UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri

UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Horsens-blokken Februar 2008

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling i Intern medicin: Geriatri. Dette uddannelsesprogram skal være dit vigtigste værktøj til overordnet at holde rede på, hvilke planer, der er for din uddannelse, så du i løbet af de næste fem år har erhvervet de kompetencer, der er minimumskrav for at blive speciallæge. Fra dette uddannelsesprogram skal du og din hovedvejleder lægge en mere detaljeret plan din personlige uddannelsesplan for hvordan og hvornår du opnår og skal have evaluering på dine kompetencer. 1.1. Geriatri generelt Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme, men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer. Det geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen. Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper. Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder inden for en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi og ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt diætist og socialrådgiver. Symptomerne ved sygdomme hos ældre er på grund af kombinationen af multipatologi og alderdomssvækkelse ofte atypiske og ytrer sig tit ved aftagende færdigheder. Den geriatriske indsats består i at identificere årsagen til færdighedstabet og om muligt at iværksætte relevant undersøgelse og behandling med henblik på restitution. Et færdighedstab kan udvikles gradvist, og patienten kan henvises til elektiv undersøgelse i ambulatorium, daghospital eller eventuel sengeafsnit. For en del patienter vil færdighedstabet indtræde gradvist, og afsløre sig ved pludselige akutte problemer som f.eks: Fald, feber, væskemangel m.m. Karakteristisk for den syge ældre er et stort plejebehov, der oftest nødvendiggør indlæggelse, og geriatriske patienter udgør derfor en stor del af akutte indlæggelser i de medicinske afdelinger. Det er vigtigt at identificere den geriatriske patient, idet undersøgelse, behandling og genoptræning skal foregå samtidigt for at forebygge yderligere færdighedstab. Det er 2

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 3 også vigtigt at være opmærksom på, at den ældres homeostase er svækket, og følsomheden overfor sygdom er stor. Den ældre patient tåler derfor dårligt forsinkelser i diagnostik og behandling. Restitutionen er på grund af organernes reducerede reservekapacitet længere end hos den ukomplicerede intern medicinske patient. Indlæggelsestiderne for geriatriske patienter er derfor længere end i generelle intern medicinske afdelinger. Geriatrisk behandling er evidensbaseret, og vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet. Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt behandling. 1.2 Geriatri i Videreuddannelsesregion Nord. Der er selvstændige geriatriske afdelinger på Århus Universitetssygehus, Århus Sygehus og på Århus Universitetssygehus, Aalborg Sygehus. Der er geriatriske afsnit og/eller speciallægedækning på regionssygehusene i Herning, Horsens, Randers og Hjørring 1.3 Uddannelsesforløbene mod speciallæge i Intern medicin: Geriatri: I Videreuddannelsesregion Nord (der består af sygehusregionerne Nordjylland og Midtjylland) har der efter 2003-reglerne været opslået tre hovedforløb årligt: Et med forankring i Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus, og to med forankring i Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus. Efter overgang til regionernes videreuddannelsesudvalg oprettes i 2008 et fjerde årlige hovedforløb med geriatriuddannelse i både Horsens og Århus, samt den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer (tidl: common trunk) i Horsens: Horsens-blokken Alle forløb er fem-årige og omfatter tre års ansættelse på geriatriske afdelinger og et år på hver af to forskellige intern medicinske afdelinger. 1.4 Introduktion til målbeskrivelsen: Det er af største vigtighed, at den uddannelsessøgende tidligt får et indgående kendskab til målbeskrivelsen. Målbeskrivelsen angiver, hvilke kompetencer, der skal være erhvervet efter endt hoveduddannelse. Målbeskrivelsen for intern medicin:geriatri er udarbejdet af de videnskabelige selskaber, Dansk selskab for Intern Medicin og Dansk Selskab for Geriatri, ud fra kendskab til, hvilke mål en speciallæge som minimum skal mestre. Målbeskrivelsen er godkendt af Sundhedsstyrelsen, og er fælles for alle uddannelsesforløb i landet. De forskellige specialers målbeskrivelser kan alle læses og downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. http://www.sst.dk/uddannelse/laeger/speciallaegeuddannelse.aspx?lang=da 3

