Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Transkript

1 Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke er enrale i vurderingen af kapaiespresse i økonomi og dermed vigige sørrelser i planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene anvendes bland ande som e inpu i beregningen af srukurel saldo. Finansminiseries beregninger er basere på en række saisiske modeller med sige på a opnå pålidelige og robuse skøn for oupugab mv. Meoderne er indree, så de beregnede ledighedsgab (forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed) indgår som inpu og derved som reesnor i beregningen af oupugabe. Samidig siger meoderne efer a rense for søj i de makroøkonomiske serier, således a skønne for oupugabe i mindre grad påvirkes a pludselige udsving i daa. De vurderes a være særlig relevan for en lille økonomi som den danske, hvor eksempelvis BNP kan svinge relaiv mege fra kvaral il kvaral, og beskæfigelsesal af og il revideres beragelig. Sammenligne med skønnene fra EU, OECD og DØRS er Finansminiseries skøn for oupugabe beydelig mere robuse over id. De afspejler bland ande, a skønnene er mindre følsomme og revideres mindre, når daa for eferfølgende perioder bliver kend. De syrker anvendeligheden af Finansminiserie skøn for oupugabe som grundlag for finanspoliikken. Robusheden af gabene bidrager il øge sikkerhed i skønne for srukurel saldo. Noae er revidere d.. maj. Revisionen vedrører alene præisering og opdaeringer af meodebeskrivelsen. De vise skøn for konjunkurgabene er forsa basere på Økonomisk Redegørelse, augus. For opdaerede skøn henvises il senese offenliggjore Økonomisk Redegørelse. Indledning For a kunne vurdere konjunkursiuaionen og kapaiespresse i økonomien er de enral a have e kvaniaiv mål for, hvor lang eksempelvis ledigheden eller produkion befinder sig fra deres srukurelle niveauer dvs. de niveauer som svarer il en normal konjunkursiuaion. Afvigelsen fra de srukurelle niveau afspejler konjunkurkomponenen og benævnes ofe konjunkurgab. Beregningen af konjunkurgab og srukurelle niveauer for enrale makroøkonomiske sørrelser udgør en grundsen i Finansminiseries løbende vurdering af konjunkurerne og planlægningen af finanspoliikken. Konjunkurgabene er bland ande e enral inpu i beregningen af srukurel saldo og finanspoliisk holdbarhed. Finansminiseries vurdering af kapaiespresse i økonomien bygger ud over konjunkurgabene på en bred vife af mål, herunder bland ande lønudviklingen,

2 Side af 9 kerneinflaionen og indikaorer for produkionsbegrænsende fakorer i erhvervene. Srukur- og konjunkurelemene i økonomiske serier (eks. BNP/BVT og ledighed) kan i sagens naur ikke observeres direke, men må esimeres på basis af økonomiske sammenhænge eller på anden måde faslægges ud fra daa. Der findes en række meoder il sådan dekomponering af økonomiske serier i srukur- og konjunkurbidrag. I de mere simple meoder beror dekomponeringen på udglaningsprinipper, som fx glidende gennemsni eller HP-filere. Økonomeriske meoder, som eksempelvis Kalman-filere, der anvendes af Finansminiserie, illader en esimaion, der i højere grad beror på økonomisk eori og sammenhænge med andre variable. Meoder basere på ilsandsmodeller esimeres med Kalman-filere vurderes a have en række fordele: Meoden er generel mindre følsom over for endepunksproblemer end fx HP-filere, og dermed er skønnene for gabene mere robuse over id. Meoden illader, a informaion om økonomiske sammenhænge inddrages i beregningen. Dermed har skønnene en klarere økonomisk forolkning, ligesom endepunksproblemerne yderligere kan redueres. Egenskaber for både srukur- og konjunkurkomponen esimeres i højere grad ud fra daa i sede for via håndholde forudsæninger. Mulighed for a rense for søj i de makroøkonomiske idsserier, fx i kvaralsvise naionalregnskabsdaa. De samlede billede af kapaiespresse og hvor lang økonomien er væk fra en normal konjunkursiuaion belyses ofe med oupugabe. Oupugabe er definere som den proenvise afvigelse mellem fakisk BVT og poeniel BVT (i nogle danske sammenhænge også kalde srukurel BVT). Poeniel BVT er e mål for de underliggende/langsigede produkionspoeniale basere på økonomiens produkionsfakorer, herunder arbejdskraf, demografi, kapialappara og eknologi. Finansminiseries beregning af oupugabe ager udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, som også på overordne niveau anvendes af OECD og EU. Her besemmes væksen i poeniel produkion ud fra udviklingen i kapialappara, den srukurelle udvikling i beskæfigelsen sam de produkionsfremskrid som kan henføres il eknologi mv. HP-filere (efer Rober Hodrik og Edward C. Preso) er e maemaisk værkøj il a udskille en yklisk komponen i en idsserie og opnå en mere udglae repræsenaion af idsserien (uden a inddrage informaion fra andre økonomiske variable). Den udglaede serie besemmes i højere grad af langsigede end korsigede fakorer. HP-filere anvendes bl.a. i dele af i fx DØR s og EU s beregning af oupugab. I Finansminiseries beregning opsplier Kalman-filere idsserier i rend, konjunkur og søj. Især søj-elemene er af beydning i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BNP/BVT. De er fx HP-filere ikke i sand il a udskille fra oupugabe. Derudover har Kalman-filreringen den fordel, a de er mulig a esimere variansen (ud fra daa) på de underliggende (srukurelle) niveauer og derigennem opnå e mål for usikkerheden på skønne. I nogle ilfælde med sige på a få forolkelige resulaer kan de dog være nødvendig a sæe visse bindinger på varianserne i de opsillede modeller. DØR og EU anvender Kalman-filere i beregningen af srukurel ledighed.

