Lov om social service 108, længerevarende botilbud



Relaterede dokumenter
I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Lov om Social Service 85

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Kvalitetsstandard for aflastning

Information om afløsning i eget hjem

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Botilbud 107 og

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Praktisk hjælp til indkøb

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

KVALITETSSTANDARD FOR DAGCENTER

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne

Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.

inkontinens servicedeklaration

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Rådgivning. Formål. Målgruppe. Tilbuddet omfatter ikke Borgere med et aktivt massivt stof- eller hashmisbrug. Tilbuddets omfang

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Tjørneparken ApS Blindestræde Holbæk Att.: Grete Mikkelsen og Margit Beuchert. Afgørelse om re-godkendelse af Tjørneparken ApS

Visitation til hjemmehjælp

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Kvalitetsstandard for genoptræning 2015

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Plejeboliger. Allerød Kommune

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Indsatskatalog, bostøtte

Kvalitetsstandard for fleksjob

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Overgangen til voksen

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kløverengen Kløverengen Vallensbæk Att.: Anette Harbers Van Bijlevelt Rix Helle Pernille Madsen

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ældre- og plejeboliger i Hjørring kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Indhold. 1. Rammer. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Lov om social service 107

Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114

Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

midlertidigt døgnophold servicedeklaration

Genoptræning og vedligeholdende træning

KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206

Visitation og levering. Kvalitetsstandard 2015

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ kr PL

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Genoptræning og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Aktivitets- og samværstilbud

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Genoptræning og vedligeholdende træning

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Støtte til bil. Ansøgning om støtte til køb af bil samt særlig indretning

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

GLOSTRUP KOMMUNE. Tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83

Transkript:

Lov om social service 108, længerevarende botilbud Serviceloven 108: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Formålet med ydelsen: Formålet med støtte efter servicelovens 108 er at opretholde borgerens livskvalitet gennem kontakt, tilbud om samvær, omsorg og pleje. De længerevarende botilbud skal sikre, at der ydes en helhedsorienteret indsats afpasset den enkeltes særlige behov, og at dennes sociale og personlige funktion vedligeholdes, eller om muligt forbedres. Visitationskriterier: Næstved Kommune tilbyder (jf. servicelovens 108) ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Som udgangspunkt skal alle andre mindre indgribende foranstaltninger være afprøvet, førend der kan ske bevilling til støtte efter servicelovens 108.

