LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012



Relaterede dokumenter
Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Morsø Kommune

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Fladbakker i Lynge Nord

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

JH Rådgivning A/S Parkvænget Slagelse

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Kortlægning af kulturmiljøer : Parforcevejene

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse Landskabsvurdering

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Morsø Kommune

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Fårup Klit (skov nr. 76)

Kuperet skovnært landskab

Landskabskarakterkortlægning

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

Landzonetilladelse. Tilladelse

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

Område 8 Lammefjorden

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Kortlægning af kulturmiljøer : Kongevejen

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng.

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landskabskaraktermetoden

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Område 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Lokalplan T Solfangeranlæg i Stege

Tilladelse. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Morsø Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Ortofoto Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Landzonetilladelse. Tilladelse

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Forest Stewardship Council

Transkript:

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. BESKRIVELSE Området dækker hele den østlig afgrænsning af Hillerød Kommune, og indeholder del af Gribskov og Store Dyrehave, samt Frederiksborg Slot. Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Området grænser op til Esrum sø, der er Danmarks næststørste sø. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. Området indeholder omfattende kulturhistoriske mønstre og anlæg og har præget en stor del af det omkringliggende landskab, først og fremmest grundet den kongelige tilstedeværelse i området. Frederiksborg Slot har en længere historik. Oprindeligt som herregård, Hillerødsholm, der senere blev ombygget til et slot af Frederik den 2. Det nuværende slot er 1860-93. Selve Slotshaven er anlagt i forbindelse med skoven og danner dermed en landskabelig overgang mellem byen, slottet og haven og de omkransende skove. Præstevang er sammenkoblet med Store Dyrehave. Søerne i og omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer, med det formål at sikre vandforsyning til Slotssøen ved Frederiksborg Slot. Vandet løber den dag i dag ned i Teglgårdssøen nord for skoven og videre under Hillerøds gader til Slotssøen. Store Dyrehave blev anlagt omkring år 1628 som en stor firkant, hegnet af et jorddige, for at holde en bestand af hjortevildt inde. Senere blev der af Christian V anlagt Stjernen og de karakteristiske lange, lige veje med det formål at kunne afholde parforcejagt. I dag står systemet fuldstændig intakt, som et unikt kulturhistorisk levn. Gribskov er en af Danmarks største skov. Det formodes at skoven oprindelig har været en fællesskov, heraf ordet Grib, da den kunne anvendes af alle. Senere overtog kongen området, og skoven fik funktion af jagtområde. Gribskov indeholder ligeledes rester af systemet fra parforcejagten. Områdets tekniske anlæg begrænser sig til en højspændingsledning i områdets sydøstlige del af Store Dyrehave. Derudover er der en større omfartsvej udenom Hillerød, - Isterødvejen, samt jernbanetracé gående fra nord mod syd, samt mod øst til Helsingør. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