3 Side af 9 Der skelnes i Finansminiseries beregning ikke direke mellem oupugab i bruonaionalproduke (BNP) og bruoværdiilvæksen (BVT). Oupugabe beregnes således på baggrund af BVT, men anvendes akuel også for BNP. I prinippe bør der være forskel mellem oupugab beregne på BVT og BNP, ide der er egn på konjunkurbeingede udsving i forholde mellem markeds- og basispriser, således a BNP-gabe ofe er lid sørre (numerisk) end BVT-gabe. Hensigen med oupugabe er bland ande a vurdere inflaionspresse ved den akuelle produkionskapaie, og der skelnes derfor ikke mellem de fakiske kapialappara og de poenielle kapialappara. Herfra følger (se appendiks) a, oupugabe besemmes ud fra e produkiviesgab, mål ved konjunkurgabe i oalfakorprodukivieen (de såkalde TFP-gab) 5, sam e beskæfigelsesgab (hvor α er lønkvoen): Beskæfigelsesgab Oupugab = produkiviesgab + α(arbejdssyrkegab ledighedsgab) Beskæfigelsesgabe er beregne med udgangspunk i arbejdssyrken og ledigheden mål i anal personer. I de omfang, der er konjunkurvariaion i arbejdsiden per beskæfige, vil dee opfanges i TFP-gabe. Oupugabe er fx esimere il a. p. i 7, hvor der var e beydelig pres på dansk økonomi, jf. figur. Tilsvarende lå BNP a. p. under de skønnede srukurelle niveau i 9. Empirisk gælder, a produkionen ypisk reagerer hurigere på konjunkurudsving end beskæfigelsen. Modellerne opfylder dee sylized fa, hvilke afspejles i, a oupugabe leader beskæfigelsesgabe. De indebærer, a oupugabe i saren af en høj/lavkonjunkur primær afspejler TFP-gabe, mens de senere i forløbe i højere grad udgøres af beskæfigelsesgabe. Beskæfigelsesgabe kan opdeles i e ledighedsgab og e arbejdssyrkegab, og efer ilbageslage under finanskrisen skyldes beskæfigelsesgabe især e gab i arbejdssyrken, jf. figur. Ledighedsgabe er her mål ved neoledighedsgabe og arbejdssyrken ved beskæfigelsen plus neoledigheden. En del af arbejdssyrkegabe måler således flere akiverede personer uden for arbejdssyrken end normal, dvs. personer, som indgår i bruoledigheden. De er oupugabe for BVT, der indgår i beregningen af konjunkurbidrage i den srukurelle saldo, jf. Arbejdspapir nr. 7/5 ( Fx vil kapialapparae efer nogle år med lavkonjunkur (og lave inveseringer) være lavere end hvis inveseringsniveaue havde være normal. Og omvend efer nogle år med højkonjunkur. Man kunne da definere de poenielle kapialappara ud fra en anage normal profil for inveseringerne eller de srukurelle K/L forhold. Oupugabe vil da ikke måle de akuelle kapaiespres, men i sede gabe i forhold il den kapaie, der kunne have være. En sådan ilgang ville dog indebære øge usikkerhed i beregningen sam øge risikoen for fejl især ved sørre srukurelle skif i økonomien. 5 Toalfakorprodukivieen er e mål for den velsandsvæks, som kapial og arbejdskraf ikke kan forklare og olkes ypisk som den langsigede eknologiske udvikling, organisaoriske fremskrid mv. Toalfakorprodukivieen er uafhængig af kapialapparae.

4 Side af 9 Figur Oupugab bidrag fra oalfakorprodukivie og beskæfigelse Figur Beskæfigelsesgab bidrag fra neoledighed og arbejdssyrke P Bidrag fra beskæfigelsesgab Bidrag fra TFP gab Oupugab Kilde: Egne beregninger. P P. P Neoledighedsgab Arbejdssyrkegab Beskæfigelses- og oupugabe er begge mål for konjunkursiuaionen i økonomien og danner bland ande grundlag for konjunkurrensning af den fakiske offenlige saldo il beregning af den srukurelle offenlige saldo. Meoden besår af e sysem af re separae modeller, som esimeres sekveniel. Førs esimeres () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab på baggrund af indikaorer for presse på arbejdsmarkede. Dernæs esimeres () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, hvorved beskæfigelsesgabe fremkommer. Endelig esimeres () oupugabe på baggrund af resulaer fra de o førse modeller. I de følgende gennemgås førs beregningen af ledighedsgabe, dernæs arbejdssyrkegabe og sluelig oupugabe. Srukurel ledighed og ledighedsgab Finansminiseries esimering af ledighedsgabe forskellen mellem fakisk og srukurel neoledighed bygger på en økonomisk model med den forvenningsudvidede Phillipskurve som de bærende grundlag. De ligger grundlæggende på linje med den ilgang som anvendes i EU, OECD og DØRS 6. Ledighedsgabe beskriver presse på arbejdsmarkede og forolkes ypisk som e mål for de inflaionsskabende pres, der kommer fra arbejdsmarkede. Srukurledigheden er dermed de ledighedsniveau, som er forenelig med en sabil pris- og lønudvikling på nogle års sig. Den beregnede srukurledighed er falde markan igennem 99 erne og vurderes nu il a. ¼ p. af arbejdssyrken, jf. figur. De ilhørende ledighedsgab bekræf- 6 Finansminiserie, EU og DØRS anvender reallønnen som vensreside-variabel i Philipskurven, mens OECD anvender forbrugerprisinflaionen.

