Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Mundtlig eksamen i Geografi C

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Geografi delmål 8. kl.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec16e 0815 ge

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan. Geografi 7 d

Undervisningsbeskrivelse

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Undervisningsplan for geografi

Forslag til samlet kursusplan: Tilrettelæggelse herunder arbejdsformer. Forslag til eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for geografi i 8. Klasse /2017

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan i geografi klasse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan i geografi klasse

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

NaturBornholms skoletjeneste

GEOGRAFI. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

1. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Geografi Fælles Mål 2019

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Jordskælv, vulkanisme og tsunamier i lyset af den pladetektoniske model Vejr og klima under hastig forandring med udgangspunkt i vand og vandkredsløb Energi Bæredygtighed Side 1 af 5

Titel 1 Jordskælv, vulkanisme og tsunamier i lyset af den pladetektoniske model A.0 Indledning, A.1 Jordens tidlige udvikling, A.2 Geologisk tid, A.3 Forudsætningen for liv, A.4 Den geologiske cyklus, A.5 De geologiske byggesten, A.6 Pladetektonisk model, A.7 Vulkaner, A.8 Vulkantyper 7.0 Indledning, 7.1 Livet ved en vulkan, 7.2 Pompeji - den forsvundne by, 7.5 Dinosaurernes død, 7.6 Supervulkaner - Yellowstone 11.8 Tsunamibølger, 11.9 Tsunamien i 2004, 11.10 Danmark og tsunamier Video, avisartikler, Google Earth Materiale vedrørende konkrete jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier Øvelser/opgaver/ekskursioner 1. Analyse af udvalgt naturkatastrofe (aflevering) 2. Ekskursion til Klatreparken i Randers 12 blokke a 95 minutter Den dynamiske jords alder og Big Bang, vor viden om den oprindelige jord og dens atmosfære, den geologiske tidsskala og typer af aldersbestemmelse, livets opståen og udvikling, den geologiske cyklus, mineraler og de tre hovedtyper af bjergarter, kontinentaldrift og den pladetektoniske model, de tre hovedtyper af pladegrænser og hotspots, seismologi som metode til viden om fx jordens opbygning, vulkansk geologi, forskellige hovedtyper af vulkaner og deres karakteristika, vulkaner som dødsensfarlige naboer og som livgivere, Pompeji - den forsvundne by og vulkanen Vesuv, teorier om dinosaurernes uddøen, Yellowstone-vulkanen og de mulige fatale konsekvenser, tsunamibølger, deres dannelse og karakteristika, tsunamien i julen 2004, Danmark og tsunamirisikoen formidling, animationer, ekskursion (Klatreparken i Randers) Side 2 af 5

Titel 2 Vejr og klima under hastig forandring med udgangspunkt i vand og vandkredsløb D.0 Indledning, D.1 Vand er ikke bare vand, D.2 Vandets kredsløb, D.3 Vandressourcer, D.5 Trusler mod vandressourcer, D.6 Administration af vandressourcer, C.0 Indledning, C.1 Hvad er vejr og klima? C.2 Atmosfæren, C.3 Temperatur, C.4 Luftens tryk og vinde, C.5 Havstrømme, C.6 Nedbør, C.7 Danmarks vejr, C.8 Vejret omkring Ækvator, C.9 Vejret i Asien, C.10 Jordens klimazoner og plantebælter, C.11 Det dynamiske vejr og klima 1.0 Indledning, 1.1. Global opvarmning, 1.2 Menneskeskabte klimaændringer, 1.3 Fremtidens klima, 1.4 Klimapolitik, 1.5 Klimaløsninger, 1.6 Naturlige klimaændringer, 1.7 Årsager til klimaændringer, 1.8 Oceanerne og den globale temperatur, 1.9 Oversigt over årsager, 1.10 Hvorfor sker det? 12.3 Nedbørsændringer, 12.4 Problemer i huse og byer, 12.5 Problemer ved kysterne, 12.6 Løsninger i boligen, 12.7 Grønne byer Diverse materiale vedrørende aktuelt vejr og klimadata fra nettet Øvelser/opgaver 1. Klimaopgaver (aflevering) 2. Föhn-princippet (aflevering) 16 blokke a 95 minutter Vands tilstandsformer, vandets kredsløb og vandbalanceligningen, nedbør, fordampning og hydrotermfigurer, jordvand og over- og underjordisk afstrømning, grundvandsdannelse og et vandløbs opland, vandressourcer og trusler mod disse, administration af de truede vandressourcer, forskellen på vejr og klima, atmosfæren, sammensætning og strålingsbalance, temperatur, kyst- og fastlandsklima, albedo, det globale vindsystem med fokus på trykforhold, havstrømme og deres klimamæssige betydning, hovedtyper af nedbør og deres dannelse, vejret i Danmark, omkring Ækvator og i monsun-asien, klimazoner og plantebælter, klimaændringer, deres mulige årsager og konsekvenser formidling, film, animationer Side 3 af 5