I Næstved Kommune kan borgere, der er omfattet af målgruppen til støtte efter servicelovens 108, både tilbydes ophold i botilbud etableret efter servicelovens 108 og i botilbud etableret efter Lov om Almene Boliger 105, jf. 54. Såfremt det konkrete botilbud er etableret i boliger efter Almenboliglovens bestemmelser, så vil der blive ydet støtte efter servicelovens 85. De to forskellige lovgrundlag for længerevarende botilbud betyder, at rammen for botilbuddene er forskellig. Indholdet i tilbuddene ses imidlertid som ens, hvorfor begge er dækket af denne servicedeklaration. Lovgrundlag Lov nr. 573 af 1. januar 2007 Lov om social service. Lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014 med gældende ændringer. Målgruppe Målgruppen til længerevarende botilbud efter servicelovens 108 omfatter borgere fra både handicap- og psykiatriområdet. Målgruppen er borgere med en betydelig og varig nedsættelse i den fysiske og/eller psykiske funktionsevne, der som følge heraf har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, for pleje og omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte. Der kan være tale om svære og varige fysiske funktionsnedsættelser i form af lammelser, hjerneskader m.v., og der kan være tale om betydelige og varige mentale funktionsnedsættelser f.eks. i form af udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. Sindslidende og psykisk syge misbrugere (dobbeltdiagnoser) med betydelig og varig nedsat funktionsevne er også omfattet af målgruppen. Afgørende for målgruppevurderingen er: - om funktionsnedsættelsen vurderes at være betydelig og varig. - borgens behov, der skal være defineret som omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, som pleje og omsorg, eller som særlig behandlingsmæssig støtte. Et visitationskrav i denne forbindelse er, at støtten ikke kan blive dækket på anden vis. Derudover kan målgruppen omfatte borgere, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse samt borgere, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller som skal undergives tilsyn; herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Endelig kan målgruppen omfatte borgere, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller som skal undergives tilsyn; herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Hvornår finder servicelovens 108 ikke anvendelse? Borgere der udelukkende har aldersbetingede lidelser og/eller almene svækkelser er ikke berettiget til støtte efter servicelovens 108. Ved akut opstået behov i forbindelse med fysisk eller psykisk sygdom, skal det sikres, at der ligger en lægefaglig vurdering, som udelukker, at det ikke er en hospitalsindlæggelse borgeren har brug for. Hvad indgår i støtte efter servicelovens 108? Borgere omfattet af målgruppen til støtte efter servicelovens 108 skal tilbydes et bomiljø, der tilgodeser den enkeltes individuelle behov for personlig og praktisk hjælp og pleje samt vejledning, rådgivning og træning i daglige færdigheder. Næstved Kommune leverer ydelser fra servicelovens 83, 85 og 87 til borgere omfattet af målgruppen til støtte efter servicelovens 108. Det vil sige, at botilbuddet kan tilbyde alt fra overtagende personlig og praktisk hjælp til socialpædagogisk støtte. Det konkrete omfang af den hjælp, en borger tilbydes, vil altid bero på en individuel og konkret vurdering af borgerens funktionsniveau og borgerens behov for hjælp på et givent område. En borger vil derfor godt kunne opleve at modtage let støtte til én ydelse og moderat, omfattende eller massiv støtte til en anden ydelse. Borgere i samme botilbud kan således have divergerende behov og forskelligt forandringspotentiale, men hjælp og støtte tilrettes løbende og individuelt efter borgerens behov. Ydelser, der indgår i støtte efter servicelovens 108? I forbindelse med ophold i et længerevarende botilbud i Næstved Kommune, leveres altid ydelser som: - kontakt og samvær - gruppeaktiviteter/fællesaktiviteter - dokumentationsarbejde Dertil kommer ydelser som personlig pleje og omsorg, hvis formål er at medvirke til, at borgeren tager vare på sig selv og opretholder en god hygiejnisk standard med udgangspunkt i egne normer og behov. Ydelsen har derudover til formål at sikre, at eventuel medicinindtagelse sker i overensstemmelse med lægens anvisninger. Ydelsen kan blandt andet bestå af hjælp til: - at bade og vaske sig - at klæde sig af og på - at gå på toilettet - at pleje kroppen - at tage vare på sig selv psykisk og fysisk - at forebygge forværring af sygdom - at dosere og indtage egen medicin - at kommunikere verbalt og nonverbalt - at omgås samboende og andre - at kunne forstå andres reaktioner og følelser - at drage omsorg for andre

- at udtrykke ønsker - at beskæftige sig selv - kontakt til offentlige instanser, sundhedsvæsen og andre samarbejdspartnere De praktiske gøremål i tilbuddet har til formål at sikre, at borgeren får en ernæringsrigtig kost, og at de praktiske gøremål såsom indkøb, madlavning og rengøring varetages. Ydelsen indeholder fællesaktiviteter i form af fælles måltider samt hjælp til administration af økonomi. Ydelsen tager udgangspunkt i borgerens egne normer og behov og kan blandt andet bestå af hjælp til: - at spise og drikke - at sikre indkøb af hverdagens varer - at lave mad - at gøre rent - at vaske tøj - at flytte sig - at færdes i egen bolig - at færdes udendørs - at færdes i trafikken - at anvende kollektive transportmidler - at administrere egen økonomi I forbindelse med visitation foretages en individuel konkret vurdering af, om borgeren har potentiale for udvikling ift. dennes fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelse. Formålet med udviklingen er at forbedre borgerens funktionsniveau. Ydelsen udgør en pædagogisk, sundhedsmæssig og træningsmæssig indsats, der på baggrund af borgerens forandringspotentiale skal hjælpe denne til at udvikle sin funktionsevne på et givent område. Dette gælder både, hvad angår små og større udviklingstrin. Ydelsen tager udgangspunkt i borgerens egne normer og behov og kan blandt andet bestå af hjælp til: - at udvikle funktionsniveau - at tage initiativ - at sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter/strukturere egen hverdag - at kunne koncentrere sig - at kunne kontrollere impulser Principperne bag udviklingsydelsen er, at det er borgere med et vist udviklingspotentiale, der tildeles udviklingsydelsen, og at det ligeledes er de borgere, der har det største udviklingspotentiale, der tildeles den mest massive støtte til personlig udvikling. Ydelsens formål er at hjælpe borgeren til at blive mest mulig selvhjulpen ideelt set helt uafhængig af det givne botilbud. I botilbud efter servicelovens 108 indgår tilbud om støtte og ledsagelse i forbindelse med ferieture op til 7 overnatninger pr. år. Ferieturene planlægges normalt gruppevis.