5 Side 5 af 9 er, a presse på arbejdsmarkede under højkonjunkuren 7-8 var beydelig med markan lønpres, jf. figur. Tilsvarende er de eferfølgende posiive ledighedsgab sammenfaldende med, a lønpresse er afage væsenlig. Den beregnede srukurledighed er behæfe med usikkerhed, som anslås i sørrelsesordenen ± ¾ p.-poin (angive i figur som e 95 p. konfidensinerval). I prognoseårene forudsæes den srukurelle neoledighed som udgangspunk uændre, korrigere for beregnede reformvirkninger. Således er der eksempelvis forudsa en redukion af den srukurelle ledighed i som følge af dagpengereformen fra. Figur Fakisk og srukurel neoledighed Figur Neoledighedsgab og lønsigningsak P. af arbejdssyrken P. af arbejdssyrken P. (å/å) P Neoledighed Srukurel neoledighed Lønsigningsak, DA's KonjunkurSaisik Neoledighedsgab (h.akse) Anm.: De siplede linjer i figur angiver den skønne for lønsigningsaken for og i Økonomisk Redegørelse, augus. Kilde: DA, Danmarks Saisik og egne beregninger. Beregningen er basere på ledigheden, pris- og lønudviklingen sam Danmarks Saisiks indikaor for kapaiesudnyelsen i indusrien. De er daa, som ikke revideres eferfølgende, og som er ilgængelig relaiv hurig efer periodens afsluning. De bidrager il, a ledighedsgabe er en relaiv sabil og pålidelig indikaor for de umiddelbare pres på arbejdsmarkede. Af samme grund er ledighedsgabe e enral elemen i Finansminiseries beregning af de øvrige gab og fungerer som indikaor for arbejdssyrkegabe og oupugabe i de øvrige modeller. Modellen esimeres med udgangspunk i en såkald ilsandsmodel, hvor srukurledigheden og ledighedsgabe er de uobserverede ilsande. Modellens paramere og de uobserverede ilsande esimeres med Kalman-filere. Modellen er bygge op omkring den forvenningsudvidede Phillipskurve, hvor udviklingen i reallønnen besemmes af ledighedsgabe: w p ( p e p ) + β u ε α α + = +

6 Side 6 af 9 Hvor w p er reallønsigningsaken, u er ledighedsgabe og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Ovensående er en forsimpling af den fulde lønligning, som fremgår af appendiks. Ledighedsgabe anages a følge en anden ordens auoregressiv idsserieproes (AR()-proes). Speifikaionen sikrer (for udvalge parameerværdier), a ledighedsgabe følger sabile ykliske svingninger. u λ u + λ u + λ CU + ε = CU I esimaionen indgår desuden Danmarks Saisiks spørgeskemabaserede mål for kapaiesudnyelsen i indusrien, CU. Bevægelser i kapaiesudnyelsen fungerer således som ledende indikaor for ændringer i ledighedsgabe. Indikaoren for kapaiesudnyelsen syrker robusheden af de esimerede ledighedsgab. De skal ses i sammenhæng med, a reallønssigningsaken i visse perioder ikke er en særlig præis indikaor for presse på arbejdsmarkede, jf. figur 5. De skyldes førs og fremmes, a perioder med fx høje energi- og fødevareprissigninger kan dæmpe reallønssigningen, uden a de afspejler mindre pres på arbejdsmarkede (og omvend). Desuden kan flerårige overenskomser beyde, a løneffeken af ændringer på arbejdsmarkede forsinkes. De er derfor vigig a inddrage andre variable og korrigere for midleridige prisudsving, som ellers risikerer a skygge for de signal reallønnen sender om presse på arbejdsmarkede. Figur 5 Realløn som indikaor for ledighedsgabe Figur 6 Kapaiesudnyelsen som indikaor for ledighedsgabe P. (å/å) - - P Real lønsigningsak Gennemsnilig lønssigningsak 99- Ledighedsgab (h.akse) P. afvigelse fra his. gns. P Udnyelsesgrad Ledighedsgab (h.akse) Anm.: Reallønnen i figur 5 er beregne lønsigningsaken frarukke de anvende mål for den forvenede inflaionsaken (svarende il den fakiske inflaion udglae med HP-filere). De mørkegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren (reallønssigningsaken i figur 5 og kapaiesudnyelsen i figur 6) ligger i den neders kvaril og dermed peger på e posiiv ledighedsgab. De lysegrå feler viser de perioder, hvor indikaoren ligger i den øverse kvaril og dermed peger på e negaiv ledighedsgab. Kilde: Danmarks Saisik, DA og egne beregninger. Indikaoren for kapaiesudnyelsen hjælper således med il a idenifiere perioder med posiiv og negaiv ledighedsgab og er ikke minds en pålidelig indikaor i

