Du får det ved at give det Indledning Charles R. Swindoll, fortæller denne historie: På et tidspunkt oplevede evangelisten Dwight L. Moody at modtage et stort antal velsignelser fra Gud. I sin overflod gik det pludselig op for ham, at hans himmelske far lod flere gaver regne ned over ham, end han var i stand til at klare. Opmuntret og overvældet stoppede han op for at bede. Med høj røst udtalte han ganske enkelt, Stop Gud! Det er spontant! Det er også en smuk afveksling fra, Evige, mægtige, nådige Fader til alle gode ting. Eders hånd har i overflod og herlighed forsynet vores dybeste behov. Hvor velsignede og taknemmelige vi er for at komme til Eder og erklære for Eder og så videre og så videre, fortsættende ind i drømmeland. Efter jeg fortalte den historie til en gudstjeneste, var der en, der sagde til mig, Jeg har en anden bøn til Gud. Gud, start! Jeg mener, han kan stoppe med Moddy, men jeg vil have ham til at starte med mig. Jeg har brug for noget af det. Hvor mange af os tænker ikke, hvis Gud virkelig findes, hvorfor velsigner han mig så ikke mere? I vores menneskelige tankegang har vi altid brug for mere. Uanset hvor meget vi har i forvejen. Vi vil gerne have flere penge, mere succes, mere tid, mere kærlighed, flere venskaber, mere anseelse. Ellers også vil vi gerne bare have mere helbredelse og blive fri for de ting, som vi holder os tilbage. Det kunne være sygdom, traumatiske oplevelser, brudte relationer, ensomhed, depression. Hvor mange af os tænker på os selv, som givere, som mennesker der har rigeligt at dele ud af til andre? De fleste af os ser os selv, som modtagere, nogen der har brug for noget fra andre eller fra Gud. Vi skal først hjælpes, før vi kan begynde at tænke på andre. Vi lever i et paradigme af for lidt. Af fattigdom. Vi kan umuligt give til andre, det kræver så meget energi Det omvendte rige Her på pinsedag vil jeg gerne snakke lidt om Guds rige. For Guds rige er meget anderledes end den verden, vi lever i til hverdag. I Guds rige er tingene omvendt. I Guds rige, er det når vi giver det væk, at vi selv får mere. Jesus lærte sine disciple om, hvordan de kunne fortælle andre om Guds rige og så demonstrere det i praksis Hans disciple var fattige fiskere, håndværkere og skatteopkrævere, men de blev vigtige brikker i Guds rige. Et rige der spredte sig så hurtigt over den daværende verden, at noget lignende aldrig er set før eller siden. Det skete ved, at disciplene brugte enhver anledning til at give af det, de havde fået helt gratis og uden at forvente noget igen til enhver, der ville tage imod det. Og det som var det særlige var, at jo mere de gav det væk det andre, desto mere fik de lov at opleve Guds rige i deres eget liv. Guds rige er et paradigme af overflod, der er altid nok. Det er altid rigeligt til dem, der giver det videre.
Tekst Mattæus 14,13-21 13 Da Jesus fik det at vide, gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen. 14 Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge. 15 Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham.»det er ved at blive sent,«sagde de,»og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.«16»det er ikke nødvendigt,«svarede Jesus.»I kan give dem noget at spise!«17»jamen, vi har kun fem brød og to fisk,«svarede disciplene. 18»Godt! Kom med dem!«sagde Jesus. 19 Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. 20 Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. 21 Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist. Udlægning Vi ind i historien, hvor Jesus netop har hørt at hans gode ven og familiemedlem Johannes er blevet henrettet af myndighederne. På det her tidspunkt er Jesus blevet en superstjerne, og folk følger ham overalt, hvor han går. Han kan ikke være i fred, det er lidt som, hvis Justin Bieber kom til byen, mennesker overalt. De fleste af os ville nok have brug for at være lidt for os selv i vores sorg, så Jesus prøver at slippe væk ved at hoppe i en båd med sine nærmeste og bogstaveligt talt sejle hen, hvor folkemængden ikke kan nå ham. Men i stedet for at lade ham få fred, så følger folk bare båden langs bredden og nyheden om, hvor Jesus er på vej hen går som en løbeild. Der kommer mennesker ud fra alle de små byer for at se og høre ham og for at blive helbredt. Så da Jesus går i land, så står der lige så mange mennesker og ventede på ham, som da han sejlede ud. Prøv at forestille dig situationen, du har lige mistet din bedste ven, og alle dine fans vil bare ikke lade dig være i fred. De vil have, at du skal opfylde deres behov, og de kan ikke fatte, at du har brug for alene tid. Nu ved jeg ikke, hvor mange fans du har, men jeg kender det kun alt for godt. Jeg kan ikke bevæge mig nogen steder hen på gågaden i Odense, så kommer folk og vil have autografer. Når jeg er træt og ked af det og ikke kan overskue mere, så bliver jeg hidsig og beklager mig højlydt. Men der står, at Jesus blev fyldt af medlidenhed. Hans kærlighed til mennesker er så enorm, at han ikke kunne vende ryggen til dem og gå tilbage i båden. Han begyndte at helbrede de syge, og det har taget timevis, for pludselig er mørket ved at falde på, og disciplene åndelige som de begynder at tænke på aftensmad. De har nok også været ved at være lidt trætte af alle de mennesker, der trænger sig på, så de siger diplomatisk til Jesus: Du må hellere sende dem bort ellers er det synd for dem! Og så opstår der et typisk Guds rige øjeblik. Jesus siger til dem: I kan give dem noget at spise!