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 4 2. PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET Tidsforløbet ved ansættelse i Horsens-blokken bliver: 1. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 2. år: Kardiologisk afsnit, Intern medicinsk afdeling, Horsens Sygehus* 3. år: Geriatrisk afsnit, Intern medicinsk afdeling, Horsens Sygehus 4. år: Den øvrige del af Intern medicinsk afdeling, Horsens Sygehus 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. *Kardiologisk afsnit i Horsens er endnu ikke (februar 2008) tilstrækkeligt udbygget med speciallæger, og derfor vil dette uddannelseselement foreløbigt blive givet på Kardiologisk afdeling, THG, Århus Sygehus. 2.1 Præsentation af de afdelinger, der har del i uddannelsen. Ved gennemlæsning af tidligere uddannelsesprogrammer er det slående, hvor hurtigt oplysninger om organisation forældes. Derfor vil det følgende kun være en yderst kort præsentation med henvisning til yderligere og aktuel information på afdelingernes hjemmesider. 2.1.1 Geriatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Geriatrisk afdeling er en del af Medicinsk Center. Afdelingen har 44 normerede sengepladser fordelt på to matrikler: På Tage-Hansensgade ligger afdeling G1 med 20 normerede senge, på P. P. Ørumsgade ligger afdeling G2 med 24 normerede senge. Afdelingen har Distriktgeriatrisk team, der modtager henvisninger fra praktiserende læge, og fører hospitalets ekspertfunktioner ud til undersøgelse og behandling i patientens eget hjem. Afdelingen har visitationsteam på Ortopædkirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling, Medicinsk visitationsafsnit. Afdelingen har oprettet et daghospital til ambulant lynudredning af indlæggelsestruede patienter. Afdelingen har som projekt en faldklinik. Oplysningerne om afdeling er udvalgt fra hjemmesiden på www.sundhed.dk 2.1.2: Kardiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Kardiologisk afdeling er en del af Medicinsk Center. Afdelingen er en stor bred intern medicinsk-kardiologisk afdeling. Afdelingen råder over: Akut hjerteafsnit med 18 senge, som primært anvendes til patienter indlagt med akut opståede brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser eller åndenød, hvor intensiv kardiologisk overvågning og behandling er nødvendig. Afdeling 220 med 18 senge, som primært anvendes til patienter med kronisk hjertesvigt. Medicinsk Visitationsafsnit (MVA) er fælles modtageafdeling for akutte medicinske patienter på medicinsk-kardiologisk afdeling A og medicinsk-endokrinologisk afdeling C. De ambulante aktiviteter er opdelt i Ekkoklinik, Tromboseklinik, Iskæmiklinik og Hjerteog blodtryksklinik. Oplysningerne om afdeling er udvalgt fra hjemmesiden på www.sundhed.dk 2.1.3. Medicinsk afdeling, Regionssygehuset Horsens. Medicinsk afdeling i Horsens modtager bredt, uselekterede patienter, hvoraf hovedparten indlægges i det medicinske visitationsafsnit (MVA). Efter maksimalt 24 timer visiteres de patienter, der ikke kan udskrives, videre til afdelingens forskellige 4

