Projekt faglig formidling

Transkript

1 Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi skal formidle viden om integralregning, hvor vores målgruppe er 16-årige unge, der ikke har hørt om integralregning før. Vi har i de første 3 moduler fået introduktion til projektet, samt fået udleveret en tekst, som beskriver hvordan vi kan formidle viden på forskellige måder. I dag d. 15/ har vi gruppevis på 3-4 stykker udviklet en brainstorm, over, hvad vi tænker når vi hører ordet integralregning. Kravspecifikation Kravene til projektet som er stillet af vores lærere, lyder: Matematik: Opnå kendskab til matematisk tankegang og ræsonnement, kunne foretage simple matematiske ræsonnementer og udføre enkle beviser. Kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog. Kommunikation/IT Anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave. Udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, medier og udtryksmidler. Forskellige journalistiske og fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter. Hvad er faglig formidling? For at forklare hvad fagligformidling går ud på, har vi benyttet en af modellerne fra introduktions slidet. Faglig formidling er en måde hvorpå man kan formidle viden til andre, gerne med en målgruppe. For at kunne formidle viden, er der mange ting man skal sætte sig ind i. Fx, skal man sætte sig ind i målgruppens univers, forstå hvordan de tænker, og derved finde ud af, hvordan man helt præcist kan og skal fange den bestemte målgruppe. 1

2 For at kunne gøre det, skal kommunikationen mellem afsender og modtager være passende med den viden man skal formidle. Her er der tale om videnskabelig kommunikation og faglig kommunikation. Hvilke kommunikationsformer vi har brugt og hvad vi har brugt dem til, bliver beskrevet senere i teorien. Produktforslag Et forslag til et produkt, er at lave en e-bog, hvor vi ved hjælp af animationer osv. vil skrive noget teori inden for integralregning. Vi har tænkt, at vi vil lave 2 tekstformer en let tekst, for brugeren som aldrig har arbejdet med integralregning før, og en svær tekst, for en bruger som før har arbejdet med integralregning og derfor har lidt forståelse inden for emnet. Til at få formidlet den faglige viden, har vi dertil valgt at lave en Quiz, som fungerer på alle platforme, som er koblet til e- bogen, hvor at brugen skal teste den viden de lige har fået formidlet. Den nye bollemodel Vi kan ved hjælp af Bruno Ingemanns nye bollemodel lave vores kommunikationsplanlægning. Målgruppen Målgruppen som er fastlagt er studerende på 16 år, som skal til, at starte i gymnasiet eller lige er startet. Vi har derudover valgt, at lave et produkt til studerende som har lidt kendskab til integralregning og så nogle som aldrig har hørt om det før. Til at beskrive vores målgruppe mere specifikt, har vi lavet to personaer. En persona er en beskrivelse af person indenfor målgruppen, hvor livsstil, livsformer, alder, forudsætninger og den viden de i forvejen har indtil videre, bliver beskrevet. Persona 1 Lisa er en 16-årig 1.G er på Odense Tekniske Gymnasium, som aldrig før har hørt om integralregning. Hun har aldrig rigtigt været god til matematik, da hun aldrig har haft koncentrationen til at komme i gang pga. forskellige forstyrrelser bl.a. at hun synes at det er for kedeligt at kigge ned i en bog. Da hun har langt hjemme fra til skole, gider hun ikke at slæbe på tunge og tykke matematik bøger, og derfor kunne hun godt tænke sig at benytte et interaktivt medie til at lære med og til at benytte i undervisningen på skolen, og som hun kan have med sig hjem og arbejde videre med, uden besvær. Persona 2 Mads er en 16-årig 9. klasser på Vordingborg skole og er klassens nørd. Han er rigtig god til de naturfaglige fag, især matematik og derfor skal han starte på HTX efter sommerferien. 2

