En tur på Thyborøn Havn På de næste tre sider fi nder du forskellige små opgaver, som du skal løse, når dig og din klasse går rundt på Thyborøn Havn. Når I går gang med en opgave, så læs først alle spørgsmålene igennem ellers kan I risikere at skulle gå to (eller fl ere) gange... I får udleveret et kort over havnen og en beskrivelse af, hvordan man kan genkende forskellige fi skefartøjer. ADVARSEL! Thyborøn Havn er en ARBEJDSPLADS! Vær derfor meget forsigtige, når i færdes på havnen og kig jer godt for, når i krydser en vej. Regn ikke med at bilisterne gør det...
En havn i forandring? En havn er ikke kun en arbejdsplads for de skibe der ligger til. Man siger, at der for hver fi sker er 5 mand, der er beskæftiget med fi skeriet inde i land. Når i går rundt på havnen vil i opdage, at der ligger masser af forskellige virksomheder i nærheden af havnebassinerne. Prøv at skriv nogle af de virksomheder op, der er i nærheden af de forskellige havnebassiner på listen herunder (brug kortet til at fi nde rundt på havnen...) Havnebassin Virksomheder Nordre Inderhavn og Bådehavnen Søndre Inderhavn Vestre Inderhavn Industrifi skerihavnen Spørgsmål De inderste havnebassiner, Nordre Inderhavn og Bådehavnen, er den ældste del af Thyborøn Havn. Hvor mange af de virksomheder der ligger her, har noget med fi skeri at gøre i dag? Er der nogen virksomheder ved de andre havnebassiner, der ikke har noget med fi skeri at gøre? Kom med 1-3 eksempler på, hvorfor du tror at en virksomhed ligger hvor den ligger (f.eks. Skibsmedien)
En fiskekutter er en fiskekutter... eller er den? Der fi ndes forskellige måder man kan fange fi sk på, og det stiller naturligvis krav til kutterens fangstudstyr, se det udleverede ark Net, Trawl, Not eller Vod?. Når I går nede på havnen, så prøv at kigge godt på skibene og se om I kan fi nde ud af hvilke fi skekuttere der ligger i Thyborøn Havn. Brug nedenstående skema til at tælle sammen med. Fartøjstype Nordre Inderhavn Bådehavn Søndre Inderhavn Forhavn Vestre Inderhavn Industri fiskerihavn Net Trawl Not Snurrevod Fiskekutter, men ved ikke hvilken... Ikke fi skefartøj Spørgsmål Hvilken fartøjstype er der fl est af? Hvilken fartøjstype er der færrest af? Hvilke fartøjstyper, af dem i har set, er størst? Hvilke fartøjstyper, af dem i har set, er mindst? Er der forskel på, i hvilken del af havnen de forskellige fartøjer ligger? Hvorfor? (Tip: sammenlign med hvad forskellige fartøjer fanger, og hvilken industri der er i nærheden, men kig også på oversigtskortet over Thyborøn Havn)
En lokal, regional eller international havn? Alle skibe har et navn, men fi skefartøjer har også, ligesom biler, en nummerplade. Denne nummerplade fortæller om, hvilken havn skibet hører hjemme i. F.eks. starter alle skibe der hører hjemme i Lemvig Politikreds med L, mens skibe fra Skagen starter med S. Da Thyborøn hører ind under Lemvig Politikreds, starter alle skibe der hører til i Thyborøn, med et L. Herunder er en liste, med nogle af de danske kendingsbogstaver, man kan være heldig at se i Thyborøn Havn. Kendingsbogstav Nord- og Vestjylland Fyn Øerne Sjælland Politikreds E Esjerg Esbjerg Vigtige havne RI Ringkøbing Hvide Sande L Lemvig Thyborøn, Thorsminde T Thisted HM Hanstholm Hanstholm LN Løkken HG Hjørring Hirtshals S Skagen Skagen FN A MI O NY M RU N NF K H Frederikshavn Aalborg Middelfart Odense Nyborg Marstal Rudkøbing Nakskov Nykøbing Falster København Helsingør Bornholm R Rønne Spørgsmål Prøv at fi nde så mange forskellige kendingsbogstaver som muligt, og skriv resultaterne herunder. Er der nogle af kendingsbogstaverne I har set, der ikke står på listen? Hvilke? Ligger der fi skefartøjer i havnen der ikke er danske? Hvis ja, hvilke lande stammer de så fra? Hvorfra stammer det skib, der er længst væk hjemmefra? Har de danske skibes navne noget til fælles? Hvis ja, hvad?
