Branchesektion privat service PS PRIVAT SERVICE af helle møller riis foto lars horn Ann søger i øjeblikket kompetencefondene for at få sine transportudgifter i forbindelse med HDstudiet dækket. Hun kører 150 kilometer hver uge i egen bil til og fra Aalborg Universitet. Uddannelse er min opsparing til fremtiden Ann er revisorassistent og i fuld gang med at videreuddanne sig. Hun forfølger en gammel drøm med chefens opbakning 26-årige Ann Nimand Pedersen har altid været glad for tal. I det daglige er hun revisorassistent i Pandrup, og to aftener om ugen fordyber hun sig i studier for at blive en endnu bedre talknuser. Det lå lidt i kortene, at Ann skulle have noget med regning at gøre. Lige siden hun var helt lille, har regnestykker, summer og facit fascineret hende. Hun har fra barnsben fulgt interesseret med i sin mors og fars slagterforretning hjemme i Halvrimmen, og på familieferierne var matematikopgaverne og regnehæfterne altid med i kufferten. - Jeg drømte tidligt om at blive revisor eller komme til at stå i en bank. Jeg ville i hvert fald have noget med penge at gøre, husker Ann, der dog skulle ad et par omveje, før hun i en alder af 24 endelig gik i gang med revisorassistent-uddannelsen: - Jeg blev først kontorassistent - og jeg er nok typen, der gerne vil lære mere. Efter min gymnasietid tog jeg eksempelvis en handelseksamen oveni. Jeg synes, det er spændende at få ny viden. Samtidig kan jeg godt lide at læse, og det generer mig ikke at have lektier for, siger Ann, der lige nu er i gang med tredje år på Handelsvidenskabelig Diplomprøve (HD) på Aalborg Universitet. Tættere på taldrømmen Før Ann kom i gang med jobbet som revisorassistent og HD-studiet var hun ansat i Brovst Kommune. Her startede hun sin uddannelse som kontorassistent i et job, der også lugtede af regnestykker.
Ann kan godt indimellem synes det er hårdt med de lange dage, hvor hun både er på arbejde og på skolebænken. Alligevel synes hun, at det er en god og langsigtet investering i hendes karriere. PS PRIVAT SERVICE - Jeg kom ind i økonomiafdelingen, og det var egentlig et ret spændende arbejde, som jeg var rigtig glad for. Men så var det, at kommunesammenlægningen kom i vejen, fortæller Ann. Brovst blev en del af Jammerbugt Kommune, og et ansættelsesstop betød, at Ann kun nåede at få et halvt års arbejde efter sin læretid. Selv om det i første omgang ærgrede Ann, at hun måtte opgive at arbejde i kommunen, så blev afskeden det, der drev hende tættere på de magiske tal. Væk fra det offentlige og ind i det private erhvervsliv: - Jeg besluttede mig for at gå i lære som revisorassistent, og jeg fik en læreplads ret kort tid efter hos HS Revision i Pandrup, husker Ann. Jeg ved fra mange af mine kolleger, at en HD-uddannelse åbner døre og giver flere jobmuligheder. Der bliver ganske enkelt rift om dig, den dag du er færdig. En fuld kalender Samme dag, som Ann startede i revisionsfirmaet, startede hun på den HD, hun nu er godt i gang med. Ann ville nemlig slå to fluer med ét smæk - og tage videreuddannelse, samtidig med at hun gik i lære: - Det var jo egentlig en gammel drøm, som jeg startede på. HD er en nødvendighed, hvis man vil være registreret revisor. Det havde jeg jo altid gerne villet, men da jeg var yngre og mere umoden, kunne jeg ikke overskue at skulle studere i så mange år. Nu havde jeg motivationen og muligheden for at gå i gang. Derfor kastede jeg mig over det. Langt de fleste venter med at læse HD, til de er færdige som assistent. Derfor var det en stor mundfuld, der ventede Ann. Hun var både under uddannelse som revisorassistent om dagen, læste HD om aftenen, og derudover trænede hun håndbold to aftener om ugen og spillede kamp i weekenden: - Min kalender var fuldt booket op, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik i gang med to uddannelser samtidig. Jeg står et sted i mit liv, hvor jeg endnu ikke har børn og mand, og derfor har jeg kun haft mig selv at tænke på, siger Ann. Farvel til bogføring I dag som 26-årig er hun for længst færdiguddannet som revisorassistent. Hun fik merit med fra sin kontorassistentuddannelse og kunne derfor allerede efter 16 måneder