3 Han har før hørt om integralregning og har selv derhjemme efter skole prøvet at løse nogle interaktive opgaver, men aldrig haft om det i skolen, da niveauet i klassen ikke var nået der til. Det vil derfor være en udfordring for Mads at arbejde med integralregning. Udover det, har de på Mads folkeskole alle sammen haft ipad s og har lige siden 7. klassen kun brugt tablets i undervisningen. Det er derfor vigtigt for ham, at det fortsætter med at være et interaktivt medie, som skal formidle hans læring. Afsenderen Hvem er vi? Hvad er vores rolle? Hvordan vil vi formidle læring? Egne erfaringer Hvordan får vi opbygget autoritet, så brugere stoler på os? Afsenderen er os, Nanna og Cecilie, som er 2 gymnasieelever på Roskilde HTX, hvor vi har studieretningen Kom/IT, Engelsk og Design. Vi har begge matematik på A-niveau, hvor vi igennem længere tid har arbejdet med integralregning. Vores rolle i produktet er, at det er os der formidler vores viden vi har fået fra vores egne matematiktimer til vores målgruppe ved hjælp af et interaktivt produkt. Vi har valgt at præsentere os som gymnasieelever i stedet evt. en institution såsom en skole, da vi derfor bedre kan kommunikere til de unge og sættes os ind i deres tanker og univers som gør, at vi kan tale i deres sprog, så vi bedre kan fange deres opmærksomhed. Vi kender dem også bedre mht. livsstil, livsformer og forudsætningerne, da vi selv har siddet i samme situation for ikke mange år siden. Vi har begge altid syntes at måden at lære på er sjovere når det foregår interaktivt, i stedet for at sidde og kigge ned på en bog og op på en tavle. Vi vil formidle læring ved at tale i målgruppens sprog, og sætte os ind i deres situationer og livsstil, ved hjælp af vores personaer. Vi vil formidle vores viden ved, at tale i et ikke-voksent sprog, så det ikke bliver for kedeligt og tørt at læse. Vi prøver så vidt som muligt at inddrage diverse animationer og billeder, der beskriver hvad målgruppen læser. Vi kan vælge at formidle vores viden med videnskabssprog eller formidlingssprog. Skriver vi til dem med videnskabssprog får vi fat i læserens abstrakte og intellektuelle begrebsverden, og ved at skrive til dem med formidlingssprog får vi fat i målgruppens oplevelse og konkrete billedverden. For at formidle viden om integralregning, skal vi tale til vores målgruppe i begge formidlingssprog. Vi skal først have fat i deres opmærksomhed, ved hjælp af formidlingssprog, hvor vi skal sætte os ind i deres univers og tanker og derefter skal vi tage fat i deres intellektuelle og abstrakte viden, for at få dem til at ville læse videre og lære. Det kender vi selv fra vores egen matematikundervisning, at vi først skal fanges vha. noget interessant og derefter kan vi modtage den formidlede viden. Ved at vi præsentere os som gymnasieelever, vil målgruppen stole på hvad vi skriver, da vi har overstået det kapitel i vores uddannelse, som de skal til at starte på. Vi ved hvordan det skal formidles, da vi kan tale til dem i deres eget sprog og interesser, samt hvordan vi skal fange deres opmærksomhed. 3

