PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

Transkript

1 Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og ikke som følge af undladelser har forvanske de billede, som prospeke skal give, ligesom vi erklærer, a prospeke indeholder enhver væsenlig oplysning, som kan have beydning for foreningens poenielle medlemmer, herunder a alle relevane oplysninger i besyrelsesprookoller, revisionsprookoller og andre inerne dokumener er medage i prospeke. Silkeborg, den 27. februar 2013 Besyrelsen Svend Hylleberg (formand) Seen Konradsen Hans Frimor Soli Preuhun

2 INDHOLD 1 SÆRLIGE FORBEHOLD FORENINGENS NAVN, ADRESSE OG REGISTRERINGSNUMMER FORENINGENS FORMÅL AFDELINGERNE Jyske Inves Hedge Markedsneural - Akier Jyske Inves Hedge Markedsneural Obligaioner Jyske Inves Hedge Valua GENERELT OM RISIKORAMMER Ændring af risikorammer Tilladelige afvigelser fra de numeriske risikorammer Ansvarlig inveseringspoliik GENERELT OM NØGLETAL Medlemmernes formue Åres afkas i procen Sharpe raio Løbende omkosninger (adminisraionsomkosninger) i procen Adminisraionsomkosninger eksklusive resulabeinge honorar ÅOP (Årlige omkosninger i procen) ÅOP eksklusiv resulabeinge honorar BESKATNING AF AFDELINGERNE BESKATNING AF MEDLEMMERNE LØBENDE EMISSION TEGNINGSSTED BETALING BØRSNOTERING

3 13 INVESTERINGSBEVISERNES REGISTRERING OG STØRRELSE NOTERING PÅ NAVN INDLØSNING OFFENTLIGGØRELSE AF PRISER VED EMISSION OG INDLØSNING FORMUE STEMMERET RETTIGHEDER OMSÆTTELIGHED VEDTÆGTER REGNSKABSRAPPORTER INFORMATIONER OPLØSNING AF FORENINGEN ELLER AFDELINGEN INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKAB & ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER DEPOTSELSKAB FINANSIELLE MODPARTER OG PRIME BROKER AFTALER OM RÅDGIVNING Afale med Jyske Bank A/S Jyske Inves Hedge Markedsneural - Akier Afale med Jyske Bank A/S Jyske Inves Hedge Markedsneural - Obligaioner Afale med Jyske Bank A/S Jyske Inves Hedge Valua BESTYRELSE REVISION VEDERLAG PROSPEKT, ÅRSRAPPORT MV FORVENTET FINANSKALENDER KLAGEANSVARLIG

4 35 OFFENTLIGGØRELSE Særlige forbehold Dee prospek, der er udarbejde på dansk, henvender sig il danske invesorer. De er udarbejde i overenssemmelse med danske regler og EU-lovgivning. Prospeke er indsend il Finansilsyne i Danmark i henhold il kapiel 11 i lov om inveseringsforeninger m.v. Prospeke er ikke e ilbud om køb eller en opfordring il a gøre ilbud. Oplysninger i dee prospek kan ikke berages som rådgivning om inveserings- eller skaemæssige forhold, og invesorer opfordres il a søge individuel rådgivning hos egne rådgivere. Disribuion af dee prospek kan i visse lande være underlag særlige resrikioner. Personer, der kommer i besiddelse af dee maeriale, er forplige il selv a være opmærksom på og undersøge sådanne resrikioner. Oplysninger i dee maeriale er ikke e ilbud eller en opfordring il a gøre ilbud i nogen jurisdikion, hvor e sådan ilbud eller en sådan opfordring il a gøre ilbud ikke er illad, eller il personer over for hvem, e sådan ilbud eller en sådan opfordring il a gøre ilbud ikke er illad. De inveseringsbeviser, der er omfae af prospeke, må ikke udbydes eller sælges i USA, Canada og Sorbriannien, og dee prospek må ikke udleveres il invesorer hjemmehørende i eller på lignende måde ilknye disse lande. Ehver forhold omal i nærværende prospek, herunder inveseringspoliik og risikorammer, kan inden for lovgivningens og vedægernes rammer ændres efer besyrelsens besluning. Prospeke ersaer enhver idligere udgave af prospeke for de forhold, som er omhandle heri, således a idligere udgavers sådanne formuleringer ophører med a være gældende fra dee prospeks offenliggørelsesdao, som fremgår af sidse afsni. 2 Foreningens navn, adresse og regisreringsnummer Hedgeforeningen Jyske Inves Vesergade Silkeborg Tlf. (+45) Fax (+45) Mail inves@jyskeinves.dk Foreningen er sife den 9. februar Foreningen er regisrere i Finansilsyne under FT-nr og CVR-nr i Erhvervssyrelsen. 3 Foreningens Formål Foreningens formål er fra offenligheden a modage midler og invesere disse i de finansielle insrumener, der er omfae af bilag 5 il lov om finansiel virksomhed i overenssemmelse med foreningens inveseringspoliik og risikoprofil sam kapiel 16 i lov om inveseringsforeninger m.v. Risikoprofilen er endelig definere i vedægerne og risikorammer, der faslægges af foreningens besyrelse. 4

5 4 Afdelingerne Afdelingerne i foreningen er selvsændige enheder, hvad angår hæfelse. Foreningen er opdel i følgende afdelinger: 4.1 Jyske Inves Hedge Markedsneural - Akier ISIN Kode DK SE-nr FT-nr Opreelsesdao (godk. Finansilsyne Cerifikaudsedende Akkumulerende Maksimale omkosninger % Emissions-/indrædelsesomkosninger 1,95 Heraf egningsprovision il formidler 1,50 Heraf kurage og alle øvrige direke handelsudgifer 0,33 ved køb af finansielle insrumener Heraf øvrige markedsaflede udgifer ved 0,12 køb af finansielle insrumener Indløsnings-/udrædelsesomkosninger 0,40 Formidlingsprovision 0,75 Rådgivningsprovision 0,25 *Udover fas rådgivningsprovision beales e afkasafhængig honorar. Se afsnie Afaler om rådgivning. Bemærk, a de angivne emissions- og indløsningsomkosninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en signing i de øvrige markedsaflede udgifer ved køb eller salg af afdelingens finansielle insrumener. Såfrem en sådan siuaion opsår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkree emissionsog indløsningsomkosninger på jyskeinves.dk Inveseringspoliik Inveseringerne foreages i overenssemmelse med afdelingens mål og inveseringspoliik. Midlerne kan anbringes i følgende insrumener: akier, omsæelige akielignende værdipapirer, herunder depobeviser som ADRs og GDRs, sam værdipapirer, hvormed der kan erhverves akier ved egning, ombyning eller konan bealing, swaps med akier eller akieindeks som underliggende akiv, finansielle fuures og ilsvarende aflede finansielle insrumener (herunder værdipapirudlån) basere på akier, akieindeks eller valua. Herudover kan midlerne anbringes i sasobligaioner udsed af e land jf. illæg il vedægerne, med en resløbeid på op il 12 måneder sam på pengemarkede, fx som konane indskud i krediinsiuer med vedægsmæssig hjemsed i e land indenfor Den Europæiske Union, i e land, som Unionen har indgåe afale med på de finansielle område, eller i e ande land, hvis krediinsiuer er underlag og følger ilsynsregler, som Finansilsyne anser for a være minds ligeså srenge som EU-reguleringen.. Se den il enhver id ajourføre lise som bilag på foreningens vedæger. Der må foreages inveseringer på børser i EU eller børser, som er medlem af eller ilknye World Federaion of Exchanges som affiliaes eller correspondens. Der kan også inveseres på børser, der er Full Member eller Associae Member af Federaion of European Securiies Exchanges (FESE). Maksimal 20% af afdelingens formue må inveseres på andre børser og i unoerede akier. Der må herudover indgås finansielle konraker, som handles OTC. Udvælgelsen af lange akiebaserede posiioner sker ud fra specifikke forvenninger il selskabernes fremidige økonomiske udvikling. De kore posiioner skabes via akieindeks fuures. Forskellen i kursudviklingen mellem lange og kore posiioner kan forsørres ved hjælp af gearing (invesering for låne midler), og risikoen herved er begrænse af rammer for gearingsrisiko sam de il enhver id af besyrelsen faslage risikorammer. Gearingen kan foreages ved hjælp af derivaer. 5