føje en ny titel til sit cv. fagligt synspunkt af Hanne Langkjær Nielsen, formand for Branchesektion Privat Service Det kan vi ikke være bekendt Kan vi lære af historien? Hvis man kigger på de unges muligheder for at uddanne sig lige nu, så er svaret et højt og rungende Nej. Tusinder af unge kommer ikke i gang i uddannelsessystemet, fordi virksomhederne ikke vil eller tør ansætte elever i praktikpladser her midt i den økonomiske krise. Men vi SKAL lære af historien. For hvis vi skuer tilbage på slutningen af 70 erne og først i 80 erne, så er udsigterne for vores unge skræmmende. Dengang blev en stor del af ungdomsårgangene tabt på gulvet, fordi hverken samfund eller erhvervsliv investerede i deres fremtid. Jeg har talt med mange unge mennesker, der søger og søger, men får det ene afslag efter det andet. Og vi taler om mange ansøgninger! Forståeligt føler de sig tilsidesat og oplever, at der ikke er noget at arbejde videre med. De mister troen på, at der er et job til dem, og i værste tilfælde kan det ende med, at de ikke udnytter deres evner og forbliver ufaglærte, fordi de ikke kunne gøre den uddannelse, de faktisk var begyndt på, færdig. Krise eller ej. Det er virksomhedernes sociale ansvar at give de unge praktikpladser, så vi sikrer, at samfundet altid har en veluddannet og konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Vi ved jo også, at der fremover vil blive stillet større krav til medarbejdernes kompetencer, og at efterspørgslen på arbejdskraft vil stige. Så vi har slet ikke råd til at lade være! Men det kan ikke kun gøres op i kroner og øre. Det menneskelige aspekt ligger mig lige så stærkt på sinde. Hvis de unge skal rustes til at tage del i og ansvar for vores fællesskab, så skal de også opleve, at der er brug for dem. Der er sågar nu kommet en økonomisk bonus på 50.000 kroner for hver elev, en virksomhed ansætter. Jeg opfordrer derfor virksomhederne til at give de unge mennesker praktikpladser og tro på fremtiden. Ellers mister vi igen en generation, og det kan vi ikke være bekendt.
Hun har sine egne kunder, som hun bogfører og styrer moms for, men hun har ambitioner om mere. Derfor er hun glad for HDstudiet. - Allerede nu kan jeg mærke, at mit job har udviklet sig i en positiv retning. Jeg kan håndtere mange flere ting end tidligere, og når jeg er færdig med HD, får jeg jo lov at arbejde med endnu mere komplicerede sager, siger Ann og fortsætter med at remse fordele op. - Jeg kan sige farvel til bogføring, jeg får mulighed for at sidde med store kunder, større regnskaber og kan i det hele taget få større ansvar og flere muligheder i mit arbejde. Ann kan i det hele taget kun se fordele ved at blive ved at videreuddanne sig. - For det første giver det jo ekstra i lønningsposen. For det andet, så er det jo en sikring mod arbejdsløshed. Jeg ved fra mange af mine kolleger, at en HD-uddannelse åbner døre og giver flere jobmuligheder. Der bliver ganske enkelt rift om dig, den dag du er færdig. Positiv arbejdsgiver Ann har endnu ikke besluttet sig for, om hun går hele vejen og bliver registreret revisor. Hun tager et skridt ad gangen. Ud over HD kræver revisortitlen, at hun læser til erhvervsøkonomisk kandidat (cand.merc.) Undervisningen her ligger i dagtimerne, og hun har sin arbejdsgivers accept. - Jeg er så heldig, at jeg er havnet i et firma, hvor ledelsen ser meget positivt på, at medarbejderne videreuddanner sig. Det er nærmest mere reglen end undtagelsen, at man læser videre på min arbejdsplads. Anns chef, Henning Studsgaard, bekræfter, at han gerne betaler for sine 14 medarbejderes videreuddannelse. Som noget nyt har han i løbet af det sidste halve år fået flere af uddannelsesudgifterne dækket fra de kompetencefonde, der blev indført med overenskomsten i 2007, og som han selv er med til at betale til: - Vi indbetaler som medlem af Dansk Erhverv til de nye kompetencefonde, og jeg fandt ud af via nettet, at vi også kunne få flere af medarbejdernes uddannelsesudgifter dækket. Derfor har vi her i løbet af de seneste måneder hentet en del af Anns studium hjem via kompetencefondene. Selv om det ikke dækker alt, så er det da en meget velkommen