KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen
Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet... 5 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 5 RESULTATER... 7 5.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 7 5.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 16 5.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen)... 21 6 TRIVSEL... 31 6.1 Elevernes trivsel... 31 6.2 Fravær... 35 7 INKLUSION... 36 8 KVALITETSOPLYSNINGER... 38 8.1 Kompetencedækning... 38 8.2 Øvrige kvalitetsoplysninger... 41 9 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER... 43 9.1 Samlet status på kommuneniveau... 43 9.2 Vision for Folkeskolen... 44 9.3 Inklusion... 46 9.4 IT/digitalisering... 47 9.5 Læring... 48 9.6 Sundhed/Trivsel... 49 9.7 Samlet status på skoleniveau... 50 10 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER... 51 1
1 FORORD Lov om folkeskolen 40 stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 er grundlaget for kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. I bekendtgørelsen listes en række områder op, som skal indgå i kvalitetsrapporten. I overskrifter er minimumsindholdet i kvalitetsrapporten resultater på følgende områder: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver (er defineret nærmere i bekendtgørelsen) Resultatet af nationale test i dansk og matematik (er defineret nærmere i bekendtgørelsen) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse (er defineret nærmere i bekendtgørelsen) Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kvalitetsrapporten er digital og skal anvende data fra Styrelsen for IT og Læring (Ledelsesinformationssystemet LIS), som er baseret på skolernes egne indberetninger, Danmarks Statistik eller tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ikke alle nødvendige data fra LIS var til rådighed den 1. oktober 2015. Det har betydet, at rapporterne er blevet til gennem flere opsplittede arbejdsperioder. Det har på denne baggrund været vanskeligt at holde tidsplanen, hvor skolebestyrelserne skulle kommentere den enkelte skoles rapport senest i december 2015. Den kommunale tværgående rapport er forfattet i januar måned med fremlæggelse for Udvalget for Børn og Unge den 9. marts og for Byrådet den 29. marts 2015. Svendborg Kommune har entreret med Rambøll om udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport. 2
2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Formålet med kvalitetsrapporterne er at give kommunalbestyrelsen et grundlag for at vurdere skolevæsenet- og den enkelte skoles niveau. Med folkeskolereformen og ændring af loven om folkeskolen i 2014 er det på nationalt niveau beskrevet: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre nationale mål tager afsæt i følgende kvantificerbare måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 2.2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er fokuseret på resultater i forhold til ovenstående nationale mål, som de er beskrevet i folkeskolereformen og lokale mål, der er beskrevet i "Vision for Folkeskolen i Svendborg Kommune". Når resultaterne vurderes på skoleniveau, er det vigtigt at have den enkelte skoles særlige profil for øje: Er det en almenskole eller specialskole? Er det en almenskole med eller uden specialklasser? Er det en børneskole eller ungeskole? Elevsammensætningen på skolerne er forskellige. Skolerne kan ikke umiddelbart sammenlignes på resultatniveau. Kvaliteten på den enkelte skole skal derfor vurderes i forhold til egen progressive udvikling. Om nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år i foråret. I løbet af et skoleforløb skal en elev igennem ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de obligatoriske test i de fag og klassetrin, som følger: Dansk: 2., 4., 6. og 8. kl. Matematik: 3. og 6. kl. Engelsk: 7. kl. 3
Geografi: 8. kl. Biologi: 8. kl. Fysik og kemi: 8. kl. Dansk som andetsprog: 5. og 7. kl. Tidligere blev tilbagemeldingerne alene givet på en normbaseret skala: elevresultat i kategorier fra 1. til 5. eller elevresultat 1-100. Efter reformen gives tilbagemeldingen også på en kriteriebaseret skala i dansk og matematik: Fremragende præsentation, rigtig god præsentation, god præsentation, jævn præsentation, mangelfuld, ikke tilstrækkelig præsentation. Denne skala trådte i kraft i 2015, men er tillige anvendt i sammenligningsgrundlaget i nærværende kvalitetsrapport. Det er ministeriet, der står for omregningen fra en 5 trins skala til en 6 trins skala. Det skal bemærkes, at der i tabellerne er resultater fra specialskolerne, men at disse ikke er medregnet i kommuneopgørelsen. På almenskoler med specialtilbud kan der ikke skelnes mellem resultater fra henholdsvis almenbørn og børn med særlige behov. De Kommunale mål - og indsatsområder I forbindelse med forberedelse budgettet for 2016 blev der opsat 16 målområder, som skolerne arbejder frem mod til 2020. I udarbejdelsen af spørgerammen, som Rambøll har stået for, er der anvendt forskningsresultater formidlet af Undervisningsministeriet, Danish Clearing House for Uddannelsesforskning. Forskningen er publiceret i "Anvendelse af digitale læremidler", "Forskningskortlægning af Læseforståelse og Læsefaglige Kompetencer" og "Forskningskortlægning af Matematik". Skolerne har på en skala fra 1-5 vurderet praksis. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet til gennemsnit på skole - og kommuneniveau. Rambøll har udviklet den disposition, som kvalitetsrapporten er bygget op omkring: Introduktion til skoleområdet Sammenfattende helhedsvurdering Resultater i forhold til det faglige niveau (nationale test og prøveresultater) og overgangen til ungdomsuddannelserne Inklusion i forhold til antal elever i specialtilbud med videre Kvalitetsoplysninger Kommunale mål og indsatsområder Kommunalbestyrelsens udtalelse. Kan først skrives efter den politiske behandling. 4
3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET I Svendborg Kommune er der i det indeværende skoleår 11 almenskoler og 2 specialskoler. På nogle almenskoler er der etableret specialundervisningstilbud. Skole- og kulturudviklingen baserer sig på tre sæt af værdibeskrivelser, som er udviklet i respekt for folkeskolereformen og ændringen af loven om folkeskolen: Vision for læring og dannelse for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Mod, mening og muligheder Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Ambition, styrke, samarbejde og kreativitet Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv - Løftet af læring og trivsel Sideløbende med reformrealiseringen er skolevæsenet med i "Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling", som Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling står for. Programmet kører i 4 år. 12 andre kommuner deltager også i det 4-årige projekt, som er støttet af A. P. møllerfonden med 21 mio. kr. Fra Svendborg Kommune deltager endvidere dagtilbudsområdet og dette kan også generere nye kvalitetsmål i overgangen fra dagtilbud til skole. Skolerne gennemførte i efteråret 2015 den første kortlægning (T1). I første kvartal af 2016 modtager Svendborg Kommune en Læringsrapport med resultaterne fra T1 og præsentation af mulige indsatsområder. Visionen og resultaterne af 1. kortlægning i programmet skal operationaliseres og således supplere de 16 politisk vedtagne mål. 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet Vision Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv - Løftet af læring og trivsel Formål Alle børn og unge udvikler den livsduelighed, der skal til for at skabe et rigt liv som deltager i et demokratisk samfund. Mål Alle aktiviteter i skolen tilrettelægges ud fra et mål om at opnå en øget læringseffekt Alle børn og unge oplever, at der er progression i de enkelte fag i forhold til egen læring Alle børn og unge oplever, at der er progression i udviklingen af de sociale - og personlige kompetencer, og at disse bidrager til fællesskabets trivsel Alle børn og unge bliver fagligt dygtigere og udvikler deres potentiale maksimalt Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger frem mod 95 % eller højere Medarbejderne trives i en kultur med "høj social kapital". Der er en oplevelse af retfærdighed, tillid og samarbejde i hverdagen Hvordan gør vi? Lærere og pædagoger arbejder med ambitiøse og tydelige læringsmål, giver feedback og dokumenterer effekten af disse Eleverne inddrages og indgår i dialog med lærerne om undervisningen og deres læring Skolerne gør brug af lærernes og pædagogernes faglige viden og kompetencer, herunder viden fra forskning Lærere og pædagoger tager udgangspunkt i de nationale test, elev- og undervisningsevaluering og samspillet med forældre for at opnå en høj læringseffekt hos alle elever Elevplanerne og uddannelsesplanerne udvikles og operationaliseres 5
4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale tests Andelen af elever, som er "gode" til læsning og matematik på kommunens skoler er steget. Især positiv udvikling inden for matematik. Der er dog stadig et stykke vej til fuld opnåelse af målet for 2020. De tre tabeller der angiver, hvorvidt skolerne har nået målet på 80% i andelen af elever der henholdsvis er "gode", "allerdygtigste" eller mindsket andelen af "dårligste" har medført drøftelser på den enkelte skole. Flere skoler har "set bagom" tallene og udtrykker usikkerhed omkring rigtigheden af omregningerne til "ja" eller "nej". Bag disse angivelser hæfter flere skoler sig endvidere ved at der overvejende er progression i positiv retning for den enkelte elev. I ovennævnte tabeller er det ligeledes ikke de samme børn der testes to år i træk. I testene for læsning iagttages en positiv udvikling for kommunens 6. og 8. klasser, der matcher den nationale udvikling. Tilsvarende har 4. årgang oplevet et fald i andelen af "gode" læsere, som er markant større end på nationalt plan. For matematik er der kun sammenligningsgrundlag for 6. årgang, som har udviklet sig positivt, dog i mindre grad end det nationale niveau. Sammenfattende viser de nationale test, til trods for en positiv udvikling, et fortsat behov for fokus på læsning i indskolingen, overgange mellem skolens faser, samt matematik i arbejdet med at nå 2020 målet. Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Markant flere elever i Svendborg aflægger alle afgangsprøver i 9. klasse end på landsplan Der kan fortsat iagttages en stor forskel på drengenes og pigernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Pigerne scorer generelt højere og har i forhold til 2012/13 udlignet forskellen i matematik. Overgang til ungdomsuddannelserne (95% målsætningen) I Svendborg er der tradition for at mange elever vælger et år på efterskole i stedet for 9. eller 10. klasse i folkeskolen. Det bevirker at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse senere end landsgennemsnittet. Dette er et karakteristika i flere tabeller. Trivsel Den årlige nationale trivselsmåling er ny i kvalitetsrapporten og samlet set placere Svendborg sig på niveau med landsgennemsnittet. Samtidigt iagttages forholdsvis store forskelle i besvarelserne de enkelte skoler imellem. Elevfraværet følges nøje på skolerne og det udvikler sig positivt og er i dette skoleår på niveau med landsgennemsnittet. Inklusion Andelen af børn der er segregeret til specialundervisning ligger over landsgennemsnittet, men der kan ses et lille fald i antallet af elever i disse tilbud. I skoleåret blev resursetildelingsmodellen for specialundervisning ændret og de forventede effekter af denne nye måde at arbejde med børn med særlige behov, forventes at vise sig over en årrække. Kompetencedækning Der iagttages en markant nedgang i kompetencedækningsgraden fra 84% til 78% på skolerne Kommunale mål og indsatsområder Der iagttages en overvejende positiv udvikling i skolernes vurdering af udviklingen på arbejdet med de kommunale målområder 6
5 RESULTATER Der kan iagttages en positiv udvikling i andelen af elever med "gode" resultater i de nationale test. Samlet set oplever flere skoler at de i opfylder målet på mindst 80% sammenholdt med 2013/14. Denne udvikling er belyst i noterne under tabellerne. Skolerne og skoleafdelingen har i haft meget fokus på elevernes resultater. Skoleafdelingen har gennemført seminarer med skoleledelserne med fokus på datainformeret ledelse og udvikling af skolen. Alle skoler har analyseret egne data fra nationale test og opstillet mål og handleplaner for en progression i elevernes læring. Dette arbejde blev understøttet af skoleafdelingen og løftet af skolernes vidensdeling og sparring på "dataanalyseseminarer" afholdt i efteråret 2015. Skolerne har stort fokus på dette afsnits data og i enkelte tilfælde har det været en udfordring at genkende data i kvalitetsrapporten, med de data skoleledelserne selv kan "trække" direkte fra systemet bag de nationale test. Skoleafdelingen har sammen med skolerne fokus på tilblivelsen af data og vedligehold af datakilder. 5.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Byhaveskolen - - - - - - Den nye Heldagsskole Nej Nej Nej - Nej Nej Issø-skolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nymarkskolen - - - Nej - - Rantzausminde Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skårup Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Stokkebækskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Thurø Skole Ja Ja Ja - Ja Ja Tved Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Tåsingeskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Vestermarkskolen Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestre Skole Nej Nej Nej - Ja Nej Ørkildskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 7
Det er forskellige elever, der sammenlignes i denne tabel. Skolerne påpeger, at der bag disse 'ja'/'nej' svar gemmer sig en talmæssig positiv udvikling, som ikke kan aflæses af tabellen. Udvikling i forhold til skoleåret 2013/14: Antal "Ja" i dansk er steget fra 7 til 8 i Antal af "Ja" i matematik er steget fra 2 til 5 i Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolerne gør sig positivt bemærket i udviklingen af elever med gode resultater i dansk over tid, for eleverne på 6. og 8. årgang. Samtidigt konstateres en negativ udvikling for 4. årgang, som skolerne bør give opmærksomhed. 8
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byhaveskolen - - - - - - Den nye Heldagsskole Nej Ja Nej - Nej Nej Issø-skolen Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nymarkskolen - - - Nej - - Rantzausminde Skole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Skårup Skole Ja Nej Ja Nej Ja Ja Stokkebækskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Thurø Skole Nej Nej Ja - Ja Nej Tved Skole Nej Ja Nej - Ja Nej Tåsingeskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej Vestermarkskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Vestre Skole Nej Nej Nej - Ja Ja Ørkildskolen Nej Ja Ja - Ja Nej Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Landstal, ift. Nej Ja Nej Ja Ja Ja 2013/14 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er forskellige elever der sammenlignes i denne tabel. Skolerne påpeger at der bag disse 'ja'/'nej' svar gemmer sig en talmæssig positiv udvikling, som ikke kan aflæses af tabellen. Udvikling i forhold til skoleåret 2013/14: Antal "Ja" i dansk er steget fra 18 til 19 i Antal af "Ja" i matematik er steget fra 6 til 13 i 10
Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 12
Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byhaveskolen - - - - - - Den nye Heldagsskole Ja Ja Ja - Ja Ja Issø-skolen Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nymarkskolen - - - Nej - - Rantzausminde Skole Ja Ja Nej Nej Nej Ja Skårup Skole Ja Nej Nej Ja Ja Ja Stokkebækskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej Thurø Skole Nej Ja Ja - Ja Ja Tved Skole Ja Ja Ja - Ja Ja Tåsingeskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Vestermarkskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Vestre Skole Nej Nej Nej - Nej Ja Ørkildskolen Nej Ja Ja - Ja Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Landstal, ift. Nej Nej Ja Nej Ja Ja 2013/14 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er forskellige elever der sammenlignes i denne tabel. Skolerne påpeger at der bag disse 'ja'/'nej' svar gemmer sig en talmæssig positiv udvikling, som ikke kan aflæses af tabellen. Udvikling i forhold til skoleåret 2013/14: Antal "Ja" i dansk er faldet fra 21 til 19 i Antal af "Ja" i matematik er steget fra 7 til 17 i 13
Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt at 6. og 8. årgang forbedrer sig, samtidigt kan der også her iagttages generel manglende positiv udvikling for 4. årgang. 14
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 15
5.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Samlet set vurderes karaktergennemsnittet til at være fornuftigt og over landsgennemsnittet. Området følges nøje og skolerne arbejder fokuseret på at fortsætte den positive udvikling. Særligt er gennemsnittet i matematik steget markant. Der er i flere af tabellerne i afsnittet, tale om vægtede gennemsnit dvs. at den enkelte skole vejer ind i kommunens gennemsnit med det antal elever, der har aflagt prøver. Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning I forhold til landsgennemsnittet er det positivt at Svendborg Kommune har flere der aflægger afgangsprøve efter 9. klasse I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. 16
Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 7,1 7,1 7,2 6,2 8,1 Kommunen, 2013/14 6,6 6,7 6,2 6,3 7,9 Kommunen, 2012/13 6,8 6,9 6,6 6,6 7,6 Dansk orden Landstal, 7,0 6,9 7,0 - - - Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 7,2 6,9 7,1 7,3 7,7 6,6 Kommunen, 2013/14 5,9 6,6 5,7 6,6 7,5 6,7 Kommunen, 2012/13 6,5 6,7 6,1 7,1 7,2 6,5 Landstal, - - - - 7,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. Der iagttages en markant positiv fremgang i matematik. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Kommunen, 2012/13 6,2 7,5 6,6 6,7 6,4 7,2 Landstal, 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der opleves en særdeles positiv udvikling omkring pigernes karaktergennemsnit, mens der fortsat bør rettes særligt fokus mod drengenes resultater. I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. 17
Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Den nye Heldagsskole 3,8 2,7 3,2 Issø-skolen 6,1 6,5 6,4 Nymarkskolen 7,4 7,5 7,4 Rantzausminde Skole 7,3 7,4 7,2 Skårup Skole 6,6 7,4 7,2 Stokkebækskolen 6,8 6,2 6,7 Tåsingeskolen 6,9 7,0 7,0 Vestermarkskolen 7,2 7,5 7,0 Kommunen, 7,1 7,2 7,1 Landstal, 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeholdt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/14 2012/13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Issø-skolen 6,4 6,5 5,9 6,0 6,7 6,6 Nymarkskolen 7,4 6,9* 6,8 6,8 6,5 6,7 Rantzausminde Skole 7,2 7,5 6,9 7,1 6,7 7,0 Skårup Skole 7,2 7,1 6,9 6,8 6,9 6,6 Stokkebækskolen 6,7 6,7 6,4 6,6 7,5 7,1 Tåsingeskolen 7,0 7,2 6,6 6,9 7,2 6,9 Vestermarkskolen 7,0 6,8 6,4 6,4 6,7 6,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. Den socioøkonomiske reference er et beregnet udtryk der som parameter for læring, kan være en interessant vinkel på Svendborg Kommunes vision for folkeskolen, hvor eleverne skal blive den bedste udgave af sig selv. Tabellen viser, at flere skoler placerer sig omkring det forventede niveau og andre har rum for forbedring, mens Nymarkskolen markerer sig signifikant positivt på dette punkt. 18
Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Positiv at der fortsat er fremgang i forhold til det nationale niveau. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I denne tabel anvendes der vægtede gennemsnit. Skolerne har samlet set udviklet sig i positiv retning i forhold til 2013/14. 19
Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Nymarkskolen 4,8 2,3 5,7 Kilde: Kommunens egen indberetning. Ingen sammenlignelige data fra tidligere år eller landsgennemsnit. Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Nymarkskolen 6,1 4,9 6,3 6,9 Kilde: Kommunens egen indberetning. Ingen sammenlignelige data fra tidligere år eller landsgennemsnit. 20
