Dansk Selskab for. Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi. April 2016. Mie Frydenlund Feilberg, Fysioterapeut med videreuddannelse i



Relaterede dokumenter
Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten?

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Inspirationskort. Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER

Diagnoser, symptomer mv.

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

KRISEPSYKOLOGI OG KOMPLEKS PTSD

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

Kræftrehabilitering.

Er du kommet til skade på jobbet?

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Skovgården

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Angst og særlig sensitive mennesker

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

FYS. efter operation i lænderyggen

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Den gode dialog. En guide til personalet

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Omsorg for personer med demens

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

VISION for vores børn med særlige behov. At klæde vores unge på til at mestre livsstrategier i et voksenliv med livskvalitet og selvværd

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

1. december 2011 v. Britt Riber

1 of 6. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

SUNDHEDSCOACHING SKABER

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Klinik for ergoterapi og fysioterapi

Har du behov for smertebehandling?

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Forældre Loungen Maj 2015

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Læringsmål og indikatorer

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Stresspolitik. 11. marts 2013

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Psykolog John Eltong

Begrebskort: Rollen som kommunikator

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Transkript:

At arbejde med mennesker traumatiseret af menneskeskabt lidelse Dansk Selskab for Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi April 2016 Mie Frydenlund Feilberg, Fysioterapeut med videreuddannelse i Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi www.regionmidtjylland.dk

At blive gjort noget ved - eller at blive gjort noget sammen med? En tillidsfuld kontakt er en nødvendig forudsætning for, patienten kan åbne sig, lade sig undersøge og observere. Dette må man søge at opnå gennem en empatisk indfølende og indlevende kontakt, hvor man i fællesskab med patienten prøver at finde ud af, hvad det drejer sig om Aksel Bertelsen I Psykiatri Ergo/Fys. Munksgaard 2016 2 www.regionmidtjylland.dk

Krænkelse To practice disrespect means to humilate another person. Such a humiliation may take the form of neglect or abuse, in all the various ways these may occur. Thus, it is not of primary importance whether a humiliating act aims at violating the person s physical, psychic, sexual, intellectual, social, ethnic, cultural, moral or legal integrity. Such distinctions are secondary to the fact that, whenever humilation occurs, it involves and affects the whole person in her or his being-in-the-world 3 www.regionmidtjylland.dk Kirkengen, 2001

Mortens dårlige hæl Fokus på gener i ve. ankel, knæ og hofter Anspændthed Brug af OE => smerte Kæbespændinger Kropslig uro Overvældes af angst Fornemmer ikke hvad der sker i ham og mister fornemmelsen af sig selv 4 www.regionmidtjylland.dk

Reaktioner ifm. undersøgelsen Puster sig op eller gemmer sig Stort behov for kontrol (holder igen mod tyngden, blikkontrol, bremset respiration) Profiterer generelt af at beskæftige sig med konkrete ting og være i bevægelse - stilstand giver plads til at mærke og blive overvældet Kropsligt forsvar mod at blive overvældet af kaos og angst Reagerer med vold på angst og vrede 5 www.regionmidtjylland.dk

At blive for afslappet er at miste sit beredskab, sit forsvar uro ro anspændthed kontrol kendt = tryghed afslappet afmagt ukendt=utrygt 6 www.regionmidtjylland.dk

Støttende behandling Udgangspunkt i konkrete og afgrænsede tiltag, der kan samle og styrke pt. og give ro Aktive øvelser Høj grad af egenkontrol Fokus på fødder og ben, funktion Mestring af kropslige symptomer Afgrænsning Respekt for ham som et subjekt anerkende, forstå Forudsigelighed Justere behandlingen pba. patientens reaktioner 7 www.regionmidtjylland.dk

Udvikling Laver øvelserne hjemme - egenomsorg Kan bedre berolige sig selv Oplever sig mere stabil kropsligt og generelt Begyndende fornemmelse af selvværd Oplever øget tryghed ved sig selv, begynder at give udtryk for egne grænser Kroppen bliver mere sammenhængende Mindre overvældet af flash backs Bedre til at sætte ord på, stå på sin ret Selvrespekt => oplever at blive mødt med respekt fra andre Spænder mindre, kroppen fungerer, opleves positivt Mindre angst Nedsat undgåelse Øget fleksibilitet Kan samle sig ved egen kraft Glæde og tilfredshed med egen proces Sveder mindre Kan bedre tåle ro 8 www.regionmidtjylland.dk

Støttende og/eller omstillende behandling hvornår og hvordan? 9 www.regionmidtjylland.dk