6 Afdelingens midler kan pansæes som sikkerhed for afdelingens forpligelser (se under afsnie Generel om risikorammer). Afdelingen har ikke noge benchmark Indskud i krediinsiuer Afdelingen kan ubegrænse indskyde midler i e krediinsiu med vedægsmæssig hjemsed i e land inden for Den Europæiske Union, i e land, som Unionen har indgåe afale med på de finansielle område, eller i e ande land, hvis krediinsiuer er underlag og følger ilsynsregler, som Finansilsyne anser for a være minds ligeså srenge som EU-reguleringen.. Se den il enhver id ajourføre lise som bilag på foreningens vedæger Overordne sraegi Inveseringssraegien er a kombinere lange akiebaserede posiioner med solge fuures på akieindeks på en sådan måde, a der skabes posiive afkas, uanse om akiemarkede generel siger eller falder. Måle for afdelingen er a skabe e posiiv årlig afkas. Afdelingens sraegi, der går ud på a være uafhængig af akiemarkedes generelle rening, benævner vi markedsneural. Den markedsneurale sraegi vil i inernaional sammenhæng blive klassificere på linje med hedgeforeninger, der benyer sraegien marke neural Hvordan opnås markedsneuralie? Afdelingen kan både jene på sigende og faldende akiekurser. Den radiionelle invesering i akier foreages ved a eje en akie ypisk kalde lang posiion. Afdelingen har også mulighed for a jene på faldende akiekurser ved a eablere kore posiioner. Kore posiioner eableres ved sælge fuures på akieindeks. Hvis de solge akieindeks fuures herefer falder i kurs, opnås en gevins.. Posiionerne kan endvidere eableres ved brug af øvrige insrumener nævn under afdelingens inveseringspoliik i pk Markedsneuralie opnås ved a kombinere lange og kore posiioner på en værdimæssig balancere måde. Kombinaionen af lange og kore posiioner beyder, a der opnås e posiiv afkas, når kursforskellen mellem de o posiioner ændres i den ønskede rening, uanse om de finansielle markeder generel siger eller falder. Hvis afdelingen eksempelvis forvener, a Microsof akien vil opleve en lang bedre kursudvikling end akieindekse S&P 500, kan foreningen eablere en lang posiion i Microsof og en kor posiion i S&P 500 af ilsvarende værdi. De samlede afkas af den kore og lange posiion vil udelukkende afhænge af forskellen i kursudviklingen i mellem akien og akieindekse. Afdelingen vil jene penge i e sigende akiemarked, hvis Microsof siger mere end S&P 500, og afdelingen vil jene penge i e faldende akiemarked, hvis Microsof falder mindre end S&P 500. De afgørende for inveseringssraegiens succes er derfor ikke udviklingen på de generelle akiemarked, men derimod poreføljemanagernes evne il a forudsige de enkele akiers relaive kursudvikling i forhold il e akieindeks Inveseringsproces Inveseringssraegiens succes afhænger af poreføljemanagernes evne il a udpege gode akier med sørre kurspoeniale end de akieindeks, der benyes il a eablere markedsneuralieen. Afdelingen benyer en inveseringsproces, hvor vurderingen af akier er sa i sysem. Akierne vurderes ud fra en række fakorer som værdiansæelse, udviklingen i indjeningen og økonomisk syrke. Hver akie ildeles en samle score, basere på målingen af de individuelle fakorer. Afdelingen forvener, a billige kvaliesakier med økonomisk fremgang (akier, der scorer høj) vil opleve en mere posiiv udvikling i kursen end dyre akier, hvor virksomheden oplever ringe økonomisk fremgang (akier, der scorer lav). Afdelingen screener ugenlig e sørre anal akier ud fra ovennævne krierier. De bedse inveseringsideer analyseres eferfølgende i dybden. Afdelingens midler inveseres i lange posiioner i højscorende akier og kore posiioner i fuures på akieindeks, så de markedsmæssige, sekormæssige og valuamæssige risici begrænses. Selv om afdelingen har sor ilro il sraegien om a købe højscorende akier afdække via solge fuures i akieindeks så vil sraegien ikke virke i alle perioder. Fra id il anden kan de solge akieindeks sige mere end de højscorende akier, hvorved afdelingen vil lide ab. E eksempel på en sådan periode er iden forud for iboblen i 2000, hvor dyre, absgivende eknologiakier oplevede sørre signinger i kursen akiemarkede generel. E ande eksempel er under finanskrisen i 2008 og

