Notat Bilag 2 Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2 COWI s vurdering af ture til og fra dagligvarebutikken er baseret på erfaringstal fra etablering af lignende dagligvarebutikker og er CO- WI s egne tal. COWI regner med 85 ture pr. 100 m² i døgnet, hvilket svarer til 944 kunder om dagen. Spidstimen på dagen sættes ligeledes efter erfaringer med lignende butikker med 17 % af døgntrafikken, hvilket giver 160 ture i spidstimen - d.v.s. 80 biler til butikken og 80 fra butikken. Carl Bro hævder, at der er fejl i ovenstående beregninger. Derudover er ankepunkterne: divergens i trafiktællinger, manglende kendskab til stedlige forhold og manglende indregning af dynamisk effekt. Fejl i turtal og beregninger Vej og Trafik vurderer, at COWI s erfaringstal må være mindst ligeså gode, som de tal Carl Bro har fra Miljøministeriet, som er 15 til 20 år gamle. COWI har igangsat forarbejde til nye turtal til og fra dagligvarebutikker, og i det indledende arbejde sat spørgsmål ved de gamle tal. (se bilag 1) Hertil vil Vej og Trafik bemærke, at turraten i Miljøstyrelsens rapport svinger fra supermarked med 71,3 ture pr. 100m² til discountbutik på 274,8 ture pr. 100m². Rema 1000 er en delvis discountbutik, og turraten må således ligge et sted imellem disse tal og er således væsentligt højere end hvad COWI har angivet i deres rapport. Med hensyn til spidstimen benytter andre rådgivere 20 %, hvor COWI har benyttet deres egen erfaringstal på 17 %. (se bilag 2) Hvis der benyttes en for lille spidstimebelastning til et projekt, kan det have store konsekvenser for trafikken. Derfor bør en vurdering af spidstimen være indenfor usikkerheden, således at man ikke bliver negativt overrasket.
Divergens i trafiktællinger Vej og Trafik vurderer ligeledes, at divergensen i trafiktallene ligger indenfor den usikkerhed, som er på den type tællinger og som er beskrevet nedenfor. ÅDT gl. rapport i ÅDT ny rapport i 2015 2015 Algade øst 6900 6600 Algade vest 7900 7000 Linien 3200 3000 Trafiktællingerne i COWI's rapport fra januar 2011 er baseret på de forhenværende trafiktal, dvs. at der ikke var nogen nye tællinger. COWI's vurdering har således været baseret på årsdøgnstrafik på strækninger op til krydset. Trafiktallet på Algade vest har haft den største usikkerhed, og det skyldes, at der i en længere periode ikke har været talt trafik på strækningen. Trafiktallet er i stedet blevet opregnet, og den metode vil give større usikkerhed. Det ses også af ovenstående trafiktal, hvor usikkerheden bør være indenfor ca. +/-10 % ifølge Vejdirektoratet, hvor den ligger på ca. 13 % i forhold til den nye tælling. De nye tællinger bekræfter, at der er perioder, hvor krydset belastes lige så meget eller mere end hvad COWI's rapport fra januar kom frem til. De nye tællinger viser, som det ses ovenfor, at ÅDT ligger lidt lavere i den nye tælling, men indenfor den usikkerhed, der er på den type tællinger. De nye tal, der foreligger for krydset, ligger indenfor usikkerheden, på niveau med rapporten fra januar, som det kan ses af ovenstående tabel. Manglende kendskab til stedlige forhold og dynamisk effekt Under afsnit 4 i indsigelsen står: Det bemærkes hertil, at Super Brugsen i Haarby også har udkørsel til Algade tæt på lyskrydset Algade-Linien - helt præcist 30 p- pladser med udkørsel 30 meter fra krydset, hvorfor der kan tænkes en reduktion heri. Den nævnte p-plads er anlagt på kommunalt areal ca. 25 pladser og privat areal 4 pladser og en indkørsel (Algade 35). P-pladsen bruges ikke af Super Brugsens kunder da indgangen til Brugsen ligger på Side 2 af 5
modsatte side af bygningen. P-pladsen anvendes hovedsageligt af kunder til vin- og tobaksbutikken, apoteket og Haarby Kro. Vej og Trafik vurderer, at der ikke vil være nogen betydende dynamisk effekt, som vil kunne aflaste krydset tværtimod. Bilister, som ikke er stedkendte i Haarby vil lettere kunne få øje på parkering på Linien 2 end andre p-pladser, som er placeret ud til Algade. Bilister som er stedkendte vil sandsynligvis køre mellem de enkelte p- pladser i Haarby for at handle. Derfor vil bilister sandsynligvis køre mere igennem krydset Algade/Linien, for at parkere på Linien 2. Side 3 af 5
Kommentarer fra Fyns Politi, Trafiksektionen vedrørende indsigelsens punkt 2. Fra: JPI002@politi.dk [mailto:jpi002@politi.dk] Sendt: 16. juni 2011 12:38 Til: Jimmy Rahbæk Christensen Emne: Vedr. trafiktal ved Linien 2, i Haarby Undertegnede har d.d. fået forelagt spørgsmål vedr. den endelige udtalelse af 30. Maj 2011. Af afsnit 2 fremgår det, at der skal tillægges de nye trafiktal fra maj 2011 døgntrafik/spidsbelastning på 190 ture fra den ønskede ind/udkørsel til Linien 2. Dette tal omhandler belastning HVIS der oprettes en tankstation. Hvis der ikke oprettes en tankstation er døgntrafik/spidsbelastning 160 ture, som skal medregnes i de nye trafiktal i stedet. Forskellen på 30 ture i de 2 tal har ingen betydning for Politiets indstilling vedr. de krav som stilles til udbygning af krydset, for at et samtykke kan opnås. P.p.v. Jan Pieler Vicepolitikommissær Side 4 af 5
Kommentarer fra COWI vedrørende indsigelsens punkt 2. Angående de fremsendte kommentarer til COWIs miljørapport af 27. januar 2011, har vi følgende bemærkninger: Turrater: COWI har anvendt en turrate på 85 ture pr. 100 m2. Dette er tal, som stammer fra en intern undersøgelse af 10 supermarkeder uden for Storkøbenhavn fra 2003, hvorimod Miljøstyrelsens turrate på 66-75 ture pr. 100 m2 er baseret på undersøgelser fra starten af 90 erne. Vi mener derfor, at den anvendte rate på 85 ture pr. 100 m2 er mere korrekt at anvende. Hvis der er tale om en discountbutik, opererer Miljøstyrelsen med en turrate på 250-280 pr. 100 m2. Butiksareal: Miljøstyrelsen angiver at: En turrate er et udtryk for den samlede hverdagsdøgntrafik til og fra en virksomhed sat i forhold til enten antal ansatte eller til etageareal. Etageareal er et veldefineret udtryk, og inkluderer blandt andet lagerrum, hvorfor turraten skal anvendes på samtlige 1030 m2. Pct. i spidsbelastning: COWI har anvendt en spidstimebelastning for den trafik, der attraheres til butikken på 17 %, der stammer fra Turrateprojektet (hovedrapport udkast april 1993). For den øvrige trafik i området er der anvendt en spidstimebelastning på 12 %, da trafikken her betragtes som værende bolig-arbejdsstedstrafik. I øvrigt vil vi gerne nævne vores seneste notat af 22. februar 2011 'Trafikvurdering af kryds Algade - Linien i Haarby', der som bekendt var baseret på nyere tællinger end vurderingerne i miljønotatet fra 27. januar 2011. Side 5 af 5