Elevers sundhed ved udskoling

Transkript

1 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen Børns Sundhed opsamler data fra sundhedsplejerskernes journaler i 12 kommuner i Region Hovedstaden. Fra 2002 indgår data om alle 0-1-årige, fra 2007 fra de samme børn ved indskolingen. Fra 2016 skal disse børn igen undersøges af sundhedsplejerskerne ved udskolingen. Vi søger finansiering til at udvikle, afprøve og implementere en systematisk og kvalitetssikret journal til sundhedsplejerskernes udskolingsundersøgelse. Journalen skal være et godt arbejdsredskab for sundhedsplejerskerne og må ikke være tidsrøvende at bruge. Den skal være kvalitetssikret, dvs. rumme oplysninger som er videnskabeligt valide og praktisk brugbare. Den skal være systematisk, dvs. indsamle samme oplysninger om alle børn, og den skal tilpasses de to aktuelle journalsystemer, TM-Sund og Novax. Ansøger er Styregruppen for Databasen Børns Sundhed, som søger kr. til udviklingsarbejdet eksklusive den kommunale medfinansiering. 1

2 Projektbeskrivelse Ansøger Ansøger er formanden for Styregruppen for Databasen Børns Sundhed, ledende sundhedsplejerske Lone Dahlstrøm, Høje Taastrup Kommune. Databasen Børns Sundhed er et samarbejde mellem Region Hovedstaden (specialkonsulent Anne Lichtenberg), sundhedsplejen i de deltagende kommuner, samt Statens Institut for Folkesundhed (professor Bjørn Holstein). Baggrund og formål Der er ikke mange data i den almindelige sundhedsstatistik om sundhedstilstanden blandt udskolingsbørn. Megen af den eksisterende viden om emnet kommer fra spørgeskemaundersøgelser med svar fra de unge selv, mens der mangler data indsamlet af fagkyndige i sundhedsvæsenet. Indtil for få år siden var der heller ikke mange data om småbørns sundhed. Her har Databasen Børns Sundhed (DBS) givet et vigtigt supplement med data fra sundhedsplejerskernes journaler. DBS er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og sundhedsplejen i en række kommuner, først og fremmest i Region Hovedstaden. I disse kommuner benytter sundhedsplejerskerne en kvalitetssikret journal og indsamler systematisk data om alle børn i første leveår og ved indskoling. Disse journaldata er en af de vigtigste kilder til viden om mindre børns sundhed, se fx den nyligt udgivne sundhedsprofil om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn fra Region Hovedstaden. 7 I modsætning til spørgeskemaundersøgelser, hvor der kan være problemer med lav deltagelse, er sundhedsplejerskernes data tilnærmelsesvis komplette, fordi de undersøger tæt på 100 % af alle børn. DBS giver ny viden om børns sundhed. Der udarbejdes hvert år en årsberetning om sundhedstilstanden blandt småbørn og en årsberetning om sundhedstilstanden hos indskolingsbørn. 6 Desuden udarbejdes en årlig temarapport om 0-1-årige, senest om amning 3 og om mors psykiske tilstand 16 samt en årlig temarapport om indskolingsbørn, senest om motorik 2 og om overvægt. 15 Senere i år udgives en rapport om søvnproblemer blandt småbørn. Hver af de deltagende kommuner modtager derudover hvert år en temarapport om egne 0-1-årige og en temarapport om egne indskolingsbørn. Den hyppige afrapportering af nye data bidrager til at synliggøre børns sundhed, og den giver kommunerne et værktøj til at planlægge og prioritere den almene forebyggende indsats for 0-1-årige og indskolingsbørn. Dataindsamlingen er ikke en ekstra byrde for sundhedsplejerskerne, fordi de alligevel skal føre journal. Omkostningerne for kommunerne ved at deltage i DBS-samarbejdet er beskedne, for tiden henholdsvis 40 kr. og 20 kr. per barn i 0-1-årsalderen og indskolingsalderen til dækning af omkostningerne til at drive databasen og udarbejde de ovennævnte rapporter. Styregruppen for DBS ønsker nu at supplere databasen med data fra sundhedsplejerskernes undersøgelse af børn i udskolingen. Vi ansøger derfor om finansiel støtte til det udviklingsarbejde, som skal føre frem til en sådan udvidelse af databasen. Vi ønsker at fastholde de unikke kendetegn ved DBS: systematikken (alle sundhedsplejersker registrerer på en ensartet måde), kvalitetssikringen (de registrerede data er udvalgt i samarbejde med eksperter for at sikre relevans og validitet) og muligheden for at følge udviklingen i sundhed fra første leveår til indskoling og udskoling. Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og implementere en systematisk og kvalitetssikret journal til sundhedsplejerskernes udskolingsundersøgelse. Journalen skal opfylde fem krav: 1) Den skal være et godt arbejdsredskab for sundhedsplejerskerne og må ikke være tidsrøvende for sundhedsplejersken at bruge. 2) den skal være kvalitetssikret, dvs. kun indsamle oplysninger som er videnskabeligt valide og praktisk brugbare, 3) den skal være systematisk, dvs. indsamle samme oplysninger om alle børn, 4) den skal kunne anvendes i de to aktuelle journalsystemer, TM-Sund og Novax, og 5) den skal leve op til de nationale anbefalinger på området. 2