Disciplene kigger på, hvad de har af mad og kommer frem til, at fem brød og to små fisk næppe kan brødføde omkring 10.000 mennesker. Det kan ikke engang klare aftensmaden til dem selv. Disciplene siger: Vi har ikke nok!, og Jesus siger: I har det, I skal bruge!, og det er typisk for den måde, Guds rige fungerer på. Når vi ser på det, vi har, så synes vi altid, vi har for lidt. Men Jesus ser en anden virkelighed, han ser den overflod, der er i Guds rige. Så han velsigner maden og så begynder de at dele den ud, og bare lige for at understrege Jesus pointe, så er der 12 kurve med mad tilbage, da de er færdige med at dele mad ud til hele folkemængden. Guds riges økonomi Jeg ved ikke, hvad du tænker om denne historie, men jeg har hørt historier om, hvordan Gud har multipliceret mad også i vores tid. Jeg mener, det er en kirke i England, der havde en varmestue, hvor de inviterede mennesker fra gaden til at komme og få mad, som gang på gang har oplevet, at de har haft for lidt mad, men når de er begyndt at dele det ud til folk, så har der alligevel været nok til alle. Jeg tror, at vi nogle gange læser i Bibelen og tænker: det var vildt dengang med Jesus, men vi overvejer slet ikke, at det skulle være muligt at leve på en måde, hvor vi oplever de samme ting i dag. Men det er muligt at leve et liv, hvor vi ser Guds rige i aktion overalt omkring os. Et liv hvor vi dagligt oplever at se mennesker blive helbredt, sat fri fra ondskab og tage imod Jesus som frelser. Jeg har været med til at bede for 2 mennesker, som blev helbredt her bare den sidste uge. Jennie. Jeg indrømmer, at det ikke sker hver uge, men det er nok primært, fordi jeg ikke beder for nok folk. Det var Jay Pathak, der sagde på Summit i 2015: I har alt, hvad I skal bruge for at forandre jeres by! Vores svar som mennesker er ofte: Vi har ikke nok, men Jesus siger ligesom han gjorde til disciplene: I kan give de 10.000 mennesker det, de har brug for! I har alt, hvad I behøver! I har Guds rige! Vi får det ved at give det Det er der specielt ved Guds riges økonomi er, at vi har altid nok, hvis vi deler ud af det. Men hvis vi holder det for os selv, så kan vi godt have en oplevelse af at have for lidt. I kapitlet før det stykke, vi læste, introducerer Jesus det her princip for disciplene: Mattæus 13,12 De, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, så de har overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det hele. Det kan lyde mærkeligt, og i første omgang lidt omvendt af, hvad vi ellers læser i Bibelen. Men det Jesus mener er, at hvis du ikke gør brug af det, hvis du ikke giver det videre, så risikerer du at miste selv den smule du har. Men dem der deler det ud, de oplever at det vokser. Guds rige vokser ganske enkelt, når vi giver væk af det. Jo mere vi giver, desto mere vokser det.
