oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv i separakloakerede områder a modage refusion for regnvandsbidrage hvis firmaerne selv hånderer regnvand på egen grund. and og ffalds adminisraionsgrundlag for LR giver i dag mulighed for refusion kun i fælleskloakerede områder, da behove her er sørs for a finde alernaiver il neop separakloakering. en i visse erhvervsområder i separakloakerede områder, som nedsrøms sluer il de gamle fælleskloakerede sysem, kunne de give god mening for and og ffald a moivere område il a håndere regnvand på egne marikler mod refusion af dele af ilsluningsbidrage. Dee fordi erhvervsgrunde ypisk har sore befæsede arealer, som afleder forholdsvis sore mængder regnvand il vores sysem, som i visse ilfælde ender i de gamle fælleskloakerede område nedsrøms de separakloakerede område. i har derfor foreslåe en særlig passus i adminisraionsgrundlage fremhæve med gul, a grundejere af erhvervsejendomme kan søge om refusion, men vil blive behandle individuel fra sag il sag. Dee beyder, a nogle erhvervsejere i é område, hvor de hjælper and og ffald a de frakobler sig syseme, vil kunne få e ja, mens i andre områder, hvor de ikke nævneværdig gavner and og ffalds sysem a erhvervsejendomme kobler sig fra, vil man kunne få e nej. Svendborg kommune har kommenere spørgsmåle og meddel, a selv om and og ffald måske anbefaler en erhvervsgrundejer a frakoble sig syseme og lave LR-anlæg og vil godkende refusion, så vil de i sidse ende afhænge af, om grundejeren kan opnå illadelse il a koble fra hos kommunens vandløbsmyndigheder. ange separakloakerede områder afvander il offenlige søer og åer, og hvis myndigheden vurderer, a disse er afhængige af den regnvandsilførsel, er de ikke sikker, a erhvervsgrundejeren får lov il a koble sig fra. Separakloakerede områder er bleve il via påbud, og dem kan man ikke afvige fra uden illadelse fra kommunen/myndighederne. Derfor er der særlige forhold, der skal gøre sig gældende både hos and og ffald men også hos vandløbsmyndighederne, før end en erhvervsgrundejer kan opnå illadelse il frakobling og modagelse af refusion. Således er vi nød il a behandle disse sager individuel, som adminisraionsgrundlage foreskriver. Se i øvrig vedhæfede eksempel fra virksomheden S KEI, som ligger i Svendborg ord indusriområde, som er separakloakere, men hvor syseme nedsrøms ender i fælleskloak. Sagen afvener såvel besyrelsens behandling af vedhæfede ilføjelser il adminisraionsgrundlage sam kommunens evenuelle ilsagn eller afslag. Revidere forslag il adminisraionsgrundlage er vedlag, og ændringerne er markere med gul. Side af
dminisraionsgrundlag for Lokal fledning af Regnvand (LR) i Svendborg i fælleskloakerede områder. augus Sagsnr. P Udarbejde af: LIL aggrund og formål and og ffald har siden eferåre arbejde på a gennemføre o sørre projeker i samarbejde med Svendborg Kommune, hvor LR (Lokal fledning af Regnvand) skal anvendes for a reduere belasningen af de fælleskloakerede afløbssysem med henblik på a reduere overløb fra spildevandssyseme og sikre klimailpasning. ærværende er e generel adminisraionsgrundlag for LR i Svendborg i fælleskloakerede områder, som skal dække sædvanlige praksisser for and og ffald i forbindelse med lodsejeres ansøgninger om ilbagebealing af dele af ilsluningsbidrage i forbindelse med delvis udmelding af kloakforsyningen Svendborg Spildevand /S. Forudsæningerne for adminisraionsgrundlage beror ligeledes på en række adminisraive praksisser, som skal følges af ansøger relaere il ansøgninger om illadelser og dispensaioner hos Svendborg Kommune, som er myndighed. Disse praksisser er kor omal i adminisraionsgrundlage, men for nærmere beskrivelse heraf henvises il Svendborg Kommune. dminisraionsgrundlage ager ligeledes hensyn il andre relaerede forhold, som gør sig gældende over for lodsejer, såsom juridiske ansvar, forsikringsforhold, bygningsreglemen og regler for forhold mellem offenlige og privae ejendomme. Dee gør sig gældende i forhold il forskellen mellem minimumskrav og anbefalinger il dimensionering af LR-anlæg. inimumskrav friager således ikke lodsejeren for si fulde ansvar. nbefalingerne, som ligger over minimumskrave, ager derfor højde for lodsejerens andre relaerede ansvarsforhold. Sids i adminisraionsgrundlage er vis e proesdiagram for ansøgere il orienering for sagsbehandlere og projekledere i and og ffald. Denne oversig er lave for a kunne rådgive lodsejeren beds mulig i den samlede proedure omkring sagsbehandlingen af LR-anlæg.. Tilbagebealing af ilsluningsbidrag. Fuld afkobling af hele ejendommen - Sandardsiuaionen / Lov om bealingsregler - Fuld ilbagebealing af ilsluningsbidrag for regnvand (gældende akser) - Som udgangspunk skal hele ejendommen afkobles fra kloaksyseme, herunder også indkørsler m.v. der afleder il offenlig vej. - LR anlæg skal minimum dimensioneres for en -års regn. - LR anlæg anbefales dimensionere for en -års regn. - Dispensaion / illadelser skal være søg og afklare hos Svendborg Kommune. sam for visse erhvervsejendomme i separakloakerede områder Side af
indre befæsede arealer (under f.eks. m pr. enhed eller i al højs m pr. ejendom), som er uforholdsmæssig vanskelige/dyre a afkoble, kan forsa illades ilslue. De gælder f.eks. lyskasser, mindre udhuse, indkørsler/arpore. De er forsyningen og kommunen i samråd, som konkre vurderer hvilke arealer, der forsa kan illades ilslue. Såfrem en eksiserende indkørsel afleder il offenlig vej kan afledningen forsa illades. fledningen fra indkørslen må ikke forøges ved udvidelser af de befæsede areal på grunden... falegrundlag Som grundlag for delvis ilbagebealing af ilsluningsbidrage skal der indgås en afale mellem lodsejer og forsyningsselskabe. Forud for dee skal relevane illadelser og dispensaioner være indhene fra Svendborg kommune af lodsejeren. I afalen skal de på baggrund af luffoo/google maps opgøres, hvor sore befæsede arealer der er på ejendommen ved afkobling, og hvilke arealer, som direke eller indireke illeder vand il forsyningens sysem. Lodsejeren opfordres il a korrigere forsyningens oplysninger om befæse areal i forbindelse med indgåelse af afalen såfrem dee findes nødvendig. De skal overvejes, hvordan de sikres, a afalen/sørrelsen af de befæsede areal kan genfindes. Der kan ske en inglysning, eller der kan ske en regisrering i forsyningens ESDH-sysem. Sidsnævne mulighed vil dog ikke garanere, a en ny køber af ejendommen vil blive informere om de gældende resrikioner. De skal undersøges i forhold il R om de er mulig a indberee befæse areal... Eablering af faskiner ved pladsmangel på grund Er der ale om en lille grund, kan de i nogle siuaioner være vanskelig a få ilsrækkelig plads il en faskine, der er dimensionere il en -års regn. Der kan i disse ilfælde eableres en mindre faskine (-års regn). De ilbagebeale ilsluningsbidrag redueres da i forhold il, hvor sor en del af regnmængden ved en års regn, der kan ilbageholdes i en faskine dimensionere for en -års regn. Såfrem der afledes il e LR anlæg på anden priva grund (for eksempel nabogrunden), eller der er eablere e fælles LR anlæg i skel, skal LR anlægge inglyses på de berøre ejendomme.. Fuld afkobling af dele af ejendommen (% regel) En del af ejendommen afkobles, mens den reserende del af ejendommen forsa er ilkoble kloaksyseme. inds % af ejendommen skal være afkoble for, a der kan ske ilbagebealing. Den del af ejendommen, som er koble fra, skal være fuld afkoble. De fremgår af aursyrelsens vejledning il lov om bealingsregler (punk...), a for ejendomme, som kun udræder delvis for ag- og overfladevand, fassæes de maksimale beløb, der kan ilbagebeales, ud fra en forholdsmæssig beregning af, hvor sor en del der udrædes for. Tilsluningsbidrag ilbagebeales derfor svarende il den proendel af ejendommen, der er koble af (dog minds %). Der anvendes en glidende proensas, således a hvis eksempelvis % af en ejendom er afkoble, ilbagebealing af % af ilsluningsbidrag for regnvand.. fkobling med overløb Der illades ikke afkobling med overløb il kloak. Side af
