Mad- og måltidspolitik for Elverhøj.



Relaterede dokumenter
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Dalens Daginstitutioner

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

Vuggestuen Mælkebøtten

Læreplaner. Vores mål :

Mad, måltid og bevægelsespolitik

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven.

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: Forfatter: DL9YJS

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Solstrålen. Velkommen til. Solstrålens integrerede daginstitution

Motorik og sprog regler

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Mad- og måltidspolitik

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Kære Førskole forældre

Pædagogiske læreplaner

14 glade børn Mudder overalt

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være

Nyhedsbrev for Tangebo

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Pædagogiske læreplaner

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Havbrisens pædagogiske læreplaner

kost politik Børnehuset Kaninbjerget

Fokus på anerkendelse og sociale kompetencer (det personlige hus)

SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Sankt Jørgen. En del af vores sundhedspolitik.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Integreret Institution Tangebo

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Mad og måltidspolitik.

Velkommen til Humlebien

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Pædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Pædagogiske læreplaner.

Velkommen til Skovparkens Børnehus

Forslag til pædagogiske læreplaner

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

Læreplaner for Kernehuset

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Varieret kost til børn. Daglig tilberedning i børnehuset. Hent inspiration på

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Transkript:

Mad- og måltidspolitik for Elverhøj. Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Børnene skal have mange måltider i løbet af dagen, da der skal en masse energi til, for at deltage aktivt i samværet med andre. Vi skal sikre os, at børnene får tilstrækkeligt væske dagen igennem. Gennem gode madvaner, er vi med til at sikre børnene et godt helbred, forebygge sygdomme og skabe trivsel både fysisk og psykisk. Maden er fremstillet af friske og sunde råvarer. Vi prioriterer årstidens grønt, fordi det er billigt og fordi det sikrer en varieret kost. Vi prioriterer økologi indenfor alle basismadgrupper: mælk, brød, gryn og grøntsager. Vi drikker kun skummetmælk, men laver grød af sødmælk. Bestyrelsen har sammen med personalegruppen vedtaget en slikpolitik. I Elverhøj spiser vi ikke slik. Ved særlige lejligheder serverer vi kage, flødeboller og is Det gælder også, når vi er til fødselsdage hjemme hos et barn. Saftevand bliver serveret ved festlige lejligheder. Vi tager hensyn til særlige forhold, hvor barnet ikke må få bestemte produkter, det være sig af religiøse eller sygdomsrelaterede årsager Hverdagen i Elverhøj. Kl. 7.00-8.00 Morgenmad. Hjemmebagt brød, havregryn, mælk. Kl. 9.00 Brød og vand. Børnehavebørnene tager et stykke mad fra deres medbragte madkasse. Kl. 10.30-11.30 Frokost og vand Kl. 14.00-15.00 Brød, frugt og vand. Børnehavebørnene tager et stykke mad og frugt fra deres medbragte madkasse. Alfestuen, de små får mælk til.

En madplan for frokosten kan se således ud: Mandag Boghvedegrød m. æbler Tirsdag Rugbrød m. makrelsalat leverpostej, spegepølse, skinke, tomat, agurk, gulerodstænger, frugtpålæg. Onsdag Stuvet hvidkål m. frikadeller og rødbeder. Torsdag Grønsagssuppe m. persille/fetadrys Fredag Rugbrød m. torskerognsalat, leverpostej, kalkunpålæg spegepølse, cherrytomater, agurk, peberfrugt og rosiner. Madkultur Børn trives når maden er sund, men en forudsætning er også, at måltidet foregår i en rolige og hyggelig atmosfære. De små børn får her en masse sanseoplevelser igennem lugt, syn og berøring. Maden bliver serveret i skåle, så de kan se, hvad det er, de skal spise. Gennem måltidet lærer børnene også, at de er en del af en gruppe, og lærer socialt samvær. Børnene lærer her respekt for fællesskabet. De venter ved bordet, til flere er færdige. Vi er her vigtige rollemodeller for børnene og i dialogen med børnene omkring spisesituationen, kan man tage mange emner op omkring sunde madvaner. Under måltidet skal vi også lære barnet gode spisemanerer og at have respekt for maden.