5.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Tabellerne i dette afsnit viser, at Svendborg Kommune ligger under landsgennemsnittet. Forskellen kan ligge i, at mange elever er et år på efterskole og vælger 10. klasse, hvorved deres start på ungdomsuddannelserne generelt sker senere end landsgennemsnittet. Udviklingen følges nøje. Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Svendborg Kommunes samlede andel af elever i 9. klasse, der er vurderes uddannelsesparat ligger omkring landsgennemsnittet. Der bemærkes et fald i andelen af piger der er vurderes uddannelsesparat fra 2013/14 og til nu. Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Svendborg Kommunes samlede andel af elever i 10. klasse der er vurderet uddannelsesparate ligger under landsgennemsnittet. Målt ift. tidligere år er andelen steget med 5 %. Andelen af piger der vurderes uddannelsesparate 21
er højere end landsgennemsnittet hvor imod andelen af uddannelsesparate drenge er markant under landsgennemsnittet. Der er markant forskel på vurderingen af drenge og pigers uddannelsesparathed pr. 1. marts. Andelen af drenge der er vurderet uddannelsesparate ligger 12 % under landsgennemsnittet. Den er dog steget fra 2012/13. Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn,, skoleniveau Issø-skolen 86% 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger Nymarkskolen 93% 91% 75% 94% Rantzausminde Skole 100% 92% Skårup Skole 100% 100% Stokkebækskolen 83% 92% Tåsingeskolen 100% 93% Vestermarkskolen 100% 100% Kommunen, 95% 93% 76% 94% Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Det har ikke været muligt at opklare det manglende tal for pigerne på Issøskolen. Der iagttages forholdsvis stor forskel i antallet af elever, der vurderes uddannelsesparate på de forskellige skoler. Der observeres en markant forskel på drenges og pigers uddannelsesparathed i 10.klasse. 22
Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af elever i Svendborg Kommune, der vælger ungdomsuddannelse efter 9. klasse er markant under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der vælger 10. klasse efter endt grundskole er markant højere ift. landsgennemsnittet. Andelen af piger, der vælger 10. klasse er større end andelen af drenge, dette er også en tendens fra de tidligere år. Hvis man sammenligner med tidligere år, er andelen af elever der påbegynder ungdomsuddannelse efter 9. klasse steget. Andelen af elever der ikke begynder på ungdomsuddannelse eller vælger 10. kasse er faldet gennem årene, Svendborg Kommune følger her landsgennemsnittet. 23
Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin og køn,, skoleniveau 9.klasse, 10. klasse, Ungdomsuddann else 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse Øvrige Issø-skolen 20,0% 77,5% 75,0% Nymarkskolen 35,8% 58,4% 5,8% 89,1% 10,0% Rantzausminde Skole 30,5% 68,3% Skårup Skole 25,7% 71,4% Stokkebækskolen 42,9% 57,1% Tåsingeskolen 35,4% 57,3% 7,3% 100,0% Vestermarkskolen 22,2% 77,8% Kommunen, 32,3% 63,4% 4,3% 87,2% 12,0% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Issø-skolen har ikke 10. klasseafdeling, men enkelte elever i specialklasseregi der går i 10. klasse. Tåsingeskolen har ikke en 10. klasseafdeling, dog er der enkelte elever på Centerafdelingen der går i 10. klasse. 24
Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger markant under landsgennemsnittet. Andelen af unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse er ligeledes markant højere end landsgennemsnittet. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor andel af elever søger 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. Andelen af elever der har afbrudt deres ungdomsuddannelse er lavere end landsgennemsnittet, og er ligeledes faldet i forhold til året før. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse ligger højere end landsgennemsnittet. Andelen af unge der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse ligger under landsgennemsnittet, og er faldet i forhold til de foregående år. Dette underbygger at mange elever i Svendborg Kommune vælger et 10. skoleår og herefter påbegynder en ungdomsuddannelse. 25
Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det er meget positivt at bemærke at andelen af piger der fastholder deres ungdomsuddannelse har været i positiv udvikling. Det er dog bekymrende at se at udviklingen for drengene er i negativ retning. 26
Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er 2013. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever, der er i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger markant under landsgennemsnittet. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor andel af elever søger 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. Andelen af elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger tæt på landsgennemsnittet, hvilket andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år, også gør. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever der er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger markant under landsgennemsnittet. Dette skal ses i sammenhæng med, at en stor andel af elever søger 10. klasse efter afsluttet 9. klasse. Andelen af elever der er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger under landsgennemsnittet og er ligeledes faldet fra 2012/13 og til. 27
Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse omfatter også de elever der valgte 10. klasse efter 9. klasse. Andelen af elever der i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse ligger tæt på landsgennemsnittet. Andelen af elever der er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse ligger under landsgennemsnittet og er faldet gennem de 2 foregående år. Andelen af elever på STU er over landsgennemsnittet, og er steget gennem de sidste 2 år Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 28
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder 2014 2013 9. Klasse 10. Klasse 9. Klasse 10. Klasse Byhaveskolen 60,0% Den nye Heldagsskole 84,0% 78,0% Issø-skolen 33,3% 75,0% Nymarkskolen 27,2% 93,0% 80,8% 85,0% Rantzausminde Skole 10,1% 88,5% Skårup Skole 13,3% 96,9% Stokkebækskolen 15,9% 97,4% Tåsingeskolen 29,3% 85,1% Vestermarkskolen 40,0% 91,5% Kommunen 22,6% 84,8% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den positive udvikling er ændret og bør følges tæt. 29
Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den positive udvikling er her vendt og der bør fremadrettet iagttages om det er en generel tendens eller relateret til årgang 2008. 30
6 TRIVSEL I "Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune" hedder det at: "Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv - løftet af læring og trivsel." Afsnittet om trivsel er nyt i kvalitetsrapporten for og bygger på den nationale trivselsmåling der fra dette skoleår gennemføres hvert år i perioden januar til februar. Resultaterne i dette afsnit bør derfor betragtes som en baseline for det videre arbejde med og fokus på elevernes trivsel på skolerne. 6.1 Elevernes trivsel Elevernes trivsel vurderes på baggrund af den obligatoriske nationale trivselsmåling. Målingen baserer sig på spørgsmål, der afdækker den sociale trivsel, den faglige trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Resultatet hviler på 20 spørgsmål til elever fra 0. - 3. kl. og på 40 spørgsmål til elever fra 4. kl. - 9. kl. Der er variation i skolernes resultater og der er forskelle i resultaterne mellem de yngre og de ældre elever. Resultaterne er øjebliksbilleder og afspejler også dagsaktuelle udfordringer eller hændelser, derfor er lærere og ledere fortløbende opmærksomme på det enkelte barns og den enkelte klasses trivsel. Trivsel i 0.-3. klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 31
Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 32
Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Byhaveskolen 7,0% 7,0% 18,0% 4,0% 0,0% 7,0% 46% Den nye Heldagsskole 21,0% 20,0% 27,0% 15,0% 20,0% 29,0% 60% Issø-skolen 2,3% 5,2% 11,5% 1,7% 3,5% 8,0% 41% Rantzausminde Skole 1,7% 8,6% 12,1% 4,0% 1,7% 8,0% 60% Skårup Skole 2,9% 4,7% 11,2% 5,5% 3,5% 7,6% 52% Stokkebækskolen 5,1% 7,1% 8,7% 2,6% 1,5% 4,6% 42% Thurø Skole 1,3% 6,0% 5,4% 1,9% 1,9% 5,7% 33% Tved Skole 2,8% 6,6% 7,2% 0,5% 1,6% 6,0% 46% Tåsingeskolen 3,7% 7,5% 9,9% 2,6% 2,6% 4,1% 58% Vestermarkskolen 0,7% 11,3% 7,2% 2,2% 2,2% 5,7% 57% Vestre Skole 4,6% 9,9% 13,2% 1,3% 5,9% 5,8% 59% Ørkildskolen 2,2% 4,8% 7,7% 1,1% 2,0% 4,8% 44% Kommunen 2,8% 6,9% 9,3% 2,2% 2,5% 5,8% 49% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i 4.-9. klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 33
Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommunueniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Byhaveskolen 4,3 3,8 3,9 4,3 Den nye Heldagsskole 3,5 3,2 2,9 3,4 Issø-skolen 4,0 3,6 3,2 3,7 Nymarkskolen 4,1 3,7 3,2 3,6 Rantzausminde Skole 4,1 3,8 3,2 3,8 Skårup Skole 4,0 3,6 3,1 3,5 Stokkebækskolen 4,0 3,7 3,1 3,6 Thurø Skole 4,2 3,9 3,4 3,8 Tved Skole 4,3 3,9 3,6 4,0 Tåsingeskolen 4,1 3,7 3,3 3,8 Vestermarkskolen 4,1 3,6 3,0 3,5 Vestre Skole 4,0 3,7 3,2 3,7 Ørkildskolen 4,1 3,8 3,5 3,8 Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. 34
Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 6.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Der kan iagttages et faldende fravær, hvilket er positivt. Dog er det stadig ikke på niveau med landsgennemsnittet og der er tillige en stigning i det ulovlige fravær som der bør holdes øje med. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november 2015 35
7 INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Svendborg Kommune ligger under landsgennemsnittet. Der er ikke taget højde for, at der i Svendborg er en stor andel af børn der går på friskole eller privatskole. Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 484 8,6% Kommunen, 2013/14 489 8,7% Kommunen, 2012/13 499 8,8% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenlignes denne tabel med Kvalitetsrapporten for 2013/14 er der sket en justering af tallene for de tidligere år, hvorved den positive progression stortset er udlignet. Det har ikke været muligt at opklare denne justering af talmaterialet for de tidligere år. Antal elever der modtager specialundervisning,, skoleniveau Antal elever Procent Byhaveskolen 116 100,0% Den nye Heldagsskole 54 100,0% Issø-skolen 28 6,6% Nymarkskolen 63 8,8% Rantzausminde Skole 5 0,9% Skårup Skole 17 4,1% Tåsingeskolen 100 12,4% Vestermarkskolen 14 3,9% Ørkildskolen 58 8,3% Kommunen, 484 8,6% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 36
