Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen
Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6 Målgruppe... 6 Medieprodukt... 6 Afprøvning af produkt... 7 Konklusion.... 9 Side 2 af 9
Indledning Når man arbejder med udviklingen af en kampagne er der en række vigtige faktorer man bliver nød til at havde fokus på. Disse faktorer er bl.a. målgruppe, design og produkt. Bag alle disse faktorer lægger der yderligger en række overvejelser og faktorer der skal tages højde for. I denne rapport vil netop disse ting blive sat i fokus, og der vil blive redegjort for hvad en kampagne enligt er. Teori En kampagne kan være mange ting og findes i mange former og størrelser. Alt fra en lille sms kampagne til de helt store kampagner med udgifter i million klassen. Men en ting har alle disse kampagner tilfældes og det er at sprede et budskab og nå ud til folk så den bliver set, læst eller hørt. Budskab: Interesserede Det vigtigste i en kampagne er budskabet. Intet budskab ingen kampagne. Derfor er det vigtigt at finde et budskab, som modtagerne vil høre på eller finde en måde at snyde modtagerne til at lytte til det man har på hjertet. Et budskab, kan være positivt og negativt og kan lige ledes modtages med jubel eller hån. Alt dette er i bund og grund lige meget, så længe budskabet bliver hørt og husket. For når modtageren, husker afsenders budskab, har kampagnen haft succes. For at budskabet i kampagne skal blive husket er et slogan et vigtigt element i kampagnens helhed. Sloganer som on the coke side of life fra Coca-cola eller 6 om dagen fra sundhedsstyrelsen. Er sloganer vi kan huske fordi, de er fængende. Sundhedsstyrelsen har været nede og haft fat i et at de ældgamle tricks nemlig sex sælger. Det at de skriver 6 i stedet for seks giver et spænende spil og sætter tankerne lidt i gang, og selv om vores tanker måske misforstod sloganet kan vi alle huske at det er frugt og grønt der er tale om. Coca-colas slogan er ikke et der fænger i lige så høj grad, men de har derimod søret for at netop det slogan er et vi hyppigt ser i vores hverdag. Eksempel vis i bybilledet hvor det står på siden af den røde parasol ved grillen, eller på plakaten ved indgangs partiet i 7eleven. Når man udtænker sit slogan er det yderst vigtigt at ham tager højde for sin målgruppe, både for at kampagnen skal skabe succes, men også for at undgå ubehagelige misforståelser. F.eks. ville sloganet 6 om dagen være meget upassende hvis kampagnen havde indskolingen som målgruppe, men hvis kampagnen derimod var henvendt til det unge/voksne publikum, ville sloganet være helt okay. Side 3 af 9
Målgruppe: Ens modtager eller med andre ord målgruppe er et meget vigtigt element i ens kampagne, for hele kampagnen skal tilrettelæggers efter ens ønskede målgruppe. Hvis man f.eks. skal stable en mobbe kampagne er det vigtigt at gå ind og se på statistikker over mobning. På denne måde finder vi ud af hvor mobningen foregår og i hvilken alders gruppe den er hyppigst og hvor den starter. Når man kan gøre det kan man konsekvent går ind og ligge sin målgruppe i indskolingen og fokusere sin mobbe kampagne til at forbygge mobning. I stedet for at gå ind i udskolingen og stoppe den mobning der eller rede foregår. Ved at lave en forebyggelses kampagne kan man på et senere tidspunkt sikre sig at der ikke vil forekomme mobning i udskolingen. Hvis ens mål gruppe er indskolingen er det også vigtigt at udvikle et slogan, der er nemt at læse og forstå. Et slogan som nul mobning ville være oplagt da de fleste børn ved hvad mobning er og ikke har svært ved at læse ordet nul. Hvis man i stedet havde kaldt sit slogan antimobning ville en del af målgruppen falde af på fremmedordet anti da det ikke er et ord der forekommer i børenes hverdag. Medie: For at afsenderen kan kommunikere med modtager, må man have et medie til at over føre budskabet mellem de to pater. Alle kampagner er afhængige af medierne, da de forskellige medier er kampagnens ansigt udad til. I dag har vi mange medier at vælge imellem når vi skal lancere vores kampagne, her er valget af medie igen et spørgsmål om målgruppen lige som det var med sloganet. Hvis man vil fange det unge publikum, er de oplagte medier mobiltelefons reklamer, og internet sider. Disser former for medier appellere til de unge fordi, at de unge er blevet mere og mere afhængige af internettet og deres mobil. I dag ser vi ikke mange teenager der forlader deres hjem uden deres mobiltelefon og hvis de er rigtig afhængige, bære de også rundt på den i deres hjem. Internettet er også en integrer del