3 Metode Målgruppe: Den planlagte journal skal benyttes til alle børn, som kommer til udskolingsundersøgelse i de kommuner, som deltager i DBS-samarbejdet, for tiden 12 kommuner i Region Hovedstaden. Vi forventer, at antallet af deltagerkommuner vil stige, blandt andet på grund af støtte fra Region Hovedstaden. Men selv med de nuværende 12 kommuner forventer vi at indsamle data om ca udskolingselever årligt, tilstrækkeligt til at tegne en endog meget solid sundhedsprofil for årige. Indhold: Den nye journal skal dels rumme de emner, som fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning (se boksen herunder), dels sundhedsplejerskens vurdering, og dels unges egne oplysninger og vurderinger. Vi forestiller os, at den ud over det i boksen nævnte rummer oplysninger om kronisk sygdom, alment helbred, almen trivsel, adfærdsproblemer, motorik, nedsat funktionsevne, spise- og måltidsvaner, søvn og fysisk aktivitet. Festkultur herunder røg og alkohol. Afgrænsning af indholdet baseres på eksisterende dansk og international forskning om centrale sundhedsproblemer i denne aldersgruppe 4, 5, og eksperters vurdering af, hvilke data som er vigtige til beskrivelse af sundhedstilstanden blandt børn og unge. 8, 9 Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende ydelser for børn og unge 14 anbefaler, at udskolingsundersøgelsen omfatter følgende: Helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for studie- og/eller erhvervsvalg. Den unge vejes og måles og der foretages høreprøve. Sundhedsadfærd i relation til tobak, alkohol og andre rusmidler. Seksuel sundhed, herunder forebyggelse af seksuelt overførbare infektionssygdomme. Status på HPV-vaccination for pigerne. Vurdering af den unges sociale kompetencer, relationer og netværk bl.a. i relation til risikoadfærd og selvskadende adfærd. Arbejdsgang: Erfaringerne fra etableringen af DBS viser, at det er en tidskrævende proces at udvikle en god journal. Vi planlægger følgende udviklingsarbejde: 1. Udviklingsarbejdet: Udarbejdelse af journal og tilhørende manual med præcise beskrivelser af, hvad sundhedsplejerskerne skal notere i de forskellige felter. Udviklingsarbejdet er tværfagligt og inddrager ekspertise fra sundhedspleje, børne/ungdomspsykologi, pædiatri, børne/ungdomspsykiatri, almen praksis, samt epidemiologi. 2. Afprøvningen: Vi udvælger fire kommuner i Region Hovedstaden, som allerede deltager i DBS og som har meget forskellig befolkningssammensætning. Desuden beder vi om, at to kommuner med journalsystemet Novax deltager i afprøvningen. I hver kommune indgår to sundhedsplejersker i arbejdet: Disse i alt 12 sundhedsplejersker skal deltage i færdiggørelsen af journalen (punkt 1 ovenfor), afprøve journalen i praksis, deltage i seminarer med udveksling af erfaringer og udvikling af den endelige journal. 3. Journalen: Udarbejdelse af elektronisk journal, som kan anvendes på PC, Mac og tablet-computer, og som kan anvendes af kommuner der anvender TM-Sund og Novax journalsystemer. Den elektroniske journal afprøves af de samme sundhedsplejersker som nævnt i punkt 2, efterfølgende justering. 4. Implementeringen: Sundhedsplejerskerne i de deltagende kommuner deltager i et seminar på én dag, hvor de ovennævnte sundhedsplejersker præsenterer og underviser deres kolleger i brugen af den nye journal. De deltagende kommuner defineres som de kommuner, som for tiden deltager i Databasen Børns Sundhed, de to deltagerkommuner med Novax journalsystem, og nye kommuner som ønsker at deltage. 3