7 Side 7 af 9 forhold il a udpege vendepunker i ledighedsgabe, jf. figur 6. Samidig vil sammenfald af de o indikaorer som under højkonjunkuren i 8 og de eferfølgende ilbageslag bidrage il a mindske usikkerheden på esimae for ledighedsgabe. Danmarks Saisik overgik i il a benye bruoledigheden som de enrale ledighedsbegreb, og i de Økonomiske Redegørelser er fokus i vurdering af presse på arbejdsmarkede også skife over mod bruoledigheden. De afspejler bland ande, a akiveringsomfange seg krafig under de økonomiske ilbageslag, og a neoledigheden derfor undervurderer omfange af ledige ressourer på arbejdsmarkede. Finansminiserie beregner således e bruoledighedsgab efer ilsvarende prinipper. Den srukurelle bruoledighed er vurdere il omkring p. af arbejdssyrken og bruoledighedsgabe il ¾ p.-poin 7. Bruoledighedsgabe vil generel være sørre end neoledighedsgabe, fordi de også inkluderer konjunkurudsving i anal personer i akivering. Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Arbejdssyrkegabe afspejler udsving i arbejdssyrken, der følger af konjunkurerne. De er primær i de yngre aldersgrupper, der er konjunkurbeingede udsving i erhvervsdelagelsen fx fordi flere vælger uddannelse, når jobmulighederne er mindre gode, og særlig, a der er færre suderende, der har job ved siden af sudierne (og omvend i perioder med særlig gode jobmuligheder). Beregningen af konjunkurgabe for arbejdssyrken ager udgangspunk i den såkalde disouraged worker effek dvs. a arbejdsudbudde afhænger af jobmulighederne. De srukurelle niveau for arbejdssyrken (mål ved erhvervsfrekvensen for de 5-6-årige) besemmes ligesom srukurledigheden med udgangspunk i en ilsandsmodel. Modellen er speifiere som en samle model for hele arbejdssyrken, men inkorporerer konjunkurgab for en række udvalge grupper uden for arbejdssyrken, der vurderes a have e konjunkurfølsom arbejdsudbud. De gælder konjunkurgabe i akiverede og suderende. Derudover indeholder modellen en hjælpevariabel, som opfanger srukurelle bevægelser ind og ud af arbejdssyrken. I modellen anvendes ledighedsgabe og ændringen i beskæfigelsesfrekvensen som indikaorer for jobmulighederne og konjunkursiuaionen, jf. appendiks. Den srukurelle arbejdssyrke har siden miden af 99 erne generel være sigende 8, jf. figur 7. Sammen med en faldende srukurledighed har de beyde en krafig signing i den srukurelle beskæfigelse, jf. figur 8. 7 Finansminiserie arbejder på en fuld overgang il bruoledighedsgabe med ilhørende definiion af arbejdssyrken. 8 Den srukurelle arbejdssyrke er her opgjor inkl. grænsearbejdere, som også indgår i naionalregnskabsbeskæfigelsen. De sikrer, a en signing i analle af beskæfigede grænsearbejdere ikke ælles som en udvidelse af e posiiv beskæfigelsesgab (eller en indsnævring af e negaiv beskæfigelsesgab). Den relaiv krafige signing i analle af grænsearbejdere igennem erne har dermed bidrage il en ilsvarende signing i den srukurelle beskæfigelse.

8 Side 8 af 9 Figur 7 Fakisk og srukurel arbejdssyrke Figur 8 Fakisk og srukurel beskæfigelse. personer. personer... personer. personer,,.9.9,9,9.8.8,8,8.7.7,7,7.6.6,6, , ,5 Arbejdssyrke Srukurel arbejdssyrke Beskæfigelse Srukurel beskæfigelse Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Igennem højkonjunkuren frem mod 8 og de eferfølgende økonomiske ilbageslag har der være beydelige konjunkurmæssige udsving i arbejdssyrken. De sore udsving afspejler ikke minds sor variaion i de yngre aldersgruppers ilknyning il arbejdsmarkede, herunder navnlig suderende, akiverede og konanhjælpsmodagere uden for arbejdssyrken. I prognoseårene er udviklingen i den srukurelle arbejdssyrke besem af befolkningsregnskabes arbejdssyrkefremskrivning sam de skøn for anal overførselsmodagere, som indgår i Økonomisk Redegørelse. Oupugab og srukurel BVT Finansminiseries beregning af oupugabe ager som nævn udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen, hvor væksen i poeniel BVT besemmes ud fra udviklingen i kapialappara, eknologi sam den srukurelle udvikling i beskæfigelsen. I beregningen forudsæes de, a de fakiske kapialappara er srukurel, således a oupugabe besemmes ud fra e TFP-gab og e beskæfigelsesgab (se appendiks): y = f + α ( e u ) Hvor y er oupugabe, f er TFP-gabe, e er arbejdssyrkegabe og u er ledighedsgabe. Beskæfigelsesgabe ages for give i esimaionen af oupugabe. Derudover indgår indikaoren for kapaiesudnyelsen i indusrien i modelligningen for TFP-gabe. Finansminiseries model esimerer TFP-gabe og oupugabe simulan. I modellen er oupugabe og ledighedsgabe endvidere forbunde gennem Okun s lov, der beskriver sammenhængen mellem ledighed og oupu: u = u + λu + λy y λ + ε