af de unges hverdag. I skolen bruges computeren og internettet til søgning til opklaring af skole opgaver og efter skole, tiltrækkes de unge af hjemmesider som Facebook og andre chat sider, hvor de unge har mulighed for at kommunikere med deres venner og veninder. Netop på disse hjemmesider ville det være nemt at ramme de unge med et bander, der leder videre til kampagens hjemmeside. Det ældre publikum fanger man ikke med disse metoder, man kunne derimod bruge avisen som kommunikations medie. Hvis man derimod er til det brede publikum, kan man indføre store plakater i bybilledet, eller lave en række medie produkter der hver især henvender sig til hver sin målgruppe men med det samme budskab. Side 4 af 9
Kommunikationsmodel: Nu når vi har vores vigtigste faktorer afsender, budskab, medie og modtager. Skal vi jo som sagt have vores budskab ud til vores modtager. Et godt bud på dette er Laswells kanylemodel som ses på figur1. figur1. På overstående figur, ser vi på kampagnens elementer som en slags kanyle. Til at starte med har vi afsenderen, der sætte det hele igen. Her ved at starte indsprøjtningen. Det han skal havde frem til modtageren finder vi inde i selve kanylen. Først og fremmest er det budskabet. Derefter mediet der skal formidle budskabet. Når disse ting er sammen sluttet, har vi næst sidste element og det er kodningen. Det er det vores modtager for sprøjtet direkte ind i sig og derved bliver påvirket af vores kampagne, derfor ser vi også af vores modtager er sidste element i kanylemodellen Desværre passer Laswells model ikke så godt på nutidens modtagere. Fordi vi lever i et samfund som vores, hvor reklamer og budskaber praktisk talt bliver smidt i hovedet på os uanset hvad vi gør. Det kan være der hjemme hvor reklamen fra brugsen der ryger ind af døren, eller reklamen der afbryder midt i en god film på tv. Ude i byen støder vi også på reklamer og budskaber over alt. Det kan være plakater i butiksvinduet eller en plakat på stationen. Det jeg vil frem til med alt dette er at vi mennesker automatisk har indbygget vores eget filmer mod overflødighed. Derfor er det meget vigtigt at ens medie skaber blikfang. Jeg mener at den mere moderne kommunikationsmodel der kan ses på figur2. er et meget bedre bud på hvordan, det foregår fra afsender til modtager. figur2. figur2. fungere lige som figur1. men her har vi dog filteret omkring vores modtager, som er fremhævet med rødt. På denne model skal vi igennem eller indtil vores modtager, for at får den ønskede effekt. Side 5 af 9
Produkt Når jeg vil udvikle mit produkt, skal jeg igennem alle processerne i teori afsnittet, og der er et hav af tanker der skal vendes, drejes og vejers for at se alle mulighederne i denne kampagne vi har fået til opgave at skulle stable på benene. Jeg har givet min kampagne navnet lykken er Målgruppe: Denne sundhedskampagne har jeg valgt at lave til en kampagne rette mod de unge i aldersgruppen 13-18år. Med min kampagne vil jeg sætte fokus på madvaner. De gode og de dårlige. Jeg har valgt netop denne målgruppe, fordi at det er i teenager årende, ens madvaner er mest skiftende, og hvor man hyppigst vælger det usunde alternativ frem for det sunde. Med min kampagne vil jeg lære de unge bedre madvaner og hjælpe dem af med deres usunde levestil. Min primære målgruppe er derfor fast lagt på det ungepublikum, men som sekundær målgruppe er det min mål at fange forældrene til disse unge, for mange forældre er uvidne om deres børns madvaner udenfor familie måltiderne. Forældrene har den rolle at være børnenes støtte pæle, derfor mener jeg det er vigtigt at få forældre med ind i dette projekt om at ændre de unges madvaner til det sunde. For når de står over for hårde valg, eller føler sig usikre så har de deres forældre at støtte sig til og søge vejledning hos. Derfor er det yderst vigtigt at forældrene har fokus på det voksende problem, der hedder usunde madvaner. Medieprodukt: Fordi min målgruppe er teenagerne har jeg valgt at skabe en kampagne bestående af følgende medie produkter Sms, internet bander, hjemmeside og plakater. Min sms kampagne skal bare være en ganske almindelig sms med teksten ved du hvad lykken er? find svaret på www.lykken.nu. På denne måde bliver de unge nød til at besøge min hjemmeside for at finde ud af hvad min kampagne i bund og grund handler om, og de kan besøge hjemmesiden hvor de går og står for der findes efterhånden ikke en ung uden en mobil der kan gå på nettet. Dette leder mig videre til mit internet bander, som man ville kunne finde på hjemme sider som, Facebook og Arto hvor mange teenagere bruger deres tid. På disse bander vil jeg forsætte stilen med at gøre den enkel. Side 6 af 9
