge internationale relationer! Vejle Kommune skulle gøre det til reglen frem for undtagelsen at benytte iværksættere i forbindelse med innovationsprojekter. Vejle skal blive bedre til at fremme dialogen og samarbejdet mellem offentlige og private organisationer. Som privat virksomhed er det enormt vanskeligt at finde den rigtige indgangsvinkel til at gøre forretning med det offentlige. Får vi snart 4 tog i timen til Aarhus? Vejle - skal leve af samarbejde, engagement og kreativitet. Vejle skal have spændende arkitektur. Vejle skal leve af turisme og et dynamisk erhvervsliv. Vejle er gode til at tænke anderledes og kreativt. Vi tør prøve nye ideer af. Vejle skal leve af et bredt erhvervsliv, der passer med arbejdskraftudbuddet og bygger på eksisterende kompetencer og styrker. Inkl. uddannelsesmæssige kompetencer. 20

Vejle skal leve af et bredt erhvervsliv, der er baseret på arbejde. Vejle skal gøre sig attraktiv ved at give den bedste erhvervsservice og sagsbehandling. Vejle skal bruge hele kommunen - også oplandet til erhverv. Vejle - hvad skal vi med dækningsafgiften? Vejle skal sikre højt design og kvalitetsindhold i den fremtidige udvikling. Derved skabes gode rammer for den fremtidige vækst. Vejle skal i fremtiden være klar til turister samt ungdommen, så vi holder på de unge i området bl.a. arbejdsmæssigt men også trivsel. Vejle skal leve af at være en kommune for de gode ideer også på boområdet. De bedste rammer er både rammer af fysisk og mental karakter. En stærk selvopfattelse kan bidrage til det, ingen fysisk ramme kan. Måske skulle man udpege nogle ting eller forhold, som netop handler om historie og måske selvbevidsthed. Det kunne være Vejle Fjord, Vejle Boldklub, Bøgeskoven, Bakkerne og Bølgerne eller hvem ved, hvad her kunne være et stærkt tankesæt. Udbygge Vejles image som kommunen, hvor kvalitet, kreativitet, produktion går op i en højere enhed med mennesker, miljø og natur. Hvor skal iværksættere gå hen i Vejle, hvis de står med et godt projekt? Man styrker erhvervslivet ved i samarbejde med virksomhederne at finde løsninger i fællesskab med skolerne, da der altid her kan findes løsninger, som ikke er tænkt før, så ved at oprette et fællesskab, som skal formidle kontakten imellem skole og erhvervslivet. På den måde er nyuddannede også bedre klædt på end andre. For at sikre Vejle i fremtiden skal der sættes ind på innovation og ideer i skolerne/gymnasiet, da det oftest er her gode løsninger opstår, uden der er rammer for videreudvikling. For at sikre rammerne for nye og unge iværksættere i fremtiden, sættes der så flere resurser af til tiltag som Idea House, som danner grundlaget for unge iværksættere med ny og innovativ viden? For at sikre Vejle i fremtiden, hvad er budene på internet iværksætteri og rammerne herfor? Vi skal leve af iværksætteri i højere grad. De unge skal have flere faciliteter (rugekasser) til at vokse i. De skal støttes af erhvervslivet (kapitaltilførsel) i højere grad, således at vi får flere arbejdspladser. Udvikl Trekantområdet yderligere og dyrk og styrk forskellighederne. Vejle skal også leve af uddannelse og høje kompetencer. Rammerne skal sikres ved, at der skabes en god dialog mellem myndighed og virksomhed. Vi er eller skal være gode til at gøde jorden for virksomheder med nye ideer. 21

It teknologier. Viden. Modsat transportministeren mener jeg ikke blot, vi skal lære at leve med den nye teknologi, jeg mener, vi skal leve af at udvikle den nye teknologi. Vejle skal leve af at kombinere erfaringer med ny viden. Skab nogle rammer, hvor unge og gamle kan mødes og gøre gavn af hinandens erfaringer og ny viden. Hjælp de unge på vej, de vil hjælpe jer senere. De bedste rammer sikres via inddragelse af betalere, brugere og planlæggere. Samarbejdet sikrer lokalt ejerskab og forankring, engagement og...stemmer til næste valg! Et stærkt erhvervsliv i gode rammer i Vejle / Trekantområdet. Det vil gøre bosætningen attraktivt, men der er mange andre parametre der, spiller ind Muligheder for uddannelse, kulturudbud, sport mv. Den enkelte virksomhed kan ikke fortælle kommunen hvilken erhvervspolitik, der skal føres. Man bør lave en analyse, der viser, hvilke klynger af virksomheder/brancher, der er Vejles helt specifikke styrker. På baggrund af analysen kan man lave en actionplan (uddannelse, kompetencer, rammebetingelser). Vi skal have fokus på de gode historier, og få dem frem. Vi skal i høj grad vidensdele virksomheder imellem. Alle skal lære af hinandens gode ideer til fremtidens produktionsformer. Vejle skal i fremtiden leve af viden. Vejle skal tiltrække logistikvirksomheder, så vi får den fulde pakke med tog, fly og lastbiler. Vejle skal leve af oplevelser, naturen og virksomhedsklimaet. Skabe nye forretninger på tværs af virksomheder. Igangsætte konkrete projekter styret af en innovativ projektleder. Vi er gode til tværfaglige synergier og samarbejde. Vejle skal være tilstede, skabe overraskelser og inddrage og lytte. Vejle skal være vedkommende og ærlig! Vi skal se indad, finde det unikke og så fokusere på det - vise omverdenen, hvad det er, vi er gode til og fortælle historier. Vejle Kommunen skal brande sig meget mere på sin natur og kombinere det med et område, hvor man kan holde aktive ferier. Produktion/ logistik, "turist"oplevelser, Danmarks bedste erhvervsservice, Danmarks bedste "erhvervstalentfabrik" (iværksætteri). 22