Specialundervisningen er fordelt på 8 af kommunens 13 skoler. Tallene i tabellen skal derfor ses som en samlet del af eleverne i kommunen der er modtager specialundervisning i et specialiseret tilbud. Procentsatsen for den enkelte skole indeholder derfor elever, der kommer fra andre distriktsskoler. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/14 2012/13 Kilde: Kommunens egen indberetning 37
8 KVALITETSOPLYSNINGER 8.1 Kompetencedækning Der er et fald fra 84% til 78% med undervisningskompetence. Graferne bygger på skolernes informationer i deres administrative systemer eller indberetning til Styrelsen for IT og Læring (STIL). Der er derfor en begrundet bekymring omkring datamaterialet og tilblivelsen af dette, samt den variation der kan observeres. Det er således skolelederens vurdering af lærernes undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil, der er kriteriet. Med den nye læreruddannelseslov blev det faglige niveau af læreruddannelsen hævet for at kunne understøtte realiseringen af folkeskolereformen. I forbindelse med kompetenceudviklingen blev ca. 200 lærere screenet i fagene dansk, matematik, historie, samfundsfag og kristendom. 90% kunne med et komprimeret uddannelsesforløb og eksamen opnå undervisningskompetencebevis. Samfundsfag, historie og kristendomsfagene er afsluttet, men slår ikke igennem i statistikken før til næste år. Lige nu er der to hold i gang med henholdsvis dansk og matematik. De skærpede vurderingskrav er en af flere forklaringer på faldet i kvotienten. Et andet forhold, der spiller ind er skolernes manglende evne til at tiltrække lærere med de nødvendige kompetencer. Et tredje forhold er som nævnt skolernes indberetninger, hvor der ikke skelnes mellem lærer og pædagog. Mange pædagoger er tilknyttet den understøttende undervisning, specialundervisningen eller deltager i indskolingen, og de kan naturligt nok ikke vurderes til at have undervisningskompetence. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene fra 13/14 bygger alene på 6 skolers indberetning via deres administrative system. Data fra de 7 andre skoler indgik derfor ikke skoleåret 2013/14. Tallene fra bygger på indberetninger fra alle skole, dog er indberetningsmetoden forskellig, hvilket kan give rum for forskellige tolkningsmuligheder i forhold til det indberettede. 38
Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er planlagt undervisningskompetenceforøb i fagene dansk, matematik, NT og håndværk og design i skoleåret 2016/17. I år tilbydes dansk, matematik, håndværk og design samt biologi og geografi. De afsluttede kompetenceløft i fagene kristendom, historie og samfundsfag er ikke medtaget i dette års datagrundlag. Der iagttages fortsat lav grad af kompetencedækningsniveau i natur & teknologi, dog på niveau med landsgennemsnittet. Det er dog bemærkelsesværdigt da Svendborg Kommune er Science kommune. Natur & teknologi er en del af kompetenceløftet for 2016/17. 39
Kompetencedækning opdelt på klassetrin,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Der er i Svendborg en tendens til at graden af kompetencedækning i de yngste klasser er lavere end i udskolingen. Dette er en tendens i hele landet. En del af forklaringen kan dog være prioteringen om få lærere per årgang, primært i indskolingen. Samlet kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Der kan iagttages stor forskel mellem de enkelte skoler, hvilket det anvises flere årsager til. Tved Skole er faldet fra 78% i 2013/14 til 66% i. Skolen bemærker at dette skyldes en skærpelse i vurderingen af undervisningskompetence blandt personalet. Andre skoler anfører pædagogers varetagelse af funktioner inden for specialområdet som årsag til en markant forskellig kompetencedækningsgrad. 40
8.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Kommunen, 5.630 95,6% 3,9% Kommunen, 2013/14 5.645 94,8% 3,3% Kommunen, 2012/13 5.660 95,2% 4,5% Landstal, - 95,8% 4,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog,, skoleniveau Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Byhaveskolen 116 51,4% 66,7% Den nye Heldagsskole 54 100,0% 100,0% Issø-skolen 427 97,7% 99,5% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Nymarkskolen 715 95,2% 94,8% 12,2% 9,1% Rantzausminde Skole 550 99,3% 97,7% Skårup Skole 418 99,1% 99,5% Stokkebækskolen 511 98,0% 97,7% Thurø Skole 299 97,2% 97,4% Tved Skole 325 99,4% 99,4% 25,6% 19,9% Tåsingeskolen 806 93,1% 95,2% Vestermarkskolen 355 93,0% 90,8% Vestre Skole 328 97,0% 97,6% 16,5% 14,6% Ørkildskolen 698 94,6% 94,8% 2,8% 2,0% Kommunen, 5.630 95,6% 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser hvor mange procent af eleverne på en skole der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Datagrundlaget baseres på indberetninger i administrativesystemer på skolerne, som ikke er konsistent. Dansk som andet sprog undervisningen er ofte en integreret del af undervisningen i alle fag og derfor ikke nødvendigvis registreret ens på skolerne. 41
Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2013/14 2012/13 Kommunen 70.525 68.983 66.441 Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion 3.22.01, 3.22.07 og 3.22.08. Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen, specialskoler og regionale tilbud. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger (pl-reguleret). 2014 er basisår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunens udgift per elev er svagt stigende. 42
9 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Dette afsnit anviser en status på skolernes egne vurderinger af progressionen i forhold til lokale måltal i Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at sammenligne skolerne med hinanden. 9.1 Samlet status på kommuneniveau Skolerne i Svendborg arbejder på at udvikle og understøtte elevernes læring og trivsel, hvilket søges belyst i denne fremstilling af skolernes egen vurdering af deres samlede arbejde med at udvikle sig inden for de angive områder. I forhold til kvalitetsrapporten i 2013/14 er de kommunale mål udvidet med to områder på baggrund af måltal fra budgettemaet i 2015. Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. "Vision for folkeskolen" samt "sundhed/trivsel" er nye områder fremkommet i forhold til 2013/14, hvorfor der ikke er sammenlignelige data fra tidligere. 43
9.2 Vision for Folkeskolen I forbindelse med forberedelse af budgettet for 2016 blev der opsat 16 målområder, som skolerne arbejder frem mod til 2020. Af de 16 målområder er de fem områder herunder lokale måltal fra Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune. - Forskningsinformerede læringsmiljøer - Forældreinddragelse på baggrund af nationale test - Udvikling af autentiske læringsmiljøer - Den åbne skole og partnerskaber - Gennemsigtighed og ensartethed omkring elev- og uddannelsesplaner. I udarbejdelsen af spørgerammen, som Rambøll har stået for er der anvendt forskningsresultater formidlet af Undervisningsministeriet, Danish Clearing House for Uddannelsesforskning. Forskningen er publiceret i "Anvendelse af digitale læremidler", "Forskningskortlægning af Læseforståelse og Læsefaglige Kompetencer" og "Forskningskortlægning af Matematik". Skolerne har på en skala fra 1-5 vurderet praksis. Besvarelserne er efterfølgende bearbejdet til gennemsnit på skole - og kommuneniveau Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. 1. Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring I forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen og at alle bliver så dygtige de kan, søger dette målområde at belyse i hvor høj grad der på skolerne været inddraget forskning og arbejdet forskningsinformeret. "Synlig læring" har fået en særlig plads i udviklingen af skolens læringsmiljø. 2. Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test og andre evalueringer De nationale test er obligatoriske og er et af de steder, hvor folkeskolereformens succes aflæses. Når barnets progression skal følges inddrages andre evalueringer, test og vurderinger. Børns læring er afhængig af forældrenes støtte og engagement. 3. Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer "Det autentiske læringsmiljø" er en lokal beskrivelse af det gode læringsmiljø. Metaforen udspringer af: a) Folkeskolekaravanen", hvor eleverne giver udtryk for den gode skole. b) "Udeskolen" som blev lokalt forankret på baggrund af kompetenceudviklingen omkring den ændrede skolestruktur c) Inspirationer fra Per Fibæk Laursens "Den autentiske lærer", hvor han har fremlagt sin forskning omkring det at blive en god og effektiv underviser. Scenarierne omkring et autentisk læringsmiljø: undervisning, der inddrager elevernes livsverden eller engagement, undervisere/gæstelærere fra det virkelige liv - håndværkere, landmænd, fiskere, professionelle trænere, kunstnere m.fl kommer på skolen. 4. Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 44
Folkeskolereformen forpligter skolerne til at indgå i partnerskaber med henholdsvis Ungdomsskolen og Musikskolen. Den åbner endvidere for tættere samarbejde mellem skolen og erhvervslivet samt kunst- og kulturverdenen. Skolebestyrelsen har mulighed for at udpege en ekstern repræsentant til deltagelse i skolebestyrelsens arbejde. Partnerskaber om udvikling af læringsmiljøer i lokalområdet med ex.: erhverv, kultur, kunst, sport, dagtilbud og ungdomsuddannelserne. 45
9.3 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. 46
9.4 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. I Svendborg Kommune har vi pr august 2014 haft en strategi for Bring Your Own Device (BYOD). Det er op til skolerne selv at udmønte / tolke strategien og tabellerne understøtter det billede at det er en udfordring at få den pædagogiske kvalitet udviklet i takt med at mulighederne udvides. For at understøtte denne udvikling tilbydes der WEB 2.0 beviser i flere fag. I skoleåret i matematik. I indeværende skoleår har der været udbudt forløb i dansk og matematik. 47
9.5 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, kommuneniveau Kilde: Skoleledernes besvarelse af spørgeskema. Det iagttages at skolerne generelt vurderer en positiv udvikling. 48