Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Psykiatrisk Plejecenter Møllehuset, Møllegade 1, 8800 Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Møllehuset er et forholdsvis nystartet Psykiatrisk Plejecenter, der tilbyder permanent ophold i et kombineret 83 og 85 tilbud i Viborg Kommune. Boligerne er med egen lejekontrakt efter lov om Almene Boliger 105, stk. 2. Sundhed og Omsorg, består af plejecentre og hjemmeplejedistrikter, et køkkenområde, en aktivitets - og træningsdel, en forebyggende enhed, og en administrativ del, med sekretariat, innovationscenter, flere udviklings- og implementeringskonsulenter og 2 uddannelseskonsulenter, Eva Pedersen og Anne Stubberup Højberg. Møllehuset er organiseret i afdelingen Sundhed og Omsorg, der er en underafdeling til Job og Velfærd i Viborg Kommune. Leder af Møllehuset (og psykiatrisk plejecenter Bytoften i Rødkærsbro) er Lise Berthelsen. Chefen for Sundhed og Omsorg, er Lis Kaastrup Jensen Souschef for Sundhed og Omsorg, er Anne M. Hegelund Strategisk ledelsesniveau: Leder af sygeplejen Anne-Marie Agerskov Leder af plejecentrene Vibeke Boje Leder af hjemmeplejen Lisette Dyhrberg Leder af det kommunale sundhedsvæsen er Mette Rohde Leder af aktivitets - og træningsdelen er Lone Tholstrup Leder af køkkenområdet er Ellen Lyngsø Opgaver for de forskellige niveauer i organiseringen: - Team varetager fordelingen af den daglige opgaveløsning omkring borgeren og sikrer intern koordinering - Centerleder varetager personaleledelse og koordinere driftsmæssige forhold omkring centeret - Distriktsleder/afdelingsleder varetager personaleledelse og koordinere driftsmæssige forhold omkring distriktet / afdelingen - Strategisk ledelsesniveau varetager overordnede driftsmæssige forhold for det respektive område samt koordinerer og udvikler strategiske retningslinjer - Sundhed og omsorgschef udvikler strategiske retningslinjer og varetager kontakten til direktionen Yderligere information om Viborg kommunes ældreområde findes på hjemmesiden www.viborg.dk Samarbejdsrelationer Møllehuset samarbejder med privat praktiserende læger, Søndersøparken, de forskellige Psykiatriske Teams, andre Psykiatriske Botilbud, hjemmesygeplejen, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt andre relevante samarbejdspartnere. Desuden er der fokus på ernæring og dermed et tæt samarbejde med køkken og ernæringskonsulent.
Patient/borger kategorier Der er plads til 16 beboere i Møllehuset Målgruppen for visitering til Møllehuset: Målgruppen er afgrænset til personer med mangeårige almenpsykiatriske problemstillinger og som samtidig har et stort behov for praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Personernes almenpsykiatriske problemstillinger er så gennemgribende, at personernes behov for praktisk hjælp og/eller personlig pleje ikke kan imødekommes i somatiske plejecentre. Personerne er i alderen ca. 60 år og opefter. Personerne har knappe ressourcer til udvikling og har primært behov for støtte til at vedligeholde nuværende funktionsniveau. Personerne har en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse der bevirker, at de har behov for praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Personerne profiterer ikke længere af den socialpædagogiske indsats i de socialpsykiatriske tilbud. Personerne har på baggrund af deres måde at tænke og handle på, en nedsat mestringsevne i forhold til at kunne løse problemer på såvel praktiske, personlige og sociale områder. Målgruppen kendetegner sig ved at have behov for personalekontakt i umiddelbar nærhed døgnet rundt, samt ved at have behov for et struktureret og afgrænset miljø. Centrale kliniske problemstillinger Etablering af kontakt. De fleste beboere har vanskeligheder på dette område. Kodeord for etablering af kontakt er ofte tid og tålmodighed. Kommunikative redskaber. Det at læse og forstå meningen bag beboernes budskaber. Selv gøre sig tydelig og letforståelig. Som personale må vi tage ansvaret for kommunikationen. Relationsarbejde. Evnen til at bruge mange sider af sig selv med det formål at der etableres et tillidsforhold til beboeren, hvor han tør bruge de evner, han har og måske udvikle nye. Evne til at rumme beboeren og reflektere over beboerens og egne beskyttelsesmekanismer. Borgersamarbejde/pårørendesamarbejde: Der er en særlig opmærksomhed på samarbejdet med pårørende, da mange af borgere, på baggrund af deres sygdom, har meget lidt pårørende kontakt. Dermed er der mange opgaver relateret til almindeligt hverdagsliv som varetages af personale. Det sindslidende menneske. Vi ser mere på aktuelle vanskeligheder end på diagnoser. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at se på sammenhænge mellem disse. Vi forsøger altid at have fokus på beboerens ressourcer. Omsorg/pædagogik. De to begreber hænger tæt sammen i dagligdagen. Beboerne har hver især forskellige og skiftende behov. Derfor er det nødvendig hele tiden at gøre sig tanker om, hvornår den ene eller anden tilgang bør være den overvejende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold På Møllehuset er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og plejere. Møllehuset er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever. Der leveres mad fra kommunens storkøkken. Der er tilknyttet en vicevært gennem boligselskabet, og der er rengøring af fælles rummene fra private leverandører.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Møllehusets hovedopgave er med udgangspunkt i Viborg Kommune princip om mindste indgreb: At yde pleje At yde praktisk hjælp At give støtte Evt. at ledsage Dette i forhold til personer der har behov for et døgndækket psykiatrisk plejetilbud, hvor der tages udgangspunkt i beboernes hverdagsliv og hvor de almindelige daglige aktiviteter og gøremål tager afsæt i den enkelte beboers behov for støtte, omsorg og pleje. Da beboerne i Møllehuset lider af svære psykiatriske sygdomme, som f.eks. skizofreni og affektive lidelser, vil der være fokus på den relationelle, kommunikative og pædagogiske tilgang, for at kunne yde den nødvendige støtte til den enkelte beboer. Respekten for den enkelte beboer og deres selvbestemmelsesret medfører etiske og juridiske problemstillinger i hverdagen. Det at kunne kommunikere assertivt og kunne aflæse beboernes nonverbale signaler, er et vigtigt led i at forebygge eventuelle verbale og fysiske konflikter. Målsætningen for Møllehuset er: At den enkelte persons muligheder for at leve så nær det normale som mulig imødekommes. At beboerne inddrages i hverdagens gøremål med udgangspunkt i den enkeltes fysiske og psykiske formåen. At der ydes en helhedsorienteret indsats, hvor beboeren er i centrum for den individuelle tilpassede indsats At der skabes et trygt og struktureret miljø i de afgrænsede fysiske rammer. Sygeplejefaglige opgaver Som personale i Møllehuset er det væsentligt at have en åben, lyttende og accepterende holdning til beboerne. Dette kræver en accept af beboerne valg af måde at mestre sit liv på. Som studerende er ovenstående af alt afgørende betydning i arbejdet med læringsmålene for modulet: at tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til en eller flere beboere under hensyntagen til udvalgte aspekter som identitetsopfattelse, krise, angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. Udgangspunktet for omsorgen er det hele menneske og dermed også en opmærksomhed på evt. somatiske symptomer der kompliceres af de psykiatriske problemstillinger. Kan varetage medicinadministration og redegøre for enkelte beboers medicinske behandling: virkning, bivirkning, interaktioner, samt evt. risiko for polyfarmaci. At reflektere og identificerer etiske og juridiske dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Herunder kunne anvende socialpædagogiske metoder til at undgå magtanvendelse. Hos f.eks. psykotiske beboere er det vigtigt med en forståelse for principperne om nærhed og afstand. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med beboere og andre i det sociale netværk og samarbejdspartnere. Tidsperspektivet er vigtigt at få klarlagt, så beboerne ikke oplever svigt når den studerende afslutter sin kliniske periode. Anvendelse af kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for beboere, pårørende og andre. Herunder kende sine egne personlig og sociale kompetencer og vide hvilke signaler man sender. Den studerende bliver udfordret på de personlige kompetencer i mødet med beboerne. Den studerende vil, hos nogle beboer, se personalet stå i