Jeg havde forstillet mig de skulle være helt sorte med rød skrift hen over hvor der stod lykken er og evt. nogle tekster den kunne skifte hen til, så som venner, musik og sundhed for at for min målgruppe til at trykke på kampagnens baner. Skriften vil i modsætning til eksemplet nedenfor være mere fængende og klar i farven. Både sms erne og banerne vil linke vider til min hjemme side hvor der så vil være en forklaring på hvad lykken enlig er. her vil der også stå noget omkring, sunde og spænende alternativer til de unges madvaner og det vil også være en række eksempler på bivirkninger omkring deres usunde levestil og konsekvenserne ved at ligge dem om. På kampagnens hjemmeside vil jeg igen bruge forskellige nuancer af farven rød og kontrasten sort, for at lave en rød tråd gennem min kampagne. Sidst men ikke mindst vil jeg udvikle en række plakater med overdimensionerede frugter og grønsager, der er sammen med folk der ser lykkelige ud. For at sætte skub i kampagnen kunne det være, sjovt at disse lykkelige mennesker kunne være nogle af de unges idoler. Altså kendte der kan appellere til de unge. Dette kunne f.eks. være Hans Edward fra The Dreams eller Morten Breum. En anden sjov idé kunne også være at sætte et æble, eller et andet stykke frugt, der hvor den lille havfrue plejer at stå, nu når Kina har lånt hende. Hvis man skulle videre udvikle denne ideen kunne man sætte et æble hvor Big ben eller Eiffeltårnet står. Eller måske en kæde af frugt og grønt i stedet for den kinesiske mur. Alle mine medie produkter, bortset fra hjemmesiden er lavede som teaser altså noget der skal snyde/lokke folk til min hjemme side. Det er Derfor helt bevist at jeg ikke har nævnt noget om sundhed på nogle af dem. Når modtager er usikker, vækkes der en nysgerrighed og denne nysgerrighed for dem til at besøge min hjemmeside. Jeg har valgt at arbejde med den sekundære farve rød, fordi den er en kraftigt farve der skaber blikfang i bybilledet. For at fremhæve den røde farve yderligger, har jeg arbejdet med sort/hvid kombinationer. Pga. tidsmangel har jeg kun haft mulighed for at skabe en af disse mange medie produkter, så jeg har fokuseret mig på at fremstille en enkelt plakat, det ville kunne hænge rundt om i bybilledet, udskolingen og på dvs. ungdomsuddannelser. Først og fremmest lavede jeg en skitse af hvordan jeg ønskede min endelig plakat skulle se ud, denne skitse ses på figur3. Side 7 af 9
figur3. vælg dine venner før de vælger dig var et udkast til det endelige slogan. Efterfølgende lavede jeg to prototyper i programmet gimp. Dette gjorde jeg ved at tage en forfærdelig masse billeder ude i bybilledet, af mig selv hvor det kunne være muligt at sætte et æble ind ved siden af. Her efter smeltede jeg et af disse billeder sammen med et billede af et æble, hvor jeg også eksperimenterede med en række slogans og farve valg. Jeg endte ud med billederne der er illustreret på figur4. og figur5. figur4. Side 8 af 9
Afprøvning af produkt: Da jeg havde fremstillet mine to prototyper, opsøgte jeg en række ungemennesker der dækkede hele min målgruppe. Jeg gav hver af dem begge billeder og lod dem se på hvert billede i 5sekunder. Efter tiden var gået, skulle de beskrive begge billeder og fortælle mig hvad der stod på billederne 8 ud af 10 kunne beskrive figur5. bedre end figur6. derefter fik de billederne tilbage og kunne så udpege hvilket de bedst kunne lige. Igen var der flertal for figur5. som hele 9 ud af 10 syntes var bedst. Efter min undersøgelse stod det klart for mig at hvis jeg skulle fange min målgruppe bedst muligt skulle jeg anvender billedet på figur5. figur5. Før jeg kan benytte billedet som en endelig plakat et der et på små fejl, der skal rettes. Bl.a. skal kanterne omkring mig og æblet fin pudses så det ikke er så kantet og jeg skal havde lagt nogle skygger på så det faktisk ser ud som om jeg sider og holder om et æble. Konklusion: Til sidst kan jeg konkludere, at en kampagne er en kæmpe arbejde og derved også et meget tidskrævende arbejde. Hvis man ikke giver sig tid til at tænke hele kampagnen i gennem til mindste detalje, er der mange ting der går galt og kampagne vil med garanti blive en fiasko. Jeg kan også konkludere at det sværeste ved at skulle fremstille et medie produkt der rammer modtageren, er at gøre det så spænende så det nedbryder modtagernes filter. For når budskabet er brændt i gennem filteret, sker der afsenderens ønskede skaber effekt. Side 9 af 9