Titel 3 Energi E.0 Indledning, E.1 Hvad er energi? E.2 Energityper, E.3 Energitypernes miljøpåvirkning, E.4 Kulstofkredsløbet, E.5 Andre miljøpåvirkninger, E.6 Anvendelsesmuligheder, E.7 Geografisk variation, E.8 Energiforbruget, E.9 Sammensætning og udvikling, E.10 Energi og erhvervsudvikling. 3.0 Indledning, 3.1 Oliens betydning, 3.2 Oliedannelse, 3.3 Olieindvinding, 3.4 Oliefælder, 3.5 Hvordan findes olie? 3.6 Olie og pladetektonik, 3.7 Nordsøens olie et eksempel på oliedannelse, 3.8 Olie i Danmark, 3.9 Reserve-ressource-begrebet, 3.10 Korrekte tal? 3.11 Hvor meget olie? 3.12 Pessimisterne, 3.13 Optimisterne, 3.14 Olieprisens udvikling. Individuelt og selvfundet materiale i forbindelse med studierejse til Budapest Diverse materiale vedrørende energi og energiforbrug Øvelser/opgaver 1. Opgave om Ungarn og Budapest (aflevering) 10 blokke a 95 minutter Enheder for energi, kilder til energi, omdannelse af energi fra en form til en anden, fornybare og ikke-fornybare energiformer, forstærket drivhuseffekt contra CO2- neutralitet, kulstofkredsløbet og sammenhængen til energispørgsmål, andre miljøpåvirkninger end CO2-udledning, anvendelsen af energien til fx transport m.v., det globalt uens forbrug af energi, Danmarks energiforbrug og forbrug af energityper, energi som forudsætning for et lands overgang fra u- til iland. Olie som energikilde, det globale olieforbrug og dets fordeling, oliedannelse og olievinduer, udvinding af olie og dets forudsætninger, typer af oliefælder, metoder til olieefterforskning, olie og den pladetektoniske model, olie i Nordsøen, reserveressource begrebet, et pessimistisk og et optimistisk syn på olie som fremtidig energikilde, mangeartede forhold kan påvirke oliepriserne. formidling, film, animationer, studierejse til Budapest Side 4 af 5

Titel 4 Bæredygtighed F.0 Indledning, F.1 Begrebets historie, F.2 Bæredygtighedsbegreber, F.3 Miljømæssigt råderum, F.4 Klimaaftryk, F.5 Bæreevne, F.6 Demografisk bæredygtighed, F.7 Demografisk transitionsmodel, F.8 Miljømæssige påvirkninger, F.9 Atmosfæren, F.10 Hydrosfæren, F.11 Biosfæren, F.12 Lithosfæren Diverse materiale vedrørende bæredygtighedsbegrebet 8 blokke a 95 minutter Hvad dækker bæredygtighedsbegrebet oprindeligt og i dag? Brundtland og begrebets introduktion i 1960`erne, hvad er økologisk/social/økonomisk bæredygtighed? bæredygtighed og råderum, en vares klimaaftryk, et landområdes bæreevne, et menneskes økologiske fodaftryk, befolkningstilvækst og demografisk bæredygtighed, befolkningsbalanceligningen og dens komponenter, den demografiske transitionsmodel og dens faser, Malthus og hans befolkningsprognoser, miljømæssige påvirkninger af atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og lithosfæren. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mundtlig formidling, animationer. Side 5 af 5