spændingsfeltet mellem at være professionel og professionel pårørende. Observation og identifikation af fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktionen på psykiske problemer, sygdom og lidelse. Den studerende vil møde beboer der er psykotiske med paranoide tanker og kaos i livet, eller nogle med depressiv/manisk adfærd. Der er også beboer med misbrugsskader og demens problematikker. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Møllehuset startede som Psykiatrisk Plejecenter i oktober 2010, under Viborg Kommune, Sundhed og Omsorg. Der er en igangværende proces med etablering af en fælleskultur og samkøring af personale fra forskellige bosteder i socialpsykiatrien. Derudover arbejdes der bl.a. med: Kontinuerlig kvalitetsudvikling i organisationen, herunder opfølgning på utilsigtede hændelser og embeds- og kommunale tilsyn. Sundhedsaftalen, herunder forebyggelse, sundhedsfremme, mestringsevne Vider udvikling af elektronisk omsorgssystem til dokumentation og udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner herunder bl.a. ernæringsscreening, brug af Kvalicare til kvalitetssikring og kompetenceudvikling Fokus på arbejde i teamdannelse Viborg Kommunes værdiggrundlag: Mangfoldighed Ordentlighed Dygtighed Mod Viborg Kommune arbejder ud fra disse værdier, i de enkelte driftsområder, hvor værdibaseret ledelse er et væsentligt element. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På Møllehuset arbejdes der bl.a. med flg. metoder: Sygeplejeprocessen Kollegial vejledning supervision refleksion Teamdannelse med tillempet kontaktpersonsfunktion Situationsbestemt undervisning af personalet Livshistoriefortællinger Hverdagslivsbeskrivelser Liv i fokus CAN-skemaer Kognitiv terapi jeg-støttende sygepleje Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Ad hoc tværfagligt samarbejde mellem de psykiatriske teams i Søndersøparken Alle medarbejdere har en socialpsykiatrisk baggrund, og er vant til at arbejde analytisk og reflekterende i deres arbejde. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning er tilrettelagt således, at den studerende på modul 8 vil være tilknyttet en studieunit sammen med op til 6 andre studerende, som under ledelse af en fast klinisk vejleder vil mødes til fælles refleksion og undervisning i gruppen. Hensigten med at tilrettelægge dele af den kliniske
undervisning således er: At give de studerende mulighed for indirekte at studere andre botilbud/behandlingstilbud, end lige der hvor man er tilknyttet. At tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor de studerende gensidigt kan inspirere og lære af hinandens erfaringer i den kliniske praksis. Den kliniske vejleder er ansvarlig for i samarbejde med den studerende at tilrettelægge forløbet. Den studerende forventes tilstedeværelsestid min.30 timer pr. uge i gennemsnit. Der planlægges følgeskab med ad hoc vejleder, hvis ikke det er klinisk vejleder. Det forventes at den studerende også har tilstedeværelsestid aften og weekender. Den studerende tilknyttes 1-2 udvalgte beboere med det formål, at den studerende kan planlægge og udføre udvalgte selvstændige sygeplejeopgaver. Til understøttelse af den studerendes læring lægges der vægt på, at den studerende er en del af det professionelle arbejdsfællesskab. Læringen vil være mesterlære med refleksion og selvstudium. Der vil være, før og efter vejledning refleksion og faglig sparring i forhold til autentiske sygeplejesituationer. Der vil være undervisning og fordybelse i studieunit. Den studerende skal anvende studiebog og vil få henvisninger til forsknings- og udviklingsbaseret viden. Den studerende udarbejder i samarbejde med klinisk vejleder en individuel klinisk studieplan ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet. Læringsmiljø /Studiemiljø Møllehuset tilbyder en studieplads i en tværfagligt sammensat personalegruppe. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning af fast personale omkring dagens forskellige oplevelser. Den kliniske vejleder medvirker på baggrund af sit kendskab til personalegruppen som helhed til, at den studerende tillige får mulighed for at koble sig på relevante medarbejdere med anden uddannelse, afhængig af hvilken viden og erfaring der efterspørges. Der stilles IT til rådighed. Vejlednings- og evalueringstilbud Der er naturligvis brug for vejledning i dagligdagen i forhold til de opgaver og oplevelser, den studerende får i kontakten med beboerne på Møllehuset. Den kliniske vejleder vil i samarbejde med det faste personale være behjælpelig med at bevidstgøre den studerendes kundskaber, færdigheder og kompetencer i de forskellige læringssituationer, der måtte komme og ind imellem udfordrer den studerendes læringsstil, så målene for uddannelsen opfyldes og er i fokus. Der planlægges evalueringssamtaler med klinisk vejleder, hvor der tages udgangspunkt i læringsudbyttet for modul 8. Den studerende er ansvarlig for, at der dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan. Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur - Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuel fremadskridende lærings- og udviklingsproces.
