Kære Publikum. Dette er den sidste opførelse i rækken af koncerter med Tryllefløjten fremført af Albertslund Symfoniorkester og sangere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under ledelse af Søren Johannsen. Det er samtidig den sidste af Albertslund Musikskoles mindekoncerter for Finn Aaberg. Som borgmester stod Finn Aaberg om nogen fadder til Miraklet fra Albertslund, som Albertslund Symfoniorkester også bliver kaldt. Som den visionære mand Finn Aaberg var, forstod han at det fællesskab han ønskede for byen også i fremtiden kunne næres gennem de fællesskaber, der skabes bl.a. gennem at spille sammen. Det at være sammen om det samme projekt og det at ens egen præstation har betydning for den fælles oplevelse og helheden, betød noget for Finn. At hjernen så samtidig kunne blive sat i sving gennem musikudfoldelsen, gjorde bestemt heller ikke noget. Vi takker Finn Aaberg for de spor han har lagt, og vi vil på Musikskolen følge dem og videreføre Finns projekt efter bedste evne til glæde for byen og borgerne. Morten Praëm Musikskoleleder
Danmarks lille musikstorby Hvorfor er vi det? Fordi vi kan? - Ja, det har vi aldrig været i tvivl om! Det skal også give mening og bidrage til det vi overordnet ønsker at bruge Albertslund til og være kendt for rundt omkring. Betydningen af at arbejde sammen - på tværs. Albertslund har altid været en smule på tværs og på forkant. Vi er BY på tværs af de mange forskelle byen rummer i sin befolkning. Det er forskelle på godt og ondt, giver udfordringer og muligheder. Men når vi tænker forskelle og musikken i samme sætning, er det på bedste vis udtryk for den positive styrke, der også ligger i en sammensat befolkning og ungdom. Symfoniorkestret er på bedste vis udtryk for, når forskellighed - forskellige evner og lyster spiller sammen. Derfor blev det også meget hurtigt en fælles ambition for byen at skabe og udvikle et symfoniorkester, da Finn Åberg lancerede idéen tilbage i starten af 1990'erne. Siden første koncert har det været byens fælles stolthed. I dag hedder et af tidens politiske plusord Samskabelse. Albertslund Symfoniorkester er nøjagtigt det - vi har hele vejen kaldt det fællesskab. En politisk og folkelig ambition der fanger det bedste i sin befolkning og skaber rammerne for at sætte kræfterne fri. Det er også vores ambition fremover. Paw Østergaard Jensen, formand Albertslund Musikskoles bestyrelse.
Medvirkende Papageno: William Jønch Pedersen Tamino: Mathias Monrad Møller Sarastro: Martin Vilbrand Monostatos: Fredrik Bjellsäter Nattens Dronning: Signe Sneh Schreiber Pamina: Marie Dreisig Karlsmose Papagena: Maria Due Marstal 1. dame: Ellen Larsson 2. dame: Kehan Zhao 3. dame: Lucia Szabova 1. dreng: Josefin Kaminski 2. dreng: Josefine Weber Hansen 3. dreng: Sophie Haagen Fortæller: Dirigent: Morten Praëm Søren Johannsen Albertslund Symfoniorkester Alle sangere er studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Praktiske oplysninger Arrangør: Albertslund Musikskole Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund Tlf. 43 68 33 50 musikskolen@albertslund.dk Læs mere om Albertslund Musikskole på hjemmesiden www.musikskolen.albertslund.dk og på Facebook. Projektet Tryllefløjten er et samarbejde mellem Albertslund Musikskole, Christians Kirke og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Idé og tovholder Søren Johannsen sammen med Symf.team., der består af 3 lærere på Albertslund Musikskole: Shannon Hawes (violin), Peter Skriver (kontrabas) og Susanne Olschansky (fagot). Program: Morten Praëm og Susanne Olschansky Tak til Albertslund Kommune, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Musikerforbund, Musikchef i Tivoli Maria Frej, Adjunkt på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Eva Hess Thaysen og Christians Kirke uden hvis støtte og opbakning dette projekt ikke havde været muligt. Tryllefløjten opføres 4 gange i foråret 2016: 10.3. kl. 18.30 Albertslund Musikteater (gratis adgang) 13.3. kl. 18 DR Koncerthuset (gratis adgang) 17.3. kl. 18.30 Christians Kirke (gratis adgang) 2.6. kl. 19.30 Tivolis Koncertsal (gratis adgang med årskort, ellers 50 kr i entré samt indgang til Tivoli)