4 Men til at kunne sætte os ind i vores målgruppes univers, kræver det, at vi først forstår hvordan de modtager læring generelt. Vi har derfor taget et kig på Blooms Taksonomi, som beskriver de 6 læringstrin, hvor man starter på trin 1. Den ser således ud: Uddybende beskrivelse af Blooms Taksonomi Viden Som det er vist i figuren, indebærer begrebet viden, at man skal kunne genkende og gengive stoffet. Man forlanger ikke, at man forstår stoffet, men man skal kunne genfortælle det. Kravet til viden kan naturligvis være mere eller mindre omfattende og mere eller mindre detaljeret. Man kan fx i den ene ende af skalaen have viden om begreber og enkeltfænomener fx motivationsbegrebet - og i den anden ende af skalaen have viden om teorier, der knytter sig hertil. Forståelse Forståelse stiller udover ovennævnte krav om viden også krav om, at man med egne ord og eksempler kan forklare stoffet. Man skal fx kunne demonstrere sin forståelse af matrixprincippet ved at skitsere princippet, forklare strukturen og give eksempler på fordele og ulemper ved princippet. Der kan også være tale om en forklaring på anvendelsen af forskellige metoder, regler og procedurer i forbindelse med fx gennemførelse af systematiske kontrolmålinger. Man kan her som ved de øvrige niveauer give nogle vejledninger, fx "god" forståelse af..., "bred" forståelse af... Men sådanne vejledninger kan naturligvis ikke flytte selve indlæringsniveauet. Anvendelse På dette niveau er det ikke nok, at deltagerne kan forklare forskellige metoder og regler mv. Man skal fx i en eksamenssituation kunne demonstrere, at man kan bruge teorien på løsningen af praktiske problemstillinger. Man skal fx kunne vælge mellem forskellige alternative løsningsforslag og kunne begrunde valg af løsningsforslag. 4

5 Analyse En analyse indebærer, at man skal kunne nedbryde en helhed i elementer med henblik på nærmere undersøgelse. Man skal fx kunne opdele em virksomhedens organisation i delsystemer henblik på afdækning af deres samspil. Syntese Syntese er det stik modsatte af analyse, idet man ud fra elementer skal kunne danne helheder. Man skal kunne kombinere og se sammenhæng i tingene. Man skal fx ud fra en analyse af virksomhedens organisatoriske eller ledelsesmæssige problemer kunne komme med et koordineret løsningsforslag. Under niveauet "anvendelse" stillede man også krav om, at deltagerne skulle kunne komme med forslag til løsninger. Men forskellen mellem de to niveauer er, at man på synteseniveauet skal have større overblik og ud fra et helhedssynspunkt kunne opstille sammenhængende planer for, hvordan fx et organisatorisk problem kan løses. Vurdering Ved vurdering skal man kunne afveje og bedømme, i hvilket omfang fx løsningsforslag på problemerne er gode eller dårlige. Man skal kunne bedømme forskellige alternativer ud fra fx eksterne og interne vurderingskriterier. I spørgeformuleringen i eksamensopgaver benyttes typisk ordene "vurder" og "diskuter". En diskussion indebærer netop, at man i sin løsning skal kunne argumentere for og imod forskellige alternativer. Diskussionen munder normalt ud i en egentlig konklusion. K-miljø - (kommunikationsmiljø) Hvordan vil vi formidle vores viden? Hvilke virkemidler vil vi bruge? For at få formidlet vores viden om integralregning til vores målgruppe, som er 16 årige, der enten lige er startet eller skal til at starte i gymnasiet, vil vi leve os ind i deres univers, hvilket vil sige, at vi bl.a. vil skrive i deres sprog. Vi ved hvordan vi selv gerne ville have formidlet viden, så vi ved derfor også hvordan vi skal formidle det til vores målgruppe. Sproget vil være enkelt, detaljeret og uden for mange fagudtryk, som skal få modtageren til at føle sig tilpas i det de læser, i stedet for at blive overfaldet med mange ''fremmedord'' som de aldrig har hørt før. Medie/produkt Som produkt har vi valgt at udarbejde en udvidet e-bog, som omhandler viden om integralregning. Meningen med e-bogen er, at elever som aldrig før har hørt om integralregning og nogle som har hørt om det et par gange, men som aldrig har arbejdet med det, kan følge med og få formidlet den viden om integralregning som de skal lære. I e-bogen skal der derfor være niveaudelt tekst - og derved har vi valgt at der skal være den lette tekst som er kort tekst, til den forbruger som har hørt og evt. arbejdet lidt om integralregning, hvorimod den svære tekst, er til nybegynderen, som aldrig før hverken har hørt eller arbejdet med integralregning. Med den tid vi havde til rådighed, har vi kun kunne nå at lave e-bogen med den svære tekst - da vi mente at det var vigtigst at vi havde den på plads først. For at brugeren kan bruge den viden de lige har fået formidlet til noget, har 5

