Ældre og alkohol - måltettet indsats

Relaterede dokumenter
Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Alkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

Alkoholforbrug og -misbrug

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

VORES ALKO HOLD NING

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

At være pårørende...

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Screening spørgsmål Eksempler

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

KL s Misbrugskonference

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

Har du behov for smertebehandling?

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

MAPP MAPP-KONFERENCE 2009

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Temadag om Førtidspensionsreform

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Træthed efter apopleksi

Angst hos børn og unge

Hjernetumorer & motion

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

Borgeren skal opleve reel involvering!

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke lidt mindre

Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Sociale relationer, helbred og aldring

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Transkript:

Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU

Take home messages Alkohol er et ofte overset problem hos ældre Et stigende problem for samfundet Misbrug i længere tid (end hos yngre) Psykosociale konsekvenser mindre (end hos yngre) God prognose for målrettet korttidsbehandling (?)

Politiken, 1. marts 2015

At blive ældre alkohol tåles mindre Klotz: Drug Metabolism Reviews, 2009 Inge Olsen: Lægemiddellære, Munksgaard

Alkohols omsætning P450 (CYP2E1) Ethanol Acetaldehyd Acetat alkohol dehydrogenase acetaldehyd dehydrogenase

Med alderen P450 (CYP2E1) Ethanol Acetaldehyd Acetat alkohol dehydrogenase acetaldehyd dehydrogenase

Konsekvens En genstand omsættes langsommere + fordeler sig i en mindre del af kroppen, så Drikker man med sammen hastighed som tidligere bliver man mere fuld og kroppen påvirkes mere af alkohol

Cancer i spiserør, tarm, prostata, mm. Hjertekarsygdomme Konsekvenser Arrytmier, cardiomyopatier, hypertension Pancreas/bugspytkirtlen Diabetes, pancreatitis Leversygdomme Mavesår Demens Psykiske lidelser Depression, angst Fald, frakturer, subdurale hæmatomer mm. Interaktioner med en lang række præparater: Mavesårsmedicin Blodfortyndende medicin Smertestillende medicin Psykofarmaka..

Jamen, skaderne kommer først efter lang tid, eller Holmes et al, Drug and Alcohol Dependence, 2012

Bjørk et al, Ugeskr Læger, 2006:168; 3317-3321!

Bjørk et al, Ugeskr Læger, 2006:168; 3317-3321!

Forbrug af alkohol

Befolkningen Mandag Morgen, 13. december 2010, tillæg om sund aldring (Ældrestyrken) Kaare Christensen et al, Lancet, 2009

Hvorfor? Den yngre der bliver ældre Den midaldrende der har fortsat sit forbrug Den ældre der får et alkoholproblem?

Ældre med alkoholproblemer er en meget sammensat gruppe Aldringsprocesser udvilkes forskelligt Livsstilsfaktorer Sygdomsforekomst Fra kopi Til unikum

Psykosociale problemer (2530 patienter i behandling, alk.amb. på Fyn) 60+ årige sammenlignet med unge og midalderende: Flere kvinder (36%) Samboende (55%) Økonomisk sikret (arbejde eller især pension) Familie opfordret personen til behandling (har netværk) Højere debutalder for alkoholproblemer (midt-40) Drukket flere år før behandling (ca. 17 år) Livstidsproblemer med angst og depression = yngre Færre selvmordstanker og forsøg Nielsen et al, Dan Med Bul, 2010

Behandling Mange studier forskellige behandlingsformer Få hvor ældre har deltaget, eller hvor data fra ældre er specifikt publiceret

Konklusion De demografiske forandringer vil bevirke et øget antal ældre med alkoholproblemer (alt andet lige) Konsekvenserne ved høj alkoholindtagelse er mange Viden om behandling af ældre med alkohol problemer er begrænset, herunder behandlingsrespons Behov for data om passende behandlingsmuligheder for ældre

Konklusion Ældre har en anden problemprofil sammenlignet med yngre alkoholikere, andre behandlingsbehov og måske andet respons på forskellige former for behandling Ældre oplever forskellige tab: tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, venner, familie, måske tidligere aktiviteter (fra udvikling til afvikling) Behandling som er kortvarig og adapteret til ældres behov?

Elderly Study Målrette behandling til ældres behov

Formål med Elderly-studiet At undersøge 2 ambulante behandlinger til ældre med alkohol Kort intervention: Motivational Enhancement Therapy (MET) Udvidet intervention: MET + Community Reinforcement Therapy (CRA) adapteret til ældre

Design og inklusion Randomiseret kontrolleret international multi-center undersøgelse Ambulant behandling 3 lande deltager Danmark: 400 patienter (Odense, København og Aarhus) Tyskland: 400 patienter (München og Dresden) USA: 200 patienter (Albuquerque, New Mexico)

Design og inklusion Randomiseret kontrolleret international multi-center undersøgelse Ambulant behandling 3 lande deltager Danmark: 400 patienter (Odense, København og Aarhus) Tyskland: 400 patienter (München og Dresden) USA: 200 patienter (Albuquerque, New Mexico)

Deltagere Inklusionskriterier 60 år AUD ud fra DSM 5 kriterierne Eksklusionskriterier Psykose Svær depression Selvmordstanker, - adfærd Mani 1. Mild: 2-3 symptomer 2. Moderat: 4-5 symptomer 3. Svær: 6+ symptomer 1. Alkohol indtages i større mændger end planlagt 2. Ønske om reduktion/kontrol af alkoholindtagelse 3. Meget tid brugt på at skaffe/drikke/ komme sig 4. Trang (Craving) 5. Alkohol => forsømmelser (arbejde, skole, socialt) 6. Opgivelser af aktiviteter pga alkohol 7. Fortsat indtag trods sociale, interpersonale konsekvender 8. Gentagne situationer med risiko for fysisk skade 9. Fortsat brug trods fysiske og/eller psykologiske skader 10. Toleranceudvikling (mere for at opnå effekt) 11. Abstinenser (symptomer drikker for at undgå disse) Svære kognitive problemer (inkl. demens i sværere grad)