7 Udover invesering i akier kan afdelingen anvende de øvrige insrumener som nævn under afdelingens inveseringspoliik ovenfor i punk Inveseringspoliik, risikoprofil og risikofakorer De er afdelingens inveseringspoliik a begrænse den risiko, der er knye il akiemarkedes generelle risiko gennem en markedsneural inveseringssraegi. Midlerne skal inveseres på en sådan måde, a risikoprofilen afspejler en middel risiko. Risikoen for afdelingen vil således være lavere end den risiko, der er forbunde med de globale akiemarked, mål ved afkases sandardafvigelse. Afkase vil i udpræge grad afhænge af kompeencerne hos eame af poreføljemanagere. Hvis ikke managerne kan idenificere lange posiioner, som kursmæssig overgår udviklingen for de solge fuures i akieindeks, vil invesorerne lide ab. Processen med a udvælge akier er derfor den væsenligse risikofakor. Afdelingen påager sig papirspecifikke risici gennem de lange posiioner, hvor uvenede negaive ændringer i en virksomheds økonomiske forhold kan give afdelingen ab, der svarer il købesummen for den pågældende akie. De solge fuures i akieindeks er yderligere eoreisk forbunde med en uendelig risiko for ab, da e akieindeks eoreisk kan sige uendelig.. Der er således en risiko for, a afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke abe mere end deres indskud i foreningen. Afdækningen af lange posiioner via korsolge fuures på akieindeks kan give anledning il, a der ikke opnås fuld markedsneuralie på landeniveau, da ikke alle lande kan afdækkes hensigsmæssig via fuures på akieindeks. Sædvanligvis vil afdækningen ske via fuures på europæiske, amerikanske og japanske akieindeks. Markedsneuralieen kan fx afvige på landeniveau, hvis lange posiioner i Indien afdækkes via solge fuures på e japansk akieindeks. Der er ikke opsille risikorammer for afvigelser i markedsneuralieen på landeniveau For a mindske de papirspecifikke risici spredes inveseringerne ud over flere akier. Ud fra afdelingens definerede risikorammer må inveseringen i en enkelakie højs udgøre 10% af formuen. Afdelingen kan anvende gearing i sin inveseringssraegi. Gearing er invesering for låne midler, hvilke øger udsvingene i afkase, og dermed også risikoen. Besyrelsen opsiller en øvre grænse for gearing. I henhold il denne begrænsning kan markedsværdien af samlede lange og kore akieposiioner hver for sig maksimal udgøre 300% af afdelingens formue. Den akuelle kredifacilie beyder dog, a markedsværdien af de samlede lange og kore akieposiioner hver for sig maksimal kan udgøre 200% af formuen. Dee forhold begrænser såvel risikoen som afkasmuligheden i forhold il en maksimal udnyelse af gearingsmuligheden. Hvis markedsmulighederne ændre sig, vil kredifacilieen blive forøge, således a den maksimale gearingsmulighed kan udnyes. Afdelingen påager sig modparsrisici. Dee vil ypisk ske, når afdelingen benyer akiefuures eller andre finansielle konraker, ligesom der er en modparsrisiko over for depobanken), hvis afdelingen har e ilgodehavende. Der er opsille en øvre grænse for den samlede modparsrisiko i forbindelse med OTCinsrumener ( Over The Couner eller ikke-børsnoerede finansielle insrumener). Afdelingen inveserer i udenlandske akiver. De medfører eksponering mod valuaer, hvor udsvinge kan påvirke afkase. Valuarisikoen begrænses af de rammer for risiko, der er opsille for afdelingen (se under afsnie Generel om risikorammer). Der opsår risiko for likvidieen (likvidiesrisikoen), hvis en invesering ikke kan afvikles i ree mængde inden for en given periode. Afdelingen vil forrinsvis invesere i likvide papirer, og risikorammerne indeholder en øvre grænse for poreføljens samlede likvidiesrisiko. Afdelingen har ingen ramme for renerisikoen, da vi vurderer, a denne risiko er beskeden. Afdelingen har en beskeden renerisiko på konanformuen, som ikke er dække af. Besyrelsen opsiller heller ikke rammer for den operaionelle risiko, som vi vurderer er begrænse. Vurderingen er foreage ud fra inveseringsforvalningsselskabes forreningsgange, konrolprocedurer, daasikkerhed og ud fra inveseringsforvalningsselskabes nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, iudsyr, cenrale syrings- og backupsysemer og ud fra selskabes afaler med ekserne parnere. 7

8 Afdelingen påager sig en modelrisiko, som knyer sig il anvendelsen af inveseringsprocessen VAMOS, som kombinerer en modelbasere screening af selskaberne med poreføljemanagernes viden og erfaring. I perioder med aypiske markedsbevægelser er der en forøge risiko for, a anvendelsen af VAMOS ikke bidrager il opnåelsen af de afkasmæssige målsæninger, sam a afkasudsvingene kan blive forøge. For a imødegå denne risiko, er der udvikle e signalberedskab, der kan give signaler om a akiemarkederne er præge af aypiske markedsbevægelser, og a merværdien ved a anvende VAMOS derfor vil blive reducere. Afdelingen kan påage sig en juridisk risiko, hvis kore posiioner eableres gennem låneafaler eller finansielle konraker, som ikke er sandardiserede juridiske dokumener. Den fakiske ressilling ved de indgåede afaler kan derfor afvige fra de, vi forvener. Dele af risikomålingen bygger på saisiske beregninger og simuleringer. Vi undersreger, a den fakiske risiko kan afvige fra den forvenede risiko, da den forvenede risiko er hisorisk beinge. Desuden afhænger de saisiske beregninger af esimaionsmeode og observaionsperiode, ligesom de saisiske beregninger er basere på meodemæssige forudsæninger, som kan vise sig a være uilsrækkelige, når de handler om a forudsige fremidige risici. Konrol af risikoen foreages i en separa organisaorisk enhed, som ikke er involvere i inveseringsprocessen Risikorammer Besyrelsen har opsille nedensående numeriske risikorammer, se også afsni Generel om risikorammer. 8

9 Parameer Nedre Øvre Posiions- og markedsrisiko Neoeksponering i % af formuen, noe 1-50% 50% Kvadrere korrelaionskoefficien (vs. MSCI World), 0 0,50 noe 2 Bea (vs. MSCI World), noe 3-0,50 0,50 Udsving i afkas Sandardafvigelse (volailie) på 1 års sig, noe 4 0%* 15% Sandardafvigelse (volailie) på 3 års sig, noe 4 0%* 26% Sandardafvigelse (volailie) på 5 års sig, noe 4 0%* 34% Koncenraionsrisiko Numerisk neoeksponering mod enkelakie i % af formuen, noe 5 0% 10% Valuarisiko Valua neoeksponering i % af formuen, noe 6-20% 20% Sekorrisiko Sekor neoeksponering i % af formuen, noe 7-20% 20% Gearingsrisiko Markedsværdi af samlede lange akieposiioner i % af 50% 300% formuen, noe 8 Numerisk markedsværdi af samlede kore akieposiioner 50% 300% i % af formuen, noe 9 Bruoeksponering, noe % 1500% Likvidiesrisiko Likvidie i poreføljens lange akieposiioner (dage), noe 11 Likvidie i poreføljens kore akieposiioner (dage), noe 11 Modparsrisiko Posiiv markedsværdi af OTC-insrumener i % af formuen, noe % 50% * Besyrelsen for Hedgeforeningen Jyske Inves har den 27. februar 2013 beslue a sænke grænsen il 0% med virkning fra den 18. mars Frem il den 18. mars 2013 er grænsen 3%, 5% henholdsvis 7%. Noer: 1) Neoeksponering beregnes som markedsværdien af lange akieposiioner, frarukke den numeriske markedsværdi af kore akieposiioner. Opgørelsen medregner eksponeringer opnåe gennem finansielle insrumener. Likvide midler herunder valua regnes ikke med i opgørelsen. En neoeksponering omkring 0 afspejler e værdimæssig balancere forhold mellem kore og lange akierelaerede posiioner. 2) Den kvadrerede korrelaionskoefficien angiver graden af sammenhæng mellem afdelingens afkas og afkase fra MSCI World, som er e indeks for verdens eablerede akiemarkeder. Den kvadrerede korrelaionskoefficien kan anage værdier mellem 0 og 1, hvor en værdi på 0 ages som udryk for, a afkasene er uafhængige af hinanden. Uafhængighed mellem akivers afkas gør de mulig a sprede risikoen. 9