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 5 afsnit, der er specialiserede til at varetage bestemte sygdomme. 2.2.4: Geriatrisk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionssygehuset Horsens Afsnittet har 12 geriatriske senge. Der er visitationsteam med følge-hjem funktion og efterfølgende opfølgning på det medicinske visitationsafsnit. Der arbejdes på etablering af en geri-orto funktion på de ortopædkirurgisk afdeling og geriatrisk rehabilitering på afsnittet i Brædstrup. 2.2.5. Hjertemedicinsk afsnit, Medicinsk afdeling, Regionssygehuset Horsens Hjertemedicinsk afsnit har 21 sengepladser, hvoraf 16 har overvågningsmulighed. Afsnittet beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af alle former for hjertesygdom hos voksne, bl.a. forårsaget af kransåreforkalkning, f.eks. hjertekrampe, blodprop ved hjertet (herteinfarkt), hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Oplysningerne om afdelingen er overvejende fra hjemmesiden: www.regionshospitalethorsens.dk 3. PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING 3.1 Tidsforløbet ved ansættelse i Horsens-blokken: Alle ansættelser planlægges af 12 måneders varighed: 1. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 2. år: Hjertemedicinsk afsnit, Regionshospital Horsens* 3. år: Geriatrisk afsnit, Regionshospital Horsens 4. år: Den øvrige del af Intern medicinsk afdeling, Regionshospital Horsens 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. *Hjertemedicinsk afsnit i Horsens er endnu ikke (februar 2008) tilstrækkeligt udbygget med speciallæger, og derfor vil dette uddannelseselement foreløbigt blive givet på Kardiologisk afdeling, THG, Århus Sygehus. 3.2 Kompetenceudvikling Horsensblokken Målbeskrivelsen er udarbejdet af specialernes videnskabelige selskaber ud fra kendskab til, hvilke mål en speciallæge som minimum skal mestre. Disse mål er omsat i konkrete kompetencer, der skal opnås gennem de fem år. Kompetencerne, der skal nås på de fem års uddannelse fremgår af målbeskrivelsen. Der er i alt 40 kompetencer, nemlig: 19 fælles intern medicinske (numrene 1-19) der kan opdeles i Sygdomsmanifestationerne. En kompetence (nr. 12) der omfatter 18 forskellige sygdomsmanifestationer og dermed knytter kompetencen til lægerollen medicinsk ekspert Øvrige medicinske: 18 andre kompetencer, der knytter sig til de andre seks lægeroller, f. eks. Fremlægge sygehistorie, planlægge stuegang. 21 geriatriske kompetencer (numrene 20-40) der kan opdeles i Teoretisk geriatri: Kompetence nr. 20 og 22, der udelukkende evalueres på godkendt kursus. 5

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 6 Praktisk geriatri: De øvrige19, der omfatter det geriatriske håndværk samt diagnosticere og behandle enkeltdele af geriatriske komplekse sygdomsbilleder. 3.2.1.Fordeling af sygdomsmanifestationerne: Den uddannelsessøgende starter indsamling af sygehistorier til porteføljen straks efter ansættelsens start. De enkelte sygdomsmanifestationer kan godkendes efter DSIM s evalueringsskemaer på enhver af afdelingerne, straks efter den uddannelsessøgende har det krævede. For at sikre progression i uddannelsen er dog aftalt, at de enkelte sygdomsmanifestationer senest skal godkendes ved ansættelserne som anført: Senest efter 1. år på geriatrisk afdeling afsluttes sygdomsmanifestationerne: S7 Anæmi S14 Funktionstab S15 Fald og/eller svimmelhed ( Funktionstab indgår i den geriatrisk kompetence 27, funktionstab, og Fald og/eller svimmelhed indgår i den geriatrisk kompetence 26, fald og svimmelhed. Begge de geriatriske kompetencer skal godkendes 1. år) Senest efter 2. år på hjertemed. afdeling afsluttes sygdomsmanifestationerne: S1 Brystsmerter S2 Respirationspåvirkning (inkl. struktureret observation) S3 Kredsløbspåvirkning S4 Ødemer S5 Langvarig feber De dele af S13, behandlingsjustering ved kronisk sygdom, der overvejende hører hjemme under hjertemedicin (hypertensio arterialis og antikoagulationsbehandling) Senest efter 3. år på geriatrisk afdeling afsluttes sygdomsmanifestationerne: S8 Smerter i bevægeapparatet (inkl. læringsdagbog) S10 Kroniske smerter Senest efter 4. år på på intern medicinsk afdeling afsluttes sygdomsmanifestationerne: S6 Utilsigtet vægttab S11 Nyrefunktionspåvirkning S12 Leversygdom S16 Bevidsthedssvækkelse (inkl. struktureret observation) S18 Det abnorme blodbillede De øvrige dele af S13, behandlingsjustering ved kronisk sygdom, (insulinbehandlet diabetes mellitus, kronisk obstruktiv lungesygdom) Senest efter 5. år på geriatrisk afdeling afsluttes sygdomsmanifestationerne: S9 Abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser S17 Fokale neurologiske udfald ( Abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser indgår i den geriatrisk kompetence 35, gastroenterologiske lidelser, og Fokale neurologiske udfald indgår i de geriatriske kompetencer 29, apopleksi, og 37, neurologi. De nævnte geriatriske kompetencer skal godkendes 5 år) 6