Design, interventioner og målinger N = 500 Patienter N = 500 MET MET CRA adapteret t 0 4 uger t 1 8 uger t 2 t 3 t 4 Opfyldes in-/eksklusion kriterier? 4 uger 12 uger 26 uger 52 uger Umiddelbare effekt af MET Umiddelbare effekt af MET+CRA adapteret Effekt af MET og MET+CRA adapteret Langtidseffekt af MET og MET+CRA adapteret

MET 4 sessioner 1 session/uge Manualiseret Interventioner

MET Session 1: Engagement af deltageren + involvering af SO Session 2: Personlig feedback og fremkalde/opbygge forandring Session 3: Fortsætte/konsolidere forandring og planlægning for fastholdelse af forandring Session 4: Udvikling af (konkret) plan for fastholdelse af forandring + involvering af SO

CRA 8 sessioner planlagt individuelt bygger på plan udviklet under MET Mål: Gøre (alt) andet end alkohol mere attraktivt Eliminerer alkohol ( reinforcement (forstærkning)) Øge ædruelighed ( reinforcement )

CRA 5 moduler Craving og trang Affektive problemer ( depression ) Social og rekreative muligheder Sociale sammenhænge (uden alkohol) Aldring En række teknikker Motivation Prøveperiode med ædruelighed - Analyser af adfærd (tanker, følelser) Øge reinforcement via målinger, konkretiserer Øve coping-strategier, involvering af netværk (SO, significant other(s) )

Interpersonale relationer sociale liv livsomstændigheder fysisk og psykologisk helbred

Medicin Anti-alkohol medicin er tillagt skal blot registreres Acamprosat Nalmefene/Naltrexon Reducerer lyst Reducerer glæde/belønning Reducerer tab af kontrol Eksponering Drikker Tilbagefald Disulfiram Frygt for at blive syg Disulfiram Bliver syg

Så, kort fortalt. Motivation + plan, herefter gør det selv Eller Motivation + plan + hjælp til at føre planen ud i livet Virker det?

Succes-kriterie Primære % deltagere abstinente eller med kontrolleret indtag (= max promille 0,5 i de sidste 30 dage op til 6 mdr efter behandlingsstart): mindst 50% i MET og 60% i MET+CRA Sekundære % deltagere abstinente Behov behandlet i CRA % fuldførte behandlinger Brug af sundhedsvæsen Livskvalitet

Målinger Alkoholforbrug, afhængighed Form90, Alcohol Dependence Scale, Drinker Inventory of Consequences Motivation Trang 3 likert skalaer: Vigtighed, tillid, parathed Penn Alcohol Craving, Alcohol Abstinence Self-Efficacy Psykologisk parametre og livskvalitet Brief Symptom Inventory, WHOQOL, Personal Happiness Form Behandling, kompliance Mål for behandling, tilfredshed med behandling

Baseline 123 deltagere Kvinder 32% Mænd 68%

Antal deltagere Alder Mænd

Antal deltagere Alder Kvinder

Uddannelsesniveau % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7 yr or less 8-10 yr High school or higher 7 år eller mindre 8 10 år 10 år +

Indkomst % I arbejde Arbejdsløs Pension Førtidspension Mænd Kvinder

% Alder ved første symptom på alkoholafhængighed Mænd Kvinder < 25 år 25 44 år 45+ år

% Afhængighed Alcohol Dependence Scale Ingen tegn Lavt niveau Intermediært niveau Substantielt niveau Svært niveau Mænd Kvinder

% Trang Penn Alcohol Craving Scale In I den the sidste last uge: week: How Hvor often tænkt på at thinking drikke alkohol about drinking Mænd Kvinder

% Trang Penn Alcohol Craving Scale How I den sidste much uge: time spent Hvor meget on thinking tid brugt about drinking til at tænke på at drikke alkohol ingen 45 minutter 46-180 minutter 180+ minutter Mænd Kvinder

Genstande/dag Drikkemønster Form 90, baseline 8 7 Ca. 3 uger 6 5 4 3 2 1 0 90 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 64 62 60 58 56 54 52 50 48 46 44 42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 Dage før baseline

% Motivation for forandring Vigtighed Mænd Kvinder

% Motivation for forandring Parathed Mænd Kvinder

% Motivation for forandring Tillid Mænd Kvinder

% Mål for behandling Afholdenhed Nej Ja Mænd Kvinder

Meget foreløbige konklusioner Overvejende mænd, men stigende antal blandt kvinder med stigende alder Bedre uddannet end aldersvarende baggrundsbefolkning På pension eller førtidspension Debut typisk tidlig/midt-40 rene Lav til intermediær afhængighed (ADS) Trang i nederste kvartiler (PACS) Alkoholindtag reduceret før baseline/behandlingsstart Meget motiveret men kun lidt tillid til at mål kan nås Mål: ca. 50% af kvinder sigter mod afholdenhed mod ca. 30% blandt mænd

Tidsperspektiv Startet januar 2014 sidste deltager inkluderes slut marts 2016 => sidste måling af effekt: oktober 2016 (6 måneder) og april 2017 (12 måneder) Første resultat, virker behandling? foreligger forår 2017

Take home messages Alkohol er et ofte overset problem hos ældre Et stigende problem for samfundet Misbrug i længere tid (end hos yngre) Psykosociale konsekvenser mindre (end hos yngre) God prognose for målrettet korttidsbehandling (?)

Tak for opmærksomheden