10 3) Bea angiver følsomheden i afdelingens afkas ved udsving i akiemarkedes afkas mål ved MSCI World. En bea på 1 indikerer, a afdelingens afkas følger akiemarkedes afkas æ. En bea på 0 indikerer, a afdelingens afkas er uafhængig af akiemarkedes udsving i afkas. 4) Sandardafvigelse er e udryk for variaion i afkase. Ved en lav sandardafvigelse ligger de enkele delperioders afkas æ på de gennemsnilige afkas for samlige delperioder. Ved en høj sandardafvigelse varierer afkase mege omkring gennemsnie. Sandardafvigelsen på hhv. 1, 3 og 5 års sig er angive akkumulere for hver periode, og sandardafvigelsen på 3 og 5 års sig er dermed ikke opgjor p.a. 5) Neoeksponering mod en enkelakie beregnes for hver akie som markedsværdien af lange akieposiioner, frarukke den numeriske markedsværdi af kore akieposiioner. Opgørelsen medregner eksponeringer, opnåe gennem finansielle insrumener. Enhver neoeksponering mod en enkelakie må numerisk maksimal udgøre 10% af formuen, for a sikre a risikoen spredes. 6) Den valuamæssige neoeksponering beregnes for hver enkel valua ved a frarække den numeriske markedsværdi af kore akieposiioner fra markedsværdien af de lange akieposiioner ± urealisere gevins/ab på swaps og fuures ± likvider/konanlån ± urealisere gevins/ab på valuaerminsforreninger. Grænserne for den valuamæssige neoeksponering gælder for alle valuaer, undagen danske kroner. 7) Den sekormæssige neoeksponering beregnes for hver enkel sekor ved a frarække den numeriske markedsværdi af kore akieposiioner fra markedsværdien af de lange akieposiioner, hvor sekoreksponeringen fra finansielle insrumener regnes med. Der opereres med de 10 overordnede MSCI/GICS sekorer. 8) Ved en lang akieposiion forsås en posiion, der giver gevins ved en kurssigning for den pågældende akie, akieinsrumen (herunder swap) eller akieindeks. 9) Ved en kor akieposiion forsås en posiion, der giver gevins ved e kursfald for den pågældende akie, akieinsrumen (fx swap) eller akieindeks. Bemærk, a opgørelsen af markedsværdi er numerisk. 10) Bruoeksponering defineres som samlede neoposiioner i procen af formuen. Ved samlede neoposiioner forsås summen af 1) Kursværdien af de samlede lange neoposiioner i værdipapirer, pengemarkedsinsrumener, råvareinsrumener eller indeks, 2) Likvide midler og 3) Den numeriske kursværdi af de samlede kore neoposiioner i værdipapirer, pengemarkedsinsrumener, råvareinsrumener eller indeks. 11) Likvidieen i poreføljens lange og kore akieposiioner defineres som en væge gennemsnilig likvidie af akieposiionerne, hvor der med likvidie for en enkel posiion forsås anal akier i poreføljen (mål numerisk), dividere med medianen af de sidse 22 børsdages handelsvolumen for de pågældende selskab. 12) Modparsrisikoen beregnes som den posiive markedsværdi af OTC-insrumener inklusiv fremidige ilgodehavender. I en neing-afale kan negaive markedsværdier modregnes i posiive markedsværdier for samme modpar Den ypiske invesor Ved a supplere en radiionel porefølje med en markedsneural invesering, kan invesor opnå sørre spredning af risikoen. De giver invesor e forbedre forhold mellem afkas og risiko. Den ypiske invesor i Jyske Inves Hedge Markedsneural Akier forvenes a invesere ud fra en idshorison på minds 3 år. Tidshorisonen er afsem efer afdelingens risikoprofil, som er middel (se i forhold il en invesering i akier, der er forbunde med høj risiko, og en invesering i radiionelle obligaioner, der er forbunde med lav risiko) års nøgleal Formueværdi i mio. kr Afkas i % afdeling -29,91-1,22 6,52 1,41-3,87 Sharpe raio afdeling -0,34-0,35-0,21-0,22-0,67 10

11 Adminisraionsomkosninger i % - løbende 1,54 1,53 1,52 1,56 1,53 Adm. omk. ekskl. resulabeinge honorar 1,35 1,53 1,52 1,56 1,53 ÅOP (årlige omkosninger i procen) 4,00 2,62 2,55 2,80 2,85 ÅOP ekskl. resulabeinge honorar 3,82 2,62 2,55 2,80 2,85 11

12 4.2 Jyske Inves Hedge Markedsneural Obligaioner ISIN Kode DK SE-nr FT-nr Opreelsesdao (godk. Finansilsyne) Cerifikaudsedende Akkumulerende Maksimale omkosninger % Emissions-/indrædelsesomkosninger 2,05 Heraf egningsprovision il formidler 1,25 Heraf kurage og alle øvrige direke handelsudgifer 0,00 ved køb af finansielle insrumener Heraf øvrige markedsaflede udgifer ved 0,80 køb af finansielle insrumener Indløsnings-/udrædelsesomkosninger 0,80 Formidlingsprovision 0,75 Rådgivningsprovision 0,15 Bemærk, a de angivne emissions- og indløsningsomkosninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en signing i de øvrige markedsaflede udgifer ved køb eller salg af afdelingens finansielle insrumener. Såfrem en sådan siuaion opsår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkree emissions- og indløsningsomkosninger på jyskeinves.dk Inveseringspoliik Inveseringerne foreages i overenssemmelse med afdelingens mål og inveseringspoliik. Midlerne kan anbringes i følgende insrumener: - Obligaioner - Valua - Aflede finansielle insrumener, herunder værdipapirudlån, basere på rene og valuabaserede fordringer - Indskud i krediinsiuer med hjemsed i lande inden for Den Europæiske Union, i e land, som Unionen har indgåe afale med på de finansielle område, eller i e ande land, hvis krediinsiuer er underlag og følger ilsynsregler, som Finansilsyne anser for a være minds ligeså srenge som EUreguleringen. Afdelingen må anvende aflede finansielle insrumener på udække basis. De aflede finansielle insrumener kan omfae e bred spekrum af insrumener, herunder børsnoerede fuures og opioner. Ligeledes må der inveseres i ikke-noerede konraker (OTC). Dee omfaer bland ande repo-forreninger, reporeverseforreninger, swaps, swapioner, caps, floors, forwards og opioner. Afdelingen må også anvende gearing (invesering for låne midler eller via anvendelse af derivaer). Risikoen ved gearing og anvendelsen af derivaer på udække basis er begrænse af de risikorammer, som er faslag af besyrelsen. Afdelingen må invesere på børser i EU eller børser, som er medlem af World Federaion of Exchanges. Der kan også inveseres på børser, der er Full Member eller Associae Member af Federaion of European Securiies Exchanges (FESE). Andelen af obligaioner noere på andre børser og unoerede obligaioner må maksimal udgøre 30% af afdelingens samlede beholdning af værdipapirer. Derudover må afdelingen indgå ikkenoerede konraker (OTC). Afdelingens midler kan pansæes som sikkerhed for foreningens forpligelser. Afdelingen har ikke noge benchmark Overordne sraegi Inveseringssraegien er a kombinere inveseringer i renebærende insrumener - i mindre grad også valuaposiioner - på en sådan måde, a der skabes e posiiv afkas, uanse om obligaionsmarkede siger eller falder. Måle for afdelingen er a skabe e årlig afkas, der oversiger den danske reporene og som samidig er forholdsvis ukorrelere med obligaionsmarkede generel. Den markedsneurale sraegi vil i inernaional sammenhæng blive klassificere på linje med hedgeforeninger, der benyer sraegien Fixed income arbirage. Fixed income Arbirage er ypisk den minds volaile kaegori af hedgeforeningssraegier og beydelig 12