4 5. Finjustering: Ét år efter implementeringen indsamles data fra kommunerne og indføres i DBS. Der vil med stor sandsynlighed vise sig behov for justering af journalen, den elektroniske løsning, eller datahøsten, som implementeres i det efterfølgende år. Milepæle: 1. Udkast til samlet journal drøftes og justeres i Styregruppen for DBS (forår og efterår 2013). Styregruppen udpeger et af sine medlemmer som projektleder. 2a. Udvælgelse af 12 sundhedsplejersker fra seks kommuner til udviklingsarbejdet (efterår 2013) 2b. De 12 sundhedsplejersker afprøver første version af journalen i foråret Erfaringerne samles i en rapport (sommeren 2014). 2c. Sundhedsplejerskerne, styregruppen og eksperterne fra Statens Institut for Folkesundhed udarbejder den endelige journal (efteråret 2014) 3. Elektronisk journal udarbejdet i samarbejde med TM-Sund og Novax. Den skal kunne anvendes på PC, Mac og tablet-computer (efteråret 2014). 4a. Seminarer for samtlige sundhedsplejersker i de kommuner, som deltager i eller ønsker at deltage i DBS. Formålet er at præsentere og drøfte den nye journal (efteråret 2014). 4b. Journalen anvendes i en testfase (hele 2015) og data lagres i Databasen Børns Sundhed 5. Indsamling af erfaringer og endelig justering af journalen (slutningen af 2015). Datakomplethed Datakomplethed er et vigtigt kriterium for databasens kvalitet. Vi bestræber os derfor på at øge datakomplethed på tre måder: Flere kommuner, alle børn, alle felter udfyldt. For det første ved at dække flere kommuner i Region Hovedstaden end de nuværende 12. Dette søger vi at opnå på to måder: Dels at gøre medlemsskab af databasen uafhængig af journalleverandør, støttet af en bevilling fra Region Hovedstaden. P.t. forhandler vi med Novax og flere kommuner om en tilpasning af Novax-journalen så den data kan indgå i databasen. Dels ved henvendelse til andre kommuner om fordelene ved Databasen Børns Sundhed. Datakomplethed opgøres i antal deltagerkommuner. For det andet ved at sikre data om alle børn. Sundhedsplejerskerne ser næsten alle nyfødte og næsten alle indskolingsbørn, og Databasen Børns Sundhed har derfor en særdeles høj dækningsgrad. Det er vores forventning, at også udskolingsundersøgelserne omfatter næsten alle børn. Dækningsgraden kan blive mindre end i spædbørnsalderen, fordi nogle børn forlader skolen i utide eller går i specialskoler, efterskoler og institutioner, som ikke har samme høje dækning af sundhedsplejersker som normale skoler. Vi vil kulegrave dette problem ved introduktion af den nye udskolingsjournal og søge at sikre datakomplethed. Datakomplethed opgøres som procent af alle børn i den pågældende aldersgruppe, som vi har data om. For det tredje ved at sikre, at sundhedsplejerskerne udfylder alle felter i journalen. Manglende data er et problem i alle kliniske databaser. Det kan skyldes, at sundhedsplejersken altid må prioritere konkrete problemer i hjemmet: Står hun midt i en kaotisk familiesituation er det vigtigere at hun får løst problemerne end udfyldt journalen til punkt og prikke. Den nye udskolingsjournal tilrettelægges således, at den grafiske udformning understøtter udfyldning og mindsker risikoen for at felter står tomme. Datakomplethed opgøres ved procent manglende data i hver af journalens felter. 4