ANBEFALINGER For at fastholde landskabskarakteren skal skovene med deres indhold af skovbyer, søer, moser og afløbsløse lavninger bibeholdes. Det er vigtigt at der ikke sker ændringer der slører terrænet ved randmorænen eller i det foranliggende markante dødislandskab. Skovene giver området den store skala, og lukkede rum, hvilket gør at området derfor er robust overfor ændringer af mindre art indenfor området. Områdets sårbarhed ligger i de omkringliggende arealer, hvorfor at specielt skovranden bliver vigtig at bevare som et tydeligt og velafgrænset skovbryn. Området indeholder generelt flere lavninger, søer, moser og lignende. Man kan med fordel reetablere nogle af de områder der er blevet drænet med tiden. De lysåbne arealer skal friholdes åbne vha. græsning. Der bør ikke etableres yderlig skoverejsning i området, og skovbrynene bør fastholdes som veldefinerede skovbryn mod den åbne omkringliggende flade. Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning i området. Al ny bebyggelse bør ske som huludfyldning. Ligeledes bør der ikke etableres mere erhverv i de bynære områder ved f.eks. Karlebo Overdrev, eller i de lysåbne arealer ved skovenen. Der bør kun etableres tekniske anlæg i området af mindre højde, herunder hussrtandsvindmøller, således at det kan indpasses i skoven, og ikke overskygge skovens udtryk. Anlæggene må dog aldrig påvirke eller sløre de kulturhistoriske værdier i området. Ved Esrum Sø skal de åbne kig til søen bevares for bebyggelse og større beplantning, således at der er kontakt mellem søen og de bagvedliggende landskaber. I nærområdet til Frederiksborg Slot og anlæg, skal ny bebyggelse og evt. tekniske anlæg vurderes i forhold til deres fremtræden og dominans, således at de ikke påvirker samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Ud over den åbenlyse kulturhistorie omkring slottet og haveanlægget, så bør der lægges mere vægt på den anden del af Frederiksborg Slots påvirkning i nærområdet, såsom parforcejagt systemet i skovene og hele fortællingen omkring kanalerne og vandingssystemet der kobler flere søer sammen og forbindes helt ud til Svenskegrøften ved Brødeskov. Der kan med fordel etableres stier der via deres forløb, fortæller mere uddybende og sammenhængende omkring slottes påvirkning i området omkring Hillerød by.

FOTO Karlebo Overdrev Ødamsvej og ind mod Frederiksborg Slots haveanlæg Karlebo Overdrev Nødebo med udsigt over Esrum Sø Gadevang Et af de lysåbne områder i Gribskov

Landskabskarakterområde 9, Skovene ved Hillerød Landskabets nøglekarakter Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og via op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området dækker hele den østlig afgrænsning af Hillerød Kommune, og indeholder del af Gribskov og Store Dyrehave, samt området ved og Frederiksborg Slot. Afgrænsningen tager udgangspunkt i terrænet i form af den store randmoræne, som de store skove, mindre skovbyer, samt dele af Hillerød By er beliggende på. Ligeledes er afgrænsningen betinger af, at de bymæssige områder som fællestræk er omkranset af skov. Geologi Området er præget af den overskredne randmoræne, kaldet Gribskovbuen, der fremstår markant i Store Dyrehave og i det foranliggende landskab. Randmorænens højeste punkter ligger på en linje fra øst om Ny Hammersholt fra Tobakke og Trebakke i Store Dyrehave, og i Hillerød fra, Skansebakke mod vest og til Lille Dyrehave ved Frederiksborg Slot, hvorefter det fortsætter mod nord til Fruebjerg i Grib Skov. (www.spitaki.dk og Naturstyrelsen) Mellem Hillerød og Ny Hammersholt er landskabet særpræget, med bakker og volde, der omkranser en mosaik af lavninger. Dette landskab blev skabt da randmorænen blev overskredet af den baltiske isstrøm der kom fra sydøst. Syd for Ny Hammersholt findes et mere typisk dødislandskab med afrundede småbakker og afløbsløse lavninger. Randmorænelandskabet er domineret af grus- og sandaflejringer. Området er overalt præget af søer, moser og afløbsløse lavninger. Som eksempel er Sættedam, Helledam og Store Stendam i Ny Hammersholt dødishuller der oprindeligt har ligget som sø- og moseområder, men som efter dræning og visse steder tørvegravning, i dag fremstår som små vandhuller. I området nord for Ny Hammersholt er vådområderne og lavningerne væsentlig større end i det traditionelle dødislandskab.