9 Side 9 af 9 De er anage, a oupugabe leader ledighedsgabe med o kvaraler, hvilke afspejler e anslåe hisorisk lag mellem BVT-væks og beskæfigelse/ledighed, jf. figur 9. Sammenhæng med ledighedsgabe er med il a sikre robushed i skønne for oupugabe. Figur 9 Oupu- og ledighedsgab Figur Fakisk og poeniel BVT og oupugab P. P. Mia. kr. (5-kædede værdier) P Neoledighedsgab Oupugab Oupugab (h. akse) Poeniel BVT (modelberegne) Fakisk BVT - Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Oupugabe skønnes i il god -½ p. og den poenielle væks vurderes il omkring p., jf. abel. Oupugabe i vurderes a omren ligelig fordel mellem TFP-gab og bidrag fra beskæfigelsesgabe. Som modellen er konsruere, afspejles forskellen mellem fakisk og poeniel væks ikke nødvendigvis direke i ændringer i oupugabe. De skyldes, a meoden udover a opsplie BVT i en srukur- og konjunkurkomponen også inddrager en søjkomponen 9, jf. bilag. Meoden er lag an på a sikre en gla kvaralsvis udvikling i oupugabe og srukurel BVT, jf. figur. Skønne for srukurel BVT peger på e fald i produkionspoeniale på, p. i 9, hvor den globale krise var på si højese, hvorefer den poenielle væks ilager gradvis il a. -½ p. i -. Udover den modelberegnede poenielle væks, kan også udledes en implii poeniel væks hvor fakisk BVT-væks alene renses for konjunkurudsving i gabe. Den således beregnede srukurelle væks vil indeholde søj fra den fakiske serie., jf. abel (sidse linje -- implii poeniel væks). Udglaes serien over nogle år, fx ved hjælp af e glidende væge gennemsni, er resulae forholdsvis æ på den modelberegnede væks. 9 Søjelemene vurderes a være vigig i dansk sammenhæng pga. forholdsvis sore udsving i kvaralsvis BVT. Udover målesøj kan eksempelvis sore engangsinveseringer (fx opsilling af boreplaform), ændringer i Nordsøprodukionen og udsving i søranspor-erhverve have beydning for BVT-udsving uden a de nødvendigvis indebærer nogen ændring i konjunkursiuaionen eller kapaiespresse.

10 Side af 9 Tabel Oupugab og poeniel væks, 5- P Oupugab,7,,8,6 -, -, -, -,6 -, Bidrag fra: TFP-gab,,,7 -,8 -, -, -,8 -, -,6 Beskæfigelsesgab -,,,,, -, -, -, -,5 P. væks BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, Implii poeniel BVT,,5,,8 -,9,,9,, Anm.: Implii poeniel BVT er fakisk BVT rense for oupugabe. Kilde: Egne beregninger og Økonomisk Redegørelse, augus. OECD og EU anvender overordne også produkionsfunkionsilgangen, men bruger HP-filere il a faslægge nogle af komponenerne i beregningen. Desuden adskiller Finansminiseries beregninger af oupugabe sig fra OECD og EU ved dels a inddrage Okun s lov i esimaionsmodellen og dels a esimere oupugab og TFP-gab simulan i samme model. Sammen med inddragelsen af indikaoren for kapaiesudnyelsen bidrager de il a øge robusheden af Finansminiseries skøn for oupugabe, jf. nedenfor. Robushed af Finansminiseries skøn for oupugabe Som mål for konjunkursiuaionen danner oupugabe basis for ilreelæggelsen af den økonomiske poliik og beregning af den srukurelle saldo. Skønne for oupugab bør derfor så vid mulig være pålidelig i realid. En indikaion på, om meoden giver robuse skøn, kan fås ved a berage, hvordan skønne for oupugab for e give år ændres, når der kommer ny informaion om den eferfølgende udvikling (navnlig når åre er gåe, og der ikke længere er foreas-usikkerhed). De meoder, der anvendes i en række andre insiuioner (fx DØR, EU og OECD), har ofe den egenskab, a nyilkommen informaion kan medføre ganske beydelige revisioner af skønnene for oupugab ilbage i id. Skøn, der foreages umiddelbar efer e år er gåe, kan således revideres ganske beragelig, eferhånden som informaion om de eferfølgende års BNP-udvikling bliver ilgængelig. E eksempel er skønnene for oupugabe i 7, dvs. før finanskrisen eskalerede. I foråre 8 skønnede Finansminiserie oupugabe il a. p., mens DØR skønnede a. ½ p., OECD skønnede a. p. og EU-kommissionen a. ¾ p. I foråre er DØR s og OECD s skøn ændre il a. 5¼ og ½ p., og EU-kommissionens il ¼ p., mens Finansminiseries skøn er nogenlunde uændre, jf. figur og abel. Forklaringen er, a både OECD, EU og DØR s skøn for srukurel BNP i 7 er sænke som følge af den eferfølgende udvikling, der har være værre end førs anage.