håndsrækning, siger Henning Studsgaard, der understreger, at den ansatte kun skal lægge tid og arbejde i for at gennemføre videre- eller efteruddannelse. Det betyder meget for Ann: - Jeg tror aldrig, at jeg ville have haft mulighed for at tage en HD, hvis jeg selv skulle betale det. Det er en uddannelse, som koster over 100.000 kroner, så det er en kæmpe hjælp for mig. Det er min opsparing til fremtiden. Uddannelse efter eget valg Har du lyst til at forbedre dit cv og blive inspireret af ny viden, så har du masser af muligheder for at videre- og efteruddanne dig. Siden 1. januar 2009 har du som ansat i en virksomhed, hvor der er overenskomst med HK/Privat, fået en ny rettighed i dit arbejdsliv. Du kan nu uddanne dig i arbejdstiden ganske gratis, og du bestemmer selv, hvad du vil uddanne dig i inden for overenskomstens område. Retten hedder selvvalgt uddannelse, og du har mulighed for at bruge den, når du har været ansat inden for overenskomstens område i minimum ni måneder. Ordningen finansieres gennem en række kompenceudviklingsfonde, som arbejdsgiverne har betalt til siden 2007. Kompetenceudviklingsfonden betaler op til 85 procent af din løn, mens du uddanner dig, den betaler dine udgifter til undervisningen og refunderer de udlæg, du har til transport. Er du ansat under Dansk Erhvervs overenskomst, har du dog mulighed for at få 100 procent af din løn betalt. Du kan få mere at vide om betingelserne og støtten ved at kontakte din lokale HK-afdeling eller klikke ind på www.selvvalgtuddannelse.dk Det kan du blandt andet bruge selvvalgt uddannelse til: Fagmoduler på merkonomuddannelserne Enkeltfag på diplomuddannelser, masteruddannelser og erhvervsuddannelser Private kurser Gymnasiale fag/kurser Forberedende voksenundervisning Arbejdsmarkedsuddannelser og efteruddannelseskurser Du kan hente mere inspiration på www.vidar.dk
Bliv merkonom i arbejdstiden PS PRIVAT SERVICE HK/Privat har sammen med erhvervsakademier over hele landet tilrettelagt flere uddannelsesforløb inden for merkonomfagene, som du kan tage i dagtimerne. Du kan blandt andet vælge: Erhvervsøkonomi, hvor du bliver undervist i virksomhedens budget og regnskab. Organisation, hvor du lærer om virksomhedskultur og sammenhængen mellem planlægning, kontrol, information og beslutninger i en virksomhed. Projektstyring, hvor du bliver klædt på til at være tovholder for større projekter. Mediekommunikation, som er en række fagmoduler på diplomniveau. Modulerne er primært for ansatte inden for den grafiske branche, men tiltrækker også ansatte fra andre brancher. Du kan læse mere om de enkelte fag og dine muligheder for økonomisk støtte på www.selvvalgtuddannelse.dk. Kommunikation i praksis, hvor du lærer at analysere og vurdere en virksomheds behov for kommunikation både eksternt og internt. Læs mere på www.selvvalgtuddannelse.dk Andelsboligbogen Ejendomsret sk Attester og kopier Personbogen Ejendomsdom SKAT Bilbogen Pant Andelsboligbogen Arbejder du med digital Ejendomsret tinglysning? sk Attester Branchesektion Privat og Service kopier har oprettet Personbogen en mailgruppe for medlemmer, der arbejder med digital tinglysning. Mailgruppen Ejendomsdom SKAT Bilbogen Pant tæller cirka 210 kolleger, som hjælper hinanden med spørgsmål og Andelsboligbogen udfordringer omkring den nye teknologi. Ejendomsret sk Attester Vil du gerne have og et stort kopier netværk at trække Personbogen på i dit daglige arbejde, så send mail med navn og adresse til Hanne Langkjær Ejendomsdom SKAT Bilbogen Pant Nielsen på hln@pc.dk. Alle spørgsmål besvares inden for 5 dage. Andelsboligbogen Ejendomsret sk Attester og kopier Personbogen Ejendomsdom SKAT Bilbogen Pant