Ved kysten af Esrum Sø nord for Nødebo findes en kystterrasse. Højde er på ca. 12 14 meter og flere steder langs den vestlige del af Esrum Sø findes lignende terrasser. (kilde: Naturstyrelsen) Esrum sø Området grænser op til Esrum sø, der er Danmarks næststørste sø med et overfladeareal på 17,3 km². Søen har form som et stort badekar med dybe skrænter ikke langt fra bredden og en stor relativt flad bund. Største dybde er 22,3 m. Den er dannet under sidste istid, formentlig ved at en stor isblok er blevet efterladt på stedet. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området indeholder kun få åbne flader. Disse flader er oftest præget af ekstensiv drift i form af afgræsning. Kun syd for Ny Hammersholt bliver det åbne område intensivt dyrket. Bevoksningsstruktur Området er præget af store skove i en blanding af nål og løv, men med skovbryn af løvtræer. Store Dyrehave er helt retlinjet, og dermed også med helt retlinjede skovbryn. Bebyggelsesmønster Området indeholder skovbyer som Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Derudover indeholder området Frederiksborg Slot. Ved Karlebo Overdrev ses resterne af en tidligere husmandsudstykning. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området indeholder omfattende kulturhistoriske mønstre og anlæg og har præget en stor del af det omkringliggende landskab, først og fremmest grundet den kongelige tilstedeværelse i området. Frederiksborg Slot har en længere historik. Oprindeligt som herregård, Hillerødsholm, der senere blev ombygget til et slot af Frederik den 2. Christian den 4. nedrev størstedelen af slottet og opførte Frederiksborg Slot i årene 1600-1621. Slottet brændte i 1859 og blev genopført i 1860-93. Selve Slotshaven er anlagt i forbindelse med skoven og danner dermed en landskabelig overgang mellem byen, slottet og haven og de omkransende skove. Området omkring Frederiksborg Slot og selve slottet er udpeget som kulturmiljø. Præstevang er sammenkoblet med Store Dyrehave. Søerne i og omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer. l 1572 begyndte man at forbinde søerne med kanaler. Dette arbejde blev udført for at sikre vandforsyningen til Slotssøen ved Frederiksborg Slot. Vandet løber den dag i dag ned i Teglgårdssøen nord for skoven og videre under Hillerøds gader til Slotssøen. Store Dyrehave blev anlagt omkring år 1628 som en stor firkant, hegnet af et jorddige, for at holde en bestand af hjortevildt inde. Senere blev der af Christian V anlagt "Stjernen" og de karakteristiske lange, lige veje med det formål at kunne afholde parforcejagt. I dag står systemet fuldstændig intakt, som et unikt kulturhistorisk levn. Gribskov er en af Danmarks største skov. Det formodes at skoven oprindelig har været en fællesskov, heraf ordet Grib, da den kunne anvendes af alle. Senere overtog kongen området, og skoven fik funktion af jagtområde. Gribskov indeholder ligeledes rester af systemet fra