Borgere i et længerevarende botilbud, der har brug for pædagogisk støtte til at kunne færdes uden for botilbuddet, vil blive ledsaget til behandlinger og undersøgelser hos tandlæge, læge, osv. Samme borgere vil derudover og efter en individuel vurdering kunne få støtte til ledsagelse til fritidsaktiviteter eller andre aktiviteter. Dette konkretiseres i 141 handleplanen. Der henvises i øvrigt til muligheden for at søge ledsagelse efter servicelovens 97. Hvad indgår ikke i støtte efter servicelovens 108? Følgende indgår ikke som en del af støtten efter servicelovens 108: - kost og husleje - diverse former for behandling; f.eks. alkohol- og misbrugsbehandling - aflastning - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU/USB) Borgere, der har ophold i et botilbud, betaler for kost og logi af deres indtægt (kontanthjælp, pension, m.v.) Visitation I Næstved Kommune er det Visitationen for Handicap og Psykiatri, der træffer afgørelse efter servicelovens 108. Dette sker på baggrund af udredning foretaget efter VoksenUdredningsMetoden (VUM) samt en handleplan efter servicelovens 141; begge dele udarbejdes i samarbejde med borgeren. Ovennævnte danner grundlag for en samlet faglig vurdering af den enkelte borgers funktionsniveau ud fra følgende fem kategorier: - 0 Udføres selvstændigt af borgeren med tilbuddets opmærksomhed på vedligeholdelse af færdigheder/funktioner. 0% - 1 Udføres af borgeren som aktiv part med let støtte fra medarbejderen. 1-25% - 2 Udføres i fællesskab mellem borger og medarbejder med moderat støtte fra medarbejderen. 26-50% - 3 Udføres med omfattende støtte af medarbejderen med mindre aktiv deltagelse af borgeren. 51-75% - 4 Udføres med fuld overtagende støtte af medarbejderen. Borgeren er ude af stand til at medvirke. 76-100% 0 1 2 3 4 Udføres selvstændigt Let støtte Moderat støtte Omfattende støtte Overtagende støtte 0% 1-25% 26-50% 51-75% 76-100% Det er den samlede funktionsevnevurdering, der er afgørende for, om en borger kan indstilles til et botilbud. I Næstved Kommune vil borgere, der visiteres til et længerevarende

botilbud alle være med funktionsniveau 4. Omfang af støtte efter servicelovens 108? Omfanget af personaleressourcer, der er til rådighed for den enkelte borger, varierer fra botilbud til botilbud. Ligeledes er graden af dækning i døgnets timer tilpasset målgruppen i det konkrete botilbud. Generelt gælder det, at støtten ydes ud fra princippet kompensation ikke overkompensation med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og med respekt for den enkeltes formåen. Varighed Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for et længerevarende botilbud efter servicelovens 108, idet tilbuddet i udgangspunktet er varigt. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet vurderes at være opfyldt i tilstrækkelig grad. Det er borgerens konkrete funktionsniveau, der udløser den hjælp, borgeren skal tilbydes. Ændres borgerens behov vil løbende opfølgning sikre, at hjælpen tilpasses dennes nye behov. Frit valg Den 1. juli 2002 blev der indført frit valg for borgere, der bor i eller er godkendt til at bo i et længerevarende botilbud; det vil sige en bolig anvist efter servicelovens 108. Det frie valg gælder på tværs af kommunegrænser. For at kunne flytte til et længerevarende botilbud i en anden kommune skal både borgerens aktuelle kommune og tilflytningskommunen vurdere, at borgeren har behov for en bolig anvist efter servicelovens 108. En forudsætning for at udnytte det frie valg er, at borgeren er omfattet af målgruppen for det pågældende botilbud, som borgeren ønsker at flytte til (dvs. at botilbuddet skønnes egnet til borgeren). Der lægges vægt på, at borgeren i det alternative tilbud kan modtage service svarende til Næstved Kommunes serviceniveau, og at der i tilbuddet ikke overkompenseres. Flytning til et andet botilbud forudsætter også, at botilbuddet ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som Næstved Kommune er kommet med. Venteliste Rettigheder for ægtefælle, samlever eller registreret partner Hvis en borgers ansøgning om at flytte i et længerevarende botilbud godkendes af Visitationen for Handicap og Psykiatri, men denne ikke kan tilbydes en bolig med det samme, bliver borgeren optaget på en venteliste. Ventetiden regnes fra det tidspunkt, hvor borgerens ansøgning godkendes. Borgerens visitator vil sørge for, at borgerens behov for hjælp varetages på anden måde, indtil denne kan få tilbudt den anviste plads. En borgers ægtefælle, samlever eller registreret partner har ret til at indgå i husstanden, og hvor dette ønske er aktuelt skal botilbuddet være egnet til 2 personer.

