banedanmark UR Drift Uheldsreglement
Banestyrelsen UR Uheldsreglement 01.07.2003
UR Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad:
Nummeret på sidst indsatte rettelsesblad: UR
UR 1-1 Gyldighedsområde: Uheldsreglement, UR, gælder ved alle uheld, der sker i forbindelse med jernbanedrift på Banestyrelsens spor. UR udgives af: Banestyrelsen Trafik Pakhusvej 10 2100 København Ø Ændringer eller forslag til rettelser til UR sendes hertil. UR fordeles med personligt eksemplar til personer, som udfører sikkerhedsklassificerede opgaver i forhold til jernbanedrift. UR fordeles derudover efter behov til: administrationskontorer o.l. jernbanevirksomheder veterantogsoperatører andre statslige myndigheder kommandoposter og fjernstyringscentraler Jernbanetilsynet. Henvendelser vedrørende fordeling og udsendelse i Banestyrelsen rettes til Banestyrelsen Trafik. Personale udenfor Banestyrelsen retter henvendelse til den pågældende jernbanevirksomhed. 01.07.2003
2-1 UR
UR 3-1 Indholdsfortegnelse Side Afsnit 1 Anmeldelse Øjeblikkelige foranstaltninger 1.1. Anmeldelse... 5 1.1.1. Generelt... 5 1.1.2. Overkørsler... 5 1.2. Øjeblikkelige foranstaltninger... 6 Afsnit 2 Bestilling af hjælp 2.1. Ambulance, brandvæsen og politi... 9 2.2. Uheld med RID-gods... 9 2.3. Bestilling af hjælpevogn, hjælpebil og hjælpetog... 9 2.4. Krisepsykologisk hjælp... 10 2.5. Assistance fra beredskabskorpset... 10 Afsnit 3 Underretninger 3.1. Stationsbestyreren... 11 3.2. Toglederen... 12 3.3. Jernbanevirksomheder... 14 3.4. Forhold til offentlighed, politi m.v.... 14 3.5. Identificering af og oplysning om dræbte og tilskadekomne... 14 Afsnit 4 Undersøgelser 4.1. Jernbanetilsynet... 15 4.2. Banestyrelsen... 15 4.2.1. Organisation... 15 4.3. Ledig... 16 4.4. Omfang af undersøgelser... 16 4.4.1. Generelt... 16 4.4.2. Sporanlæg... 17 4.4.3. Sikringsanlæg... 17 4.4.4. Materiel... 17 01.07.2003
4-1 UR Afsnit 5 Meldinger og indberetninger 5.1. Generelt om meldinger og skriftlige indberetninger... 19 5.2. Melding om sikkerhedsmæssig hændelse... 19 5.3. Ledig... 20 5.4. Indberetning om erstatningsspørgsmål... 20 5.5. Ledig... 20 5.6. Ledig... 20 5.7. Indberetninger om uregelmæssigheder med RID-gods... 20 Afsnit 6 Afhjælpning 6.1. Organisation... 21 6.2. Materiel... 21 6.3. Ledig... 21 6.4. Ledig... 21 6.5. Indsatskort for kemikalieuheld... 21 Bilag 1. Ledig... 23 2. Ledig... 23 3. Ledig... 23 4. Brand- og redningsarbejde i forbindelse med elektriske tog og el-varme... 25 5. Ledig... 27 6. Havarilog i rullende materiel... 29
UR 5-1 Afsnit 1 Anmeldelse. Øjeblikkelige foranstaltninger 1.1. Anmeldelse 1.1.1. Generelt Ethvert uheld der medfører - tilskadekomst af personer - væsentlige trafikale ulemper - togforsinkelser - skade på driftsmateriel eller infrastruktur eller - anden ulempe, skal hurtigst muligt anmeldes til nærmeste stationsbestyrer af den, der opdager det eller bliver gjort opmærksom på det. Det samme gælder alle forhold, der kan medføre sådanne uheld. 1.1.2. Overkørsler Hvis vejtrafikanter passerer - en automatisk sikret overkørsel i funktion eller - lige foran et tog/arbejdskøretøj/rangertræk i en overkørsel uden sikring, skal det straks anmeldes til en stationsbestyrer, der foranlediger politiet underrettet. Anmeldelsen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om - køretøjets indregistreringsnummer - køretøjets art, farve, eventuelt firmanavn og andre særlige kendetegn - køretøjets køreretning og afstand fra tog, - overkørslens nummer og beliggenhed og - anmelderens navn og adresse (virksomhed). 01.07.2003