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 7 3.1.2. Fordeling af de øvrige medicinske kompetencer: Kompetencerne i denne gruppe er ikke sygdomsspecifikke, og dermed ikke afhængig af afdelingernes specialer. Derimod er kompetencerne opdelt i lægefunktionerne omkring stuegang, ambulatorie og vagt. Kompetencerne skal godkendes efter DSIM s kompetenceevalueringsskemaer, og kan godkendes når kompetencen er opnået. For at sikre progression i uddannelsen er dog aftalt, at de enkelte kompetencer senest skal godkendes ved ansættelserne som anført: Fordeling af de øvrige medicinske kompetencer Øvrige medicinske kompetencer i stikord uddannelsesår 1 2 3 4 5 1 lede teamkonference X 2 fremlægge sygehistorie X 3 kommunikere med fagpersoner X 4 planlægge arbejde X 5 lede sengeafsnit X 6 lægge udredningsplaner X 7 relation til patient og pårørende X 8 tage ansvar og følge op X 9 bruge afdelingskonference X 10 bruge kvalitetssikring X 11 analysere farmakoterapi X 13 ambulatoriefunktion i eget speciale X 14 lave vagt-gennemgang X 15 være vagt-teamleder X 16 lave vagt-prioritering X 17 skabe tryghed i vagten X 18 supervisere bedside X 19 give vejledning X 3.1.3. Fordeling af de teoretiske geriatriske kompetencer Kompetencerne evalueres udelukkende på godkendt kursus. Begge de teoretiske kompetencer, 20 gerontologi og 22 lovgivning, bliver opnået på det specialespecifikke kursus: Gerontologi. Da de geriatriske specialespecifikke kurser afvikles med et kursus pr. semester, og derfor gentages efter to år, vil kompetencerne blive opnået på enten første eller andet års ansættelse i uddannelsesforløbet. 3.1.4 Fordeling af de praktiske geriatriske kompetencer Geriatri er kendetegnet ved komplekse, men ofte typiske sygdomsbilleder. Derfor vil læringen fra behandlingen af den enkelte patient komme omkring mange af de opførte kompetencer. Dansk selskab for Geriatri har i Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer, Intern Medicin: Geriatri; August 2007, DsG s hjemmeside grupperet de 19 kompetencer i seks større audit-forløb. For at bibeholde den bagvedliggende læringspædagogik opretholdes grupperingen af kompetencerne. 7

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 8 Den endelige godkendelse af hver kompetence er betinget af godkendte kurser. Derfor er skemaet kun dækkende for den evaluering, der ikke omfatter kursusdeltagelse. Fordeling af de geriatriske kompetencer Geriatriske kompetencer i stikord Grupperede kompetencer 1. år 3. år 5. år 21 geriatrisk assessment X 23 rationel farmakoterapi X 24 iatrogenese X 25 ernæringsmangel X 26 svimmelhed og fald X 27 funktionstab X 28 infektioner X 29 apopleksia cerebri X 30 bevægeapparatet X 31 delir X 32 demens X 33 dermatologi X 34 endokrinologi X 35 gastroenterologi X 36 hjerte og kredsløb X 37 neurologi X 38 onkologi X 39 psykiatri X 40 urologi X 8

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 9 3.2. Samlet kompetenceoversigt 1. år på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus: kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 2 Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 8 Tage professionelt ansvar for egen funktion i henhold til den enkelte patient og til systemet, herunder følge op på planer og beslutninger 21 Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold 23 Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre 24 Identificere iatrogene årsager til sygdom og funktionstab og forebygge iatrogenese 25 Diagnosticere og behandle ernærings mangler hos den ældre patient 26 Udrede og behandle ved fald og svimmelhed hos den ældre patien 27 Udrede, behandle og visitere den ældre patient med funktionstab 30 Diagnosticere og behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). S7 Anæmi S14 Funktionstab S15 Fald og/eller svimmelhed 2. år på Hjertemedicinsk afsnit, Regionssygehuset Horsens kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 6 Lægge planer for udredning af den enkelte patient 9 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på afdelingskonference 14 Udfra primærjournalen / tilsyn vurdere, planlægge og iværksætte fortsat undersøgelse og behandling samt følge op herpå 17 Skabe tryghed for den enkelte medarbejder og være tilgængelig 18 Supervisere yngre kolleger i vurdering af den enkelte patient og i praktiske procedurer 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. S1 Brystsmerter S2 Respirationspåvirkning S3 Kredsløbspåvirkning S4 Ødemer S5 Langvarig feber S13 Behandlingsjustering ved kronisk sygdom, se tekst 9

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 10 3. år på Geriatrisk afsnit, Regionssygehus Horsens kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 1 Lede teamkonference, herunder vejlede og supervisere yngre læger 7 Oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation til den enkelte patient og dennes pårørende 11 Analysere og vurdere ordineret farmakoterapi og handle på det. 28 Diagnosticere og behandle infektioner hos den ældre patient 31 Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient 32 Diagnosticere og behandle demens hos den ældre patient 36 Diagnosticere og behandle hjerte- / kredsløbslidelser hos den ældre patient 39 Diagnosticere og behandle psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium) 40 Diagnosticere urologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. S8 Smerter i bevægeapparatet S10 Kroniske smerter 4. år på Intern Medicinsk Afdeling, Regionssygehus Horsens kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 3 Kommunikere med yngre og ældre læger, læger fra andet speciale, andre afdelinger, sygeplejersker, andet personale, patienter og pårørende, herunder give og indhente information, konkludere og argumentere 4 Planlægge eget arbejde og egen arbejdstid med henblik på koordinering med andre faggrupper 15 Udøve teamledelsesfunktion af yngre læger, sygeplejersker, og andre faggrupper, herunder lede et vagthold. 16 I ledelsesfunktionen tage ansvar for den samlede funktion, prioritere og uddelegere opgaver. 19 Vejlede yngre kolleger på en måde så deres læring optimeres, f. eks gennem struktureret feedback 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. S6 Utilsigtet vægttab S11 Nyrefunktionspåvirkning S12 Leversygdom S16 Bevidsthedssvækkelse S18 Det abnorme blodbillede S13 Behandlingsjustering ved kronisk sygdom, se tekst 10

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 11 5. år på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus. kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 5 Sammen med en ansvarshavende sygeplejerske fungere som daglig leder af virksomheden i et sengeafsnit, herunder analysere, vurdere og prioritere arbejdet og koordinere dagens opgaver. 10 Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinier og videnskabelig evidens 13 I eget speciale ambulatorium varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindeligt forekommende sygdomme som angivet under geriatriske ekspert kompetencer i målbeskrivelsens afsnit C 29 Diagnosticere og behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient 33 Diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient 34 Diagnosticere og behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient 35 Diagnosticere og behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) 37 Diagnosticere og behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apoplexi og demens) 38 Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). S9 S17 Abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser Fokale neurologiske udfald Fokuserede ophold: Kompetence 33: Diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient knyttes sammen med fokuseret ophold på dermatologisk afdeling på uddannelsens 5. år. 4. LÆRINGSSTRATEGI Målbeskrivelsen giver eksempler på læringsstrategi og metoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger, den uddannelsesgivende afdelings muligheder og specialets tilbud om kurser. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Mesterlære bygger på praksisfællesskab, dvs. dette at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. 11

