Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler



Relaterede dokumenter
Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

0-årige børn og indskolingsbørn

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Enestående viden om børns sundhed

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Allergi hos indskolingsbørn

Uddrag fra temarapporter

Bemærkninger til mad og måltider

Tal på børn og unges mentale sundhed

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Forældre-barn relationen

0-årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

Etablering af national database om børns sundhed.

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE

Del 1 : Tabeller. Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen. Marts Udskrevet: 13/03/14

Lokal udviklingsplan for

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Børn og unges sundhed og trivsel Status- og midtvejskonference for sundhedsaftalen i Region Nordjylland, Ålborg, 9. juni 2016

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

Søskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18

6. Børn i sundhedsvæsenet

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012

Dødsfald blandt børn og unge i perioden Notat

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

FOA-medlemmernes sundhed

Søvnproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Punkt nr. 2 - Ligestillingsredegørelse 2015 for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 8

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Sundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

Med kroppen i naturen

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Elevers sundhed ved udskoling

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Et kærligt hjem til alle børn

TEMA Tværsektorielt samarbejde

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Børns trivsel ved indskoling

Sundhedspolitik

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications

Transkript:

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet

Databasen Børns Sundhed Tværkommunalt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne i 13 kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Deltagende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby Kommune. Region Hovedstanden en aktiv medspiller både økonomisk og planlægningsmæssigt. Formand: Ledende sundhedsplejerske Lene Møller Næstformand: Ledende sundhedsplejerske Pia Rønnenkamp Vi vil meget gerne have flere medlemmer!

Formål 1. at monitorere børns sundhed 2. at monitorere ydelser fra sundhedsplejen 3. at bidrage til udvikling af sundhedsplejen 4. at skabe basis for videnskabelige projekter

Dataindsamling Databasen bygger på data fra fire sundhedsplejerskebesøg hos familierne i første leveår og indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Data indsamles ved hjælp af en standardiseret og kvalitetssikret journal Samme data fra alle deltagende kommuner. Data samles ikke ind med et forskningsformål, men er en del af sundhedsplejerskernes daglige arbejde, hvor de registrerer barnets udvikling og eventuelle problematikker samt en række baggrundsfaktorer for familien.

Data omfatter Spædbørnsdata for ca. 75.000 børn født i perioden 2002 2013. Indskolingsdata for 35.000 børn, der er indskolet i perioden 2007 2015. For cirka halvdelen af indskolingsbørnene, har vi spædbørnsdata Fra 2016 også udskolingsdata Muligt at følge børnene igennem mange år og derved opnå viden om hvordan de har det og udvikler sig.

Arbejdsgang De ledende sundhedsplejersker udvælger hvert år et tema om de 0 1 årige og et tema for indskolingsbørn. SIF udarbejder hvert år en temarapport om de 0 1 årige, denne indeholder også årstals. en temarapport om indskolingsbørn, denne indeholder også årstal. hver kommune får egne temarapporter om de to emner. PowerPoint præsentationer.

Temarapporter om 0 1 årige Rapporterne er frit tilgængelige på www.si folkesundhed.dk under links Data Basen Børns sundhed

Temarapporter om indskolingsbørn Næste temarapport handler om allergi Rapporterne er frit tilgængelige på www.sifolkesundhed.dk under links Data Basen Børns sundhed

Samarbejde med Region H, i fremtiden gerne Regionerne Sundhedsprofil om børn i Region Hovedstaden Inspirere til øget samvirke mellem kommuner og region

Hvad får kommunerne ud af det? 1. To årlige rapporter, der gør det muligt at følge udviklingen i kommunen, sammenligne sig med den samlede population eller med andre kommuner 2. Løbende tilbagemelding til sundhedsplejerskerne skaber faglig udvikling og videndeling både internt i kommunerne og på tværs af kommuner 3. Sundhedsplejens arbejde bliver mere synlig 4. Den systematiske og kvalitetssikrede journal sikrer en god monitorering af børns sundhed

Hvis du ønsker mere viden om Databasen Børns Sundhed Interesserede kommuner kan kontakte formanden for styregruppen, Lene Møller. Tlf. 36 37 74 47, e mail soclvm@rk.dk For andre spørgsmål kontakt Anette Johansen, Tlf. 65 50 78 85, e mail ajo@si folkesundhed.dk Rapporter foreligger på hjemmesiden www.si folkesundhed.dk under links Data Basen Børns sundhed

Eksempler på ny viden om spædbørns sundhed

Efterfødselsreaktion Lad os sige, at kassen repræsenterer 1000 nye mødre Her er dem, der har efterfødselsreaktion Her er dem der har ved to tre efterfødselsreaktion måneders ved Og alderen fire her til dem seks der måneders har efterfødselsreaktion alderen ved otte til timåneders alderen Man kan ikke vide på forhånd, hvem der bliver ramt Selv om det kun er få ad gangen, så bliver mange (31%) ramt i løbet af et år

Efterfødselsreaktion Hvis mor har psykiske vanskeligheder ved når barnet er fire til seks måneder gammelt er der... Femdoblet risiko for problemer med forældre barn kontakt ved otte ti måneders alderen Tredoblet risiko for problemer med barnets signaler og reaktioner ved otte ti måneders alderen Forhøjet risiko for at barnet har problemer med jævnaldrende ved indskolingen