Overløb fra faskine skal som udgangspunk hånderes på overfladen på egen grund. Såfrem der opsår behov for dispensaion il overløb af regnvand på overfladen, skal Svendborg Kommune søges om illadelse i henhold il iljøbeskyelsesloven og ejloven.. Tilbagebealing for parelhusejendomme Udgangspunke i lov om bealingsregler er a der ved afkobling af ag- og overfladevand maksimal kan ilbagebeales e beløb på % af sandardilsluningsbidrage pr. boligenhed. En parelhusejendom med en én-families bolig defineres som boligenhed. De beløb, der kan ilbagebeales, er uafhængig af hvad der i sin id måe være beal i ilsluningsbidrag. De er forsyningen, som afgør hvilke akser, der skal anvendes ved ilbagebealing, så længe de ilbagebeale beløb ikke oversiger lovgivningens maksimumsgrænser. For parelhusejendomme ilbagebeales % af ilsluningsbidrage pr. marikel uanse sørrelse af mariklen. Oprindelig er ilsluningsbidrage beregne per sik, og en normal én-families bolig har ypisk sik. Dee prinip er i overenssemmelse med, hvordan ilsluningsbidrage i sin id er beregne. Tilbagebealingen af ilsluningsbidrage ilfalder ejeren. Parelhusejendomme vil også være omfae af reglerne i pk.. og... Tilbagebealing for boligejendomme (ejendomme med flere boligenheder) Udgangspunke i lov om bealingsregler er a der ved afkobling af ag- og overfladevand maksimal kan ilbagebeales e beløb på % af sandardilsluningsbidrage pr. boligenhed. En boligenhed defineres her som en ejerlejlighed, en andelslejlighed eller en bolig i en eageejendom (lejelejlighed). De beløb, der kan ilbagebeales, er uafhængig af hvad der i sin id måe være beal i ilsluningsbidrag. De er forsyningen, som afgør hvilke akser, der skal anvendes ved ilbagebealing, så længe de ilbagebeale beløb ikke oversiger lovgivningens maksimumsgrænser. For boligejendomme ilbagebeales % af ilsluningsbidrage pr. påbegynd m grundareal. Dee prinip er i overenssemmelse med, hvordan ilsluningsbidrage i sin id er beregne. For mindre boligejendomme kan ilbagebealingen alernaiv udregnes ud fra analle af boligenheder, således a der for hver boligenhed kan ilbagebeales % af ilsluningsbidrage dog ilbagebeales maksimal for boligenheder pr. ejendom. Ejer af en mindre ejendom kan selv afgøre, om ilbagebealingen skal baseres på grundareal eller på anal boligenheder. Forsyningen afgør ud fra boligens afløbsforhold, hvor mange boligenheder, ejendommen kan opnå ilbagebealing for. For udlejningsejendomme ilfalder ilbagebealingen af ilsluningsbidrage ejeren. For ejerboligforeninger (med ejerforening) ilfalder ilbagebealingen af ilsluningsbidrage ejerforeningen. For ejendomme, der er opdel i ideelle anparer (ypisk en villa del mellem o familier, hvor der ikke er krav om ejerforening), fordeles ilbagebealingen af ilsluningsbidrage mellem anparshaverne. egge anparshavere skal ansøge om ilbagebealing af ilsluningsbidrag. oligejendomme vil også være omfae af reglerne i pk.. og... Tilbagebealing for erhvervsejendomme For erhvervsejendomme ilbagebeales maksimal svarende % af ilsluningsbidrage pr. påbegynd m grundareal. Dee prinip er i overenssemmelse med, hvordan ilsluningsbidrage i sin id er beregne. Side af
Der kan være forskellige forhold, som gør sig gældende for erhvervsejendomme i forhold il befæselsesgrad, krav om ilbageholdelse af regnvand uden ilbagebealing (ved øge befæselsesgrad) sam hvilken andel af ilbagehold regn, der kan søges ilbagebealing for. For eksempel kan en erhvervsejendom have fåe illadelse af kommunen il a udvide sin befæselsesgrad mod a ilbageholde en del regn eller fælleskloakere spildevand på egen grund. Denne andel kan der ikke søges ilbagebealing for. De er kun den del af regnvande, som fuldsændig afkobles kloaksyseme og ilbageholdes på egen grund, som der kan søges ilbagebeal. Forsyningen besemmer ud fra en vurdering og beregning, hvor mege ilbagebealing, den enkele erhvervsejendomsejer kan opnå. Erhvervsejendomme vil også være omfae af reglerne i. og.... Erhvervsejendomme i separakloakerede områder I særlige ilfælde kan erhvervsejendomme i separakloakerede områder også opnå delvis ilbagebealing på samme vilkår som erhvervsejendomme i fælleskloakerede områder. Dee afgøres individuel fra sag il sag. Krierie for ilbagebealingen i separakloakerede områder er henholdsvis, a and og ffald skal kunne se en fordel for kloakfællesskabe, a erhvervsejendomme i disse områder afkobler regnvande og a myndighederne giver illadelse il dee (inklusive vandløbsmyndighederne). Erhvervsejendomme, der er ineresserede i a lave egne LR-løsninger, anbefales derfor a konake and og ffald for a høre om muligheden for a opnå delvis ilbagebealing sam Svendborg Kommune for diverse illadelser eller dispensaioner.. fledning il offenlige arealer Såfrem der afledes il offenlige arealer (veje, grønne områder m.v.) kræver dee illadelse fra Svendborg Kommune. De vil ikke være mulig a få ilbagebeal ilsluningsbidrag for den del af regnvande, der illedes il offenlige arealer. Dee gælder også i de ilfælde, hvor der afledes il arealer, hvor forsyningen eablerer fælles LR-løsninger i offenlig areal (vejbede, permeabel vejbelægning, wadier, nedsivningssøer m.v.). Såfrem kommunen giver illadelse, kan de aeperes, a privae grundejere eablerer LR anlæg i offenlig areal. LR anlægge ligger da i henhold il gæseprinippe, og ejerforholde kan ikke inglyses. I sede anbefales de, a ejer indgår afale omkring drif og vedligehold sammen med kommunen i henhold il vejreglerne.. Forsinkelsesløsninger ed rene forsinkelsesløsninger eableres e underjordisk eller overjordisk bassin på priva grund, som afleder den fulde vandmængde il kloak gennem e drosle udløb. Forsinkelsen af afledningen beyder (såfrem illedningen fra bassine er ilsrækkelig lille), a forsyningens afløbssysem under regn friholdes for den del af afsrømningen, der opmagasineres i bassine, hvilke øger kapaieen i syseme. Lovgivningens udgangspunk for ilbagebealing af ilsluningsbidrag er imidlerid, a der skal ske en afkobling fra spildevandssyseme. ed rene forsinkelsesløsninger er grundejer forsa fuld ilslue kloaksyseme, ligesom der ikke sker en redukion af den samlede vandmængde, der ledes il kloak, men afledningen udsæes / forskydes i id og redueres i inensie. Grundejer er således sadig ilslue med den fulde vandmængde i bealingslovens forsand. De er aursyrelsens vurdering, a eablering af rene forsinkelsesløsninger derfor ikke giver mulighed for ilbagebealing af ilsluningsbidrag. Side af