5 Organisation Projektet ledes af Styregruppen for Databasen Børns Sundhed. Styregruppen udpeger et af sine medlemmer til projektleder. Den daglige administration af projektet placeres på Statens Institut for Folkesundhed, som er hjemsted for databasen, daglig koordinator er professor Bjørn Holstein. Budget Aktivitet Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Medfinansiering fra kommunerne: Løn til 12 sundhedsplejersker, som ( kr.) ( kr.) - deltager i udviklingsarbejdet fra efterår 2013 til sommer 2014, i alt 24 lønmåneder Afholdelse af fire seminarer for sundhedsplejersker ved introduktionen af den kr. - nye journal i efteråret 2014 (udgifter til lokaleleje og forplejning og itkonsulent), i alt Udviklingsarbejde med ny journal i henholdsvis TM-Sund og Novax, udvikling kr kr. af tre platforme: PC, Mac og tablet-computer (ca kr. til hvert af de to firmaer). Konsulenthjælp til hver af de kommuner i Region Hovedstaden, som deltager i kr kr. det nye journalsamarbejde, kr. per kommune, forventet 20 kommuner Lønomkostninger på Statens Institut for Folkesundhed: Seks måneders kr kr kr. epidemiolog, to måneds dataadministrator, i alt otte lønmåneder. Tre måneders lønkompensation til professor Bjørn Holstein, Statens Institut kr kr kr. for Folkesundhed Overhead, Statens Institut for Folkesundhed, 20 % af kr kr kr kr. Total inklusiv kommunal medfinansiering kr kr kr. Ansøgt beløb, total eksklusiv kommunal medfinansiering kr kr kr. 5

6 Referencer 1. Brixval CS, Svendsen M, Holstein BE. Årsberetning Databasen Børns Sundhed - børn født København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Brixval CS, Svendsen M, Holstein BE. Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Christensen AM, Brixval CS, Svendsen M, Laursen B, Holstein BE. Amning i 14 kommuner. Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? København: Databasen Børns Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed Currie C, Zanotti C, Morgan A, Currie D, Looze M, Roberts C, Barnekow V, eds. Social determinants of health and well-being among young people. Health behavior in school-aged children (HBSC) study. Copenhagen: World Health Organization, Johansen A, Jespersen LN, Davidsen M, Michelsen SI, Morgen CS, Helweg-Larsen K, et al. Danske børns sundhed og sygelighed København: Statens Institut for Folkesundhed, Jørgensen SE, Svendsen M, Holstein BE. Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12, Databasen Børns Sundhed. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Jørgensen SE, Rayce SB, Brixval CS, Denbæk AM, Svendsen M, Holstein BE. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn. Hillerød: Region Hovedstaden, Köhler L. Child Public Health: a new basis for child health workers. European Journal of Public Health 1998; 8: The Good Indicators Guide: Understanding hos to use and choose indicators. Coventry: NHS Institute for Innovation and Improvement, Nielsen A, Lie HR, Keiding L, Madsen M. Børns sundhed i Danmark. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Nielsen A, Pedersen CR, Madsen M. Børn og børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark - og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Petersen T, Nielsen A, Paludan M, Rasmussen S, Madsen M. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. København: Statens Institut for Folkesundhed, Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed 2011 (internetpublikation Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen, Svendsen M, Brixval CS, Holstein BE. Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Svendsen M, Brixval CS, Holstein BE. Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Temarapport fra Databasen Børns Sundhed om børn født i København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed,