Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Relaterede dokumenter
ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. Solutions with you in mind

Kræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Diagnostik og behandling af hovedpine

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kvalme og opkastning. SIG til!

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. Solutions with you in mind

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

Patientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Til patienter indlagt med Apopleksi

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Lændesmerter - lave rygsmerter

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

ALT OM BLÆREPROBLEMER. Solutions with you in mind

NLRP12 Associeret periodisk feber

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

ALT OM SPASTICITET. Solutions with you in mind

Alt om. spasticitet. Solutions with you in mind

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Bedøvelse og operation

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

NANOS Patient Brochure Anisokori

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Kompendie til kompetencefag

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf

Tennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

Brugermanual for Reck Motomed Viva 2

Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation

En guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL

Velkommen Fokus på sanserne i psykiatrien - en aften om sanseintegration

Behandling af cancersmerter

Forstå cervikal dystoni

Til patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

Henoch-Schönlein s Purpura

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram

Information Tinnitus

Patientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Primær knæledsprotese

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Flemming Jensen. Parforhold

Har du behov for smertebehandling?

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Sådan tackler du kroniske smerter

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Information om Lyrica (pregabalin)

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

wellness SKULDER OG RYG MASSAGEBÆLTE, BRUGER MANUAL

FYS. efter operation i lænderyggen

Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften

Endometriose og mave-tarmproblemer

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Reagér altid på bivirkninger

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1

Transkript:

Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind

Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter er et almindeligt symptom hos personer, som lider af sklerosems (MS). Hyppigheden af smerter forbundet med MS (med andre ord antallet af patienter, som på et givet tidspunkt er påvirket af smerter) er cirka 86 % med varierende intensitet. Det har meget stor indvirkning på livskvalitet, og begrænser både dagligdags og arbejdsaktiviteter. Det korrelerer til alder, sygdomsvarighed, grad af invaliditet, træthed og depression. Dysæstetiske smerter: Er en af de mest almindelige smertesyndromer forbundet med MS. Det beskrives som en følelse af konstant, brændende smerte, der forekommer uden eksterne påvirkninger, som hovedsagligt påvirker benene og fødderne. Endvidere er det betegnende, at disse smerter bliver værre om natten og med fysisk aktivitet. Trigeminusneuralgi: Nervus trigeminus påvirker store områder af hovedet. Skader på nerven fra MS forårsager neuropatiske smerter, det mest almindelige syndrom forbundet med MS. Det vides at forårsage episoder med intense smerter i øjnene, kæben, panden, hovedbunden, læberne og næsen bilateralt (begge sider af ansigtet). Disse episoder kan forekomme pludseligt, ofte foranlediget af regelmæssige daglige aktiviteter, såsom at børste sine tænder. Lhermittes symptom: Er et smertefuldt symptom med stærk forbindelse til MS. Det beskrives som en kortvarigt, generende fornemmelse, der udstråler fra nakken til andre dele af kroppen efter bøjning eller udstrækning af nakken. Smerter forbundet med synsnervebetændelse: Synsnervebetændelse er en tilstand forbundet med MS, som er forårsaget af inflammation af synsnerven. Det fører til synsændringer (sløret syn, dobbeltsyn, etc). Hos nogle mennesker kan denne inflammation af synsnerven desuden forårsage skærende smerter ved bevægelse af øjnene. Nociceptive smerter: Udspringer ikke fra skade på nerverne Hvad er symptomerne?? Smerter kan klassificeres baseret på mekanismerne, der forårsager smerter. På baggrund af generelle træk kan smerter blive opdelt i to hovedtyper: neuropatiske smerter (også kaldet neurogene smerter) og nociceptive smerter. Neuropatiske eller neurogene smerter: Forårsaget af skader på eller dysfunktion af nerverne Der er forskellige slags neuropatiske smerter forbundet med MS: Det er smerter, som kommer fra stimulering af smertereceptorerne, som findes over hele hele kroppen. Sådan advares hjernen om skader på muskler, knogler og andet væv. Muskelsmerter: Personer, som påvirkes af balanceforstyrrelser, muskelstivhed, en mangel på koordination i arme og ben eller eventuelle andre ændringer, som påvirker lemmerne, kan være nødsaget til at antage akavede kropsstillinger for at kunne gå. Som resultat kan musklerne i benene eller ryggen blive overbelastede, hvilket kan føre til smerter. Sådanne smerter vil muligvis også kunne føles i nakken og armene, ligeledes et resultat af rystelser, muskelsvaghed og andre bevægelsestilstande.

Smertefulde toniske spasmer: spasmer der kommer fra spasticitet er en af de mest hyppige lidelser hos patienter med MS. Smertefulde toniske spasmer, også kaldet paroksystisk dystoni, er de kendetegnende spasmer for denne sygdom. De beskrives som ufrivillige muskelsammentrækninger, som forekommer uventet og forårsager smerter. Generelt har de tilbøjelighed til at forekomme flere gange om dagen og kan være kroniske eller kun forekomme i tilbagevendende, adskilte tidsperioder. Hovedpine: Den virkelige årsag til hovedpiner hos MS-patienter forstås ikke til fulde, selvom der er en forbindelse mellem ændringer i kredsløbene for hjernefunktion og skade forårsaget af sygdommen. Endvidere lader risikoen for at have hovedpiner til at stige hos patienter med mere skade. Hvorfor forekommer det? Neuropatiske (eller neurogene) smerter forekommer pga. fejlfunktion i overførslen af nervesignaler til og fra hjernen og rygmarven. Denne type smerter er ikke et resultat af nogen tydelig skade på kroppen, men stammer derimod fra skade på det neuronale niveau af MS og det fremskredne tab af myelin-hinden, et grundliggende sygdomstræk. Således kan virkningerne af sygdommen på nervus trigeminus, en af de vigtigste nerver i hovedet, hvis funktion det er at overføre en fornemmelse af berøring, temperatur og smerte fra ansigtet til hjernen, desuden forårsage smerter hos MS-patienter. Muskelsmerter er et resultat af knogle- og muskelændringer, inklusive stivhed og spasmer, der er forårsaget af sygdommen. Behandlinger Det er ved behandling af smerter yderst vigtigt at evaluere typen, intensiteten og årsagen til smerterne. Efter denne evaluering kan lægen vælge den type behandling, der er bedst i hvert tilfælde. Det er vigtigt at huske på, at smerter der er forårsaget af MS, kan være meget komplekse, givet de mange forskellige ændringer, sygdommen i sig selv forårsager. Det er derfor, at smerter hos mange patienter, skal behandles ved at anvende flere forskellige strategier. Medicin Medicinen, der anvendes til at behandle neuropatiske smerter, inkluderer medicin, der kan modificere neurotransmitterfunktion. F.eks. inkluderer de mest anvendte typer medicin antiepileptiske midler (carbamazepin, gabapentin og pregabalin), omend de indgives ved andre doser, antidepressiva (duloxetin og amitriptylin) og opioider (codein og morfin). Endvidere anbefales anvendelsen af antispastikum for at reducere nociceptive smerter forbundet med spasticitet og de resulterende spasmer. Noget af det medicin, der anvendes til at behandle MS, kan have bivirkninger, hvilket er grunden til, at ikke alle patienter kan følge det samme medicinske behandlingsforløb. Hver person bør modtage en personligt tilpasset behandling baseret på deres læges evaluering og deres eget sygdomsforløb. Adfærdsterapi Adfærdsterapi kan kombineres med lægemiddelbaserede terapier, og kan være velegnede til MS-patienter, som ikke reagerer passende på deres medicin, eller som gerne vil supplere deres behandling. Denne type behandling inkluderer alle de terapier, som har til formål at behandle de psykologiske aspekter af en persons sygdom. Det er almindeligt kendt, at MS ikke kun forårsager fysiske ændringer, men også følelsesmæssige ændringer. Derfor kan terapier såsom afslapning, meditation, hypnose og

støttegrupper, etc., være en yderst effektiv del af MS-behandling. Deltagelse i sociale aktiviteter og en positiv og proaktiv attitude hjælper med at formindske smerter og øge livskvaliteten for patienter med MS. Fysioterapi Der er også typer af fysisk terapi såsom fysioterapi, anvendelse af kulde eller varme, moderat motion, etc., som kan hjælpe til at forbedre muskeltilstand og reducere virkningen af fysiske ændringer forårsaget af sygdommen og derved reducere smerter Under alle omstændigheder indebærer disse teknikker visse risici, herunder f.eks. risikoen for at øge følsomheden af nerven eller midlertidige vanskeligheder ved bevægelse af ansigtsmusklerne. Af denne årsag må kirurgisk indgreb for at afhjælpe smerte kun overvejes, når alle andre behandlingsstrategier er udtømte og der ikke er andre alternativer. Kirurgi Det er vigtigt at fremhæve, at der ikke findes nogen operation, som kan hele sygdommen. Formålet med kirurgi er i stedet at give symptomlindring, hvilket i dette tilfælde, omfatter smerter. Til dette formål er der kirurgiske indgreb, der kan være nyttige til afhjælpning af nogle typer smerter. F.eks. kan patienter, der lider af trigeminusneuralgi, drage fordel af kirurgi til afhjælpning af trykket mod nerven, mindske dens følsomhed eller helt blokere nervebanen.

Solutions with you in mind www.levmedms.dk