parforcejagten. Tekniske anlæg Af tekniske anlæg i området er en højspændingsledning i områdets sydøstlige del af Store Dyrehave. Derudover er der en større omfartsvej udenom Hillerød, - Isterødvejen, samt jernbanetracé gående fra nord mod syd, samt mod øst Helsingør. Landskabskarakterens oprindelse Landskabet har sin oprindelse omkring 1600 tallet, hvor slottet, slotshaven og jagtskoven blev anlagt, i og med at det har haft en kraftig påvirkning af kulturlandskabet i området. Rumlige og visuelle forhold Landskabets skala er stor. Fortrinsvis grundet at skoven har en markant højde og drøjde, og de andre karakterelementer i området, såsom skovbyerne, de lysåbne arealer og de afløbsløse lavninger, søer og moser, underordner sig under denne. Randmorænen har ikke en synlighed i skoven, men ses indirekte når man befinder sig i den syd-vestlig del af Hillerød by, og ser ind mod slottet og skovene der rejser sig bag. Området er at betragte som et mere eller mindre stort lukket rum. Kun ved skovbyerne, lysningerne og ved Esrums Sø er der åbne flader, der er afgrænset af skovbryn og fremstår som lukkede rum. På trods af områdets høje beliggenhed på randmorænen, så er der grundet skoven begrænset udsyn fra området. Landskabet fremstår enkelt. Der er få karaktergivende elementer, såsom skove, skovbyer, lysninger og skovbryn, samt lavninger og søer. Men skovens dominans som karaktergivende element skjuler de andre karaktergivende elementer fra afstand, og skoven fremstår som en ramme hvori de mindre elementer kan placeres i, så som søer, moser og afløbsløse lavninger. De karaktergivende elementer i område, specielt skovene og skovbrynene giver området en dominerende struktur, i af med at de er til stede overalt og præger det visuelle udtryk. Skoven og randmorænen er ikke i sig selv strukturerende, men skoven er det i form at allestedsnærværende skovbryn og randmorænen via den høje placering i landskabet som området får. Området opleves roligt. Veje og jernbane opleves kun tæt på, i af med at de er omkranset af skov. Fra kysten ved Esrum sø er der en fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Sø forlandet Kystforlandet ved Arresø er et forholdsvis smalt bælte ned mod søen. Skoven går på store strækninger, helt ned til søbredden og lukker dermed for fornemmelsen af søbred længere inde i baglandet. I Nødebo går kystforlandet også tæt på søbredden, dog med et par indstik op til hovedvejen, hvor der er lavet udsigtsfredninger ud over søen. Mod syd ved Stenholtsmølle er området fladt og åbent, og der er derfor visuel forbindelse længere ind i baglandet. Fra området omkring Nødebo er der udsigt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Kysten opleves som en skovkant. Specielt ved Fredensborg Slot ses aksen ind til slottet som en åbning i skoven.

Delområder Karlebo Overdrev I områdets østlige del, ligger der rester af en tidligere husmandsudstykning Karlebo Overdrev. Området her er overvejende ferskvandssand, hvilket formodes er begrundelsen for overdrevets placering her. Overdrevet har baggrund i udskiftningen af Karlebo by i 1782. Oprindeligt var der ingen der havde lyst til at flytte ud på overdrevet, da der var ringe grundlag for at dyrke jorden. Derfor overtog staten området i 1795 overtog staten området og udstykkede det til 76 husmandslodder hver på 4-5 tdl. Området bærer stadig i dag præg af mindre udstykninger, nu med fritidslandbrug, hestehold og mindre erhverv. På trods af områdets placering med åbne marker på den østlige del, så er skovene stadig tydelige her, og understøttet af større skove længere mod øst, Grønholt Hegn og Gamle Grønholt Vang. Golfbane Delområdet afskiller sig fra det resterende karakterområde ved områdets anvendelse til golfbane, og den dertil ændret drift af området. Det tætklippede græs og det generelle høje plejeniveau medfører at områdets terrænformer i form af et småbakket dødislandskab træder tydeligt frem. Delområdets karaktertræk er det småbakkede dødislandskab og områdets anvendelse til golfbane med små beplantninger og klippet græs. Planmæssige udfordringer Området er forholdsvis reguleret som fredede områder og fredskov. Det er derfor begrænset hvilken planmæssige udfordringer der ligger i området. Der er pt. en ansøgning på vej i forhold til at få området udpeget til Unesco Kulturarvs område, bl.a. grundet det unikke parforcejagtsystem der i området er udsædvanligt velbevaret. En udpegning vil i så fald beskytte området yderligere. Såfremt at nationalpark Kongernes Nordsjælland bliver gennemført, vil en stor del af området høre ind under nationalparken. Det forventes ikke at påvirke området i negativ retning. I den sydøstlige del af Store Dyrehave er der udlagt en reservation til en transport korridor.

Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Fredensborg Slot, Store Dyrehave og Gribskov Størstedelen af området fremstår særlig karakteristisk. Nøglekarakteren i form af skovene, skovbyerne, skovbrynene og de lysåbne arealer med ekstensiv drift, samt de afløbsløse lavninger, søer og moser er alle til stede i området. Områdets naturgrundlag viser sig i at skovene fortrinsvis er placeret ved randmorænen hvor dyrkningsinteressen ikke har været stor. Den kulturhistoriske oprindelse i form af slottet og de nærved liggende jagtskove, og skovens struktur med parforce jagt fremtræder tydeligt i skoven. Kontrasterende Karlebo Overdrev Området adskiller sig fra karakterområdet ved at ligge op af Hillerød by og med åbne marker omkring. Området er dog stadig præget af nærhed til skov og både Store Dyrehave, Gribskov, Grønholt Hegn og Gamle Grønholt Hegn er synlige fra området. Området er dog ikke præget af den tæthed som skovbyerne har, men er tydelig en tidligere husmandsudstykning. Området er placeret på den anden side af randmorænen og terrænet her er derfor også mere ensartet, svagt småbakket. Områdets karaktergivende elementer er et svagt småbakket terræn, husmandsbebyggelse langs vej, nærhed til skov og ekstensiv drift. Hillerød Golfbane Området ved Hillerød Golfbane ligger indenfor området op af randmorænen, hvor der er voldsomme terrænmæssige variationer, lavbundsarealer, søer og moser. Området er præget at sin skovnære beliggenhed. Det lysåbne område ved golfbanen, er dog i anvendelse markant anderledes end det resterende karakterområde og dets skovdrift og ekstensive drift i de lysåbne arealer, og området fremstår derfor kontrasterende. Vurdering af tilstand God Fredensborg Slot, Store Dyrehave og Gribskov Den generelle vurdering af området er god. Området er forholdsvis intakt i forhold til dens oprindelse som skov til parforcejagt. De nuværende lysåbne arealer stammer tilbage fra oprindelsen, og Store Dyrehaves skarpe rektangulære form er ligeledes forholdsvis intakt, selvom at der ved Ny Hammersholt og nord derfor er blevet en lidt sløret kant. Tilstanden af skovene er dog god og der er forholdsvis få forstyrrende elementer. Der forløber en omfartsvej gennem Gribskov mod nord med udfletningsbaner, samt to jernbanetracéer. Men da vejene og jernbanerne er omkranset af skov og ikke syner voldsomt i landskabet, er den generelle vurdering af områdets tilstand at den er god.

Skovbyerne Nødebo har haft en del udstykninger. Men overordnet når man ser på området, så er strukturen stadig forholdsvis intakt, med skovbrynets tilbagetrækning fra kysten, Nødebo Holt sydøst for området og vådområdet ved Stenholts Mølle og Møllekrogen. Ligeledes er strukturen omkring Gadevang forholdsvis intakt, men med en tydelig udvidelse fra 1930 og til nu. Gadevang har sin oprindelse som en af vangen for Frederiksborgstutteriet, og blev beboet af vangemænd, hjælpere og heste. Selve Gadevangs historie rækker dermed mere en d 220 år tilbage (wikipedia) Nødebo er ligeledes kendt helt tilbage fra 1100 tallet. Ny Hammersholt er ikke oprindelig. Der har tidligere kun ligget få udstykket gårde. Men da området er i god vedligeholdsmæssig tilstand, fremstår uforstyrret, og samtidig ikke adskiller sig væsentlig i forhold til områdets oprindelige intakthed, så er den samlede vurdering, at områdets tilstand er god. Hillerød Golfbane Hillerød Golfbane er et forholdsvis nyanlagt anlæg, med en senere oprindelse. Karaktertrækkene med den dyrkede anvendelse, det småbakkede terræn med mindre spredte beplantninger træder tydeligt frem. Området er præget af god vedligeholdelse. Søer, vandhuller, moser etc. friholdes alle for opvækst, og netop de tætklippede flader understreger det varierede terræn. Området er delvis forstyrret af jernbanen der gennemskærer området. Den samlede vurdering af området er god. Middel Karlebo Overdrev Delområdet Karlebo Overdrev er forholdsvis intakt i forhold til sin oprindelse som overdrev med husmandsudstykning. Området er dog kraftig præget af sin bynære placering og har fået tilført en del nye udstykninger, samt mere bynær anvendelse såsom hestehold og småerhverv og bymæssig bebyggelse, hvilket giver en dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand. Området er ikke forstyrret af tekniske anlæg og større infrastruktur, hvorfor at den samlede vurdering af området er middel. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Hele området ved Frederiksborg Slot er et visuelt oplevelsesområde. Slottet og anlægget kobler på fin vis byen sammen med de store skove nord fra. Haveanlægget fremstår med sin kulturbearbejdning som en kontrast mod de naturprægede skove ved Indelukkede og Lille Dyrehave. Området ved Ny Hammersholt og området nord derfor, er ligeledes særlig visuelt oplevelsesrigt område. Fortrinsvis ved det terrænmæssige landskab, den store forekomst af søer, samt Store Dyrehaves skovbryn, der danner ryg for Ny Hammersholt. Særlige udsigtspunkter Søforlandet ud til Esrum Sø er ligeledes særlig visuelt oplevelsesområde. Her er der flere steder fra, fin udsigt over Arresø til den modstående bred.

Fra Skansebakken i den østlige del af Hillerød By, er der ligeledes en fin udsigt over skovene mod øst. Orienteringspunkter Frederiksborg Slot fremstår generelt som et orienteringspunkt i Hillerød. Slottet ses dog tydeligst fra området vest og syd for slottet. Fra selve karakterområdet ses slottet kun i glimt og fortrinsvis fra den østlige del af Hillerød centrum ved torvet. Vurdering af sårbarhed Generel sårbarhedsvurdering Størstedelen af området er beskyttet som fredskov, og en egentlig udvidelse af byerne er ikke realistisk grundet skovebyggelinjer, samt retningslinjer i landplandirektivet for hovedstadsområdet, i forhold til at kunne udvide udenfor byfingeren. Området er derfor fortrinsvis sårbart overfor ændringer i de lysåbne arealer i form af opvækst, da der netop ligger en kvalitet i de åbne flader, som kontrast til de store skove, og som åbne flader op mod skovens bryn. Særligt sårbare delområder Kystområdet ved Esrum Sø Landskabet ned til Esrum Sø er sårbart overfor tiltag som vil hindre at man kan forbedre udsigtsmulighederne til søen. Der er i dag flere kig både fra vejen i Nødebo og til søen, samt fra kysten og til den anden bred ved Fredensborg. På flere steder er der plantet på størstedelen af arealet helt nede ved søbredden, og dette er også en af områdets karakteristika. Men netop de åbne områder gør at der er stedvise kig. Yderlige plantninger og/eller lukning af lysåbne flader vil betyde at det bliver endnu sværere at få visuel kontakt til søen og de bagvedliggende landskaber. Frederiksborg Slot, haveanlæg og haverne Området er sårbart overfor ændringer, såsom ny bebyggelse der med sin højde og volumen kan tage fokus væk fra slottet og dets anlæg, eller tekniske anlæg der på lignende måde kan påvirke samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (og forbedres) Gribskov og Store Dyrehave De store statsskove er særlig karkateristiske og i god tilstand og får det strategiske mål beskyt, både grundet deres kulturhistoriske værdi, samt deres visuelle fremtræden i form af de markante