6-1 UR Afsnit 1 1.2. Øjeblikkelige foranstaltninger Stationsbestyreren Ved tognedbrud eller uheld skal stationsbestyreren i nødvendigt omfang straks - etablere sporspærring - sørge for afbrydelse af kørestrøm - tilkalde hjælp hos alarmcentralen 112 - underrette toglederen - bestille hjælpevogn eller hjælpebil - tilkalde politi. Lokomotivføreren Ved tognedbrud og uheld skal lokomotivføreren underrette stationsbestyreren og i øvrigt forholde sig som anført i SR 89. Ved uheld på elektrificerede strækninger, se bilag 4. I en påkørselssituation må kørslen ikke genoptages, før der foreligger tilladelse fra stationsbestyreren. En lokomotivfører, som har været part i en personpåkørsel, må ikke fortsætte togfremførelse på påkørselsdagen, medmindre en kørelærer eller en lokomotivinstruktør fra pågældende jernbanevirksomhed tager ophold i førerrummet og deltager i signalobservationen. Togets personale Ved tognedbrud og uheld skal togets personale i nødvendigt omfang - underrette passagererne om, hvad der er sket, samt om mulighed for viderekørsel - advare passagererne mod at forlade toget og på egen hånd færdes i eller ved spor, og i muligt omfang sikre sig, at det ikke sker - assistere lokomotivføreren - assistere politi og redningsmandskab. Ved uheld på elektrificerede strækninger, se bilag 4.
UR 7-1 Afsnit 1 Kommunikationsmidler Til underretning anvendes strækningsradioen. Er dette ikke muligt, kan evt. anvendes mobiltelefon. Hvor der på fri bane findes telefoner er disse mærket med påskriften "Telefon" eller med en gul markering for oven på telefonstanderen. Hjælp til tilskadekomne Ved tilskadekomst af personer i tog skal personalet sørge for, at de tilskadekomne hurtigst muligt får den nødvendige hjælp, eventuelt ved tilkaldelse af læge eller ambulance. Ved påkørsler skal lokomotivføreren tilkalde hjælp. Hvis lokomotivføreren ikke føler sig i stand til at komme den påkørte til hjælp, skal denne så vidt muligt få en anden person til det. Katastrofesituationer I tilfælde af større katastrofer, f.eks. naturkatastrofer, vil der over Beredskabsstyrelsens sireneanlæg blive udsendt alarmsignaler. Orientering herom kan fås på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: www.brs.dk. Vælg derefter "Lyt til sirenesignaler". Endvidere findes oplysningerne i telefonselskabernes regionale telefonbøger. Når DcDk bliver underrettet om sådanne situationer, normalt af politiet, vil DcDk i samråd med relevant myndighed træffe de fornødne dispositioner. 01.07.2003
8-1 UR Afsnit 1
UR 9-1 Afsnit 2 Bestilling af hjælp 2.1. Ambulance, brandvæsen og politi Stationsbestyreren tilkalder hjælp hos alarmcentralen over offentlig telefon på telefonnummer 112. Fra telefoner, der er spærret for bykald, trykkes 98112. Når alarmcentralen svarer, forlanges henholdsvis ambulance, brandvæsen eller politi. Alarmcentralen vil herefter stille relevante spørgsmål, f.eks. - hvilket telefonnummer der ringes fra - nøjagtig adresse, evt. også jernbanekilometer, og eventuel tilkørselsvej - uheldets art og omfang. Om uheld i tunneler, se SIN-instrukserne SIN (Ø), instruks 1.2, Storebæltsforbindelsen SIN (Ø), instrukserne 11.1-11.5, København H/Vigerslev-Peberholm SIN (Ø), instruks 8.2.1, Katastrofeforanstaltninger i Boulevardbanens tunnel. Om brand- og redningsarbejde i forbindelse med elektriske tog, se bilag 4. 2.2. Uheld med RID-gods Ved uheld med RID-gods alarmeres på telefonnummer 112 som nævnt ovenfor. Arten af de stoffer, der er involveret i uheldet, skal så vidt muligt oplyses. Indhentning af disse oplysninger må dog ikke forsinke alarmeringen. Om eventuel førstehjælp, beskyttelsesudstyr, symptomer ved påvirkning m.v., se punkt 6.5. 2.3. Bestilling af hjælpevogn, hjælpebil og hjælpetog Materiellet bestilles hos toglederen i DcDk. Denne rekvirerer hjælpen hos DSB. 01.07.2003