af lise mortensen høy foto Photos.com Fyret over telefonen Joan blev fyret efter 20 års ansættelse hos Falck. Nu har HK fulgt sagen til dørs i Arbejdsretten. Falck skulle have undersøgt muligheden for omplacering, lyder dommens ord, der skaffede Joan oprejsning og erstatning på 75.000 kroner Ha, ha, du har godt nok en mærkelig humor, røg det ud af Joan, da hendes nye chef en dag ringede til hende og sagde, at hun var fyret. Hun kunne ganske enkelt ikke tro, at det kunne være rigtigt, at hun blev fyret over telefonen efter 20 års arbejde for Falck. Men da der lidt efter lå en afskedigelse i indbakken på hendes hjemmearbejdsplads, gik det op for hende, at der ikke var tale om dårlig humor. Hun var ganske enkelt afskediget. Som om det ikke var nok, måtte hun selv tage ud på kontoret, skrive afskedigelsen ud, kvittere for modtagelsen og finde en person, der kunne modtage den. Gammel medarbejder Nu er Joan ikke ny i Falck. Selv om hun har rykket rundt imellem forskellige afdelinger og er blevet virksomhedsoverdraget et par gange, tæller hendes anciennitet fra 1989, hvor hun første gang blev ansat i Falck. I de seneste otte år har Joan arbejdet som indkøber i Falcks indkøbsafdeling, hvor hun har stået for indkøb af udstyr til ambulancer og brandslukningsudstyr, har holdt øje med lageret, har stået for returvarer/kreditering, eksportforsendelser, har taget leverandørmøder, afløst chefen under ferie, og når han var bortrejst - og i det hele taget påtaget sig et stort og bredt ansvar. Men for et halvt års tid siden var der forskellige rokeringer af afdelinger og medarbejdere i Falck, og de endte med at trække tæppet væk under Joans arbejdsplads. - Jeg fik altid ros til mine MUS-samtaler, og jeg havde absolut ingen fornemmelse af, at der var noget galt, fortæller Joan, der også ved et møde med en af Falckkoncernens topledere havde fået direkte at vide, at hendes job var sikret, selv om der var sparerunder undervejs. En uge efter ringede chefen og sagde, at Joan var fyret. Rokeringer Kort fortalt blev indkøbsafdelingen, hvor Joan arbejdede, lagt sammen med en tilsvarende afdeling i Falck Huset. Det betød fire ekstra medarbejdere i Joans afdeling, desuden blev en lagermedarbejder flyttet ind på kontoret, og samtidig fik afdelingen ny chef. I løbet af kort tid tog chefen til Kina for at besøge leverandører, og der rejste han sammen med en anden chef, som det endte med, at han gerne ville have ansat i indkøbsafdelingen. I den telefonsamtale, hvor Joan fik at vide, at hun var afskediget, fortalte hendes chef samtidig, at han ville ansætte en ekstra person i indkøbsafdelingen, og at der derfor skulle afskediges en anden medarbejder. Valget havde stået imellem Joan og den medarbejder, der var flyttet ind fra lageret, og pilen havde så peget på Joan. Hjælp fra HK - Min første reaktion var, at det ikke kunne passe efter 20 år. Men det gjorde det jo altså, siger Joan. Hun tog ind til HK, hvor hun blev rådet til at passe sit arbejde i det halve år, hendes opsigelsesperiode lød på. - Jeg fik fantastisk god hjælp, og den faglige sekretær var helt fra start af sikker på, at Falck ikke bare kunne fyre mig efter alle de
PS PRIVAT SERVICE Falck - Vi tager selvfølgelig tilkendegivelsen til efterretning. Den konkrete sag var af mange grunde særlig, fordi den vedrørte en besparelsesrunde, som blev gennemført i forbindelse med en generel vurdering af medarbejderantallet i koncernen som følge af finanskrisen, hvor flere desværre måtte opsiges, siger personalechef Eva Skov Jensen. Hun tilføjer, at Falck netop sætter en ære i at gøre rigtigt meget for, at folk kan blive i organisationen. - Det mener vi også, at vi har gjort i dette tilfælde, men vi vil nu granske forløbet for at se, hvad vi fremover kan gøre bedre. år uden at tilbyde mig nyt arbejde. Og det viste sig heldigvis, at det var rigtigt, fortæller Joan. Efter at tre en halv måned af opsigelsesperioden var gået, indkaldte HK Hovedstaden Falck til et møde. Her blev Joan fritstillet, så hun kunne komme i gang med at søge nyt arbejde. Derudover blev det aftalt, at Joan fik betalt et forløb hos en coach, der sidenhen har hjulpet hende med at skrive cv og jobansøgninger. - Det er den eneste hjælp og det eneste tilbud jeg overhovedet har modtaget fra Falck, understreger Joan. Sagen i arbejdsretten Men dermed var sagen ikke slut, for HK har kørt Joans sag igennem til Afskedigelsesnævnet for at få bevist, at afskedigelsen var uberettiget, fordi Falck ikke har gjort noget for at omplacere Joan. En sag, der blev afgjort til Joans fordel 10. december 2009, hvor hun blev tilkendt en erstatning på 75.000 