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 12 Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter. Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm. Selvstudium Kursus Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Fokuseret ophold er et korterevarende ophold (dage eller uger) på afdelinger, som kan tilbyde uddannelse på områder, som ikke kan dækkes af de ansættelsessteder som indgår i hoveduddannelsesforløbet. Uanset valget af læringsstrategi gælder, at en egen-aktivitet er nødvendig. Fra Sundhedsstyrelsen: Vejledning i evaluering i den lægelige videreuddannelse, København, januar 1998, side 16: Sundhedsstyrelsen giver ikke specifikke retningslinjer for omfanget af den enkelte læges selvstudier. Uddannelsessystemet, herunder særligt vejledningen, bør derfor fungere således, at den uddannelsessøgende læge stimuleres til at indgå aktivt i såvel de teoretiske som de praktiske elementer af uddannelsen. I den lægelige videreuddannelse indgår nemlig et betydeligt moment af personlig indsats ved selvstudium. Det drejer sig især om den teoretiske uddannelse i form af læsning af lærebøger og tidsskrifter, herunder forberedelse til kurusdeltagelse. Yderligere indgår der i den praktiske kliniske uddannelse et vigtigt moment af selvstudium og selvinstruktion. Og igen fra samme, side 35: Kapitel 7. Den uddannelsessøgende læge. Krav og forpligtelser. Den uddannelsessøgende læge har i høj grad medansvar for, ud fra den lægelige videreuddannelses mange delelementer og adskildte ansættelser, at opnå det kompetenceniveau for speciallæger, som er defineret i målbeskrivelsen. Kendskab til målbeskrivelsen og checklisterne er derfor af central betydning, da disse tjener som den uddannelsessøgende læges daglige såvel som overordnede styringsredskab til sikring af den gradvise kompetenceudvikling under uddannelsen. Uddannelsesprogrammet tjener som katalog over de kompetencegivende funktioner afdelingen tilbyder. Forud or hver ansættelse bør den uddannelsessøgende læge således ud fra sit hidtidige uddannelsesforløb gøre sig klart, - evt. støttet af egne logbogsnotater, hvilke punkter det kommende uddanneslseselement i særlig grad kan bidrage med. Disse overvejelser indgår som et væsentligt element i udformningen af den individuelle uddannelsesplan under introduktionssamtalen og opfølges under justeringssamtalen. 5. EVALUERINGSSTRATEGI Ved revision af målbeskrivelserne i både Intern Medicin og Geriatri er der fra selskaberne lavet en samlet evalueringsvejledning: Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer (august 2007). Vejledningen udleveres sammen med målbeskrivelse og uddannelsesprogram. Vejledningen kan findes på Dansk Selskab for geriatris hjemmeside. 12

Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 13 6. EVALUERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Den uddannelsessøgende får vurderet sine kompetencer løbende, men den uddannelsessøgende skal også evaluere den uddannelse, der gives. Samtaler med hovedvejleder skulle tjene til justering af uddannelsesplanerne, og der skal drøftes både fremad- og bagudrettet, så lærings- og undervisningsmetoder bringes i balance. Hvis uddannelsessøgende eller hovedvejleder har behov derfor, vil den uddannelsesansvarlige overlæge altid kunne bistå ved samtaler. Ved slutevalueringssamtalen skal den uddannelsessøgende for at få sin sidste underskrift udfylde skema D og E, der er en karakterbog til afdelingen.. Ud over at skemaerne bruges i afdelingerne, videresendes de også (anonymiseret) til sygehusledelse og Videreuddannelsessekretariatet. Herved er der en overvågning af uddannelsens kvalitet. Med cirka 5 års mellemrum er der inspektorbesøg, hvor speciallæger fra andre geriatriske afdelinger besøger afdelingen og interwiever alle lægegrupper. De nærmere regler, samt inspektorrapporter fra tidligere besøg, er at finde på www.sst.dk. Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 7. VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Retningslinjer for vejledning er Sundhedsstyrelsens: Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, SST 1998. Her kræves som minimum tre formaliserede samtaler: Introduktionssamtalen, der skal holdes senest to uger efter ansættelsen, og hvor skema A og AP skal udfyldes. Midtvejssamtalen, som finder sted midt i ansættelsesforløbet, og hvor skema B og BP udfyldes. Hvis der er problemer med uddannelsens gennemførelse er det senest ved midtvejssamtalen, at der skal lægges planer for genopretning. Slutevalueringssamtalen, der sker ved ansættelsens slutning, og hvor skema C, CS og tidsskemaet udfyldes. Samtaler med hovedvejleder finder sted ved behov og planlægges fra gang til gang. På geriatrisk afdeling, Århus Sygehus sætter vi dog minimumskrav til samtaler hver 2. måned ved ansættelser op til 1 år, og hver 3. måned ved længerevarende ansættelser. 13