10-1 UR Afsnit 2 Er trækkraften i et tog utjenstdygtig, skal bestilling af hjælpetog indeholde en kortfattet melding fra lokomotivføreren om, hvad der er i vejen med trækkraften. Der skal også gives oplysning om det nedbrudte togs togvægt, togtype, koblingstype m.v. 2.4. Krisepsykologisk hjælp Jernbanevirksomhederne har indgået aftale om psykologbistand og sørger for tilkald til eget personale og passagerer. Banestyrelsen har indgået aftale med Falck Health Care for sit personale. Stationsbestyreren rekvirerer hjælp. Indsatsledere fra politi og redningsberedskaber kan skaffe psykologbistand, såfremt de vurderer, at der er behov for sådan umiddelbar bistand. 2.5 Assistance fra beredskabskorpset Der kan hos Beredskabsstyrelsens beredskabscentre rekvireres hjælp efter uheld, såfremt hjælpen ligger udover, hvad redningsberedskabet rekvirerer i forbindelse med dettes indsats, og udover hvad DSB benytter til rydning efter et uheld. Hjælpen dækker alene opretning efter uheld med henblik på genoptagelse af toggangen. Tilkaldelse sker gennem toglederen i DcDk.
UR 11-1 Afsnit 3 Underretninger 3.1. Stationsbestyreren Ved - ulykker, hvor personer omkommer eller kommer alvorligt til skade - større uheld - større driftsuregelmæssigheder forårsaget af uheld - tilfælde, hvor trafiksikkerheden har været udsat for fare - uregelmæssigheder med RID-gods, når redningsberedskab, ambulance, politi, miljø- eller andre myndigheder har været tilkaldt, private personer eller firmaer har været impliceret eller uregelmæssigheden kan forventes at medføre presseomtale skal stationsbestyreren sikre, at toglederen i DcDk og trafikvagten straks underrettes. Ved uheld på S-baner, TIB strækning 8, skal stationsbestyreren underrette toglederen i DcH. Toglederen i DcH skal straks underrette toglederen i DcDk og trafikvagten. Eksempler på ovennævnte hændelser er: - togsammenstød - afsporing - overkørselsuheld - personpåkørsler - rangeruheld - tilskadekomne passagerer og medarbejdere - uheld med RID-gods - spærring af spor - brand og røgudvikling i rullende materiel - nedfaldne/nedhængende køreledninger - tekniske problemer (lokomotiver, signaler m.v.) 01.07.2003
12-1 UR Afsnit 3 - forbikørsler af signaler i stopstilling samt i øvrigt optræk til faresituationer - bombetrusler - forhold, som i øvrigt kan have pressens opmærksomhed. Ved personpåkørsler skal underretningen indeholde tidspunkt og stedangivelse samt køn, fødselsår og -dato, hvis politiet kan oplyse dette. Arbejdsulykker, hvor medarbejdere omkommer eller kommer alvorligt til skade, skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds. Ved alle uheld, der antages at være forårsaget af tilstanden af spor, banelegeme, sikrings- og teleanlæg, eller som har medført skade på nævnte anlæg, skal stationsbestyreren, i RFC med vagthavende gennem denne, sikre, at der tilkaldes vagtpersonale. Hvis der sker uheld (påkørsler) ved automatisk sikrede overkørsler, skal trafikvagten omgående underrettes, uanset den eventuelle skades omfang og uanset eventuelle vidneudsagn om, at anlægget har virket normalt. Det skal endvidere sikres, at der straks tilkaldes vagtpersonale for at konstatere, om strømforsyningen var i orden i uheldsøjeblikket. 3.2 Toglederen Toglederen i DcDk henholdsvis DcH underretter implicerede jernbanevirksomheder. Sikkerhedsmæssig hændelse Tog impliceret i kollision eller afsporing Påkørsler i jernbaneoverskæringer Ulykker, hvor personer omkommer eller kommer alvorligt til skade (ikke selvmord eller selvmordsforsøg) Toglederen i DcDk skal endvidere underrette Jernbanetilsynet således: Straksunderretning på tlf. 3314 7080 X X X Underretning indenfor 3 hverdage