13 mindre volail end både e sammenlignelig akie- og obligaionsindeks. Hisoriske afkas er dog ingen garani for fremidig afkas. Desuden er foreningens gearingsniveau ilreelag således a den forvenede volailie (og afkas) er sørre end gennemsnie for kaegorien af fixed income arbirage sraegier Hvordan opnås markedsneuralie? Tradiionel invesering i obligaioner er kendeegne ved a eje en obligaion ypisk kalde en lang posiion. Afdelingen har dog også mulighed for a jene på faldende obligaionskurser (sigende rener) ved a eablere kore posiioner. En kor posiion kan eableres på flere måder. Typisk vil afdelingen låne obligaioner som umiddelbar sælges i markede. Når obligaionerne på e fremidig idspunk skal leveres ilbage, købes de i markede. Hvis renen i mellemliggende periode er sege, vil posiionen ypisk være gevinsgivende. Eablering af en kor posiion sker ofes gennem en reporeverse-forrening. Alernaiv kan kore posiioner eableres via fuures, swaps, opioner eller andre OTC-derivaer. Markedsneuralie kan således opnås ved a kombinere lange og kore posiioner således a renefølsomheden på de lange posiioner modsvares af ilsvarende negaive renefølsomheder på de kore posiioner Inveseringsproces Afdelingens sraegi er a købe obligaioner, som vurderes a være billige og sælge obligaioner, som vurderes a være for dyre. Herved afdækkes den generelle renerisiko, og ilbage er risikoen for, a renen på de o obligaioner udvikler sig forskellig den såkalde renespændsrisiko. Hvis de går som forvene, vil prisforskellen mellem de dyre og de billige obligaioner blive udjævne. De vil medføre en gevins for afdelingen. Når prisforskellen er ilsrækkelig lille, lukkes sraegien. Ofe er sådanne sraegier basere på, a der er en øvre og nedre grænse for e given renespænd. Når renespænde nærmer sig en af grænserne, vil afdelingen lægge sine posiioner om, så den er klar il, a renespænde vender den anden vej igen. De kaldes også en mean reversion rade. Ofe vil den billige obligaion give en højere rene end den dyre. Hvis de er ilfælde, er der ale om en såkald carry-rade. E ypisk eksempel på en carry-rade er a købe en billig realkrediobligaion og afdække dens markedsrisiko ved a sælge en dyrere sas- eller realkrediobligaion. En sådan sraegi udmærker sig ved a jene penge på grund af den løbende posiive carry, hvis posiionen holdes længe nok. Alle sraegier underbygges med informaioner om flow. De vil sige analyser af fremidige forvenede købsog salgsbehov fra akører i obligaionsmarkede, herunder realkrediinsiuernes og saens udsedelsesmønser sam debiorernes låneopagelse og konvereringsadfærd. Som udgangspunk vil sraegierne i høj grad udspringe fra de nordiske renemarkeder, dvs. Danmark, Sverige og Norge. Afdækningen af renerisiko vil ofe blive foreage i euro. Hvis markedsforholdene kræver de, kan sraegien for afdelingen over id ændre fokus. Dee kan bland ande ske ved ændre geografisk fokus, dog inden for de il enhver id gældende risikorammer, som faslægges af besyrelsen Inveseringspoliik, risikoprofil og risikofakorer De er afdelingens inveseringspoliik a begrænse renerisikoen, der er knye il invesering i inernaionale obligaioner gennem en markedsneural inveseringssraegi. Midlerne skal inveseres på en sådan måde, a risikoprofilen afspejler en middel risiko. Risikoen for afdelingen vil således være lavere end den risiko, der er forbunde med de globale akiemarked, men sørre end risikoen, der er forbunde med radiionelle obligaioner. Risikoen er mål ved afkases sandardafvigelse. Afkase vil i udpræge grad afhænge af kompeencerne hos eame af poreføljemanagere og de ekserne rådgivere. Hvis de ikke kan idenificere obligaioner, der er prisfassa for høj eller for lav, vil invesorerne lide ab. Processen med a udvælge obligaioner er derfor den væsenligse risikofakor. Afdelingen påager sig papirspecifikke risici, hvor uvenede ændringer i bl.a. konvereringsadfærd kan give afdelingen ab. Genagne ab kan føre il e samle ab, der er sørre end formuen. Der er således en risiko for, a afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke abe mere end deres indskud i afdelingen. Afdelingen ilsræber a begrænse renerisikoen gennem en markedsneural inveseringssraegi. Den maksimale renerisiko er fassa i rammerne (se afsni om risikorammer). 13