. Tilsluning af yderligere arealer eller genilsluning Hvis en ejendom er hel eller delvis koble af, men ønsker a illede vand fra ikke ilsluede befæsede arealer il forsyningens sysem, skal grundejer ansøge kommune og forsyningen om fornye ilsluning og beale ilsluningsbidrag for de nye areal. Tilsluningsbidrage for de nye areal fassæes da ud fra den forholdsmæssige forøgelse af de befæsede areal og de allerede beale ilsluningsbidrag. Eksempel: En ejendom med e befæse areal på m er bleve fuld afkoble og har fåe ilbagebeal hele ilsluningsbidrage (T). Ejendommen udvides med m befæse areal der ilslues forsyningens kloaksysem. ealingen () il forsyningen udgør da = T *T Tilsvarende er de mulig for en ejendom, der er fuld afkoble for regnvand, aer a blive fuld ilslue forsyningen. Dee forudsæer bealing af de gældende ilsluningsbidrag. Spildevandsplanen skal endvidere give mulighed for, a ejendommen ilslues for regnvand. ed genilsluning for regnvand skal grundejer opfylde de krav for håndering af regnvand, der er gældende på idspunke for genilsluning (f.eks. i forhold il krav il befæselsesgrad). Grundejer skal være opmærksom på, a beingelserne for afledning af regnvand kan være ændre siden ejendommen blev koble af.. Forholde il spildevandsplanen Spildevandsplanen angiver kloakeringsforholdene på ejendommene. - Er en ejendom fuld afkoble, angives ejendommen som spildevandskloakere. - Er ejendommen delvis afkoble, angives ejendommen som delvis afkoble. De vil formenlig ikke være hensigsmæssig, a angive ejendommen som ilslue i dee ilfælde, da ejeren da vil kunne anvende spildevandsplanen som argumen for, a han kan genilslues uden a beale e ny ilsluningsbidrag. - Er en ejendom ilslue e LR anlæg, der drives af forsyningen i offenlig areal, angives ejendommen som separakloakere. - R opdaeres løbende af Svendborg Kommune.. Dimensionering fgørende for funkionen af LR-anlæg er, hvilken kapaie anlægge har il a håndere regn. Kapaieen udrykkes ved genagelsesperioden for den regnhændelse, som LR-anlægge kan håndere. En regn med en genagelsesperiode på år er således en regn, der er så krafig, a den i gennemsni kun opræder hver ande år. I henhold il Spildevandsplanen skal and og ffald opfylde e servieniveau i afløbssyseme svarende il en - års regn i fælleskloakerede områder og en -års regn i separakloakerede områder. En afkobling af en ejendom er a sammenligne med en separakloakering, ide regnvande hånderes adskil fra spildevande på den pågældende ejendom. Ud fra dee synspunk vil e krav il LR anlægs dimensionering skulle baseres på en -års regn (heril kommer nedensående sikkerhedsfakorer). eregninger har dog vis, a der kun er ringe forskel mellem de vandmængder, der ilbageholdes i e LR-anlæg dimensionere il en -års regn hhv. en -års regn. Side af
Som beingelse for ilbagebealing af ilsluningsbidrag vælges derfor a sille krav om e LR-anlæg skal dimensioneres for en -års regn, og a der anvendes en sikkerhedsfakor på,. Se nedenfor. De anbefales a benye fx Spildevandskommieens regneark for dimensionering af regnbede, faskiner, mm. Udgangspunke er olbro-regnserien, som er en årlig nedbør på mm. I spildevandsplanens Skrif for Svendborg er i kap.. angive nedbørsmængder ved forskellige beregningsmeoder og regnhændelser. Lukkede anlæg: For lukkede anlæg anbefales følgende sikkerhedsfakorer (e produk, dvs. de skal ganges sammen): Sikkerhedsfakor for klimaforandringer er på, for lukkede anlæg. En saisisk sikkerhedsfakor på, (for ikke-kalibrerede beregningsmodeller). Den samlede sikkerhedsfakor for e lukke anlæg er derfor på, x, =,. Åbne anlæg: Der illægges % il e beregne bassin/regnbed som klimaillæg. Såfrem en ejendom kun afkobles delvis, jf. pk.., dimensioneres LR anlægge i forhold il de areal som afkobles med samme sikkerhedsfakorer. Forsikringsselskaberne dækker normal skader som følge af indrængende vand, såfrem der er ale om e såkald krafig skybrud svarende il en nedbør på mm/min over minuer eller en nedbør på - mm over imer (visse selskaber anvender andre krierier). Dee er krafigere end en -års regn, og svarer omren il en -års regn. En grundejer, som har eablere en faskine, der kan klare en -års regn, vil derfor ikke nødvendigvis have forsikringsdækning for skader på egen eller naboens ejendom i ilfælde af en - eller -års regn. Endvidere foreskriver ygningsreglemene, a al agvand skal holdes på egen grund. De anbefales derfor grundejerne a dimensionere LR-anlæg, så anlægge kan klare en -års regn. lernaiv, a grundejer akiv forholder sig il, om e overløb fra e LR-anlæg, der er dimensionere for en -års regn, kan forvolde skade på egen eller andres ejendomme, og i give fald indreer grunden, så overløbsvande kan udledes og hånderes i haven i ilsrækkelig afsand fra bygninger m.v.. nsøgningsproes edensående ses ansøgningsproessen for godkendelse af LR-anlæg og ansøgning om delvis ilbagebealing. Side af
Lodsejer sender ansøgning (inkl. udfyld blanke fra and og ffald) om godkendelse af LR-anlæg Svendborg Kommune (SK) udarbejder illadelse il anlægge ud fra egninger og beskrivelse Lodsejer fremsender SK færdigmelding på frakoblingen af agvande udfyld af auorisere kloakmeser Lodsejer fremsender SK udfyld ansøgningsblanke for ilbagebealing af dele af ilsluningsbidrage il and og ffald Svendborg Kommune godkender frakoblingen og sender dee og ansøgningen il and og ffald Svendborg Kommune ændrer i R under "illadelse il udræden" Kopi af ilbagebealing og afale mellem lodsejer og and og fald sendes il Svendborg Kommune Den delvise ilbagebealing overføres fra and og ffald il lodsejerens kono, og lodsejeren modager brev om delvis udmelding af kloakforsyningen Svendborg Kommune opdaerer Rregisre under ejendommens afløbsforhold Side af
oa. sepember Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Refusioner for erhvervsejendomme i separakloakerede ineresseområde: odøvej Erhvervsvirksomheden S, odøvej, har indgive ineresse i a udarbejde il LR-anlæg dels il genbrug af regnvand fra agflade i proesvirksomhed sam evenuel egenhåndering af regnvand på udenomsarealer (p-plads). and og ffald skal i dee ilfælde vurdere, om forsyningen ser en gevins for kloakfællesskabe i, a S afkobler regnvande fra de separakloakerede sysem, således, a S kan opnå delvis refusion af ilsluningsbidrage. irksomheden ligger i e separakloakere indusriområde ved Svendborg ord. Syd for indusriområde (fra Ring ord) kobles regnvande il e regnvandsbassin (Lundofevej) og videre gennem argrehelundsskoven og små-søer heri, og ender i de fælleskloakerede kloaksysem ved Folehaven/Jægermarken. Fællessyseme, som de separerede regnvand ender i fra indusriområde Svendborg ord, er i dag hård belase. Regnvandsbassine på Lundofevej oplever desuden problemer med diffus og uren vand. and og ffald er usikre på, om spidsbelasninger under regn nødvendiggør, a der skal laves yderligere e regnvandsbassin i skoven. Derfor giver derfor god mening for and og ffald a illade, a erhvervsejendomme beliggende i de separakloakerede indusriområde Svendborg ord (ikke nærmere indkredse) kan få delvis refusion for egen håndering af regnvand som beskreve i adminisraionsgrundlage. Side af