skovbryn og som grøn baggrund for Hillerød by fra syd. Kystområdet ved Esrum Sø Området er en del af det særlig karakteristiske område og i god tilstand. Derudover rummer området særlige visuelle oplevelsesmuligheder, da der er udsigtskig Nødebo og kysten og til Esrum Sø og brinken ved Fredensborg. Disse kig skal bevares og området får det strategiske mål, beskyttes. Frederiksborg Slot, haveanlæg og havene Området er en del af det særlig karakteristiske område og i god. Området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder og får derfor det strategisk mål at skulle beskyttes. Specielt bør området unikke samspil mellem Slotssøen, slot, det dyrkede og regulerede haveanlæg med skoven som baggrund beskyttes mod ændringer i næromgivelserne der kan sløre eller dominere slottet og dets samspil med haveanlægget og haverne bag. Ny Hammersholt Lille Hestehaven Området er særlig karakteristisk og i god tilstand. Området er desuden et oplevelsesrigt landskab, da det indeholder et geologisk særpræget terræn, der rummer flere lavninger, moser og søer. Området får dermed det strategiske mål at skulle beskyttes. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (og forbedres) Karlebo Overdrev Området er et kontrasterende delområde og skal derfor vurderes særskilt. Områdets karakter er udstykket husmandsstæder med overdrevskarakter. Området får det strategiske mål at skulle vedligeholde og forbedre. Hillerød Golfbane Området er et kontrasterende delområde og skal derfor vurderes særskilt. Det strategiske mål for området er, at karakteren bør vedligeholdes. Områdets karaktertræk den dyrkede anvendelse understreger det det småbakkede terræn der fremstår som karakteristisk dødislandskab. Området bør vedligeholdes som dyrket og forholdsvis åbent landskab, således at terrænet fremstår tydeligt, ligesom at lavninger i form af søer og moser skal vedligeholdes, da disse elementer ligeledes kategoriserer dødislandskabet. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren For at fastholde landskabskarakteren skal skovene med deres indhold af skovbyer, søer, moser og afløbsløse lavninger bibeholdes. Det er vigtigt at der ikke sker ændringer der slører terrænet ved randmorænen eller i det foranliggende markante dødislandskab. Skovene giver området den store skala, og lukkede rum, hvilket gør at området derfor er robust overfor ændringer af mindre art indenfor området. Områdets sårbarhed ligger i de omkringliggende arealer, hvorfor at specielt

skovranden bliver vigtig at bevare som et tydeligt og velafgrænset skovbryn. Ved Esrum Sø skal de åbne kig til søen bevares for bebyggelse og større beplantning, således at der er kontakt mellem søen og de bagvedliggende landskaber. I nærområdet til Frederiksborg Slot og anlæg, skal ny bebyggelse og evt. tekniske anlæg vurderes i forhold til deres fremtræden og dominans, således at de ikke påvirker samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Natur Området indeholder generelt flere lavninger, søer, moser og lignende. Man kan med fordel reetablere nogle af de områder der er blevet drænet med tiden. Det er yderligt vigtigt at de lysåbne arealer friholdes åbne vha. græsning. Der bør ikke etableres yderlig skoverejsning i området, og skovbrynene bør fastholdes som veldefinerede skovbryn mod den åbne omkringliggende flade. Kulturhistorie Ud over den åbnelyse kulturhistorie omkring slottet og haveanlægget, så bør der lægges mere vægt på den anden del af Frederiksborg Slots påvirkning i nærområdet, såsom parforcejagt systemet i skovene og hele fortællingen omkring kanalerne og vandingssystemet der kobler flere søer sammen og forbindes helt ud til Svenskegrøften ved Brødeskov. Der kunne med fordel etableres stier der via deres forløb, fortæller mere uddybende og sammenhængende omkring slottes påvirkning i området omkring Hillerød by. Bebyggelse Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning i området. Al ny bebyggelse bør ske som huludfyldning. Ligeledes bør der ikke etableres mere erhverv i de bynære områder ved f.eks. Karlebo Overdrev, eller i de lysåbne arealer ved skovenen. Tekniske anlæg Der bør kun etableres tekniske anlæg i området af mindre højde, herunder husmandsvindmøller, således at det kan indpasses i skoven, og ikke overskygge skovens udtryk. Anlæggene må dog aldrig påvirke eller sløre de kulturhistoriske værdier i området.