14 For a mindske de papirspecifikke risici spredes inveseringerne ud over flere obligaioner. De ilsræbes, a inveseringerne placeres i flere lande. Derudover anvendes der forrinsvis obligaioner med en høj raing. Der er opsille rammer for forholde mellem non-invesmen grade og invesmen grade obligaioner sam landefordelingen (se afsni om risikorammer). Der opsilles ikke rammer for analle af obligaioner, der skal inveseres i. Afdelingen påager sig kredi- og modparsrisici. De vil ypisk ske, når afdelingen køber obligaioner eller indgår afaler om finansielle konraker i form af OTC-insrumener ( Over The Couner eller ikkebørsnoerede finansielle insrumener), hvor afdelingen har e ilgodehavende. Der ilsræbes en begrænse kredirisiko ved a begrænse adgangen il non-invesmen grade obligaioner. Der er opsille rammer for forholde mellem non-invesmen grade og invesmen grade obligaioner (se afsni om risikorammer). Der er ikke opsille en øvre grænse for den samlede modparsrisiko i forbindelse med OTC-insrumener. Afdelingen kan invesere i udenlandske akiver. De medfører eksponering mod valuaer, hvor udsvinge kan påvirke afkase. Valuarisikoen begrænses af de rammer for risiko, der er opsille for afdelingen. (se afsni om risikorammer). Der opsår likvidiesrisiko, hvis en invesering ikke kan afvikles i ree mængde inden for en given periode. Afdelingen har mulighed for a invesere i illikvide papirer. De ilsræbes, a en forsvarlig andel inveseres i likvide papirer. Der er ikke opsille rammer for likvidiesrisikoen. Afdelingen forsøger a udnye skævheder i prisdannelsen på renebærende papirer ved a udnye udviklingen i renespænd mellem obligaioner. Derved opsår der renespændsrisiko. Den maksimale renespændsrisiko er begrænse af rammerne, der er opsille for afdelingen (se afsni om risikorammer). Besyrelsen har ikke opsille rammer for den operaionelle risiko, som vi vurderer, er begrænse. Vurderingen er foreage ud fra inveseringsforvalningsselskabes forreningsgange, konrolprocedurer, daasikkerhed og ud fra inveseringsforvalningsselskabes nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, iudsyr, cenrale syrings- og backupsysemer og ud fra selskabes afaler med ekserne parnere. Afdelingen kan anvende gearing i sin inveseringssraegi. Gearing er invesering for låne midler, hvilke øger udsvingene i afkase, og dermed også risikoen. Besyrelsen har opsille en øvre grænse for gearing. Afdelingen påager sig en juridisk risiko, ide der eableres posiioner gennem låneafaler eller finansielle konraker, som ikke er sandardiserede juridiske dokumener. Den fakiske ressilling ved de indgåede afaler kan derfor afvige fra de, vi forvener. Dele af risikomålingen bygger på saisiske beregninger og simuleringer. Vi undersreger, a den fakiske risiko kan afvige fra den forvenede risiko, da den forvenede risiko er hisorisk beinge. Desuden afhænger de saisiske beregninger af esimaionsmeode og observaionsperiode, ligesom de saisiske beregninger er basere på meodemæssige forudsæninger, som kan vise sig a være uilsrækkelige, når de handler om a forudsige fremidige risici. Konrol af risikoen foreages i en separa organisaorisk enhed, som ikke er involvere i inveseringsprocessen Risikorammer Besyrelsen har opsille nedensående numeriske risikorammer, se også afsni Generel om risikorammer. Parameer Posiions- og markedsrisiko Samle numerisk renerisiko i % af formuen(varighed), noe 1 25 % Ramme Udsving i afkas Sandardafvigelse (volailie) på 1 års sig, 15 % noe 2 Sandardafvigelse (volailie) på 3 års sig, 26 % noe 2 Sandardafvigelse (volailie) på 5 års sig, 34 % 14

15 noe 2 Koncenraions- og kredirisiko Minimal andel invesere i invesmen grade obligaioner i % af obligaionernes neoeksponering, noe 3 og 4 Maksimal andel invesere i obligaioner for e enkel land i % af obligaionernes neoeksponering, noe 3 Valuarisiko Valua neoeksponering i % af formuen, noe 5 75 % 100 % 250 % Gearingsrisiko Bruoeksponering, noe % Markedsværdi af samlede lange obligaionsposiioner omregne il en 10-årig ækvivalen % sasobligaions i % af formuen, Noe 7 Renespændsrisiko Samle renespændsrisiko i % af formuen, noe 8 25 % Noer: 1) Den samlede renerisiko(mål ved risikonøglealle varighed) opgøres på basis af summen af ændringerne af kursværdierne for afdelingens posiioner i obligaioner og pengemarkedsinsrumener, inklusive ændringen i nuidsværdien af bealingerne, der knyer sig il anvendelsen af aflede finansielle insrumener ved en renesigning på é procenpoin. 2) Sandardafvigelse er e udryk for variaion i afkase. Ved en lav sandardafvigelse ligger de enkele delperioders afkas æ på de gennemsnilige afkas for samlige delperioder. Ved en høj sandardafvigelse varierer afkase mege omkring gennemsnie. Sandardafvigelsen på henholdsvis 1, 3 og 5 års sig er angive akkumulere for hver periode, og sandardafvigelsen på 3 og 5 års sig er dermed ikke opgjor p.a. 3) Ved en samle neoeksponering i obligaioner forsås summen af kursværdien af de samlede lange obligaionsposiioner frarukke den numeriske kursværdi af de samlede kore obligaionsposiioner. 4) Invesmen grade er definere som obligaioner, der som minimum har en raing på Baa fra Moody s Invesor Services eller BBB fra Sandard & Poor s. Undage herfra er dog danske realkrediobligaioner og ikkeraede obligaioner med en mege høj krediværdighed. 5) Den valuamæssige neoeksponering beregnes for hver enkel valua ved a række den numeriske markedsværdi af kore posiioner fra markedsværdien af de lange posiioner ± urealisere gevins/ab på finansielle insrumener ± likvider/konanlån. Grænserne for den valuamæssige neoeksponering gælder for alle valuaer, undagen danske kroner. 6) Bruoeksponering defineres som de samlede neoposiioner i procen af formuen. Ved samlede neoposiioner forsås summen af i) kursværdien af de samlede lange neoposiioner i værdipapirer, pengemarkedsinsrumener, råvareinsrumener eller indeks, ii) likvide midler og iii) den numeriske kursværdi af de samlede kore neoposiioner i værdipapirer, pengemarkedsinsrumener eller indeks. 7) Varigheden og nuidsværdien beregnes for afdelingens lange obligaionsposiioner. Disse værdier må ikke overskride varigheden og nuidsværdien for den 10-årige ækvivalene sasobligaion (benchmarkobligaion), når denne er geare 2.500% (svarende il en gearing på 25). Derved vil de være mulig a geare enkele posiioner med kor løbeid mere end 2.500% af afdelingens formue. Samle se vil gearingsrisikoen dog svare il gearingsrisikoen, der opnås ved a geare den 10-årige ækvivalene sasobligaion 2.500% af afdelingens formue. Varigheden beregnes ud fra definiionen, anvend i noe 1. 15

16 8) Opgørelsen sker på basis af summen af ændringerne af kursværdierne for afdelingens posiioner i obligaioner og pengemarkedsinsrumener, inklusive ændringen i nuidsværdien af bealinger, der knyer sig il anvendelsen af aflede finansielle insrumener ved henholdsvis en indsnævring og udvidelse af renespænde mellem de købe og solge obligaioner mål ved forskellen på den effekive rene på 0,1% Den ypiske invesor Ved a supplere en radiionel porefølje med en markedsneural obligaionsinvesering, kan invesor opnå sørre spredning af risikoen. De giver invesorerne e forbedre forhold mellem afkas og risiko. Den ypiske invesor i Jyske Inves Hedge Markedsneural Obligaioner forvenes a invesere ud fra en idshorison på minds 3 år. Tidshorisonen er afsem efer afdelingens risikoprofil, som er middel (se i forhold il en invesering i akier, der er forbunde med høj risiko, og en invesering i radiionelle obligaioner, der er forbunde med lav risiko) års nøgleal Formueværdi i mio. kr Afkas i % afdeling -84,37 40,36 16,30 4,59 2,00 Sharpe raio afdeling -1,86-0,93-0,66-0,55-0,49 Adminisraionsomkosning i % - løbende 2,10 1,80 1,52 1,49 1,37 ÅOP (årlige omkosninger i procen) 3,12 2,48 2,02 1,99 1,78 * angiver, a afd. er sare i løbe af de kalenderår. 1. års daa dækker derfor ikke e hel kalenderår 16