UR 13-1 Afsnit 3 Rangeruheld med betydelige materielle skader Brand i tog, herunder i trækkraftenheden Uheld med farligt gods, der lækker eller lugter Situationer, hvor sikkerheden har været udsat for alvorlig fare (f.eks. signalforbikørsler, hvorved togvej for andet tog påvirkes) Selvmord og selvmordsforsøg Overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med signalforbikørsel, klargøring/rangering, og andre forhold hvor sikkerheden har været i fare Situationer, hvor der i øvrigt er sket skade på personer, materiel eller infrastruktur, eller hvor sikkerheden har været udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare X X X X X X X For sikkerhedsmæssige hændelser, hvor underretning af Jernbanetilsynet skal ske indenfor 3 hverdage, gives underretningen på e-mail uheld@jernbanetilsynet.dk eller på telefax 3338 1422. Straksunderretning gives så hurtigt som muligt, men indenfor ½ time efter hændelsen. Underretning gives, selv om ikke alle oplysninger er til stede. Ved alvorlige ulykker skal der evt. gives en foreløbig melding efter ca. 10 minutter. Opkaldet viderestilles til Jernbanetilsynets vagt. Der kan være tilsluttet telefonsvarer, hvortil der skal gives oplysning om uheldet samt hvilket telefonnummer vagten skal ringe tilbage på. Såfremt der ikke opnås kontakt med vagten inden for 10 minutter, benytter toglederen i DcDk telefonnumre, som er oplyst af Jernbanetilsynet. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger: - Hvad: Hændelsens karakter 01.07.2003
14-1 UR Afsnit 3 - Hvornår: Tidspunkt - Hvor: Sted (station strækning, overkørsel, km.) - Omfanget af skade (personer, anlæg, materiel, miljø) - Hvem: Hvilke virksomheder (jernbane- hhv. infrastruktur) er involveret - Hvem der i Banestyrelsen er ansvarlig for den videre kontakt til Jernbanetilsynet. Ved straksunderretning skal der gives oplysning om, hvem der er Banestyrelsens repræsentant på uheldsstedet. 3.3. Jernbanevirksomheder Når der på en jernbanevirksomheds spor indtræffer uheld, som har betydning for driften på Banestyrelsens spor, skal jernbanevirksomheden underrette stationsbestyreren. 3.4. Forhold til offentlighed, politi m.v. Forespørgsler fra politi om anlægs virkemåde under og efter et uheld skal straks henvises til trafikvagten, der sikrer kontakt til Jernbanetilsynet og relevante enheder i Banestyrelsen og eventuelt sørger for, at politiet sættes i forbindelse med en teknisk sagkyndig. For det rullende materiels vedkommende skal trafikvagten sikre kontakt til Jernbanetilsynet og den jernbanevirksomhed, der har ansvaret for materiellets kørsel. Henvendelser fra presse, radio og TV med ønske om oplysninger eller udtalelser henvises ligeledes til trafikvagten. Om årsagen eller mulig placering af ansvar i forhold til igangværende undersøgelser må oplysninger kun videregives til pressen efter aftale med Jernbanetilsynet og de implicerede jernbanevirksomheder. 3.5. Identificering af og oplysning om dræbte og tilskadekomne Alle undersøgelser vedrørende identificering af dræbte og tilskadekomne personer foretages af politiet. Enhver henvendelse vedrørende oplysninger om omkomne eller tilskadekomne personer henvises til nærmeste politi.