Læringsrummene defineres således: Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Her vil vejledningen typisk være før - evt. under og efter vejledning. Gennem refleksion vil den studerende hjælpes til selvevaluering. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Dette vil der være rig lejlighed til i Møllehuset, da beboerne ofte kun magter samvær/relation i kortere tid ad gangen. Eventuelle studiebesøg er også en del af studierummet. e Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med de tilbud der er i Viborg Kommune. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Det anbefales, at starte med at læse litteratur vedr. socialpsykiatri, hvilket giver en fornemmelse af konteksten i studieunit. Endvidere anbefales: Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed. Pensumliste for Møllehuset: Adolph, Erik (2000): Kvalitet i socialpsykiatrien, Videnscenter for Socialpsykiatri. Anbefales som forberedelse til perioden som studerende i det socialpsykiatriske felt: Kap. 2: Begreber i socialpsykiatrien (4 sider) Kap. 3: Værdier og principper (7 sider) Kap. 4: De grundlæggende rettigheder (7 sider) Kap. 5: Målgrupper (14 sider) Kap. 11: Mødet mellem bruger og medarbejder(10 sider) Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet, Hans Reitzels Forlag En grundbog ift. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonordning og kontaktpersonens holdning og opgave s. 34 41 (8 sider) Kap. 7 Om psykoterapi, kontaktpersonsfunktion og terapeutisk miljø. s. 105 119 (15
sider) Kap. 8 Relationsbehandling - nogle konkrete tanker og umulige råd s. 120-152 (33 sider) Gustafsson, Jonas og Ramian, Knus (red.) (2003): Livshistorien en vej til det Menneskelige, Systime. Kap. 1: Liv i fokus - et perspektiv s. 39-56 (18 sider) Kap. 2: Personlig integritet og vilkårene for dens udvikling s. 59-87 (29 sider) Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed, Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje s. 30-134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du arbejder med egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Topor, Alain (2003): Recovery - at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser, Hans Reitzels Forlag 2003 Introduktion til diverse begreber ift. kognitiv miljøterapi side 19-55 (36 sider). Ønskes anden/supplerende litteratur aftales dette med vejlederen. Af supplerende litteratur, som erfaringsmæssig har været til gavn for mange studerende, kan nævnes: Tværfaglig geriatri, af Margrethe Bondevig m.fl. Munksgaard, 2008 Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold. Gyldendal Relation og relationsarbejde s. 12 15 (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s. 26 55 (30 sider) Sygeplejersken som arbejdsredskab mm s. 98 138 (21 sider) Gustafsson, Jonas og Ramian, Knud (red.) (2003): Livshistorien en vej til det menneskelige, Systime Den øvrige del af bogen Teori om livshistorier. Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt, Hans Reitzels Forlag Som udgangspunkt anbefales enkelte dele af bogen - men vær opmærksom på, at den kan være anvendelig som supplerende litteratur ift. bestemte temaer, som du får behov for at læse mere om. (Eksempelvis angst, spiseforstyrrelser, aggression og meget andet) Udvælg emner efter de oplevelser du får i praksis. Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer, Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk af Judy Gammelgaard s. 136 148 (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s. 152 168 (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s 82 100 (21 sider) Psykiatrifondens udgivelser der findes mange forskellige små bøger opdelt efter emner. Se: https://psykiatrifonden.dk Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udføre refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også kan fremgå Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi til brug i refleksion og forberedelse af intern klinisk prøve. Evt. undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere eller studiekammerater i
studieunit. Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 3. april 2012 Skolens godkendelse: Margit Bjørnholt