17 4.3 Jyske Inves Hedge Valua ISIN Kode DK SE-nr FT-nr Opreelsesdao (godk. Finansilsyne) Cerifikaudsedende Akkumulerende Maksimale omkosninger % Emissions-/indrædelsesomkosninger 1,50 Heraf egningsprovision il formidler 1,50 Heraf kurage og alle øvrige direke handelsudgifer 0,00 ved køb af finansielle insru- mener Heraf øvrige markedsaflede udgifer 0,00 ved køb af finansielle insrumener Indløsnings-/udrædelsesomkosninger 0,00 Formidlingsprovision 0,75 Rådgivningsprovision 0,25 *Udover fas rådgivningsprovision beales e afkasafhængig honorar. Se afsnie Afaler om rådgivning. Bemærk, a de angivne emissions- og indløsningsomkosninger kan overskrides i perioder med usædvanlige markedsforhold, som medfører en signing i de øvrige markedsaflede udgifer ved køb eller salg af afdelingens finansielle insrumener. Såfrem en sådan siuaion opsår, vil foreningen i denne periode oplyse om de konkree emissions- og indløsningsomkosninger på jyskeinves.dk Inveseringspoliik Inveseringerne foreages i overenssemmelse med afdelingens mål og inveseringspoliik. Midlerne kan anbringes i følgende insrumener: - Valua - Obligaioner - Pengemarkedsinsrumener - Aflede finansielle insrumener, herunder værdipapirudlån basere på rene- eller valuarelaerede fordringer. - Indskud i krediinsiuer med hjemsed i lande inden for Den Europæiske Union, i e land, som Unionen har indgåe afale med på de finansielle område, eller i e ande land, hvis krediinsiuer er underlag og følger ilsynsregler, som Finansilsyne anser for a være minds ligeså srenge som EU-reguleringen. Der er ingen begrænsninger i afdelingens andel af unoerede insrumener. Afdelingen må anvende aflede finansielle insrumener på udække basis. De aflede finansielle insrumener kan omfae e bred spekrum af insrumener, herunder børsnoerede fuures og opioner. Ligeledes må der inveseres i ikke noerede konraker (OTC). Afdelingen må også anvende gearing (invesering for låne midler eller via derivaer). Risikoen ved gearing og anvendelsen af derivaer på udække basis er begrænse af de risikorammer, som er faslag af besyrelsen. Afdelingens midler kan pansæes som sikkerhed for foreningens forpligelser. Afdelingen har ikke noge benchmark Overordne sraegi Inveseringssraegien er a kombinere inveseringer i finansielle insrumener på en sådan måde, a korsige ubalance på valuamarkederne kan udnyes il a skabe e posiiv afkas, uanse øvrige markedsbeingelser. Måle for afdelingen er a skabe e årlig afkas, der oversiger Naionalbankens udlånsrene med minds 3%. Inveseringssraegien ville i Mercer Invesmen Consulings sammenhæng blive klassificere på linje med Inra-week discreionary sraegy. 17

18 Selv om afdelingens sraegi hisorisk har udvis højere afkas i forhold il risiko end akiemarkede generel, er de dog ingen garani for de fremidige afkas Inveseringsproces Afdelingens sraegi er a udnye korsige ubalance på valuamarkederne il a skabe e konsisen absolu afkas. Sraegien er, ved hjælp af posiioner i valuainsrumener med kor- og mellemlang sige, a købe valuaer, som vurderes a være billige og sælge valuaer, som vurderes a være for dyre. Dee eferlader en risiko for en for afdelingen uhensigsmæssig kursudvikling de o valuaer imellem og dermed e negaiv afkas. Derimod vil en hensigsmæssig kursudvikling de o valuaer imellem skabe e posiiv afkas for afdelingen. Når en posiion indgås, og en risiko dermed ages, faslægges e niveau for, hvor mege denne posiion maksimal må give af ab (sop loss niveau). Dee niveau fraviges som udgangspunk ikke. Samidig faslægges e mål for, hvor mege posiionen forvenes a give i posiiv afkas (ake profi niveau). Take profi niveaue kan løbende flyes for a sikre opimal afkas. I give fald flyes sop loss niveaue ligeledes for a beskye allerede opnåe posiiv afkas eller minimere posiionens poenielle negaive afkas. En posiion og dermed en risiko, indgås førs efer en srukurere inveseringsproces, som bygger på følgende fakorer: Makroøkonomiske forhold Poliik Reneforvenninger og renespænd Inflaionsforskelle Udbud og eferspørgsel Forvenede emaer Global risikovillighed Udvikling i andre akivklasser Volailie Teknisk analyse Kvaniaiv analyse Endvidere undersøes en posiion af informaioner om flow. De vil sige analyser af fremidige forvenede købs- og salgsbehov fra akører i valuamarkederne. Dee analysearbejde udføres ved hjælp af rådgivers egen analyse sam adgang il ekserne kompeenceneværk Inveseringspoliik, risikoprofil og risikofakorer De er afdelingens inveseringspoliik a håndere risikoen, der er knye il invesering i inernaionale valuamarkeder, gennem afdækningssraegier. Midlerne kan inveseres på en sådan måde, a risikoprofilen afspejler en høj risiko. Risikoen for afdelingen vil således være på niveau med den risiko, der hisorisk se har være forbunde med de globale akiemarked. Risikoen er mål ved afkases sandardafvigelse. Afkase vil i udpræge grad afhænge af kompeencerne hos eame af poreføljemanagere og de ekserne rådgivere. Hvis de fejlvurderer prisfassæelsen på valuaer, vil invesorerne lide ab. Processen med a udvælge valuaer er derfor den væsenligse risikofakor. Afdelingen påager sig bl.a. risici ved a indgå valuaerminsforreninger, hvor uvenede valuakursændringer, reneændringer el.lign. kan give afdelingen markane ab. Genagne ab kan føre il e samle ab, der er sørre end formuen. Der er således en risiko for, a afdelingen kan gå konkurs. Medlemmerne kan ikke abe mere end deres indskud i foreningen. Den alovervejende eksponering i afdelingen er valuarisiko. Afdelingen ilsræber derfor a håndere valuarisikoen gennem forskellige afdækningssraegier af valuaeksponeringen. Den maksimale valuarisiko er fassa i rammerne (se afsni om risikorammer). Afdelingen ager hovedsagelig posiioner i insrumener med kor løbeid. Herved minimeres afdelingens renerisiko. For a minimere afdelingens renerisiko er der fassa rammer for løbeiden for pengemarkeds-insrumener (posiionsrisiko). For a mindske specifik risiko il den enkele valuakombinaion, kan posiionerne spredes ud over flere valuakombinaioner. Herved kan effeken af e voldsom udsving på valuamarkede reduceres. Der opsilles rammer for den maksimale sørrelse af neoposiion i en enkel valua (koncenraionsrisiko). Der opsilles ikke rammer for posiionssørrelsen i DKK. 18