UR 15-1 Afsnit 4 Undersøgelser 4.1. Jernbanetilsynet Jernbanetilsynet undersøger sikkerhedsmæssige hændelser på baggrund af underretning fra Banestyrelsens togleder, jf. punkt 3.2. Når undersøgelser foretages af Jernbanetilsynet, skal Banestyrelsen og jernbanevirksomheder bidrage efter Jernbanetilsynets anvisninger. Jernbanetilsynets undersøgelsesleder kan afhøre eller lade afhøre enhver person, som må formodes at kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen. Sådan afhøring sker efter reglerne i Retsplejeloven om beskyttelse i forbindelse med afhøring af sigtede og vidner. Jernbanetilsynet kan basere sine undersøgelser helt eller delvist på undersøgelser foretaget af Banestyrelsen og implicerede jernbanevirksomheder. Når Jernbanetilsynet har udpeget en undersøgelsesleder, skal Banestyrelsen og jernbanevirksomheder bistå undersøgelseslederen efter dennes anmodning samt stille alt relevant materiale til rådighed. Banestyrelsen og jernbanevirksomheder kan selv iværksætte undersøgelse af sikkerhedsmæssige hændelser. 4.2. Banestyrelsen 4.2.1. Organisation Generelt Banestyrelsens undersøgelsesleder foretager alle nødvendige undersøgelser og tjenstlige afhøringer for egne forhold, evt. koordineret med Jernbanetilsynet og jernbanevirksomheder, jf. punkt 4.1, og udarbejder rapport. Undersøgelser skal efter omstændighederne ske i samarbejde med Banestyrelsens tekniske driftsansvarlige. For afhøring gælder reglerne for tjenstlige afhøringer. Trafikproduktionschefen indenfor sit geografiske område er undersøgelsesleder. Udenfor normal arbejdstid stedfortrædes trafikproduktionschefen af en trafikvagt. 01.07.2003
16-1 UR Afsnit 4 4.3. Ledig Trafikproduktionschefen/trafikvagten tager kontakt til jernbanevirksomhedens repræsentant på uheldsstedet. Trafikvagten Trafikvagten koordinerer - i samarbejde med repræsentanten fra jernbanevirksomheden - Banestyrelsens og jernbanevirksomhedens indsats på uheldsstedet til støtte for politi, redningsberedskaber, Jernbanetilsynet og evt. andre eksterne myndigheder. Han skal endvidere give toglederen orientering om situationen så vidt muligt omfattende - hændelsesforløb, herunder implicerede tog m.v. - dræbte og/eller tilskadekomne - skader på anlæg og materiel, herunder særligt tilstand af vogne med RID-gods - skøn for genopretningstidspunkt. Denne første melding til toglederen gives senest 30 minutter efter fremmødet, og der meldes, når situationen ændres væsentligt. Ved alle uheld, der antages at være forårsaget af tilstanden af spor, banelegeme, sikrings- og teleanlæg, eller som har medført skade på nævnte anlæg, skal trafikvagten sikre underretning af relevante tekniske enheder. 