b C C C D C D v p v p pl D C pv F K:. DK:. pv v p b pv b K:. DK:. K:. DK:. C D C D b pv E D C b F D C E D C flasningsbassin med afløb il å pv pv F b C C D C b v p C D E S pv SEDORG ORD indusriområde, separakloakere v p b b S KEI, odøvej C D E F v p C P D b C R K:. C E D U pv D C T U F E D C pv F-F- T O F E D C C C pv F E D C C D C C D E D C C pv pv C m C D T C D C D E pv b m m C D C D E D C b pv b pv H pv T PE T T PE. jun. lforhold : Sign. LRU fdeling nlg b P PP P Tlf Dao sikkes lngde og plaering. (R el ) Ryermarken Svendborg ved ledning, og angiver ikke alid odvej Sik er ofe kun vis som symbol C D E C b C D C C D C C p sede fr arbejde begynder. O C Koer i DR. Plaering og koer br jekkes C. v p b b b b E C F D O b E D L C D E DC FE F C C C G H C E G b b C K C I H S C D C b E C D b C pv b C E F E D C D C C D E D C b E F b D.. C D C E F D C E F b b C.. b D C E F D C E F D C E F b C D E b D C E F D C E F b b D E C F D C E F b b D C E F D C E F D C E F D C b D C D E C C F E D F E D C C C FED FE D F E D K:. TK:. F--S b C D E D E C v S F E b p l) D D C E F Re C D E F G H ( b C ED F D C E F D C E F v p b l). p v e m (R K:. F--T. v p pv C pv K:. TK:. b F--S b I H G F E D C b b p v p v b pv b v p pv pv Tilsluning fælleskloak C PE pv b b P pv C F- C C FED FED C C F E D FE D v p pv C R gl b gl pv gl b b P S C D P b C D T E F G b v p b b Tilsluning fælleskloak v p L H G C F E D C F E D C F E D R b C D E F C F E D C F E D C F E D C F C E D C F E DF E D P pv b D p v ehov for yderligere bassinkapaie T. T D C E F D E C F D C E F C GC KH D LFE C D E F G pv D E D C.. C C E D P Q R S T U X T pv pv l p K:. E DK:. K:. U R S DK:... P R G H K L D F E C pv flasningsbassin, overbelase i perioder f e pv C L E P pv J O F G I H C v p D C S E T pv pv R v p K S pv pv b v p v p
oa. sepember Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Saus il and og ffalds besyrelse for piloprojeke i lokal afledning af regnvand (LR) i Kogved og på Tankefuldvej and og ffald har siden eferåre arbejde samen med Svendborg Kommune med e piloprojek i LR (Lokal fledning af Regnvand) i Kogved (uen, Dige, Sundbakken og Srandhuse) sam på Tankefuldvej for a reduere belasningen af de fælleskloakerede afløbssysem med henblik på a reduere overløb fra spildevandssyseme og sikre klimailpasning. Siden sids har and og ffalds besyrelse godkend adminisraionsgrundlage for LR i fælleskloakerede områder. Fra april il sluningen af maj har and og ffald gennemfør nedsivningsess på a. ejendomme i Kogvedområde. Ejerne har modage rapporer omkring resulaerne. I forsøgsområderne er ineressen god, og en del lodsejere, særlig i Kogvedområde, er gåe i gang med a lave egne LR-anlæg i løbe af sommeren. Se vedhæfede oversig over saus på LR-anlæg der enen er færdige, i gang eller planlag (ypisk il igangsæelse i foråre. Til dao har and og ffald refundere dele af ilsluningsbidrage for i al ejendomme i forsøgsområderne: i Kogvedområde og på Tankefuldvej. Der er nye ansøgninger på vej, og der kommer formenlig lid flere ila. Eferåre som lodsejerne bliver færdige. Forsøgsprojeke er nu gåe ind i den projekerende fase. Orbion er valg som rådgiver medio juni, og i eferåre gennemføres en del flere forundersøgelser i form af irka geoekniske boringer med grundvandsmoniering i hele kvarere inklusive de huse, der ligger syd for uen og ned mod vande. Dee er for a kunne lave en grundvandsmodel for hele område og herudfra dimensionere de nødvendige LRilag. Projeke er høj prioriere, men de er desværre ikke mulig a blive færdig med udførelsen af dee før idligs eferåre. Som følge heraf, omhandler sausrapporen for juni en gennemgang af de (evenuelle) udføre projek, men der er ikke moniere på dee endnu. Der ilføjes derfor en ny sausrappor (for end forsøg) år efer idrifsæelse af de offenlige LR-projek, så vi har moniere på effeken af LR gennem år og på baggrund af dee kan udføre en konkree vurdering af effeken af LR. Forvene idspunk kivie esluningsager esyrelsesmøde.. Godkendelse af adminisraionsgrundlag for LR i fælleskloakerede områder i Svendborg Kommune. esyrelsen i godkende adminisraionsgrundlage. ars il juni Frivillige i forsøgsområderne sam andre ineresserede kan komme i gang med a udføre egne LR-projeker og søge om ilbagebealing. Projekering af forslag il offenlig LR-anlæg i Kogved. Denne del Konak og konraksudarbejdelse med Orbion er gennemfør. Orbion bliver projekerende på den offenlige del af LRsyseme i Kogved område. Side af
af projeke sendes il godkendelse i s besyrelse senere. Indsilling baseres på, a der kommer nok frivillige i LRprojeke. Konak og konraksudarbejdelse med GeoParner er gennemfør. GeoParner assiserer med visuel/kommunikaiv iro- Saion D-model af resulaer fra forsøgsområde. edsivningsess i Kogved område er gennemfør. Projekering ved Orbion opsare medio juni.. Juni Orienering omkring ændre idsplan for LR-projeke if projekering af off. LR-projek. Relevane udvalg i Svendborg Kommune og yråde orieneres gennem aur & Klima.. Sepember Orienering omkring saus for anal frivillige i LR-projeke sam hvor lang projekeringen er fremskrede.. ovember Projekforslag og økonomi for off. del af LR-projeke fremlægges il godkendelse. esyrelsen i besluer, om de offenlige LR-anlæg skal gennemføres. Relevane udvalg i Svendborg Kommune og yråde orieneres om besluning gennem aur & Klima. ovember Deember Såfrem de offenlige LRprojek vedages, gennemføres udbud for enreprenører og gennemførelse heraf. Januar - Februar Juni Juni Ev. udførelse af off. LRprojek. Sausrappor omkring udførelse af off. LR-projek. Sausrappor omkring forsøges måleresulaer efer års drif sam perspekivering il resen af kommunen. esyrelsen i orieneres. esyrelsen i sam relevane udvalg i Svendborg Kommune og yråde orieneres. esyrelsen i sam relevane udvalg i Svendborg Kommune og yråde orieneres. Side af
Planlægger Færdige Ikke hør fra Igang G sreg = fælleskloak Rød sreg = spildevand lå sreg = regnvand Gul sreg = forsøgsområde
Kommunikaionsplan: LR Tidspunk edium Type nvendelighed Sepember Orieneringsbrev, Kogved Geologisk korlægning ved Orbion i Kogvedområde orgerne orieneres om saus for de off. LRanlægs projekering sam foresående geo/hydrologiske boringer i område.-. uge af ugus Forberedelse il arikel i Ugeavisen ulimo augus publiering Case-sory Kogved se fra borgerens synspunk. Carl Erik enzens hisorie krydre med Linnes faka. LR-hjemmeside opdaere med kor over fælleskloakerede områder. Sepember besyrelse Orienering Tilføjelse il adminisraionsgrundlag omkring virksomheder i særlige separakloakerede områder edio Sepember Ulimo Sepember nnone LR-messe på nnone omkring LR-messe ulimo sep/primo ok.. sep og. ok er i spil som messe daoer esse med sande og kore indlæg omkring LR i kaninen. F og Ugeavisen invieres il opfølgning på Case-Sory red inviaion il borgerne omkring LR og des muligheder. i fokuserer ikke så mege på refusion her, men vil gerne have alle, der ineresserer sig for LR med uanse pengeinvolvering. LR-messen skal udbrede borgernes kendskab il de forskellige LR-meoder og deres anvendelighed og bidrag i forbindelse med regnhåndering og bæredygighed Eferåre Klimaklar.nu Webside Samleside for fynske LRprojeker and og ffald får sin egen LRhjemmeside her sammen med andre forsyninger, herunder andener Syd Ulimo Okober besyrelse Orienering Foreløbig projekoverslag fra Orbion