11 Side af 9 Dermed har dybden af ilbageslage efer den globale finanskrise i disse insiuioners skøn før il en markan anderledes vurdering af omfange af overophedningen før finanskrisen, end den man havde på de pågældende idspunk med revisioner på ½-¾ p.-poin. For 9 har der også være beydelige revisioner af OECD og DØR s skøn efer åre er gåe, mens EU s skøn i dee ilfælde har være mere sabil, jf. abel. Figur Vurdering af skøn for oupugabe i 7 Tabel Vurdering af oupugab i 7 og 9 over id P. 6 5 P. 6 5 FM DØRS OECD EU Forår , -,6 -, -,7-9,9 -, -, -, -, -,9,9-5,, -6,5,6-5,,8 -,,6-5,, -6,6, -5,6, -,9 5, -,,6 -,, -5, F8 E8 F9 E9 F E F E F E Samle ændring -, -,,7,,5,,6, OECD EU FM DØR Anm.: Figuren angiver insiuionernes skøn for oupugab i 7 over id i forårsrapporerne (fx F8) og eferårsrapporerne (fx E8). For Økonomisk Redegørelse (ØR) anvendes majvurderingen for forår og deembervurderingen for eferår (augusvurderingen for ). DØR 8- er aflæs grafisk i DØR-rapporen. Kilde: OECD, EU, Økonomi- og Indenrigsminiserie og De Økonomiske Råd. Udviklingen i poeniel produkion i kølvande på den globale finanskrise De srukurelle niveau for BVT vurderes med Finansminiseries meode a være reduere i kølvande på den inernaionale finanskrise, jf. figur. Udviklingen i poeniel BVT vurderes a være sor se flad igennem 9 og. De ligger markan under den gennemsnilige poenielle væks på ½ p. siden 99, jf. figur. Sammenligne med e forløb med en simpel forlængelse af renden i srukurel BVT før krisen skønnes produkionspoeniale a være reduere med a. p. under finanskrisen. De er en direke følge af modellen. Udviklingen i produkionspoeniale i 9- er mere udal end i andre insiuioners skøn, hvor meoderne i højere grad udglaer skønne for poeniel oupu og poeniel væks. Finansminiseries meode er basere på en konjunkurrensning af BVT, ikke BNP. BVT er de relevane begreb ved vurdering af kapaiespresse. Afgifsindholde i BNP i forhold il BVT kan anages srukurel, når srukurel BNP beregnes. Da afgifsindholde er falde i forhold il 8, er srukurel BNP reduere mere and BVT. Selv om BVT er de mes relevane begreb i denne sammenhæng, bruger de flese andre insiuioner normal BNP, og dee bruges derfor også il ider i FM-publikaioner.

12 Side af 9 Figur Tab produkionskapaie under finanskrisen Figur Modelberegne og implii poeniel væks i BVT Indeks (=) Indeks (=) P. Gennemsnilig poeniel væks 99- P. 5 Redukion produkionspoeniale på p BVT Poeniel BVT Trend (-7) Modelberegne poeniel væks Implii poeniel væks Anm.: Trenden i figur er beregne på baggrund af en logarimisk rend for perioden -7. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Redukionen af produkionspoeniale i kølvande på finanskrisen vurderes bland ande a afspejle den desrukion af kapialapparae, der indråde som følge af e særlig høj anal konkurser i kølvande på krisen (når produkionsanlægge ikke blev overage af andre virksomheder), jf. figur. Figur Anal konkurser Figur 5 Konjunkurindikaorer for indusriprodukion, kapaiesudnyelse og implii kapaie Anal konkurser Anal konkurser,8,6,8,6,,,,,, Indeks (=) P Kapaiesudnyelse (afvigelse fra gns.) Implii kapaie Indusriprodukion Anm.: Den impliie produkionskapaie i figur er beregne på baggrund af afvigelsen fra middelværdien i vurderingen af kapaiesudnyelsen. Indusriprodukion er i beregningerne udglae med e væge glidende gennemsni. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. En yderligere indikaion af, a produkionskapaieen fald umiddelbar efer finanskrisen sae ind, fås ved a sammenligne ændringen i indusriprodukionen med ændringen i indusrivirksomhedernes angivelse af deres kapaiesudnyelse. En sådan sammenligning peger isolere se på, a kapaieen i indusrien af virksomhederne vurderes a være falde mærkbar i 8-9, jf. figur 5.