4.4. Omfang af undersøgelser 4.4.1. Generelt Enhver undersøgelse af et uheld eller ulykkestilfælde skal være så detaljeret, at de nærmere omstændigheder nøje belyses. Mangler ved anlæg, materiel, instruktioner m.v. skal klarlægges, og det skal fremgå, om sikkerhedsbestemmelserne er overtrådt. Er årsagen til uheldet ikke umiddelbart givet, skal undersøgelseslederen sammen med øverste tilstedeværende repræsentanter for andre tjenesteområder og jernbanevirksomheder undersøge alle enkeltheder i forbindelse med uheldet. Impliceret jernbanemateriel, infrastrukturdele, genstande m.v. må ikke fjernes eller ændres, og sikringsanlæg må ikke betjenes, uden tilladelse fra undersøgelseslederen. Dette gælder dog ikke indgreb,
UR 17-1 Afsnit 4 der er nødvendige i forbindelse med redningsindsatsen overfor personer og for at hindre yderligere skader. 4.4.2. Sporanlæg Ved afsporing skal undersøgelseslederen sammen med baneteknisk personale og, hvis afsporingen er sket i et centralsikret sporskifte, også sikringsteknisk personale, undersøge afsporingsstedet. Spor og sporskifter må ikke røres, før undersøgelseslederen har givet tilladelse til det, medmindre årsagen til uheldet er givet. 4.4.3. Sikringsanlæg 4.4.4. Materiel For sikringsanlæg er det vigtigt snarest efter uheldet at få fastslået anlæggets tilstand. Der skal derfor foretages følgende med angivelse af observationstidspunktet: - på eletromekaniske anlæg: Alle håndtags- og tableaustillinger registreres - på relæanlæg og relægruppeanlæg: Alle tilstande, der afviger fra normalstilling, f.eks. togvejsfastlægning, magasinering, annullering, frigivning til stedbetjening, sporbesættelse, manglende kontrol på sporskifte m.v., registreres - på anlæg med logningsudstyr: Stop logning og noter nøjagtigt tidspunktet herfor - for datamatbaserede fjernstyringsanlæg (DCTC): Udskriv skærmkopi. På fjernstyrede stationer etableres straks manuel centraldrift eller understationsdrift. Da det sikringstekniske personale skal notere relæstillinger m.v., bør eventuelle nødvendige betjeningshandlinger så vidt muligt aftales med dette. Generelt Alt materiel, der afspores eller ekser eller på anden måde er impliceret i sammenstød, herunder "hård rangering", må ikke sættes i drift, før jernbanevirksomhedens materielsagkyndige har efterset og godkendt materiellet til drift. 01.07.2003
18-1 UR Afsnit 4 Befordring af materiel, der har været impliceret i uheld En af jernbanevirksomheden udpeget materielsagkyndig skal efterse og godkende lokomotiver, togsæt og vogne, der har været udsat for sammenstød, rangeruheld, afsporing, eksning m.v. med henblik på at vurdere: - om materiellet kan genindsættes i drift, eventuelt med visse begrænsninger - på hvilke vilkår beskadiget materiel må transporteres til værksted. For at opretholde normal trafik kan trafikvagten i samråd med jernbanevirksomheden, hjælpevognsmesteren og efter aftale med Jernbanetilsynet beslutte, at materiel med forsigtighed kan rangeres til et nærliggende spor, hvor det kan efterses nøjere af en materielsagkyndig, alternativt at beskadiget materiel sættes af sporet.