Deember besyrelse Orienering Endelig projekoverslag fra Orbion Januar besyrelse Orienering Overslag på deailprojek fra Orbion Juni besyrelse Orienering Udbud og opsar af udførelse Okober besyrelse Orienering flevering af udfør projek opsar moniering Ulimo Fremvisning af LRprojek i Kogved Invierede gæser sam aviser il dækning af grand opening Tur i Kogvedområde for lodsejere og nærmese ineressener (besyrelse, udvalg, embedsmænd, journaliser, lodsejere) besyrelse Orienering Resulaer fra moniering af off/priv LR-anlæg i Kogved
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn --
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Udarbejde af: Chrisian joljahn og Søren Feilberg Rasmussen Konrollere af: JL og CRJ Udgave/dao:. d. -- Ordrenummer: Krüger /S eolia Waer Tehnologies, Danmark SØORG Gladsaxevej DK- Søborg T + kruger@kruger.dk LORG Indkildevej C DK- alborg SØ T + aalborg@kruger.dk RHUS Haslegårdsvænge DK- arhus T + aarhus@kruger.dk GLOSTRUP SERICE Fabriksparken DK- Glosrup T + servie@kruger.dk QUCRE Fabriksparken DK- Glosrup T + aquaare@kruger.dk ISO CERTIFIED CR www.kruger.dk C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Indholdsforegnelse. Indledning.... aggrund.... Forudsæninger.... Geoekniske forhold.... Jordbund.... Grundvand.... urdering af risiko for grundbrud.... iljøekniske forhold.... Hydraulisk design.... eregningsforudsæninger.... Pumpekapaie.... Hydraulisk analyse.... nlægsekniske udformninger.... Senarie.... Senarie.... Senarie.... Senarie.... nlægsomkosninger.... Generelle forudsæninger.... Prissammenligning.... Samle vurdering.... Øvrige bemærkninger.... ilag Reelser- og ilpasninger af hydraulisk model... C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. Indledning Dee noa indeholder en overordne undersøgelse af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn. Herunder: urderer geoekniske forhold i område ved Svendborg Havn urderer de miljømæssige konsekvenser af forskellige udbygninger af pumpesaionen og evenuel bassin vha. hydrauliske beregninger Skiserer anlægsekniske udfordringer af fremidige pumper, bygværker og anlæg for de senarier urderer omkosningerne ved de senarier Derudover forholder noae sig il nogle myndighedsmæssige forhold og bemærkninger, som aur og Klima i Svendborg Kommune ønsker en vurdering af jfr. noae Flyning af pumpesaion Svendborg Havn IPUT fra aur og Klima af --. De fire senerier er benævn på følgende måde:. and og ffald nærheds senarie. Erhvervsområde senarie. SIC dobbelfunkioner. Parkeringshus, drifsdel, dobbelfunkioner, ykelsi, yborgvej... Figur Skise af pumpesaionens plaering i de senarier på Svendborg Havn C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. aggrund I havneplanen er der age besluning om en havnepark (en plads/e byrum med rekreaive kvalieer som akivieer og ophold). Havneparken er plaere ved and og ffalds gamle pumpesaion og bassin, som skal ersaes af ny anlæg. y anlæg er ikke indplaere i havneudviklingsplanen. For a undgå, a en nyanlag havnepark skal graves op for a ajourføre and og ffalds ekniske insallaioner er de nødvendig med en plan for opgradering af insallaionerne, før der anlægges en havnepark. De senarier har illige være drøfe ved en fælles dialog med Trafik, polii og and og ffald. Drøfelserne og beskrivelser af de senarier er beskreve i noae Om beydning af and og ffalds nyanlæg på Svendborg Havn i forhold il udviklingsplanen Fremidens Havn og valg af plaering af --.. Forudsæninger I dialog med and og ffald er de beslue a arbejde på en løsning der: Har minimum o rykledninger frem mod enralrenseanlægge Egsmade af sikkerhedsmæssige årsager sam for a opnå fleksibilie i pumpedrifen flasningshyppigheden fra de eksiserende bassin på havnen er maksimal gange om åre, hvilke svarer il miljøkrave i f.eks. Københavns Havn Der anlægges ikke e ny supplerende bassin i havneområde, da e sådan er forbunde med sore anlægsomkosninger, drifsudgifer og mange usikkerheder. Geoekniske forhold. Jordbund På beregningsniveaue, som denne undersøgelse befinder sig på, er der ikke udarbejde en geoeknisk rappor. I sede er ilgængelige oplysninger med geoeknisk informaion om projekområde undersøg. I dee afsni er der redegjor for resulae heraf. I noae fra aur og Klima bemærkes de, a område omkring de senarier oprindelig var hav, srand og/eller engareal og er bleve fyld op i forbindelse med eableringen af havnefronerne igennem iderne, primær omkring århundredeskife år. Dee har beydning for udgiferne il borskaffelse af forvenelig ikke-inak jord. For a vurdere forskellene på jordbundsforholdene omkring Svendborg Havn er de senarier indegne geografisk på e hisorisk kor fra sluningen af -alle. Hvor de ses a senarie og er plaere på gammel havbund ud for engareale nedsrøms Trappebækkens udløb, imens senarie og er plaere ved den idligere kajkan. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Figur De senariers geografiske plaering på e hisorisk kor. Dee har sor beydning for de jordarer man kan forvene a finde ved de kommende geologiske forundersøgelser. Der er sandsynligvis velkonsoliderede jordarer omkring senarie og, imens man må forvene a finde en blanding af salvandsaflejringer og fyld ved senarie og. Dee undersøes ved a se på boringer fra område. ed brug af eksiserende boringer fra geus.dk er der skisere e længdeprofil for projekområde. De er dog vanskelig a skabe e præis billede af forholdene. På følgende plan ses længdeprofiles plaering. Figur Længdeprofiles plaering i forhold il eksiserende boringer fra Geus.dk C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Længdeprofile med eksiserende boringer inden for en radius af meer undersøer formodningen om de jordarer man kan forvene a finde i projekområde. Figur Længdeprofil over projekområde med jordarer og senarier (GEUS.DK) Område er e havneområde og de er sandsynlig a finde salvandsaflejringer og fyld i de øverse jordarer i alle senarierne. De ses a den væsenlige forskel besår i afsanden il morænelerlage. Rund om senarie og er der funde boringer (.,.,.) med moræneler i koe - il -, mens boringer i nærheden af senarie (. & ) viser e yk lag af sand, grus og gyje sam a moræneler førs kan ræffes i koe -.. Grundvand I havneområde ligger vandsandskoen a. omkring. ed de mege vandførende jordlag (sand og grus), som er funde i boringerne, skal de forvenes a grundvandes srømning vil være en væsenlig fakor i anlægsarbejde sam i den permanene ilsand. Dee er afgørende for de dybder byggegrubers vægge skal føres ned i, hvad enen der benyes spuns eller sekanpælevægge. Hvis srømningerne ind i byggegruben skal begrænses i anlægsfasen, så skal væggene minimum meer ned i morænelere. Omkring senarie og skal byggegrube indfaningen alså sandsynligvis meer ned, mens den ved senarie og skal meer ned. De besværlige og risikofylde forhold beyder også a de anbefales ikke a anlægge e bassin som en del af løsningen i havneområde. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. urdering af risiko for grundbrud ed udgangspunk i de geoekniske forhold, kan der forvenes risiko for bundbrud ved alle senarierne for de kommende bygværk. Derfor skal der som udgangspunk foreages grundvandssænkning for a aflase de underliggende vandryk. Dee medfører imidlerid, ved de givne forhold, sore pumpemængder. Grundvandssænkning er desuden alid forbunde med sæningsrisii for nærliggende bygninger. Dee skal derfor nøje overvåges under udførelsen. lernaiv kan der anvendes en meode, hvor konsrukionen udføres våd. De vil sige, a der under udgravningen/funderingen må så vand il e vis niveau. Såfrem udgravningen sker hurigere end infilraionen nedefra, de vil sige så grundvande reel sænkes under udgravningen, må der nødvendigvis fyldes vand i fra erræn. lernaiv skal der eableres en grædebrønd som kan lede vande op i udgravningen fra de dybereliggende vandførende lag. Udgravning under vand forvenes a være en dyrere løsning, men samidig også minds risikofyld i forhold il sæninger af de omkringliggende bygninger. Forholdene er generel risikofylde men særlig for senarie og muligvis også nr.. Senarie og er mindre problemaiske, da morænelerfladen ræffes meer under erræn.. iljøekniske forhold For a age højde for ev. vanskeliggørelser og fordyrelser i planlægningen og projekeringen er de undersøg, hvor der kan findes forurenede grunde omkring Svendborg Havn. På de følgende kor illusrereres, hvilke forurenede grunde der er og på hvilke vidensniveau de befinder sig. Figur Kor over og forureninger i projekområde C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: De ses a projekområde er beliggende inden for områdeklassifieringen, og enkele marikler er korlag på vidensniveau eller. De skal ved dealjering af projeke forsøges, så vid mulig, a undgå anlæg ved kende jordforureninger, da de ellers vil medføre markane fordyrelser og vanskeliggørelser under udførelsen af projeke. Senarie er plaere ved en formode jordforurening og senarie er plaere på grænsen il de gamle remisse-område. Senarie og er kun omfae af områdeklassifieringen.. Hydraulisk design Dee afsni indeholder en hydraulisk analyse af pumpesaionen på Svendborg Havn. nalysen indeholder beregninger af effeken af forskellige udbygninger af pumpesaionens kapaie og bassin ved Svendborg Havn med vurdering af aflasninger fra bassine (FF). odelberegningerne anvendes også il a esimere sørrelser på de nødvendige afløbsledninger ved de forskellige senarier.. eregningsforudsæninger ed beregningerne er anvend: Der er anvend model udlevere af and og ffald i april (Svendborg by og Ranzausminde) og i okober (Tåsinge nord). Der er foreage nogle få primær modelekniske reelser (se bilag ). eregningen for saus er kør både med den oale (ureduerede) model og en reduere model. Resulaerne vis i nærværende noa er beregne med en reduere model pga. beregningsiden og usabilie i den oale model. De er konrollere a den reduerede model for saus ikke afviger væsenlig (aflase volumen) sammenligne med den oale model. eregningerne er foreage med ike Urban langidssimulering (LTS). Der er anvend hisoriske daa fra SK regnmåler (Odense andværk) i perioden il, begge år inklusiv, dvs. år i al. Observaionsperioden er. år ~ år, ide der har være dages udfald. eregningerne er kør med alle hændelser sørre end mm. Hvis der er mindre en imer mellem o regn er de lag sammen il én hændelse. Der er anvend hydrologisk redukionsfakor. og en fakor for beregningsusikkerhed på., dvs. den samlede fakor er.. Tørvejrsvandføringen i modellen er lag ind som såkald dd-flow, dvs. e konsan illæg il illøbshydrograferne i udvalge punker uden døgn- eller årsidsvariaion. kkumulere ved pumpesaionen er ørvejrsvandføringen i al a. l/s. Dee al semmer overens med oplysninger fra renseanlægge Egsmade. Havspejlskoe i koe. meer. Overløb fra bassine ved havnen (FF) var oprindelig sa il fas koe.m i modellen, dvs. de effekive volumen i bassine er m. Herudover er der i C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. Pumpekapaie modellen e volumen i GROS på m. De samlede volumen er således m. For a opnå en bedre beskrivelse af overløb er skod, der sænkes ved kriisk vandspejl opsrøms i afløbssyseme, indarbejde i modellen ved RTC syring. De gælder skod ved Jessens ole og ved Øsre Havnevej (Frihavnen). eskrivelsen er lag ind i modellen ud fra en idligere ouse model fra. I analysen for effeken af forskellige udbygninger af pumpesaionens kapaie er der kør forskellige beregninger. På den måde beregnes saisiske aflasningsmængder og anal il havnen pr. år, og evenuelle behov for eksra bassinvolumen il a leve op il srengere miljøkrav if. anal aflasninger pr. år vises. Følgende beregninger er gennemfør: Saus (maksimal l/s) Dobbel pumpeydelse il Egsmade (x l/s), i al l/s Dobbel pumpeydelse ( l/s) sam eksra m bassin x pumpeydelse ( l/s) x pumpeydelse ( l/s). Hydraulisk analyse Den følgende figur viser en oversig over udløb/overløb ved havnen. Overløbe fra bassine (FF) sker ved Jessens ole (FSR), og fra nødoverløbe ved Øsre Havnevej (Frihavnen, EUF). I de følgende er overløbe fra bassine angive som summen af de o overløb, og hyppigheden for aflasning er angive som de af overløbene med højes anal pr. år, hvilke svarer il den effekive hyppighed ved Jessens ole. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Overløbsbygværker ved Trappe-/ Kobberbækken (n=.). m/år (n=.) ødoverløb, separa spildevand, kun ved pumpesop m/år (n=.) m/år (n=.) m/år (n=.) Figur Oversig over udløb ved Svendborg Havn med resulaer for aflasninger ved saus. (hp://drif.korinfo.ne/ap.aspx?sie=svendborg&page=koropslag). Følgende abeltabel viser a der i saus saisisk se aflases - gange årlig i gennemsni med e volumen på a.. m/år (I al fra Jessens ole og Frihavnen) De ses a der for rang, dvs. hvad der svarer il en aflasning der sker gang om åre, aflases a.. m. ed nuværende maks. pumpekapaie bibehold er de således e ganske beydelig volumen, der skal opmagasineres for a overholde f.eks. n=. Resulaerne i nedensående abel viser også, a uden eksra opmagasineringsvolumen, er de nødvendig med en maksimal pumpeydelse på a. gange den nuværende maksimale kapaie for a n= kan overholdes, eller a. gange den nuværende maksimale kapaie for a n= kan overholdes uden eksra bassinvolumen. Pumpekapaie [l/s] flasning - [/år] flasning - [nal/år] ødv. assin for n= [] (Rang ) ødv. assin for n= [] (Rang ) ødv. assin for n= [] (Rang ) Saus ()..... Pumpe,.... Pumpe, +m bas..... Pumpe,.... Pumpe,... Tabel eregnede aflasninger fra bassine ved havnen (FF+nødoverløb v. Øsre Havnevej) for en række kombinaioner af pumpeydelser og bassinsørrelser. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Den samlede årlige aflasning med en dobbel pumpeydelse ( l/s) er beregne il. m/år med en genagelsesperiode på, gange årlig, hvilke er en redukion på a. % if. saus. De vurderes derfor som eksrem effekiv a fordoble pumpeydelsen. eregningerne viser også, a senarie, hvor den dobbele pumpeydelse kombineres med e eksra bassinvolumen på m, ikke har nogen sor effek på aflasningsanal eller mængde. Den miljømæssige effek er mege lille se i forhold il de omkosninger og den risiko, der er forbunde med a bygge dee supplerende bassin på havnen. Der er andre overløb nær den indre del af havnen med n>, men mængderne er marginale sammenligne med overløbe ved bassine. Udløbe fra Trappe- og Kobberbækken sker umiddelbar øs for den indre havn. Der er overløb il vandløbene længere opsrøms hvor n>, men mængderne er små relaiv se. I beregning af aflasninger ved forskellige pumpeydelser er de forudsa a illøbe il bassine er uændre i forhold il i dag. Såfrem de andre mindre overløb også skal overholde n= ved a lede mere vand videre il pumpesaionen og de sore bassin, vil de beyde lid sørre belasning af pumpesaionen og lid flere, lid sørre overløb her.. nlægsekniske udformninger Figur viser plaeringen af eksiserende bassin og pumpe sam hovedledninger. ed grøn er angive senarier for plaering af ny anlæg (pumpe+ ev. bassin fra oplæg). Figur Forhold på Svendborg Havn. ed rød er vis eksiserende bassin og pumpe sam hovedledninger, gul angiver øvrige ledninger, blå er pumpeledningen. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Plaering af ny bassin og ny pumpe æ ved eksiserende anlæg vil overordne se medføre ledningsomlægninger, men ikke nye ledninger af væsenlig omfang. Senarie og adskiller sig fra senarie ved a der skal en rykledning under den kommende kanal/vandløb fra Trappebækken i sede for en graviaionsledning. Senarie er plaere øs for eksiserende pumpesaion. E anlæg ved denne plaering vil, if. de andre senarier, medføre a der eableres en forbindelse (graviaionsledning) mellem nuværende samlebygværk og ny anlæg under de planlage vandløb. Dee indebærer en ny ledning over a. m, dvs. med kapaie svarende il pumpesaionens ydelse, for a de eksiserende bassin overholder den ønskede aflasningshyppighed. De følgende afsni beskriver og skiserer de anlægsekniske udformninger af fremidige pumper, bygværker og anlæg for de senarier:. Senarie I and og ffald nærheds senarie er pumpesaionen plaere æ på de eksiserende anlæg. Senarie er skisere herunder: Figur Skisesni af senarie, nye anlæg er røde Senarie er gunsig på mange måder. undkoen i bygværke er kun, meer og spunsen skal formenlig kun meer under erræn for a begrænse vandes srømning ind i byggegruben. Den sørse risiko ved senarie besår i a pumpesaionen skal anlægges æ på de eksiserende anlæg, som skal være i drif i anlægsperioden. Pladsforholdene er range mellem de eksiserende ledninger i jorden og der er der risiko for a søde på viale dele. Dee fordyrer formodenlig omkoblinger.. Senarie I Erhvervsområde senarie er pumpesaionen plaere øslig i havneområde, hvor der er gode pladsforhold, men jordbunden har vis sig a være problemaisk i område. Hvilke både har sor beydning for funderingen af byggegruben og graviaionsledningen. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Derudover skal der anlægges en graviaionsledning (ø) mellem nuværende samlebygværk og de nye anlæg. Ledningen skal lægges minimum meer under erræn under de planlage vandløb og være æ. Eller alernaiv som en dykke ledning. Senarie er skisere herunder: Figur Skisesni af senarie, nye anlæg er røde Der er god plads omkring byggegrunden, men jordbundsforholdene, som beyder a der skal anlægges byggegrubeindfaning meer under erræn, sam den dybe graviaionsledning og den eksra dybe pumpesump i koe, meer fordyrer mege.. Senarie I SIC dobbelfunkioner senarie anlægges pumpesaionen som fundamen il den kommende bygning og kan ev. indgå i undervisningen men en plaering i en af de andre senarier bibeholdes denne undervisningsmulighed dog også i en vis grad. Senarie er skisere herunder: Figur Skisesni af senarie, nye anlæg er røde C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: Også her skal der anlægges en graviaionsledning (ø) mellem nuværende samlebygværk og de nye anlæg. Ledningen skal lægges minimum meer under erræn under de planlage vandløb og være æ. Eller alernaiv som en dykke ledning. Der er god plads omkring byggegrunden, men jordbundsforholdene, som beyder a der skal anlægges byggegrubeindfaning - meer under erræn, sam en formode forurene byggegrund og den eksra dybe pumpesump i koe, meer fordyrer.. Senarie Senarie, Parkeringshus, drifsdel, dobbelfunkioner, ykelsi, yborgvej... ligner i sore ræk senarie, hvor pumpesaionen er plaere æ på de eksiserende anlæg, men med lid bedre pladsforhold end i senarie. Pumpesaionen anvendes her som fundamen il e kommende parkeringshus. Senarie er skisere herunder: Figur Skisesni af senarie, nye anlæg er røde Senarie er gunsig på mange måder. undkoen i bygværke er kun, meer og spunsen skal formenlig kun meer under erræn for a begrænse vandes srømning ind i byggegruben. Den sørse risiko ved senarie besår i a pumpesaionen skal anlægges æ på de eksiserende anlæg, som skal være i drif i anlægsperioden. Pladsforholdene er range mellem de eksiserende ledninger i jorden og der er der risiko for a søde på viale dele. Dee fordyrer formodenlig omkoblinger. Derudover er der regisrere en jordforurening på vidensniveau i de gamle remisseområde, formodenlig punkforureninger af forskellige olie og diselkomponener i de overfladenære jordarer. Hvilke fordyrer borskaffelsespriser på den jord, der graves væk fra byggegruben. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. nlægsomkosninger I de følgende undersøges de økonomiske rammer for senarierne.. Generelle forudsæninger nlægsoverslag er foreage på baggrund af vejledende enhedspriser i bogen fløbseknik. Indholde i de enkele løsninger og mængder er opsille i den følgende abel for de enkele senarier. lle senarier ager udgangspunk i en overslagspris for en pladssø pumpesaion, som kan yde [l/s]. Og illægges derefer en proensas for uforudsee udgifer svarende il særlige udgifer il fundering, ørholdelse, spunsning og reablering sam den usikkerhed, der er beskreve for de enkele senarier i de forrige afsni. I alle senarier er der også medregne den eksra rykledning ø PE P på meer, som skal anlægges fra pumpesaionen il renseanlægge Egsmade. Proensasen for uforudsee udgifer er valg på baggrund af figur. i fløbseknik, hvor usikkerheden for priskurver er på % for usikkerheden over %. Her ses bor fra muligheden for, a den endelige anlægspris kan vise sig a blive mindre end de nærværende anlægsoverslag. De udregnede anlægspriser er alle eksklusiv moms, men inklusiv projekering, ilsyn, byggeledelse og idrifsæelse. De oale anlægsoverslag er basere på generelle erfaringspriser og forbunde med sor usikkerhed. Der er ingen vivl om, a e projek med anlægsarbejder i havneområde skal have en sørre dealjeringsgrad end de frembrage i nærværende noa for a kunne esimere en rimelig