Regulatoriske problemer i første leveår Samlebetegnelse for gråd og uro, spiseproblemer, søvnproblemer (for lidt søvn, ringe søvnkvalitet, manglende døgnrytme) Problemer med gråd og uro rammer ca. 7 % af familierne Spiseproblemer rammer ca. 7 % af familierne Søvnproblemer rammer 9 10 % af familierne Samlet rammes hver femte familie af mindst ét af disse problemer

Sundhedsplejerskens observationer i første leveår og psykiske vanskeligheder i 5 7 års alderen Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Sundhedsplejerskerne kan formentlig hjælpe familierne til en bedre håndtering af disse problemer Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:1328 35

Fordeling af besøg i første leveår

Fordeling af besøg i første leveår Behovssundhedspleje

Behovssundhedspleje (Karen Mylin: Speciale fra Syddansk Universitet 2013) 24,4 % af alle børn/familier får behovssundhedspleje defineret som mere end syv besøg i første leveår Der er et hav af risikofaktorer for at få behovssundhedspleje (faktisk over 25 risikofaktorer)... men hver af disse kan kun forklare en lille del af den samlede tildeling af behovssundhedspleje Det er nødvendigt, at sundhedsplejersken kommer i familierne og følger med i barnets udvikling; det er grundlaget for at tildele behovssundhedspleje

Amning Hos barnet beskytter amning mod udvikling af overvægt og fedme, infektioner pga bedre immunfunktion udvikling af astma og allergi, udvikling af type 1 diabetes, muligvis også type 2 diabetes, udvikling af leukæmi i barndommen og amning virker fremmende for den kognitive præstation. Hos moderen virker amning beskyttende overfor: udvikling af kræft i bryst og æggestok, type 2 diabetes

Pct. af spædbørn, 70 som ammes fuldt indtil firemåneders alderen 60 50 40 46 56 63 30 20 10 0 10 1980 1990 2000 2013

Hvad finder sundhedsplejerskerne i første leveår?

Forbløffende mange bemærkninger, her tal om alle fire besøg tilsammen Antal bemærkninger Procent N Ingen bemærkninger 9,6 % 629 En bemærkning 16,6 % 1092 To bemærkninger 18,4 % 1209 Tre eller flere bemærkninger 55,4 % 3637

Pct. nyfødte som ammes fuldt i fire måneder 70 60 50 40 30-10 års skolegang > 10 års skolegang 20 10 0 Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

Pct. nyfødte som udsættes for tobaksrøg 45 i hjemmet 40 35 30 25 20-10 års skolegang > 10 års skolegang 15 10 5 0 Procent udsat for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

Pct. overvægtige ved indskoling 35 30 25 20 15-10 års skolegang > 10 års skolegang 10 5 0 Procent overvægtige Jørgensen S et al. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, 2013

Social ulighed Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier har øget risiko for mange problemer, fx Kortvarig ammeperiode Overvægt Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx Motoriske problemer Efterfødselsreaktion Søvnproblemer Allergi

Samlet om sundhed i første leveår, data fra sundhedsplejersker 10 % har psykiske vanskeligheder og tilknytningsproblemer 15 % har regulationsproblemer 30 % af mødrene har efterfødselsreaktion 20 % er overvægtige eller i risiko for overvægt 25 % har ikke alderssvarende motorik 13 % er passivrygere Social ulighed, men mindre end man ellers ser

Eksempler på ny viden om sundhed blandt indskolingsbørn

Motoriske problemer ved indskoling Motoriske problemer kan give mistrivsel og problemer i skolen. I alt 25 % har forsinket motorisk udvikling; 12 % af drengene og 8 % af pigerne har betydelige motoriske problemer.

90 Overvægt ved skolestart 80 70 60 56,6 % 50 40 37,4 30 20 16,4 Vægtstatus i otte til ti måneders alderen 10 0 Normal På grænsen Overvægtig

Omkring hver femte er 90 overvægtig ved skolestart. Risikoen er størst for dem med overvægtig i seks til 80 ti måneders alderen 70 60 57 Så mange er overvægtige ved indskolingen % 50 40 30 37 Vægtstatus i seks til ti måneders alderen 20 10 0 16 Normal På grænsen Overvægtig

Samlet om indskolingsbørns sundhed, data fra sundhedsplejersker Psykiske vanskeligheder og trivselsproblemer (10 16 %) Ca. hver fjerde er motorisk dårlig 19 % er passivrygere Ca. 20 % er overvægtige Mange sygdomme og funktionsforstyrrelser, ca. 10 % med allergi, 14 % eksem, 11 % problemer med syn og 16 % problemer med hørelsen Social ulighed, men mindre end man ellers ser

Sammenfatning Databasen er skabt af sundhedsplejersker (bottom up) Med det formål at lære mere om børns sundhed Og styrke den sundhedsfremmende indsats Databasen giver unik ny viden om børns sundhed Viden som sundhedsplejerskerne bruger i praksis Udgifterne er beskedne

Tak for opmærksomheden