UR 19-1 Afsnit 5 Meldinger og indberetninger 5.1. Generelt om meldinger og skriftlige indberetninger Den, der undersøger et uheld, skal udfærdige rapport om uheldet og de foretagne undersøgelser. Indberetning om afsporing, beskadigelser af materiel og lignende skal vedlægges en skitse over materiellets stilling indbyrdes og i forhold til spor og sporskifter og i muligt omfang suppleres med fotografisk dokumentation. Indberetningen skal indeholde flest mulige oplysninger om uheldet, årsagen og resultatet af undersøgelsen. Trafikvagten indsender rapport til trafiksikkerhed og pågældende trafikproduktionschef i det område, hvor uheldet er sket. Sammen med indberetningen skal trafikvagten sikre, at kasettebåndkopi af eventuelle telefon- og radiosamtaler optaget på bånd og udskrift af registreringer fra sikringsanlæg vedlægges, når disse har betydning i sagen. Jernbanevirksomheden skal sikre, at der foretages udskrift af havarilogregistreringer. 5.2. Melding om sikkerhedsmæssig hændelse Sikkerhedsmæssige hændelser anmeldes i Banestyrelsen via MOSH-systemet. Det skal fremgå, hvornår involveret personale - med krav herom - senest har gennemgået EUSR (eventuelt afsluttende eksamen). Når der er tale om - en forsætlig hændelse - spirituspåvirkethed/indtagelse af stoffer - bevidst undladelse af anmeldelse - uheld med dødsfald eller alvorlig tilskadekomst - uheld der indebærer overtrædelse af straffeloven - uheld, hvor tredjepart kan forventes at rejse erstatningskrav, indberettes endvidere separat om hændelsen. 01.07.2003
20-1 UR Afsnit 5 5.3. Ledig 5.4. Indberetning om erstatningsspørgsmål 5.5.-5.6. Ledig I forbindelse med jernbanesikkerhedsmæssige uheld og hændelser, der kan afføde sager om erstatningsspørgsmål skal den berørte instans i Banestyrelsen sende foreliggende bilag (politirapport, erstatningskrav m.v.) til Banestyrelsen, Personale, Pakhusvej 10, 2100 København Ø. 5.7. Indberetninger om uregelmæssigheder med RID-gods Alle uregelmæssigheder eller tilløb til uregelmæssigheder med gods, der er omfattet af bestemmelserne i RID A, samt alle andre uregelmæssigheder eller uheld, hvor sådant gods har været til stede, eller på anden måde kunne være blevet involveret, skal straks indberettes til trafiksikkerhed.
UR 21-1 Afsnit 6 Afhjælpning 6.1. Organisation 6.2. Materiel 6.3.-6.4. Ledig Politiets skadestedsleder er den højeste myndighed på skadestedet. Koordinering af rednings- og rydningsarbejdet sker mellem politiets og redningsberedskabets indsatsledere og i samråd med trafikvagten, repræsentanten fra jernbanevirksomheden og Jernbanetilsynets undersøgelsesleder. Banestyrelsens tekniske driftsansvarlige skal ved alvorlige uheld varetage det nødvendige med hensyn til banens sikring, begrænsning af ødelæggelsens omfang og genoprettelse af farbarheden, samt varetage det nødvendige med hensyn til at bringe jernbanenettet i brugbar stand. Banestyrelsen har indgået aftale med DSB om rydning. Materiellet tilkaldes via toglederen i DcDk. 6.5. Indsatskort for kemikalieuheld Der kan på Beredskabsstyrelsens hjemmeside søges oplysninger om en række kemiske stoffer på www.kemikalieberedskab.dk under "Indsatskort for kemikalieuheld". Indsatskortene indeholder følgende oplysninger for de enkelte stoffer: - stofnavn - farenummer - UN-nummer og herefter afsnit om - farlige egenskaber - personlig beskyttelse - indsats - symptomer. 01.07.2003
22-1 UR Afsnit 6
UR 23-1 Bilag 1-3 Bilag 1-3 Ledige 01.07.2003
24-1 UR Bilag 1-3