Hvad du beholder er det, du har. Hvad du giver er det, der multiplicerer. Alt for ofte, så opgiver vi at dele ud af Guds rige, fordi vi siger, Jeg har ikke noget at give!, men Gud siger, Du har alt, hvad du har brug for, når du har mig!. Andre gange så prøver vi måske at bede for en som er syg, og når de så ikke bliver helbredt, så giver vi op. Historie: Bøn for syge på Alpha. Virkede først i tredje forsøg. Heidi Baker der fik ord til at bede for de blinde. De første 100 blinde blev ikke helbredt. Guds rige er ikke en automat. Så mange gange kan vi føle os til grin og latterliggjort. Men hvis vi vil se Guds rige vokse, så må vi tro på det Guds, har givet os. Vi må være trofaste, selvom vi nogle gange ikke ser resultater, og mest alt må vi være modige! Vælg Guds rige frem for din stolthed Så hvis du længes efter at se mere af Guds rige i dit liv, i din familie, i din by, så må begynde at dele ud af det, for det er sådan, det begynder at vokse. Først i det små men så lige pludselig større og større. Det hænder at jeg beder for random mennesker, jeg møder på gaden i fx Odense. Historie om kvinde i misbrug ved busstoppestedet + ældre dame ved Vineyards kontor. Fælles for de oplevelser er, at når jeg møder dem, så tænker jeg: åh nej!. Når jeg hører den her stemme i hovedet: Jeg har ikke tid! Jeg gider virkelig ikke bede for hende der Så ved jeg efterhånden, at det er Helligånden, der taler. Så derfor gør jeg det bare. Jeg tror fuldt og fast på, at vi både personligt og som kirke ikke oplever nok nederlag og afvisning. For hvis vi oplevede mere af det, så ville vi med sikkerhed også opleve mere af Guds rige i vores liv. Og jeg har for 4 år siden, da vi plantede besluttet, at når jeg skal vælge mellem min stolthed og at se Guds rige vokse, så vil jeg altid prøve at vælge Guds rige. En anden grund til, at mange af os synes det er meget udfordrende, er vi måske aldrig rigtig har set nogen blive helbredt, eller i hvert fald ikke, når vi selv har bedt for dem! Og her har jeg rigtig meget erfaring at dele ud af. Jeg kan nemlig fortælle, at jeg har bedt for hundredevis af mennesker, som IKKE er blevet helbredt, så jeg ved præcis, hvad jeg taler om. Og her vil jeg gerne dele den store hemmelig, hvis du gerne vil opleve at se flere helbredelser: Jo flere du beder for, desto flere vil blive helbredt! Det er virkelig rigtigt, når folk kom til John Wimber og beklagede sig over, at folk ikke blev helbredt: Kom tilbage når du har bedt for 1000 mennesker, så snakker vi om det John Wimber For Guds rige vokser, når vi deler ud af det. Jo mere, vi giver. Jo mere, vil vi opleve det. Hvis du nu tænker: Jeg tror bare ikke, at der er nogen, der bliver helbredt, når jeg beder for dem Det kan godt være, at du ikke har fået verdens største gave til helbredelse, det har jeg heller ikke.
Hvis du ikke har helbredelsens gave, så prøv lydighedens gave. Alan Scott Nogle gange, så skal vi bare gøre det ting, som Jesus kalder os til og lægge vores stolthed til side. Guds rige tilhører dem, der tør tage en risiko Hvis vi virkelig vil se Guds rige vokse i vores egne liv og her i København, så er det ikke nok at bede for hinanden her om søndagen. Så er vi nødt til at gøre det at dele ud af Guds rige til en integreret del af vores livsstil. Det kræver, at vi er modige, at vi tør blive til grin, at vi tør lægge vores stolthed ned for Gud. Faith is spelled R.I.S.K. John Wimber En af de største risici i vores kultur er at risikere andre menneskers hån. At være til grin, kikset. Vi møder alle sammen mange mennesker hver eneste dag, som er syge, deprimerede, i nød, kede af det, som længes efter mening med livet og som ikke kender den kærlighed, som kommer fra Jesus. Men de skal få lov at opleve Guds rige, så kræver det, at vi inviterer dem ind i det. Det kræver, at vi tør fortælle om Jesus, at vi tør spørge: Må jeg bede for dig?, at vi tør dele de ord og tanker, som Helligånden giver os til dem. På mange måder, så tilhører Guds rige dem, der tør tage en chance, dem der ikke er bange for at se dumme ud, dem der opgiver deres stolthed. Det handler ikke om at være modig, for så kunne jeg ikke være med. Det handler om at være lydig, når jeg hører den lille stemme i hovedet: Åh nej! Jeg gider ikke! Guds kærlighedssprog er lydighed sagde Mike Pilavachi i lørdags på Summit. Den afstand på en halv meter, der er hen til det menneske kan nogle gange være den længste afstand. Og det er den afstand, vi skal turde gå henover med Guds rige og dele det ud til alle, vi overhovedet kan. Hvad vil det tage for os? Hvis du længes efter at se Guds rige i dit eget liv, hvis du længes efter, at Gud skal sige Start og begynde at lade sit riges velsignelser fylde mere i dit liv. Så find et menneske, som har det rigtig svært og giv Guds rige videre til dem. Vi må længes efter at se Guds rige vokse, vi må tro på, at han kan bruge netop mig, og vi må have modet til at give det til mennesker, på trods af vores frygt. På den måde, kan vi få lov at leve det eventyrlige liv, som Jesus har til os. Se hans rige i mit eget liv.