Bevægelsespolitik. Mål: Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved fysisk udfoldelse/aktivitet udvikle og styrke sig motorisk Børnene skal have mulighed for at styrke deres fysiske sundhed bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Børnene skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Aktiviteter: Procesbeskrivelse: Rytmik Kondiløb Puderummet Løb rundt om søerne Maddag Vaske hænder Legepladsen Gymnastiksalen Kreative aktiviteter (Klippe, tegne, lege med ler, etc.) Af og påklædning - Spise- og madetik Legeplads: Vores legeplads er indrettet på en sådan måde, at børnene har mulighed for at få udviklet og styrket hele deres sanseapparat. Vi har flisebelægning så de kan cykle. Vi har gynger, sandkasser og græsarealer til at stimulere sanserne. Træstubbe til at gå på, så de kan få styrket deres balanceevne. Bakker til at kravle, gå, løbe og kælke på. Legepladsen kan også bruges til at afhjælpe uro i kroppen, før der evt. er behov for, at børnene skal sidde stille og bruge deres koncentrationsevne. Der bliver arrangeret lange løbeture fra den ene ende af legepladsen til den anden til alles morskab. Bakkeaktivitet. Vores bakker bruges af de mindste børn til at kravle opad og trille nedad. Det er en udfordring for dem at kravle op. De oplever glæden ved at kunne nå toppen, og får nysgerrigheden tilfredsstillet ved at se, hvad der skjuler sig på den anden side. Belønningen er at kunne se og råbe ud over hele legepladsen. Børnene opnår anerkendelse fra os voksne, når det er lykkedes dem at kravle op på bakken og få kropskontakt, når de løber ned i favnen på de voksne. Det giver børnene selvtillid, fysiske udfoldelsesmuligheder, fællesskabsfølelse og samhørighed. Cykelaktivitet. Vi har cykler til alle aldre. De små vuggestuebørn starter med en lille cykel, hvor benene bruges til at komme frem med. De små børnehavebørn lærer at bruge pedalerne, og de største børn lærer at cykle uden støttehjul, hvorved deres balance og koordineringsevne styrkes. Under cyklingen lærer børnene også at være opmærksomme og tage hensyn til de andre trafikanter, samt andre legende børn.

Sand/vandaktivitet. På vores legeplads bliver der også leget med sand, vand og mudder. Der hentes vand fra vores vandtrug og vandpytter. Der bygges sandborge af vådt sand, der laves sukker af tørt sand og chokoladekager af mudder. Børnene får hermed rig mulighed for at få styrket og udviklet deres sanseapparat. Hvad er tørt, vådt, varmt, koldt osv.? Vaske hænder: Vi ser det at vaske hænderne som en vigtig aktivitet. Børnene skal vaske hænder efter toiletbesøg, før vi spiser og når vi kommer ind fra legepladsen. Børnene skal have en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at vaske hænderne. Det højner deres forståelse for hvorfor?, og giver dem et indblik i hygiejne og sundhed. De små børn synes, det er dejligt at vaske hænder. Det giver dem en legal måde at lege med vand på, og det er noget de er fælles om. Med de store børn taler vi om hygiejne i forhold til sygdom og bakterier. Børnene bruger deres finmotorik, når de skal åbne og lukke for vandet, trykke sæbe, og trække papirservietter ud. De bruger sanser ved at lære at mærke forskellen på varmt og koldt vand. Kreative aktiviteter: Igennem deres institutionsliv giver vi børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige materialer. Når børn får mulighed for at klippe med saks, male, lege med ler o. lign. styrkes og udvikles deres finmotorik. Eksempel: En voksen tager modellervoks frem og sætter sig ved bordet med børnene. Der bliver lavet forskellige ting og vi snakker f. eks om: er modellervoks hårdt/blødt? lugter det? kan man spise det? Her bliver børnenes finmotorik og øvrige sanser styrket.. Når vi laver kreative aktiviteter med børnene, er det ikke alle børn, der er lige begejstret for at være med. Her er det vores opgave at inspirere/finde på aktiviteter der interesserer dem. Eks. Fire store drenge har svært ved at finde interesse for at tegne. Den voksne ved, at drengene lige for tiden er meget glade for dinosaurer og finder en kopi eller skabelon, de kan tegne efter. På længere sigt opfordres de til at tegne deres egne tegninger af dinosaurerne. Det er vigtigt, at børn lærer bl.a. at holde på en blyant og klippe med en saks. Det er en stor hjælp for dem i deres videre udvikling. Kompetenceafklaring: Vi har to personaler der ønsker kursus i børn og bevægelse