13 Side af 9 Disse resulaer er på linje med erfaringer fra andre lande efer idligere finanskriser, som også viser, a produkionspoeniale kan være varig reduere i forbindelse med krisen. Fx viser e sudie fra OECD, a poeniel oupu ypisk redueres med ½-½ p. og efer svære kriser med op il ½- p. Finansminiseries beregninger ligger på linje med dee resula, jf. figur. Resulae er desuden i råd med, a srukurel øgede risikopræmier og kapialomkosninger i forhold il årene op il finanskrisen (herunder som følge af skærpede kapialkrav i finanssekoren) generel vurderes a medføre e lavere ønske kapialappara fremover, end der ellers var udsig il. I e beregningseksempel basere på amerikanske daa har OECD vurdere, a højere risikopræmier alene kan reduere poeniel oupu med a. p. afled af lavere ønske kapialappara, jf. boks. Der synes modsa ikke a være egn på, a finansielle kriser påvirker den poenielle væks på længere sig, jf. fx OECD Eonomi Oulook nr. 85, kap. eller ilsvarende analyser fra IMF og Bank of England m.fl.. Produkionspoeniale, som beregne i Finansminiseries model, begynder som nævn gradvis a sige igen fremadree og nå op på nogenlunde samme signingsak som før finanskrisen, men alså på en lavere si. Boks Effeker af højere risikopræmier på poeniel BNP I e sudie analyserer OECD effeken af højere låneomkosninger i USA og finder, a højere låneomkosninger som følge af højere risikopræmier (os of apial) reduerer poeniel BNP. Effeken kvanifieres il e fald på a. p. Den finansielle krise har forøge den generelle risikoaversion bland invesorer og medfør højere låneomkosninger for virksomheder. En del a dee er formenlig midleridig, men de er usandsynlig, a låneomkosningerne vil vende ilbage il de mege lave niveau i perioden -7. I eksemple er de anage, a låneomkosningerne vender ilbage il e gennemsni over perioden 99-, hvilke svarer il en signing i låneomkosningerne på ½ p.-poin. På baggrund af en produkionsfunkionsilgang skønnes de grof, a de ønskede srukurelle kapialappara i den privae sekor i USA dermed ligger 6½ p. under de fakiske niveau i 8. Heri indgår, a kapialapparae kun delvis var ilpasse de høje ønskede niveau, som de daværende lave låneomkosninger ville indebære. Falde i de ønskede kapialappara medfører en redukion af poeniel BNP på p. for økonomien som helhed, hvis de anages, a kapialapparae i den offenlige sekor er srukurel. Kilde: Cournède, B. (), Gauging he Impa of Higher Capial and Oil Coss on Poenial Oupu, OECD Eonomis Deparmen Working Papers. Fureri, D. og A. Mourougane (9), The Effe og Finanial Crises on Poenial Oupu: New Empirial Evidene from OECD Counries, OECD Eonomis Deparmen Working Papers, No. 699.

14 Side af 9 Bilag. Dekomponering af BVT Esimaionsmeoderne anvend af Finansminiserie indebærer grundlæggende, a de makroøkonomiske idsserier, dvs. BVT, TFP, ledighed, arbejdsyrke og beskæfigelse opdeles i en srukur- og konjunkurkomponen. Da idsserien har sore kvaralsvise udsving inddrages desuden en søjkomponen: y = y + y + ε Poeniel/srukurel BVT Oupugab Søjkomponen Dekomponeringen af BVT i srukur-, konjunkur- og søjkomponen er illusrere i figur B-B. Figur B Fakisk BVT og BVT rense for søj Figur B Fakisk BVT og poeniel BVT Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser Mia. kr. kædede 5-priser BVT BVT rense for søj BVT Poeniel BVT Figur B Søjkomponen Figur B Oupugab (konjunkurkomponen) Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Søjkomponenen er væsenlig i dansk sammenhæng, hvor der er forholdsvis sore udsving i kvaralvis BVT og BNP, jf. figur B og B og abel. I visse år er væksbi-

15 Side 5 af 9 drage fra søjkomponenen over p.-poin. Rensningen for søj indebærer, a de esimerede forløb for poeniel BVT og oupugabe er forholdsvis glae, jf. figur. Korvarige kvaralsvise udsving i BVT får derved i mindre grad lov il a påvirke skønnene for poeniel BVT og oupugabe. Tabel Dekomponering af væks i BVT BVT,5,,6 -, -5,5,,9,6,6 - Poeniel BVT (modelberegne),,,8,6 -,,,6,, - Væksbidrag fra konjunkur (oupugab),,7, -, -,7, -, -,,5 - Væksbidrag fra søj-komponen -,6,,, -,6 -,,, -, Anm.: I abellen er søjkomponenen opgjor som bidrag il væksen i BVT og kan derfor afvige fra de, som vil fremkomme ved a age årsgennemsni af kvaralsserien i figur B. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

16 Side 6 af 9 APPENDIKS Anvende esimaionsmodeller Udledning af oupugabe ud fra produkionsfunkionen Modellen bygger på en produkionsfunkion, hvor BVT (Y) er relaere il produkionsfakorerne. Udgangspunke er en Cobb-Douglas produkionsfunkion med arbejdskraf (L), kapialappara (K) og oalfakorprodukivie (TFP) som fakor inpus: Y = TFP L K () α α Arbejdskrafen er opgjor i anal personer. Arbejdsid per beskæfige vil dermed indgå i TFP. Lønkvoen (α) er fassa il,65 svarende omren il de hisoriske gennemsni i perioden Oupugabe kan opskrives som forholde mellem fakisk BVT og poeniel BVT. Topegne () angiver de poenielle/srukurelle niveauer: Y Y TFP L K α α = α α TFP L K () Med forudsæningen om a kapialapparae alid ligger på si srukurelle niveau kan ligningen for oupugabe redueres il: Y Y α TFP L TFP [( u ) e ] = = () α TFP L TFP [( u ) e ] α α Hvor de udnyes a L = ( u ) e N. Dvs. beskæfigelsen er give ved ledighedsraen (u), erhvervsfrekvensen (e) og befolkningen i alderen 5-6 år (N). Demografisk ændringer i befolkning er srukurelle per definiion. Udrykke kan approksimeres ved en log-lineær relaion for oupugabe, hvor opegne () angiver gabe mellem fakisk og poeniel/srukurel niveau: y y y = ( f = f + α( e f u ) + α( e ) e ( u u )) () Hvor y = log Y og f = log TFP. Udrykke viser, a oupugabe er besem af TFPgabe sam ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe (opgjor som erhvervsfrekvenser). Se også Finansredegørelsen (juni )