I den enkelte behandling og i hele forløbet: Støtte bearbejde støtte bearbejde støtte bearbejde støtte bearbejde støtte bearbejde 10 www.regionmidtjylland.dk

Evidens for skræddersyet træning til kroniske sygdomme skrevet af Faglig redaktør Vibeke Pilmark - 21.01.2016 Et nyt review underbygger evidensen for skræddersyet træning til en lang række kroniske sygdomme. Det er ikke blot livsstilsfaktorer og livskvalitet men også symptomer, recidiv og mortalitet, der kan påvirkes positivt af træningen. 11 www.regionmidtjylland.dk

Vigtigt eller bagatelagtigt? Efterspørge patienternes egne erfaringer som del af den kliniske undersøgelse Kropslige vaner, kropskontakt, kropsligt udtryk Samhandling ><registrering og kortlægning Hvilke perspektiver benyttes i fortolkning af fund? Thornquist, 2001 12 www.regionmidtjylland.dk

Hjælp til selvhjælp Afgørende er: - at støtte den enkeltes evne til selvregulering, til at justere og tilpasse måden pgl. bruger sin krop sig selv på - at tænke i samspil og sammenhænge (mellem lokale og generelle spændingsforhold, patologiske og funktionelle forhold, krop og livshistorie) - kroppen som kilde til indsigt om patienten og for patienten selv et godt udgangspunkt for samtale Thornquist, 2001 13 www.regionmidtjylland.dk

Fraspaltning Når vi lavede kropsrejse fik jeg det dårligt, når vi nåede op til knæene Sabina Vi er alle præget af gårdsdagens menneske Bordieu, 1977 Tilnærmning til andres kroppe er altid en tilnærmning til deres livshistorie Thornquist, 2001 14 www.regionmidtjylland.dk

Abdullah: Når jeg er alene, lever jeg som et dyr Når man mister sin fysiske funktionsevne pga. smerter Þafmagt, kontroltab Þretraumatisering, reviktimisering 15 www.regionmidtjylland.dk

Fysioterapiens potentiale Fysioterapisituationen giver gode muligheder for at forankre den enkelte i eget kropssubjekt og opbygge evnen til selvregulering. Her drejer det sig konkret om kropsligt arbejde og om hvordan krop og mening knyttes sammen. Det gælder ikke mindst i forhold til patienter, som mangler sprog for sine erfaringer kan netop samtaler og arbejde med kroppen aktivere både ord, tidligere erfaringer og hændelser. Og kombinationen af samtale og kropslig tilnæmning kan være en hjælp til at bearbejde erfaringer en hjælp til at komme ud af uheldige sygdomsskabende og repeterende handlingsmønstre Thornquist, 2001 16 www.regionmidtjylland.dk

Mistillid Særligt karakteristika for PTSD er en vedvarende følelse af interpersonel mistillid, også i den eksisterende familie og vennekreds. Marcias,Young, Barreira, 2000 Svære traumer forårsaget af mennesker med intention om at skade, har betydning for patientens evne til at indgå i en tillidsfuld relation, idet den følelsesmæssige respons på enhver person med autoritet deformeres af terroroplevelsen. Jørgensen, 1998 17 www.regionmidtjylland.dk Herman, 1992

Fysioterapeutens ansvar Det at blive gjort noget ved indebærer at give en stor grad af kontrol fra sig. Det kan virke angstskabende, hvis nærheden til fysioterapeuten opleves truende eller afslørende. At arbejde på grænsen mellem behag og ubehag, mellem at være anspændt og afspændt, kan være det første skridt til senere at kunne genkende og sætte grænser for, hvad der er acceptabelt for én. Engelsrud, 1998 18 www.regionmidtjylland.dk

Den praktiske tilrettelæggelse - fysioterapeutisk behandling Behandlingstidens længde og omfanget af berøring justeres ud fra patientens reaktioner. Når patienten har erfaringer med berøring som ydmygende eller livstruende kan det indledningsvist være hensigtsmæssigt at undgå berøring eller berøre lokalt med afgrænset formål og patientens accept. Det er afgørende, at patienten kan være mest mulig mental nærværende for at vedkommende kan profitere af behandlingen. Feilberg, 2016 19 www.regionmidtjylland.dk

Afsluttende Oplevelsen af støtte, anerkendelse og samhørighed kan bidrage til at styrke eller genoprette helbredstilstanden. Getz, Kirkengen, Ulvestad 2011 20 www.regionmidtjylland.dk Recovery sker i samværet med andre med temaer som tillid, autonomi, initiativ, kompetance, identitet og intimitet. Afgørende er at respektere pt.s autonomi, validere vedkommendes oplevelser og genkende og understøtte patientens ressourcer. Herman 1992