Vilkår En borger, der er bevilget længerevarende botilbud efter servicelovens 108, kan som udgangspunkt kun beholde dette, såfremt han/hun: - Fortsat vurderes at være i målgruppen - Profiterer af opholdet - Konstruktivt samarbejder i forhold til den opstillede handleplan - Ikke bevidst modarbejder personalets pædagogiske indsats - Efterlever husreglerne og retningslinjerne for det pågældende botilbud I forbindelse med den løbende opfølgning vil ovennævnte punkter indgå med betydelig vægt i forhold til en samlet vurdering af, om den enkelte borger fortsat skal tilbydes længerevarende botilbud, om tilbuddet skal justeres eller om der skal tages skridt i forhold til at bringe bevilling til ophør. Hvem leverer støtten? Følgende af Næstved Kommunes egne virksomheder tilbyder længerevarende botilbud til borgere, der er omfattet af målgruppen til støtte efter servicelovens 108: - Socialpædagogisk Center - Center for socialpsykiatri og neuropædagogik - Center for socialt udsatte Næstved Kommune kan desuden benytte sig af private botilbud og kommunale botilbud i andre kommuner. Som udgangspunkt vil borgere blive vurderet i forhold til Næstved Kommunes egne botilbud førend andre tilbud ansøges. Der er ikke frit valg af leverandør til levering af støtten i selve botilbuddet, og der kan ikke stilles krav om, at det er personale fra andre botilbud, der skal levere støtten. Ansvarsfordeling Visitator foretager løbende opfølgning på formål, indhold og udviklingsmål. Som udgangspunkt foretager visitator den første opfølgning efter 6 måneder, og derefter holdes der statusmøde med borger og botilbud en gang om året. Pr. definition er længerevarende botilbud som regel varige, men en indsats kan blive afsluttet, hvis det viser sig, at borgerens behov ændrer sig. Udarbejdelse af pædagogiske handleplaner sker i samarbejde mellem borger og driften. Disse skal udarbejdes indenfor de første måneder af borgerens ophold i botilbuddet. De pædagogiske handleplaner skal være i overensstemmelse med og afledt af den sociale handleplan efter servicelovens 141, som udarbejdes i samarbejde mellem Myndighed og borger. Botilbuddet er forpligtet til at overholde notatpligten ved at føre journal i forhold til borgerens daglige liv og udvikling. Botilbuddet skal hvert år og senest 1 måned inden udløb af

gældende 141 handleplan fremsende en opdateret pædagogisk handleplan til Myndighed; dette i forbindelse med handleplansmøde/det personrettede tilsyn. Pårørendesamarbejde Næstved Kommune støtter op om pårørendesamarbejde ud fra ønsket om at skabe større kvalitet i den indsats, vi kan tilbyde vore borgere. Vores tilgang til samarbejdet bygger på principper om, at en borgers pårørende skal informeres og når det er relevant inddrages i forbindelse med dennes sagsbehandling og sociale indsats. En borgers pårørende kan eksempelvis være ægtefælle, samlever, forælder, bedsteforælder, børn, børnebørn, søskende eller andre personer, som borgeren selv ønsker skal være særligt godt informeret og inddraget i hans/hendes situation. Informationen til og inddragelsen af pårørende vil altid ske under hensyntagen til borgerens ret til selvbestemmelse, og borgeren skal give samtykke til, at botilbuddet videregiver oplysninger om denne. Husregler Når en borger tilbydes længerevarende botilbud orienteres denne samtidig om de gældende husregler på det konkrete bosted. Husregler kan eksempelvis omhandle retningslinjer for: - Adfærd i fællesarealer - Rygepolitik - Husdyr - Misbrug - Besøgsaftaler - Osv. Husreglerne er bl.a. udarbejdet for at tage vare på den enkelte borger og for at tage hensyn til, at der i et botilbud bor mange under samme tag, der alle har forskellige udfordringer i forhold til mestring af dagligdagen. Klageadgang En borger kan klage over en afgørelse truffet af Næstved Kommune indenfor 4 uger fra modtagelse af denne. Klagen skal rettes til Visitationen for Handicap og Psykiatri. På baggrund af klagen vil Visitationen genvurdere sagen, og såfremt borgeren ikke får medhold i denne, sendes sagen til Ankestyrelsen.