17 Side 7 af 9 Esimaionsmodeller (ilsandsmodeller) Finansminiserie beregning af gab og ilhørende srukurelle niveauer besår af re modeller, som esimeres sekveniel: () den srukurelle ledighed og de ilhørende ledighedsgab, () den srukurelle arbejdssyrke og arbejdssyrkegabe, () oupugabe og poeniel BVT. Tilsandsmodeller som esimeres vha. Kalman-filere besår af observaionsligningerne, som beskriver sammenhængen mellem fakisk daa og ilsandene, og ilsandsligningerne, som beskriver dynamikken for de uobserverede ilsande.. Srukurel ledighed og ledighedsgab Observaionsligninger Den srukurelle ledighed er esimere i en model basere på den forvenningsudvidede Phillips-kurve, hvor NAWRU (Non-Aeleraing Wage Rae of Unemploymen) indgår som en uobservere ilsand. w p e ( w p ) + α ( p p ) + β u + β u + δx ε = α + α + (5) Hvor w p er reallønsigningsakener og p e - p er forskellen mellem forvene og fakisk inflaion. Neoledigheden følger en idenie som sikrer, a srukurledigheden og ledighedsgabe summerer il den fakiske ledighed. u = u + u + ε (6) Tilsandsligninger Srukurledigheden følger en random walk, dvs. a srukurledigheden som udgangspunk forvenes a være uændre i forhold il perioden før. Residualen forolkes som virkningen af srukurelle ændringer (fx reformer mv.). u = + ε (7) u Ledighedsgabe følger en AR()-proes med kapaiesudnyelsen i indusrien som indikaor for kapaiespresse. u = λ u + λu + λcu CU + ε (8). Srukurel arbejdssyrke og beskæfigelse Observaionsligninger Modellen for den srukurelle arbejdssyrke dekomponerer på linje med de øvrige modeller den fakiske arbejdssyrke i e srukur- og konjunkurelemen.

18 Side 8 af 9 e = e + e (9) Tilsandsligninger Udviklingen i de o uobserverede ilsande, e og e, besemmes af re ilsandsligninger. De srukurelle niveau for arbejdssyrken anages a følge en random walk, jf. (). Samidig er udviklingen i de srukurelle niveau besem af ændringen i analle af føridspensioniser, eferlønsmodagere og (indil 7) personer på overgangsydelse (som anages a være upåvirke af konjunkurudviklingen). De beyder, a hvis fx analle af føridspensioniser falder, øges den srukurelle arbejdssyrke ilsvarende. e = e srukur + ε () Konjunkurelemene i arbejdssyrken er modellere med henblik på a afspejle udviklingen i de konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken (med modsa foregn), jf. (). Dee gøres ved a inkludere særskil esimerede gab i suderende uden for arbejdssyrken, s, akiverede uden for arbejdsyrken, a, sam e gab for resgruppen indeholdende øvrige konjunkurafhængige grupper uden for arbejdssyrken, r. e = ( s + a + r ) () Konjunkurelemene i resgruppen esimeres simulan og anages a følge en AR()-proes, jf. (), hvor bruoledighedsgabe, ub, indgår med e lag på fire kvaraler og den kvaralsvise ændring i beskæfigelsesfrekvensen, Δb, indgår med e lag på o kvaraler. r = λ r + λub + λb + ε (). Oupugab og srukurel BVT Observaionsligninger Fakisk BVT og TFP dekomponeres i srukur-, konjunkur og søjkomponen. y f = y + y + ε () = f + f + ε (5) Sammenhæng mellem ledighedsgab og oupugabe er besem ud fra Okun s lov, hvor de er anage a oupugabe leader ledighedsgabe med kvaraler. u = λ u + λu + λy + ε (6) Kapaiesudnyelsen i indusrien (CU) inkluderes som indikaorer for TFP-gabe.

19 Side 9 af 9 CU = θ CU + θ f + ε (7) 7 Tilsandsligninger Poeniel BVT og TFP er modellere som en random walk med deerminisisk rend. Fejlledde indebærer, a den poenielle væks periodevis kan afvige fra den esimerede rend. y f = ρ + + ε (8) y f = ψ + + ε (9) 5 Oupugabe besemmes af gabene for arbejdssyrke, ledighed og TFP, jf. ovenfor. TFP-gabe modelleres med en AR()-proes. y = α ( e u ) + f () 6 = ψ f + ψ f + ε f ()