udgifspris. Priserne udregne herunder skal derfor forsås som vejledende.. Prissammenligning De oale anlægsoverslag for senarierne er beregne i mio. kr. i skemae herunder. Priserne er forbunde med sor usikkerhed og kan bruger relaiv. Pumpesaion ([l/s]) Trykledning (ø m) fløbsledn. (ø) Særlige og uforudsee udgifer OK. I LT [mio. kr.] Senarie... % Senarie... % Senarie... % Senarie... % Leif Winher e al.; fløbseknik; Polyeknisk forlag,. udgave Leif Winher e al.; fløbseknik; Polyeknisk forlag,. udgave side C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. Samle vurdering På baggrund af den hydrauliske analyse sam ud fra sikkerheds- og drifsmæssige beragninger anbefales de a anlægge e eksra rykrør il enralrenseanlægge Egsmade med en parallel linje i en ny pumpesaion. Den nye pumpesaion giver en sor miljømæssig effek ved en samle kapaie på [l/s]. Den samlede årlige aflasning med en dobbel pumpeydelse ( l/s) er beregne il. m/år med en genagelsesperiode på, gange årlig, hvilke er en redukion på a. % if. saus. De vurderes derfor som eksrem effekiv a fordoble pumpeydelsen. De senarier er vurdere relaiv ud fra ilgængelig geoeknisk informaion og en skise af de overordnede afløbsekniske komponener i de enkele senarier. Herunder er de ydelig a senarie eller senarie er a forerække. nlægsarbejder ved havnefronen er forbunde med sor usikkerhed, senarierne er plaere i områder, som idligere var havbund og forholdene i jordbunden er sandsynligvis mere ugunsige jo øsligere senarie er plaere. Senarie og ligner mege hinanden og er begge esimere il anlægsomkosninger under mio. kr., når ø rykledningen il renseanlægge medregnes. Udgifberegningerne for de enkele senarier er forbunde med sor usikkerhed, men kan anvendes relaiv, sam il a vurdere de overordnede prislag for pumpesaioner og rykledningsprojeker af lignende kaliber. Senarie indeholder udfordringer i plads, da de er plaere over i de eksiserende afløbsinsallaioner ved havnen. Imens senarie er plaere i e område med en kend jordforurening fra de idligere remisseområde. Den endelige anbefaling mellem de o senarier kan førs rigig ræffes ved yderligere dealjering af projeke.. Øvrige bemærkninger Dee afsni indeholder en række bemærkninger, som er væsenlige for projeke. l.a. de myndighedsmæssige forhold og bemærkninger, som aur og Klima i Svendborg Kommune ønsker en vurdering af jfr. noae Flyning af pumpesaion Svendborg Havn IPUT fra aur og Klima af --, som besvares kor her ud fra Krügers erfaring: fløbssyseme i Svendborg er indree il a anvende havnen som reipien i gammel il og de vil derfor være forbunde med uoverskuelige udfordringer a flye pumpesaionen hel væk fra havnen fsnie om jordforurening kan revurderes lid, da de ikke længere er planlag a bygge bassin i nogle af senarierne På de nuværende dealjeringsniveau er de ikke afgjor, hvilke konsekvenser flyning vil have for ledningsejere. Svendborg Kommune, and og ffald og Sydfyns Elforsyning formodes a have ilgang il de nødvendige oplysninger og bør alle inddrages i korlægningen sam den videre vurdering C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side: ngående : o o o o o Projeke er ikke omfae af bilag punk, som er e punk for renseanlægge. Projeke er sandsynligvis ikke omfae af punk b, fordi den nye rørledning skal anlægges i samme raé som den eksiserende rykledning. ejanlæg i forbindelse med pumpesaionen vil ikke få de omfang punk d og e er sige mod. Som udgangspunk forbedrer en ny pumpesaion og e eksra rykrør miljøe og miljøsikkerheden omkring Svendborg Havn og Svendborg Sund. Krüger vurderer ikke a projeke bør omfae en miljøvurdering, ud fra akuel erfaring angående -sreeninger fra Kløvermarkens pumpesaion, som blev vurdere il ikke a kræve en -sreening af Københavns Kommune. Projekes anlægsarbejder i byzonen kan dog være omfae af punk a, eller de kan ved en yderligere dealjering vise sig a være nødvendig a -sreene projekkonsekvenser, hvis anlægsarbejde f.eks. foreslås udfør med søjende, vibrerende eller lugende meoder. rbejde med ike Urban modellen for hele Svendborg og Tåsinge har vis, a der er sor poeniale i a forbedre modellen, således a der opnås mere korreke beskrivelser af reguleringer, ørvejrsflow e. og modelilpasninger og hurigere afvikling af beregninger og færre fejl pga. insabilie. Forud for nærværende noa er der således arbejde mege med modellen pga. beregningsiden/insabilie. odellen går ned selv med mege lave idsskrid. De anbefales således a modellen forbedres og kalibreres med målinger fra virkeligheden, også med RTC-module, især af hensyn il de regulerbare skod ved havnen/bassine. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\
and og ffald urdering af nyanlæg på Svendborg Havn urdering af funkion og omkosninger for senarier med plaeringer af bassin og pumpesaion på Svendborg Havn Dao:. augus Side:. ilag Reelser- og ilpasninger af hydraulisk model Reelser/ændringer foreage i den oale ureduerede model for Svendborg og Tåsinge: dd Flow fra Svendborg oplande og Tåsinge oplande er fjerne fra Svendborgmodellen efer Svendborg og Tåsinge modellerne er koble på (. og. m/s). Pumpe fra Taasinge ilslue Svendborg modellen i brønd FS hvorfra vande ledes videre mod øs Følgende rykledninger fungerer fejlagig som graviaionsledninger i modellen. eskrivelsen er ree selvom beydningen er minimal da sysemerne er separa spildevand Ledningerne er ersae af pumper med en kapaie på l/s:jpsi, JPSI, JPSI og JPSI Diam. FI ree il, m fra, m Ind-lavReg og Ind-HøjREG ændre fra a abel går fra l/s il l/s pga. sabilie dhiapp.ini med exrapolering åbne værsni implemenere (har beydning ved høj vandspejl i Trappe- og Kobberbækken, dvs. beregningen går ned hvis vandspejl oversiger brinkkoe) Rekangulære værsni med en højde >m ændres il m. (De er alle plaere omkring Pasopvej bassine). De sore værsni genererer beydelige mængder eksra vand og giver insabilie. Tabular daa abeller er udvide for QH relaions (pumpekarakerisikker). eregningen går ned hvis vandspejl er uden for inerval. Tabular Daa for passive regulaions er udvide. eregningen går ned hvis vandspejl er uden for inerval. Ledningsdimension for FOI ændre il irular m pga. insabilie Ledningsdimension for FSOI ændre il irular m pga. insabilie Ledningsdimension for FSUl ændre il irular m pga. insabilie Reelser i den reduerede model udover ovensående: Pga. beregningsiden (bl.a. pga. insabilie i den oale model som beyder mege små idsskrid) er der udarbejde en reduere model. Den reduerede model, der er generere, indeholder a. brønde. Den oale model indeholder brønde. Tidsskrid sek i Runoff beregningen Trykledning ved Svendborgsundbroen fjerne pga. insabilie. Har ingen beydning for resulaerne eskrivelsen af skod ved Jessens mole og Frihavnen indarbejde i modellen. Dee indebærer a skod åbnes ved kriisk høj vandspejl i afløbssyseme. Syringen beyder a vandspejle i bassine kan sige il koe. m (dvr) medmindre vandspejle i afløbssyseme er kriisk høj i udvalge konrolpunker. C:\Users\va-lil\ppDaa\Loal\irosof\Windows\Temporary Inerne Files\Conen.Oulook\WZG\urdering af nyanlæg på Svendborg Havn rappor ().dox\