Mindekoncerter for Finn Aaberg et tilbageblik Albertslunds Symfoniorkester blev grundlagt i begyndelsen af 1990erne af Albertslund Musikskole på initiativ af kommunens daværende borgmester Finn Åberg ud fra devisen: Hvem har vi, hvem skal vi ansætte og hvad koster det for vi skal have et symfoniorkester! En række musikere og pædagoger blev specielt ansat til at bygge orkestret op fra bunden, bl.a. den amerikanske violinist Shannon Hawes. De første mange år gik med at lære de små strygerelever at spille på deres instrumenter, men i år 2000 havde Albertslund Symfoniorkester sin debut med et til lejligheden nyskrevet værk af John Høybye med Aage Haugland som solist og dirigeret af Peter Skriver, kontrabaslærer på Albertslund Musikskole. Ved siden af Peter Skriver blev orkestret i de følgende år dirigeret af bl.a. Flemming Vistisen. I januar 2003 uropførtes Martin Lohses Magma, der også var skrevet til Albertslund Symfoniorkester. Fra 2005-2014 har violinist og dirigent Erik Jakobsson været orkestrets faste dirigent og orkesterpædagog. Samarbejdet mellem dirigent og instruktører er blevet tættere, orkestrets standard er stadigt stigende og repertoiret betydeligt udvidet gennem årene. Erik er en ildsjæl som formår at inspirere hvert enkelt medlem i orkesteret hver prøve er som en koncert i sig selv. Det er vigtigt at have det sjovt, bare kvaliteten er med og her er begge dele tilstede. I samarbejde med Hvidovre Musikskole har orkestret også rejst på turné, bl.a. på Island (2011) og i Slesvig (2013) og for tiden planlægges en tur til Litauen. Erik Jakobsson valgte for 1½ år siden at holde orlov som dirigent for Albertslund Symfoniorkester for at koncentrere sig om sit orgelspil og gennem kapelmester Frans Rasmussen kom vi i kontakt med organist og dirigent Søren Johannsen. Det var egentligt kun meningen at Søren Johannsen skulle dirigere Albertslund Symfoniorkester i skoleåret 2014-15, men samarbejdet blev så frugtbart og godt for begge parter, at det blev udvidet til indeværende skoleår. Søren har bidraget med mange gode og nye tiltag for symfoniorkestret, bl.a. Symfonisk Søndag, hvor vi spiller med på salmerne til gudstjenesten om
formiddagen og symfoniorkestrets musikere har små solistindslag. Om eftermiddagen har vi en times koncert med uddrag af det repertoire, vi spiller for tiden samt indslag af div. kammermusik, bl.a. strygekvartet og blæserkvintet. På den måde styrkes musikskolens elevers evne til at spille kammermusikalsk i symfoniorkestret og alle der vil, får mulighed for at prøve kræfter med solopræstationer i trygge rammer. I efteråret 2015 tog vi hul på et andet af Sørens fantastiske forslag, nemlig at opføre Mozarts opera Tryllefløjten. Mange år er gået siden borgmester Finn Aaberg fik den idé og vision at Albertslund selvfølgelig skulle have sit eget symfoniorkester. Og mange engagerede mennesker har igennem årene været ind over og hjulpet Finns idé ud i livet, ikke mindst tidligere musikskoleleder Jens Sandfeld, foruden dygtige musikskoleelever, lærere og dirigenter. Men hvis ikke Finn Aaberg havde fået idéen og havde modet og opbakningen til at føre beslutningen ud i livet, havde Albertslund aldrig fået sit eget symfoniorkester. Vi er meget taknemmelige over hans vid, udsyn, interesse og deltagelse i orkestrets udvikling og dedikerer disse 4 koncertopførelser af Tryllefløjten til Finn. Æret været Finns minde. Finn Aaberg (1940-2015)
W. A. Mozart (1756-91): Tryllefløjten Tryllefløjten og Titus er Mozarts to sidste operaer, uropført i samme måned, Titus den 6. september 1791, Tryllefløjten den 30. september. De to operaer er begge bestillingsværker og vidt forskellige. Titus blev bestilt til en opførelse i Prag i anledning af en kroningshøjtidelighed, og den var allerede dengang et gammeldags værk i den fra 1600-tallet og til ind i 1700- tallet gængse opera seria-stil, mens Tryllefløjten er et, efter samtidens smag, moderne værk, et syngestykke. Den er også et revolutionerende værk, der kan betragtes som starten på en ny genre: Den tyske opera. Det er ikke blot, fordi den er tysksproget Mozart havde tidligere skrevet Bortførelsen fra Seraillet til en tysksproget tekst, men i den almindelige italiensk inspirerede komiske operastil men fordi den åbner døren til det, vi nu kalder Den tyske opera, en stil der adskiller sig væsentligt fra al tidligere operakunst. Mozart var et begejstret medlem af frimurerlogen Zur Wohltätigkeit, og her havde han truffet Emanuel Schikaneder (1751-1812), som var skuespiller, sanger og direktør for det folkelige Theater auf der Wieden. Han opsøgte Mozart og bad ham