En tur på Thyborøn Havn Lærervejledning
Dette lille opgavesæt er ment som et supplement til et besøg på Thyborøn Havn. Opgaverne er lavet til elever i udskolingen, der arbejder med fi skeri i skolefagene geografi, biologi og/eller samfundsfag Thyborøn Havn er spredt over et stort geografi sk område, og det kan være svært at nå hele havnen rundt. Har man kun begrænset tid foreslår jeg, at man bruger kræfterne omkring inderhavnene og springer Industrifi skehavnen over. Opgavesættets indhold Sættet består af tre hovedopgaver med en række delspørgsmål til. Der hører to hjælpemidler med til opgavesættet som udleveres til eleverne, nemlig arket Net, Trawl, Not eller Vod? der bruges til at bestemme de forskellige fi skefartøjer i havnen, samt et kort over Thyborøn Havn. Hjælpemidlerne kan udleveres hos Kystcentret Thyborøn. Tanken bag opgavesættet Første opgave En havn i forandring er en klassisk kulturgeografi sk undersøgelse. Opgaven kan give anledning til en introduktion af begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, da de havnen ligger tæt op af hinanden. Eleverne bør komme til en erkendelse af, at virksomhedernes funktion hænger tæt sammen med deres geografi ske placering. Anden opgave En fi skekutter er en fi skekutter, eller er den? giver et indblik i, at moderne dansk fi skeri ikke kun, har noget med små blå kuttere at gøre længere. Eleverne skal identifi cere og tælle de forskellige fi skefartøjer, og tage stilling til deres størrelse og placering i forhold til havnens geografi. Tredje opgave En lokal, regional eller international havn? gør eleverne opmærksomme på, at moderne fi skeri ikke kun er et lokalt foretagende, men at Thyborøn Havn får besøg af fi skefartøjer fra hele Nordeuropa. Opgavesættet i Praksis Opgavesættet kan bruges på fl ere måder, feks. 1. Hele klassen går rundt sammen og løser spørgsmålene i fællesskab. 2. Klassen deles op i mindre grupper, hvor hver gruppe løser én opgave. 3. Klassen deles op i mindre grupper, hvor hver gruppe løser alle opgaver inden for ét bestemt område f.eks. Nordre Inderhavn og Bådehavnen.
Hvis du vil vide mere Følgende hjemmesider kan bruges, hvis man ønsker at arbejde videre med fi skeri enten før eller efter et besøg i Thyborøn Havn De danske erhvervsfi skeres fællesportal www.fi skerforum.dk Danmarks Fiskeriundersøgelser www.dfu.min.dk Fiskeridirektoratet www.fd.dk Foreningen Levende Hav www.levendehav.dk Thyborøn Havn www.thyboronport.dk Spørgsmål eller rettelser? Opgavesættet er under løbende udvikling, og det er altid muligt at kontakte mig, både på telefon og e-mail. Med venlig hilsen og god fornøjelse Ulrik Geldermann Lützen Naturvejleder Cand. Scient. geogr. Kystcentret Kystcentervej 3 7680 Thyborøn Tlf.: 96 900 904 E-mail: ulrik@kystcentret.com
SVARARK Opgaverne er løst formuleret, men herunder følger lidt baggrundsmateriale, så du som lærer ikke føler dig sat helt til vægs. En Havn i Forandring Havnens forskellige funktioner har med tiden forandret sig, således at den inderste del af havnen i dag fremstår som et turistområde, med dertil hørende erhverv (grill, havnekiosk, osv.). De fi skeriafhængige erhverv (skibssmedien, trawlbinderier,etc.) ligger i tilknytning til de nyere havnebassiner. Ved Industrifi skehavnen dominerer fi skemelsfabrikken TripleNine (999). En fiskekutter er en fiskekutter, eller er den? I Thyborøn Havn ligger der især trawlere og garnfi skere, enkelte der fi sker med snurrevod, og sjældent, hvis nogen sinde, notfartøjer. De fartøjer der ikke lader sig bestemme, kan være bomtrawlere dem lader vi ligge i første omgang... Netfartøjerrne er typisk de mindste, mens trawlerne er de største (i Thyborøns tilfælde) Konsumfi skerne ligger i Inderhavnene i nærheden af Fiskeriauktionen og Samlecentralen. Industrifi skerne ligger i nærheden af fi skemelsfabrikken, dvs. i Industrifi skerihavnen (der af navnet...) Sammenligner man fartøjernes størrelse med havnens dybde (se oversigtskortet) ser man, at det er de store trawlere der fi sker efter industrifi sk. En lokal, regional eller international havn? Thyborøn Havn bliver ofte besøgt af fi skere fra hele Vestkysten. Kuttere fra resten landet ses også tit, f.eks. kommer der mange Bornholmere, men også skibe fra Odense og i ny og næ også en Københavner. Hollandske, Belgiske og Tyske fi skefartøjer bruger også Thyborøn Havn. Nogle tysk-indregistrerede skibe er med dansk besætning. Sidste spørgsmål er noget åbent. Traditionelt er skibe opkaldt efter kvinder (og fi skefartøjer efter fruen derhjemme), men i ligestillingens navn (?!) er nogle fartøjer i dag opkaldt efter Skipper og hans kone, f.eks. Gitte Henning og Heidi-Guido. Andre skibsnavne er sammensætninger af fl ere navne, andre er mandenavne og sidst, men ikke mindst, er der dem der er svære at forklare...