19 Afdelingen påager sig modparsrisici. Dee vil ypisk ske, når afdelingen indgår afaler om finansielle konraker i form af OTC-insrumener ( Over The Couner eller ikke-børsnoerede finansielle insrumener), hvor afdelingen har e ilgodehavende. De ilsræbes, a modparsrisikoen begrænses ved kun a handle med modparer med en Invesmen Grade krediraing eller med modparer med en ubeinge høj krediværdighed. Der er opsille rammer for mindsekrave il modparernes krediværdighed (se afsni om risikorammer). Der er ikke opsille en øvre grænse for den samlede eksponering mod enkele modparer i forbindelse med OTCinsrumener. Der opsår risiko for likvidieen (likvidiesrisikoen), hvis en invesering ikke kan afvikles i ree mængde inden for en given periode. Afdelingens likvidiesrisiko er dog særk begrænse, da der primær ages posiioner i mege likvide valuaer. Dvs. valuaer, som på indgåelsesidspunke vurderes a være likvide og fri omsæelige. Der kan dog på valuamarkede uden varsel opså illikvidie, som kan gøre de vanskelig a afhænde posiioner. De vurderes dog, a likvidiesrisikoen er af begrænse omfang og beydning, hvorfor der ikke er opsille rammer for likvidiesrisikoen. Besyrelsen har ikke opsille rammer for den operaionelle risiko, efersom vi vurderer, a den er begrænse. Vurderingen er foreage ud fra inveseringsforvalningsselskabes forreningsgange, konrolprocedurer, daasikkerhed og ud fra inveseringsforvalningsselskabes nød- og beredskabsplaner for fysiske forhold og forsyninger, i-udsyr, cenrale syrings- og backupsysemer og ud fra selskabes afaler med ekserne parnere. Afdelingen kan anvende gearing i sin inveseringssraegi. Gearing er invesering for låne midler, hvilke øger udsvingene i afkase og dermed også risikoen. Besyrelsen opsiller en øvre grænse for gearing. Efersom der anvendes gearing i afdelingen, er der en risiko for, a afdelingen kan blive påvirke af eksreme udsving i valuamarkederne. For a overvåge konsekvenserne af eksreme udsving i valuamarkederne, gennemføres der jævnlig såkalde sress-es. Afdelingen påager sig en juridisk risiko, ide der eableres posiioner gennem låneafaler eller finansielle konraker, som ikke er sandardiserede juridiske dokumener. Den fakiske ressilling ved de indgåede afaler kan derfor afvige fra de, vi forvener. Dele af risikomålingen bygger på saisiske beregninger og simuleringer. Vi undersreger, a den fakiske risiko kan afvige fra den forvenede risiko, da den forvenede risiko er hisorisk beinge. Desuden afhænger de saisiske beregninger af esimaionsmeode og observaionsperiode, ligesom de saisiske beregninger er basere på meodemæssige forudsæninger, som kan vise sig a være uilsrækkelige, når de handler om a forudsige fremidige risici. Konrol af risikoen foreages i en separa organisaorisk enhed, som ikke er involvere i inveseringsprocessen Risikorammer Besyrelsen har opsille nedensående numeriske risikorammer. Parameer Koncenraionsrisiko Maksimal neoeksponering i en enkel fremmedvalua (med undagelse af EUR) i % af maksimal illad valuaindikaor 1, se noe 1, noe 6 og under Gearingsrisiko Maksimal neoeksponering i EUR i % af maksimal illad valuaindikaor 1, noe 2 og noe 6 Ramme 50% 100% Udsving i afkas Sandardafvigelse (volailie) på 1 års sig, noe 3 25% Sandardafvigelse (volailie) på 3 års sig, noe 3 44% Sandardafvigelse (volailie) på 5 års sig, noe 3 56% Modparsrisiko Minds accepable kredivurdering af modpar, noe 4 Invesmen Grade 19

20 Posiions- og valuarisiko Maksimal løbeid for pengemarkedsinsrumener, noe 5 Maksimal værdi for valuaindikaor 1 i % af formuen, noe dage 1.500% Gearingsrisiko Bruoeksponering, noe % Noer: 1) Eksponeringen beregnes som den numeriske neoeksponering i den enkele fremmedvalua sa i forhold il den maksimal illade værdi af valuaindikaor 1 (se noe 6). Dee forhold må ikke oversige 50%. Neoeksponering beregnes for hver enkel valua ved a række den numeriske markedsværdi af kore posiioner fra markedsværdien af de lange posiioner ± urealisere gevins/ab på finansielle insrumener ± likvider/konanlån. Rammen gælder for alle valuaer undage EUR og DKK. De er mulig a øge eksponeringen i EUR ud over de 50%. Der er ingen resrikioner for DKK, da fremmedvalua defineres som alle valuaer undagen DKK. 2) Eksponeringen beregnes som den numeriske neoeksponering i den enkele fremmedvalua sa i forhold il værdien af valuaindikaor 1 (se noe 6). Dee forhold må ikke oversige 100%. Rammen gælder kun EUR. For alle andre valuaer må eksponeringen ikke oversige 50% (se noe 1). 3) Sandardafvigelse er e udryk for variaion i afkase. Ved en lav sandardafvigelse ligger de enkele delperioders afkas æ på de gennemsnilige afkas for samlige delperioder. Ved en høj sandardafvigelse varierer afkase mege omkring gennemsnie. Sandardafvigelsen på hhv. 1, 3 og 5 års sig er angive akkumulere for hver periode, og sandardafvigelsen på 3 og 5 års sig er dermed ikke opgjor p.a. 4) Modparer, der acceperes under denne ramme, skal være såkalde Invesmen Grade-selskaber. Invesmen Grade- selskaber er definere som selskaber, der som minimum har en korsige raing på Baa fra Moody s Invesor Services eller BBB fra Sandard & Poor s. For selskaber, der ikke er raede, er de e krav, a de har en ubeinge høj krediværdighed. 5) Afdelingen må kun age posiioner i pengemarkedsinsrumener, der på emissionsidspunke har en løbeid på maksimal 397 dage, eller pengemarkedsinsrumener, der har en resløbeid på højes 397 dage. 6) Valuaindikaor 1 beregnes som den sørse af summen af alle de kore valuaposiioner og summen af alle de lange valuaposiioner. Indikaoren udrykker derved e forenkle mål for afdelingens posiioner i fremmed valua. 7) Ved bruoeksponering forsås afdelingens samlede neoposiioner i procen af den samlede formue. Ved en neoposiion i e værdipapir, pengemarkedsinsrumen eller indeks forsås forskellen mellem summen af kursværdien af lange posiioner og summen af kursværdien af kore posiioner i de enkele værdipapir, pengemarkedsinsrumen eller indeks, inklusive underliggende lange og kore posiioner i værdipapire, pengemarkedsinsrumene eller indekse, der knyer sig il anvendelsen af aflede finansielle insrumener Den ypiske invesor Ved a supplere en radiionel porefølje med Jyske Inves Hedge Valua kan invesor opnå sørre spredning af risikoen. De giver invesorerne e forbedre forhold mellem afkas og risiko. Den ypiske invesor i Jyske Inves Hedge Valua forvenes a invesere ud fra en idshorison på 3-5 år. Tidshorisonen er afsem efer afdelingens risikoprofil, som er høj og cirka på niveau med radiionelle akieinveseringer års nøgleal 2008* Formueværdi i mio. kr Afkas i % afdeling 5,53 3,93-3,80 3,28 3,47 Sharpe raio afdeling 11,46 1,19 0,15 0,32 0,06 20