skynde sig at komponere en ny opera, for han havde haft fiasko med en premiere og trængte til et nyt værk, som kunne trække et større publikum til. Schikaneder havde selv skrevet teksten, som bygger på tyske eventyr. Det skulle være en såkaldt trylleopera, dvs. en eventyropera. Mozart var meget begejstret for teksten, selv om han fandt, at den visse steder savnede sammenhæng, så han ændrede lidt i den. Før han gik i gang med arbejdet, tog han ud til Theater auf der Wieden og overværede en forestilling dér for at danne sig et indtryk af de sangere, teateret rådede over. Der var bl.a. en forbavsende dygtig koloratursopran, en lyrisk tenor og en kældersort bas, og så var der Schikaneder selv, som ikke var professionel sanger, men godt kunne klare en ikke alt for krævende rolle. Så gik Mozart i gang med arbejdet. Koloratursopranen fik rollen som Nattens Dronning, som er et overmenneskeligt væsen, og derfor passede det godt at komponere nogle overmenneskeligt vanskelige arier til den dygtige sangerinde. Den lyriske tenor fik rollen som den unge prins Tamino, og Mozart komponerede
hans arier, så de passede præcis til hans stemme. Det samme var tilfældet med rollen som ypperpræsten Sarastro, som blev tildelt den omtalte kældersorte bas og fik arier, som kun en ægte bas kan klare helt ned på de dybeste toner. Schikaneder selv fik rollen som Papageno, og til ham skrev Mozart sange i folkelig stil, ikke alt for svære at synge. Det kan umiddelbart virke, som om Mozart på den måde skabte et ikke særlig homogent værk i forskellige stilarter, men han var et geni og forstod at udnytte disse forskelle i sangstemmerne, så de også karakteriserede operaens forskellige personligheder. Uropførelsen blev en markant succes, og Tryllefløjten nåede en lang række opførelser og har siden været en af de mest elskede operaer, en af dem, man roligt kan tage børn og børnebørn med til. Der var snart andre komponister, som tog idéen om den tyske opera til sig, først E. T. A. Hoffmann (1776-1822), som i 1816 fik opført eventyroperaen Undine, siden Carl Maria von Weber (1786-1826) med Jægerbruden (1821), fulgt af de nu stort glemte Heinrich Marschner (1795-1861), som skrev Vampyren (1828), og Albert Lortzing (1801-51) og hans Der Wildschütz (1842). Richard Wagner (1813-83) udtalte engang, at uden Tryllefløjten havde der ikke været nogen Nibelungens Ring. Tryllefløjten er på alle måder et skelsættende værk. Mogens Wenzel Andreasen
Handling Den unge prins Tamino er faret vild i en øde bjergegn, hvor han overfaldes af en drage, som dog dræbes af De Tre Damer, som er i Nattens Dronnings tjeneste. De forsvinder og efterlader den bevidstløse Tamino, som vækkes af fuglefængeren Papageno. De Tre Damer kommer igen sammen med deres herskerinde for at tale med Tamino, og Papageno praler og påstår, at han dræbte dragen, men straffes af damerne, der sætter en hængelås for hans mund. Nu fortæller Nattens Dronning at hendes datter, Pamina, holdes fanget hos den grusomme ypperstepræst Sarastro i Visdommens Tempel og beder Tamino befri hende. De giver ham en tryllefløjte, der skal beskytte ham, Papageno befries for hængelåsen og får et magisk klokkespil. Han skal ledsage Tamino og hjælpe ham. De to drager af sted, af og til dukker De Tre Drenge op, ligeledes udsendt af Nattens Dronning. De skal advare og hjælpe de to. I Visdommens tempel sidder Pamina og tror sig fanget af den onde Sarastro, som i virkeligheden er godhedens fyrste, mens Nattens Dronning er skurken. Tamino og Papageno dukker op, Papageno må med klokkespillet forhekse fangevogteren Monostatos, som er forelsket i Pamina. Imens bliver Tamino opsøgt at templets præster, og han og Papageno pålægges tavshed indtil videre. Det er ikke let for den snakkesalige Papageno, som lever i håbet om at finde en kæreste. Der sker mystiske ting, præsterne dukker op, og så kommer Nattens Dronning med sine damer, men de besejres af godhedens kræfter og synker ned i helvedes flammer. En gammel heks kommer og prøver at forføre Papageno, som afviser hende, men hun vender tilbage og forvandler sig til Papagena, den ideelle kæreste for Papageno. Nu kan Tamino og Pamina gennemføre ildprøven, der skal sikre dem optagelse i templet. En klippespalte bevogtes af to harniskklædte mænd, som viser parret ind i klippen, hvor de går gennem ild og vand, beskyttet af Taminos tryllefløjte. Mogens Wenzel Andreasen