6 vi lavet en tilhørende Quiz, som er linket til sidst i e-bogen. Quizzen er delt ind i nemme og lidt sværere opgaver - men alt hvad der indgår i Quizzen er formidlet i e-bogen. E-bogen har vi kaldt ''Integralregning for dummies''. Den indeholder en forside, indholdsfortegnelse, forord, indledning, den svære sektion, regneregler og quiz. For at kunne publicerer e-bogen har vi benyttet os af programmet ''itunes Producer'' for at få vores gratis e-bog uploadet i ibook- Store. Dette var ikke muligt, så derfor er det kun muligt for os, at uploade e-bogen som en ibook Author fil, som er det program, hvor vi har udarbejdet e-bogen. Da vi prøvede at gemme e-bogen i PDF format, blev hele e-bogen ændret og det var ikke muligt at få den formateret til den version vi arbejdede med i ibookauthor, derfor har vi taget billeder af e-bogen for hver side, så dem som ikke har programmet, alligevel kan læse den. Vi har ikke rigtigt tænkt så meget over typografien i e-bogen, udover at det skulle være læseligt og til at holde ud at se på og i den rette skriftstørrelse. Vi læste på nettet at den rigtige skriftstørrelse i en e-bog var 15-16, så vi har valgt at tage skriftstørrelse 15. Farverne i e-bogen er simple og gentagende. I e-bogen er der 4 kapitler, som hver har nogle sektioner. Til hver sektion er der et par eksempler på det man lige har læst, så man altid har noget at sammenligne med og relatere til. Dette er også en god hjælp til at få modtageren til at forstå emnet og hvad det egentligt er, det hele går ud på. Logbog Torsdag d. 14 februar 2013 I dag har vi startet på projektet. Vi har i disse to moduler dannet grupper og haft oplæg om projektet. Derefter læste vi dokumentet vi fik udleveret kaldt Faglig formidling skrevet af Leif Becker Jensen, som bl.a. handler om, hvordan man formidler faglig viden til en bestemt målgruppe og hvad man skal tage hensyn til, når man formidler viden. Torsdag d. 14 februar 2013 I dag har vi i tilfældige grupper af 3 lavet en brainstorm over emnet Faglig Formidling, hvor vi skulle skrive vores ideer ned og hvad vi tænker, når vi hører ordet faglig formidling. Torsdag d. 28 februar 2013 Matematik: I matematikmodulet i dag, har vi startet for første gang med projektet indenfor matematik. Vi har brugt dette modul på, at finde et produktforslag ud fra vores brainstorms. Vi har kigget på en masse platforme hvor man kunne lave sin egen ibog, ebog, quiz osv. 6

7 I kom/it modulet har vi besluttet os for, hvilket produkt vi vil lave. Derefter har vi begyndt at planlægge vores kommunikation for den faglige formidling ved hjælp af den nye bollemodel. Fredag d. 1 marts 2013 I dag skulle vi starte med, at oprette en underside på vores studiewebs. Derefter har vi fortsat på analysen vha. den nye bollemodel Mandag d. 4 marts 2013 I dag startede vi på vores udvidede e-bog. Det tog en del tid da det var helt nye programmer vi skulle bruge, og vi prøvede derfor to forskellige, papertrell.com og inkling.com. Vi endte op med inkling.com, da det var det nemmeste af programmerne. Cecilie har siddet og designet på vores forside til vores udvidede e-bog og Nanna har lavet stikord til hvad den udvidede e-bog skal indeholde. Herefter gik vi i stå med hensyn til logbøger, men der kom stadig flere nye ting til. Vores udvidede e-bog lavede vi i ibookauthor (program til Macbook) og vores quiz i ispringquizmaker (program til Windows). 7