kroner. - Kendelsen sender et helt klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal gøre en seriøs indsats for at undersøge muligheden for genplacering af medarbejdere med lang anciennitet. De kan ikke bare afskedige dem, lyder det fra faglig sekretær i HK Service Hovedstaden Thomas Ensbye, der er yderst tilfreds med Afskedigelsesnævnet afgørelse. - Dommerne mente ikke, at Falck kunne bevise, at de havde gjort tilstrækkeligt for at omplacere Joan i koncernen og dermed undgå en afskedigelse. Thomas Ensbye peger på, at Joan i løbet af de sidste 20 år har været i rigtig mange afdelinger af Falckkoncernen og derfor er kvalificeret til mange forskellige job: - For eksempel er Falck i gang med at ansætte og uddanne medarbejdere til vagtcentralen i Smørum. Det ville være et oplagt job for Joan, som rent faktisk før har siddet på vagtcentral. - Falck var simpelthen for hurtige på aftrækkeren! Glad for, at det er slut - Jeg er utrolig glad for resultatet, og jeg er både overrasket og imponeret over, hvor meget hjælp jeg har fået fra HK, lyder det fra Joan, efter Afskedigelsesnævnet afgørelse: - Jeg har været helt i laser i alle de måneder, det har stået på. Det er utroligt hårdt at være del af sådan en sag, og jeg har følt mig meget alene. Falck har hele tiden forsøgt at nedgøre mit arbejde for at bevise, at de ikke kunne have tilbudt mig andet arbejde. Jeg har selvfølgelig vidst, at det var en del af sagsforløbet, som dybest set ikke havde noget med mig at gøre. Men det har været fantastisk hårdt og opslidende, og jeg har gået og grublet over, hvilke fejl jeg har lavet, og hvorfor de ikke kan bruge mig. - Nu er det dejligt, at det er slut, og at jeg har Afskedigelsesnævnets ord for, at afskedigelsen var uretmæssig. 7
PS PRIVAT SERVICE Kontaktperson vedr. Branchesektion Privat Services sider: Hanne Langkjær Nielsen, telefon: 20 73 49 95, e-mail: hln@pc.dk Formand: Hanne Langkjær Nielsen, telefon: 20 73 49 95, e-mail: hln@pc.dk Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: 33 30 44 75, e-mail: 44ams@hk.dk Vidste du, at Branchesektion Privat Service udgiver et nyhedsbrev med alle de fakta, der tidligere stod i Insolidum? Har du styr på din SKAT? Fra 2010 til 2019 udmøntes Skattereformen, som er en del af den forårspakke, der blev vedtaget i 2009. Det betyder mange ændringer på skatteområdet. Har du ikke helt styr på eller overblik over disse ændringer, så deltag i et orienteringsmøde, hvor Branchesektion Privat Service har fået kundekonsulent John Markussen fra Arbejdernes Landsbank til at fortælle om indholdet i skattereformen, herunder betydningen af ændringerne for: bundskatten mellemskatten topskatten aktieskat rentefradrag ligningsmæssige fradrag beskæftigelsesfradrag grøn check kapitalpension ratepension livrente Branchesektionen betaler dine rejseudgifter med billigste offentlige transport, og kvitteringsblanket hertil bliver udleveret på mødet. Der ydes ikke lønrefusion. Branchesektionen er vært med en let ret. Tilmelding Tilmelding kan ske på branchesektionens hjemmeside www.hkps.dk, hvor du kan tilmelde dig på den enkelte afdeling. Møderne holdes i februar og marts 2010 i afdelingerne 3. februar 2010 - HK Hovedstaden, Artillerivej 30, 2300 København S i lokale 401 - kursusnr. 0720-10-01 4. februar 2010 - HK Midt, Vindegade 72-74, 5000 Odense C - kursusnr. 0720-10-02 10. februar 2010 - HK Sjælland, Valbyvej 65, 4200 Slagelse - kursusnr. 0720-10-03 11. februar 2010 - HK Nordjylland, Hasserisvej 124, 9100 Aalborg - kursusnr. 0720-10-04 2. marts 2010 - HK Østjylland, Parkallé 11, 8000 Århus C - kursus nr. 0720-10-05 3. marts 2010 - HK Sydjylland, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg - kursus nr. 0720-10-06 8. marts 2010 - HK Midtvest, Boyesgade 3, 8800 Viborg - kursusnr. 0720-10-07 Alle møderne er i tiden 17.30-20.00. Frist for tilmelding er 8 dage før kursusstart. deadline for kommende numre Nr. 2 udkommer 26. februar - deadline er overskredet. Nr. 3 udkommer 26. marts - deadline er 17. februar. Nr. 4 udkommer 29. april - deadline er 22. marts. Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Marianne Jespersen på hk.mj@hotmail.com