UR 25-1 Bilag 4 Bilag 4 01.07.2003 Brand- og redningsarbejde i forbindelse med elektriske tog og el-varme 1.1. Brand- og redningsarbejde i forbindelse med elektriske tog 1.1.1. Almindelige bestemmelser S-tog strømforsynes med 1.500 Volt jævnspænding. Fjerntog strømforsynes med 25.000 Volt vekselspænding. Togenes driftsstrøm føres fra køreledningsnettet til togene via strømaftagere på taget af vogne og lokomotiver. Strømaftagerne kan betjenes (sænkes) fra førerpladsen eller manuelt. Ved brand eller ulykkestilfælde i el-tog eller i umiddelbar nærhed af køreledningsnettet gives besked til DcDk (evt. via alarmcentralen) om afbrydelse af kørestrømmen. Hvis det bliver nødvendigt at indstille togtrafikken på et eller flere spor, træffer redningsberedskabets indsatsleder aftale herom med DcDk. DcDk er for alarmcentral 112 Københavns område eneste kontakt for såvel fjernbanen som for S-banen, hvad angår anmodninger fra redningsberedskabets indsatsleder om spærring af spor samt afbrydelse af kørestrøm. For øvrige strækninger kan redningsberedskabets indsatsleder træffe aftale om spærring af spor og afbrydelse af kørestrømmen med stationsbestyreren. Færdsel på et togs tag samt indtrængen i brændende el-tog må først ske, når køreledningsnettet er jordet på begge sider af skadestedet. Redningsberedskabet har en særlig instruks i forbindelse med redningsarbejde og slukning af brand i eller ved el-tog. 1.1.2. Jording af køreledningsnet Etablering af jording må foretages af redningsberedskabets mandskab, når følgende regler overholdes: - jordingen udføres af særligt uddannet mandskab efter særlig instruks ved redningsberedskabet og med jordingsmateriel godkendt af Banestyrelsen
26-1 UR Bilag 4 - jordingen etableres først, når køreledningsnettet af Banestyrelsens togleder er erklæret spændingsløst og redningsberedskabets mandskab, ved brug af måleudstyr, godkendt af Banestyrelsen, har konstateret, at køreledningsnettet er spændingsløst - ved jordingens etablering skal det bestandigt kontrolleres, ved brug af måle-udstyr, godkendt af Banestyrelsen, at køreledningsnettet er spændingsløst. 1.1.3. Slukning af brand i eller ved el-tog Der må ikke bruges håndildslukkere med vand til slukning af brand i eller ved el-tog. Slukningsmidler må ikke rettes mod spændingsførende dele. 1.2. Redningsarbejde 1.3.-1.4. Ledig Hvis en person er fastklemt under el-tog, skal redningsberedskabets indsatsleder forlange toget afbremset (evt. ved opkiling) samt forlange samtlige strømaftagere sænket. Når strømaftagerne sænkes, er det ikke nødvendigt at forlange afbrydelse af spændingen på køreledningsnettet. 1.5. Afbrydelse af strøm til el-varme i personvogne Personvogne på fjernbaner kan opvarmes elektrisk med 1.500 Volt spænding fra el-lokomotiv, diesellokomotiv eller fra et stationært elforvarmeanlæg. El-varmekablerne løber under og mellem vognene. Når vognene er tilkoblet et lokomotiv, afbrydes el-varmen ved, at - el-varmenøglen udleveres eller el-togets strømaftagere sænkes - el-varmenøglen udleveres eller diesellokomotivets motorer standses. Når vognene står uden lokomotiv, kan de være tilsluttet det stationære el-forvarmeanlæg. Personale på stedet kan afbryde anlægget. S-tog opvarmes elektrisk med en 1.500 Volt spænding. El-varmen afbrydes ved kontaktorer i førerrum eller ved at sænke strømaftagerne.
UR 27-1 Bilag 5 Bilag 5 Ledig 01.07.2003
28-1 UR Bilag 5
UR 29-1 Bilag 6 Bilag 6 Havarilog i rullende materiel 1. Beskrivelse af havarilogsystemet 2.- 4. Ledig Havarilog er installeret i alle køretøjer med ATC, samt nye S-tog litra SA+SB+SC+SD. Havariloggens registreringer kan understøtte opklaringen af hændelsesforløb ved uheld og faresituationer. Udlæsning og udtagning sker ved jernbanevirksomhedens foranstaltninger. Dette sker efter aftale med Jernbanetilsynet, når Jernbanetilsynet foretager undersøgelser. 5. Fejl i havariloggen Fjerntog Tog med fejl i havariloggen (fast rød lampe i ATC-førerrumssignalet er tændt) må ikke afsendes fra udgangsstationen. Som udgangsstation betragtes den station, hvorfra toget ifølge tjenestekøreplanen starter med eget tognummer. S-tog Tog med fejl i havarilog (fast rød lampe i HKT-førerrumssignalet er tændt) må maksimalt køre i 3 timer, efter at fejlen er opdaget. 01.07.2003
30-1 UR Bilag 6